DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno

2 DEN NY VERDEN 2008:3 Kolofon Faglig redaktion på dette nummer: Lars Engberg-Pedersen Ansvarshavende redaktør: Jesper Linell Layout: Allan Lind Jørgensen Omslag: Per Marquard Otzen: Sisyfos Tryk: Handy-Print A/S, Skive Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Strandgade København K Tlf Fax ISSN ISBN: Salg: Den Ny Verden udkommer med 4 numre i hver årgang. Abonnement koster 245 kr Enkeltnumre koster 85 kr Adresseændringer skal meddeles til 2

3 Indhold Lars Engberg-Pedersen Introduktion år frem i tiden Fremtiden er en underlig størrelse, fordi det eneste vi ved om den er, at den er uforudsigelig. For såvel mennesker, samfund som verden har uforudsete begivenheder utallige gange slået benene væk under forventningerne til fremtiden. Den introducerende artikel diskuterer, hvorfor det overhovedet er værd at tænke på fremtiden og hvordan dette nummer af Den Ny Verden forsøger at håndtere den uforudsigelige fremtid. Lars Engberg-Pedersen Internationalt udviklingssamarbejde i Nogle udfordringer og tre scenarier Hvordan vil det internationale udviklingssamarbejde udvikle sig i årene fremover og hvilke udfordringer står det overfor? Artiklen tager fat på disse spørgsmål og argumenterer for, at udviklingssamarbejdet går en vanskelig tid i møde, fordi det i stigende grad står over for problemer, som bistandsorganisationer og modtagerlande ikke selv kan løse. Der er behov for grundlæggende ændringer i det internationale samarbejde mellem verdens nationer, før udviklingssamarbejdet kan se mere lyst på fremtiden. Jeffrey Herbst og Greg Mills Afrika i Tre scenarier for fremtiden Artiklen identificerer tre scenarier for Afrika i 2020: Et hvor Afrika tager ansvaret, et hvor kontinentet ligger på hjul og endelig et kludetæppe, hvor nogle lande går foran, og andre sakker agterud. Analysen fokuserer først på drivkræfter: De kræfter der vil drive forandringer frem generelt i Afrika. Derefter præsenterer den de tre scenarier og endelig diskuterer den forskellige faktorer, der sandsynligvis vil øve indflydelse på, hvilket scenarie der bedst beskriver Afrikas fremtid. Det konkluderes, at indre reformer, der bryder afgørende med den sædvanlige politik, vil være en afgørende betingelse for, om Afrika tager ansvaret. DEN NY VERDEN 2008:3 Indhold 3

4 DEN NY VERDEN 2008:3 Indhold Troels Stru Smith Diversitet og selvbestemmelse. Tanker om det gode liv som grundlag for fremtidens udviklingsbistand Økonomiske succeskriterier har været stort set enerådende i vurderinger af effekten af ulandsbistand. Men der er en stigende erkendelse af, hvor mange forskellige faktorer der spiller ind på det gode liv. Hvordan påvirkes fremtidens ulandsbistand af denne erkendelse? Artiklen undersøger, hvilke muligheder der er for at udvikle et udviklingssamarbejde med mere diversitet og selvbestemmelse, og den viser at der ligger brugbare ideer gemt i en filosofisk tankegang, som går helt tilbage til antikken. Neil Webster Institutionel samfundsudvikling eller direkte støtte til de fattige Der findes to grundlæggende forskellige forståelser af, hvordan udvikling skabes. Den ene argumenterer for at man gennem de rette politikker kan skabe gunstige rammer for menneskers og samfunds udvikling. Den anden peger på at udvikling kun finder sted, hvis de, der skal og vil udvikles, selv kræver det. Udvikling kan i denne forståelse ikke skabes oppefra eller udefra. Såkaldte pengeoverførselsprogrammer, der har spredt sig fra Latinamerika til Afrika og Asien, baserer sig på denne filosofi ved på bestemte betingelser målrettet at overføre penge til fattige mennesker. Spørgsmålet er hvad disse programmer kan bidrage med. Lindsay Whitfield Ejerskab eller ej. Om forholdet mellem bistandsdonorer og -modtagere Paris-erklæringen om bistandseffektivitet har som et centralt element ideen om et lands ejerskab til sin egen udvikling. Erklæringen har som mål at ændre situationen i de mange bistandsafhængige afrikanske lande, hvor donorerne dominerer beslutningstagningen om, hvilken politik der føres, hvordan hjælpen anvendes, og hvilke betingelser der er knyttet til den. Denne artikel vurderer de seneste års bistandsreformers virkning med hensyn til at etablere dette ejerskab. Birgitte Mossin Migration og udvikling et mantra på vej ud? Migration og migranters pengeoverførsler til deres oprindelseslande har i de senere år været genstand for stor og til tider euforisk opmærksomhed. Nedgangen i overførslerne som følge af finanskrisen vil måske føre til en mere realistisk tilgang til migration og udvikling. På lidt længere sigt kan det tænkes, at den demografiske udvikling i rige

5 lande vil skabe et så stort behov for arbejdskraft, at beskæftigelses- og udviklingspolitikker tænkes sammen, således at migration bliver et konstruktivt bidrag til udviklingen i både rige og fattige lande Peter Kragelund Penge til udvikling Der findes i dag en række innovative forslag til at finansiere udvikling. De kan groft inddeles i forslag, som bruger allerede eksisterende midler på en ny måde og forslag, der søger at skaffe nye midler til udvikling. Desværre ser det ud til, at det er lettere at gennemføre førstnævnte end sidstnævnte, om end den nuværende finansielle krise har sat gang i debatten på ny. Denne artikel belyser nogle af de vigtigste forslag og vurderer deres fordele og ulemper. Den konkluderer, at de eksisterende forslag hverken indeholder nye midler eller har fokus på udvikling og at de ikke er bæredygtige. Carsten Staur Globalt samarbejde frem mod 2020 I de kommende år må forventes øget fokus på legitimiteten både i de finansielle institutioner (IMF og Verdensbanken etc.), i FN-systemet og i FN s Sikkerhedsråd. De eksisterende globale organisationer skal håndtere denne udfordring, samtidig med at de udfordres af en række uformelle fora med mere begrænset deltagelse (G8+5, G20 m.fl.). Behovet for reelt globale løsninger på globale problemer gør dog, at systemet vil overleve, forudsat at der er villighed til at gennemføre de nødvendige reformer og fokusere på effektivitet og resultater i det internationale samarbejde. Sven Grimm og Erik Lundsgaarde Det europæiske udviklingssamarbejdes fremtid. Frem mod globale løsninger eller tilbage til en nicherolle i 2020? Artiklen diskuterer fremtidsudsigterne for Det Europæiske Udviklingssamarbejde. Forfatterne hævder, at den måde EU s politik for global udvikling vil se ud på i fremtiden, vil afhænge af, hvordan organisationen klarer to centrale udfordringer. Den første udfordring knytter sig til den ændrede politiske dynamik inden for et udvidet EU og til behovet for at tilpasse sig til et uensartet sæt præferencer vedrørende prioriteter i udviklingspolitikken. Den anden udfordring stammer fra eksterne omgivelser under udvikling, karakteriseret af et voksende eftertryk på globale offentlige goder og af en mangedobling af globale udviklingsspillere. Medens begge disse udfordringer lægger pres på en eksisterende europæiske konsensus om udvikling, så giver de også en tilskyndelse til styrket koordination i den udviklingspolitiske sfære på europæisk niveau. DEN NY VERDEN 2008:3 Indhold 5

6 DEN NY VERDEN 2008:3 Indhold Lars Engberg-Pedersen Dansk udviklingsbistand anno 2020 Dansk udviklingsbistand roses ofte. I forhold til mange andre donorers bistand fremstår den som velforankret i samfundet og i høj grad fattigdomsorienteret. Den har dog også sine svagheder, der hæmmer den i at finde gode svar på de udfordringer, som udviklingssamarbej det står overfor. For udviklingsbistanden spiller forandringerne i verdensordnen en afgørende rolle. Da meget peger i retning af en mere sammensat verdensorden, hvor opdelingen i rige donorlande og fattige modtagerlande opblødes, vil den danske bistand måske undergå flere ændringer frem mod 2020, end den har gjort de seneste 20 år. Stig Jensen Boganmeldelse. Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? Anmeldelse af Klaus Winkels bog Hvorfor er det så svært for Afrika udgivet af Geograf-forlaget og Mellemfolkeligt Samvirke, København

7 Lars Engberg-Pedersen Introduktion år frem i tiden Det er svært at spå, især om fremtiden! Spådomme har det med at blive gjort til skamme. Verden er uforudsigelig, og det eneste man kan være nogenlunde sikker på med hensyn til fremtiden er, at vi ikke kender den. Firkantede udtalelser om, hvordan tingene vil se ud om få eller flere år, har sjældent den store berettigelse, og de kan i sig selv være anledning til, at udviklingen går i en anden retning. Når investorer f.eks. løber efter bestemte aktieanalytikeres optimistiske forudsigelser, kan det som bekendt føre til de helt store sammenbrud. Hvis fremtiden er så uforudsigelig, hvorfor skal man så overhovedet bruge tid på den? Det er der især to grunde til. For det første vil en vis forberedelse af det uforudsigelige være bedre end ingen forberedelse. Specielt kan det være givtigt at overveje alternative udviklinger, så man er beredt på lidt af hvert, selv om fremtiden vil vise sig at være helt anderledes. Spørgsmålet bliver mere kompliceret, hvis overvejelsen og forberedelsen af forskellige mulige udviklinger har store omkostninger, for da må man på et tidligt tidspunkt forsøge at vurdere, om udbyttet ved fremtidsstudierne kan stå mål med omkostningerne. For det andet og mere vigtigt i nærværende sammenhæng giver overvejelser om fremtiden mulighed for at se nutiden i et nyt lys. Der kan nogle gange være en tendens til at se nutiden som uafvendelig, hvilket lukker af for alternativ tænkning. Tingenes tilstand opfattes som nødvendig og ikke som et resultat af bestemte historiske valg, handlinger og hændelser, der kunne være forløbet på en anden måde. Ved at forholde sig til fremtiden, forsøge at begribe forskellige mulige udviklingsforløb og anerkende uforudsigeligheden bliver tilfældigheden af nutiden mere åbenbar. Tingenes tilstand kunne have været en anden, hvilket imidlertid ikke udstikker nogen garanti for, at man gennem politisk styring kan sikre en bestemt fremtid. Dels er der som altid politiske interesser i status quo, dels kan selv den bedste politiske styring let blive væltet over ende af uforudsete hændelser. DEN NY VERDEN 2008:3 Introduktion 7

8 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 8 Dette nummer af Den Ny Verden behandler udviklingssamarbejdet frem til De 11 år giver et mellemlangt perspektiv, der således går ud over de umiddelbare udfordringer og afgrænser sig fra det meget langsigtede. Perspektivet er valgt dels for at komme ud over de standende diskussioner af den nuværende bistand og skabe plads til nye tanker og ideer, dels for at undgå den store usikkerhed, der er forbundet med årige fremtidsudsigter. Principielt er et langsigtet perspektiv næppe mere usikkert end et kortsigtet, men det langsigtede appellerer mindre til politisk handling end den fremtid, der står for døren. Kigger man 11 år tilbage i tiden, så verden anderledes, men ikke fuldstændigt anderledes, ud var før bevidstheden om klimaforandringerne bredte sig, før globale fødevare- og finanskriser, før d. 11. september og før krigene i Irak og Afghanistan. Det var også før 2015-målene blev vedtaget af FN s generalforsamling, før Kina dukkede op med styrke på den bistandspolitiske scene, og før Paris-erklæringen søgte at skabe en vis organisering af det internationale udviklingssamarbejde. Omvendt var det et godt stykke tid efter den kolde krigs afslutning, det var efter den asiatiske finanskrise, efter folkedrabet i Rwanda og efter Brundtland-rapporten. Det var også efter at demokratiske institutioner var blevet etableret i langt de fleste lande i Afrika, efter at kritikken af strukturtilpasningsprogrammerne og frustrationen over ineffektiviteten af bistandsbetingelser havde bredt sig, og efter at dansk bistand blev samlet på et antal programsamarbejdslande og koncentreret om sektorprogrammer. Med andre ord er der sket meget de sidste 11 år, men der er også mange forhold, der var veletablerede dengang og som fortsat påvirker dagligdagen for udviklingssamarbejdet i dag. Det er således muligt, at 2020 vil være karakteriseret ved den samme blanding af nyt og gammelt, men det er også muligt at perioden frem til det år bliver kendetegnet ved turbulente forandringer som perioden eller ved relativt rolig progression som perioden Sidstnævnte synes dog ikke så oplagt i lyset af de talrige globale kriser, der kendetegner disse år, og det er også en grund til at det synes passende at diskutere fremtidens udviklingsbistand. Det skal også nævnes, at diskussionerne af, hvorvidt udviklingsbistanden er hensigtsmæssig og effektiv, så sandelig ikke er taget af i de senere år. Blandt økonomer har der i længere tid standet en diskussion om, hvordan bistand kan kædes sammen med økonomisk vækst. Har bistand en positiv eller sågar en negativ virkning på vækst? Denne diskussion føres på basis af store mængder data fra forskellige lande, og den fører næppe til enighed i hvert fald ikke på kort sigt. Samtidig har kritiske røster stillet spørgsmålstegn ved de politiske og sociale konsekvenser af det internationale udviklingssamarbejde. Bistanden skaber apati, korruption, uansvarlighed, fremmedgørelse, osv. i modtagerlandene. Målet må derfor være, hedder det, at bistanden afskaffes så hurtigt som det kan lade sig gøre.

9 Dette nummer af Den Ny Verden diskuterer ikke i særligt høj grad, hvorvidt udviklingsbistanden er hensigtsmæssig. I stedet tages det som udgangspunkt, at udviklingssamarbejdet er kommet for at blive i hvert fald frem til Ikke desto mindre er det en vigtig pointe, at den nuværende organisering af udviklingssamarbejdet ikke behøver at være den eneste, endsige den mest hensigtsmæssige. Nummeret skulle gerne bidrage til at kaste lys over bestemte aspekter af bistanden og de forskellige mulige udviklinger, som fremtiden rummer. Derfor analyserer det også bistanden kritisk, for ikke alle scenarier for fremtiden vil komme fattige mennesker lige meget til gode. Emner, tendenser og faktorer Ambitionen i dette nummer er som antydet ikke at forsøge sig ud i mere eller mindre præcise forudsigelser af, hvordan verden ser ud i Dertil er samfundsudviklingen for kompleks og betydningen af pludseligt opståede, uforudsigelige begivenheder for stor. I stedet er tanken at gribe fat i en række emner, som man må formode vil spille en væsentlig rolle i årene fremover, og så analysere nuværende tendenser og diskutere væsentlige faktorer, der kan tænkes at ville påvirke disse emners udvikling. Altså emner, tendenser og faktorer: Emnerne, som de forskellige artikler behandler, er udvalgt, fordi de har vist sig at være betydningsfulde og efter alt at dømme vil blive afgørende for, hvordan udviklingsbistanden ser ud i Udviklingsbistanden eller udviklingssamarbejdet, som det i en stadig mere integreret verden snarere bør kaldes, bliver behandlet i bred forstand. Der er ikke fokus på tekniske spørgsmål som generel budgetstøtte, teknisk bistand og bistandseffektivitet. Der er heller ikke sat spot på traditionelle bistandsemner som fattigdomsbekæmpelse, ligestilling og god regeringsførelse. I stedet er hensigten at diskutere mere principielle og overordnede spørgsmål om fremtidens udviklingssamarbejde (se nedenfor). De udvalgte emner dækker selvsagt ikke alle de temaer, som kan tænkes at påvirke udviklingsbistanden. I de senere år har der for eksempel været stor opmærksomhed omkring samspillet mellem udviklingsbistand og sikkerhedspolitik, og nogle vil mene, at bistanden i årene fremover i stigende grad vil blive underlagt andre interesser end de udviklingsmæssige. Forandringerne i sammensætningen af verdens økonomi vil efter al sandsynlighed også give nogle landes og regioners stemme større styrke i det internationale samarbejde, og det kan få stor betydning for udviklingssamarbejdet. Den virkelighed, som udviklingsbistanden står overfor, ændrer sig ligeledes og de såkaldt skrøbelige stater giver nye udfordringer, som bistanden må reagere på. Samtidig er der politiske og religiøse uenigheder landene DEN NY VERDEN 2008:3 Introduktion 9

10 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 10 imellem om, hvordan den ideelle samfundsudvikling ser ud, og disse uenigheders udvikling sætter bestemte rammer for det internationale udviklingssamarbejde. Man kan også forestille sig, at udviklingen af informations- og kommunikationsteknologier vil skabe nye muligheder, der radikalt ændrer betingelserne for udviklingsbistanden. Der er således mange emner af stor betydning, som dette nummer af Den Ny Verden ikke tager fat på. Tendenser tager de fleste artikler som et væsentligt udgangspunkt for at sige noget om fremtiden. Selv om historien sjældent gentager sig, leverer den det eneste tilgængelige datamateriale for overvejelser om fremtiden. Analyser af tidligere og nuværende udviklinger er derfor uomgængelige som grundlag for diskussionen af forandringerne frem mod Samtidig er det vigtigt ikke at forfalde til fremskrivninger af nuværende tendenser. Nogle tendenser er mere robuste og langtidsholdbare (f.eks. demografiske udviklinger) end andre (f.eks. økonomiske fremskrivninger), men på de fleste områder gør fremtidens grundlæggende uforudsigelighed fremskrivninger uinteressante. De kan lige såvel ramme ved siden af, som de kan ramme plet. Med faktorer tænkes der på strukturelle forhold, som det må formodes vil påvirke udviklingen, hvad angår et givent emne. Strukturer sætter rammerne for, hvad aktørerne på et bestemt område kan gøre. F.eks. vil udviklingsbistandens muligheder for at bekæmpe fattigdom i skrøbelige stater være afhængig af prisudviklingen på verdensmarkedet for en række produkter, som disse lande særligt eksporterer. Og bistandens muligheder for at bidrage til modtagerlandenes selvstændige udvikling afhænger meget af, om den finansieres over skattebilletten i rige lande eller på anden vis. Forskellige emner påvirkes af forskellige strukturelle forhold, så dette nummer anvender ikke bestemte faktorer på tværs af emnerne, der behandles. Derudover er de strukturelle forhold ikke bestemmende for udviklingen på de enkelte områder. Der kan opstå uforudsete begivenheder, som pludseligt ændrer vilkårene radikalt. Nye teknologiske landvindinger vil være afgørende for, hvordan den fremtidige knaphed på fossile brændstoffer vil opleves, og enhver krigerisk atomar eksplosion vil fundamentalt ændre fokus og alliancer i det internationale samarbejde. En væsentlig tradition inden for institutionel økonomi har lagt vægt på, at udviklingsprocesser er stiafhængige (path dependent), eksemplificeret ved tastaturets underlige organisering af bogstaverne. Til trods for at en omflytning af tasterne kunne føre til højere skrivehastighed, vil det næppe nogensinde ske, fordi omkostningen ved at skulle vænne sig til et nyt tastatur ville være enorm. Tilsvarende er argumentet, at verdens udvikling ikke ændres radikalt, men kun i små ryk, fordi alle mulige interesser, institutioner og relationer er så veletablerede.

11 På trods af dette arguments vægt vil det være naivt at undervurdere betydningen af pludseligt indtrufne begivenheder. Selv om Murens fald ikke ændrede alt, er situationen i de nye EU-medlemslande i dag radikalt forskellig fra 1980ernes Østeuropa. Terroranslagene fra 2001 og fremefter har ligeledes ændret mange landes indenrigs- og udenrigspolitikker, og senest har finanskrisen fremkaldt store ord om forandring og brud med fortiden, selv om det endnu er uvist, om ord og gerning hænger sammen. Artiklerne Nummerets artikler kan deles op i fire grupper: Den første beskriver mulige scenarier for udviklingen frem til Ideen er at lukke op for tænkningen om fremtiden ved at forestille sig radikalt forskellige udviklingsmønstre og ved at undersøge mønstrenes mulige virkning på udviklingssamarbejdet. Der er som nævnt ikke tale om forsøg på at forudsige fremtiden, men snarere om at vise at fremtiden indeholder forskellige mulige udviklinger og at disse i hvert fald i et vist omfang afhænger af de politiske valg, som nutidens ledere, organisationer og bevægelser træffer. De to artikler i denne gruppe behandler dels udviklingen af det internationale samarbejde i bred forstand, dels forskellige mulige udviklinger for landene på det afrikanske kontinent. Den anden gruppe artikler tager fat i tre fundamentale spørgsmål om udviklingssamarbejdet. Det første drejer sig om det gode liv, eller om hvad der skal være målet for udviklingssamarbejdet. Den anden fokuserer på to fundamentalt forskellige tilgange til fattigdomsbekæmpelse, mens den sidste diskuterer et emne, der har fået en central placering i nutidens udviklingsbistand, nemlig ejerskab. Artiklerne demonstrerer, at der kan være god brug for at gentænke disse spørgsmål, hvis fremtidens udviklingssamarbejde skal styrke sin betydning og relevans. Den tredje gruppe artikler koncentrerer sig om emner, der formodentlig vil påvirke udviklingssamarbejdet på grundlæggende vis. Det første emne er demografi og migration. Det andet handler om klima og udvikling, og det tredje er spørgsmålet om finansiering. Tendenser på disse emneområder og hvordan de håndteres vil utvivlsomt få indflydelse på, hvordan udviklingssamarbejdet udvikler sig. Særligt hvis det antages, at det internationale udviklingssamarbejde kun udvikler sig langsomt på egne præmisser, kan ændringer i kontekstuelle emner pludselig få store konsekvenser for samarbejdet. Den fjerde og sidste gruppe af artikler behandler bestemte aktører: De multilaterale institutioner, EU og Danmark. Artiklerne ser på de muligheder, begrænsninger og dilemmaer, som disse aktører står overfor. I alle tre artikler synes spændingsfeltet mellem behovet for internationalt DEN NY VERDEN 2008:3 Introduktion 11

12 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen samarbejde om internationale udfordringer og nationale hensyn at være en afgørende faktor, og hvordan dette spændingsfelt udvikler sig, kan således gå hen og få den største betydning for det internationale udviklingssamarbejde i Skulle man i nogle få vendinger forsøge at samle op på dette nummer af Den Ny Verden, er det næppe for meget at sige, at det internationale udviklingssamarbejdes fremtid går op ad bakke. Udfordringerne er enorme og voksende. Hvor samarbejdet hidtil har forladt sig på, at en kombination af gode viljer og kortsigtede interesser nok kunne bidrage til at bekæmpe verdens fattigdom, synes denne kombination i stigende grad at være én af barriererne. Udviklingssamarbejdet er præget af gode viljer uden tilstrækkeligt kendskab til de konkrete realiteter og af kortsigtede interesser, der trækker fokus og ressourcer væk fra de langsigtede udviklingsmål. Vedbliver samarbejdet at være forankret i denne virkelighed, er det tvivlsomt om det vil lykkes at løse udfordringerne, køre Sisyfos agterud og nå toppen af bjerget. I så tilfælde gives der måske ikke et internationalt udviklingssamarbejde i 2020, og man må i stedet sætte sin lid til at udvikling, velstand og det gode liv bliver resultatet af fattige menneskers egne anstrengelser. Og det er nok heller ikke det værste alternativ. Lars Engberg-Pedersen København, august

13 Lars Engberg-Pedersen Internationalt udviklingssamarbejde i 2020 Nogle udfordringer og tre scenarier Det internationale udviklingssamarbejde står i stigende grad over for en række udfordringer, som det har vanskeligt ved at håndtere. Disse udfordringer har donorlandene i et vist omfang forsøgt at tage fat om i forbindelse med Paris-erklæringen fra 2005 og den opfølgende dagsorden vedtaget i Accra i september Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt disse initiativer er tilstrækkelige til at tage hånd om udfordringerne, hvis målet med udviklingssamarbejdet er en effektiv indsats til bekæmpelse af fattigdom. Denne artikel baserer sig på en række antagelser. For det første forudsættes det, at målet med udviklingssamarbejdet er at bekæmpe fattigdom. Der kan være andre mere eller mindre legitime mål, men de behandles ikke her. For det andet tages det for givet, at udviklingsprocesser i meget, meget høj grad bør styres af dem, der gennemgår dem. Eksterne aktører kan godt spille en rolle, men den er begrænset og vil undergrave udviklingsprocessen, hvis den bliver dominerende. For det tredje antages det, at ingen af aktørerne i udviklingssamarbejdet deltager ud fra udelukkende altruistiske motiver altså ønsket om at hjælpe andre. Sådanne motiver har givetvis betydning, men de står aldrig alene. Særligt gælder det, at aktørernes motiver og interesser er påvirket af den sammenhæng, de opererer indenfor, og derfor er vedholdende altruisme utænkelig i sammenhænge, der er præget af andre dagsordner. Artiklen skitserer først nogle af de udfordringer, som udviklingssamarbejdet står overfor, og den diskuterer i hvor høj grad udviklingssamarbejdets aktører selv kan gøre noget ved problemerne. Argumentet er, at problemerne er af så fundamental karakter, at det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, for aktørerne selv at løse dem. Derefter præsenterer artiklen tre scenarier for udviklingen frem mod Scenarierne fokuserer på meget brede spørgsmål, fordi det er argumentet at udviklingssamarbejdets fremtid afhænger af udviklingen af det internationale politiske samarbejde i almindelighed. DEN NY VERDEN 2008:3 Internationalt udviklingssamarbejde i

14 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 14 Udfordringerne De fem udfordringer, der her tages op, har alle en længere historie. De er ikke dukket op ud af det blå i de senere år, men har på forskellige måder og til forskellige tider påvirket og vanskeliggjort udviklingssamarbejdet. Ikke desto mindre er det argumentet her, at de fem udfordringer i de senere år er blevet markant mere betydningsfulde og at de nu i høj grad vanskeliggør et effektivt udviklingssamarbejde. Samtidig forekommer det sandsynligt, at deres betydning snarere vil vokse end formindskes i de kommende år. Fragmentering af og vækst i antallet af donorer Antallet af donorer er støt stigende. Som et led i deres medlemskab af EU har de 12 nye øst- og sydeuropæiske medlemslande forpligtet sig til at opbygge et udviklingssamarbejde og sågar til at sætte en stigende andel af deres BNI af til det. Ud over disse 12 lande og de 22 traditionelle donorer, der er medlem af OECD s udviklingsorganisation (Development Assistance Committee, DAC), er der omkring 17 lande, der på forskellig vis har involveret sig i udviklingssamarbejdet som donorer (Kragelund 2008). Det drejer sig om fire OPEC-lande og derudover så forskellige lande som Island, Mexico, Tyrkiet, Cuba, Sydafrika og så Indien og Kina. Det er ikke mindst de to sidstnævnte, og i særlig grad Kina, der har påkaldt sig opmærksomhed på grund af de relativt store summer, som dette land er begyndt at anvende på formålet. Selv om det ikke er alle lande i denne gruppe, der har øget deres engagement i det internationale udviklingssamarbejde, er det markant, at alt i alt 51 lande i større eller mindre grad leverer udviklingsbistand. Og det er højst usandsynligt, at situationen fra 1990erne, hvor ca. 20 donorer stod for omkring 95 procent af al officiel bistand, vil genindfinde sig i de kommende år. Et andet markant fænomen, der karakteriserer de senere års udviklingssamarbejde, er fremkomsten af såkaldt vertikale fonde. Det er fonde, der arbejder globalt med et afgrænset udviklingsproblem, såsom udbygning af infrastruktur og udryddelse af bestemte sygdomme. Fondene finansieres typisk både af offentlige midler og af private bidragsydere. En af de mere kendte af slagsen er Den Globale Fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, som ifølge eget udsagn siden 2002 har givet tilsagn om ca. 80 mia. kroner til mere end 500 programmer i 140 lande. Med en sådan økonomisk tyngde bliver det selvsagt meget vigtigt, hvordan denne fond opererer sammenlignet med andre donorer, og hvordan den i sit arbejde indretter sig efter forskellige landes forskellige sundhedspolitikker. Fragmenteringen af udviklingssamarbejdet opstår dels, fordi det enkelte modtagerland forholder sig til stadigt flere donorer, dels fordi donorerne langt fra forfølger de samme politiske mål. Det er f.eks. blandt donorer en stor bekymring, at Kina ikke lægger særlig vægt på menneskerettighederne i deres udviklingssamarbejde, men også blandt de traditionelle

15 donorlande er der ofte betydelig politisk uenighed om konkrete mål og midler. Set fra modtagernes synsvinkel skaber det selvfølgelig vanskeligheder, at donorerne forsøger at trække deres politikker i forskellige retninger. For det tredje er der med de vertikale fonde opstået en ny måde at levere bistand på. Den kombinerer projekttilgangens typiske fokus på et afgrænset emne med programtilgangens nationale bredde. For modtagerne er denne bistandsform svær at håndtere, fordi den tager enkeltsager ud af deres sammenhæng. Således kan aids-klinikker være veludstyrede, mens det almindelige sundhedssystem ikke kan levere de mest basale ydelser. Fokus på ejerskab Prioriteringerne i udviklingssamarbejdet skifter løbende. Selv om der kan være forskellige mindre gode grunde til det, er det også fornuftigt, at ny indsigt og forandrede vilkår fører til ændringer i samarbejdet. I de senere år har der bredt sig den erkendelse, at udvikling ikke kan skabes udefra. Hvis ikke regering, parlament og samfund bakker op om indsatserne, bliver målsætningerne aldrig nået. Derfor må donorerne holde igen med politiske betingelser for bistanden og med ønsker og krav til bistandens anvendelse. Det er imidlertid en kraftig udfordring for skatteyderfinansieret udviklingsbistand. Donorlandenes befolkninger har naturligt nok bestemte meninger om, hvad deres penge skal bruges til. Typisk ønsker de, at principper og værdier fra deres eget samfund prioriteres i udviklingssamarbejdet. Det kan føre til ganske omfattende strategier, politikker, principper og hensyn, som donororganisationerne er forpligtet til at gennemføre, og som er i direkte modstrid med målsætningen om at øge modtagernes kontrol over indsatserne. Langsigtet fattigdomsbekæmpelse Historisk har international udviklingsbistand været anvendt til at belønne støtter og overbevise tvivlere i det storpolitiske magtspil om venner og fjender. Siden den kolde krigs afslutning er fokus drejet i retning af lande, der efter donorernes opfattelse fører de rigtige politikker i forhold til såvel makroøkonomisk stabilisering og udvikling som demokrati og menneskerettigheder. I de senere år har sikkerhedspolitikken fået en stor rolle at spille, og det er blevet et udbredt synspunkt, at fattigdom og usikkerhed hænger sammen både lokalt og globalt. I 2005 gik knap en fjerdedel af den officielle internationale udviklingsbistand til Irak, Afghanistan og Pakistan. Det var et exceptionelt år, men det indikerer, at det internationale udviklingssamarbejde er stærkt påvirket af den sikkerhedspolitiske kontekst i disse år. Hvis det antages, at sikkerhedspolitikkens betydning ikke aftager på mellemlangt sigt, og at globale udfordringer (klimaforandringer, energiknaphed, migration, m.v.) kommer til at optage mange landes uden- DEN NY VERDEN 2008:3 Internationalt udviklingssamarbejde i

16 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 16 rigspolitikker, er der næppe tvivl om, at udviklingssamarbejdet og dets betydelige ressourcer også i årene fremover vil tiltrække andre interesser end den langsigtede fattigdomsbekæmpelse. Det hænger selvsagt sammen med, at det i bund og grund er et frivilligt anliggende for donorlandene, om og hvor meget de ønsker at engagere sig i udviklingssamarbejdet. Så længe frivilligheden karakteriserer udviklingsbistanden, er det selvfølgelig legitimt for donorerne at anvende pengene på andet end fattigdomsbekæmpelse. Betydningen af frivilligheden understreges af, at donorlandene sjældent opfylder deres gentagne løfter om øgede bevillinger. Selv inden for EU er det vanskeligt at få medlemslandene til at opfylde de i fællesskab vedtagne målsætninger for bistandens omfang. Alt i alt betyder det, at udviklingssamarbejdets fokus på langsigtet fattigdomsbekæmpelse er og fortsat vil være usikker. Globalt perspektiv Den forkætrede globalisering er ikke et nyt fænomen. Handelen gennem Sahara gjorde Timbuktu til en betydningsfuld handelsby i starten af 1500-tallet, og eksemplerne på hvordan den politiske og økonomiske udvikling i et land er påvirket af fænomener og udviklinger i andre lande er talrige. Ikke desto mindre er der de senere år opstået forskellige globale kriser, der rejser spørgsmålet, om betingelserne for udvikling har ændret sig kvalitativt. Verdensbanken vurderer, at mellem 100 og 200 millioner mennesker er kommet under fattigdomsgrænsen som følge af fødevarekrisen i , og de foreløbige vurderinger af finanskrisens effekter løber op mellem 55 og 90 millioner flere fattige i 2009 (Verdensbanken 2009). I betragtning af at klimaforandringerne allerede nu har forværret betingelserne for at drive landbrug i forskellige fattige lande, kan man også her forvente en stigning i antallet af fattige som følge af globale ændringer. Det internationale udviklingssamarbejde har hidtil været stærkt fokuseret på national og lokal udvikling. Udviklingen af strategier til bekæmpelse af fattigdom, programmer til styrkelse af forskellige sektorer, kapacitetsopbygning, demokratisering og forbedret regeringsførelse, osv. gennemføres helt overvejende inden for rammerne af enkelte nationalstater. Skønt en lille del af udviklingsbistanden finder vej til regionale initiativer, er der få eksplicitte forsøg på at lade udviklingssamarbejdet rette sig mod de globale processer. På et nationalt plan søger bistanden at stimulere f.eks. tilpasningen til klimaforandringerne, men de globale reaktioner på de globale kriser udspiller sig indtil videre i andre fora. Udviklingssamarbejdet er bygget op om nationale udviklingsprocesser, ikke om globale. Ulige udvikling Siden afslutningen af den kolde krig er gruppen af fattige lande blevet stadigt mere forskelligartet. Nogle lande har over de seneste år oplevet en ikke ubetydelig økonomisk vækst, mens andre er stagneret og nogle f.eks. Zimbabwe har været ramt af stor økonomisk tilba-

17 gegang. Tilsvarende spænder de politiske udviklinger i forskellige lande fra fredelige regimeskift baseret på så godt som frie og retfærdige valg over formelle demokratier uden folkelig indflydelse til decideret undertrykkelse af oppositioner og mindretal. Selv inden for det afrikanske kontinent kan man finde eksempler på alle typer udvikling, hvilket forklarer, at de udviklingsmæssige udfordringer skifter kolossalt fra land til land. Det internationale udviklingssamarbejde har imidlertid svært ved at håndtere alle disse forskelligheder. De fleste donorer sværger gerne til bestemte måder at organisere udviklingsbistanden på, og dem anvender de så med få tilpasninger i alle deres forskellige samarbejdslande. Donorerne har typisk også et sæt af prioriteter, hensyn og strategier, som de forfølger afhængigt af emnefeltet, men uafhængigt af landekonteksten. Til trods for en vis opmærksomhed om landenes forskelligheder f.eks. i diskussionen af de såkaldt skrøbelige stater og disse landes særlige udfordringer, er det i forbavsende grad de samme målsætninger og bistandsformer, der præger donorernes arbejde i forskellige lande. Hvad kan udviklingssamarbejdets aktører gøre ved udfordringerne? Set fra den enkelte donororganisations perspektiv er det ganske vanskeligt at gøre noget effektivt ved de fem nævnte udfordringer. Den kan ikke forhindre nye lande og organisationer i at påtage sig en donorrolle; den kan ikke ændre det skattefinansierede grundlag for bistanden; den kan og vil næppe ændre frivilligheden i udviklingssamarbejdet; den har få muligheder for at tage fat på de globale strukturer, hvilket kræver ændringer i donorlandene; og den har administrativt svært ved at håndtere meget forskellige samarbejder i forskellige lande. Modtagerlandenes regeringer har, jf. Lindsay Whitfields artikel, sjældent interesse i at ændre tingenes tilstand, og de har på individuel basis endnu færre muligheder end donorlandene for at reformere udviklingssamarbejdet. Kollektivt har en række donororganisationer og nogle modtagerlande med Paris-erklæringen og handlingsplanen fra Accra forsøgt at gøre noget ved fragmenteringen af donorsiden og behovet for ejerskab. Initiativerne er markante, fordi de lægger pres på donorerne. På ganske konkrete punkter skal de harmonisere deres tilgange og tilpasse deres politikker til modtagerlandenes. Det er nyt og indikerer en opmærksomhed om, at donorerne har deres andel af ansvaret for et effektivt udviklingssamarbejde. Det synes dog langt fra tilstrækkeligt, fordi initiativerne ikke forholder sig til grundvilkårene for udviklingssamarbejdet, nemlig at det er frivilligt og finansieret gennem nationale skatteindtægter. Det er således underlagt en demokratisk politisk proces i donorlandene, og i denne proces spiller fattigdomsbekæmpelse, ejerskab, m.v. kun en vis rolle. Der er andre DEN NY VERDEN 2008:3 Internationalt udviklingssamarbejde i

18 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 18 væsentlige interesser på spil, som trækker udviklingssamarbejdet væk fra dets overordnede målsætninger. Frivilligheden og finansieringen gennem nationale skatteindtægter vil således næppe blive ændret på initiativ af udviklingssamarbejdets aktører. Skal der ske ændringer af disse fundamentale vilkår for samarbejdet, kræver det en nyudvikling af det generelle samarbejde mellem klodens nationer. F.eks. kan man forestille sig, at en tvungen international finansiering af tilpasningen til klimaforandringerne kan være en murbrækker, der åbner op for nye finansieringsformer til bekæmpelse af fattigdom (se Peter Kragelunds artikel). Tre scenarier Scenarier er ikke forudsigelser af fremtiden eller fremskrivninger af nutiden. De er typisk beskrivelser af radikalt forskellige fremtidige situationer med det formål at stimulere debat og overvejelser om processer og initiativer i nutiden. Opstillingen af scenarier gribes ofte an på én af de tre følgende måder. For det første kan man skelne mellem gode, dårlige og middelmådige scenarier for det emne, man interesserer sig for. Det kan være hensigtsmæssigt dels for at diskutere, hvad der er godt og dårligt, dels for at identificere de initiativer, der leder mod de gode og væk fra de dårlige scenarier. For det andet kan man tage udgangspunkt i bestemte fænomener eller udviklinger og diskutere, hvad de betyder for ens emnefelt. Et godt eksempel på dette er de amerikanske efterretningstjenesters rapport om udviklingen frem mod 2025 (NIC 2008). Rapporten ser på verdens udvikling med udgangspunkt i fire scenarier, der hver behandler en markant problemstilling: nye økonomiers voksende politiske indflydelse på det globale plan, klimaforandringerne, kamp om naturressourcer og civilsamfundenes voksende betydning. For det tredje kan man identificere de centrale aktører og strukturer for ens emnefelt og så opstille scenarier, hvor disse aktører og strukturer interagerer på radikalt forskellige måder. Shell udgiver jævnligt analyser af fremtiden og ser i sin rapport fra 2005 (Shell 2005) på interaktionerne mellem stat, marked og civilsamfund. Det giver forskellige scenarier for, hvordan globaliseringen og forretningsmulighederne udvikler sig. De følgende tre scenarier er inspireret af sidstnævnte tilgang og beskriver en statslig, ikke-statslig og over-statslig verdensorden. Fremtiden ligger sikkert et eller andet sted imellem eller ved siden af disse scenarier, som jo på ingen måde tager højde for de uforudsete begivenheder, der vil forme udviklingen. Formålet med scenarierne er at diskutere, hvordan samarbejdet på internationalt plan kan udvikle sig og derigennem komme tættere på de betingelser, der synes afgørende for udviklingssamarbejdets fremtid.

19 En statslig verdensorden I dette scenarie er det nationalstaterne, der udgør den centrale politiske kraft i de internationale processer. Det er således konstellationen af nationale interesser, der er bestemmende for, hvordan de globale udfordringer håndteres. Er der enighed mellem staterne og særligt mellem de stærke stater, er sandsynligheden for handling stor, men det er typisk kortsigtede nationale interesser, der dominerer det internationale samarbejde, og derfor er omkostningstunge, langsigtede og fælles initiativer et særsyn. I dette scenarie er bevægelserne for solidaritet og internationalt samarbejde ikke stærke nok til at overbevise et flertal af vælgerne til at lægge pres på politikerne, der fokuserer på de umiddelbare udfordringer og det næste valg. De multilaterale organisationer har i denne verdensorden vanskeligt ved at levere overbevisende svar på de globale udfordringer. De lider under medlemslandenes forskellige interesser, manglende kapacitet og utilstrækkelig legitimitet, fordi deres beslutningsstrukturer ikke afspejler ændringerne i magtforholdene på den internationale scene (NIC 2008). Lande, der i kraft af stærk vækst får større international økonomisk og politisk tyngde, er derfor skeptiske over for de multilaterale organisationer. Regionale organisationer og grupper af lande med sammenfaldende interesser og vilkår tenderer til at vinde indflydelse på bekostning af de multilaterale organisationer. Det internationale udviklingssamarbejde vil lide under en sådan verdensorden. Kortsigtede nationale indenrigs- og udenrigspolitiske interesser vil dominere donorlandenes engagement, mens de modtagerlande, der på den ene eller anden måde kan gøre sig fri af bistanden, vil vælge at gøre det. De fattigste lande magter ikke at ændre udviklingssamarbejdet, som i det store hele vil forblive uændret. Da det stritter i alle retninger og ikke i sig selv kan løse problemerne i de vanskeligst stillede lande, vil resultaterne af samarbejdet være magre. En ikke-statslig verdensorden Her er hverken nationalstaterne eller de multilaterale organisationer i stand til at tage væsentlige globale initiativer. De internationale kriser skaber protektionisme, arbejdsløshed og nervøsitet, og politikerne har travlt med krisestyring, men kan ikke gøre meget og bliver på grund af svigtende opbakning stadigt mere populistiske og nationalt orienterede. De multilaterale organisationer paralyseres helt af manglen på internationalt orienteret lederskab. I den private sektor er der derimod stærke kræfter, der er bekymrede over manglen på politiske initiativer over for de globale udfordringer. Virksomhedsledere og investorer er optaget af at sikre langsigtede sociale og miljømæssige vilkår for økonomien; de er påvirket af den voksende gruppe af politiske forbrugere; og de oplever deres legitimi- DEN NY VERDEN 2008:3 Internationalt udviklingssamarbejde i

20 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 20 tet anfægtet af finansielle og økonomiske lykkeriddere, der forfølger eksorbitante kortsigtede profitter uden at kære sig om de langsigtede virkninger. Samtidig er voksende mindretal i befolkningerne voldsomt utilfredse med den politiske impotens og gør en dyd ud af et internationalt udsyn. De føler sig i stærk opposition til de nationalistiske befolkningsflertal, som politikerne orienterer sig efter, og de organiserer sig på tværs af landegrænser fortrinsvis om enkeltsager. Aktører i den private sektor og civilsamfundsorganisationer finder i dette scenarie sammen om at etablere standarder og adfærdskodekser, der til trods for deres ukoordinerede og temmelig forsøgsvise karakter udgør et vist svar på flere af de globale udfordringer. Styrken i initiativerne ligger dels i, at de er helt fri for nationale hensyn, dels i deres globale udbredelse. Det officielle udviklingssamarbejde bliver i dette scenarie en lus mellem to negle. På den ene side præger indenrigs- og udenrigspolitiske dagsordner i donorlandene samarbejdet i stadigt højere grad. Udvikling og fattigdomsbekæmpelse får således trangere kår. På den anden side udsættes samarbejdet for en voldsom kritik fra civilsamfundet og den private sektor, som dels er moralsk anfægtet af den voksende ulighed i verden og de rige landes passivitet, dels er bekymret over den stigende gensidige afhængighed, der nødvendiggør en mere balanceret global udvikling, hvis ikke også de rige lande skal løbe ind i forskellige former for krise. Den private sektor og civilsamfundet engagerer sig således mere i udviklingssamarbejdet, både kvantitativt og kvalitativt. Den officielle bistands andel af de samlede ressourceoverførsler til fattige lande går således fra ca. 15 procent i 2007 til 5 procent i dette scenarie, og de private investeringer tager i langt højere grad udviklingsmæssige hensyn. Faren er, at en bedrevidende og enkeltsagsorienteret tilgang kommer til at præge det uofficielle udviklingssamarbejde. En over-statslig verdensorden Her har de multilaterale organisationer opnået tilstrækkeligt med legitimitet og autoritet til at tage beslutninger og igangsætte aktiviteter med udgangspunkt i de globale udfordringer. Magtfulde landes nationale interesser spiller stadig en vigtig rolle, og der er langt fra tale om en egentlig global regeringsførelse. Ikke desto mindre har de forskellige eksterne farer i form af epidemier, klimaforandringer, sikkerhedstrusler, økonomiske kriser, osv. skabt befolkningsflertal for et stærkt internationalt samarbejde. Samtidig bliver stærke nationers nationale interesser mere sammenfaldende med menneskehedens kollektive behov. Der bliver således alt i alt mere plads til organisationer og politikere, der er interesseret i at fremme et forpligtende internationalt samarbejde på en lang række områder. I dette scenarie får den private sektor og civilsamfundet kun en marginalt større rolle at spille, men deres støtte er ikke uden betydning for de multilaterale organisationers muligheder.

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Modtagelse af regeringens kreditpakke ASE har spurgt 825 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder vedrørende deres kreditmuligheder og finansieringsforhold.

Læs mere

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1 OECD Journal on Development Development Co-operation - 2005 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 7 Issue 1 Summary in Danish OECD Journal om Udvikling

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere