Uddannelsesplan UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Transkript

1 Uddannelsesplan 2016 UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

2 Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig giver det at være selvforsørgende den enkelte borger livskvalitet. Vi ved, at jo længere en uddannelse man har, jo mere er man i beskæftigelse, jo mere tjener man og jo sundere er man. Investering i uddannelse er derfor vigtig, både for samfundet og for den enkelte. Som en stærk medspiller til den unge og til uddannelsesinstitutionerne har kommunen et medansvar for, at den unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så den enkelte unge kan få et arbejde, forsørge sig selv og skabe et godt liv sammen med andre. Holbæk Byråd har sat uddannelse højt på dagsordenen ved at definere Uddannelse til alle unge som én af kommunens seks kerneopgaver og organisere os efter det. Med Uddannelsesplan 2016 sætter byrådet yderligere retning på indsatsen for at hæve uddannelsesniveaet i kommunen. Holbæk Kommunes seks kerneopgaver Læring & Trivsel Uddannelse til alle unge Alle kan bidrage Aktiv hele livet Vækst & Bæredygtighed Fællesskab Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk Kommune hæves, og den enkelte unges muligheder for at skabe sig et godt liv øges. Bidrage til at flere unge bliver mere selvhjulpne, så de i højere grad klarer sig uden kommunens støtte. 2

3 Udfordringer Den kommunale økonomi er under pres også i Holbæk Kommune. Der er brug for, at vi finder smartere og billigere måder at løse opgaverne på, hvis vi skal lykkes med at løfte kerneopgaven indenfor budgettet. Samtidig påvirkes vores indsats af regeringens økonomiske prioriteringer og ny lovgivning. Finansloven for 2016 indeholder bl.a. en reduktion på to procent af bevillingerne på undervisningsområdet. Det har betydning for vores samarbejdspartneres arbejdsvilkår, og dermed for de opgaver, vi løfter sammen. Erhvervsskolereformen indeholder en række elementer, som også påvirker Holbæk Kommunes indsats for at få unge i uddannelse, bl.a. har 02-adgangskravet betydning for antallet af unge, som ikke kan gå den lige vej fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Erhvervsskolereformen er et element, som bidrager til, at antallet af unge som modtager uddannelseshjælp er steget fra 502 personer i oktober 2014 til 589 i oktober Også førtidspensionsreformen og refusionsreformen har betydning for uddannelsesområdet. Førtidspensionsreformen betyder, at unge som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal have en individuel og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Det betyder, at flere unge, som er langt fra uddannelse, skal holdes i aktivitet. Refusionsreformen introducerer et refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser og falder over tid. Det er tænkt som et økonomisk incitament for kommunerne, til hurtigt at få ledige i gang med job eller uddannelse. Det vil få negativ betydning for Holbæk Kommunes økonomi, hvis vi ikke formår at få unge hurtigere i uddannelse end hidtil. En lokal udfordring i Holbæk Kommune er det lave antal billige boliger. Det er vanskeligt for unge at finde en bolig, som de kan betale, mens de er på vej til eller i uddannelse. Hvis den unge ikke kan finde et sted at bo som matcher behov og økonomi, er det vanskeligt at klare sig selv. Når det gælder unge, som af forskellige årsager har brug for socialpædagogisk støtte, medfører det manglende udbud af billige boliger måske, at den unge flytter ind i et botilbud eller at den unge ikke fraflytter et forsorgshjem eller botilbud. Der er udfordringer nok, og vi skal lykkes med kerneopgaven, hvis økonomien skal hænge sammen. 3

4 Strategiske indsatsområder I 2014 arbejdede en politiske omstillingsgruppe bestående af borgere, politikere og kommunale medarbejdere med udfordringer og muligheder under overskriften Uddannelse til alle unge år. Omstillingsgruppen udpegede fem strategiske indsatsområder, som er udtryk for, hvor omstillingsgruppen mener, at der skal sættes ind for at løfte kerneopgaven Uddannelse til alle unge. De strategiske indsatsområder danner fundamentet for de indsatser og målsætninger, som formuleres i Uddannelsesplan Én indgang Unge, som har brug for støtte, skal opleve en helhedsorienteret tilgang fra kommunen. Den unge har én kontaktperson, som sikrer den nødvendige koordinering med øvrige aktører, hvad enten det er aktører i den kommunale organisation, fra uddannelsesinstitutioner, sundhedssystem eller andre. Tidlig, tværfaglig indsats Vi arbejder forebyggende helt fra grundskolen, at vi har særlig opmærksomhed på overgange i skole- og uddannelsesforløb, og at vi bringer de fagligheder i spil, som skal til for at styrke den unges muligheder for at lykkes med uddannelse. Den rette vejledning Alle unge modtager uddannelsesvejledning, hvor vi skaber rum til refleksion og arbejde med motivation og empowerment for at styrke den unges muligheder for at vælge den rette uddannelse. Gode vilkår for unge i uddannelse Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner og virksomheder om at skabe gode vilkår for alle unge i uddannelse og praktikforløb, og at vi understøtter unges motivation og mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Involvering af netværk Vi involverer - i samarbejde med den unge - familie og venner, frivillige, foreninger og andre aktører, der på forskellige vis kan understøtte den unges gennemførelse af en uddannelse. 4

5 Hvem er de unge? I Holbæk Kommune har vi ca unge mellem 15 og 30 år. Heraf har ca unge gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesplan 2016 er målrettet de ca unge, som endnu ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er en mangfoldig målgruppe. Den omfatter unge, som går den lige vej fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse uden kontakt med kommunen ud over den almindelige uddannelsesvejledning, klubtilbud og ungdomsskole. Den omfatter unge, som er i uddannelse, men som har det svært, og er i fare for at droppe ud. Den omfatter unge, som mangler personlige, sociale og/eller faglige kompetencer for at kunne komme i gang med en uddannelse. Og den omfatter unge, som på grund af svære fysiske eller psykiske handicap ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. De unges behov er vidt forskellige og det er forskellige indsatser, der er brug for, alt efter hvilken ung, det handler om. Derfor struktureres indsatsen i forhold til fire målgrupper: Unge i uddannelse ca unge Unge tæt på uddannelse ca unge Unge med behov for længerevarende støtte forud for start på uddannelse ca. 400 unge Unge i særligt tilrettelagte forløb ca. 450 unge, heraf ca. 150 på førtidspension Antallet af unge i de forskellige målgrupper er afrundede tal baseret på statistiske data fra

6 Unge i uddannelse Gruppen unge i uddannelse omfatter de ca unge, som er i gang med folkeskolens sidste år, går på en ungdomsuddannelse eller er i gang med videreuddannelse, efteruddannelse eller omskoling. Unge, som er i uddannelse, er i princippet ude af kommunens hænder. Alligevel spiller kommunen en rolle i forhold til disse unge og deres muligheder for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Bredde i vejledningen Der er mange veje at gå, når man skal vælge uddannelse. Det stiller krav til uddannelsesvejledningen, som skal formå at vise bredden i udbuddet af uddannelser og de mange muligheder for job, der findes bagefter. Der bliver især brug for håndværksuddannede i de kommende år, og der skal derfor sættes ekstra fokus på erhvervsuddannelserne. Gode studiemiljøer Et godt studiemiljø, som unge har lyst til at være en del af, mindsker risikoen for frafald. Der er mange elementer, der spiller ind i forhold til kvaliteten af et studiemiljø: f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, det sociale liv på undervisningsinstitutionen, den geografiske beliggenhed osv. Forebyggelse af frafald Nogle unge oplever udfordringer i livet, som gør det vanskeligt, at fortsætte i den uddannelse de er i gang med. Måske er der problemer på hjemmefronten, måske var studiet noget andet end forventet eller det er vanskeligt at få en praktikplads. En tidlig og hurtig indsats for at få den unge tilbage på sporet er vigtig for at minimere frafald fra uddannelserne. Derfor vil vi: Løfte erhvervsuddannelsernes status blandt de unge gennem uddannelsesvejledningen, bl.a. gennem synliggørelse af mulighederne for at få læreplads og efterfølgende job, involvering af rollemodeller fra håndværkerfag mv. Hjælpe unge, som oplever et stort forventningspres fra omgivelserne, til at håndtere presset og finde sin egen vej. Samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner om fortsat udvikling af gode studiemiljøer. Samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner om etablering af studiemulighed i Holbæk (Study Lab) via fjernundervisning o.lign. Samarbejde med virksomheder om at skabe flere lære- og praktikpladser, bl.a. gennem partnerskabsaftale mellem EUC, UU, Dansk Byggeri og Holbæk Kommune. Styrke vejledningsindsatsen overfor unge, som er i arbejde, men ikke har en uddannelse. Målsætning for 2016: Flere unge gennemfører deres uddannelse. 6

7 Unge tæt på uddannelse Unge tæt på uddannelse er de ca unge, som med vejledning, støtte eller en eller anden form for indsats vurderes at kunne påbegynde en kompetencegivende uddannelse indenfor mindre end et år. I fagsprog betegnes disse unge ofte som uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate. Gruppen indeholder også unge, som er i job samt de unge kommunen ikke har kontakt med, fordi de f.eks. er på højskoleophold, ude at rejse, hjemmegående og forsørges af ægtefællen o.lign. Disse unge har evnerne til at gennemføre en uddannelse, men mangler måske et skub i den rigtige retning, motivation og troen på sig selv. Motivation og vejledning De unge, som er i gang med at afslutte folkeskolen skal motiveres til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Den unges interesser og evner skal bringes i spil, så den unge bliver i stand til at vælge den uddannelse, som er den rette for netop ham eller hende. Netværk og fritidsjobs For mange unge har omgivelsernes meninger stor betydning. For nogle er det forældrenes forventninger, der vejer tungt, mens det for andre er vennernes syn på tingene, der er det vigtigste. Derfor er netværket omkring den unge en vigtig nøgle til at skabe opbakning til den unge og dennes uddannelsesvalg. Unge, som har et fritidsjob, får motivation og læring, som ruster dem til at gennemføre en uddannelse. Brobygning til uddannelser Det kan være vanskeligt at vælge uddannelse på baggrund af hvad man hører eller kan læse sig til. Derfor er det for nogle unge vigtigt at skabe gode muligheder for at indsnuse atmosfæren på uddannelsesinstitutioner og prøve nogle fag af, inden den unge foretager sit uddannelsesvalg. Derfor vil vi: Udvikle overgangs-tilbud og for-forløb, som kan styrke faglige forudsætninger og bidrage til, at den unge får selvværd og tro på sig selv gerne sammen med andre aktører. Aktivt involvere netværket omkring den unge i at motivere og vejlede den unge, herunder forældre, foreninger, idrætsklubber m.fl. Samarbejde med virksomheder om skabelse af fritidsjobs. Udvide brobygningsordningen, så unge kan opnå større indsigt i hvad forskellige uddannelser indeholder, og dermed gøre den unge mere afklaret om de valg han eller hun træffer. Målsætning for 2016: Flere unge kommer i uddannelse, hurtigere. 7

8 Unge med behov for længerevarende støtte forud for start på uddannelse De ca. 400 unge i Holbæk Kommune med behov for længerevarende støtte, før de kan starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ofte unge, som har haft en svær start i livet. De har faglige, sociale og/eller personlige udfordringer. Nogle af disse unge har påbegyndt uddannelse flere gange, men er droppet ud. Andre igen er aldrig kommet i gang. I fagsprog kaldes disse unge ofte aktivitetsparate. Styrke faglige, personlige og sociale kompetencer Fælles for disse unge er, at de ikke efter deres folkeskoleforløb er klar til at starte på en ungdomsuddannelse. En samtale eller et kort kursus er ikke nok til at opbygge det fundament, som skal til for at den unge kan gennemføre en almindelig uddannelse. Indsatsen frem mod uddannelse skal tilrettelægges, så den imødekommer de udfordringer den enkelte unge har, f.eks. matematik- eller danskkundskaber, forældre med alkoholproblemer eller angst. Det kalder på fleksibel og individuelt tilrettet kompetenceudvikling indenfor både faglige, personlige og sociale forhold. Fastholdelse af uddannelsesfokus Jo længere tid man er ude af uddannelsessystemet, jo sværere er det at vende tilbage. Det er derfor vigtigt at fastholde fokus på uddannelse som målet, også selvom man i en periode ikke kan gå på en almindelig uddannelsesinstitution. Derfor vil vi: Udvide brugen af den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrundskoleuddannelsen (EGU) og produktionsskolerne i fleksible forløb. Udvide og videreudvikle garantiskoleindsatser, så unge, der skifter uddannelsesspor fastholdes i uddannelse i perioden mellem to uddannelser. Følge disse unge tæt i overgangen fra Læring & Trivsel til Uddannelse til alle unge. Udvikle proaktiv vejledning i overgangen mellem ung og voksen, f.eks. styring af privatøkonomi. Gøre aktivt brug af rollemodeller for at vise de unge, at det har kunnet lykkes for andre trods en vanskelig opvækst eller andre udfordringer i livet. Målsætning for 2016: Flere aktivitetsparate unge bliver uddannelsesparate, hurtigere. 8

9 Unge i særligt tilrettelagte forløb For nogle unge er det ikke muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på grund af f.eks. svære bevægelseshandicap, psykiske lidelser, erhvervet hjerneskade eller kroniske smerter. Disse unge har brug for særligt tilrettelagte forløb, som giver de unge mulighed for at klare sig bedst muligt i eget liv. Der er ca. 450 unge i denne målgruppe i Holbæk Kommune. Heraf er ca. 150 på førtidspension. Fleksible uddannelsesforløb Det er vigtigt for unge, som ikke kan gennemføre en almindelig uddannelse, at deres uddannelsesforløb passer til netop deres behov. Udfordringerne for den enkelte er forskellige. Derfor bør uddannelsesforløbene kunne skrues sammen på forskellige måder og målrettes netop den kompetenceudvikling, som den enkelte unge har brug for. For nogen er det vigtigt at lære et fag, mens det for andre er vigtigere at lære at købe ind selv eller at kommunikere med omverdenen, f.eks. med IT-hjælpemidler. Praktiske forløb og samarbejde med virksomheder Selvom en ung ikke kan gennemføre en almindelig erhvervskompetencegivende uddannelse kan nogle godt nå til at komme ind på arbejdsmarkedet og tæt på selvforsørgelse. For dem, som kan, skal der sættes fokus på udvikling af praktiske færdigheder og mulighederne for at finde sig en plads på det rummelige arbejdsmarked øges. Derfor vil vi: Udvide brugen af den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrundskoleuddannelsen (EGU) og produktionsskolerne i fleksible forløb i samspil med den særligt tilrettelagte uddannelse (STU) og tilpasset den enkelte unges behov. På den måde tror vi, at flere kan kvalificeres til at varetage et job. Udvikle flere praksisrettede forløb i den særligt tilrettelagte uddannelse (STU). En tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og specifikke fagkompetencer kan kvalificere den unge til at kunne varetage et job. Målsætninger for 2016: Flere unge kommer ud på det rummelige arbejdsmarked, hurtigere. Flere unge bliver afklaret til den rette forsørgelse, hurtigere. 9

10 Mål Hvad sigter vi efter? Målsætninger for 2016 For hver af de fire målgrupper fastsættes en eller flere målsætninger. Nedenstående oversigt viser, hvad vi måler på, for at vurdere om indsatserne skubber i den rigtige retning. Målgruppe Målsætning Vi måler på (indikatorer) Status seneste tal Unge i uddannelse Flere unge gennemfører deres uddannelse Unge tæt på uddannelse Flere unge kommer i uddannelse, hurtigere Unge med behov for længerevarende støtte Unge i særlige forløb Flere aktivitetsparate unge bliver uddannelsesparate, hurtigere Flere unge kommer ud på det rummelige arbejdsmarked, hurtigere Flere bliver afklaret til den rette forsørgelse, hurtigere Der fastsættes ikke konkrete måltal for ambitionen i Disse skal forhandles på plads med de involverede aktører, særligt uddannelsesinstitutionerne og skolerne. Effektmål Effektmål handler om det, vi måler på for at følge, om vi opnår den ønskede effekt på den lange bane. Byrådet har fastlagt effektmål for alle Holbæk Kommunes kerneopgaver. Det overordnede formål for Uddannelse til alle unge er, at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vi måler derfor på om: flere i den erhvervsaktive alder har en erhvervskompetencegivende uddannelse andelen af årige, der ikke har en uddannelse ud over folkeskoleniveau, falder flere unge 5 år efter 9. klasse har gennemført en ungdomsuddannelse Derudover er det et mål at de unge bliver mere selvhjulpne, så de i højere grad klarer sig uden kommunens økonomiske støtte. Vi måler derfor på om: andelen af årige, der har behov for at modtage uddannelseshjælp, falder antallet af unge, der har behov for anbringelse/botilbud, falder Udviklingen i disse forhold vil give en pejling af om kommunens indsats virker efter hensigten. Byrådet forelægges status på effektmålene hvert år i forbindelse med budgetlægningen. 10

11 Om Uddannelsesplan 2016 Uddannelsesplan 2016 godkendes af Udvalget for Arbejdsmarkedet i januar 2016 og besluttes af byrådet i februar Planen sætter retning for indsatsen med kerneopgaven Uddannelse til alle unge i Hvert år revideres planen af Udvalget for Arbejdsmarkedet, så de politiske målsætninger holdes ajour med byrådets ambitioner for kerneopgaven. 11

12 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Seminarieparken Holbæk 12