Faciliterede studiegrupper for nye studerende
|
|
- Mads Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 institut for læring - organisation og læring ledelse - facilitering - innovation Working paper Hanne Kirstine Adriansen, Ib Ravn & Nina Tange Faciliterede studiegrupper for nye studerende Evaluering af et initiativ på DPUs kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi i efteråret 2009
2 Hanne Kirstine Adriansen, Ib Ravn og Nina Tange Faciliterede studiegrupper for nye studerende Evaluering af et initiativ på DPUs kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi i efteråret 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Working Paper, Faciliteringsfeltet, Organisation og Læring, 2010
3 Titel: Faciliterede studiegrupper for nye studerende Evaluering af et initiativ på DPUs kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi i efteråret 2009 Working Paper udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU Institut for Læring, Organisation og Læring Forfattere: Hanne Kirstine Adriansen, Ib Ravn & Nina Tange (projektansvarlige) Institut for Læring, DPU, Aarhus Universitet Forfatterne 1. udgave 2010 Omslag og grafisk design: Knud Holt Nielsen Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse
4 Hovedpointer: Projektets indhold Med det formål at forbedre studiemiljøet og mindske frafaldet iværksatte vi et projekt, der omfattede de 260 nystartede studerende tilmeldt det første af fire semestre på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi. Den bærende ide var facilitering af studiegrupper. En studerende tager rollen som facilitator og styrer en studiegruppes faglige og sociale aktiviteter på en måde, så alle deltagerne involveres. Vi gav en kort introduktion til facilitering i forbindelse med introdagene og hjalp med at danne studiegrupper. Vi tilbød derpå hele årgangen en todages workshop i facilitering. Ca. 1/3 af de studerende deltog, men med repræsentanter fra mere end ½ af studiegrupperne. Efterfølgende deltog 96% af de studerende hver gang eller ofte i disse studiegrupper. 57% af grupperne brugte facilitering hver gang eller ofte. Projektets virkning Målt på trivselsparametre fra Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse 2007 forbedredes studiemiljøet på fem af syv faktorer: Andelen af studerende, der føler sig som en del af et større fællesskab på studiet, blev fordoblet (fra 21% til 43%). Og andelen af ensomme studerende faldt fra 19% til 6%. Frafaldsprocenten fra første til andet semester faldt fra 7,5% til 5% (målt som forskellen mellem antallet af tilmeldinger til undervisningen på første (modul 1) og andet semester (modul 3)). I en interviewundersøgelse sagde de studerende, at facilitering af arbejdet i studiegrupper fremmer effektivitet, faglighed og fokus. Faciliterede studiegrupper ser ud til at øge den faglige og især den sociale integration. I sammenligning med det oprindelige udviklingsprojekt om facilitering af studiemiljø i foråret 2009 (Ravn og Adriansen, 2009) var VIP-arbejdsindsatsen nu mere beskeden (112 arbejdstimer + 40 til evaluering), og skabte så ca. den halve effekt målt på trivselsparametrene. 3
5 Baggrund Kandidatuddannelserne på DPU døjer aktuelt med lang studietid, lave gennemførelsesprocenter og Aarhus Universitets dårligste scorer på studiemiljø. I foråret 2009 gennemførte vi på kandidatuddannelsen for Pædagogisk Psykologi et pilotprojekt om Facilitering af studiemiljø. Ud fra de gode erfaringer derfra (Ravn og Adriansen, 2009) iværksatte vi i efteråret 2009 et lignende, men mindre projekt blandt de nystartede studerende på samme uddannelse. Hypotese: Studiemiljø kan forbedres, hvis studiegrupper faciliteres Fra vores forskning og udvikling ved vi, at menneskers professionelle samvær på møder og konferencer og i netværk kan gøres mere engageret og effektivt, når det faciliteres. En facilitator styrer med fast og venlig hånd processer og kommunikation på en måde, så alles mål søges tilgodeset på samme tid. Vi vurderede derfor, at vi ved at oprette studiegrupper, hvis arbejde med pensum faciliteres konstruktivt og anerkendende af de studerende selv, kunne understøtte et studiemiljø, der styrker de studerendes tilknytning til hinanden og DPU, øger deres faglige udbytte og fremmer deres motivation for at gennemføre studiet. Arbejdet i studiegrupperne kan karakteriseres som peer learning. Forskning har vist, at peer learning kan bruges til at fremme den sociale og faglige integration af studerende på studiet, hvilket er vigtigt for at mindske frafald (Tinto, 1997). Ved at benytte facilitering til at fremme arbejdet i af studiegrupperne, håbede vi at øge den faglige og sociale integration, som vi havde set i det oprindelige (og noget større) udviklingsprojekt på pædagogisk psykologi fra foråret 2009 (Adriansen og Madsen, 2010). Projektmål Studietrivslen forbedres. Færre studerende springer fra efter det første semester. Gennemførelse Med en bevilling på 112 arbejdstimer fra DPUs prodekan for uddannelse Søren Kruse tilrettelagde og gennemførte vi en workshop for de 260 studerende, der 4
6 begyndte på uddannelsen i pædagogisk psykologi september Workshoppen foregik på begge campi, i København og Århus. Desuden fik vi 16 arbejdstimer i forbindelse med studiestart på modul 1, hvor vi introducerede til facilitering. Projektet involverede studiegrupper med 6 10 personer, hvis arbejde skulle styres af en facilitator, der anvender teknikker til peer learning og videndeling om pensum. Denne studiefacilitator introducerer og afvikler involverende processer for gruppen som helhed eller opdelt op i smågrupper så alle deltager og bliver set og anerkendt. Dette for at undgå de klassiske, trættende diskussioner, der domineres af nogle få, meget aktive deltagere, hvilket udelukker resten. En typisk mødegang på en time kan bestå af en 10 minutters runde, hvor alle siger, hvad de finder interessant eller personligt relevant i dagens tekst; derpå drøftelse af dette i trioer i en halv time; og til sidst udveksling af læringspointer eller fri drøftelse i plenum. Når faciliteret gruppearbejde er bedst, er det effektivt, professionelt og konstruktivt. Studiegruppen bearbejder pensum og fungerer som støtte til forelæsningerne; den er ikke en projektgruppe og den skal ikke skrive en opgave. Som indledning på projektet deltog vi i et par timer på introdagene på modul 1 i samarbejde med modulkoordinator Mia Herskind. Vi fortalte de studerende om projektet og demonstrerede et par faciliterede processer for dem alle så de var klar til at blive faciliteret i studiegrupperne. For at undgå det traditionelt pinefulde ved dannelsen af studiegrupper, dannede vi dem på stedet, hovedsageligt tilfældigt, idet vi dog tillod anvendelsen af nogle få kriterier (én gruppe kører ind fra Sydsjælland, en anden læser i biblioteket dagligt, en tredje mødes torsdag morgen o.l.). Medio september afholdt vi en todages workshop, hvor de studerende lærte facilitering med særlig henblik på at facilitere studiegrupper. Her deltog ca. 1/3 af de studerende, men over ½ af grupperne var repræsenteret. I princippet er det nok med én repræsentant pr. studiegrupperne, idet der kun behøves én facilitator pr. gruppe. Evaluering Elektronisk spørgeskema med 11 spørgsmål om deltagelse i og udbytte af projektet og 9 spørgsmål fra AU s studiemiljøundersøgelse, et til samtlige studerende (svarprocent 43%). Et fokusgruppeinterview samt 6 individuelle interview af studerende fra årgangen ved Hanne Kirstine Adriansen og Nina Tange. Opgørelse af hvor mange studerende, der tilmeldte sig undervisningen i det følgende semester. 5
7 Resultater Deltagelse i studiegrupper 97% af de studerende deltog i en studiegruppe. Den gennemsnitlige gruppestørrelse var 6 personer. 78% af respondenterne angav at deres gruppe mødtes en gang om ugen eller hyppigere. 96% af de studerende mødte op hver gang eller ofte. Facilitering 58% af respondenterne oplyste, at deres gruppe blev faciliteret hver gang eller ofte. Set i lyset af, at der kun var ca. halvdelen af grupperne som var repræsenteret til workshoppen i facilitering, er dette resultat tilfredsstillende. Men vi ville naturligvis have ønsket en noget højere deltagelsesprocent til workshoppen. Det lave antal skyldtes formentlig, at workshoppen måtte placeres på et dårligt tidspunkt, sammenfaldende med aflevering af den afsluttende opgave på modul 1. Udbytte 75% af de studerende angav at have haft et stort eller meget stort fagligt udbytte, og 81% havde et tilsvarende stort socialt udbytte af studiegrupperne. Undervisningstilmelding i det følgende semester Dette er en indikator på gennemførelse/frafald. I det foregående år, 2008/09 var frafaldet mellem 1. og 2. semester (målt som tilmeldinger til hhv. M1 og M3) 7,5%. Studerende der springer ind og ud af uddannelsen mellem semestre slører billedet, men vi antager alligevel af undervisningstilmeldingerne kan bruges som indikator på gennemførelse/frafald. I det akademiske år (2009/10), hvor vi gennemførte nærværende projekt, var denne frafaldsprocent på 5% altså en tydelig reduktion. Studiemiljø: Trivselsscorer Fra Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse fra 2007 (AU, 2008) udvalgte vi syv spørgsmål om forhold, som skulle kunne forbedres med dette projekt (se tabvellen næsten side). Desuden valgte vi to spørgsmål (spørgsmål 4 og 9, angivet med gråt), der blev brugt som reference: Spørgsmålet om ensomhed uden for studiet (sp. 4) tjener som reference til spørgsmålet om ensomhed på 6
8 studiet (sp. 3). Spørgsmålet om arbejde efter studiet (sp. 9) var relevant i det tidligere projekt om studiefacilitering (Ravn og Adriansen, 2009), men ikke i det nærværende, hvor det er medtaget som en pålidelighedskontrol af data. Som tallene viser, synes målingerne pålidelige. Søjlen længst til højre er data fra evalueringen på første semester, mens søjlen umiddelbart til venstre er data fra AUs undersøgelse to år tidligere af kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi. De anførte scorer er den andel af de studerende, der svarede helt enig eller overvejende enig (kategorierne 4 og 5). Som det fremgår, forbedredes fem ud af syv spørgsmål tydeligt (sp. 1, 2, 3, 5 og 6), mens to (sp. 7 og 8) forblev uændrede. Men den ene er så høj, at den er forholdsvis svær at forhøje. Trivselsspørgsmål (sidetallet i parentes refererer til AU-rapporten om trivsel) Procentdel helt enig eller overvejende enig Pæd.psyk. 07 Årg Jeg føler mig som en del af et større fællesskab på studiet (s. 29) 2 Hvordan vurderer du mulighederne for social kontakt med medstuderende? (s. 33) 3 Hvor ofte føler du dig ensom til daglig på studiet? (s. 32) 4 Hvor ofte føler du dig ensom til daglig uden for studiet? (s. 32) 5 Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på mit studium (s. 22) 6 Studiet har bidraget til, at jeg føler mig som del af et fagligt fællesskab (s. 28) 7 Min interesse i studiets fagområde er vokset, siden jeg startede på studiet (s. 28) 8 De andre studerende er generelt imødekommende (s. 29) 9 Studiet har bidraget til at afklare, hvilket arbejde jeg vil have, når jeg er færdig (s. 28) Hvis man tager udgangspunkt i de to spørgsmål uden ændringer (sp. 7 og 8), kan man se, at pædagogisk psykologi har studerende, der er meget interessede i 7
9 fagområdet og som generelt finder de andre studerende imødekommende. Det burde jo være et godt udgangspunkt for at skabe et godt studiemiljø. Ser man på trivslen før projektet var denne imidlertid ikke høj. Dette peger på, at selv med studerende, der er interesserede i studiet og som finder de andre studerende imødekommende, skal der gøres noget aktivt for at få et godt studiemiljø. Det er ikke nok at danne studiegrupper; der skal tages hånd om aktiviteterne. Når man gør det vha. facilitering, kan man øge den generelle veltilpashed og fællesskabet. Her er gode forbedringer på 10 og 20 procentpoint (sp. 1, 2, 4 og 6). Bemærk især, at hvad angår oplevelsen af at være en del af et større fællesskab, er andelen fordoblet fra 21% til 43%. Desuden kan man mindske ensomheden på studiet (sp. 3) væsentligt: Fra at hver femte følte sig ensom til daglig på studiet, er det nu kun hver sekstende. Ensomhed uden for studiet (sp. 4) tjener som referencepunkt her; den kunne de faciliterede studiegrupper ikke gøre noget ved, og den er da også konstant. Samlet kan vi konkludere, at lave scorer forbedredes væsentligt, mens høje ikke ændrede sig. Spørgeskemaundersøgelsen antyder, at man er nødt til at gøre noget aktivt, for at interesserede studerende også bliver glade og føler et tilhørsforhold til studiet. Social og faglig integration kommer næppe af sig selv. Sammenlignes med scorerne fra faciliteringsprojektet i foråret 2009 (Ravn og Adriansen, 2009), der omfattede den årgang, som går et år over nærværende projekts, fremgår det, at forbedringerne her gennemgående er ca. halvdelen af, hvad de var i foråret Hvis en score dér forbedredes fra 21 til 60, forbedredes den her fra 21 til 43. Første ombærings væsentlige større arbejdsindsats fra vores side og flere aktiviteter end faciliterede studiegrupper gav en større tilfredshed blandt de studerende, end vi så her i anden ombæring hvor udbyttet altså så nogenlunde halveredes. Facilitering af studiegrupper resultater fra interviewundersøgelsen Blandt de interviewede studerende var der generel enighed om, at facilitering fungerer. Ved at bruge facilitering i studiegruppen fremmes gruppens faglighed, effektivitet og fokus. Samtidig sikres det, at alle involveres, og at gruppen kan fungere på trods af, at medlemmerne er meget forskellige: Når vi faciliterede, var vi mere effektive og tekstnære og fokuserede. Facilitering hjælper ift. at komme i dybden med teksterne. Faciliteringen gø,r at man ikke spilder tiden, og at alle bliver involveret. Ift. det faglige og få gang i sine argumenter og komme i dybden dér er facilitering meget brugbart. Når man bare sidder og taler i plenum, får man ikke så meget ud af det. 8
10 Det er rart, at der bliver lagt nogle klare rammer for, hvad facilitators rolle er altså at man fx kan bede nogen om at klappe i. Det giver en ro i gruppen. Procesmæssigt gør facilitering, at vi virkelig får lavet noget i gruppen, selvom vi er en stor gruppe på syv personer. De gange, hvor vi anvendte facilitering, kom jeg med en oplevelse af, at jeg ikke vidste, hvad jeg lige skulle sige, men jeg gik derfra men en følelse af, at det gav mening. Vi brugte redskaberne: reflekterede først selv, snakke to og to, og delte nogle pointer. De gange, vi ikke har brugt facilitering der har det været mere sådan fluffy: Hvad fik jeg lige ud af det her? Facilitering giver en effektivitet i gruppen og er samtidig et redskab der kan samle på trods af elevernes divergerende livsomstændigheder. Facilitering rummer nogle redskaber, som man kan mødes om uden at være bedste venner. Problemer med facilitering På trods af den positive indstilling til udbyttet af de faciliterede studiegrupper var dog også kritik. Den kan samles under to overskrifter: Facilitering som støttehjul, og at gruppen lukker sig socialt. Flere af de interviewede oplevede, at de nogle studerende betragtede facilitering som en slags støttehjul : Der er et stort skel mellem den kultur, der er herude, og så facilitering. Det føles som et redskab vi får, og som vi helst skal slippe af med hurtigt, så vi kan passe ind i det rigtige universitetsverden. På en eller anden måde passer det ikke ind i alt det andet, vi bliver fortalt. Jeg bliver forvirret over den kultur, som faciliteringen træder ind i. Facilitering er kun for de usikre et børnehaveredskab. Hvis man virkelig vil frem og vil noget på det her sted, så skal man ikke begynde på noget blødt som det med, om alle er med. De studerende havde selv forslag til, hvordan man kunne bygge bro over den kulturelle kløft mellem facilitering og resten af studiet: Det skal tydeliggøres, at facilitering er en integreret del af at være på DPU ikke kun for førsteårsstuderende. Måske kunne man bringe noget teori ind i det relatere det ind til pensum og andre teorier. 9
11 Da studiegrupper er de studerendes primære (og ofte eneste) sociale tilknytning til DPU, får de meget stor betydning, og de kan have en tendens til at lukke sig om sig selv. Dette kan være forklaringen på, at der ikke er sket en stigning i andelen af studerende, der finder de andre studerende imødekommende (sp. 8). Selv om alle mente, at facilitering styrker fagligheden i studiegrupperne, så var der dog også enighed om, at studiegruppernes vigtigste funktion var social: For mig har studiegruppen betydet næsten alt Studiegruppen har givet en fundamental tryghed med overhovedet at dukke op og have det ok med det Når studiegrupperne bliver så vigtige og til en vis grad lukker sig om sig selv, bliver det tilsvarende vigtigt at være i en god og velfungerende studiegruppe. Det svækker den større sociale kultur, at man kun snakker med sin egen gruppe. Man kender ikke andre. Dette peger på, at der kunne være behov for andre tiltag til at forbedre det generelle studiemiljø på DPU. Konklusioner og anbefalinger Projektet må siges at have gjort udmærkede fremskridt mod de to mål, der blev opstillet ved start: 1. Projektets bidrag til studiegennemførelse kan anslås ved hjælp af frafaldsprocenten mellem første og andet semester. Denne er faldet fra 7,5% i 2008/09 til 5% i 2009/ Spørgsmål fra studiemiljøundersøgelsen angiver pæne og store spring opad i de studerendes oplevelse af at deltage i et fællesskab på studiet og i kontakten til de øvrige studerende, samt andre indikatorer på et godt studiemiljø. 3. De faciliterede studiegrupper bidrager til øget social og faglig integration. At mødes en time før hver forelæsning synes at give et fællesskab og et fokus i studiemiljøet. Der er nogen, der tager sig af en, når man kommer; der er nogen at snakke med hver gang; der er et forum at lufte tvivl og begejstring i og det er ikke et forum for uendelige diskussioner, hvor man skal kæmpe for at få ordet. 4. Interviewene viste samtidig, at der er problemer på uddannelsen, som de faciliterede studiegrupper ikke kan løse. Disse omhandler undervisningen, måden der undervises på, studiets opbygning mv. 10
12 5. For at undgår at facilitering og lignende studiemiljøfremmende aktiviteter opleves som et støttehjul, er det vigtigt, at der er opbakning fra alle undervisernes side. Som det er nu, oplever en del studerende et stort skel mellem nogle underviseres betoning af soloarbejde og andres fokus på arbejde i studiegrupper. 6. Det er centralt, at undervisningen i facilitering placeres tidligt og hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige undervisning og gerne integreres med denne, så den ikke bliver et løsrevet tilbud. 7. For at undgå at studerende bliver tabt, hvis deres gruppe går i opløsning, skal der følges op gerne i semestret og i hvert fald i forbindelse med semesterskift. Referencer Adriansen, H.K. & Madsen, L.M. (2010). Using facilitated study groups to improve student retention. Working Paper udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, Institut for Læring, Organisation og Læring 2010 (indsendt til Journal of Higher Education). AU (2008) Studiemiljø 2007, rapport 7: Resultater og nøgletal, Danmarks Pædagogiske Universitetesskole, Aarhus Universitet. Studieudvalget, Aarhus Universitet. Ravn, I. & Adriansen, H. (2009): Facilitering af studiemiljø. Evaluering af et pilotprojekt på DPUs kandidatuddannelse i Pædagogisk Psykologi i foråret Working Paper udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, Institut for Læring, Organisation og Læring Kan downloades her: Tinto, V. (1997). Classrooms as Communities: Exploring the Educational Character of Student Persistence. Journal of Higher Education, 68(6),
13
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereTrivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015
Trivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015 Introduktion Kære leder og medarbejdere Her er resultatet af årets trivselsmåling. Trivselsmåling 2015 giver et øjebliksbillede af trivslen på jeres og
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereFacilitering af studiemiljø. institut for læring - organisation og læring. Working paper Ib Ravn og Hanne Adriansen
institut for læring - organisation og læring ledelse - facilitering - innovation Working paper Ib Ravn og Hanne Adriansen Facilitering af studiemiljø Evaluering af et pilotprojekt på DPUs kandidatuddannelse
Læs mereOpsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet
Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Neurologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereMedicin bachelor 3. semester, efterår 2014
Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 51 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereArbejdsPladsVurdering 2009
ArbejdsPladsVurdering 2009 Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på Aarhus Universitet 2009 præsen TATION ArbejdsPladsVurdering 2009 Arbejdspladsvurderingen (APV) på Aarhus Universitet består af: Fysisk-ergonomisk
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereNibe Skole - 2011. Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart
Resume Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart Nibe Skole - 2011 Dette resume er en gennemgang af hovedresultaterne af den undersøgelse, der har været lavet over Nibe Skoles rullende skolestart i
Læs mereTilfredshed med uddannelsen. Udbytte af uddannelsen. Tilknytning til studiet. Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen?
Tilfredshed med uddannelsen Hvor tilfreds er du alt i alt med uddannelsen? Forestil dig den perfekte uddannelse. Hvor tæt på dette ideal er ^uddannelse^? Kunne være længere fra Kunne være tættere på Ved
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereJurastudiet 2016 1. Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Højt forventningspres
Jurastudiet 2016 1 Bech-Bruun Intelligence Jurastuderende: Højt forventningspres Analyse August 2016 2 Jurastudiet 2016 Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Bech-Bruun Perspektiv 7 Data 8 Alle rettigheder
Læs mereRAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases
RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs mereModulet Offentlig styring, E12
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereFilm (spilletid: 2 min.)
Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereTranskribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..
Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds.. Sådan, hvad skal vi overhovedet bruge uddannelse til, og hvad
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereEt træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade Træningen Træningstilbuddet foregår primært i et privat fitnesscenter, men kan også foregå ude enten i form af ture i skoven eller lignende. Det
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereDen landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Nordjylland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereMedicin bachelor 5. semester, efterår 2014
Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 56 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Sådan ser du svarprocenten og rykker for eller tilbagekalder besvarelser I denne vejledning kan du læse, hvordan du kan følge arbejdspladsens svarprocent på spørgeskemaundersøgelsen
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereResultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016
Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 28. april 20. juni 2016 Juli 2016 1. Baggrund 2. Formål 3. Testforløbets opbygning 4. Testresultater 5. Ideer til
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets
Læs mereDer findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.
Værdighedspolitikken 2016 Forord- Værdighed Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi taler
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereEvaluering af kurser på 2. semester i foråret 2012
Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske processer - Blev der ved modulets start informeret om målene for modulet? Hvordan vurderer du: - modulets faglige indhold og tilrettelæggelse i forhold
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/0) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse,
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs mereEvaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereMentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning
FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereStyrk Kernefagligheden på Arts!
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Styrk Kernefagligheden på Arts! I forbindelse med universitets udviklings- og forandringsproces og de
Læs mereEvaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+
2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereVelkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye
Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Velkomst og det praktiske Programmet Pauser Workshops og lokaler www.via.dk/konferencer-> Afholdte konferencer Evaluering/Ris og ros Toiletter Det er jo det
Læs mereWORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1
WORKSHOP BLIV FRI for ryg-problemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Bliv fri for rygproblemer med pilates Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have.
Læs mereEvaluering, Leadership Pipeline, F15
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereLokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport
Læs mereDANMARKS BEDSTE LÆRINGS- HOSPITAL
DANMARKS BEDSTE LÆRINGS- HOSPITAL EKSPERIMENT: "Tværfagligt refleksionsrum uden vejleder" - en håndbog Hospitalsenheden Vest i samarbejde med MidtLab 2009 Opdateret juli 2010 UG/JH 1 HÅNDBOG for "Tværfagligt
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereOplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter
Læs mereEvalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit
Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og
Læs mereKRONISKE SMERTER 2015
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereLUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mere