Billedet og samtalevennen som fælles udgangspunkt i andetsprogsundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billedet og samtalevennen som fælles udgangspunkt i andetsprogsundervisningen"

Transkript

1 119 Lilly Christensen & Marianne Kabakci Billedet og samtalevennen som fælles udgangspunkt i andetsprogsundervisningen...at man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst, enhver, der ikke kan det, er selv en indbildning når han mener at kunne hjælpe andre. For i sandhed at kunne hjælpe andre må jeg forstå mere end han, men først og fremmest forstå det, som han forstår. Når jeg ikke gør det, hjælper min merforståelse ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min merforståelse gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, at jeg i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham, men al sand hjælpekunst begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under den han vil hjælpe, og derved forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret og ikke forstå hvad den anden forstår... (Ur Søren Kierkegaard, Samlede værker, bind 18, s. 96) Ovenstående citat har gennem de seneste 10 år været en kilde til inspiration og refleksion for denne artikels forfattere. Vi underviser i dansk som andetsprog for voksne indvandrere og flygtninge på Hvidovre Sprogcenter, AOF. I Danmark gennemføres alfabetiseringsundervisningen af voksne kursister (studerande) i andetsprogsundervisningen på dansk og ikke på modersmålet. Der ligger ingen egentlig forskning til grund herfor. Som praktikere gennem mange år har vi erfaret, hvor meget der er brug for forskning. Vi lærere har brug for at få vores område belyst. Det er frustrerende som praktiker at registrere, at undervisningen ikke er god nok, men ikke vide, hvad det er, der går galt og hvordan den kan gøres bedre. I Sverige har forskere på Göteborgs universitet påbegyndt et 3-årigt forskningsprojekt 1 som skal belyse, hvordan analfabeter og lavtuddanne- 1 En præsentation af forskningsprojektet Lågutbildade invandrares och analfabeters möte med text og bild språkliga ock kulturella aspekter på delaktighet og demokrati af Qarin Franker, Institutet för svenska som andraspråk, Göteborgs universitet, kan læses i Besyv nr. 12 April 2003 Andetsprogstilegnelse og Alfabetisering et temanummer om spor 1.

2 120 Symposium 2003 de (lågutbildade) oplever mødet med det svenske samfund, hvor borgerne forudsættes at have skriftsproglige færdigheder. Hvad betyder læseog skrivefærdigheder for at blive eller føle sig integreret i samfundet? Er skriftsproglige færdigheder en forudsætning for at kunne deltage i de demokratiske beslutningsprocesser i nærmiljøet og i samfundet som helhed? Vi er lykkelige for den svenske forskning, hvor også danske lærere kan hente indsigt og nye værktøjer. Overvejelser fra praksis De følgende betragtninger bygger på vores iagttagelser i undervisningen. I det gode læringsrum mener vi, at indholdet og det man gør i undervisningen skal kunne bruges af den enkelte kursist i hverdagen og være personligt udviklende. Med andre ord skal undervisningen tage afsæt i kursistens hverdag og fokusere på, hvordan den kan blive et værktøj for kursisten i hverdagen. Når vi har dette mål, er det fordi, vi mener, at voksne gerne vil lære men ikke vil belæres. Man vil gerne ændre sig men ikke ændres. Og en ændring er nødvendig, hvis man skal integrere sig i nye omgivelser. Det gælder for mennesket, som flytter fra en landsby i Tyrkiet til København, det gælder for alle mennesker, som flytter til et sted, som er væsensforskelligt fra det, de kom fra. Ændringen skal komme indefra, og være styret af mennesket selv, for at der kan komme et styrket menneske ud af det. Men hvordan kan læreren sikre sig, at undervisningen tager udgangspunkt der, hvor kursisten er? Hvordan kan læreren sikre sig, at der tages udgangspunkt i kursistens viden og erfaringer og ikke lærerens? Hvordan kan læreren sikre sig, at undervisningen kan gribes af kursisten og anvendes som værktøj? Her er valg af materialet, som undervisningen tager sit udgangspunkt i, meget afgørende. Krav til materialet Materialet skal have en karakter, som gør det muligt for hver enkelt kursist at bidrage med sin viden og erfaring og udveksle den med andre kursister i undervisningen. Materialet, skal kunne rumme mange kursisters forskellige (olika) input. Materialet skal også være egnet som fælles (gemensam) ramme for udveksling af viden og erfaringer. Som lærere i andetsprogsundervisning har vi endnu et krav, som vi vil stille til materialet. Materialet skal gøre det muligt for os at skabe kommunikation mellem alle i klasserummet, som endnu ikke har et fælles sprog. Vi har erfaringer med, at billeder kan opfylde kravene, vi stiller til

3 Lilly Christensen & Marianne Kabakci 121 materialet. Men ikke et hvilket som helst billede. I denne sammenhæng er det vigtigt, at billedet ikke i sig selv kommunikerer et budskab, men er åben for tolkning. Billedet skal give kursisterne lyst til at digte historier. Et eksempel på billeder, som har de kvaliteter vi leder efter, er billederne i Unicefs Billedkalender. Billedet som udgangspunkt for undervisningen Vi har gennem de seneste år sammen med kursisterne brugt billeder som udgangspunkt for mundtlig og skriftsproglig undervisning. Arbejdsmetoden er hver gang blevet valgt efter hvilket mål, der var med det konkrete forløb. Målet kan være, at øge kursisternes mundtlige kompetence inden for et emne. Her har vi valgt den metode, der kendes som task-baseret undervisning. Når materialet er billeder, egner metoden sig vældig godt til kursister, som ikke har et skriftsprog til hjælp i andetsprogstilegnelsen. Målet kan også være selve alfabetiseringen. Den kommunikative tilgang er også her vigtig, fordi mennesker har forskellige skriftsproglige behov og, fordi det er vigtigt straks ved undervisningsforløbets start at knytte undervisningens indhold til hverdagen og lade hverdagens tekster være udgangspunkt for undervisningen. Men det er ikke nok. I alfabetiseringen arbejder vi med læseindlæring, som ikke må forveksles med læsetræningen på de øvrige spor. Kursisterne har brug for en målrettet, gennemskuelig og intensiv træning i læseindlæringens faser, som man må beherske, for at kunne bruge skriftsproget kommunikativt i sin hverdag. I Danmark er det, som nævnt, lærerens opgave (uppgift) at alfabetisere kursister på dansk. Alle er vist nok enige om, at alfabetiseringen skal ske på baggrund af et mundtligt sprog. En udbredt praksis er derfor, at alfabetiseringen først begyndes, når et minimum af andetsproget er lært. Vi har valgt en lidt anden tilgang. Vi er enige i, at alfabetiseringen sker med udgangspunkt i det mundtlige sprog, men vi mener, at alfabetiseringen kan begyndes straks ved undervisningsforløbets start. Hvis vi et øjeblik reflekterer over læseindlæringen og som udgangspunkt har læseligningen: L = A x F ( læsning = afkodning x forståelse), må det være indlysende at forståelse udgør den største hindring for læsning, når vi tænker på andetsprogskursister generelt. For vores målgruppe er også afkodningen en hindring for læsning. Afkodningens faser er dybt komplicerede teknikker, som det kræver et langvarigt og hårdt arbejde at tilegne sig. Her mener vi, billedet har klare fordele. Hvis vi vælger at tage udgangspunkt i et billede, har vi en nonverbal kontekst, som vi i fællesskab sætter ord på. Først taler vi om billedet og billedet hjælper os med at sikre forståelsen, så skriver vi, hvad vi har talt om, så læser vi, hvad vi har

4 122 Symposium 2003 skrevet. Vi får altså rækkefølgen tale skrive læse. Kursisten har nu mulighed for at koncentrere sig om afkodningen, fordi forståelsen er på plads. Nedan beskriver vi hur metoden ser ud i praksis. De mundtlige faser Et billede vises på OH- transparent i undervisningsrummet. Billedet skal helst vises så stort som muligt, gerne på en væg. Kursisterne taler med hinanden via billedet om billedet. Læreren holder sig i baggrunden og er hjælper. Når læreren holder sig i baggrunden er det fordi, læreren ellers let bliver den, som styrer kommunikationen og dermed den, hvis viden bliver gjort til udgangspunkt for undervisningen. Den første del af det mundtlige arbejde med billedet, er den del, som fylder mest, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt. Der bør være god tid til at snakke om billedet. I denne del bør læreren lade kursisterne bestemme tempo og indhold. Nogle af billederne er fra lande, hvorfra der er kursister på holdet (i klassen). Man kan opleve kursisten fortælle om detaljer på billedet, om natur og klima i landet, om sin landsby og sin familie og svare på spørgsmål fra de øvrige kursister, som er blevet interesserede i at høre mere. Foto fra Alfabetiseringsundervisning Fædre og børn Fotograferet for UNICEF af Carolyn Watson. I anden del af det mundtlige arbejde tager læreren afsæt i første dels indhold, men strukturerer nu informationerne ved at stille en række spørgsmål. Læreren opfordrer kursisterne til at forhandle sig frem til et svar på spørgsmålet. Læreren spørger: - Hvem er det? Kursisterne bliver enige om, at det er en far og hans søn. Læreren spørger: - Hvad hedder de? Kursisterne bliver enige om, at faren hedder Abdulla, og sønnen hedder Mohammed. Læreren spørger: - Hvor gamle er de?

5 Lilly Christensen & Marianne Kabakci 123 Kursisterne bliver enige om, at faren er 40 år, og sønnen er 12 år. Læreren spørger: - Hvad laver de? Kursisterne bliver enige om, at de to er på arbejde og holder pause og snakker om fodbold. Læreren spørger: - Hvad er deres arbejde? Kursisterne bliver enige om at faren og sønnen bygger huse. Det kan man se på deres hænder osv. Produktion af skriftlig tekst Kursistsvarene står nu som en slags stikord på tavlen. Stikordene læses og refereres til billedet. Nu skal teksten skrives. Læreren peger på far og søn og spørger: - Hvad hedder de? Kursisterne svarer: - De hedder Abdullah og Mohammed. Læreren eller kursist/lærer skriver på tavlen: De hedder Abdullah og Mohammed. Således fortsætter lærer og kursister med at producere den skriftlige tekst sammen. Tekst 1 De er far og søn. De hedder Abdullah og Mohammed. Abdullah er 40 år, og Mohammed er 12 år. De er på arbejde, De bygger huse af sand og cement. De har pause og sidder og snakker om sport. Mohammeds mor hedder Hatice. Mohameds har en lillesøster. Hun hedder Layla og er 6 måneder gammel. Familien kommer fra Mali. Mali ligger i Afrika. Mali er et fattigt land med mange politiske problemer. Undervejs er kursisterne blevet interesseret i at vide mere om Mali, og læreren har hentet information. I begyndelsen er det nødvendigt at læreren trin for trin hjælper kursisterne gennem tekstproduktionen. På denne måde opbygges et stillads (mönster) til tekstproduktion, som hjælper kursisterne, når de senere skal arbejde individuelt med at producere tekst til billederne. Så hurtigt det er muligt, når kursisterne kan skrive bogstaverne og skrive af fra tavlen, skriver kursisterne med lærerens hjælp teksterne på tavlen. Fremgangsmåden (arbetssättet) kan være følgende: 1. Den mundtlige tekst og stikordene produceres som beskrevet ovenfor. 2. Kursisterne skriver med hjælp fra læreren teksten på tavlen. Hver

6 124 Symposium 2003 kursist skriver en sætning (mening). Læreren hjælper ved at lydere (ljuda)/pege på bogstavet, hvor det er nødvendigt. 3. Den færdige tekst læses højt. Læreren kan bruge en teknik, hvor kursisterne først læser ordet og læreren læser som ekko efter kursisterne. Når lærerens ekko er forskelligt fra det kursisterne har læst, gentager kursisterne lærerens ekko og fortsætter med tekstens næste ord. Læreren kan bruge ekko-læsning både i forbindelse med korlæsning og individuel højtlæsning. 4. Kursisterne laver afskrift fra tavlen. De skriver teksten på skriveark med hjælpelinjer. Kursisterne kontrollerer, at afskriften er korrekt. Læreren kontrollerer at afskriften er korrekt. Den håndskrevne tekst sættes på plads i mappen, hvor den venter på at blive skrevet på pc. 5. Kursisterne skriver teksten på pc og sætter den i mappen. Afskriften skal være korrekt. Kursisterne lærer, hvordan man retter fejl på pc. Teksten bruges som læsetekst Den færdige og indskrevne tekst bruges i læsetræningen. I begynderundervisningen kan læreren bruge ekkolæsning som beskrevet ovenfor, og senere kan kursisterne læse teksterne i par eller individuelt. Læsning af teksten begynder altid med læsning af det billede, som teksten beskriver. For at træne helordsgenkendelse og øge den sproglige bevidsthed om syntaks og tekstopbygning bruges teksten som en slags dictogloss med ordkort. Kursisten får en lille plastpose med den forstørrede og laminerede tekst klippet i ordkort. Kursisten kigger på sin læsetekst og forsøger at huske en, to eller tre ord. Kursisten dækker teksten til, mens ordene findes blandt ordkortene. På denne måde lægges hele teksten. Kursisten kontrollerer selv, om ordkortene ligger korrekt, og bestemmer selv tempoet.

7 Teksten bruges til stavetræning Lilly Christensen & Marianne Kabakci 125 Når kursisten har lagt hele teksten og kontrolleret, at den er korrekt, bruges ordkortteksten til stavetræning. Kursisten husker en, to eller tre ordkort ad gangen, vender dem eller dækker til, og skriver dem på papiret. Sådan fortsættes til hele teksten er skrevet. Kursisten bestemmer selv tempoet, og kontrollerer selv sin skrevne tekst. Det er vores indtryk, at de to øvelser med ordkort også hjælper kursisten til at få et indblik i sin individuelle læreproces. Øvelserne synliggør små fremskridt for kursisten, og det skaber glæde og motiverer til at stille større krav til sig selv under udførelsen af øvelserne. Kursisternes erfaringer med at komme til Danmark Stadig med udgangspunkt i billedet har vi givet kursisterne til opgave, at flytte personerne på billedet til Danmark. Resultatet bliver følgende tekst: Nu bor Familien i Danmark. De bor i en lejlighed på Amager. Abdullah går på sprogskole 4 timer hver dag. Det er svært for ham at lære dansk. Mohammed går i modtageklasse. I klassen er der børn fra Tyrkiet, Pakistan, Afghanistan, Irak, Iran, Eritrea og Thailand. Hatices kursus hedder Med mor i skole. Hatice lærer dansk, og en pædagog passer Layla. Når kursisterne sammen digter historien om familien i Danmark, gør de det ved at bruge deres egne erfaringer fra den første tid i Danmark. På denne måde lærer kursisterne hinanden godt at kende og venskaber vokser frem. Da man ikke direkte taler om sig selv men om fiktive personer, kan alle være med, og alt kan prøves af. Personerne på billederne bliver en del af kursisternes fællesskab og længe efter, kan kursisterne stadig huske alle enkeltheder om personerne, når et billedet tages frem. Kursisternes mundtlige niveau sætter naturligvis en grænse for, hvor de-

8 126 Symposium 2003 taljeret et billede kan beskrives. Ovenstående eksempel er hentet fra begynderundervisningen. Vi vil her også give et eksempel på en tekst, som er produceret af DU 1-kursister (sfi1-studerande) på et højere trin (kurs). Billedet er det samme og denne gruppe kursister fik Tekst 1 (sid. 4) udleveret sammen med billedet. Opgaven lød også her: Flyt familien til Danmark. Mens kursisterne snakkede med udgangspunkt i billedet og tekst 1, nedskrev læreren, hvad kursisterne snakkede om: Familien er kommet hertil, fordi der er problemer i deres land. Faren skal ud at arbejde og tjene penge, så han kan forsørge sin familie. Moren skal passe børnene hjemme. Begge forældre skal lære dansk først. Moren skal passe Laila til hun er 1 år, så skal moren på sprogcenter. Mohammed skal i modtageklasse for at lære dansk. Bagefter skal han i en almindelig skoleklasse. De får bolig i Jylland, fordi der ikke er plads i København. Det er svært at finde lejlighed i København. De får nok et rækkehus i en landsby. Faren skal først på sprogcenter og lære dansk, bagefter kan han arbejde. Familien synes, de bor fint, fordi de kommer fra et fattigt land. Det er meget fint, fordi børnene kan komme i skole, og kommunen hjælper. Det er svært lige i starten. De kan kun tale deres eget sprog. Det er svært for dem at købe ind og svært at tale med andre og at gå nogle steder hen de kender ikke vejen. Moren kender f.eks. ikke pengenes værdi. I begyndelsen betaler hun altid med store sedler og får en masse småpenge tilbage. Hun kan heller ikke finde ud af, hvor mange gange hun skal stemple rabatkort. Hun stempler hver gang hun skifter bus. Måske kan faren få arbejde som murer, men han må først hjælpe til på en byggeplads og lære sproget. Hvis han er aktiv kan han lære dansk og finde arbejde. Han har ikke nogen uddannelse fra hjemlandet. Det er nok for sent for ham at få en uddannelse i Danmark. Da familien kom til Danmark, måtte de tage noget andet tøj på, fordi her er koldt. Flygtningehjælpen hjalp dem med nyt tøj. I flygtningelejren boede de på et værelse, og de delte køkken med mange andre. De fik tøj, sko, lommepenge og gratis buskort. De er meget glade nu. De er ikke sultne mere. Vi ved ikke, om de er muslimer. Man kan ikke se på folks tøj, om de er muslimer. Efter ca tre år i Danmark finder faren måske en ny kone eller en dansk kæreste. I begyndelsen er han sulten og tænker ikke på andet end sin familie. Efter tre år er han mæt og bliver måske skilt.

9 Lilly Christensen & Marianne Kabakci 127 Denne gruppe kursister lavede følgende skriftlige besvarelse: Familien flygter til Danmark. Efter opholdet i flygtningelejren får de et rækkehus i Jylland. Faren begynder at gå på sprogcenter. Moren passer Laila hjemme. Mohammed går i modtageklasse. I begyndelsen er det svært for familien, fordi de ikke kan forstå dansk og, fordi de ikke kan forstå danskernes måde at leve på. Nu har familien det godt. De har bolig, mad, tøj og skole. Måske får faren arbejde. Familien flygtede på grund af fattigdom og politiske problemer. Dagsprogrammet og metasproget nøgler til autonomi i undervisningen Når spor 1-kursisterne begynder undervisningen har de, i modsætning til de øvrige kursister på sprogcentret, ingen eller kun ganske få erfaringer med et skolesystem. Men ligesom de øvrige kursister møder denne gruppe med forventninger til undervisningen. Fra den tidligste start kan læreren begynde at opbygge et fælles sprog på dansk om selve undervisningen, for så tidligt som muligt at give kursisterne mulighed for at sætte ord på deres ønsker til undervisningens indhold og arbejdsformer, og for at øge lærerens indsigt i kursisternes ønsker. Når læreren skriver dagsprogrammet på tavlen og bruger billeder/tegninger til at illustrere programpunkter, får kursisten indsigt i, hvordan undervisningen er opbygget. Det gør det muligt for kursisten at deltage i en evaluering af undervisningen, og lidt senere selv få indflydelse på dagsprogrammets indhold. Kursisterne har også hurtigt brug for at tilegne sig det metasprog, som hører til undervisningen, for at de selv kan bruge det som arbejdssprog i sprogtilegnelsen. Kursisterne har brug for at kende betydningen af konsonant, vokal, bogstav, lyd, stavelse, ord, sætning, tekst, punktum, komma, spørgsmålstegn etc. Læreren kan f.eks. spørge: Fatima, hvor mange bogstaver er der i dit navn? Hvor mange konsonanter er der? Hvor mange vokaler er der? Lyd kan introduceres ved at præsentere konsonantens lyd [f] som forskellig fra konsonantens navn [æf]. Ordene kan tælles (sägas) f.eks. i den tekst, man har produceret om sin familie, og det samme kan stavelser, sætninger, punktum, komma, og det hele er en tekst. På denne måde bruges metasproget dagligt og udbygges efterhånden. Skriv de enkelte ord på ordkort og læg dem i en æske som klassens fælles ordbog. Bed kursisterne finde ordkortene, når ordene bruges i øvelserne. Sæt en gang i mellem ordkortene på tavlen og bed kursisterne fortælle/give eksempler på, hvad det enkelte ordkort betyder. Det kan

10 128 Symposium 2003 være en god ide at have en lille tekst, som hænger på væggen og bruges til at repetere metasproget på, f.eks. en tekst om holdet. 2 Samtalevennen som udgangspunkt for undervisningen Der er mange fælles træk (likheter) for brug af billede og brug af samtaleven som udgangspunkt for undervisningen. Samtalevennen er det levende billede, et billede man kan kommunikere med, også når det dansksproglige niveau er lavt. Ofte er læreren den eneste dansker kursisterne taler med, derfor er det en god idé at få andre danskere udefra til at komme i klassen som samtaleven. Samtalevennen er den autentiske dansker. Når vi bruger samtalevenner, har vi fundet det mere givende at fokusere på ligheder frem for forskelle. Ligesom det er nødvendigt at stille krav til det billede, man bruger i undervisningen, må der også stilles krav til samtalevennen. Samtalevennen må være én der giver kursisterne lyst til at lytte til et andet menneskets historie. Det er også vigtigt, at samtalevennen har lyst til at fortælle sin historie og være åben overfor kursisterne. Samtalevennen må være en person, der kan arbejde sammen med kursisterne i gensidig respekt. Vi har spurgt nogle af vores samtalevenner, hvad de forstår ved en god samtaleven. De svarer, att en samtaleven er en person der holder af mennesker, en der er udadvendt og tillidvækkende, en der er god til at lytte og til at stille spørgsmål. Samtalevennen ska också give sig god tid och vara god til at sætte sig i kursistens sted. Vi lavede också en lille undersøgelse for at finde ud af, hvordan kursisterne synes, en god samtaleven skal være. Kursisterne, som alle er kvinder, siger først, at en samtaleven helst skal være en kvinde på nogenlunde samme alder som dem selv. De mener vidare, at man snakker bedst om fælles interesser og foreslår det pæne hjem, bagning, madlavning, dyrkning af grøntsager og håndarbejde. Men også mere specielle interesser som akvariefisk, fugle og kaniner. Ved nærmere eftertanke finder kursisterne frem til, at hvis man mødes omkring en fælles interesse, er alder og køn underordnet. Hvis man nu gerne vil finde samtalevenner til sin klasse/skole, foreslår vi følgende fremgangsmåde: 1. Først finder læreren frem til interesser i kursistgruppen, 2 For en uddybning se Lilly Christensen: Opstilling af mål i begynderundervisningen. Intern evaluering i andetsprogsundervisningen en antologi. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr

11 Lilly Christensen & Marianne Kabakci Herefter annoncerer skolen i lokalbladene/lokalradioen og/eller kontakter ældreforeninger, Røde Kors eller lign. 3. Skolen afholder et informationsmøde for samtalevenner. Her taler man om, hvad en god samtaleven er. 4. Samtalevenner og kursister deles i grupper efter kursistinteresser og aftaler, hvordan der skal arbejdes. Man kan f.eks. aftale at tage på ekskursioner til relevante steder for at få nogle fælles oplevelser. Gruppen kan arbejde sammen om et fælles produkt f.eks. en udstilling. Man kan vælge at bruge en eller flere samtalevenner i klassen. Det er vigtigt at kursisterne bestemmer, hvad der skal snakkes om, at det er kursisternes og de fælles interesser, der er i fokus. I mødet med andre mennesker, hvor det er ligheden og de fælles interesser der er i fokus, tror vi på, at mennesket reflekterer, lærer og ændrer sig. I dette møde tror vi på, at kursisten får et grundlag for at finde sig selv i sin nye omverden og komme styrket igennem integrationsprocessen. Holdet består af åtta DU 1-kursister på modul 4. De kommer fra Afghanistan, Tyrkiet, Marokko, Libanon, Ghana og Thailand. Vi følger samme fremgangsmåde som beskrevet ved brugen af billedet i undervisningen, dvs. vi taler først, så producerer vi teksterne, og til sidst bruger vi teksterne til læsetræning. Den fælles interesse i eksemplet her er mødet kursisternes ønske om at møde og lære en dansker og dennes liv at kende og en danskers ønske om at møde vores kursister og lære dem og deres liv at kende. Klassens samtaleven er Elinor. Elinor har vi fået kontakt til gennem Ældrerådet i Hvidovre. På denne måde fik skolen ca 25 samtalevenner. Kursisterne, Elinor og læreren vælger at arbejde på så sått att Elinor kommer et par gange om måneden. Hver gang har hun foto med fra den periode, vi vælger at tale om. Billedet er igangsættende. Kursisterne spørger med afsæt i billedet. Den første dag Elinor kommer i klassen, har vi sørget for at gøre det lidt hyggeligt. Det er vigtigt, at der er en god og afslappet stemning mellem kursister og samtaleven. Fatima og Elinor i klassen

12 130 Symposium 2003 Elinor fortæller om sin familie, og kursisterne spørger. Før Elinors næste besøg, har kursisterne udarbejdet Elinors stamtræ ud fra de oplysninger, Elinor har givet. Stamtræet bliver hængt op på væggen, og fungerer som redskab, når kursisterne udarbejder deres eget stamtræ. Det er dog ikke helt let at udarbejde kursisternes stamtræer, da mange ikke kender fødselsdatoer på deres familiemedlemmer. Mine børn og mig Alle kursister får så et fotoalbum. Heri sættes henholdsvis (varvat) Elinors tekster og kursistens egne tekster. Hver kursist har sit album, sine tekster. Ved næste besøg har Elinor billeder med fra dengang, hun var syv år. Kursisterne spørger med afsæt i billedet. Derudover indtaler Elinor ca tre minutter på bånd om en episode fra dengang, hun var sju år. Båndet bruges til lytteøvelser. Frem til Elinors næste besøg arbejder vi med at producere teksten til Elinors billede, derefter producerer kursisterne deres egne 7-års historier.

13 Lilly Christensen & Marianne Kabakci 131 Elinor er 7 år i Hun bliver fotograferet sammen med sine to søstre. De har nye jakker på. De er glade. De har flotte hatte på. Elinors lillesøster har ikke jakke og hat på. Familien flyttede fra København til Hvidovre i Fatima 7 år Da jeg var 7 år passede jeg mine 3 søskende og hjalp min mor hjemme. Da jeg var 7 år boede jeg sammen med mine forældre. Vi boede i et gammelt hus. Jeg gik ikke i skole, fordi piger ikke gik i skole. Min far var landmand, han arbejdede med jorden. Da vi arbejder med Elinor som 14-årig, fortæller hun om anden verdenskrig. Vi fik en helt personlig og nærværende historie om, hvordan det var at være ung under krigen. Elinor 14 år Elinor bliver konfirmeret. Hun har en flot og smuk kjole på. Hun har selv syet kjolen. Hun har selv ordnet sit hår. Hun har en guldhalskæde og et armbånd på. Fatima 14 år Da jeg var 14 år, var jeg gift. Jeg boede sammen med min mand og hans forældre, og jeg arbejdede meget. Vi boede i et stort gammelt hus. Jeg boede sammen med en stor familie. Jeg havde mange problemer, fordi der var mange mennesker. Vi fortsætter på samme måde med vigtige episoder i Elinors og kursisternes liv f.eks. bryllup, fødsler og dødsfald. Og også kursisternes beskrivelse af deres første møde med Danmark. Elinor og Johns bryllup Elinor og hendes mand John blev gift lørdag den 6. september Elinor skulle have en ny dansekjole, men det blev i stedet en brude-

14 132 Symposium 2003 kjole, som hun selv syede. Hun vejede 40 kilo. Man kunne se lidt på hendes mave, at hun var gravid. John fik lov at låne et sæt tøj af sin onkel. Elinor blev fulgt op ad kirkegulvet af sin far. John blev fulgt op af sin fætter. Elinor og John var meget forelskede i hinanden. De holdt hinanden i hånden, da de blev viet. John og Elinor købte ingen vielsesringe, fordi de havde forlovelsesringene. Elinors brudebuket var meget lille. Der var mørkerøde roser i den. De holdt et dejligt, traditionelt bryllup. De lånte naboens soveværelse og tilbragte brudenatten dér. Elinors efternavn før brylluppet var Hansen, nu er det Christensen. Elinor og John har været gift i 53 år. Fatima og Hassans bryllup Jeg blev gift i Min mand rejste til Frankrig 3 måneder efter brylluppet. Efter et år i Frankrig rejste han til Belgien. Efter 5 år i Belgien rejste han til Danmark. Jeg boede sammen med min mands forældre 15 år i Marokko. Jeg havde mange problemer, fordi min mand var væk. Jeg tænkte, at det ikke var så godt, at min mand ikke var hos os. Jeg husker mange mennesker til min bryllupsfest. Min mor og far købte tøj til mig. Min mand købte meget tøj og mange smykker. Jeg var glad. Jeg blev genert, fordi jeg aldrig havde set min mand. Hele forløbet blev evalueret ved en stor udstilling, som kursisterne præsenterede for de indbudte samtalevenner, familie, skolens andre kursister, kommunalpolitikere m.fl. På udstillingen præsenterede kursisterne undervisningsforløbet. Teksterne var sat op på plancher sammen med billeder af Elinor. På biblioteket havde kursisterne desuden fundet billeder af beklædning og transportmidler fra de årstal teksterne repræsenterede. På udstillingen kunne man også se og prøve beklædning fra kursisterne hjemlande, man kunne høre musik og drikke marokkansk te. I et hjørne af udstillingen kunne man sætte sig og lytte til båndoptagelser af episoder fra Elinors liv. Fatima gør klar til at tage imod udstillingens gæster.

15 Lilly Christensen & Marianne Kabakci 133 Der er mange sidegevinster ved at bruge en samtaleven i klassen en frivillig samtaleven er for det meste en person med overskud, en person der har et aktivt liv. F.eks. er Elinor medlem af Ældrerådet, hun sidder i det nærliggende plejehjems bestyrelse og i svømmehallens brugerstyrelse. Det bevirkede, at klassen besøgte et plejehjem, en svømmehal og en kirke. Som Elinors venner blev vi også inviteret til reception i Ældrerådet og til hendes 75 års fødselsdag, og vi hyggede os en sommerdag hjemme hos Elinor og hendes mand. Ovenstående fører til erfaringsudvekslinger i klassen om, hvordan traditioner, kønsrollemønstre m.m. er i forskellige lande til forskellige tider. Sammanfattning Vi vælger at bruge billede og samtaleven, som udgangspunkt for undervisningen, fordi vi ønsker at sikre, at det er kursisternes viden og behov, der bliver grundlaget for undervisningen og ikke lærerens. Metoden her gør ikke blot undervisningen nærværende, interessant og spændende; gennem samtalevennens historier oplever kursisternes deres egen historie. De får sat ord på historierne/oplevelserne, og de begynder at reflektere over samtalevennens, lærerens, medkursisternes og deres egne historier. For alle har en historie, nu bliver der sat ord på, nu lærer man hinanden at kende på en helt anden måde. Man kan bruge samtalevenner på mange niveauer og på mange måder i klasserne. Vi mener, det er godt at mødes om en fælles interesse og arbejde med det sproglige her fra. Hvis vi kun bruger samtalevennens historier, vil det være en danskers liv, hvilket nok vil være interessant, men ikke nær så nærværende og opfordrende til refleksion, som når vi vælger at arbejde med parallelle individuelle historier. I arbejdet med billeder såvel som samtaleven, er det vigtigt at læreren, når der arbejdes med det mundtlige, holder sig lidt i baggrunden. Det er ikke meningen, at det er læreren, der skal styre samtalen. Det er dog en god idé, hvis læreren i det nævnte forløb, deltager på lige fod med de andre i klassen, med sine historier. Afslutningsvis vill vi visa, at historierne får også betydning for den enkelte kursist og dennes familie. Albummet med kursistens historier bygger bro mellem kursistens hjem og skolen. En kursists datter siger om projektet personhistorier og albummet: Både vores mor og familien var meget glade for projektet. Det var dejligt at se vores mor arbejde så koncentreret om noget udenfor hjemmet. Vi så hende i en anden rolle, der samtidig gav hende en

16 134 Symposium 2003 god oplevelse. Hun lærte meget af at skulle formidle noget om sin familie til andre og at skulle formidle om de andre til os. Hun fik en større samfundsindsigt ved at høre samtalevennens og de andre kursisters historie. Det bevirkede, at hun fik et positivt indtryk af danskheden i stedet for det indtryk, hun får gennem medierne. Referenser Kierkegaard, S. (2001) Samlede værker, bind 18. København: G.E.C. Gads Forlag.

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Fremtidens medlemshvervning

Fremtidens medlemshvervning Fremtidens medlemshvervning De Samvirkende Menighedsplejer Nyborg Strand den 14. april 2012 Stig Fog Fundraising & Kommunikation Præsentation Stig Fog Cand. Scient. Soc. PR Indsamlingsleder Folkekirkens

Læs mere

Lærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Bolig og naboskab Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe Dansk 1.klasse hedens dyr med start medio august Emne: Tema: Af jord er du kommet Hedens dyr Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe blomster myldre milevidt.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster fodbolden? 145 kr. 175 kr. 155 kr. 1. Hvor gammel er Peters far? 2. Hvornår begynder pausen?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster fodbolden? 145 kr. 175 kr. 155 kr. 1. Hvor gammel er Peters far? 2. Hvornår begynder pausen? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster fodbolden? 145 kr. 175 kr. 155 kr. X 1. Hvor gammel er Peters far? 48 47 46 2. Hvornår begynder pausen? Kl. 13 Kl. 12 Kl. 11 3. Hvornår åbner biblioteket?

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme. Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Beskrivelse af praksis

Beskrivelse af praksis Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september VI SKAL LÆRE HINANDEN AT KENDE Fortællertid Oplæsning Dialog At lytte til oplæsning (i - s- t) (konsonanter og vokaler) Sange,

Læs mere

Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer

Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec.2010 Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer Fællesaktiviteter om onsdagen kl. 14.00-15.30 - Hvordan kan vi samarbejde om at

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne

Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder CFU Nordjylland Temadag om ADHD 30/9 2010 ADHD konsulenterne Model for den pædagogiske indsats Kommunikation Handicapforståelse

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Til Herrens tjeneste -2

Til Herrens tjeneste -2 Til Herrens tjeneste -2 Ord som gave fra Helligånden (tungetale, udlæggelse og profeti) Mål: At vide, at Helligånden giver os tungetale, udlæggelse og profeti som gaver. Disse gaver hjælper os til at tjene

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Når skoven bliver grøn

Når skoven bliver grøn OPGAVER TIL Når skoven bliver grøn NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på billedet på forsiden af bogen. Hvem tror du, de tre personen på billedet er? 1

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Evaluering af undervisningen i DA Dansk: Karin Tychsen. Formålet med dansk: - Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale skrive læse.

Evaluering af undervisningen i DA Dansk: Karin Tychsen. Formålet med dansk: - Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale skrive læse. Evaluering af undervisningen i DA 2010-11. Dansk: Karin Tychsen Formålet med dansk: - Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale skrive læse. (uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). For børnehaveklassen

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere