vækst og beskæftigelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vækst og beskæftigelse?"

Transkript

1 Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer og arbejder hårdt på at gøre det fælles regeringsgrundlag til virkelighed. Men der er også brug for at løfte blikket og se længere frem, end man gør i årlige finanslove og 2020-planer. Hvordan skal Danmark se ud i 2032, hvis det står til Socialdemokraterne? Hvordan løser vi vores samfunds langsigtede udfordringer? Hvad er vores mål for Danmark i 2032, og hvordan skal vi nå dem? Debatten skydes i gang med tre oplæg, som behandler tre centrale temaer. Oplæggene indeholder ikke svar eller ny politik, men opridser problemerne og stiller nogle vigtige spørgsmål. Det første oplæg, som du sidder med i hånden, handler om, hvordan vi sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Det andet oplæg handler om de nødvendige og svære prioriteringer, der skal foretages på velfærdsområdet. Det tredje oplæg handler om Danmark i Europa. Det danske samfund må aldrig gå i stå. Vi må hele tiden udvikle os og skabe ny viden, ydelser og produktion, så vi kan udvikle Danmark og konkurrere med resten af verden. Det kræver bæredygtig vækst, og det kræver, at alle bidrager - også dem, der ikke kan yde 100 pct. hver dag, og de nye danskere, som skal finde en plads i samfundet. Vækst skabes gennem arbejde. Arbejde er vigtigt for hele samfundets værdiskabelse, for velfærden og for den enkelte. Som børn og unge er vi kun modtagere af velfærdsydelser. Vi modtager børnepenge, bruger børnehaven, skolen og diverse sundhedsydelser, men betaler ikke skat. På samme måde er vi modtagere, når vi bliver syge og gamle. Det er folk i den arbejdsdygtige alder, der skal bidrage til velfærdssamfundet. Det er denne kontrakt mellem generationerne, som gør, at regnestykket går op. Pligten til at yde et bidrag, hvis man kan, går hånd i hånd med retten til at modtage støtte, når man er ung, er blevet gammel eller af andre grunde har brug for støtte. En væsentlig udfordring er fortsat at opfylde generationskontrakten: Vi som lever i dag må dække vores behov uden at ødelægge kommende generationers muligheder for at dække sine. Generationerne må stille op for hinanden og bidrage til hinandens velfærd. Generationskontrakten kræver, at alle, der er i stand til det, bidrager til samfundet. Selvom arbejde kan være hårdt, så er det ikke bare en sur pligt, som man betaler skat af - arbejde handler om at have et sted at være, at bidrage og udrette noget. Det handler om socialt fællesskab. At have et arbejde skaber tryghed, fjerner fattigdom, giver muligheder og penge til hus, bil og børnenes fritidsaktiviteter. Passiv modtagelse af ydelser skal erstattes med deltagelse, uddannelse og arbejde. Alle skal med. Alle skal bidrage. Socialdemokraterne har høje ambitioner for danskernes liv i Vi skal være blandt de rigeste lande i verden. Vi skal have det bedste sundhedsvæsen, de bedste skoler og den bedste ældreomsorg. Vi skal være et foregangsland på miljøområdet og reducere udledningen af CO 2 mere, end de gør i andre lande. Og det danske samfund skal være et trygt samfund, hvor vi bekymrer os om hinanden. Vi vil ikke acceptere, at fællesskabet udelukker vores nye medborgere fra andre lande, eller de medborgere, der ikke kan bidrage 100 pct. Så høje ambitioner indfrier ikke sig selv. For at nå derhen skal vi svare på fire spørgsmål: hvordan sikrer vi økonomisk holdbarhed, når der bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet? hvad skal vi leve af i 2032? hvordan skaber vi vækst, der ikke går ud over klimaet og miljøet? hvordan bidrager de nye danskere til vækst og beskæftigelse? 1

2 Hvordan sikrer vi økonomisk holdbarhed, når der bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet? Gennem snart mange år har det stået klart, at vi må reformere velfærdssamfundet, så flere arbejder i længere tid, fordi der bliver flere ældre og færre til at arbejde. Og gennem årene er der blevet gennemført mange reformer med det formål. Når vi arbejder, mere bliver vi rigere, og vi betaler mere i skat, så der bliver råd til mere velfærd. I dag står vi i en situation, hvor der mangler arbejdspladser, mere end der mangler mennesker til at tage fat. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Når krisen er ovre vender problemet med manglen på arbejdskraft tilbage. Frem mod 2032 vil mangel på arbejdskraft blive et af vores største problemer. Derfor kan vi lige så godt tage fat på problemerne i god tid. Mange af de tidligere reformer er gennemført med Socialdemokraternes stemmer, fordi vi ved, at når velfærdssamfundet står over for nødvendige reformer, er det bedst, at det er os, der gennemfører dem, så reformerne bliver retfærdige, og alle løfter deres del så de bredeste skuldre bærer mest. Den lange række af reformer viser også styrken i det danske samfund. I mange EU-lande er der nu ophedede diskussioner om reformer, der for længst er gennemført i Danmark. Det gælder f.eks. afskaffelse af dyrtidsreguleringen (det gjorde vi i 1980 erne), flexicurity på arbejdsmarkedet (det indførte vi i 1990 erne) og kobling af levealder og pensionsalder (det gjorde vi i 2000 erne). Problemerne i Danmark får aldrig lov til at vokse sig for store. Vi reformerer, når det er nødvendigt, og fremover vil der blive brug for flere reformer, der peger i samme retning som de tidligere. Danskere i den arbejdsdygtige alder arbejder mere end gennemsnittet i OECD. Men arbejdstiden er fordelt anderledes end i mange andre lande. Langt flere har et arbejde primært fordi kvinderne ikke går hjemme men til gengæld er vores arbejdstid relativ kort. Man kan sige, at vi i Danmark har fordelt arbejdet ud over langt flere mennesker, end man gør i mange andre lande. Det viser også vejen for fremtidige reformer. Vi skal ikke kun forsøge at øge arbejdstiden, vi skal også forsøge at få endnu flere med ud på arbejdsmarkedet for at trække læsset. Fremtidens reformer handler derfor også om, at vi skal have langt færre til at gå passive på førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Samtidig med at vi gerne vil have almindelige lønmodtagere til at arbejde flere timer ved at gå fra deltid til fuld tid eller oftere arbejde nogle timer over, når deres virksomhed har brug for det. Men vi må ikke forlange det umulige af danskerne. Vi skal have et velfærdssamfund, der gør det muligt at leve op til de høje krav, og som stadig giver danskerne den tryghed, at hvis de virkelig ikke kan arbejde, så er de fortsat garanteret et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Spørgsmål til diskussion - hvordan får vi dem, der er i arbejde, til at arbejde mere? - hvad skal der til for at få dem, der er uden for arbejdsmarkedet, til at komme i gang med at arbejde? - vi skal arbejde mange flere år og i flere timer hver dag, hvordan holder vi til det? - skal det altid kunne betale sig at arbejde? - hvordan sikrer vi, at dem, som ikke kan yde 100 pct., alligevel bidrager med det, de kan? - hvad er et godt arbejdsliv, når man er oppe i årene, f.eks. 65 eller 70 år? 2

3 2 mio. mennesker får overførsler I 2011 kom antallet af danskere, der modtager overførselsindkomster, for første gang op over 2 mio. Heraf er der knap 1 mio., som modtager folkepension. Resten er i den arbejdsdygtige alder, men lever helt eller delvist af overførsler. Efterlønsreformen betyder, at færre vil gå på efterløn de kommende år, men der vil alligevel samlet set komme flere på overførselsindkomst, især fordi der kommer flere på folkepension allerede i 2013 vil over 1 mio. danskere modtage folkepension. Hvis ikke det samlede antal modtagere af overførsler skal blive ved med at vokse, må der ske en reduktion i antallet af danskere, der modtager overførsler, før de når pensionsalderen. Fakta om demografi og økonomisk holdbarhed Frem til 2032 vokser antallet af danskere med omkring personer, men antallet af danskere over 64 år stiger langt mere. I 2032 vil antallet af danskere over 64 år være vokset med personer, mens antallet af danskere mellem 15 og 64 år vil være faldet med Modtagere af overførsler (2011) Kilde: AIA baseret på Økonomisk Redegørelse Fleksydelse: Feriedagpenge: Ledighedsydelse: Barselsdagpenge: Aktiverede: Sygedagpenge: Kontanthjælp: Støttet beskæftigelse: Regeringen har som målsætning at øge antallet af danskere i arbejdsstyrken med i 2020, ud over den stigning som følger af ændringerne i reglerne for efterløn og dagpenge. Det giver en samlet stigning i arbejdsstyrken på i Forøgelsen af arbejdsstyrken skal ske gennem en række reformer, eksempelvis gennem trepartsaftalen og en kontanthjælpsreform. Den øgede arbejdsstyrke vil ikke alene sikre balance på de offentlige budgetter i 2020, den vil også gøre det muligt at forbedre velfærden Dagpenge: Efterløn: Førtidspension: Efter 2020 vil antallet af ældre fortsætte med at stige, og der vil fortsat være behov for reformer. Først efter 2040 vender udviklingen og forholdet mellem ældre og yngre stabiliseres. SU: Personer i og uden for arbejdsstyrken (1.000 personer) Kilde: AIA baseret på Økonomisk Redegørelse Folkepensionister: i arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Grafen ovenfor viser, hvordan der bare de sidste fire år er sket en stor udvikling i fordelingen af folk i og uden for arbejdsstyrken. I 2008 var der godt flere i arbejdsstyrken end udenfor. I 2011 var forskellen kun godt

4 Hvad skal vi leve af i 2032? Danmark er i dag et af verdens rigeste lande. Hvis vi fortsat skal være det i 2032, kræver det ikke bare, at der er arbejdskraft nok. Det kræver også, at der er et stærkt erhvervsliv og dermed de vellønnede stillinger, som vores rigdom bygger på. Det er ikke nogen selvfølge. Virksomhederne opererer i en global verden og placerer deres produktion der, hvor de tjener flest penge. I Danmark er lønningerne højere end i de fleste andre lande. Det er kun holdbart, så længe vi også er dygtigere end i mange andre lande, og så længe vi har særlige styrkepositioner, hvor vi har opbygget unikke kompetencer. Ingen kan i dag give noget præcist svar på, hvad Danmark skal leve af i Det eneste sikre er, at den teknologiske udvikling til den tid vil have skabt helt nye produkter, brancher og behov. I dag kan virksomheder på få år vokse fra en løs ide på et kollegieværelse til at være en verdensomspændende virksomhed. I løbet af de næste 20 år vil den udvikling blot gå endnu stærkere. Politikerne kan ikke vælge fremtidens vindervirksomheder, men med en fornuftig politik kan vi skabe de rette rammer, der trækker vindervirksomhederne til Danmark. Vi kan sørge for at have en veluddannet arbejdskraft med relevante kompetencer. Vi kan skabe levende og attraktive forskningsmiljøer. Vi kan gøre det lettere og mere ubureaukratisk at drive virksomhed. Udover selve rammerne kan staten også være med til at udpege fremtidens vækstområder. Vi skal gøre det økonomisk attraktivt at finde svar på fremtidens udfordringer, f.eks. skabe mere klimavenlige produkter, udvikle velfærdsteknologi, der letter udgiftspresset på det offentlige og udvikle medicin, der gør, at vi lever længere og sundere. Her skal det offentlige stille spørgsmålene og lade erhvervslivet finde svaret i en indbyrdes konkurrence mellem de forskellige teknologier. Viden, adgang til viden og udvikling af ny viden bliver stadigt vigtigere. Men Danmark skal fortsat være et industrisamfund - et land, hvor der ikke bare produceres viden af ph.d. er i hvide kitler, men også konkrete produkter af faglærte arbejdere i blå kedeldragter. Vi skal bevare produktion i 4

5 Har Danmark et produktivitetsproblem? Et lands rigdom skabes grundlæggende ved at arbejde meget og ved, at hver arbejdstime skaber stor værdi, så den ansatte kan få en god løn og virksomheden kan sælge varen til en høj pris. Vi kan øge arbejdsudbuddet gennem reformer, men arbejdsudbuddet vokser ikke ind i himlen. Der er jo kun 24 timer i døgnet, og vi vil trods alt gerne bruge nogen af dem på andet end arbejde. Omvendt forholder det sig med værdien af hver arbejdstime arbejdskraftproduktiviteten. Den kan princippet vokse i det uendelige uden at nå et øvre loft. Derfor er stigende produktivitet centralt for Danmarks fortsatte velstand. Ifølge OECD s opgørelser har Danmark desværre et problem med udviklingen i vores produktivitet. Efter en stor stigning i 1990 erne er Danmarks produktivitet i 2000 erne nemlig steget langsommere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Udvikling i produktivitet (2000 = 100) Kilde: AIA baseret på OECD 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 Sverige Finland Tyskland Eurozonen Norge Danmark 100,0 95,0 90,0 85, Danmark ikke af nostalgiske grunde, men ideen om, at vi kan eksportere fabrikken og beholde udviklingsafdelingen er forkert og farlig. Vi risikerer at undergrave netop en særlig dansk styrkeposition, nemlig det tætte samarbejde på tværs af faggrupper, hvor ingeniøren og metalarbejderen som ligemænd diskuterer, hvordan produktet kan forbedres. Det samarbejde ryger, hvis metalarbejderens job flytter til Kina. Og så går der ikke længe, før ingeniørens job ryger samme vej. Det er altså ikke kun kinesiske arbejdere, der skal have beskidte fingre i Det skal danske arbejdere også men de skal have en uddannelse. For selvom vi fortsat skal have produktionsvirksomheder i Danmark tyder meget på, at der bliver brug for færre ufaglærte i fremtiden - men flere faglærte og flere med videregående uddannelse. Allerede i 2020 kan der være ufaglærte og med en gymnasial uddannelse i overskud på arbejdsmarkedet, mens der mangler folk med uddannelse. Og kravene vil kun stige i tiden frem til Når Socialdemokraterne taler om bedre uddannelse, betyder det, at vi skal være dygtigere på alle niveauer. De ufaglærte skal have lært mere i folkeskolen og have lettere ved at få ekstra kurser gennem deres arbejdsliv. Og kvaliteten på erhvervsuddannelserne og på de videregående uddannelser skal blive bedre. Vi skal have de dygtigste arbejdere og de dygtigste ingeniører. 5

6 Skal man have SU, når man tager en lang uddannelse? Danmark har et unikt og meget generøst SU-system. Meningen er at give alle uanset baggrund et økonomisk grundlag for at tage en uddannelse. Men SU en betyder samtidig, at vi støtter nogle unge mennesker, som senere i livet vil tjene langt flere penge end dem, der ikke tager en uddannelse, og derfor ikke får SU. En ufaglært tjener i gennemsnit 9,4 mio. kr. efter skat over et helt arbejdsliv, mens en læge tjener 24 mio. kr. efter skat over et arbejdsliv. Alligevel betaler den ufaglærte over skatten ikke bare for at lægen kan tage sin uddannelse gratis, men oven i købet også for, at den lægestuderende får penge under hele uddannelsen. Den generøse SU betyder, at samfundet i mange tilfælde bruger flere penge på at give SU til de studerende end på at give dem en uddannelse. En studerende på en almindelig samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse koster således samlet staten godt kr. om året. Men det er kun ca. 40 %, der går til selve uddannelsen (universitetet modtager ca kr., når den studerende har læst fuldt i et år). De resterende 60 % er en indkomstoverførsel til den studerende (man får knap årligt i SU som udeboende). Det er derfor ikke overraskende, at Danmark er det land i OECD, der bruger den største andel af BNP på uddannelsesstøtte. I mange andre lande gives en stor del af uddannelsesstøtten kun som et lån eventuelt med lave renter og eventuelt sådan, at det kun skal betales tilbage, hvis man opnår en indkomst over et vist niveau. Spørgsmål til diskussion - hvad skal Danmark leve af hvilke brancher skal vi satse på i fremtiden? - hvordan bevarer vi produktionsarbejdspladser i Danmark? - kan vi bevare vores konkurrenceevne og samtidig vores meget høje skattetryk? - er vi villige til at slække på reguleringen af arbejdsgivere f.eks. indenfor arbejdsmiljø for at forbedre konkurrenceevnen? - skal et evt. økonomisk råderum i 2032 bruges på bedre velfærd eller på at sænke skattetrykket for at forbedre konkurrenceevnen? - er der gået Facebook i arbejdstiden hvorfor har vi så lav produktivitetsvækst, og hvad skal vi gøre ved det? - hvordan sikrer vi, at så mange som muligt får en uddannelse og udnytter deres muligheder og kompetencer bedst? - skal vi fortsat fastholde vores uddannelsesstøtte, som den er i dag, eller skal vi reformere SU en? 6

7 Hvordan skaber vi vækst, der ikke går ud over klimaet og miljøet? En ting er, at vi alle sammen skal bidrage og arbejde mere. Noget andet er, at vi skal bidrage på den rigtige måde. Vi skal udvikle os og skabe vækst på en bæredygtig og fremtidsholdbar måde en måde, som vi kan konkurrere på over mange år og i resten af verden. Danmark bør være et foregangsland, hvor vækst, udvikling og bæredygtighed går hånd i hånd. Både hvad angår miljøet, klimaet og den enkelte borger. Socialdemokraterne har ambitiøse mål for den danske indsats mod klimaforandringer og for miljøbeskyttelsen. Vi har som mål at omstille det danske energi- og transportsystem fuldstændig til vedvarende energi i Hvis det mål skal nås, skal næsten al el og varme i 2032 komme fra vedvarende energi, så det stort set kun vil være i transportsektoren, at vi fortsat bruger fossile brændsler. Det er ambitiøse mål. Men alternativet er at fortsætte vores afhængighed af de fossile brændsler, som der vil være stadig større efterspørgsel efter. I 2030 vil 2/3 af hele verdens middelklasse bo i Kina. Disse mennesker ønsker og vil have råd til det samme som middelklassen i Vesten: store opvarmede huse, en eller to biler, køleskabe, vaskemaskiner, tørretumblere og rejser sydpå om vinteren. Det kræver alt sammen energi kolossale mængder energi. Og derfor er der ingen tvivl om, at fossile brændstoffer i 2032 vil være en ekstrem knap ressource. Derfor skal vi begynde omstillingen. Det er en omstilling med forretningsmuligheder. Hvis vi går forrest, lægger vi grundstenen til mange nye danske virksomheder, der kan sælge de løsninger, som virker i Danmark, til resten af verden. Det er sket før. Mange store danske virksomheder er vokset store netop i Danmark, fordi vi var blandt de første, der startede med at købe vindmøller, termostater, termoruder, isolering, rensning af vand og meget andet. Virksomheder som Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool kan bl.a. takke en tidlig dansk indsats for energieffektivitet for deres succes. Siden fik mange flere lande nemlig det samme behov for at effektivisere, og de danske virksomheder kunne vokse sig til store internationale virksomheder. Udviklingen skete ikke, fordi velfærdssamfundet udvalgte bestemte virksomheder og gav dem tilskud, men fordi vi gik forrest med regler for energiforbruget i huse, krav til spildevandsrensning, investeringer i vedvarende energi og så videre, som betød, at løsningerne blev udviklet i Danmark. Spørgsmål til diskussion - Kan vi arbejde for mere vækst, mere offentligt og privat forbrug, og samtidig skabe et bæredygtigt samfund? - Hvad vælger vi, hvis vi bliver nødt til at vælge mellem vækst og bæredygtighed? - Hvordan skal Danmarks energisystem se ud i 2032? - Har energitunge virksomheder en fremtid i Danmark i 2032? 7

8 Hvordan bidrager de nye danskere til vækst og beskæftigelse? Danmark har gennem de sidste mange år udviklet sig til at blive et mangfoldigt og multietnisk samfund. Indvandrere fra mange dele af verden er kommet til vores land og er blevet en del af vores samfund. I dag lever vi side om side, mange forskellige mennesker, med forskellige baggrunde, nationaliteter og oprindelser. Det byder på nye udfordringer og på store muligheder. Hvis de, der kommer til vores land, uddanner sig og kommer i arbejde, kan de være et bidrag til vores vækst og sikre højere beskæftigelse, men hvis de går arbejdsløse eller kommer på førtidspension, vil de være en økonomisk belastning. Andelen af unge indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der tager en uddannelse, er stigende, og andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i beskæftigelse, er stigende, set over en længere periode. Alligevel er der stadig stor forskel på unge med dansk oprindelse og unge med ikke-vestlig baggrund i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Indvandrere i den arbejdsdygtige alder er stadig langt oftere på overførselsindkomst, end personer med dansk oprindelse. Særligt i gruppen af kontanthjælpsmodtagere er der mange indvandrere med ikke-vestlig baggrund. De økonomiske gevinster er enorme, hvis indvandrere var i arbejde lige så ofte som personer med dansk oprindelse. Forskellige undersøgelser peger på en gevinst til statskassen på mellem 16 og 22 mia. kr. om året. En indsats, der fremmer indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet yderligere, eksempelvis gennem uddannelse, ville derfor kunne give en stor menneskelig og økonomisk gevinst. Det vil kunne yde et stort bidrag til at løse de økonomiske udfordringer i Indvandring til Danmark Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca personer siden Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap personer i perioden fra 1980 til Den 1. januar 2011 udgjorde indvandrere og efterkommere i alt 10,1 pct. af befolkningen i Danmark. Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose forventes det, at hele Danmarks befolkning vil vokse fra 5,5 mio. mennesker i 2010 til 5,9 mio. mennesker i Danmarks Statistik skønner, at andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den samlede befolkning vil stige fra 6,6 pct. i 2010 til 7,6 pct. i 2020 og 8,7 pct. i Andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den samlede befolkning forventes at stige fra 3,2 pct. i 2010 til 3,7 pct. i 2020 og 4,6 pct. i Spørgsmål til diskussion - hvordan får vi flere indvandrere og efterkommere af indvandrere i arbejde? - hvordan sikrer vi, at så mange indvandrere og deres efterkommere som muligt får en uddannelse og udnytter deres evner bedst? - hvordan bekæmper vi tendenserne til, at der opstår parallelsamfund, hvor det er normen ikke at arbejde, og hvor der skabes grobund for kriminalitet? - hvordan kan Danmark være et godt sted at rejse hen og arbejde for eksempelvis læger eller ingeniører fra andre lande? Har du lyst til at deltage i debatten om fremtidens udfordringer? Så skriv til 2032@partikontoret.dk Se mere på danmark2032.dk Socialdemokraterne, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C, socialdemokraterne.dk Socialdemokraterne, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C. socialdemokraterne.dk

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

En ny regerings udfordringer

En ny regerings udfordringer En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Relevansen og konsekvenserne af forskellige typer af udbudsreformer

Relevansen og konsekvenserne af forskellige typer af udbudsreformer Relevansen og konsekvenserne af forskellige typer af udbudsreformer Fra arbejdsudbudspolitik til produktivitetspolitik arrangeret af NETØK Jesper Linaa 17. marts 2017 Hvorfor gennemføre reformer? For at

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Temperaturen på arbejdsmarkedet

Temperaturen på arbejdsmarkedet Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp 1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen

Læs mere

Dansk styrkeposition ødelægges af nye energiafgifter

Dansk styrkeposition ødelægges af nye energiafgifter Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk styrkeposition ødelægges af nye energiafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Nye energiafgifter

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Den 2. september havde jeg fornøjelsen af at hilse på Nikolaj Mazur, som netop er flyttet til Odense for at læse til fysioterapeut. Nikolaj

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Adgang til kvalificeret arbejdskraft

Adgang til kvalificeret arbejdskraft A d g a n g t i l k v a l i f i c e r e t a r b e - Mangel på hænder må ikke bremse væksten i Danmark 4. oktober 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Lønmodtagerbeskæftigelsen stiger og har

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Pengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019

Pengene skal passe status på den økonomiske situation. August 2019 Pengene skal passe status på den økonomiske situation August 2019 Regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik Det betyder kort sagt, at pengene skal passe. Eller lidt mere præcist: De offentlige

Læs mere

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019 Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for

Læs mere

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag) Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030 2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ANALYSE 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft Onsdag den 29. august 2018 Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU, argumenterer

Læs mere