THE SAGA OF BIORN HVAD SKER DER EFTER DØDEN?

Transkript

1 THE SAGA OF BIORN PUNKT 1 Se filmen PUNKT 2 Tal om filmen ud fra de medfølgende spørgsmål PUNKT 3 Læs om vikingerne og deres syn på døden PUNKT 4 Gå tilbage og kig på filmen igen ud fra de ting, I har læst. The Saga of Biorn, 2011, The Animation Workshop Side 1 af 7

2 TIL PUNKT 2 Spørgsmål til filmen Hvad handler filmen om? Lav en brainstorm i gruppen over tre ting, filmen får dig/jer til at tænke over. Sæt fokus på vikingen Biorn Vikingen Biorn er hovedpersonen. Beskriv, hvad han ønsker at opnå, og hvad han skal gøre for at opnå det. Hvad sker der til sidst i filmen? Hvorfor sker det? Hvad betyder det for Biorn? Skriv jeres tanker ned. Side 2 af 7

3 TIL PUNKT 3 VIKINGERNE OG DØDEN The Saga of Biorn viser, hvordan menneskers forestillinger om døden er forskellige alt efter hvilken tid, religion og kultur man lever i: Vikingen Biorn lever i overgangstiden mellem den gamle nordiske vikingekultur og religion og den kristne. Religionsskiftet fandt sted i Danmark, Norge og Sverige fra tallet og det medførte store ændringer i, hvordan man så på livet og døden. De levende og de døde Selvom vikingetiden sluttede for godt 800 år siden, ved vi i dag en del om vikingernes religion, begravelsesritualer og syn på døden: For vikingerne var døden til stede i det daglige liv. Døden blev ikke set som afslutningen på tilværelsen, snarere som begyndelsen på en ny. Selvom der var en klar grænse mellem livet før og efter døden, var der stadig kontakt imellem de to tilværelser. For de levende var det vigtigt, at der var et godt forhold mellem dem. De døde blev behandlet med stor respekt og blev fortsat regnet som vigtige medlemmer af slægten. De dødes gravfred måtte ikke forstyrres for meget. Skete det blev barrieren mellem de dødes og de levendes riger forstyrret, og det kunne medføre uro og uorden i de levendes verden. Vikingernes dødsriger Som det fremgår af The Saga of Biorn havde vikingerne to forskellige forestillinger om, hvad der skete efter døden. Hvor du havnede kom an på, hvordan du døde: Valhal var krigsguden Odins bolig i gudernes verden Asgård. Her boede også Einherjerne, de vikinger der døde ærefuldt i kamp. Val betyder kampplads eller slagne og Valhal var altså de døde krigeres dødsrige. Et liv i Valhal betød et liv efter døden med fest og ballade, kamptræning og slagsmål. Det var Einherjernes opgave at kæmpe med guderne ved Ragnarok, den nordiske mytologis betegnelse for verdens undergang, og de måtte derfor holde deres kampform i top. I direkte modsætning til Valhal, var dødsriget Helheim. Hvor Valhal var Odins bolig, var Helheim gudinden Hels bolig: Et mørkt, koldt og fugtigt sted langt fra Valhals fest og ballade. Hertil kom de mennesker og guder, der ikke døde i kamp. At dø en stille død var derfor det værste, der kunne ske for en ægte viking. At lide strådøden kaldte man det, hvis man døde af alderdom eller sygdom i sin seng. Det var krigerens største frygt, for det betød direkte adgang til et kedeligt efterliv. Side 3 af 7

4 TIL PUNKT 3 Livet efter døden i de store verdensreligioner Religionerne har forskellige svar på spørgsmålet om livet efter døden, men er enige om, at svaret har betydning for det nuværende liv De store verdensreligioner giver alle et svar på spørgsmålet om, hvad der venter mennesker efter døden. Selvom svarene kan være meget forskellige, er der én fælles grundopfattelse: Det, der sker med mennesker efter døden, har central betydning for livet før døden. Hvad enten man taler om reinkarnation, paradis eller karma-forestillinger kaster spørgsmålet lys på det nuværende liv, fastslår cand. theol. og lektor ved Syddansk Universitet Knud Rendtorff, der sammen med Ida Auken har redigeret bogen "Livet efter døden i de store verdensreligioner". [ ] Forestillingerne om efterlivet i de enkelte religioner er ofte sammenflettede med begreber og tankesystemer fra andre religioner og inspireret af historiske begivenheder. For eksempel er kristendom og islam langt hen ad vejen inspireret af jødedommen. De genbruger, udvider og varierer jødedommens forestillinger om belønning og afstraffelse efter døden, de dødes opstandelse og den store dommedag. De tre religioner følges ad i middelalderen med meget håndfaste forestillinger om Himmel og Helvede. Men trods markante ligheder er der store forskelle, understreger Knud Rendtorff. Spørgsmålet om livet efter døden har også været brugt som et religiøst og politisk magtmiddel i forskellige religioner. Fordringerne her i livet kan gøres absolutte ved at henvise til livet efter døden. Det har mange ledende klasser i historiens løb både præsteskabet og de herskende politikere benyttet sig af og brugt til at styre befolkningen. I dag er det karakteristisk, at mange forskellige forestillinger om døden fra forskellige religiøse traditioner kan leve side om side, også i den samme person, siger Knud Rendtorff. Side 4 af 7

5 Her er et overblik over hvad de fem verdensreligioner mener om livet efter døden: De kristne bekender sig til håbet om de dødes opstandelse og troen på et evigt liv i en paradisisk idealtilstand for de frelste og evig fortabelse for synderne. Koranen beskriver et paradis for dem, der har gjort sig fortjent ved at leve efter Allahs bestemmelser, og et helvede for de vantro. I jødedommen er fokus på jordelivet. Den troende skal leve efter loven, som den er nedfældet i Mosebøgerne. Det den troende stræber efter er det evige liv hos Gud. Buddhister håber på at slippe ud af genfødslens evige kredsløb og opnå Buddha-tilstand og sidenhen opløses i Nirvana, som er en frigørelse fra livet. I hinduismen er reinkarnationer en vej til renselse af den enkelte sjæl, der til sidst kan forenes med verdensaltet. Spørgsmål til PUNKT 3 Hvorfor tror I, at man i Vikingetiden havde to forestillinger om livet efter døden Valhal og Helheim? Sammenlign Biorns opfattelse af Helheim med de kristne nonners opfattelse af Himmelen. Diskutér: Hvad tror I der sker efter døden? Er der ligheder/forskelle mellem opfattelsen af livet efter døden i de store verdensreligioner? Hvorfor tror I, at Biorn bliver så ulykkelig over at havne i den kristne himmel og ikke i Valhal? Side 5 af 7

6 PUNKT 4 Hvad er det, der sker, da nonnerne sætter et kors på Biorns grav? a. Porten til dødsriget Imens hjulet drejer fra Valhals porte til den kristne himmelport, kører det forbi flere andre porte. Hvad tror I, at disse porte repræsenterer? Og hvor fører de hen? Billeder fra The Saga of Biorn 2011, The Animation Workshop. Side 6 af 7

7 b. Symboler i filmen Da nonnerne begraver Biorn sætter de et kors på hans grav. Korset er det vigtigste kristne symbol, og korset får porten til Valhal til at smække i for næsen af Biorn. For kristne er korset symbolet på, at Jesus, som det fortælles i Bibelen lod sig korsfæste for at betale straffen for menneskets synder. Kristendommen bygger på troen på, at Jesus efter korsfæstelsen stod op af graven og herefter steg til himmels. Jesus besejrede dermed døden ikke så mennesket ikke skal dø, men så det også skal genopstå fra de døde, når Jesus en gang kommer igen. Dét kaldes kristendommens opstandelseshåb. Selv bærer Biorn et andet symbol. Symbolet ses også på himmelen, da han dør: Biorns symbol kaldes Odins knude, Valknuden eller De kæmpendes knude. Det er et vikingesymbol for Valhal. Ved at bære det, viser Biorn, at han tilhører den gamle nordiske religion. Overvej Er det den dødes personlige overbevisning eller begravelsesritualets religiøse/kulturelle oprindelse, der bestemmer, hvilket efterliv man får? The Saga of Biorn The Animation Workshop, 2011 Udviklet af: Frederik Valentin Bjerre-Poulensen, Daniel Dion Christensen, Jonas Doctor, Jonas Georgakakis, Jesper aagaard jensen, Benjamin Juel Kousholt, Mads Lundgård, Steffen Lyhne, Pernille ørum-nielsen Bachelor-projekt fra Animation Workshop Side 7 af 7