KF-BLADET. Nr. 1 - Juli Årgang Udgivet siden Det nye hold i BR

Transkript

1 Medlemsblad for Konservative i København Nr. 1 - Juli Årgang Udgivet siden 1881 Det nye hold i BR Medlemsinddragelse som middel til fremgang og konservativ fornyelse! Velfærden i fare?: Højreekstremister slagter børnepasningen Fire travle måneder på Rådhuset! Lokaludvalg med konservativt præg København skal sprudle af liv KU s linjekursus på Arsenalvej i København Reformer den eneste holdbare løsning

2 KF-BLADET Udgiver: Konservative i København Nyhavn København K Redaktionen: Kian Schmücker (ansvh.redaktør) Allan Overgaard Redaktionens kbh@konservative.dk Layout, dtp og tryk: SIDECOM, tlf Oplag: 950 eksemplarer Næste nummer udkommer: September 2010 Deadline: 1. september 2006 Benyt Vælgerforeningens hjemmeside - her kan du finde aktuelle nyheder, datoer for møder og meget mere. Hovedbestyrelsen Formand: Andreas Boisen - abo@andreasboisen.dk Næstformand: Hans Erik Sigsgaard hesigsgaard@webnetmail.dk Kasserer: Claus Christiansen - cc@itu.dk Kartoteksholder: Karolina Dolata - karolina@dolata.dk Sekretær: Kian Schmucker - kian@conteh.dk Webmaster: David Pontoppidan esberndavidpontoppidan@gmail.com 1. Kreds: Knud Palsbro - knud@palsbro.dk 2. Kreds: Marianne Fosberg - mforsberg@webspeed.dk 3. Kreds: Bjarne Andersson - eb-andersson@hotmail.com 4. Kreds: Ole de Voss - oledevoss@tiscali.dk 5. Kreds: Kian Schmucker - kian@conteh.dk 6. Kreds: Mogens Wasserman - mowa@webspeed.dk 7. Kreds: Lis Søkvist - lis_soekvist@post.tele.dk 8. Kreds: Allan Malskær - allan@malskaer.com 9. Kreds: Helle Pilemann - hp@konservative.dk HB i øvrigt Majbritt Mamsen - mamsen@sol.dk Niels Have - nielsh@paradis.dk Nikolaj Vamdrup - nikolaj@cinemazone.dk KUK: Jesper Bay Eriksen - bay.eriksen@gmail.com KKS: Jens Malskær - jens@malskaer.com 2

3 Medlemsinddragelse som middel til fremgang og konservativ fornyelse! Af Andreas Boisen Formand for Københavns Konservative Vælgerforening Kære medlem af Københavns Konservative Vælgerforening! På trods af den forholdsvis store udskiftning i foreningens ledelse på generalforsamlingen tilbage i marts måned, består ledelsen af erfarne kræfter som er engageret, motiveret og initiativrige alt sammen noget som vil gavne foreningen! Og jeg er stolt af og beæret over, at være blevet valgt som formand for landets bedste konservative vælgerforening! Det er derfor også en stor fornøjelse at jeg kan præsentere genopstanden af vores medlemsblad - KF-bladet. Som en direkte kommunikationsform i mellem vælgerforeningens ledelse, vores valgte politikere og kandidater på den ene side og vælgerforeningens medlemmer på den anden, har bladet været savnet de sidste par år. Medlemsbladet indgår som en del af den kommunikationsstrategi vi fra ledelsen har valgt at prioritere, ligesom vælgerforeningens hjemmeside vil blive anvendt mere aktivt i fremtiden og allerede nu ligger der flere arrangementer på hjemmesidens kalender. Kig jævnligt forbi på Det overordnede mål for Københavns Konservative Vælgerforening er, at vi skal være landets største konservative vælgerforening samt have mere end medlemmer en målsætning vi forventer, at nå inden det næste kommunalvalg i Nu kan man så indvende, at det ikke i sig selv er et mål, at være den største vælgerforening men det er det rent faktisk for os. For som forening i landets hovedstad og største kommune, skal vi også være den største forening. Ved at være landets største konservative vælgerforening følger også bedre muligheder for at præge den politiske debat. Det er noget som foreningens kasserer, Claus Christiansen, beskriver mere indgående i sit indlæg, som han og jeg i flere år har diskuteret og udviklet. Ikke kun sammen men hinanden, med også i dialog med andre. Og ikke mindst igennem de erfaringer vi har draget af at have deltaget som ledere i KU, KS og i Det konservative Folkeparti. Jeg vil lige anvende lidt valg-matematik til, at beskrive bare én af grundene til, at vi ønsker flere medlemmer i foreningen: Til kommunalvalget i 2009 fik vi i runde tal stemmer i København på baggrund af omkring 700 medlemmer, hvilket svarer til at vores medlemmer udgjorde cirka 4,4 % af alle konservative stemmer. Med et medlemstal på medlemmer, vil vi med samme andel af egne medlemmer blandt stemmerne opnå cirka stemmer, hvilket er nok til 5 mandater og som derved bringer os tættere på en borgmesterpost! Tilsvarende vil de flere medlemmer også kunne fungere som ambassadører for vores kandidater, og derved tiltrække endnu flere stemmer. Og hvis der er noget København har brug for, og københavnerne har fortjent, så er det en stærk konservativ repræsentation på Rådhuset! Så ledelsen er trukket i arbejdstøjet og smøget ærmerne op, og arbejder målrettet mod kommunalvalget i 2013 og i den forbindelse kan man allerede nu godt, gøre sig nogle tanker om, hvorvidt det kunne være interessant, at være kandidat til næste kommunalvalg. Udover et ønske om flere medlemmer til foreningen, er det også vores målsætning at skabe grundlag for en fornyet politisk debat, som tager udgangspunkt i konservatismen. Vi ønsker at sætter nogle pejlemærker som vores politikere kan navigere efter. Derfor er vi i færd med at redefinere vores politikudvikling, således at der kommer kød på det og i den forbindelse afholder vi en række møder forud for Landsrådet den oktober, hvor vi fra Københavns side vil fremsætte forslag til politiske budskaber, budskaber som skal rykke konservative i pagt med tidens ånd og med behørig respekt for vores arv. Jeg glæder mig meget til det kommende års arbejde og jeg håber at se mange, både nye og gamle medlemmer, til vores aktiviteter! 3

4 Det nye Borgerrepræsentation! Af Mogens Lønborg Det er nu mere end et halvt år siden vi havde kommunalvalget. Som bekendt gik selve valget rigtig godt. Vi fik fremgang og den blev omsat i et ekstra mandat, så vi nu har 4. Det samme skete for Dansk Folkeparti, der ligeledes gik fra 3 til 4 mandater. Venstre tabte derimod 2 og er nu nede på 6. For den borgerlige fløj i BR var der desværre derfor tale om status quo med uændret 14 mandater. Men styrkeforholdet mellem de 3 partier er blevet markant ændret og mere jævnbyrdigt. Det er klart en fordel for os konservative. For de øvrige partier betød valget, at S og R tilsammen tabte 6 mandater, der gik til SF. Mere end 1/3 af mandaterne ligger på de to socialistiske partier, SF og Ø. Det er ret så skræmmende! Som bekendt betød konstitueringen tabet af en borgmesterpost og der - med en betydelig profileringsplatform. Men vi er nu repræsenteret i alle fagudvalg, hvilket betyder ganske meget i det daglige politisk arbejde. Og vi er fortsat repræsenteret i Økonomi - udvalget. Vi er så at sige med overalt med den indflydelsesmulighed, der ligger heri. Med 4 konservative mandater og med i alt kun 14 borgerlige mandater ud af 55 giver det sig selv, at den førte politik på Rådhuset i København ikke just er skåret over den borgerlige læst. Det er en rød kommune det må vi bare konstatere. Det er f.eks. tankevæk kende, at Enhedslisten er det 3. største parti, kun overgået af S og SF!! Men med dygtighed og hårdt og målrettet arbejde kan vi opnå konser - vativ indflydelse. Det har de første 5 måneder vist flere eksempler på. Det er afgørende for konservativ indflydelse, at vi sætter nogle politiske dagsordener og søger alliancer, der gør det muligt at nå op på de magiske 28 mandater, som et flertal kræver. Det er selvfølgelig i den forbindelse vigtigt, at vi søger et tæt samarbejde med de to andre borgerlige partier. Forrige valgperiodes gode samarbejde demonstrerede, at vi sammen kan opnå en betydelig indflydelse. Det samarbejde skal fortsætte. Forholdet til de radikale er under forandring. Dels er sammensætningen af den radikale gruppe rykket mod højre, dels har LO s indtræden på den københavnske politiske arena med aftalen med de 3 røde partier løsnet det tidligere så tætte bånd mellem R og S betydeligt. R har brug for at definere sig selv på en ny måde og det mærkes tydeligt. Der er en klar åbning i forhold til højre side af salen og det skal vi forstå at udnytte. I den forbindelse skal man også lige erindre, at de radikale i København i mange år har stået ret tæt med de borgerlige partier bortset fra den sidste valgperiode, hvor Ritt og Bondam kørte et uskønt tandem-løb. Den politiske afstand til de to venstrefløjspartier er selvsagt stor. Men på en del områder af ikke-ideologisk art kan vi finde sammen. Det gælder f.eks. på socialområder og sundhedsområdet. Som sagt skal vi i BR kunne tælle til 28 mandater for at have et flertal. Og skal vi opnå politiske resultater skal vi samle flertal og her er forholdet til Socialdemokratiet afgørende, om vi kan lide det eller ej. Vi kender ikke den socialdemokratiske gruppe godt nok endnu, men jeg mener, at mønstret ligner det sædvanlige, nemlig at den afgørende politiske skillelinie i københavnsk politik går ned i gennem socialdemokratiet mellem partiets højrefløj og venstrefløj. Vi skal forstå at spotte de områder, hvor vi kan få deres højrefløj i tale og dér forsøge at opnå flertal. Som eksempler kan nævnes dele af trafikpolitikken og den generelle økonomiske politik, herunder erhvervspolitikken. Som ny overborgmester har Frank Jensen indbudt til et bredt samarbejde. Tiden må vise, 4

5 om der er reel vilje bag denne hensigts - erklæring. Sidstnævnte politikområde (erhvervs - politikken) har set med konservative øjne været meget forsømt i Køben - havn. For nu at sige det mildt så var det ikke just repræsentanter for erhvervslivet i København, der havde nem adgang til Ritts overborg mester kontor. Det var således nemmere for Adam, Maja og hvad de nu alle sammen hed fra Ungdomshuset at få møder med Ritt end repræsentanter for erhvervslivets organisationer. Det er ret tankevækkende. Det bliver forhåbentlig anderledes i denne periode med Frank Jensen som overborgmester, der synes at have en større forståelse for erhvervslivets altafgørende betydning for byen og byens udvikling. På det område skal vi, dels teste hans vilje hertil, dels sætte nogle markante dagsordener, der forhåbentlig kan betyde, at København i højere grad end hidtil tager på sig rollen som det lokomotiv, erhvervsudviklingen i hele Danmark har brug for. På det punkt er der et stort behov for, at staten og Folketinget bakker op bag en sådan linie og ikke lader sig opsluge af udkants- Danmarks forsøg på at sætte nogle perspektivløse politiske dagsordener alene til gavn for disse områder på det helt korte sigt. Det bliver vi alle kun fattigere af! Der venter os en spændende valgperiode. Den konservative gruppe er kommet mere end godt fra start. Vi høster nu klart fordelen af, at de tre nyvalgte i hele den foregående periode tog aktivt del i gruppens arbejde, dels ved at være med i gruppemøderne, dels ved at udarbejde forslag mm. Vi kender hinanden utroligt godt og har kunnet fortsætte og udbygge - det gode samarbejde, som blev grundlagt i den forrige periode. Jeg oplever, at der i de andre partier i BR er stor respekt for vores gruppe og det arbejde, vi udfører. Det synes jeg også der er grundlag for. Den linie skal vi fortsætte. Vi skal på samme tid forstå at agere skarp men konstruktiv opposition til det røde flertal og samtidig gennem resultatorienteret indsats manøvrere i det røde farvand på en måde, der sætter markante konservative fodaftryk og skaber resultater for borgerne. Det bliver alt andet end kedeligt. 5

6 Velfærden i fare? Højreekstremister slagter børnepasningen Samtidig har Københavns Kommune været notorisk dårlig til at forudsige antallet af børn i kommunen. Derfor har børneområdet simpelthen fået færre penge, end det burde. Andre forvaltninger bruger løs på en masse overflødige projekter. (Så fik jeg lige lejlighed til igen at nævne Ungdomshuset, Nørrebrogade og kommunal gældsrådgivning). Derimod er det sparetider på børneområdet. Af Rasmus Jarlov BR medlem og medlem af Folketinget Bortforklaringerne er opfindsomme og langt ude, når venstrefløjen bliver presset til at skulle prioritere offentlige midler. Det gælder også, når der skal spares på børneområdet i København. Der skal spares 3% svarende til 350 millioner kroner på driftsomkostningerne i børneforvaltningen. Hvis man skal tro venstrefløjen, er det hele som sædvanlig regeringens skyld. Københavns Kommunes budget er godt nok rekordstort. Ligesom alle andre kommuners budget har det faktisk aldrig været større i verdenshistorien. Regeringen agter at bede kommunerne om at spare 0,75% i 2012 og Men for har vi rekordstore budgetter. Sandheden er, at underskuddet er fuldstændigt selvforskyldt fra Københavns Kommunes side. Det røde flertal i det gamle børneudvalg og den gamle borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) traf simpelthen tåbelige økonomiske beslutninger. Man besluttede blandt andet, at hvis nogen institutioner havde opsparing ved årets udgang, ville den blive inddraget. Derfor blev opsparingerne selvfølgelig brændt af. I stedet for penge i kassen fik man det stik modsatte nemlig overforbrug. Konservative fodaftryk i budgetaftale På trods af vores skarpe kritik af den økonomiske styring, valgte Konservative at indgå i den budgetaftale, som børneudvalget lavede d. 8. maj. Vi vil gerne være med til at rette op, selv om venstrefløjen har dummet sig. Vi tabte desværre en afstemning om takststigninger. Derfor skal forældre fra 2011 formentlig betale ca. 200 kr. mere om måneden for en børnehaveplads. Vi mente, at de selvskabte økonomiske problemer burde løses ved, at kommunen prioriterer og styrer bedre. Ikke ved at forældrene betaler mere. Det var venstrefløjen desværre uenig i. Derudover indgik vi i en aftale om en lang række strukturelle besparelser for i alt ca. 300 millioner kroner. Samtidig fik vi indført resultatløn for de københavnske skoleledere. Det var en god lille konservativt drevet borgerlig sejr. Det lykkedes os også at få droppet to ugers ekstra sommerlukning af vuggestuerne. Vi havde også foreslået en lang række yderligere besparelser på bla. offentligt betalt modersmålsundervisning, heldagsskoler og Musikskolen. Vores poltik vil også fremover være, at vi vil have gode kerneydelser. Der skal hverken være dårlig service eller ventelister på børnepasning. Til gengæld har vi ikke noget imod at fjerne ekstra ydelser, som ikke kan betegnes som kerneydelser. Og vi vil insistere benhårdt på, at der kommer meget mere styr på økonomien. 6

7 Fire travle måneder på Rådhuset! Af Susanne Møller BR medlem og suppleant til Regionsrådet Ved konstitueringen fik jeg 2 fagudvalg nemlig Kultur og Fritidsudvalget og Sundheds og Omsorgsudvalget. Der udover fik jeg plads i Folke - oplysnings udvalget, Musikudvalget, Handicap rådet, Bestyrelsen for Thorvaldsens Museum, Valg be - styrelsen i København, Bevil lings - nævnet, kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde. Dertil er jeg delegeret til Amagerforbrændingens generalforsamling og jeg er suppleant i Amager Strandparks be - styrelse. Det blev også til en udvalgsplads i Regionen nemlig som medlem af samarbejdsforum for fy - sioterapi. Der er nu gået fire travle og spændende måneder med at sætte sig ind i ovennævnte områder. Jeg har været med til at tage mange beslutninger for københavnerne og har hele tiden haft fokus på at sætte konservative fingeraftryk. Kultur og fritidsområdet. Genopretningsplanen for skoler og for idrætsanlæggene blev vedtaget i den tidligere periode men det er vigtigt, at vi holder fast i intentionerne og fortsat sætter penge af selv i stramme økonomiske tider, så genoprettelsesplanerne fortsættes. Vi gik til valg på at rette op på vedligeholdelsesefterslæbet, bygninger og idrætsfaciliteter har i mange år været forsømt, så det er vigtigt at fortsætte genoprettelsesplanerne. Vi har i alle udvalg været igennem en budgetproces, hvor vi har fundet besparelsesforslag. Mange findes ved effektiviseringer, hvilket er helt i tråd med konservativ politik. Det betyder, at der mange steder sker omstruktureringer og der bliver færre medarbejdere i kommunen. Der sker en stor omlægning på borgerserviceområdet. En del borgerservice som flytning m.v. kan man selv klare over nettet, hvilket er nemmere for de fleste borgere samtidig med, at der ikke bruges personaleressourcer. Besparelsesforslagene i Kultur og Fritidsudvalget indstilles af et enigt udvalg, der har ikke været de store kampe her. Venstre har som bekendt borgmesterposten i dette udvalg og vi har et godt borgerligt samarbejde i udvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalget. Vi arbejder her stadig med sager, der er sat i gang under vores konservative borgmester Mogens Lønborg. Jeg har fokus på at søge at fastholde de mange gode initiativer selvom vi er presset på økonomien. Moderniseringsplanen af plejehjemmene fortsættes, der bliver færre plejehjemspladser pga den demografiske udvikling i København. Til gengæld vil vi gerne oprette flere midlertidige pladser til syge borgere, der udskrives tidligt fra hospitalet. En af mine mærkesager i BR er at ligestille borgere over og under 65 år i forhold til sundhedsydelser. Man forskelsbehandler vores borgere fordi de deles efter alder til forskellige forvaltninger og ikke efter faglighed. Vi har stillet forslag om, at det ændres og forvaltningen kommer med et udspil til august. Det er faktisk sådan, at syge borgere over 65 år tilbydes døgngenoptræning på midlertidige sengepladser, de tilbydes sårskift på professionelle sygeplejeklinikker o.s.v.. Borgere under 65 år har ikke de tilbud, fordi de hører til socialforvaltningen. Efter kommunalreformen har kommunen genoptræningsforpligtelsen og det kan ikke være meningen, at man diskriminerer efter alder. Man kan jo sagtens have brug for sundhedsydelser også når man er under 65 år! Dette er et eksempel på, hvor håbløs søjleopdelt og tung, kommunen er. Det er dog ikke nødvendigt at vente på en hel strukturændring. Med lidt smidighed kunne forvaltningerne købe ydelser hos hinanden, men der har ikke politisk været vilje til at stille borgerne ens. Det har jeg tænkt at forfølge. 7

8 Lokaludvalg med konservativt præg Af Christian Hesselberg, formand for Brønshøj- Husum Lokaludvalg 1. suppleant til BR I de seneste år er der kommet masser af nye opgaver for konservative i København. Kommunen har nemlig oprettet lokaludvalg i alle bydele. Det er Kommunens seneste bud på nærdemokrati efter, at vi i 2000 afskaffede de tidligere bydelsråd ved en folkeafstemning. Til alle lokaludvalg har partiet udpeget en konservativ repræsentant, men i de fleste lokaludvalg deltager der også andre konservative medlemmer som repræsentanter for lokale foreninger og kommunale brugerbestyrelser. Når så mange konservative nu er aktive i lokaludvalgene hænger det sammen med, at det er en naturlig kerneværdi for konservative at engagere sig og være ansvarlig medborger i samfundet. De 12 lokaludvalg er nedsat for at styrke dialogen mellem borgerne og Borgerrepræsentationen, og har des - uden en pose penge til at skabe netværk og aktiviteter i bydelen. Lokaludvalgets pengepose til aktiv ite - ter er ganske stor. F.eks. har vi i de 1½ år, der har været lokaludvalg i Brønshøj-Husum, givet omkring 4 mio. kr. til en lang række borgervendte projekter. Der forløber vel næppe en uge uden afholdelse af en aktivitet støttet af lokaludvalget, og sådan er det også i alle de andre bydele. Her er det vigtigt, at vi som konservative holder fast i, at denne brug af kommunale skattekroner sker ansvarligt og med størst mulig effekt. Lokaludvalgene skal også afgive høringssvar til de af kommunens utallige høringer, som har særlig relevans for bydelen. Det giver normalt ikke mange sværdslag, da de lokale inte - resser i en bydel ofte går på tværs af partiskel. Men når det kommer til bl.a. trafikspørgsmål, så sker det, at vand - ene skiller. Her kan vi som konservative være med til at sikre en rimelig balance mellem hårde og bløde trafikanter: Man kan sagtens forbedre forholdene for cyklister og gående, og stadig bevare en glidende biltrafik med par - keringsmuligheder. Alle medlemmer af lokaludvalget bor eller virker i lokalområdet. De kender altså personligt til de mennesker og steder, som direkte berøres af kommunale tiltag. Og nærheden betyder, at lokaludvalgene er opmærksomme på konkrete konsekvenser, og ofte kan byde ind med alternativer eller konstruktive ændringsforslag. Kommunens forvaltning og borgerrepræsentanterne er ganske lydhøre over for lokaludvalgenes bemærkninger. I mange tilfælde betyder det, at kommunen ændrer eller justerer sine tiltag, så de bedre kan accepteres af de berørte borgere. Sagsbehandlingen foregår i næsten samtlige lokaludvalg i arbejdsgrupper eller udvalg, som er åbne for alle interes serede borgere i bydelen. Det betyder, at enhver, som vil bruge en aften en gang om måneden har særdeles gode muligheder for at påvirke livet i og fremtiden for sin bydel. Dit lokale konservative lokaludvalgsmedlem kan give flere oplysninger om, hvordan du kan være med til præge din bydel. 8

9 København skal sprudle af liv Af Jakob Næsager Medl. af BR samt teknik- og miljø udvalget København skal være åben og tilgængelig. Det har været den overordnede konservative vision, når jeg som konservativ trafikordfører på Københavns Rådhus har kæmpet imod de røde. Vi skal ikke lukke byen og skabe begrænsninger, men vi skal åbne byen og skabe mulig - heder. Hvor der er liv, er der trafik, og hvor der er trafik, er der liv. Hvis vi vil have en levende by, må vi også acceptere, at der er trafik ellers ender vi som en filial af Frilandsmusset. Vi er helt med på, at den gennemkørende trafik skal ledes uden om byen og gerne under byen i en havnetunnel. Den gennemkørende trafik kan også i visse tilfælde begrænses, sådan som det er sket ved at flytte de store færger og færgeterminaler fra Indre By og Inderhavnen ud til Nordhavnen og Øresundskysten. På den måde er Indre By skånet for megen gennemkørende og tung trafik. Man kan også skabe øget tilgængelighed ved at udbygge Metroen. I det hele taget er det en fordel at lægge trafik ned under jorden, fx i en havnetunnel. Det giver mere plads, lys og luft over jorden til lokale trafikanter. Udvidelse af cykelruterne til et stort og forgrenet netværk bakker vi også op om. København har en vision om, at mindst 50% af byens borgere skal cykle til og fra arbejde og uddannelse. I øjeblikket ligger vi på ca. 37% og dermed i front på verdensplan. De røde forsøger at lukke byen ved at nedlægge parkeringspladser i hundrede vis og ved at sætte parkeringstaksterne op til 45 kroner i timen. Det har jeg naturligvis kæmpet indædt imod. Vi er også imod at lave bompenge eller en betalingsring rundt om byen. Det vil lukke byen af og flytte handel, turisme, arbejdspladser og investeringer væk fra byen og ud i forstadskommunerne. Det er ikke konservative politik. Vi vil have et levende og sprudlende København, og så følger der nødvendigvis trafik med. En måde at åbne byen på og skabe tilgængelighed, er bl.a. ved at åbne områderne langs havnen, så man kan cykle, løbe og gå rundt langs havnen, og ved at give mulighed for caféer på promenader langs havnen. Det sker bl.a. ved Havnegade og på Kalvebod Brygge. Havnen skal også åbnes for søsport, bl.a. roklubber og kajaker. Åbningen af havnen er en konservativ mærkesag, som vi heldigvis har fået opbakning til. ervative.dk 9

10 KU s linjekursus på Arsenalvej i København Fredag den 7. Maj kl lød startskuddet til KUs linjekursus på Arsenalvej i København, til trods for at den danske sommer stadig lod vente på sig var humøret fra starten højt og stemningen spændt. Efter indlogering og introduktion fra kursusledelsen, startede første foredrag ved Rasmus Jarlov, som meget godt indrammede kursets formål og det udbytte man som deltager to døgn senere ville tage hjem med. Rasmus Jarlov Af Jeppe Lindegaard KU Rasmus gav et spændende indblik i livet på Københavns Rådhus og på Christiansborg. Et indblik I de nogle gange uforudsigelige og kringlede veje i politik, og i hårdt arbejde og det at blive ved med at arbejde hen mod sine mål. Samtidig var det et indblik i de muligheder det politisk giver at være med i KU, det netværk, der er essentielt for at køre en 10 god valgkamp og en politisk uddannelse. Samtidig gav det en fornemmelse til alle der sad med en lille MFer i maven, om at det faktisk kan lade sig gøre at nå rigtig langt gennem hårdt arbejde og tage springet fra ungdomspolitik til en politisk karriere. Efterfølgende blev vi deltagere delt op i den politiske og organisatoriske linje, og gik i gang med de separate kursusprogrammer. På den politiske linje lagde Kian Schmücker Conteh ud med et humoristisk og tankevækkende oplæg om Robin Hood, frit valg, mafiaen og staten kontra samfundet, hvor tingene blev sat på spidsen. På trods af at undertegnede har haft fornøjelse af Kian og et stort set identisk oplæg tre gange indenfor det sidste år, formår oplægget stadig at udfordre ens holdninger og på nogle tidspunkter at provokere og forarge. At Kian er en KUs stærkeste og mest erfarne debattører, fik vi som deltagere bekræftet, når man stillede spørgsmålstegn ved argumenterne, hvilket ofte ledte til udfordrende modspørgsmål. Oplægget ændrede sig derfor hurtigt fra at være et mere traditionelt oplæg til at være en debat, hvor der som kursusdel - tagere var rig mulighed for at byde ind og få afprøvet sine holdninger. Som sådan var indlægget derfor også den første test i egne evner i en politisk debat, og en forsmag på hvad weekenden ville byde på en rig træning i. At der var samlet en debatlysten flok på den politiske linje var der heller ikke tvivl om, og der var fra start til slut, en hård og venlig kamp om at have ordet, få sine pointer igennem og vinde argumentationerne. Udover træning og værktøjer til mundtlig fremførelse blev der på kurset lagt vægt på vigtigheden af et grundlæggende kendskab til den politiske historie, og det ideologiske tankegods, for derigennem at Kian Schmücker Conteh opnå en forståelse af den baggrund den nuværende politiske virkelighed hviler på. Første dag på linjekurset betød derfor tilbage til skolebænken og historie - timerne for en del af os deltagere. Lørdagen startede ud med et oplæg om læserbreve og stod derefter et par timer i økonomiens tegn, og en introduktion til nogle samfundsøkonomiske tanker i politisk perspektiv. På kurset får man således både træning i at argumentere for ingen ting og hvad som helst, og et indblik i vigtigheden af at have et fagligt indhold. En stor faglig viden giver desuden mulighed for at angribe en moddebattør på hans eller hendes faglighed, og indholdets rigtighed. Kursets alsidighed afspejler de mange sider af det at være stærk politisk og en dygtig debattør. Populært sagt fik man som deltager en bred vifte af værktøjer med hjem i værktøjskassen, som man kan arbejde videre med. Det må også siges at være imponerende og et vidne om det engagement der bliver lagt fra nuværende og tidligere KUere

11 Søren Pape at folk sætter deres fredag eller lørdag aften af for at komme og holde foredrag, og kører 400km uden anden betaling end en drue fra Netto. Som Søren Pape sagde bare for at give lidt tilbage til sin gamle ungdomsorganisation. Igen en understregning af de kompetencer der er i partiet og den vilje der er til at dele ud af disse. Da jeg søndag efter middag vente næsen mod Nørrebro, var det således med gode oplevelser, et stort fagligt udbytte, nye venskaber og et forøget netværk. Et netværk der står klar til at hjælpe, om det så er med en hjemmeside, en kampagne eller noget så lav praktisk som et sted at overnatte hvis man har fået forvildet sig til det jyske. En erkendelse af og fokus på, hvordan ens udtale og fremtoning virker på tilhørende, som vil kunne bruges i alt fra eksamener, til en jobsamtale eller en diskussion på en københavnsk beværtning ud på de sene nattetimer. 11

12 Reformer den eneste holdbare løsning Af Helle Sjelle, MF (K), arbejdsmarkedsordfører Nogle gange skal man tillade sig selv at tænke store tanker og opstille visioner for Danmarks fremtid uden smålig skelen til den nuværende sammensætning af Folketinget. I den bedste af alle verdener ville vi, Det Konservative Folkeparti, have mindst 90 mandater. Hvad ville det betyde for dansk politik? Det vil jeg her give mit bud. Det står klart, at vi går en fremtid i møde, hvor de store årgange født mellem 1945 og 1950 trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og går på efterløn eller pension. Desværre bliver de ikke erstattet af tilsvarende store årgange. Derimod tilhører de unge, som er født i 1980 erne, meget små årgange. Resultatet er, at balancen mellem forsørgere og forsørgede bliver stadig skævere. Færre skal forsørge flere. Den skæve demografiske udvikling er efter min mening fremtidens allerstørste økonomiske udfordring. Det er her, vi skal sætte ind med reformer, der kan udvide udbuddet af arbejdskraft. Med andre ord: Reformer, der kan få flere danskere til at arbejde og gøre det i flere år. Hvis vi ikke gennemfører reformer, er der kun to alternativer: Besparelser, som vi aldrig har set magen til tidligere, eller enorme skattestigninger. Ingen af delene er holdbare i længden. Den eneste langtidsholdbare løsning er derfor reformer, som kan skabe flere selvforsørgende danskere og færre på passiv, offentlig forsørgelse. Som konservativ mener jeg, at vejen til et godt liv går gennem selvforsørgelse. Vi skal altså ikke kun gennemføre reformer for at Nyhedsblade og magasiner til virksomheder, organisationer og foreninger! SIDECOM udarbejder og producerer nyhedsblade, magasiner til organisationer og foreninger til konkurrencedygtige priser. SIDECOM samarbejder med trykkerier der leverer tryk - sager til virksomheder, organisationer og foreninger SIDECOM sørger for, at reklamerne får den pris, kvalitet og levering der står mål med forventningerne. SIDECOM producerer alt, lige fra visitkort, web, annoncer og brochurer til kataloger. Ehlersvej Hellerup - Tlf info@sidecom.dk -

13 kunne opretholde et vist niveau af velfærdsydelser, men først og fremmest skal vi gøre det for at undgå, at Danmark bliver et forsørgersamfund uden vækst og velstand. Hvad er det så for nogle reformer, jeg går og drømmer om? Den første reform er en afskaffelse af efterlønnen, der hvert år koster ca. 23 mia. kr. Arbejdsmarkedskommissionen har regnet sig frem til, at det vil spare staten for ca. 18 mia. kr. årligt, fordi nogle efterlønnere vil skulle have førtidspension. Men faktum er, at langt de fleste efterlønnere går direkte fra arbejdsmarkedet på efterløn, og at langt de fleste sagtens ville kunne tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Venstrefløjen påstår hårdnakket, at efterlønnen er strengt nødvendig, fordi efterlønnerne er både syge og slidte. Men Statens Institut for Folkesundhed har rent faktisk undersøgt efterlønnernes heldbred. Konklusionen er klokkeklar: Efterlønnernes helbred er kun lidt ringere end helbredet hos deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet, men markant bedre end førtidspensionisternes. Den anden reform er forkortelsen af dagpengeperioden til to år. Det vil igen ifølge Arbejdsmarkedskommissionens meget grundige rapport fra sidste år få flere i arbejde, hvilket betyder besparelser for staten og ikke mindst betyder det flere danskere, som forsørger sig selv. Nogle påstår, at arbejdsløse ikke finder et arbejde, bare fordi man forkorter dagpengeperioden. Men det gør de. Hvis man ved, at man snart mister sin understøttelse, er man mere tilbøjelig til at finde sig et arbejde. Det viser erfaringerne fra 1990 erne, da Nyrup satte dagpengeperioden ned til de nuværende fire år, da også. Den tredje og sidste reform handler om SU-systemet. Danske studerende får i dag verdens højeste statslige stipendium. De får det tilmed i hele den normerede studietur plus et helt år. Dertil kommer at uddannelsen er gratis. Ved at gennemføre en reform kan vi få de studerende til at gøre deres uddannelse færdige hurtigere, hvorved de hurtigere bliver selvforsørgende og ikke ligger staten til last. En reform vil altså gavne både de studerende og det resterende samfund. Vi skal have de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, så de kan blive selvforsørgende og betale tilbage, hvad de har fået af det danske samfund i deres første mange leveår. Det kan vi gøre ved at ændre SU-systemet, så man kun kan få SU til den normerede studietid. Alternativt kan man som i Norge og Sverige lave en del af SU en om til lån. De tre forslag til reformer, som alle stammer fra Arbejdsmarkedskommissionen, vil bidrage til en sund offentlig økonomi. De vil betyde, at vi kan sænke verdens højeste skattetryk yderligere, og at vi samtidig kan tilbyde ordentlige skoler, sygehuse og andre kerneelementer i velfærdsstaten. Men vi bør samtidig begynde at diskutere, hvad staten bør tage sig af, og hvad borgerne selv har ansvaret for. Selvom vi Konservative (endnu) ikke har 90 mandater, kan vi gøre en forskel. Efter at vi Konservative i mange år har talt om reformer af det danske samfund, er flere og flere begyndt at acceptere tanken om at afskaffe efterlønnen, forkorte dagpengeperioden og ikke mindst ændre førtidspensionen. Der er håb forude, men det kræver, at vi hver dag overbeviser vores medmennesker om, at vores politik er den bedste. 13

14 Medlemsinddragelse som middel til fremgang og konservativ fornyelse Af Claus Christiansen, Kasserer Når man vælger en ny ledelse, hvad enten der sker i en virksomhed eller i en frivillig forening som Det Konservative Folkeparti, kan man med rette forvente, at den valgte ledelse har nogle visioner for sit virke. Det gælder også i vores tilfælde, og dem vil jeg komme nærmere ind på her. Vores vision bygger på at styrke de to ben, som enhver politisk forening går på; den interne organisering som det ene ben og politik udviklingen som det andet. Vi vil ændre den interne organisering så den inddrager medlemmerne og tillidsfolkene tættere på udformningen og udførelsen af aktiviteter. Det skal være nemmer, sjovere og mere inddragende at være konservativ i København. Ligeledes for udviklingen af politik. Her skal medlemmer og tillidsfolkene have større indflydelse på, hvad vi som forening mener. Navnlig omkring udformningen af indstillinger til Partiets landsråd. Vort udgangspunkt er her, at vi ikke skal være noget for alle. Vi skal være noget for en helt bestemt vælgergruppe - nemlig den konservative. For nogle vil der være tale om en tilbagevende til tidligere tiders måder at drive en politisk organisation på. Mens der for andre vil være tale om nogle nye tanker. Selv om vi måske kan virke som unge og uerfarne. Så er det netop dét vi ikke er. Unge måske, men med mange års virke i den konservative organisation - både som ledere i ungdomsorganisationerne, 14 men også som tillidsfolk i partiet. Herunder som kandidater til blandt andet folketing, kommunalvalg og Europa - parlamentet. Vort udgangspunkt er med andre ord essensen af, at have deltaget i de sidste 20 års, så intense partihistorie. Derfor har vi nogle klare opfattelser af, hvad der virker og hvad der ikke virker. Vi målretter arbejde mod vores målsætninger om, at skabe grundlag for større medlemsinddragelse samt formulering af konservativ politik. Vi vil have så mange som over hovedet muligt til at føle ejerskab til det konservative projekt i København. Og de næsten 800 medlemmer og tillidsfolk vi har her i København, vil vi tænke ind i den måde vi organisere os på. Og tænker politik på. Forestil Jer at vi får flere hundrede ambassadører, der deltager aktivt i valgkampe og i mellem valgene tør stå frem og diskutere konservative synspunkter med deres venner, kollegaer og familie. Sådan nogle ting vil skabe respekt omkring vor vælgerforening. Og skabe fremgang! Vi har flere initiativer i støbeskeen. For det første vil vi afholde en organisatoriskog politisk-tillidsmandskonference i det tidlige efterår. Formålet er at vi en hel dag arbejder med udviklingen af både organisationen samt en styrkelse af den politiske platform. Dagen afsluttes med en middag for de fremmødte, således at vi også får styrket det sociale sammenhold. For det andet vil vi bibeholde det initiativ som vores tidligere formand René Offersen i værksatte omkring formuleringen af indstillinger til partiets landsråd. Her vil vi invitere til arrangementer, hvor I som medlemmer kan komme i dialog med os i ledelsen og få respons på de emner som optager Jer. Og vi som ledelse kan få input og inspiration til emner vi kan tage op. Det er vigtigt at vi på nærmeste hånd kan få afdækket, hvad der rører sig blandt de konservative vælgere. Vort udgangspunkt vil være de store tænkere, som prægede vores parti i det sidste århundrede; John Christmas Møller og brødrene Aksel og Poul Møller, Poul Sørensen, Kristian Mogensen og Erik Ninn-Hansen samt Erik Haunstrup- Clemmesen. Og sidst men ikke mindst Poul Schlüter. De er alle store, og har tjent Det Konservative Folkeparti. De er vort politiske fundament og vil blive ved med at være det. Vi glæder os til det kommende arbejde og til at opleve en vækst i medlemstal samt i den politiske debat internt i vores parti!

15 Grundlovsmødet - Fremtiden er konservativ af David Pontoppidan, medlem af HB og FU i KKV (3. kreds) Grundlovsdag er for mange ikke alene en mulighed for at fejre den danske grundlov og vores demokrati, men også en chance for at høre ens folkevalgte fremlægge politiske visioner uden anden lejlighed end at fejre friheden. Københavns Konservative Vælger forening havde i år fået partiformand Lene Espersen til at holde grundlovstale, hvilket skete ovenpå nogle tumulte måneder, og med mulighed for at udstikke nye retningslinier for Danmark og for partiet, under stor mediebevågenhed og inte - resse blandt de fremmødte. I kølvandet på oppositionens fadæse over dokumentarfilmen Armadillo, der til nogles skræk skildrede krig for hvad det faktisk er, valgte Lene Espersen netop at indlede sin tale med at fortælle om det danske forsvar, og i passende omgivelser med Christian d. 4 s fæstningsværk Kastellet som talerpult. Mens vores partiformand som udenrigsminister havde besøgt Afghanistan havde hun nemlig bemærket at en af soldaterne ved sin briks hverken havde bilmagasiner eller blade med frække damer som læsestof, men derimod græsk mytologi, som bevis på at krigen i Afghanistan ikke er en krig om territorie eller magt, men derimod om idéer og ideologi. Som Lene Espersen fastslog var vi heldige at kunne fejre Grundloven, mens andre måtte kæmpe for den. Lene Espersens grundlovstale var meget ideologisk, og fortjener ros for ikke alene at se fremad, men også fejre de borgerlige sejre regeringen har haft, fremfor at undskylde dem. Der blev slået på regeringens genopretningspakke som en konservativ sejr, der netop er med til at stabilisere dansk økonomi, og samtidig tage et nødvendigt opgør med det socialdemokratiske forsørgersamfund. Samtidig fik konservatismen i talen lov til ikke alene at stå i kontrast til oppositionens overbudspolitik, men også den ideologiske liberalisme som Liberal Alliance har været fortaler for, hvor man glemmer samfundets bærende elementer - kultur, forsvar, folkeskole og foreningsliv, samt ansvaret for de svage. Fremfor at indtage et gratis standpunkt på hverken den ene eller anden side af det politiske spektrum, lovede Lene at gå til valg på fortsatte reformer, og på fortsat ansvarlig økonomisk politik, kombineret med basale danske værdier. I det hele taget var stemningen god, og rammerne perfekte på den mange hundrede år gamle befæstning, hvor solen fik lov at skinne fra en skyfri himmel, mens enkelte søgte tilflugt i træernes kølige skygge til kolde forfriskninger. På trods af at både Ekstra Bladet og DR1 febrilsk forsøgte at fremdrive negative kommentarer, var det ikke muligt at få de fremmødte til at tale dårligt om deres partiformand. Derimod valgte hver og en at se fremad og tro på, som Lene Espersen sagde i sin tale, at fremtiden er konservativ. Efterfølgende har enkelte valgt at kritisere Lene Espersen, bl.a. Ole Birk Olesen, der er redaktør for den liberalistisk netavis 180grader.dk. Han opfordrede Lene Espersen til at høre en sang med Robbie Williams der skulle agere Liberal Alliance med teksten first they ignore you, then laugh at you and hate you, then they fight you, then you win. Det er blevet sagt at politik er det muliges kunst, men derudover er god politik i mine øjne også evnen til at bevare sit ideologiske kompas, men være fleksibel med sine præferencer. Sålænge Dansk Folkeparti, og ikke alene Liberal Alliance, leverer de afgørende mandater til regeringen, må folk med reformiver også huske at fejre de sejre vi trods alt får, og se frem til den reformdagsorden vi er blevet lovet på valgdagen. Lene Espersen fortjener ros for en ideologisk tale der ser fremad og søger at genvinde gejsten ved det borgerlige projekt. Og til Ole Birk Olesens mixerpult kan man håbe, at han selv ved næste musikskift vil huske på hvad Otis Redding sang i sin gamle klassiker 1966: I know she's waiting, just anticipating, the thing that you'll never never never possess... But while she's there waiting: Try just a little bit of tenderness. Fremtiden er konservativ, og går vi den i møde sammen, står vi ikke alene stærkere, men har det også sjovere undervejs. 15

16 Afsender Konservative i København Nyhavn København K Returneres ved vedvarende adresseændring Grundlovsmøde 2010 på Kastellet VI EFTERLYSER! Forretningsudvalget vil meget gerne have oplysninger om kommende arrangementer i kredsene. Arrangementerne vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside og i KFbladet. INDMELDELSE/NÆRMERE OPLYSNINGER Ønsker at blive medlem af De Konservative i København, send mig et girokort. Ønsker at blive medlem af Konservativ Ungdom i København, send mig et girokort. Ønsker at blive kontaktet Navn Adresse Postnr. Tlf. By Fax Kuponen sendes til: Nyhavn København K - Tlf