vækst og beskæftigelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vækst og beskæftigelse?"

Transkript

1 Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer og arbejder hårdt på at gøre det fælles regeringsgrundlag til virkelighed. Men der er også brug for at løfte blikket og se længere frem, end man gør i årlige finanslove og 2020-planer. Hvordan skal Danmark se ud i 2032, hvis det står til Socialdemokraterne? Hvordan løser vi vores samfunds langsigtede udfordringer? Hvad er vores mål for Danmark i 2032, og hvordan skal vi nå dem? Debatten skydes i gang med tre oplæg, som behandler tre centrale temaer. Oplæggene indeholder ikke svar eller ny politik, men opridser problemerne og stiller nogle vigtige spørgsmål. Det første oplæg, som du sidder med i hånden, handler om, hvordan vi sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Det andet oplæg handler om de nødvendige og svære prioriteringer, der skal foretages på velfærdsområdet. Det tredje oplæg handler om Danmark i Europa. Det danske samfund må aldrig gå i stå. Vi må hele tiden udvikle os og skabe ny viden, ydelser og produktion, så vi kan udvikle Danmark og konkurrere med resten af verden. Det kræver bæredygtig vækst, og det kræver, at alle bidrager - også dem, der ikke kan yde 100 pct. hver dag, og de nye danskere, som skal finde en plads i samfundet. Vækst skabes gennem arbejde. Arbejde er vigtigt for hele samfundets værdiskabelse, for velfærden og for den enkelte. Som børn og unge er vi kun modtagere af velfærdsydelser. Vi modtager børnepenge, bruger børnehaven, skolen og diverse sundhedsydelser, men betaler ikke skat. På samme måde er vi modtagere, når vi bliver syge og gamle. Det er folk i den arbejdsdygtige alder, der skal bidrage til velfærdssamfundet. Det er denne kontrakt mellem generationerne, som gør, at regnestykket går op. Pligten til at yde et bidrag, hvis man kan, går hånd i hånd med retten til at modtage støtte, når man er ung, er blevet gammel eller af andre grunde har brug for støtte. En væsentlig udfordring er fortsat at opfylde generationskontrakten: Vi som lever i dag må dække vores behov uden at ødelægge kommende generationers muligheder for at dække sine. Generationerne må stille op for hinanden og bidrage til hinandens velfærd. Generationskontrakten kræver, at alle, der er i stand til det, bidrager til samfundet. Selvom arbejde kan være hårdt, så er det ikke bare en sur pligt, som man betaler skat af - arbejde handler om at have et sted at være, at bidrage og udrette noget. Det handler om socialt fællesskab. At have et arbejde skaber tryghed, fjerner fattigdom, giver muligheder og penge til hus, bil og børnenes fritidsaktiviteter. Passiv modtagelse af ydelser skal erstattes med deltagelse, uddannelse og arbejde. Alle skal med. Alle skal bidrage. Socialdemokraterne har høje ambitioner for danskernes liv i Vi skal være blandt de rigeste lande i verden. Vi skal have det bedste sundhedsvæsen, de bedste skoler og den bedste ældreomsorg. Vi skal være et foregangsland på miljøområdet og reducere udledningen af CO 2 mere, end de gør i andre lande. Og det danske samfund skal være et trygt samfund, hvor vi bekymrer os om hinanden. Vi vil ikke acceptere, at fællesskabet udelukker vores nye medborgere fra andre lande, eller de medborgere, der ikke kan bidrage 100 pct. Så høje ambitioner indfrier ikke sig selv. For at nå derhen skal vi svare på fire spørgsmål: hvordan sikrer vi økonomisk holdbarhed, når der bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet? hvad skal vi leve af i 2032? hvordan skaber vi vækst, der ikke går ud over klimaet og miljøet? hvordan bidrager de nye danskere til vækst og beskæftigelse? 1

2 Hvordan sikrer vi økonomisk holdbarhed, når der bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet? Gennem snart mange år har det stået klart, at vi må reformere velfærdssamfundet, så flere arbejder i længere tid, fordi der bliver flere ældre og færre til at arbejde. Og gennem årene er der blevet gennemført mange reformer med det formål. Når vi arbejder, mere bliver vi rigere, og vi betaler mere i skat, så der bliver råd til mere velfærd. I dag står vi i en situation, hvor der mangler arbejdspladser, mere end der mangler mennesker til at tage fat. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Når krisen er ovre vender problemet med manglen på arbejdskraft tilbage. Frem mod 2032 vil mangel på arbejdskraft blive et af vores største problemer. Derfor kan vi lige så godt tage fat på problemerne i god tid. Mange af de tidligere reformer er gennemført med Socialdemokraternes stemmer, fordi vi ved, at når velfærdssamfundet står over for nødvendige reformer, er det bedst, at det er os, der gennemfører dem, så reformerne bliver retfærdige, og alle løfter deres del så de bredeste skuldre bærer mest. Den lange række af reformer viser også styrken i det danske samfund. I mange EU-lande er der nu ophedede diskussioner om reformer, der for længst er gennemført i Danmark. Det gælder f.eks. afskaffelse af dyrtidsreguleringen (det gjorde vi i 1980 erne), flexicurity på arbejdsmarkedet (det indførte vi i 1990 erne) og kobling af levealder og pensionsalder (det gjorde vi i 2000 erne). Problemerne i Danmark får aldrig lov til at vokse sig for store. Vi reformerer, når det er nødvendigt, og fremover vil der blive brug for flere reformer, der peger i samme retning som de tidligere. Danskere i den arbejdsdygtige alder arbejder mere end gennemsnittet i OECD. Men arbejdstiden er fordelt anderledes end i mange andre lande. Langt flere har et arbejde primært fordi kvinderne ikke går hjemme men til gengæld er vores arbejdstid relativ kort. Man kan sige, at vi i Danmark har fordelt arbejdet ud over langt flere mennesker, end man gør i mange andre lande. Det viser også vejen for fremtidige reformer. Vi skal ikke kun forsøge at øge arbejdstiden, vi skal også forsøge at få endnu flere med ud på arbejdsmarkedet for at trække læsset. Fremtidens reformer handler derfor også om, at vi skal have langt færre til at gå passive på førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. Samtidig med at vi gerne vil have almindelige lønmodtagere til at arbejde flere timer ved at gå fra deltid til fuld tid eller oftere arbejde nogle timer over, når deres virksomhed har brug for det. Men vi må ikke forlange det umulige af danskerne. Vi skal have et velfærdssamfund, der gør det muligt at leve op til de høje krav, og som stadig giver danskerne den tryghed, at hvis de virkelig ikke kan arbejde, så er de fortsat garanteret et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Spørgsmål til diskussion - hvordan får vi dem, der er i arbejde, til at arbejde mere? - hvad skal der til for at få dem, der er uden for arbejdsmarkedet, til at komme i gang med at arbejde? - vi skal arbejde mange flere år og i flere timer hver dag, hvordan holder vi til det? - skal det altid kunne betale sig at arbejde? - hvordan sikrer vi, at dem, som ikke kan yde 100 pct., alligevel bidrager med det, de kan? - hvad er et godt arbejdsliv, når man er oppe i årene, f.eks. 65 eller 70 år? 2

3 2 mio. mennesker får overførsler I 2011 kom antallet af danskere, der modtager overførselsindkomster, for første gang op over 2 mio. Heraf er der knap 1 mio., som modtager folkepension. Resten er i den arbejdsdygtige alder, men lever helt eller delvist af overførsler. Efterlønsreformen betyder, at færre vil gå på efterløn de kommende år, men der vil alligevel samlet set komme flere på overførselsindkomst, især fordi der kommer flere på folkepension allerede i 2013 vil over 1 mio. danskere modtage folkepension. Hvis ikke det samlede antal modtagere af overførsler skal blive ved med at vokse, må der ske en reduktion i antallet af danskere, der modtager overførsler, før de når pensionsalderen. Fakta om demografi og økonomisk holdbarhed Frem til 2032 vokser antallet af danskere med omkring personer, men antallet af danskere over 64 år stiger langt mere. I 2032 vil antallet af danskere over 64 år være vokset med personer, mens antallet af danskere mellem 15 og 64 år vil være faldet med Modtagere af overførsler (2011) Kilde: AIA baseret på Økonomisk Redegørelse Fleksydelse: Feriedagpenge: Ledighedsydelse: Barselsdagpenge: Aktiverede: Sygedagpenge: Kontanthjælp: Støttet beskæftigelse: Regeringen har som målsætning at øge antallet af danskere i arbejdsstyrken med i 2020, ud over den stigning som følger af ændringerne i reglerne for efterløn og dagpenge. Det giver en samlet stigning i arbejdsstyrken på i Forøgelsen af arbejdsstyrken skal ske gennem en række reformer, eksempelvis gennem trepartsaftalen og en kontanthjælpsreform. Den øgede arbejdsstyrke vil ikke alene sikre balance på de offentlige budgetter i 2020, den vil også gøre det muligt at forbedre velfærden Dagpenge: Efterløn: Førtidspension: Efter 2020 vil antallet af ældre fortsætte med at stige, og der vil fortsat være behov for reformer. Først efter 2040 vender udviklingen og forholdet mellem ældre og yngre stabiliseres. SU: Personer i og uden for arbejdsstyrken (1.000 personer) Kilde: AIA baseret på Økonomisk Redegørelse Folkepensionister: i arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Grafen ovenfor viser, hvordan der bare de sidste fire år er sket en stor udvikling i fordelingen af folk i og uden for arbejdsstyrken. I 2008 var der godt flere i arbejdsstyrken end udenfor. I 2011 var forskellen kun godt

4 Hvad skal vi leve af i 2032? Danmark er i dag et af verdens rigeste lande. Hvis vi fortsat skal være det i 2032, kræver det ikke bare, at der er arbejdskraft nok. Det kræver også, at der er et stærkt erhvervsliv og dermed de vellønnede stillinger, som vores rigdom bygger på. Det er ikke nogen selvfølge. Virksomhederne opererer i en global verden og placerer deres produktion der, hvor de tjener flest penge. I Danmark er lønningerne højere end i de fleste andre lande. Det er kun holdbart, så længe vi også er dygtigere end i mange andre lande, og så længe vi har særlige styrkepositioner, hvor vi har opbygget unikke kompetencer. Ingen kan i dag give noget præcist svar på, hvad Danmark skal leve af i Det eneste sikre er, at den teknologiske udvikling til den tid vil have skabt helt nye produkter, brancher og behov. I dag kan virksomheder på få år vokse fra en løs ide på et kollegieværelse til at være en verdensomspændende virksomhed. I løbet af de næste 20 år vil den udvikling blot gå endnu stærkere. Politikerne kan ikke vælge fremtidens vindervirksomheder, men med en fornuftig politik kan vi skabe de rette rammer, der trækker vindervirksomhederne til Danmark. Vi kan sørge for at have en veluddannet arbejdskraft med relevante kompetencer. Vi kan skabe levende og attraktive forskningsmiljøer. Vi kan gøre det lettere og mere ubureaukratisk at drive virksomhed. Udover selve rammerne kan staten også være med til at udpege fremtidens vækstområder. Vi skal gøre det økonomisk attraktivt at finde svar på fremtidens udfordringer, f.eks. skabe mere klimavenlige produkter, udvikle velfærdsteknologi, der letter udgiftspresset på det offentlige og udvikle medicin, der gør, at vi lever længere og sundere. Her skal det offentlige stille spørgsmålene og lade erhvervslivet finde svaret i en indbyrdes konkurrence mellem de forskellige teknologier. Viden, adgang til viden og udvikling af ny viden bliver stadigt vigtigere. Men Danmark skal fortsat være et industrisamfund - et land, hvor der ikke bare produceres viden af ph.d. er i hvide kitler, men også konkrete produkter af faglærte arbejdere i blå kedeldragter. Vi skal bevare produktion i 4

5 Har Danmark et produktivitetsproblem? Et lands rigdom skabes grundlæggende ved at arbejde meget og ved, at hver arbejdstime skaber stor værdi, så den ansatte kan få en god løn og virksomheden kan sælge varen til en høj pris. Vi kan øge arbejdsudbuddet gennem reformer, men arbejdsudbuddet vokser ikke ind i himlen. Der er jo kun 24 timer i døgnet, og vi vil trods alt gerne bruge nogen af dem på andet end arbejde. Omvendt forholder det sig med værdien af hver arbejdstime arbejdskraftproduktiviteten. Den kan princippet vokse i det uendelige uden at nå et øvre loft. Derfor er stigende produktivitet centralt for Danmarks fortsatte velstand. Ifølge OECD s opgørelser har Danmark desværre et problem med udviklingen i vores produktivitet. Efter en stor stigning i 1990 erne er Danmarks produktivitet i 2000 erne nemlig steget langsommere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Udvikling i produktivitet (2000 = 100) Kilde: AIA baseret på OECD 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 Sverige Finland Tyskland Eurozonen Norge Danmark 100,0 95,0 90,0 85, Danmark ikke af nostalgiske grunde, men ideen om, at vi kan eksportere fabrikken og beholde udviklingsafdelingen er forkert og farlig. Vi risikerer at undergrave netop en særlig dansk styrkeposition, nemlig det tætte samarbejde på tværs af faggrupper, hvor ingeniøren og metalarbejderen som ligemænd diskuterer, hvordan produktet kan forbedres. Det samarbejde ryger, hvis metalarbejderens job flytter til Kina. Og så går der ikke længe, før ingeniørens job ryger samme vej. Det er altså ikke kun kinesiske arbejdere, der skal have beskidte fingre i Det skal danske arbejdere også men de skal have en uddannelse. For selvom vi fortsat skal have produktionsvirksomheder i Danmark tyder meget på, at der bliver brug for færre ufaglærte i fremtiden - men flere faglærte og flere med videregående uddannelse. Allerede i 2020 kan der være ufaglærte og med en gymnasial uddannelse i overskud på arbejdsmarkedet, mens der mangler folk med uddannelse. Og kravene vil kun stige i tiden frem til Når Socialdemokraterne taler om bedre uddannelse, betyder det, at vi skal være dygtigere på alle niveauer. De ufaglærte skal have lært mere i folkeskolen og have lettere ved at få ekstra kurser gennem deres arbejdsliv. Og kvaliteten på erhvervsuddannelserne og på de videregående uddannelser skal blive bedre. Vi skal have de dygtigste arbejdere og de dygtigste ingeniører. 5

6 Skal man have SU, når man tager en lang uddannelse? Danmark har et unikt og meget generøst SU-system. Meningen er at give alle uanset baggrund et økonomisk grundlag for at tage en uddannelse. Men SU en betyder samtidig, at vi støtter nogle unge mennesker, som senere i livet vil tjene langt flere penge end dem, der ikke tager en uddannelse, og derfor ikke får SU. En ufaglært tjener i gennemsnit 9,4 mio. kr. efter skat over et helt arbejdsliv, mens en læge tjener 24 mio. kr. efter skat over et arbejdsliv. Alligevel betaler den ufaglærte over skatten ikke bare for at lægen kan tage sin uddannelse gratis, men oven i købet også for, at den lægestuderende får penge under hele uddannelsen. Den generøse SU betyder, at samfundet i mange tilfælde bruger flere penge på at give SU til de studerende end på at give dem en uddannelse. En studerende på en almindelig samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse koster således samlet staten godt kr. om året. Men det er kun ca. 40 %, der går til selve uddannelsen (universitetet modtager ca kr., når den studerende har læst fuldt i et år). De resterende 60 % er en indkomstoverførsel til den studerende (man får knap årligt i SU som udeboende). Det er derfor ikke overraskende, at Danmark er det land i OECD, der bruger den største andel af BNP på uddannelsesstøtte. I mange andre lande gives en stor del af uddannelsesstøtten kun som et lån eventuelt med lave renter og eventuelt sådan, at det kun skal betales tilbage, hvis man opnår en indkomst over et vist niveau. Spørgsmål til diskussion - hvad skal Danmark leve af hvilke brancher skal vi satse på i fremtiden? - hvordan bevarer vi produktionsarbejdspladser i Danmark? - kan vi bevare vores konkurrenceevne og samtidig vores meget høje skattetryk? - er vi villige til at slække på reguleringen af arbejdsgivere f.eks. indenfor arbejdsmiljø for at forbedre konkurrenceevnen? - skal et evt. økonomisk råderum i 2032 bruges på bedre velfærd eller på at sænke skattetrykket for at forbedre konkurrenceevnen? - er der gået Facebook i arbejdstiden hvorfor har vi så lav produktivitetsvækst, og hvad skal vi gøre ved det? - hvordan sikrer vi, at så mange som muligt får en uddannelse og udnytter deres muligheder og kompetencer bedst? - skal vi fortsat fastholde vores uddannelsesstøtte, som den er i dag, eller skal vi reformere SU en? 6

7 Hvordan skaber vi vækst, der ikke går ud over klimaet og miljøet? En ting er, at vi alle sammen skal bidrage og arbejde mere. Noget andet er, at vi skal bidrage på den rigtige måde. Vi skal udvikle os og skabe vækst på en bæredygtig og fremtidsholdbar måde en måde, som vi kan konkurrere på over mange år og i resten af verden. Danmark bør være et foregangsland, hvor vækst, udvikling og bæredygtighed går hånd i hånd. Både hvad angår miljøet, klimaet og den enkelte borger. Socialdemokraterne har ambitiøse mål for den danske indsats mod klimaforandringer og for miljøbeskyttelsen. Vi har som mål at omstille det danske energi- og transportsystem fuldstændig til vedvarende energi i Hvis det mål skal nås, skal næsten al el og varme i 2032 komme fra vedvarende energi, så det stort set kun vil være i transportsektoren, at vi fortsat bruger fossile brændsler. Det er ambitiøse mål. Men alternativet er at fortsætte vores afhængighed af de fossile brændsler, som der vil være stadig større efterspørgsel efter. I 2030 vil 2/3 af hele verdens middelklasse bo i Kina. Disse mennesker ønsker og vil have råd til det samme som middelklassen i Vesten: store opvarmede huse, en eller to biler, køleskabe, vaskemaskiner, tørretumblere og rejser sydpå om vinteren. Det kræver alt sammen energi kolossale mængder energi. Og derfor er der ingen tvivl om, at fossile brændstoffer i 2032 vil være en ekstrem knap ressource. Derfor skal vi begynde omstillingen. Det er en omstilling med forretningsmuligheder. Hvis vi går forrest, lægger vi grundstenen til mange nye danske virksomheder, der kan sælge de løsninger, som virker i Danmark, til resten af verden. Det er sket før. Mange store danske virksomheder er vokset store netop i Danmark, fordi vi var blandt de første, der startede med at købe vindmøller, termostater, termoruder, isolering, rensning af vand og meget andet. Virksomheder som Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool kan bl.a. takke en tidlig dansk indsats for energieffektivitet for deres succes. Siden fik mange flere lande nemlig det samme behov for at effektivisere, og de danske virksomheder kunne vokse sig til store internationale virksomheder. Udviklingen skete ikke, fordi velfærdssamfundet udvalgte bestemte virksomheder og gav dem tilskud, men fordi vi gik forrest med regler for energiforbruget i huse, krav til spildevandsrensning, investeringer i vedvarende energi og så videre, som betød, at løsningerne blev udviklet i Danmark. Spørgsmål til diskussion - Kan vi arbejde for mere vækst, mere offentligt og privat forbrug, og samtidig skabe et bæredygtigt samfund? - Hvad vælger vi, hvis vi bliver nødt til at vælge mellem vækst og bæredygtighed? - Hvordan skal Danmarks energisystem se ud i 2032? - Har energitunge virksomheder en fremtid i Danmark i 2032? 7

8 Hvordan bidrager de nye danskere til vækst og beskæftigelse? Danmark har gennem de sidste mange år udviklet sig til at blive et mangfoldigt og multietnisk samfund. Indvandrere fra mange dele af verden er kommet til vores land og er blevet en del af vores samfund. I dag lever vi side om side, mange forskellige mennesker, med forskellige baggrunde, nationaliteter og oprindelser. Det byder på nye udfordringer og på store muligheder. Hvis de, der kommer til vores land, uddanner sig og kommer i arbejde, kan de være et bidrag til vores vækst og sikre højere beskæftigelse, men hvis de går arbejdsløse eller kommer på førtidspension, vil de være en økonomisk belastning. Andelen af unge indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der tager en uddannelse, er stigende, og andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i beskæftigelse, er stigende, set over en længere periode. Alligevel er der stadig stor forskel på unge med dansk oprindelse og unge med ikke-vestlig baggrund i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Indvandrere i den arbejdsdygtige alder er stadig langt oftere på overførselsindkomst, end personer med dansk oprindelse. Særligt i gruppen af kontanthjælpsmodtagere er der mange indvandrere med ikke-vestlig baggrund. De økonomiske gevinster er enorme, hvis indvandrere var i arbejde lige så ofte som personer med dansk oprindelse. Forskellige undersøgelser peger på en gevinst til statskassen på mellem 16 og 22 mia. kr. om året. En indsats, der fremmer indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet yderligere, eksempelvis gennem uddannelse, ville derfor kunne give en stor menneskelig og økonomisk gevinst. Det vil kunne yde et stort bidrag til at løse de økonomiske udfordringer i Indvandring til Danmark Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca personer siden Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap personer i perioden fra 1980 til Den 1. januar 2011 udgjorde indvandrere og efterkommere i alt 10,1 pct. af befolkningen i Danmark. Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose forventes det, at hele Danmarks befolkning vil vokse fra 5,5 mio. mennesker i 2010 til 5,9 mio. mennesker i Danmarks Statistik skønner, at andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den samlede befolkning vil stige fra 6,6 pct. i 2010 til 7,6 pct. i 2020 og 8,7 pct. i Andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den samlede befolkning forventes at stige fra 3,2 pct. i 2010 til 3,7 pct. i 2020 og 4,6 pct. i Spørgsmål til diskussion - hvordan får vi flere indvandrere og efterkommere af indvandrere i arbejde? - hvordan sikrer vi, at så mange indvandrere og deres efterkommere som muligt får en uddannelse og udnytter deres evner bedst? - hvordan bekæmper vi tendenserne til, at der opstår parallelsamfund, hvor det er normen ikke at arbejde, og hvor der skabes grobund for kriminalitet? - hvordan kan Danmark være et godt sted at rejse hen og arbejde for eksempelvis læger eller ingeniører fra andre lande? Har du lyst til at deltage i debatten om fremtidens udfordringer? Så skriv til Se mere på danmark2032.dk Socialdemokraterne, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C, socialdemokraterne.dk Socialdemokraterne, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C. socialdemokraterne.dk

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

af mange sygdomme er blevet bedre, men også dyrere. Den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2032.

af mange sygdomme er blevet bedre, men også dyrere. Den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2032. Prioriteringer på velfærdsområdet Danmark herfra til år 2032 Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 1. 39 mia. kr. mere til offentligt forbrug frem mod 2020 2. Løft i offentlig beskæftigelse med regeringens politik 3. Fordeling af 39 mia. kr. i 2016-2020 på prioritetsområder

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere