De unge kvinder flygter til byerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De unge kvinder flygter til byerne"

Transkript

1 14 / TIRSDAG 29. JANUAR 2013 Struer. Bilag 1 Alphabeat slog igennem med et brag i Danmark og England i Nu kan du opleve dem på scenen i Folkets Hus fredag den 8. februar. Pressebillede. Alphabeat-expressen i Folkets Hus STRUER: Siger man Fascination, så siger man også Alphabeat. Fascination er nemlig navnet på bandets debutsingle, der kom i æteren i 2006 og straks gik til tops i både Danmark og England. Bandmedlemmer mødte hinanden i gymnasietiden og har holdt sammen lige siden. Fredag den 8. februar går Alphabeat på scenen i Folkets Hus og spreder gode vibrationer med velkomponerede og iørefaldende sange. Det er skandinavisk poplyd spyttet ud med kærlighed, energisk sensommervarme - og en lille knivspids af melankoli. Bag sig har Alphabeat et af årtiets absolut største hits, et album i den engelske top ti samt tre år i den europæiske musikhovedstad, London, hvor de menneskeligt og musikalsk er modnet. Og så har de den sunde vane, at de altid søger nye impulser. Så tredje album betyder også tredje måde at gribe det hele an på. Men et fælles tema rammer dog alle ban- dets tre udgivelser ind: Kærlighed. Albummet»Express Non-Stop«udkom i september i fjor. De unge kvinder flygter til byerne Skævhed. Kvinderne flytter efter kultur, caféliv og uddannelse. Mændene tilbage med store konsekvenser lokalsamfundene. Et kærlighedsband»vi er et kærlighedsband. Så der er stadig masser af kærlighed på nye plade. Denne gang har det dog også fået et tropisk strejf på nogle af sangene. Og så rummer pladen også en god portion melankoli og længsel. En længsel tilbage til den der tabte sommer, som vi alle vel kender fra vores ungdom,«siger gruppens forsangerinde, Signe Bramsen. Musikalsk set er det umiskendeligt Alphabeat. I hvert fald som Alphabeat skal lyde i 2013.»Express Non-Stop«rummer en masse små indgange til fremtiden for Alphabeat, og det dirrer i medlemmerne for at få lov til at dele musikken med publikum, hvad enten det er via albummet eller via koncerter. Gå-på-modet er med andre ord intakt, selv om de har spillet sammen i snart ti år. pcb KKORT NYT Af Rasmus Boserup, Berlingske Nyhedsbureau og Pia Richter STRUER: I 59 af landets 98 kommuner er der mindst 10 procent flere mænd end kvinder i alderen år, viser en undersøgelse foretaget af Momentum, KLs nyhedsbrev. Og der er tale om en stigende tendens. For fire år siden var det blot 46 af landets kommuner, der havde en lignende overvægt af mænd. På Top ti over de skæve kommuner er især ø-kommuner og kommuner fra det midt- og vestjyske. En kommune som Lemvig har for eksempel godt 27 procent flere unge mænd end kvinder. Ifølge Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker i regional udvikling ved Nordregio, en forskningsinstitution under Nordisk Ministerråd, er den demografiske udvikling et samfundsmæssigt problem.»kommunerne mister en meget vigtig menneskelig ressource, når kvinderne forsvinder. De har viden og indsigt, og så kan de yngre kvin- Top ti1 Her dominerer mændene { Samsø: 43,1 procent { Ærø: 36,4 procent { Læsø: 34,1 procent { Fanø: 28,6 procent { Lemvig: 27,4 procent { Norddjurs: 22,7 procent { Lyngby-Taarbæk: 22,7 procent { Billund: 21,5 procent { Skive: 21,4 procent { Ringkøbing-Skjern: 20,4 pct. Momentum på baggrund af Statistikbanken. Tal pr. 1. oktober der også sørge for børnefødsler og præge lokalsamfundet. Hvis man tager rundt i Danmark, ser man hurtigt de lokalsamfund, hvor der mangler kvinder. De forfalder, fordi der ikke er nogen, som hol- der mændene i ørerne. Det hele ender i en lidt ynkelig tilstand,«siger Rasmus Ole Rasmussen til Momentum. Analysen, som er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, viser, at de unge kvinder især er koncentreret i Aarhus, Odense og hovedstadsområdet. Det skyldes primært byernes særlige miljø og mange uddannelsestilbud. Men mens kvinderne, som har slået sig ned i byerne for at uddanne sig, trives trods den skæve kønsfordeling, så kan udviklingen ifølge kønsforsker fra Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke, have store sociale konsekvenser for de mænd, der bliver tilbage i hjemkommunerne.»hvis det handler om unge mænd uden uddannelse eller arbejde, så er det et problem. Vi ved, at når livet ikke lykkes for mænd, så oplever de den hårde, sociale deroute. Blandt andet fordi de har sværere ved at række hånden ud efter hjælp. Der er mange kvinder, som har de samme problemstillinger, men de er bedre til at opretholde et relativt velfungerende hverdagsliv,«siger han. Det er Rasmus Ole Rasmussen enig i:»alkoholisme, vold og selvmord er lange mere udbredt hos mændene i udkantsområ- 170 FDF-ledere var på kursus STRUER: Den årlige lederskole i FDF Landsdel 3 blev i weekenden holdt på Hardsyssel Efterskole. Lederskolen indledtes med foredrag af Simon Stenholm, der talte om motivation og personlig udvikling. Lørdag deltog lederne i undervisning i mindre grupper. Derudover havde en række mindre FDF-orkestre slået sig sammen, og holdt en fælles øvedag i forbindelse med lederskolen. Weekenden bød også på besøg af FDFs nyvalgte landsformand, Jonas Kolby Kristiansen. Lederskolen sluttede med en minikoncert fra de medvirkende orkestre. Taler om tro, kultur og demokrati STRUER: Er det muligt at være troende muslim og demokrat på samme tid? Hvordan bygger man bro mellem troen på Koranen og den sekulære danske virkelighed? Det er et par af de spørgsmål, som cand.mag. Sherin Khankan, København, vil forsøge at besvare i sit foredrag på mandag den 4. februar i serien om»menneskelivet«i Gimsing Sognehøjskole. Besked til borgere på infocenter:» Digitalisering. Struer Kommune er i fuld gang med at realisere målet om, at 80 procent af borgernes skriftlige kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i Af Ninna Pirchert STRUER:»Gør det selv.«sådan lyder det friskt og med et smil på Struers Infocenter, der huser kommunens bibliotek, borgerservice og turistbureau, når en borger kommer ind for at melde flytning eller bestille nyt sundhedskort. Baggrunden er den, at det offentlige Danmark vil være mere digitalt.»de borgere, der kan, skal i dag betjene sig selv. Derfor skal vi ikke gøre tingene for folk, men vi skal hjælpe dem med at gøre det selv. Det kaldes medbetjening og betyder i praksis, at når en borger kommer ind i Infocentret, så viser vi dem hen til en computerskærm og viser dem, hvad de skal gøre. Nogle borgere kan næste gang ordne det hjemmefra, mens andre skal se det et par gange, før de tør kaste sig ud i det,«siger Birgit Brændgaard, der er servicekonsulent og digital ambassadør i Struer Kommune. Birgit Brændgaard fortæller, at man regner med, at 80 procent af borgerne efterhånden vil være i stand til servicere sig selv med hjælp og vejledning fra de ansatte. En serviceforbedring»jeg ser det som en serviceforbedring, at folk får mulighed for at gøre det selv, når det passer dem, og at vi så kan bruge kræfterne på de sidste 20 procent,«siger servicekonsulenten og forklarer, at de sidste 20 procent for eksempel er ældre, ordblinde og folk, der har»al-

2 TIRSDAG 29. JANUAR 2013 / 15. Struer Bilag 1 fortsat Fakta1 De årige { Favrskov: 1772 mænd / 1482 kvinder { Holstebro: 3218 mænd / 3188 kvinder { Lemvig: 1008 mænd / 732 kvinder { Norddjurs: 2014 mænd / 1556 kvinder { Odder: 844 mænd / 804 kvinder { Randers: 5418 mænd / 5213 kvinder { Ringkøbing-Skjern: 2809 mænd /2235 kvinder { Skanderborg: 1944 mænd / 1751 kvinder { Struer: 943 mænd / 764 kvinder { Syddjurs: 1536 mænd / 1293 kvinder { Viborg: 4876 mænd / 4429 kvinder { Aarhus: mænd / kvinder { Hele regionen: mænd / kvinder { Hele landet: mænd / kvinder?er DER FOR FÅ UNGE KVINDER Undersøgelser viser, at der er»underskud af unge kvinder i blandt andet Struer. Kan de jævnaldrende mænd mærke det? Og hvor er pigerne taget hen? NIKLAS JENSEN, 20 ÅR BUTIKSELEV, STRUER»Det er næsten alle, både drenge og piger fra min HH-klasse der er flyttet, men mest pigerne. Drengene tager ud og rejse, når de ikke lige ved, hvad de vil, eller kan få en læreplads. Det er der i hvertfald mange af mine venner, der har gjort. JIMMY PEDERSEN, 27 ÅR SELVSTÆNDIG, STRUER»Det er måske lift atypisk, men jeg tror, det er fifty-fifty, hvis man tæller op, hvor mange drenge og piger fra en årgang, der er flyttet til Aarhus og København. Måske er der endda en lille overvægt af drenge, hvis jeg tæller efter.«martin MAJLANDT, 20 ÅR BUTIKSMEDARBEJDER, STRUER Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik De unge kvinder koncentrerer sig i universitesbyerne Aalborg, Aarhus, Odense og hovedstandsområdet. Arkivfoto. derne end den er hos kvinderne, så der er grund til at være opmærksom på udviklingen«. En generel udvikling Selv kommuner som Viborg, der har en lille overvægt at mænd bør ifølge Rasmus Ole Rasmussen tage udviklingen alvorligt.»den er i gang. Og den fortsætter i samme retning, hvis man ikke er opmærksom. Det er det mønster, der viser sig i alle de nordiske lande. Der skal et relativt stort bysamfund til for at kunne byde på tilstrækkeligt med interessante uddannelses- og beskæfti- gelsesmæssige muligheder«. Mindre bysamfund kan dog også gøre det. Det springer for eksempel i øjnene, at kønsfordelingen i Holstebro er langt mere ligelig end i nabokommunerne Lemvig og Ringkøbing-Skjern, som begge er på Top ti over de kønsskæveste kommuner. Forklaringen er ifølge forskeren, at man for snart mange år siden traf et meget bevidst valg i Holstebro om at satse mere på kunst og kulturelle aktiviteter, som ikke kun handler om at bakke op om det lokale fodboldhold.»det smager lidt af stor- byatmosfære, og det har en særlig attraktion, når de gælder om at fastholde de unge kvinder«. Nye bosætningsmønstre Den model kan alle ikke efterligne. Seniorforskeren mener, at man i stedet for at spekulere over, hvordan man med vold og magt kan holde på de yngre kvinder skal i gang med at tænke utraditionelt. Det er der brug for. Blandt andet fordi, der bliver flere og flere enlige danskere. Det giver øget frihed og mobilitet. Arbejdskraftens voksende mobilitet spiller også ind på bosætnings- mønstret.»mange arbejder i udlandet i flere uger ad gangen. Det giver andre krav til boligen derhjemme. Hvis vi bare tænker, alting skal være, som det var, fortsætter problemet. Vores bosætningsmønster er ikke fast og givet. Det er under forandring, og derfor må der tænkes i nye samfundskonstruktioner. Stadig flere vælger for eksempel at have en bolig nummer to, som typisk bliver brugt som sommerhus, når man er yngre, men bliver en langvarig bolig, når man er ældre, og de ligger typisk i udkantsområderne«.»gør det selv«lergi over for computere,«som hun udtrykker det. Digitaliseringsstyrelsen, der blev etableret i 2011 arbejder med sine 140 medarbejdere for at digitalisere det offentlige Danmark. Styrelsen oplyser, at fra den 1. december 2012 blev alle danskere forpligtede til at bruge borger.dk eller kommunens hjemmeside med deres NemID-kort til at melde flytning, bestille nyt sundhedskort og skrive barn op til skole, SFO eller børnepasning. I Struer Kommune har det betydet et øget fokus på medbetjening og hjælp til borgerne med at betjene sig selv på nettet. Men i takt med at borgerne lærer at betjene sig selv, vil kommunens medarbejdere bruge mindre tid på kontakten med borgerne. Det vil frigive tid til at hjælpe de borgere, der ikke kan betjene sig selv.»det er altså en proces, der starter i det små, men hurtigt eskalerer i takt med at flere og flere bliver vant til det. Når det virkelig rykker, er det, når naboen sidder og fortæller,»at»jeg blev færdig med HHX sidste år, og når jeg tænker på min årgang, så er alle pigerne rejst til Aarhus og København, og næsten alle drengene har fået en læreplads her i nærheden, tager et sabbatår eller er ude at rejse.«søren STEPHANSEN, 21 ÅR BUTIKSELEV, STRUER»Jeg tænkte faktisk på det sidste gang, jeg var i byen i Struer. At der var mange flere drenge end piger. Når jeg tænker på min årgang fra handelskolen, så er vi kun tre tilbage i området. Resten er flyttet eller er ude at rejse.«fakta1 Det digitale Danmark { Borger.dk er borgernes indgang til det offentlige. Her kan borgerne betjene sig selv og få information, når det passer borgeren. { Digital post er en postkasse på borger.dk, hvor borgerne kan sende og modtage post fra offentlige myndigheder - for eksempel fra kommunen. Borgerne skal selv tilmelde sig digital post på borger.dk. Hassan Abdullah Abdi, der er borger i Struer Kommune, får her hjælp af servicekonsulent Birgit Brændgaard til at betjene sig selv på en af de computere, der er sat op i Infocenter Struer. Foto: Ninna Pirchert. det er altså ikke så svært, du skal bare gøre sådan her.«så jo flere borgere vi får vænnet til selvbetjeningsløsningerne, jo flere ringe i vandet kommer der - og jo større bliver borgernes digitale bevidsthed,«siger Birgit Brændgaard. Når digitaliseringen er fuldt indfaset i 2016, forventer det offentlige Danmark ifølge Digitaliseringsstyrelsen at spare godt 900 millioner kroner om året alene ved, at borgerne anvender selvbetjening frem for at udfylde papirblanketter.

3 Fredag 10. februar 2012 POLITIKEN Debat 7 Læserne Mener LATTERLIGE SU-REGLER Jonas Gudmand, Rektorparken 1, København: Det er dybt godnat, at jeg som studerende skal straffes for at være for ihærdig på arbejdsmarkedet ved siden af mine studier. Hvis jeg tjener for meget ved siden af min SU, skal jeg betale min SU tilbage med en rente på 7 procent og samtidig betale fuld skat for det, jeg har tjent for meget. Det er en samlet skat på 113 pct. Derfor skal fribeløbet hæves et godt bud er det dobbelte. Og hurtigt, tak. Det er pinligt, at der skal findes regler, som begrænser mig som studerende. Reglerne burde være til for at fremskynde en produktiv adfærd på arbejdsmarkedet ved siden af mine studier. Det får jeg noget ud af, og det får fællesskabet noget ud af. JURISTER AFGØR ALT Hanne Nielsen, Mellemvangen 2, Brønshøj: Vi har i Danmark altid været stolte af, at vi overholdt Montesquieus tredeling af magten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Men efter min mening bryder vi princippet, når vi lader Justitsministeriets jurister afgøre, om Danmark afgiver suverænitet, hvis vi skriver under på finanspagten. Dermed lader vi jo den lovgivende magt samtidig være den dømmende magt. Hvorfor er det ikke Højesteret, der undersøger et så vigtigt spørgsmål? Hvis vi afgiver suverænitet, skal folket jo ifølge grundloven spørges. Et så vigtigt problem kan vi da ikke lade jurister, der arbejder for den siddende regering, afgøre. IDÉ TIL ENERGIFORLIGET Jørgen Dreijer, Dyremosevej 3, Jyderup: Her er en idé til det kommende energiforlig, hvor jeg vil foreslå, at man får reduktion på sin kommende elregning, hvis man har jordvarme og andre former for varmepumper i drift. Da energiforliget jo nok ender op med, at elpriserne stiger, vil jeg foreslå, at jordvarme m.v. går fri. Det kunne være en god motivation til at skrotte sit oliefyr! Resultat: arbejde til håndværkere og producenter og et bedre miljø. STOLER I PÅ CONTADOR? Benny Normind, Elmely 3, Farum: Jeg ville så gerne stole på Contador ja tro på, at han er uskyldig. Skruer vi tiden tilbage til til 15. etape i Tour de France, så skete følgende: Contador havde ligget på hjul af Andy Schleck i mere end 100 km. Han havde fulgt Andys mindste bevægelse, accelererede, når Andy accelererede, og holdt pause, når Andy holdt pause. Pludselig tabte Andy sin kæde, og i samme øjeblik stak Contador af. Måske usportsligt, men absolut ikke ulovligt! Efter etapen, som i øvrigt gav Andy et så stort tidstab, at Contador senere vandt Touren, blev Contador spurgt, om det var fair, at han stak af, da Andy havde defekt. Contador svarede:»jeg så ikke, at Andy havde problemer«. Contador er selv skyld i, at han bliver stemplet som løgner og snyder! KRISEN ER OVRE! Martin Petersen, Højager 59, Hjortshøj: Hov! Krisen er ovre. Arbejdsløsheden i USA falder. Et rundspørge til danske industriers indkøbere peger på ny og uventet vækst. Novo Nordisk har stort overskud, aktierne stiger. Det går slet ikke så dårligt, som økonomerne sagde for to uger siden. Salg og privatforbrug kan stige igen. Og sådan har det vist altid været, og sådan bliver det ved: krise, recession, ny fremgang, ny krise osv. Hele tiden skiftende. Kun én ting ser ud til at være konstant: Det offentlige skal spares i bund. Skoler lukkes, lærere fyres, automatstøvsugere skal måske være den tvungne afløsning for hjemmehjælperen. Og var det for resten ikke krisen, der for nogle fik tanken om alle besparelserne på vort fælles forbrug til at glide lettere ned? PRISEN NED PÅ FLEKSJOB Jesper van der Schaft, Haslevej 20, Åbyhøj: Jeg er selv tidligere fleksjobber og nu på førtidspension. Der er ingen fleksjobber, som skal stemples som snyder. En person, som har fået tilkendt et fleksjob, skal der jo tages hensyn til, selvom vedkommende godt kan arbejde på nedsat tid eller nedsat kraft. Men jeg spørger, om fleksjobberen behøver at få årlig, når vedkommende er i et fleksjob? Hvad med f.eks. at give årligt = kr. månedlig. Vil det ikke være mere fair, når vedkommende på fleksjob ikke er på fuld tid eller arbejder på nedsat kraft? VOLD ELLER TRAFIK? David Stray Jørgensen, Strandgade 44, København: I Politiken kan man hver dag læse, at der er en, der bliver slået ihjel i trafikken. Der er stor fokus på, om man kører på cykel uden hænder. Men lige nu er der ca kvinder, der får bank hver dag med væsentlig højere omkostninger for dem, samfundet og deres børn, og her er der larmende tavshed. I kunne jo rapportere fra skadestuer og voldscentre hver dag. Så er der 76 historier hver dag!, Ja, hvis de kun fik bank den ene gang, ligesom med trafikuheld. Det gør de så bare ikke. Fokus på det væsentlige, tak. FRYGT IKKE FINANSSKAT Emilie Turunen, MEP (SF): PFA og Danica Pension er i færd med en regulær skræmmekampagne mod en europæisk skat på finansielle transaktioner. Argumentet lyder, at en stor del af danskernes pensionsopsparing geninvesteres, og når disse handler beskattes, sendes regningen til pensionskunderne. To indvendinger: Argumentet holder kun, hvis man ser helt isoleret på regnestykket og antager, at ingen forhold eller opførsel ændrer sig. Pensionsrådgiver Jørgen Svendsen, fra Sejer og Svendsen, har i denne forbindelse udtalt, at han mener, pensionsselskaberne overvurderer effekten af skatten. En transaktionsskat vil regulere adfærden hos investorerne hen imod langsigtede og mere sikre investeringer, og ifølge et studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet og CBS kan langsigtede investeringer endda betale sig, fordi man sparer omkostningerne ved at handle meget. For det andet holder argumentet om finansskattens farlighed kun, hvis man lukker øjnene for, hvad der er sket i de seneste tre år, hvor krisen har betydet store tab for netop pensionskunderne. For nylig oplyste Danica, at en 40-årig kunde med en såkaldt livscyklusopsparing havde et negativt afkast på 11,6 procent. Den helt afgørende faktor for pensionsopsparere er således, at vi får løst krisen og forhindret, at den gentager sig. Og det er præcis formålet med finansskatten. Dagens citat Holberg er usentimental. Han skrev hurtigt, kontant, illusionsløst. Det giver en helt uforlignelig mundtlighed i hans tekst. Jeppe på bjerget er forbilledlig enkel det er ligesom en god popsang eller en munter aften i byen Jens Albinus, skuespiller Børnebørnenes borgerpligt Digitalisering TRINE BRAMSEN OG PETER HUMMELGAARD MF (S) IT- OG TELEORDFØRER OG FORMAND DSU ÆLDRE SAGEN er gået på barrikaderne mod det, de betegner som digitalisering på kommando. I stedet for at se de mange muligheder, den digitale kommunikation mellem borgere og kommuner giver, har de ældres forkæmpere stirret sig blinde på, at digitaliseringen gælder alle også dem over 65. Dette på trods af, at en meget stor andel af denne gruppe faktisk er garvede it-brugere, at de hver dag har stor glæde af de digitale løsninger og rent faktisk gerne vil have endnu bedre mulighed for at kommunikere digitalt med kommunen, når de skal flytte, anmelde rotter eller blot stille et spørgsmål. Vores holdning er klar: i stedet for at PÅ HOTEL- og Restaurantskolen kræver man, at muslimske elever skal smage på svinekød for at kunne bestå eksamen. Argumentet er, at man ikke kan servere mad for andre, som man ikke selv kan smage til, når maden tilberedes. TV-avisen fremlagde 8.2. en tekst, hvor skolen forklarer, at de muslimske elever bare kan smage på kødet og så spytte det ud! Her er der vist brug for en dosis religionshistorisk lærdom om, hvad religiøse spiseregler egentlig er! Først og fremmest må man forstå, at den slags forskrifter hverken er logiske brokke sig over udviklingen bliver Ældre Sagen nødt til at erkende, at digitaliseringen er kommet for at blive. Verden omkring os digitaliseres konstant. Ikke bare i det offentlige men også hvad angår banken, børnebørnene og bridgeklubben. Hvis vi ikke målrettet sikrer, at landets ældre kommer med nu, risikerer vi, at de om få år er sat udenfor en lang række områder af samfundet. eller rationelle. De handler hverken om hygiejne eller smag, men udelukkende om en identitetsgivende æstetik, som positionerer den spisende på den rigtige måde i forhold til hans eller hendes gud. Spiseregler ritualiserer tilværelsen, sætter normer og rammer og skaber en religiøs bevidsthed om kroppen, som individet af indlysende grunde har med sig uafbrudt. Man er den, man er, i kraft af det man spiser. Spørg selv en vegetar eller en medisterpølseædende herre, for hvem grøntsager er uspiselig kaninmad. I den forstand ligner religion alt muligt andet, men med en afgørende forskel: Spisereglerne er altid begrundet i mytologiske og teologiske systemer, som religiøse mennesker ikke bare kan ignorere. Hvis man forestiller sig, at universets skaber har bestemt, at svinekød ikke er SPØRGSMÅLET er dermed ikke, om vi skal have digitalisering. Det centrale er, hvordan vi får alle med. Her har kommunerne og staten selvfølgelig et ansvar. Det er et ansvar, vi ikke vil fornægte. Men et lige så stort ansvar hviler på de ældre selv og ikke mindst alle os børn og børnebørn. Vi vil gerne være de første til at gøre den meget svære indrømmelse, at vi ikke altid er de mest tålmodige supportere, når de ældre i familien har brug for en hjælpende hånd på internettet. I stedet for at blive irriterede over de ældres manglende færdigheder skal vi unge forstå, at learning by doing på nettet ikke er en medfødt evne blandt generationerne før os. Med digitaliseringen hører en ny borgerpligt for børnebørn. Borgerpligten indbefatter at holde mobilen åben for itsupport, være tålmodig og konkret, når der vejledes, og ikke mindst huske jævnligt at spørge ind til vores bedsteforældres it-udvikling. Den tid, hvor ret og pligt fulgtes ad, er tilbage i Danmark. Ingen kan bare kræve og forvente, at der bliver serveret ydelser fra det offentlige. Det gælder både ældre og unge. Derfor ville det klæde Ældre Sagen at bede om børnebørnenes hjælp og støtte, i stedet for at betegne reformeringen af den offentlige service som tvangsdigitalisering. I har endnu ikke fattet religionerne Muslimers smagsløg MIKAEL ROTHSTEIN, RELIGIONSHISTORIKER I LØBET AF de sidste 30 år er udkantsområderne i Danmark blevet mere og mere affolket. Husene kan ikke sælges. Hvert andet hus står tomt, der bor snart kun pensionister derude. Ja, selv på kirkegårdene er der god plads. Der sker intet ude på landet, bortset fra de arrangementer, som en del midaldrende og ældre mennesker holder i gang i forsamlingshuse, skoler og kirker. Den ulyksalige kommunalreform fra 2006 gjorde tingene endnu værre. Jeg har endnu ikke talt med et menneske, som har været glad for den lov. Ingen unge gider bo i Udkantsdanmark, for man lukker skoler, butikker og arbejdspladser. HVAD VIL fremtiden bringe? Endnu større affolkning, flere kondemnable huse? Hvad skal man bruge disse områder til? Kreative og romantiske naturelskere er på det sidste fremkommet med det spændende forslag om, at vi skal genindføre bisonoksen, ulven, vildsvinet og bæveren i Danmark. Glimrende ide! Vi sætter hegn om alle de områder i Udørksdanmark, som i fremtiden bliver totalt øde. Så putter vi en masse bisoner, ulve og vildsvin ind bag disse hegn. Hvis der skulle være nogen mennesker tilbage menneskeføde, så skal der altså mere end en forstander på en hotel- og restaurationsskole til at omgøre bestemmelsen. Rent pragmatisk må man da også spørge, hvordan den muslimske kok, som ikke kan leve med tanken om at spise svinekød, skal kunne værdsætte og vurdere smagen? Hvem kan vurdere smagsnuancerne i noget vammelt stads, som man end ikke opfatter som mad? I øvrigt kan skolen glæde sig over, at de ikke har hinduistiske gaudiya-vaisnavadisciple blandt eleverne, for de må kun lave mad tilegnet deres gud og under ingen vilkår smage på noget som helst, før retten ofres til guden og herefter serveres til de sultne. Eksemplet fra Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion ofte er. Ekstremsport og safari til Udørksdanmark Affolkning JØRGEN MUNCK RASMUSSEN, UDKANTSDANSKER derude i udørkenen, kan de klæde sig ud som samlere og jægere om sommeren, som snaphaner om vinteren og som søndagsjægere på helligdagene. Der bliver nu arrangeret safari for turisterne. Det bliver en stor succes der er både penge og arbejdspladser i det. Og kæmpe energibesparelser. Det er altså billigere for europæerne at tage på safari i Danmark end i Kenya. Moderne mennesker vil opleve noget. Det kan de så gøre i Udørksdanmark. Måske vil det være forbundet med en vis risiko at hyle sammen med ulvene i de danske bøgeskove. Men bjergbestigning, ekstremsport og dykning er da også farligt. Og så sker der da endelig noget derude på landet, hvor alt ellers har lukket! KRONIKEN 10. februar 2012 Nanny-staten er over os HENRIK GADE JENSEN Velfærdsstaten har lullet os ind i en falsk bevidsthed. Vi er blevet frarøvet selvforsørgelsen og er i stedet blevet en flok klienter. Henrik Gade Jensen, filosof og projektleder ved Cepos. I VELFÆRDSSTATENS zenit blev ideen om borgerløn udklækket. Borgerløn bygger på, at man som borger er berettiget til en indkomst fra staten. Ifølge Den Store Danske bygger borgerløn på, at den udbetales til alle individer og ikke til husholdninger eller familier, at den er uafhængig af anden indkomst og formue, og at den er uden en arbejdseller aktiveringspligt. I 1970 erne og 1980 erne blev der skrevet mange bøger og artikler om denne skønne idé om, at enhver kan leve et liv uden arbejde, og at staten forudsættes rig nok til at kunne finansiere borgerlønnen. Borgerløn er en af de mest forrykte ideer fostret i Vesterlandet, fordi den bagvedliggende holdning er, at et samfund og fællesskab kan eksistere, selv hvis alle valgte denne livsform. At du intet skal foretage dig og alligevel have krav på honningkager, er ud over at være økonomisk umuligt også vraggods fra en europæisk utopismetradition, som det er synd at pode unge mennesker med. For naturen har ikke et overflødighedshorn af livsgoder, der bare kan øses af, men alt skal produceres ved brug af arbejde, kreativitet og effektivitet. Et samfund er baseret på udveksling mellem individer og får derved sin næring ved, at individerne bestræber sig på at bidrage med et arbejde eller en tjenesteydelse, som andre kan bruge, og som derfor kan udveksles for noget andet på markedet. Samfundet har sammenhængskraft, fordi den enkeltes mulighed for at få tag over hovedet og mad på bordet afhænger af andres samme ønske. Gensidig behovsopfyldelse resulterer i vores gensidige udveksling og byttehandel med deraf følgende arbejdsdeling og motivation til at udvikle de evner og talenter, hvor hver enkelt bedst (og med størst udbytte) kan udveksle med andre. Borgerløn var en forkert idé fordi den forløjer grundlaget for samfundet. Et samfund kan ikke bygge på, at nogen får et udkomme fra andre uden selv at yde. Og især er det en skadelig idé, hvis man opdrager børn og unge i den tro, at man har en medfødt ret til at få noget fra staten og dermed sine medborgere uden selv at yde noget. DANMARK i dag lider under, at vi siden 1960 erne har haft en solid velstandsudvikling og et stabilt og homogent samfund, hvorfor der var basis for at kunne skatteinddrive store midler til en stor og omfangsrig velfærdsstat. Det har givet grundlag for at etablere generøse sociale ordninger, hvor stadig større skarer kunne leve et liv på overførsler uden for arbejdslivet. Og det har værst af alt givet idémæssig inspiration til borgerlønstanker og formuleringer af sociale rettigheder, hvor kun fantasien I årtier er staklen, den fattige, hjemløse og den enlige mor blevet set som velfærdsstatens bonus pater. Og som vi skulle hjælpe, og som aldrig måtte falde gennem det sociale sikkerhedsnet. Hvis ikke staklen selv meldte sig, måtte klienten opfindes og dyrkes sætter grænser. Borgerløn er en død sild i dag, men eksplosionen af sociale rettigheder er kun i sin vorden. Chartret om grundlæggende rettigheder i EU giver ret til sociale ydelser ved graviditet, barsel, sygdom, arbejdsulykker, plejebehov, efterløn, alderdom og arbejdsløshed. Så selv om vi i Danmark forsøger at neddrosle kravene til forsørgelse og overførsler, kan de eksplodere ind til os ad bagdøren. Det er vel at mærke ikke så meget ydelsen som sådan, men snarere formuleringen af den som en ret eller vision, der er gal. For den føder den falske bevidsthed, at goder fås gratis. Eller at der i hvert fald er nok af tossede kapitalister og socialdemokratiske arbejdere, der gider producere dem til fri afbenyttelse for flagellanterne på borgerløn. Ingen er nogensinde blevet mæt af en menneskeret, men altid af, at man selv eller andre har arbejdet og produceret goder og som regel for egen vindings skyld. Og det er arbejdet for at skaffe sig livsgoder, der skal beskyttes af menneskerettigheder. Vi skal derfor have korrigeret velfærdsstatens menneskesyn. I ÅRTIER ER staklen, den fattige, hjemløse og den enlige mor blevet set som velfærdsstatens bonus pater. Og som vi skulle hjælpe, og som aldrig måtte falde gennem det sociale sikkerhedsnet. Hvis ikke staklen selv meldte sig, måtte klienten opfindes og dyrkes. For som det siges: Vi er alle sat på jorden for at hjælpe andre, og det har de andre bare at finde sig i. Velfærdsstaten er et produkt af protestantisk idealisme, hvor mennesket ses som et fromt og oprigtigt væsen, der aldrig kunne finde på at foregive noget, bluffe, lure, stille sig an og tage fusen på andre. Det er hjertets politik, hvor alt antages at foregå ærligt, oprigtigt og blåøjet. De, der søger noget, har et ægte behov for det. Ingen melder sig syg, som ikke er syg. Alt foregår regelret, uden at en krydsrevision kan finde kommafejl. Som det ofte sakrosankt siges: Jeg har aldrig mødt et menneske, der ikke fik sine sociale ydelser med rette. Nassere findes ikke. Velfærdsstaten er et historisk ekstremt Serie overflødige? Tæt på hver fjerde i den arbejdsdygtige alder lever af en overførselsindkomst. Og sådan har det været længe. Er det et problem? Og i givet fald: Hvad skal der gøres? og ret enestående eksempel på et lukket, socialdemokratisk-protestantisk kultfællesskab, som kun kan fungere på et moralsk efterslæb og ved, at individerne identificerer sig med samfundet og staten. Som et éngenerationsprojekt i et Ingmar Bergmansk Skandinavien med stærk pligtmoral kan velfærdsstaten måske lykkes. Ligesom socialismen bedst kunne gennemføres i Østtyskland med dets stærke preussiske traditioner. Problemet er de moralske langtidsvirkninger på kommende generationer og den stadig mere åbne verden, hvor mange ude omkring kunne fristes af den danske lykkepark med gratis velfærdsgoder. Over tid udvikler velfærdsstaten næsten destruktive adfærdsformer eller fremelsker og belønner skrøbelige og svagelige menneskeegenskaber.

4 Torsdag den 23. februar 2012 Debat 21 KORT SAGT Trængslernes ring Trods som navn meget udskældt i begyndelsen var det jo det helt rigtige navn. Hvor visionært. Her er, hvad synonymordbogen fortæller: genvordigheder, ærgrelser, trakasserier, ængstelse, beklemthed, anfægtelser, jf. modgang. B. Bendixen Horsvangen 6, Vejle SF skyder med løst SF har truet med at forlade regeringen. Er det en trussel? Steen Ladefoged Gammel Skolevej 46, Skanderborg Fødevarestyrelsen i fisk Hvor torskenaiv har man lov til at være? I oplysningens hellige navn vil man forlange skiltning med de latinske navne på vore konsumfisk. Kan man virkelig ikke finde på noget mere kreativt og fornuftigt at bruge sin tid på? Man fristes til at tro, at styrelsen har fået kuller. Knæk og bræk. Helge Christensen Møllegårdsvej 3, Skjern Mit nye liv som digital analfabet Den digitale udvikling er styret af et råddent menneskesyn. Det har ingen borger fortjent. Knud Larsen Vårvej 6, Nykøbing Mors Det er en dejlig sensommermorgen i Jeg vækkes af solens stråler. En ny dag i mit 80-årige liv er blevet mig foræret. Ved egen hjælp står jeg op, bevæger mig ud i badeværelset, forretter min nødtørft og tager et svalende brusebad. Klæder mig på og går ned i stueetagen, hvor jeg producerer husstandens morgenmad. Jeg henter Jyllands-Posten i brevkassen, som på det tidspunkt endnu hænger på huset. Turen går til stuens yndlingssofa sammen med den sidste kop kaffe. Jeg har tit fortalt mine omgivelser, at morgenens avislæsning i ro og mag er en af dagens gyldne timer. Motorikken og hukommelsen har været bedre, men i det store og hele lever jeg en selvgående og værdig tilværelse. En tilværelse, hvor min hustru og jeg betaler væsentligt mere tilbage til fællesskabet, end vi modtager. Det er vi faktisk både stolte over og taknemmelige for. Erhvervsmanden Lars Kolind skriver i sit indlæg Energibesparelser: ingen mirakelkur (JP 19/2), at han ikke forstår de mange fagfolk i industrien og i kommunerne, der får julelys i øjnene af energisparemodellen kendt som Esco. Mit bud er, at de samme fagfolk omvendt ikke forstår Lars Kolind og hans argumenter. Esco står for Energy Service Company. Esco er i bund og grund virksomheder, der lever af at sælge garanterede energibesparelser til især offentlige bygningsejere. Det kan f.eks. være en kommune, som dog er langt mere end blot en passiv kunde i samarbejdet. Energibesparelser er ikke en Kolind-kur Casper Andersen konsulent, DI Energibranchen ser. Alle er enige om, at vejen mod en mere bæredygtig økonomi begynder med, at samfundets energiforbrug skal ned. Riget fattes dog penge, og det er svært for både private og offentlige energiforbrugere selv at låne til investeringer og samtidig få tilstrækkelig ekspertise med i handelen. Det er derfor ærgerligt at skyde et selvfinansierende tilbud som Esco ned på et så uoplyst grundlag, som Lars Kolind præsterer. Uddanner og motiverer En stor del af værdien af ESCO kommer af at uddanne og motivere eksempelvis kommunernes tekniske personale samt de daglige Slut med borgerservice Klokken 9 er det tid til TV 2 s nyheder. Hovedhistorien er en aftale, som er indgået mellem den daværende finansminister og de to formænd for henholdsvis KL og Danske Regioner. De tre parter ønsker en enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor. Det betyder i al sin ulidelige lethed, at det er slut med kommunernes borgerservice. Kommunikationen skal i løbet af et par år foregå digitalt. Som en kommentar bliver det oplyst, at man er vidende om, at aftalen socialiserer og marginaliserer mellem en halv og en hel million borgere. De såkaldte digitale analfabeter. Som sædvanlig skal aftalen uddybes af en ekspert. Denne morgen falder valget på en forsker fra jungleuniversitetet i Aalborg. Med en speciel hårpragt og murerskjorte toner han frem på skærmen med sin uforbeholdne vurdering af en digital analfabet som undertegnede. Han anbringer mig hurtigt i en handicapgruppe, hvor jeg får brug for omklamring og sagsbehandler. Det bliver nødvendigt at oprette et nyt departement med tusindvis af ansatte. Men til gengæld spares der så 30 kr. i porto pr. klient. Med ændret brug af en klog mands ord må jeg konstatere, at aftalen vil medføre en trøstesløs hverdag for det jævne menneskes stille liv, hvor medier og teknologi udvisker al mening med tilværelsens nære ting. På et par minutter lykkes det for systemets forkarle at smadre min selvforståelse og værdighed i en for mig overskuelig hverdag. Jeg blev vred, men også skuffet og bedrøvet over det kliniske og rådne menneskesyn, der styrer den digitale udvikling. Et menneskesyn, som understreges af indholdet i et læserbrev i JP tidligere på måneden fra Socialdemokraternes it-ordfører. I al sin ungdommelige arrogance og kådhed skriver hun frejdigt, at papir aldrig har fået en blind til at se. Hvilken gemenhed. I øvrigt har jeg altid troet, at blindskrift var trykt på papir. Skam over ministre Efter et arbejdsliv på 49 år og 11 måneder efterfulgt af 9 år med kommunalt ombud har statsmagten præmieret mig med anbringelsen i en handicapgruppe med forringet livskvalitet. Det har ingen borger i dette land fortjent. For egen regning skal jeg derfor udtrykke skam over skiftende finansministre, de to formænd for henholdsvis KL og Danske Regioner samt Socialdemokraternes it-ordfører. Tæt parløb med fagfolk Modsat hvad Lars Kolind hævder, arbejder Esco i tæt parløb med kommunens fagfolk og brugere. Esco-modellen optimerer i udgangspunktet de tekniske installationer og bygningsdelene, men det står aldrig alene. Der findes helt sikkert ingen mirakelkure, når det gælder energibesparelser. Heller ikke Escomodellen er skudsikker. Lars Kolind skyder dog langt ved siden af målet, når han afskriver Esco som en bare nogenlunde holdbar model for energibesparelbrugere til at hjælpe med at opfylde garantien. Oven i købet deler Esco og kunden gevinsterne af de ekstra besparelser, efter at investeringen er betalt, hvilket giver luft i budgettet til kommunale velfærdsopgaver. Det sikrer, at begge parter har de rette incitamenter til at vride alle tænkelige besparelser ud af projektet. Uden deres engagement er meget tabt, men ved at inkludere dem og give dem ejerskab over forbedringerne er meget omvendt vundet. Så det gør Esco-modellen naturligvis. Det er nok derfor, at alle de fagfolk, som Lars Kolind møder, har julelys i øjnene, når de hører ordet Esco. Stop for udbredelsen Er det for sent at standse udbredelsen af den forkerte stavemåde af passivisere (= at gøre passiv)? Både i skrift og tale mødes for tiden formen passifisere eller passificere vel under indtryk af pacificere, at fredeliggøre. Christian Marinus Taisbak Trudshøjvej 38, Vordingborg For meget klynkeri I en artikel 21/2 stiller Jyllands- Posten det meget fornuftige spørgsmål: Hvorfor er der så mange unge mennesker på førtidspension? Men casus belli er faktisk hos de unge selv. Der er simpelt hen for meget klynkeri. Bare bunden går ud af Nettoposen, er det natlæge og lykkepiller. Man kan allerede høre Steffen Brandt fra popgruppen TV-2:»Det er samfundets skyld«niels Erik H. Christensen Birkeparken 74, 7., Odense NØ Giv regeringen medvind Ang. rådighed hos de velbjergede. Kære direktør og kære bestyrelse. Bare bliv ved. Så skal I se. Den socialistiske regering får mere medvind til næste valg. I er modige, at I tør. Det er godt nok ærgerligt, at der er så meget råddenskab hos jer, der i forvejen har jeres på det tørre. Øv. Ulla Hammer Sørensen Enghavevej 4, Langå SKRIV TIL OS N Send gerne et læserbrev til Morgenavisen Jyllands-Posten på N Vi bringer kun indlæg alene sendt til JP og beder om, at indlæg markeres med Kun for JP. Vi forbeholder os ret til forkortelser. N Breve sendes til: Debatredaktionen Jyllands-Posten Grøndalsvej 3, 8260 Viby J. Se også

5 Bilag 4 Det offentlige glemmer borgerne Digitalisering. 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og kommune skal være digital i Men det offentlige risikerer at gå glip af en milliardgevinst, fordi man stadig ikke er dygtig nok til at inddrage borgerne. Af Jens Reiermann // Mandag Morgen I de næste to til tre år vil digitaliseringen af det danske velfærdssamfund gå ind i en helt ny fase. Op imod 80 pct. af kommunikationen mellem borgere og kommuner, regioner og statslige institutioner vil blive flyttet over på nettet inden udgangen af Sådan lyder den hidtil mest ambitiøse målsætning for digitaliseringen af det offentlige Danmark, der blev vedtaget lige før sommeren af finansminister Bjarne Corydon (S) og formanden for Kommunernes Landsforening, KL, Erik Nielsen (S). Men hvis de store økonomiske gevinster skal høstes i forbindelse med omstillingen, må de offentlige myndigheder blive langt dygtigere til at inddrage borgerne mere aktivt på nettet. På dette punkt halter det stadig. En ny undersøgelse blandt digitaliseringscheferne i landets kommuner viser, at hele 88 pct. af kommunerne ikke involverer deres borgere i hverken udvikling eller implementering af de digitale løsninger. Dermed er der risiko for, at en mulig besparelse på 2 mia. kr. forsvinder i de digitale tåger. Hvis ikke kommunerne får 80 pct. af borgerne til at betjene sig selv på de kommunale hjemmesider i stedet for at ringe, møde op på rådhuset eller skrive et brev, opnår man ikke de forventede økonomiske gevinster ved digitaliseringen. Det kan blive meget svært at nå målet, fordi kommunerne, når de laver de nye digitale løsninger, ikke inddrager de borgere, der skal bruge hjemmesiderne. Det siger Pernille Kræmmergaard, der er professor ved Center for It-Ledelse ved Aalborg Universitet. Hun har gennemført undersøgelsen sammen med sin kollega Peter Axel 12. POLITIKO. BERLINGSKE. SEKTION 3. MANDAG 10. SEPTEMBER 2012 Nielsen som led i projektet»digital serviceintegration gennem innovativ it-ledelse«.»digitaliseringen handler stadigvæk for meget om noget administrativt og bliver mest opfattet som en måde at effektivisere administrationen og den offentlige service på,«siger Kræmmergaard til Mandag Morgen.»Kommunerne arbejder virkelig intenst med digitaliseringen og siger selv, at deres løsninger bliver bedre og bedre. De får bare ikke spurgt deres brugere, om de også oplever de samme forbedringer, og så bliver løsningerne udviklet for kommunernes skyld og ikke for borgernes. Det er derfor langtfra sikkert, at 80 pct. af borgerne vil bruge den digitale kommunikation,«siger Pernille Kræmmergaard. Hun kalder det»bemærkelsesværdigt«, at kommunernes brugerinddragelse ligger lige så lavt i dag som i en tilsvarende undersøgelse i 2009, til trods for at den offentlige sektors fokus på digitalisering er steget støt siden. I samme periode er målet om at flytte 80 pct. af al borgerkontakt over på nettet senest i 2015 formuleret. Digitalisering for pengenes skyld Staten og kommunerne regner med, at den ambitiøse digitaliseringsstrategi kan føre til store besparelser. Det kan ske, både ved at borgerne selv taster deres data ind på nettet, og ved at der, når borgerne bruger computeren, skal slikkes færre frimærker. Hvis kommunerne når målet på 80 pct. i 2015, skal digitaliseringen ifølge forsommerens aftale om kommunernes økonomi levere besparelser på helt op til 2 mia. kr. om året. Men en række it-eksperter vurderer, at gevinsterne vil udeblive, hvis ikke kommunerne bliver dygtigere til at inddrage borgerne og designe brugervenlige løsninger.»man får først en besparelse, når borgerne benytter de digitale løsninger. Jeg har fuld respekt for, at det offentlige vil spare på skattekronerne, men det hele begynder med, at det offentlige skaber gode, brugervenlige løsninger,«siger Klaus Kvorning, formand for Dansk IT til Mandag Morgen.»Regnestykkerne fortæller os, at digitaliseringen kan være med til at løse den offentlige sektors problemer, men ikke nødvendigvis borgernes,«siger Ejvind Jørgensen, direktør for Marked og Kunderelationer i Rambøll Mangement Consult og redaktør af»it i praksis«, der hvert år analyserer digitaliseringen i både offentlige og private virksomheder. Det tydelige fokus på den økonomiske side af digitaliseringen kan give bagslag. Årets udgave af»it i praksis«viser, at langt de fleste worst practice-kommuner dvs. de 25 pct. af kommunerne, der får mindst ud af deres investeringer i it prioriterer hensynet til ressourcer og omkostninger over hensynet til kunderne og kundeservicen. Ud fra sin kortlægning af den entydige sammenhæng mellem worst practice og et primært fokus på ressourcer og omkostninger mener Ejvind Jørgensen, at»kommunerne, regionerne og staten skal spørge sig selv om, hvor og hvordan deres it-initiativer skaber mere værdi for danskerne, enten for borgerne eller for virksomhederne. Det gør de desværre alt for sjældent, og resultatet bliver alt for ofte, at deres digitale løsninger ikke virker godt nok.«en fiasko lurer Netop brugernes input har helt afgørende betydning for, om digitaliseringen bliver en succes eller en fiasko. Det viser erfaringerne fra skandalen med digitaliseringen af tinglysningen.

6 Digitalisering Kommuner inddrager slet ikke eller kun i mindre grad hele 88 pct. af deres borgere i udvikling af digital service eller bruger digitaliseringen som redskab i den politiske beslutningsproces. Bilag 4 fortsat Brugernes inddragelse i digitalisering, 2012, i pct.: I mindre grad Slet ikke Ved ikke I nogen grad KILDE /KRÆMMERGAARD OG NIELSEN, 2012 INFOGRAFIK / ML fakta H Fejlslagne offentlige projekter H Lange ventetider, overskredne budgetter og manglende brugervenlighed har gentagne gange kendtetegnet statslige it-projekter. H EPJ Elektronisk Patient Journal Y Ansvarlig: Sundhedsministeriet og Danske Regioner. Forløb: Pilotundersøgelser fra Målet er EPJ i hver region fra H Amanda Y Ansvarlig: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Forløb: Fører til forsinkelser og strejker. H Civile straffe Y Ansvarlig: Domstolsstyrelsen. Forløb: Færdiggøres ikke. H Battle Management System EDB holdt sit indtog i det offentlige for mange år siden. Siden er en række digitaliseringsprojekter blevet planlagt og gennemført. Med svingende resultat. Arkivfoto: Per Kjerby Larsen Tilbage i september 2009 blev den papirbaserede tinglysning erstattet af et digitalt system, der kan behandle en stor del af sagerne fuldautomatisk. Men Domstolsstyrelsen havde ikke taget højde for, at sælgerne i langt de fleste tilfælde giver deres ejendomsmægler fuldmagt til at gennemføre tinglysningen. Den detalje betød, at fuldmagterne skulle scannes manuelt ind i det nye system. Det blev til en bremseklods, hvor helt op til borgere sad i klemme mellem salg af et hus og køb af et andet. En lang række borgere måtte forlænge den såkaldte»mellemfinansiering«, hvor der skal betales husleje af både den solgte og den købte ejendom, fra de normale 10 dage til i ekstreme tilfælde mange måneder. Det påførte borgerne tab i titusindvis af kroner.»digitaliseringen af tinglysningen er det mest veldokumenterede eksempel på, at dårlig brugervenlighed har stor betydning. Det gik først og fremmest galt, fordi ejendomsmæglerne, advokaterne og andre brugere i de finansielle institutioner ikke kunne finde af at bruge systemet rigtigt,«siger Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet. Han deltog i Rigsrevisionens undersøgelse af forløbet og har offentliggjort sin vurdering af det. Problemerne med digitaliseringen af tinglysningen opstod bl.a., fordi brugerne ikke blev inddraget tidligt i udviklingsprocessen. Det var oprindelig aftalt at teste skærmbilleder på udvalgte brugergrupper, men testene blev droppet.»domstolsstyrelsen havde slet ikke forestillet sig, at så mange ikke kunne bruge systemet. Bare en simpel ting som deres hotline brød helt sammen på grund af for mange henvendelser,«siger Søren Lauesen. Indtil nu har kommunerne været forskånet for tilsvarende digitale skandaler. Men i takt med at det bliver obligatorisk for borgerne at betjene sig selv på de kommunale hjemmesider, vokser faren for at begå samme fejltrin som tinglysningen, så længe kommunerne ikke involverer brugerne. Digitalisering af det hele Kommunerne har hidtil først og fremmest fokuseret på at digitalisere de administrative opgaver på rådhuse og i institutionerne. Med aftalen fra juni flytter digitaliseringen ud i forreste geled og vil også omfatte den offentlige service, som borgerne modtager. Der er allerede udarbejdet køreplaner for digitaliseringen af kontakten mellem borger og kommune; men nu skal der også laves køreplaner for digitaliseringen af folkeskolen, sundhedsområdet og andre bløde områder.»indtil nu har digitaliseringen været en sag for specialister og it-folk, men i de kommende år bliver alle danskere fra vugge til grav berørt. Det vil rigtig mange opfatte som en meget stor forandring i deres møde med den offentlige sektor,«siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen og en af de hovedansvarlige for udviklingen af det digitale Danmark. Digitaliseringen kommer derfor til at udfordre selve den måde, det offentlige leverer og yder service på. Et eksempel er diskussionerne om robotstøvsugerne, hvor stadig flere kommuner forventer, at borgerne sætter robotstøvsugerne i gang hjemme i stuen, så kommunerne kan spare på den dyre, praktiske hjælp til sine borgere. Digitaliseringen skubber altså, som Lars Frelle-Petersen formulerer det,»opgaver tilbage til borgerne«. Y Ansvarlig: Forsvarskommandoen. Forløb: Systemet kan ikke sættes i drift. H Nationale test Y Ansvarlig: Styrelsen for kvalitetssikring og evaluering af folkeskolen. Forløb: Bryder sammen da det skal anvendes første gang elever må til re-eksamen. H Polsag Y Ansvarlig: Rigspolitiet. Forløb: Test på Bornholm afslører lange svartider. H Digital tingslysning Y Ansvarlig: Domstolsstyrelsen. Forløb: Tinglysningen forsinkes markant. KILDE: MANDAG MORGEN Samarbejde. Som en del af Berlingskes samarbejde med Mandag Morgen bringer Politiko hver uge en af ugebrevets analyser. Artiklen her er lettere forkortet og kan i sin fulde længde læses i Mandag Morgen, som udkommer i dag. Den vil ændre balancen mellem borgeren og den offentligt ansatte. Det vil give borgerne større indflydelse på deres eget liv, men også ændre på de offentligt ansattes arbejde. De skal ikke længere udføre opgaver for borgerne, men i højere grad vejlede. Som når hjemmehjælpen i kommuner landet over ikke længere støvsuger, men træner de ældre i selv at støvsuge, så de bevarer mest mulig funktionsevne. Når borgere med kroniske lidelser kan overvåge basale kropsfunktioner som blodets optagelse af ilt eller hjertets pulsslag, kan sygeplejersken eller lægen i stedet tage sig af vejledning. Det sker selvfølgelig ud fra data, borgeren selv har indsamlet på sin mobil eller tablet-computer. Allerede nu er det virkelighed i visse pionerkommuner, at en del feedback fra de professionelle foregår som videokonference til kronikeres hjem. En offentlig service, der designes til den enkelte borgers behov, kan ændre den offentlige velfærd og revolutionere borgernes forhold til myndighederne med et farvel til standardløsninger og goddag til en mere personlig service. Samtidig vil udstrakt adgang til digitale løsninger give borgerne større indflydelse på deres eget liv. En udvikling, der forstærker tendensen til, at offentligt ansatte i stadigt mindre grad udfører opgaver på vegne af borgerne og i stigende grad kommer til at udføre opgaverne sammen med borgerne. Ambitionerne er høje og perspektiverne tydelige. Det er faldgruberne også. Hvis borgerne for alvor skal møde kommunerne, regionerne og staten på skærm og mobil, skal tilbuddene være langt mere brugervenlige, end det oftest er tilfældet i dag. B H Mandag Morgen har lavet en større kort- SEKTION 3. MANDAG 10. SEPTEMBER POLITIKO. BERLINGSKE. 13

7 Infomedia - Søgning Nu mangler vi bare almindelig brugervenlighed på digitaliseringsfronten Denoffentligesektor.dk Side 776 ord Artikel-id: e337d7ce Link til artikel I disse uger behandler Folketingets it-udvalg et lovforslag om øget digitalisering mellem det offentlige, borgerne og landets virksomheder. Men brugervenligheden i de offentlige digitale løsninger halter bagefter og bør styrkes markant. Sorø Kommune opfordrer nu Finansminister Bjarne Corydon til at tage affære. Sorø Kommune er blandt Danmarks mest digitale kommuner og herfra lyder opfordringen: Husk brugervenligheden i fremtidens digitale Danmark! Kommunen har netop skrevet til finansminister Bjarne Corydon som står bag lovforslaget om obligatorisk Digital Post til alle borgere fra 2015 med en opfordring og tilbyder samtidig at stille erfaringer til rådighed for ministeren. "I Sorø Kommune er vi nået langt i bestræbelserne på at få borgerne til at vælge de digitale kanaler når de vil i kontakt med kommunen. Vi oplever at borgerne spiller med og tager godt i mod de digitale skibe vi sætter i søen. Fra kommunens side lægger vi os i selen for at gøre det nemt og attraktivt for borgerne at vælge de digitale kanaler, og vi har eksempelvis i samarbejde med en række andre kommuner etableret en fælles chat og telefonhotline hvor man kan få hjælp til digital selvbetjening fra 8-22 på alle hverdage," skriver kommunen i brevet. Også når det gælder udbredelsen af Digital Post, er Sorø fremme i skoene. Kommunen har netop skudt en ambitiøs kampagne i gang hvor borgere der tilmelder sig Digital Post deltager i en konkurrence om flotte præmier (iphone, luftballontur, festivalbilletter mv.). Kampagnen er blevet muligt i kraft af et samarbejde med en privat sponsor, og er blot et af adskillige eksempler på utraditionelle metoder Sorø Kommune tager i brug for at fremme digitaliseringen. Digital Post-kampagnen har imidlertid tydeliggjort en række af de barrierer der møder de borgere som gerne vil gribe de digitale muligheder, og det får nu Sorø Kommune til sende Christiansborg en opfordring: "Vi vil gerne opfordre til at brugervenlighed og brugeroplevelse prioriteres lige så højt som de tekniske og sikkerhedsmæssige problemstillinger," skriver kommunen. "Sikkerheden i systemerne er afgørende for befolkningens tillid, men sikre løsninger gør det ikke alene (...) Sagt med andre ord: En løsning kan være nok så sikker, men hvis du ikke forstår de tekster du møder på skærmen, og ikke har overblik over den navigation du bliver gelejdet igennem, så får du ikke tillid til den digitale kommunikation. " Borgerservice- og it-chef i Sorø Kommune Bodil Thomsen uddyber: "Danskerne er jo blandt verdens mest digitale mennesker, og borgerne handler i stor stil på nettet. Viljen til at gå den digitale vej er altså i høj grad til stede. Men fra det offentliges side er vi slet ikke gode nok til at komme dem i møde og tilbyde løsninger der lever op til de mest basale forventninger til brugervenlighed i løsningerne. Alt for mange offentlige it-løsninger bærer præg af at de er født ud af en forvaltningstradition hvor man har mere fokus på at holde ryggen fri og dække sig ind juridisk og fagligt, end man har på at møde borgeren hvor borgeren er." "Vi skal gøre det let og trygt at være digital borger i Danmark. Vi skal blive langt bedre til at indrette 1 af :28

8 Infomedia - Søgning løsningerne efter borgernes situation," siger Bodil Thomsen. "Vi kan lære meget af bankerne og e-butikkerne som i langt højere grad har blik for brugeroplevelsen og formår at gøre transaktionerne overskuelige." Sorø Kommune tilbyder at stille erfaring til rådighed for ministeren frem mod indførelsen af obligatorisk Digital Post i Fakta om det digitale Sorø Sorø Kommune har tidligere taget utraditionelle midler i brug for at fange borgernes opmærksomhed og få dem til at vælge de digitale kanaler. Kommunen vakte opsigt i 2011 da man valgte at markedsføre kommunens selvbetjeningsportal straxen.dk gennem graffiti, og da man i 2010 forvandlede kommunens biler til rullende reklamesøjler for samme selvbetjeningsportal. Den aktuelle Digital Post-kampagne er seneste skud på stammen, og de foreløbige opgørelser tyder på at det endnu engang lykkes Sorø Kommune at flytte borgerne til den digitale kanal. Sorø Kommune er i førertrøjen når det gælder brug af digital post og fjernprint (læs mere: /ImageVault/Images/id_53781/scope_0/ImageVaultHandler.aspx). Sorø Kommune blev sammen med fem andre kommuner nomineret til Digitaliseringsprisen 2012 for et tværkommunalt samarbejde om en chat- og telefonhotline hvor borgerne kan få hjælp til digital selvbetjening (læs mere: Sorø Kommunes selvbetjeningsportal straxen.dk har reduceret antallet af personlige og telefoniske henvendelser markant - borgerne betjener sig selv på nettet (læs mere: De fælleskommunale tælleuger i uge viser at Sorø er landets mest digitale kommune når det gælder indberetning af sygedagpenge, og kommer på en 2. plads når det gælder indberetning af barselsdagpenge. (Læs mere: 2 af :28

9 Infomedia - Søgning Behøver vi at gøre digitaliseringen så kompliceret? Dknyt.dk Side 1270 ord Artikel-id: e33d7395 Link til artikel KRONIK: Der er behov for et opgør med teknokratiet, der skaber en unødig høj grad af kompleksitet, skriver formanden for Danmark 3.0 Af Ejvind Jørgensen, formand for Dansk IT's udvalg for it i den offentlige sektor og formand for Dansk IT's Danmark 3.0 projekt Digitaliseringen er ved at forvandle Danmark til et sted, hvor kommunikation med offentlige og private virksomheder foregår over nettet. Ja, inden 2015 skal kommunikationen mellem borgerne og det offentlige i udgangspunktet foregå digitalt. Det er et godt og ambitiøst mål. Men selv med nok så ambitiøse mål for kommunikationen er der en risiko for, at vi ikke får fuldt udbytte af digitaliseringen. For digitalisering handler om meget mere end teknologi. Hvis vi blot digitaliserer komplekse regler og systemer, så får vi komplekse løsninger, som er svære og dyre at indføre, og som samtidig er vanskelige for borgere og virksomheder at forstå. At forenkle regler og processer burde derfor være en helt central del af digitaliseringen, men det bliver desværre sjældent prioriteret. Et af mange eksempler er Rejsekortet. Her hører man nu regelmæssigt historier om mærkelige udregninger af rejsens pris. Det system, der skulle have gjort alt mere enkelt, viser sig hermed at skabe forvirring blandt rejsekorts-pendlerne. Blandt andet oplever pendlerne priser, der er alt for høje i forhold til dem, de betaler, hvis de ikke anvender rejsekortet. Samtidig fortæller flere regioner, at systemet er blevet for dyrt, hvorfor de ikke vil overgå til Rejsekortet. Finurligt kompleks Man fristes til at spørge, om det, der driller, i virkeligheden er et finurligt kompleks af regler og udregninger, der skal sikre, at landets trafikselskaber ikke går glip af en krone af de indtægter, de havde med det gamle billetsystem? Måske har man ikke formået, at gøre op med et uhyre kompliceret takstzonesystem, som involverer trafikselskaber på tværs af hele landet - flere med rødder tilbage i de gamle amter. Det er altså ikke altid lige nemt at være bruger af de mange nye digitale tilbud. Den årlige temperaturmåling af, hvordan det står til med at digitalisere Danmark - IT i Praksis fra Rambøll Management og Dansk Itbekræfter da også dette. Hvor det i 2009 var 53 pct. af befolkningen, som oplevede at den digitale selvbetjening havde medført bedre service, faldt det til 49 pct. i 2010 for i 2011 at lande på 45 pct. Det virker, som om systemerne ikke altid er til for borgerne. Derfor kan man da også med rette spørge, hvorfor det gang på gang, bliver så kompliceret, når vi digitaliserer? Måske skyldes det ikke så meget selve digitaliseringen, men at vi ikke gør os den umage at gøre tingene enkle, inden vi begynder at sætte strøm til dem. Alt ved det gamle 1 af :31

10 Infomedia - Søgning Kigger man således på antallet af regler og bekendtgørelser, så ser alt ud til at være ved det gamle. Der bliver stadig masseproduceret nye regler på samlebånd. Det har digitaliseringen ikke ændret på. Blandt andet viser en opgørelse, som Dansk Erhverv foretog sidste forår for Mandag Morgen, at antallet af nye regler og bekendtgørelser var steget med 22 pct. på et år. Med forskellige optjeningsprincipper til rabatter, velfærdsydelser og lignende, er det næppe anderledes i dag end dengang. Det er klart at forsøger vi at digitalisere uhensigtsmæssige regler, arbejdsgange og sædvaner, så skaber vi ekstremt komplekse systemer, der blot fungerer som et lag oven på gamle regler. Rejsekortet er som sagt blot ét eksempel herpå. Det virker med andre ord som om, at man ofte digitaliserer uden at tage udgangspunkt i borgerne og borgernes syn på den opgave, der skal løses. Tilsyneladende hænger man fast i en eksisterende tænkning og udnytter ikke muligheden til at gøre op med 'systemet'. I sidste ende skulle digitaliseringen jo gerne opleves som givende merværdi til de, der er brugere af de teknologiske løsninger. Inddrag borgerne Undersøgelsen IT i Praksis påpeger, at kun hver tredje myndighed aktivt inddrager borgere og virksomheder, når de skal udvikle serviceydelser og tilbud. Hvilket er markant færre end i 2009 hvor hele 56 pct. tog borgerne med på råd, når nye digitale services skulle udvikles. Det har direkte effekt på, om løsningerne får succes. Samme undersøgelser viser nemlig også, at de offentlige myndigheder, der skaber mest værdi ved hjælp af digitalisering er dem, der involverer kunderne og markedet. Det giver nemlig innovation og nytænkning som udfordrer eksisterende rammer og regler. Mange regler er rigtig gode til at skabe millimeter-demokrati - eller illusionen herom. De er knap så godt et afsæt for at skabe gennemskuelig og hurtig sagsbehandling. Og det er det, borgerne vil have. Inden for erhvervslivet er man begyndt at stille sig spørgsmål om, hvordan man kan gøre tingene mere enkle. Her har man opdaget, at netop kompleksiteten kan være en af de største barrierer for at kunne reagere hurtigt og opnå konkurrencefordele og dermed skabe yderligere vækst ved hjælp af teknologien. De offentlige virksomheder bør undgå at begå samme fejl. Ryd op først For borgeren eller kunden er sådan set ligeglad med, om de bruger en digital løsning. De vil bare have enkle regler, hurtig sagsbehandling og fornuftige priser. Men det er ikke en vare, som et it-system kan levere alene. Det er noget, som politikere og andre beslutningstagere har magten til. Kun de kan rydde op i uhensigtsmæssige regler og bekendtgørelser, inden vi digitaliserer dem. Et oplagt sted at starte er at rydde op i de regler, der står i vejen for, at man kan lave straksafgørelser. Det offentlige ligger i forvejen inde med langt de fleste oplysninger, der skal til for automatisk at kunne tilkende ydelser. Og hvorfor skal borgeren selv bruge tid på at indgive f.eks. en ansøgning., når sagsbehandlingen ligeså godt kunne foregå automatisk. I dag tjener det offentlige penge på ikke at have sådanne straksafgørelser. Men det er i grunden udemokratisk at spekulere i, at ressourcesvage ikke får søgt om for eksempel boligstøtte. Spørger man borgeren, så er kun 12 pct. ifølge IT i Praksis modstandere af, at regler gøres mere enkle og simple for at give en digital straksafgørelse. Det er med andre ord ikke borgerne som står i vejen. Hvem gør 2 af :31

11 Infomedia - Søgning så? Er det politikerne? Er det politikernes trang til at forfølge enkeltsager som skaber detailregulering? Eller er det embedsværket og de offentlige siloer som stikker hovedet op og kæmper for deres? Eller er det leverandørerne der gør løsningerne unødvendig komplicerede? Svaret skal nok desværre først og fremmest findes i systemets iboende kultur. Mennesket før systemet Digitaliseringen handler derfor i høj grad om at sætte mennesket før systemet. Digitaliserer vi komplekse regler og systemer, får vi komplekse systemer. Det vil ofte samtidig være dyre løsninger, som det tager uforholdsvis lang tid at implementere. Men værst er, at med kompleksiteten følger også en stigende risiko for fejl og manglende gennemsigtighed og ultimativt fremmedgjorthed. Der er derfor behov for et opgør med teknokratiet, der skaber en unødig høj grad af kompleksitet. Borgerne er tilsyneladende ligeglade med millimeter-demokratiet. De vil have hurtige afgørelser - baseret på klare, simple regler og love. Tid er nemlig også i stigende grad en faktor for borgerne. Hurtigt svar er også velfærd. Løsningen skal komme indefra ved at øge evnen og viljen til at tænke igen og tænke på tværs med afsæt i borgerne og virksomhederne, hvis interesse i sidste evne må være det som tæller. Men der er brug for lidt hjælp. Kan politikerne ikke levere den hjælpende hånd, kommer Danmark aldrig til at høste de fulde gevinster af digitaliseringen. Det handler nemlig ikke blot om at hælde flere penge i digitaliseringen af det danske samfund, men i højere grad om at bruge dem klogt. Ejvind Jørgensen, formand for DANSK IT's udvalg for it i den offentlige sektor og formand for DANSK IT's Danmark 3.0 projek 3 af :31

12 Nu skal danskerne være digitale Digitaliseringsstyrelsen (/) Nu skal danskerne være digitale Digitaliseringsstyrelsen Fra 1. december skal en del af kommunikationen med det offentlige ske via selvbetjening på nettet og ikke ved at stå i kø på rådhuset. Det gælder for eksempel, når danskerne skal melde flytning eller bestille nyt sundhedskort. I disse dage tager regeringen, regioner og kommuner et skridt nærmere et digitalt Danmark, hvor kommunikationen mellem borgerne og det offentlige skal ske på nettet. Når danskerne for eksempel skal melde flytning, bestille nyt sundhedskort, ansøge om børnepasning samt skrive barn op til skole, skal det foregå digitalt. Det er blot starten på en større ændring af kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, hvor stadig mere kommunikation bliver digital. Målet er, at 80 procent af borgernes skriftlige kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt på udvalgte områder i Det vil spare det offentlige for mange ressourcer. Når digitaliseringen er rullet helt ud i 2016, forventer den offentlige sektor at spare op til 900 mio. kr. alene ved, at borgerne anvender selvbetjening frem for at udfylde papirblanketter. "Vi kan kun bruge pengene en gang. Derfor må jeg ærligt sige, at jeg hellere vil bruge vores knappe ressourcer på uddannelse og sundhed end på blanketter, frimærker og papirskubberi. Jeg er derfor glad for, at vi nu tager dette væsentlige skridt mod en mere moderne og effektiv offentlig forvaltning," siger finansminister Bjarne Corydon. Danskerne er klar til at bruge de nye digitale muligheder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Internettet er nemlig blevet en naturlig del af de fleste danskeres hverdag, og det gælder i høj grad også de ældre. 90 pct. af den danske befolkning har nu anvendt internettet. Flere og flere ældre bliver også mere digitale. Blandt de ældste, de årige, er der sket en markant stigning blandt dem, der har anvendt internettet fra 27 pct. i 2010 til 42 pct. i De nye tal viser også, at NemID, som er afgørende for en sikker digital kommunikation, siden lanceringen i juli 2010 er anvendt mere end en milliard gange. En mere moderne offentlig sektor til gavn for alle Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger: "Det er skønt som borger at kunne selv uanset om man er 20 eller 80 år. Jeg oplever, at borgerne gerne tager større ansvar for at betjene sig selv og dermed være med til at prioritere ressourcer til andre, bedre formål end papirblanketter, frimærker m.v. Borgenes selvbetjening på nettet er et vigtigt led i vores store og ambitiøse arbejde for at modernisere vores fælles velfærd. Lovændringen er et konkret resultat af det arbejde nemlig et eksempel på, hvordan vi kan bruge vores ressourcer bedre og mere effektivt." Borgere får hjælp til den digitale kommunikation Der har i de seneste par uger været stor aktivitet i landets kommuner, hvor borgerne blandt andet er blevet inviteret til orienteringsmøder og it-caféer i borgerservicecentre og biblioteker. Borgerne er blevet informeret om, hvad der sker den 1. december og har haft mulighed for at få hjælp til at bruge computeren til at kommunikere med det offentlige. Og det har været en stor succes, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL s Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg: "Digitalisering hjælper os til at yde borgerne den bedst mulige service. Kommunerne har gode erfaringer med at kommunikere digitalt med borgerne. Det sker allerede i stor stil. Det er bedre service for borgerne at kunne betjene sig selv digitalt. Hjemme i sofaen, når det passer ind. Vi oplever, at borgerne generelt er positive. De fleste borgere er selvkørende på de digitale løsninger, andre har her i begyndelsen brug for at blive guidet lidt og så kan vi bruge ekstra tid på dem, der har 1 af :29

13 Nu skal danskerne være digitale Digitaliseringsstyrelsen brug for service på en anden måde." Kommunerne har ydet en stor indsats for at gøre de digitale løsninger gode og effektive og vil fortsat være parate med hjælp og vejledning til de borgere, der ikke kan selv, så de bliver taget i hånden klik for klik. De, der slet ikke kan anvende de digitale muligheder, har fortsat mulighed for at kommunikere på mere traditionel vis med det offentlige. For yderligere oplysninger kontakt Økonomi- og Indenrigsministeriet, kontorchef Adam Lebech, tlf.: Finansministeriet, pressemedarbejder Jakob Bøving Arendt, tlf.: KL, pressechef Jonas Heltberg, tlf.: Landgreven 4 Postboks København K E: CVR og EAN (/Servicemenu /Kontakt T: /CVR-og-EAN) 2 af :29

14 Bilag 8 LØRDAG KØBMAND HANSEN FYLDER 70 ÅR OG KØRER VIDERE SAMARBEJDE MED ESBJERG BEDRE END NABOKRIG Varde VARDE BLÅVANDSHUK HELLE BLAABJERG ØLGOD Borgmester: Det går for hurtigt med digitalisering 79-årig mand taget for butikstyveri i Fakta VARDE: En 79-årig mand blev i Fakta på Nordre Boulevard i Varde taget i at stjæle varer for 48 kroner, blandt andet en mazarinkage. Den 79-årige må imødemni se et bødeforlæg. MODVILLIGT: Kommunen har lavet en strategi, der skal få flere borgere til at bruge it men modvilligt. Af Benny Baagø Tlf , Ambitionen er klar i Varde Kommunes nye strategi: Borgerne skal stoppe med at ringe til og dukke op på kommunen, og i stedet skal de melde flytninger, søge om pension og indmelde barnet i børnehaven via computeren. Hvert år skal kommunen håndtere ti procent færre breve. Er pålagt digitalisering Borgmester Gylling Haahr (V) ville helst have undgået at lave strategien. Det er noget, vi er pålagt, siger han. Jeg synes, det går for hurtigt. Vi har altså nogle Vind billet til forfatterarrangement borgere, der har svært ved at følge med. En del af strategien er, at borgere får besked på for eksempel at søge deres pension via en computer. Men de kan gøre det på BorgerCenter Varde på Frisvadvej, hvor de får hjælp af kommunale medarbejdere. STRATEGIEN Alle selvbetjeningsløsninger skal kunne findes på Varde Kommunes hjemmeside. Kommunens ansatte skal anbefale digitale selvbetjening. Overalt i den organisationen skal der være»digitale ambassadører«. Kan tage længere tid Gylling Haahr erkender, at det kan medføre, at en kommunal medarbejder kommer til at bruge længere tid på at hjælpe en borger ved computeren, end hvis medarbejderen selv kunne taste oplysningerne ind. Digitaliseringen blev i øvrigt udbredt endnu en gang i går. Her overtog Udbetaling Gylling Haahr synes, digitaliseringen går for hurtigt. Arkivfoto: John Randeris Danmark forvaltningen af folkepension, førtidspension og boligstøtte fra kommunerne. Det betyder, at de kommunale medarbejdere ikke har noget med udbetalingen af ydelserne at gøre længere, og derfor kan de kun hjælpe borgerne med at bruge den digitale selvbe- ret til DR Romanprisen og Læsernes Bogpris. NØRRE NEBEL: 4. april gæster forfatteren Naja Marie Aidt Nørre Nebel bibliotek, og to heldige får i løbet af marts mulighed for at vinde en billet til arrangementet. Bibliotekerne i Varde holder quiz i hele marts, hvor man ud over de to billetter kan vinde Naja Marie Aidts roman Sten, saks, papir. Tidligere har hun skrevet digte, noveller, sangtekster og teaterstykker, og Sten, saks, papir er hendes første roman. Den er nomine- FAKTA Nye trapper i Arnbjerg VARDE: Som bekendt så får friluftscenen i Arnbjerg sat nye bænke op. Oprindeligt var det også ønsket af få lavet nye trapper, som i første omgang var sparet væk. Men det er nu lykkedes plan- og teknik at finde de knap 1, 3 millioner kroner til nye trapper, hvilket på sigt er den billigste løsning, da entreprenørerne libra nu er i gang. B.T s Rengøring Rengøring til både private og erhverv samt miljørigtig vinduesvask! Tlf Kontakt os for et uforpligtende tilbud tjening. De får noget at kigge til i den kommende tid, siger Gylling Haahr om medarbejderne på BorgerCenter Varde. Ingen spor efter røver i Dagli Brugsen ÅRRE: Der er ingen spor efter den røver, der torsdag morgen røvede Dagli Brugsen i Årre ved at true med en kniv. Han fik kun en kasse med skrabelodder udleveret. Røveren beskrives som en mand cirka 180 cm høj, spinkel, iført mørkt tøj, en elefanthue med huller til øjnene og handsker. Han snakkede dansk uden accent eller dialekt. Han kørte efter røveriet i bil med høj fart mod øst over Tingvejen mod Enmni drup. I N S P I R AT I O N F O R H E L E F A M I L I E N t ;POFUFSBQJ t )FBMJOHTNBTTBHF t )FBMJOH Helle Vej Kastrupsen (bach. pharm.) Kløvermarken Oksbøl Tlf.: Din konsulent til annoncering på jv.dk Ane Silkjær Mediekonsulent Telefon Mobil GrindstedMessen og 3. marts Magion Kultur- og Idrætscenter Tinghusgade Grindsted Begge dage åbent fra Se mere om messen på: Gør brug af den kommende boligjobordning og få fradrag for din håndværker regning, Bla. til nye døre og vinduer Går du med køkken tanker så er det tid at skifte nu. Tilbud Få efterisoleret dit hus ring og få et godt tilbud. Bestiller du i marts får du et gratis håndværker eftersyn af dit hus. 5 timers gratis montage ved bestilling af nyt køkken i hele marts. Lige nu! 30% på udskiftning af dine defekte thermoruder i huset Ser frem til at høre fra jer Sletten Varde Tlf Se meget mere på

15 Lørdag den 30. marts 2013 Debat 21 Hvem kæmper for lønmodtagerne? Blog: danske lønmodtagere er dækket af lønforsikringer i tilfælde af arbejdsløshed. Mod ekstra betaling tilbyder en række store fagforbund, at deres medlemmer kan blive omfattet af en forsikring, som sikrer en højere dækningsgrad. Camilla Schwalbe om arbejdsmarkedet Læs flere indlæg på jp.dk/blogs Problemet er euroen Mogens Camre fhv. folketingsmedlem og europaparlamentsmedlem (DF) Jeg har med interesse læst lederen Mødre og fædre i avisen 23/3. Jeg har personligt arbejdet i Tyskland i halvandet år fra efteråret 1961 til foråret Jeg arbejdede som trykker i Hildesheim, laborant i Leverkusen og farveblander i Bonn. Jeg spurgte en kollega i Bonn, hvordan de kunne stemme på Hitler. Han sagde følgende:»når man kommer hjem hver aften til sin kone og børn, og børnene græder af sult, fordi man ikke kan få arbejde og tjene penge til maden, og der så kommer en Franco og Assad Steffen Rasmussen Ringtoften 121, Skovlunde Jyllands-Postens leder 22/3 påpeger den cypriotiske regerings og banksektors uansvarlige pengepolitik, som har ført landet til fallittens rand. Det er der god grund til, for Cypern har virkelig handlet uklogt. Den tidligere kommunistiske præsident lod pengepolitikken løbe løbsk i den hensigt at tjene flere penge til landet principielt samme filosofi, som fik Roskilde Bank og andre danske banker til at øge omsætningen med usikre investeringer, indtil boblen sprang. Når lederen så hævder, at der»aldrig tidligere har været tale om muligheden for at lade private bankkunder og investorer betale gildet for en regerings og en banksektors fejltagelser«, er det en sandhed med modifikationer. Det er sjældent set, at en regning for en forkert pengepolitik har fået de dimensioner, men hvis man køber aktier i en ustabil bank, og hvis man sætter penge på indlån, mister man penge ud over indlånsgarantien på kr., hvis banken går fallit. Men hvordan kunne det gå så galt, spørger lederskribenten. Hvorfor reagerede EU s ledere og Den Internationale Valutafond ikke? Man kan med god grund tilføje: Hvorfor reagerede de ikke over for Grækenland, Spanien, Portugal, Irland, Italien? Alle vidste, at Sydeuropa er korrupt og ikke kan sammenlignes med Nordeuropa. Faresignalerne var tydelige. Uansvarligt og ødelæggende Svaret kan JP ikke lide: Fordi ulykkerne er en følge af, at euroen er indført i lande, som overhovedet ikke kan fungere med denne valuta, og en indrømmelse heraf betyder, at man skal erkende, at euroeksperimentet er uansvarligt og ødelæggende. Det har ikke blot ført til de enorme gældsbjerge, men har styrtet 25 pct. af befolkningerne i de sydeuropæiske lande ud i arbejdsløshed og social håbløshed. Hvis disse lande havde beholdt deres gamle, svage valutaer, havde de aldrig kunnet optage så store lån. Ingen ville have købt så mange statsobligationer i drakmer, pesetas, lire etc. Men investorerne troede, at alle euroer var lige gode. Euroen er skyld i ulykkerne, og EU s svage lande kommer ikke på fode, ligegyldigt hvor mange hjælpepakker, der bevilges for at fastholde dem i euroen og dermed sikre Tysklands dominans og overskud. Der er kun én holdbar løsning: Euroen må afvikles eller begrænses til Tyskland, Holland og Østrig plus evt. Finland. Det kræver en storstilet plan, hvor især Tyskland kommer til at betale for de tab, som det koster at tilbageføre de svage EU-landes valutaer. Fortiden må ikke forties Torben Brønner Priorensgade 45, st., Faaborg mand og siger, at hvis I stemmer på mig, får I arbejde og penge, så stemte vi, og vi fik arbejde og penge. Vi kunne jo dengang ikke se, hvilken ond mand Hitler var. Vi tænkte kun på os selv.«jeg skriver ikke dette for at undskylde for tyskernes handling, men blot for at give et input til debatten. Jeg har i hele mit arbejdsliv rejst og handlet med tyskere og andre nationaliteter i Europa. Jeg ser meget tysk fjernsyn. De bruger enhver lejlighed til at minde den yngre generation om deres fortid og om, at den ikke må forties. I 1930 erne var der danske kommunister, der rejste til Spanien og kæmpede mod det fascistiske Franco-styre. I dag godt og vel 80 år senere er der danske muslimer, der rejser til Syrien for at kæmpe mod Assads terrorregime. Umiddelbart kan jeg ikke se, hvori forskellen ligger, og jeg vil da kun opfordre PET til at revurdere, om den ikke har taget fejl ved at råbe såkaldt vagt i gevær. Jeg er nu af den overbevisning, at endnu flere muslimer eller islamister burde rejse ud og deltage i de kamphandlinger, som de nu engang tror på. Bare de vil love mig én ting, og det er, at de ved grænsen til Danmark deponerer deres geværer og jihad for igen at hellige sig det arbejde og den integration, som de så godt var i gang med her til lands, inden de drog af sted. Hos kommunernes borgerservice kan man få personlig betjening endnu. Arkivfoto: Valdemar Jørgensen Mennesket før systemet også i det digitale samfund OLAF MICHELSEN professor emeritus Plantagen 11 Stensballe, Horsens Under overskriften Digitale løsninger = bedre velfærd beskriver økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, finansminister Bjarne Corydon, formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, og formanden for KL, Erik Nielsen, i kronikken 19/3 i store linjer deres vision om udbygning af fremtidens digitale og teknologiske samfund. Som bekendt er det for længst vedtaget, at kommunernes borgerservice om et par år lukker for al personlig kontakt med borgerne. Kun digital kontakt vil være mulig. Noget tilsvarende gælder i folkekirken i forbindelse med begravelser, navneændringer, navngivning og ved anmeldelse af faderskab. Indmeldelse af børn i folkeskolen og børnehaver vil skulle ske digitalt. Det kommer derfor ikke uventet, at man nu forsøger en slags helhedsplan, og det må siges at være en særdeles naturlig vej at gå i lyset af den kraftige udvikling i den teknologiske formåenhed. Det er også prisværdigt, hvis målet er at spare penge i det offentlige regi. Men hvis ikke det medfører reduktion i statens og kommuners overdimensionerede størrelse, vil det blot medføre mere stat og dermed øget begrænsning i de enkelte personers råderum og det samtidig med, Hvordan undgår man en øget afpersonalisering og dermed svindende tillid i samfundet? at den enkelte borger pålægges at udføre de offentligt ansattes arbejde. Det ligner systemets dominans over personen. Hvis det sker, kan man med rette diskutere, om der er tale om bedre velfærd som der stod i overskriften. Det er sikkert rigtigt, når kronikørerne skriver, at»danmark er et af de førende lande mht. digitalisering af den offentlige sektor, borgerne hører til blandt de mest it-parate«. Alt er som bekendt relativt, men det er ikke rigtigt (som de skriver), at»stort set alle har egen computer og adgang til internettet«. I virkeligheden har flere end (fortrinsvis ældre) personer ingen erfaring med internettet. Ja, for manges vedkommende ejer de ikke engang en computer. Et vigtigt spørgsmål mangler Kronikørerne har stillet sig selv fire meget relevante spørgsmål: 1) Kan vi levere velfærden fuldt digitalt? 2) Fører det til et overvågningssamfund? 3) Kan vi forvente, at borgeren selv stiller den nødvendige teknologi til rådighed? 4) Hvordan sikrer vi et ansvarligt tempo i udviklingen? Af pladshensyn vil jeg undlade at kommentere dem og blot fremhæve, at der mangler mindst ét vigtigt spørgsmål: Hvordan undgår man en øget afpersonalisering og dermed svindende tillid i samfundet? Som kronikørerne selv fremhæver, har velfærdssamfundet hidtil været båret af»personligt fremmøde og fysisk kontakt«. Personlig kontakt er meget vigtig især for de svage og de ældre i samfundet, som vel er de to vigtigste grupper, når det gælder velfærdsydelser. I stigende grad ser vi, at det modsatte sker. I bankerne henvises man til pengeautomaten eller hjemmets computer, og også borgerservice henviser til computeren. Noget tilsvarende synes også at skulle ske med folkekirken og folkeskolen. De nuancerede oplysninger, som man vil kunne skaffe sig via personlig kontakt ved aftale om begravelse eller inden indmeldelse af ens børn i skolen, afløses af maskinens mere rigide svar. Føler man sig som person usikker på muligheder og vilkår, vil det være vanskeligt at få hjælp. En forudsætning for at føle sig tryg og fornemme en bedre velfærd er, at man har tillid til den person, som man taler med. Hvis man er henvist til en maskine, kan det være vanskeligt at nære tillid. Tillid er forudsætning for sammenhold i samfundet. Men tillid svækkes ved en afpersonalisering. Så jeg vil foreslå en nuanceret tilgang til digitalisering af samfundet. Man bør tænke personen før systemet.

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste I dag skyder Finansministeren processen i gang med at formulere den næste digitaliseringsstrategi - det er jo vigtigt, at vi er klar til 2016 når der

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Jeg vil gerne starte med at sætte fokus på vort syn på den offentlige sektor

Jeg vil gerne starte med at sætte fokus på vort syn på den offentlige sektor Oplæg Sophia Indledning Jeg vil gerne starte med at sætte fokus på vort syn på den offentlige sektor Hvordan opfører de sig de der offentlig ansatte a. Storm P og arbejdsmanden med skovlen b. Vores egen

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension.

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension. Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ryd op i dine klatpensioner Få styr på din pension 14 sider KLATPENSIONER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 3-5 De glemte pensionsmilliarder

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere