DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno

2 DEN NY VERDEN 2008:3 Kolofon Faglig redaktion på dette nummer: Lars Engberg-Pedersen Ansvarshavende redaktør: Jesper Linell Layout: Allan Lind Jørgensen Omslag: Per Marquard Otzen: Sisyfos Tryk: Handy-Print A/S, Skive Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Strandgade København K Tlf Fax ISSN ISBN: Salg: Den Ny Verden udkommer med 4 numre i hver årgang. Abonnement koster 245 kr Enkeltnumre koster 85 kr Adresseændringer skal meddeles til 2

3 Indhold Lars Engberg-Pedersen Introduktion år frem i tiden Fremtiden er en underlig størrelse, fordi det eneste vi ved om den er, at den er uforudsigelig. For såvel mennesker, samfund som verden har uforudsete begivenheder utallige gange slået benene væk under forventningerne til fremtiden. Den introducerende artikel diskuterer, hvorfor det overhovedet er værd at tænke på fremtiden og hvordan dette nummer af Den Ny Verden forsøger at håndtere den uforudsigelige fremtid. Lars Engberg-Pedersen Internationalt udviklingssamarbejde i Nogle udfordringer og tre scenarier Hvordan vil det internationale udviklingssamarbejde udvikle sig i årene fremover og hvilke udfordringer står det overfor? Artiklen tager fat på disse spørgsmål og argumenterer for, at udviklingssamarbejdet går en vanskelig tid i møde, fordi det i stigende grad står over for problemer, som bistandsorganisationer og modtagerlande ikke selv kan løse. Der er behov for grundlæggende ændringer i det internationale samarbejde mellem verdens nationer, før udviklingssamarbejdet kan se mere lyst på fremtiden. Jeffrey Herbst og Greg Mills Afrika i Tre scenarier for fremtiden Artiklen identificerer tre scenarier for Afrika i 2020: Et hvor Afrika tager ansvaret, et hvor kontinentet ligger på hjul og endelig et kludetæppe, hvor nogle lande går foran, og andre sakker agterud. Analysen fokuserer først på drivkræfter: De kræfter der vil drive forandringer frem generelt i Afrika. Derefter præsenterer den de tre scenarier og endelig diskuterer den forskellige faktorer, der sandsynligvis vil øve indflydelse på, hvilket scenarie der bedst beskriver Afrikas fremtid. Det konkluderes, at indre reformer, der bryder afgørende med den sædvanlige politik, vil være en afgørende betingelse for, om Afrika tager ansvaret. DEN NY VERDEN 2008:3 Indhold 3

4 DEN NY VERDEN 2008:3 Indhold Troels Stru Smith Diversitet og selvbestemmelse. Tanker om det gode liv som grundlag for fremtidens udviklingsbistand Økonomiske succeskriterier har været stort set enerådende i vurderinger af effekten af ulandsbistand. Men der er en stigende erkendelse af, hvor mange forskellige faktorer der spiller ind på det gode liv. Hvordan påvirkes fremtidens ulandsbistand af denne erkendelse? Artiklen undersøger, hvilke muligheder der er for at udvikle et udviklingssamarbejde med mere diversitet og selvbestemmelse, og den viser at der ligger brugbare ideer gemt i en filosofisk tankegang, som går helt tilbage til antikken. Neil Webster Institutionel samfundsudvikling eller direkte støtte til de fattige Der findes to grundlæggende forskellige forståelser af, hvordan udvikling skabes. Den ene argumenterer for at man gennem de rette politikker kan skabe gunstige rammer for menneskers og samfunds udvikling. Den anden peger på at udvikling kun finder sted, hvis de, der skal og vil udvikles, selv kræver det. Udvikling kan i denne forståelse ikke skabes oppefra eller udefra. Såkaldte pengeoverførselsprogrammer, der har spredt sig fra Latinamerika til Afrika og Asien, baserer sig på denne filosofi ved på bestemte betingelser målrettet at overføre penge til fattige mennesker. Spørgsmålet er hvad disse programmer kan bidrage med. Lindsay Whitfield Ejerskab eller ej. Om forholdet mellem bistandsdonorer og -modtagere Paris-erklæringen om bistandseffektivitet har som et centralt element ideen om et lands ejerskab til sin egen udvikling. Erklæringen har som mål at ændre situationen i de mange bistandsafhængige afrikanske lande, hvor donorerne dominerer beslutningstagningen om, hvilken politik der føres, hvordan hjælpen anvendes, og hvilke betingelser der er knyttet til den. Denne artikel vurderer de seneste års bistandsreformers virkning med hensyn til at etablere dette ejerskab. Birgitte Mossin Migration og udvikling et mantra på vej ud? Migration og migranters pengeoverførsler til deres oprindelseslande har i de senere år været genstand for stor og til tider euforisk opmærksomhed. Nedgangen i overførslerne som følge af finanskrisen vil måske føre til en mere realistisk tilgang til migration og udvikling. På lidt længere sigt kan det tænkes, at den demografiske udvikling i rige

5 lande vil skabe et så stort behov for arbejdskraft, at beskæftigelses- og udviklingspolitikker tænkes sammen, således at migration bliver et konstruktivt bidrag til udviklingen i både rige og fattige lande Peter Kragelund Penge til udvikling Der findes i dag en række innovative forslag til at finansiere udvikling. De kan groft inddeles i forslag, som bruger allerede eksisterende midler på en ny måde og forslag, der søger at skaffe nye midler til udvikling. Desværre ser det ud til, at det er lettere at gennemføre førstnævnte end sidstnævnte, om end den nuværende finansielle krise har sat gang i debatten på ny. Denne artikel belyser nogle af de vigtigste forslag og vurderer deres fordele og ulemper. Den konkluderer, at de eksisterende forslag hverken indeholder nye midler eller har fokus på udvikling og at de ikke er bæredygtige. Carsten Staur Globalt samarbejde frem mod 2020 I de kommende år må forventes øget fokus på legitimiteten både i de finansielle institutioner (IMF og Verdensbanken etc.), i FN-systemet og i FN s Sikkerhedsråd. De eksisterende globale organisationer skal håndtere denne udfordring, samtidig med at de udfordres af en række uformelle fora med mere begrænset deltagelse (G8+5, G20 m.fl.). Behovet for reelt globale løsninger på globale problemer gør dog, at systemet vil overleve, forudsat at der er villighed til at gennemføre de nødvendige reformer og fokusere på effektivitet og resultater i det internationale samarbejde. Sven Grimm og Erik Lundsgaarde Det europæiske udviklingssamarbejdes fremtid. Frem mod globale løsninger eller tilbage til en nicherolle i 2020? Artiklen diskuterer fremtidsudsigterne for Det Europæiske Udviklingssamarbejde. Forfatterne hævder, at den måde EU s politik for global udvikling vil se ud på i fremtiden, vil afhænge af, hvordan organisationen klarer to centrale udfordringer. Den første udfordring knytter sig til den ændrede politiske dynamik inden for et udvidet EU og til behovet for at tilpasse sig til et uensartet sæt præferencer vedrørende prioriteter i udviklingspolitikken. Den anden udfordring stammer fra eksterne omgivelser under udvikling, karakteriseret af et voksende eftertryk på globale offentlige goder og af en mangedobling af globale udviklingsspillere. Medens begge disse udfordringer lægger pres på en eksisterende europæiske konsensus om udvikling, så giver de også en tilskyndelse til styrket koordination i den udviklingspolitiske sfære på europæisk niveau. DEN NY VERDEN 2008:3 Indhold 5

6 DEN NY VERDEN 2008:3 Indhold Lars Engberg-Pedersen Dansk udviklingsbistand anno 2020 Dansk udviklingsbistand roses ofte. I forhold til mange andre donorers bistand fremstår den som velforankret i samfundet og i høj grad fattigdomsorienteret. Den har dog også sine svagheder, der hæmmer den i at finde gode svar på de udfordringer, som udviklingssamarbej det står overfor. For udviklingsbistanden spiller forandringerne i verdensordnen en afgørende rolle. Da meget peger i retning af en mere sammensat verdensorden, hvor opdelingen i rige donorlande og fattige modtagerlande opblødes, vil den danske bistand måske undergå flere ændringer frem mod 2020, end den har gjort de seneste 20 år. Stig Jensen Boganmeldelse. Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? Anmeldelse af Klaus Winkels bog Hvorfor er det så svært for Afrika udgivet af Geograf-forlaget og Mellemfolkeligt Samvirke, København

7 Lars Engberg-Pedersen Introduktion år frem i tiden Det er svært at spå, især om fremtiden! Spådomme har det med at blive gjort til skamme. Verden er uforudsigelig, og det eneste man kan være nogenlunde sikker på med hensyn til fremtiden er, at vi ikke kender den. Firkantede udtalelser om, hvordan tingene vil se ud om få eller flere år, har sjældent den store berettigelse, og de kan i sig selv være anledning til, at udviklingen går i en anden retning. Når investorer f.eks. løber efter bestemte aktieanalytikeres optimistiske forudsigelser, kan det som bekendt føre til de helt store sammenbrud. Hvis fremtiden er så uforudsigelig, hvorfor skal man så overhovedet bruge tid på den? Det er der især to grunde til. For det første vil en vis forberedelse af det uforudsigelige være bedre end ingen forberedelse. Specielt kan det være givtigt at overveje alternative udviklinger, så man er beredt på lidt af hvert, selv om fremtiden vil vise sig at være helt anderledes. Spørgsmålet bliver mere kompliceret, hvis overvejelsen og forberedelsen af forskellige mulige udviklinger har store omkostninger, for da må man på et tidligt tidspunkt forsøge at vurdere, om udbyttet ved fremtidsstudierne kan stå mål med omkostningerne. For det andet og mere vigtigt i nærværende sammenhæng giver overvejelser om fremtiden mulighed for at se nutiden i et nyt lys. Der kan nogle gange være en tendens til at se nutiden som uafvendelig, hvilket lukker af for alternativ tænkning. Tingenes tilstand opfattes som nødvendig og ikke som et resultat af bestemte historiske valg, handlinger og hændelser, der kunne være forløbet på en anden måde. Ved at forholde sig til fremtiden, forsøge at begribe forskellige mulige udviklingsforløb og anerkende uforudsigeligheden bliver tilfældigheden af nutiden mere åbenbar. Tingenes tilstand kunne have været en anden, hvilket imidlertid ikke udstikker nogen garanti for, at man gennem politisk styring kan sikre en bestemt fremtid. Dels er der som altid politiske interesser i status quo, dels kan selv den bedste politiske styring let blive væltet over ende af uforudsete hændelser. DEN NY VERDEN 2008:3 Introduktion 7

8 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 8 Dette nummer af Den Ny Verden behandler udviklingssamarbejdet frem til De 11 år giver et mellemlangt perspektiv, der således går ud over de umiddelbare udfordringer og afgrænser sig fra det meget langsigtede. Perspektivet er valgt dels for at komme ud over de standende diskussioner af den nuværende bistand og skabe plads til nye tanker og ideer, dels for at undgå den store usikkerhed, der er forbundet med årige fremtidsudsigter. Principielt er et langsigtet perspektiv næppe mere usikkert end et kortsigtet, men det langsigtede appellerer mindre til politisk handling end den fremtid, der står for døren. Kigger man 11 år tilbage i tiden, så verden anderledes, men ikke fuldstændigt anderledes, ud var før bevidstheden om klimaforandringerne bredte sig, før globale fødevare- og finanskriser, før d. 11. september og før krigene i Irak og Afghanistan. Det var også før 2015-målene blev vedtaget af FN s generalforsamling, før Kina dukkede op med styrke på den bistandspolitiske scene, og før Paris-erklæringen søgte at skabe en vis organisering af det internationale udviklingssamarbejde. Omvendt var det et godt stykke tid efter den kolde krigs afslutning, det var efter den asiatiske finanskrise, efter folkedrabet i Rwanda og efter Brundtland-rapporten. Det var også efter at demokratiske institutioner var blevet etableret i langt de fleste lande i Afrika, efter at kritikken af strukturtilpasningsprogrammerne og frustrationen over ineffektiviteten af bistandsbetingelser havde bredt sig, og efter at dansk bistand blev samlet på et antal programsamarbejdslande og koncentreret om sektorprogrammer. Med andre ord er der sket meget de sidste 11 år, men der er også mange forhold, der var veletablerede dengang og som fortsat påvirker dagligdagen for udviklingssamarbejdet i dag. Det er således muligt, at 2020 vil være karakteriseret ved den samme blanding af nyt og gammelt, men det er også muligt at perioden frem til det år bliver kendetegnet ved turbulente forandringer som perioden eller ved relativt rolig progression som perioden Sidstnævnte synes dog ikke så oplagt i lyset af de talrige globale kriser, der kendetegner disse år, og det er også en grund til at det synes passende at diskutere fremtidens udviklingsbistand. Det skal også nævnes, at diskussionerne af, hvorvidt udviklingsbistanden er hensigtsmæssig og effektiv, så sandelig ikke er taget af i de senere år. Blandt økonomer har der i længere tid standet en diskussion om, hvordan bistand kan kædes sammen med økonomisk vækst. Har bistand en positiv eller sågar en negativ virkning på vækst? Denne diskussion føres på basis af store mængder data fra forskellige lande, og den fører næppe til enighed i hvert fald ikke på kort sigt. Samtidig har kritiske røster stillet spørgsmålstegn ved de politiske og sociale konsekvenser af det internationale udviklingssamarbejde. Bistanden skaber apati, korruption, uansvarlighed, fremmedgørelse, osv. i modtagerlandene. Målet må derfor være, hedder det, at bistanden afskaffes så hurtigt som det kan lade sig gøre.

9 Dette nummer af Den Ny Verden diskuterer ikke i særligt høj grad, hvorvidt udviklingsbistanden er hensigtsmæssig. I stedet tages det som udgangspunkt, at udviklingssamarbejdet er kommet for at blive i hvert fald frem til Ikke desto mindre er det en vigtig pointe, at den nuværende organisering af udviklingssamarbejdet ikke behøver at være den eneste, endsige den mest hensigtsmæssige. Nummeret skulle gerne bidrage til at kaste lys over bestemte aspekter af bistanden og de forskellige mulige udviklinger, som fremtiden rummer. Derfor analyserer det også bistanden kritisk, for ikke alle scenarier for fremtiden vil komme fattige mennesker lige meget til gode. Emner, tendenser og faktorer Ambitionen i dette nummer er som antydet ikke at forsøge sig ud i mere eller mindre præcise forudsigelser af, hvordan verden ser ud i Dertil er samfundsudviklingen for kompleks og betydningen af pludseligt opståede, uforudsigelige begivenheder for stor. I stedet er tanken at gribe fat i en række emner, som man må formode vil spille en væsentlig rolle i årene fremover, og så analysere nuværende tendenser og diskutere væsentlige faktorer, der kan tænkes at ville påvirke disse emners udvikling. Altså emner, tendenser og faktorer: Emnerne, som de forskellige artikler behandler, er udvalgt, fordi de har vist sig at være betydningsfulde og efter alt at dømme vil blive afgørende for, hvordan udviklingsbistanden ser ud i Udviklingsbistanden eller udviklingssamarbejdet, som det i en stadig mere integreret verden snarere bør kaldes, bliver behandlet i bred forstand. Der er ikke fokus på tekniske spørgsmål som generel budgetstøtte, teknisk bistand og bistandseffektivitet. Der er heller ikke sat spot på traditionelle bistandsemner som fattigdomsbekæmpelse, ligestilling og god regeringsførelse. I stedet er hensigten at diskutere mere principielle og overordnede spørgsmål om fremtidens udviklingssamarbejde (se nedenfor). De udvalgte emner dækker selvsagt ikke alle de temaer, som kan tænkes at påvirke udviklingsbistanden. I de senere år har der for eksempel været stor opmærksomhed omkring samspillet mellem udviklingsbistand og sikkerhedspolitik, og nogle vil mene, at bistanden i årene fremover i stigende grad vil blive underlagt andre interesser end de udviklingsmæssige. Forandringerne i sammensætningen af verdens økonomi vil efter al sandsynlighed også give nogle landes og regioners stemme større styrke i det internationale samarbejde, og det kan få stor betydning for udviklingssamarbejdet. Den virkelighed, som udviklingsbistanden står overfor, ændrer sig ligeledes og de såkaldt skrøbelige stater giver nye udfordringer, som bistanden må reagere på. Samtidig er der politiske og religiøse uenigheder landene DEN NY VERDEN 2008:3 Introduktion 9

10 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 10 imellem om, hvordan den ideelle samfundsudvikling ser ud, og disse uenigheders udvikling sætter bestemte rammer for det internationale udviklingssamarbejde. Man kan også forestille sig, at udviklingen af informations- og kommunikationsteknologier vil skabe nye muligheder, der radikalt ændrer betingelserne for udviklingsbistanden. Der er således mange emner af stor betydning, som dette nummer af Den Ny Verden ikke tager fat på. Tendenser tager de fleste artikler som et væsentligt udgangspunkt for at sige noget om fremtiden. Selv om historien sjældent gentager sig, leverer den det eneste tilgængelige datamateriale for overvejelser om fremtiden. Analyser af tidligere og nuværende udviklinger er derfor uomgængelige som grundlag for diskussionen af forandringerne frem mod Samtidig er det vigtigt ikke at forfalde til fremskrivninger af nuværende tendenser. Nogle tendenser er mere robuste og langtidsholdbare (f.eks. demografiske udviklinger) end andre (f.eks. økonomiske fremskrivninger), men på de fleste områder gør fremtidens grundlæggende uforudsigelighed fremskrivninger uinteressante. De kan lige såvel ramme ved siden af, som de kan ramme plet. Med faktorer tænkes der på strukturelle forhold, som det må formodes vil påvirke udviklingen, hvad angår et givent emne. Strukturer sætter rammerne for, hvad aktørerne på et bestemt område kan gøre. F.eks. vil udviklingsbistandens muligheder for at bekæmpe fattigdom i skrøbelige stater være afhængig af prisudviklingen på verdensmarkedet for en række produkter, som disse lande særligt eksporterer. Og bistandens muligheder for at bidrage til modtagerlandenes selvstændige udvikling afhænger meget af, om den finansieres over skattebilletten i rige lande eller på anden vis. Forskellige emner påvirkes af forskellige strukturelle forhold, så dette nummer anvender ikke bestemte faktorer på tværs af emnerne, der behandles. Derudover er de strukturelle forhold ikke bestemmende for udviklingen på de enkelte områder. Der kan opstå uforudsete begivenheder, som pludseligt ændrer vilkårene radikalt. Nye teknologiske landvindinger vil være afgørende for, hvordan den fremtidige knaphed på fossile brændstoffer vil opleves, og enhver krigerisk atomar eksplosion vil fundamentalt ændre fokus og alliancer i det internationale samarbejde. En væsentlig tradition inden for institutionel økonomi har lagt vægt på, at udviklingsprocesser er stiafhængige (path dependent), eksemplificeret ved tastaturets underlige organisering af bogstaverne. Til trods for at en omflytning af tasterne kunne føre til højere skrivehastighed, vil det næppe nogensinde ske, fordi omkostningen ved at skulle vænne sig til et nyt tastatur ville være enorm. Tilsvarende er argumentet, at verdens udvikling ikke ændres radikalt, men kun i små ryk, fordi alle mulige interesser, institutioner og relationer er så veletablerede.

11 På trods af dette arguments vægt vil det være naivt at undervurdere betydningen af pludseligt indtrufne begivenheder. Selv om Murens fald ikke ændrede alt, er situationen i de nye EU-medlemslande i dag radikalt forskellig fra 1980ernes Østeuropa. Terroranslagene fra 2001 og fremefter har ligeledes ændret mange landes indenrigs- og udenrigspolitikker, og senest har finanskrisen fremkaldt store ord om forandring og brud med fortiden, selv om det endnu er uvist, om ord og gerning hænger sammen. Artiklerne Nummerets artikler kan deles op i fire grupper: Den første beskriver mulige scenarier for udviklingen frem til Ideen er at lukke op for tænkningen om fremtiden ved at forestille sig radikalt forskellige udviklingsmønstre og ved at undersøge mønstrenes mulige virkning på udviklingssamarbejdet. Der er som nævnt ikke tale om forsøg på at forudsige fremtiden, men snarere om at vise at fremtiden indeholder forskellige mulige udviklinger og at disse i hvert fald i et vist omfang afhænger af de politiske valg, som nutidens ledere, organisationer og bevægelser træffer. De to artikler i denne gruppe behandler dels udviklingen af det internationale samarbejde i bred forstand, dels forskellige mulige udviklinger for landene på det afrikanske kontinent. Den anden gruppe artikler tager fat i tre fundamentale spørgsmål om udviklingssamarbejdet. Det første drejer sig om det gode liv, eller om hvad der skal være målet for udviklingssamarbejdet. Den anden fokuserer på to fundamentalt forskellige tilgange til fattigdomsbekæmpelse, mens den sidste diskuterer et emne, der har fået en central placering i nutidens udviklingsbistand, nemlig ejerskab. Artiklerne demonstrerer, at der kan være god brug for at gentænke disse spørgsmål, hvis fremtidens udviklingssamarbejde skal styrke sin betydning og relevans. Den tredje gruppe artikler koncentrerer sig om emner, der formodentlig vil påvirke udviklingssamarbejdet på grundlæggende vis. Det første emne er demografi og migration. Det andet handler om klima og udvikling, og det tredje er spørgsmålet om finansiering. Tendenser på disse emneområder og hvordan de håndteres vil utvivlsomt få indflydelse på, hvordan udviklingssamarbejdet udvikler sig. Særligt hvis det antages, at det internationale udviklingssamarbejde kun udvikler sig langsomt på egne præmisser, kan ændringer i kontekstuelle emner pludselig få store konsekvenser for samarbejdet. Den fjerde og sidste gruppe af artikler behandler bestemte aktører: De multilaterale institutioner, EU og Danmark. Artiklerne ser på de muligheder, begrænsninger og dilemmaer, som disse aktører står overfor. I alle tre artikler synes spændingsfeltet mellem behovet for internationalt DEN NY VERDEN 2008:3 Introduktion 11

12 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen samarbejde om internationale udfordringer og nationale hensyn at være en afgørende faktor, og hvordan dette spændingsfelt udvikler sig, kan således gå hen og få den største betydning for det internationale udviklingssamarbejde i Skulle man i nogle få vendinger forsøge at samle op på dette nummer af Den Ny Verden, er det næppe for meget at sige, at det internationale udviklingssamarbejdes fremtid går op ad bakke. Udfordringerne er enorme og voksende. Hvor samarbejdet hidtil har forladt sig på, at en kombination af gode viljer og kortsigtede interesser nok kunne bidrage til at bekæmpe verdens fattigdom, synes denne kombination i stigende grad at være én af barriererne. Udviklingssamarbejdet er præget af gode viljer uden tilstrækkeligt kendskab til de konkrete realiteter og af kortsigtede interesser, der trækker fokus og ressourcer væk fra de langsigtede udviklingsmål. Vedbliver samarbejdet at være forankret i denne virkelighed, er det tvivlsomt om det vil lykkes at løse udfordringerne, køre Sisyfos agterud og nå toppen af bjerget. I så tilfælde gives der måske ikke et internationalt udviklingssamarbejde i 2020, og man må i stedet sætte sin lid til at udvikling, velstand og det gode liv bliver resultatet af fattige menneskers egne anstrengelser. Og det er nok heller ikke det værste alternativ. Lars Engberg-Pedersen København, august

13 Lars Engberg-Pedersen Internationalt udviklingssamarbejde i 2020 Nogle udfordringer og tre scenarier Det internationale udviklingssamarbejde står i stigende grad over for en række udfordringer, som det har vanskeligt ved at håndtere. Disse udfordringer har donorlandene i et vist omfang forsøgt at tage fat om i forbindelse med Paris-erklæringen fra 2005 og den opfølgende dagsorden vedtaget i Accra i september Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt disse initiativer er tilstrækkelige til at tage hånd om udfordringerne, hvis målet med udviklingssamarbejdet er en effektiv indsats til bekæmpelse af fattigdom. Denne artikel baserer sig på en række antagelser. For det første forudsættes det, at målet med udviklingssamarbejdet er at bekæmpe fattigdom. Der kan være andre mere eller mindre legitime mål, men de behandles ikke her. For det andet tages det for givet, at udviklingsprocesser i meget, meget høj grad bør styres af dem, der gennemgår dem. Eksterne aktører kan godt spille en rolle, men den er begrænset og vil undergrave udviklingsprocessen, hvis den bliver dominerende. For det tredje antages det, at ingen af aktørerne i udviklingssamarbejdet deltager ud fra udelukkende altruistiske motiver altså ønsket om at hjælpe andre. Sådanne motiver har givetvis betydning, men de står aldrig alene. Særligt gælder det, at aktørernes motiver og interesser er påvirket af den sammenhæng, de opererer indenfor, og derfor er vedholdende altruisme utænkelig i sammenhænge, der er præget af andre dagsordner. Artiklen skitserer først nogle af de udfordringer, som udviklingssamarbejdet står overfor, og den diskuterer i hvor høj grad udviklingssamarbejdets aktører selv kan gøre noget ved problemerne. Argumentet er, at problemerne er af så fundamental karakter, at det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, for aktørerne selv at løse dem. Derefter præsenterer artiklen tre scenarier for udviklingen frem mod Scenarierne fokuserer på meget brede spørgsmål, fordi det er argumentet at udviklingssamarbejdets fremtid afhænger af udviklingen af det internationale politiske samarbejde i almindelighed. DEN NY VERDEN 2008:3 Internationalt udviklingssamarbejde i

14 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 14 Udfordringerne De fem udfordringer, der her tages op, har alle en længere historie. De er ikke dukket op ud af det blå i de senere år, men har på forskellige måder og til forskellige tider påvirket og vanskeliggjort udviklingssamarbejdet. Ikke desto mindre er det argumentet her, at de fem udfordringer i de senere år er blevet markant mere betydningsfulde og at de nu i høj grad vanskeliggør et effektivt udviklingssamarbejde. Samtidig forekommer det sandsynligt, at deres betydning snarere vil vokse end formindskes i de kommende år. Fragmentering af og vækst i antallet af donorer Antallet af donorer er støt stigende. Som et led i deres medlemskab af EU har de 12 nye øst- og sydeuropæiske medlemslande forpligtet sig til at opbygge et udviklingssamarbejde og sågar til at sætte en stigende andel af deres BNI af til det. Ud over disse 12 lande og de 22 traditionelle donorer, der er medlem af OECD s udviklingsorganisation (Development Assistance Committee, DAC), er der omkring 17 lande, der på forskellig vis har involveret sig i udviklingssamarbejdet som donorer (Kragelund 2008). Det drejer sig om fire OPEC-lande og derudover så forskellige lande som Island, Mexico, Tyrkiet, Cuba, Sydafrika og så Indien og Kina. Det er ikke mindst de to sidstnævnte, og i særlig grad Kina, der har påkaldt sig opmærksomhed på grund af de relativt store summer, som dette land er begyndt at anvende på formålet. Selv om det ikke er alle lande i denne gruppe, der har øget deres engagement i det internationale udviklingssamarbejde, er det markant, at alt i alt 51 lande i større eller mindre grad leverer udviklingsbistand. Og det er højst usandsynligt, at situationen fra 1990erne, hvor ca. 20 donorer stod for omkring 95 procent af al officiel bistand, vil genindfinde sig i de kommende år. Et andet markant fænomen, der karakteriserer de senere års udviklingssamarbejde, er fremkomsten af såkaldt vertikale fonde. Det er fonde, der arbejder globalt med et afgrænset udviklingsproblem, såsom udbygning af infrastruktur og udryddelse af bestemte sygdomme. Fondene finansieres typisk både af offentlige midler og af private bidragsydere. En af de mere kendte af slagsen er Den Globale Fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, som ifølge eget udsagn siden 2002 har givet tilsagn om ca. 80 mia. kroner til mere end 500 programmer i 140 lande. Med en sådan økonomisk tyngde bliver det selvsagt meget vigtigt, hvordan denne fond opererer sammenlignet med andre donorer, og hvordan den i sit arbejde indretter sig efter forskellige landes forskellige sundhedspolitikker. Fragmenteringen af udviklingssamarbejdet opstår dels, fordi det enkelte modtagerland forholder sig til stadigt flere donorer, dels fordi donorerne langt fra forfølger de samme politiske mål. Det er f.eks. blandt donorer en stor bekymring, at Kina ikke lægger særlig vægt på menneskerettighederne i deres udviklingssamarbejde, men også blandt de traditionelle

15 donorlande er der ofte betydelig politisk uenighed om konkrete mål og midler. Set fra modtagernes synsvinkel skaber det selvfølgelig vanskeligheder, at donorerne forsøger at trække deres politikker i forskellige retninger. For det tredje er der med de vertikale fonde opstået en ny måde at levere bistand på. Den kombinerer projekttilgangens typiske fokus på et afgrænset emne med programtilgangens nationale bredde. For modtagerne er denne bistandsform svær at håndtere, fordi den tager enkeltsager ud af deres sammenhæng. Således kan aids-klinikker være veludstyrede, mens det almindelige sundhedssystem ikke kan levere de mest basale ydelser. Fokus på ejerskab Prioriteringerne i udviklingssamarbejdet skifter løbende. Selv om der kan være forskellige mindre gode grunde til det, er det også fornuftigt, at ny indsigt og forandrede vilkår fører til ændringer i samarbejdet. I de senere år har der bredt sig den erkendelse, at udvikling ikke kan skabes udefra. Hvis ikke regering, parlament og samfund bakker op om indsatserne, bliver målsætningerne aldrig nået. Derfor må donorerne holde igen med politiske betingelser for bistanden og med ønsker og krav til bistandens anvendelse. Det er imidlertid en kraftig udfordring for skatteyderfinansieret udviklingsbistand. Donorlandenes befolkninger har naturligt nok bestemte meninger om, hvad deres penge skal bruges til. Typisk ønsker de, at principper og værdier fra deres eget samfund prioriteres i udviklingssamarbejdet. Det kan føre til ganske omfattende strategier, politikker, principper og hensyn, som donororganisationerne er forpligtet til at gennemføre, og som er i direkte modstrid med målsætningen om at øge modtagernes kontrol over indsatserne. Langsigtet fattigdomsbekæmpelse Historisk har international udviklingsbistand været anvendt til at belønne støtter og overbevise tvivlere i det storpolitiske magtspil om venner og fjender. Siden den kolde krigs afslutning er fokus drejet i retning af lande, der efter donorernes opfattelse fører de rigtige politikker i forhold til såvel makroøkonomisk stabilisering og udvikling som demokrati og menneskerettigheder. I de senere år har sikkerhedspolitikken fået en stor rolle at spille, og det er blevet et udbredt synspunkt, at fattigdom og usikkerhed hænger sammen både lokalt og globalt. I 2005 gik knap en fjerdedel af den officielle internationale udviklingsbistand til Irak, Afghanistan og Pakistan. Det var et exceptionelt år, men det indikerer, at det internationale udviklingssamarbejde er stærkt påvirket af den sikkerhedspolitiske kontekst i disse år. Hvis det antages, at sikkerhedspolitikkens betydning ikke aftager på mellemlangt sigt, og at globale udfordringer (klimaforandringer, energiknaphed, migration, m.v.) kommer til at optage mange landes uden- DEN NY VERDEN 2008:3 Internationalt udviklingssamarbejde i

16 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 16 rigspolitikker, er der næppe tvivl om, at udviklingssamarbejdet og dets betydelige ressourcer også i årene fremover vil tiltrække andre interesser end den langsigtede fattigdomsbekæmpelse. Det hænger selvsagt sammen med, at det i bund og grund er et frivilligt anliggende for donorlandene, om og hvor meget de ønsker at engagere sig i udviklingssamarbejdet. Så længe frivilligheden karakteriserer udviklingsbistanden, er det selvfølgelig legitimt for donorerne at anvende pengene på andet end fattigdomsbekæmpelse. Betydningen af frivilligheden understreges af, at donorlandene sjældent opfylder deres gentagne løfter om øgede bevillinger. Selv inden for EU er det vanskeligt at få medlemslandene til at opfylde de i fællesskab vedtagne målsætninger for bistandens omfang. Alt i alt betyder det, at udviklingssamarbejdets fokus på langsigtet fattigdomsbekæmpelse er og fortsat vil være usikker. Globalt perspektiv Den forkætrede globalisering er ikke et nyt fænomen. Handelen gennem Sahara gjorde Timbuktu til en betydningsfuld handelsby i starten af 1500-tallet, og eksemplerne på hvordan den politiske og økonomiske udvikling i et land er påvirket af fænomener og udviklinger i andre lande er talrige. Ikke desto mindre er der de senere år opstået forskellige globale kriser, der rejser spørgsmålet, om betingelserne for udvikling har ændret sig kvalitativt. Verdensbanken vurderer, at mellem 100 og 200 millioner mennesker er kommet under fattigdomsgrænsen som følge af fødevarekrisen i , og de foreløbige vurderinger af finanskrisens effekter løber op mellem 55 og 90 millioner flere fattige i 2009 (Verdensbanken 2009). I betragtning af at klimaforandringerne allerede nu har forværret betingelserne for at drive landbrug i forskellige fattige lande, kan man også her forvente en stigning i antallet af fattige som følge af globale ændringer. Det internationale udviklingssamarbejde har hidtil været stærkt fokuseret på national og lokal udvikling. Udviklingen af strategier til bekæmpelse af fattigdom, programmer til styrkelse af forskellige sektorer, kapacitetsopbygning, demokratisering og forbedret regeringsførelse, osv. gennemføres helt overvejende inden for rammerne af enkelte nationalstater. Skønt en lille del af udviklingsbistanden finder vej til regionale initiativer, er der få eksplicitte forsøg på at lade udviklingssamarbejdet rette sig mod de globale processer. På et nationalt plan søger bistanden at stimulere f.eks. tilpasningen til klimaforandringerne, men de globale reaktioner på de globale kriser udspiller sig indtil videre i andre fora. Udviklingssamarbejdet er bygget op om nationale udviklingsprocesser, ikke om globale. Ulige udvikling Siden afslutningen af den kolde krig er gruppen af fattige lande blevet stadigt mere forskelligartet. Nogle lande har over de seneste år oplevet en ikke ubetydelig økonomisk vækst, mens andre er stagneret og nogle f.eks. Zimbabwe har været ramt af stor økonomisk tilba-

17 gegang. Tilsvarende spænder de politiske udviklinger i forskellige lande fra fredelige regimeskift baseret på så godt som frie og retfærdige valg over formelle demokratier uden folkelig indflydelse til decideret undertrykkelse af oppositioner og mindretal. Selv inden for det afrikanske kontinent kan man finde eksempler på alle typer udvikling, hvilket forklarer, at de udviklingsmæssige udfordringer skifter kolossalt fra land til land. Det internationale udviklingssamarbejde har imidlertid svært ved at håndtere alle disse forskelligheder. De fleste donorer sværger gerne til bestemte måder at organisere udviklingsbistanden på, og dem anvender de så med få tilpasninger i alle deres forskellige samarbejdslande. Donorerne har typisk også et sæt af prioriteter, hensyn og strategier, som de forfølger afhængigt af emnefeltet, men uafhængigt af landekonteksten. Til trods for en vis opmærksomhed om landenes forskelligheder f.eks. i diskussionen af de såkaldt skrøbelige stater og disse landes særlige udfordringer, er det i forbavsende grad de samme målsætninger og bistandsformer, der præger donorernes arbejde i forskellige lande. Hvad kan udviklingssamarbejdets aktører gøre ved udfordringerne? Set fra den enkelte donororganisations perspektiv er det ganske vanskeligt at gøre noget effektivt ved de fem nævnte udfordringer. Den kan ikke forhindre nye lande og organisationer i at påtage sig en donorrolle; den kan ikke ændre det skattefinansierede grundlag for bistanden; den kan og vil næppe ændre frivilligheden i udviklingssamarbejdet; den har få muligheder for at tage fat på de globale strukturer, hvilket kræver ændringer i donorlandene; og den har administrativt svært ved at håndtere meget forskellige samarbejder i forskellige lande. Modtagerlandenes regeringer har, jf. Lindsay Whitfields artikel, sjældent interesse i at ændre tingenes tilstand, og de har på individuel basis endnu færre muligheder end donorlandene for at reformere udviklingssamarbejdet. Kollektivt har en række donororganisationer og nogle modtagerlande med Paris-erklæringen og handlingsplanen fra Accra forsøgt at gøre noget ved fragmenteringen af donorsiden og behovet for ejerskab. Initiativerne er markante, fordi de lægger pres på donorerne. På ganske konkrete punkter skal de harmonisere deres tilgange og tilpasse deres politikker til modtagerlandenes. Det er nyt og indikerer en opmærksomhed om, at donorerne har deres andel af ansvaret for et effektivt udviklingssamarbejde. Det synes dog langt fra tilstrækkeligt, fordi initiativerne ikke forholder sig til grundvilkårene for udviklingssamarbejdet, nemlig at det er frivilligt og finansieret gennem nationale skatteindtægter. Det er således underlagt en demokratisk politisk proces i donorlandene, og i denne proces spiller fattigdomsbekæmpelse, ejerskab, m.v. kun en vis rolle. Der er andre DEN NY VERDEN 2008:3 Internationalt udviklingssamarbejde i

18 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 18 væsentlige interesser på spil, som trækker udviklingssamarbejdet væk fra dets overordnede målsætninger. Frivilligheden og finansieringen gennem nationale skatteindtægter vil således næppe blive ændret på initiativ af udviklingssamarbejdets aktører. Skal der ske ændringer af disse fundamentale vilkår for samarbejdet, kræver det en nyudvikling af det generelle samarbejde mellem klodens nationer. F.eks. kan man forestille sig, at en tvungen international finansiering af tilpasningen til klimaforandringerne kan være en murbrækker, der åbner op for nye finansieringsformer til bekæmpelse af fattigdom (se Peter Kragelunds artikel). Tre scenarier Scenarier er ikke forudsigelser af fremtiden eller fremskrivninger af nutiden. De er typisk beskrivelser af radikalt forskellige fremtidige situationer med det formål at stimulere debat og overvejelser om processer og initiativer i nutiden. Opstillingen af scenarier gribes ofte an på én af de tre følgende måder. For det første kan man skelne mellem gode, dårlige og middelmådige scenarier for det emne, man interesserer sig for. Det kan være hensigtsmæssigt dels for at diskutere, hvad der er godt og dårligt, dels for at identificere de initiativer, der leder mod de gode og væk fra de dårlige scenarier. For det andet kan man tage udgangspunkt i bestemte fænomener eller udviklinger og diskutere, hvad de betyder for ens emnefelt. Et godt eksempel på dette er de amerikanske efterretningstjenesters rapport om udviklingen frem mod 2025 (NIC 2008). Rapporten ser på verdens udvikling med udgangspunkt i fire scenarier, der hver behandler en markant problemstilling: nye økonomiers voksende politiske indflydelse på det globale plan, klimaforandringerne, kamp om naturressourcer og civilsamfundenes voksende betydning. For det tredje kan man identificere de centrale aktører og strukturer for ens emnefelt og så opstille scenarier, hvor disse aktører og strukturer interagerer på radikalt forskellige måder. Shell udgiver jævnligt analyser af fremtiden og ser i sin rapport fra 2005 (Shell 2005) på interaktionerne mellem stat, marked og civilsamfund. Det giver forskellige scenarier for, hvordan globaliseringen og forretningsmulighederne udvikler sig. De følgende tre scenarier er inspireret af sidstnævnte tilgang og beskriver en statslig, ikke-statslig og over-statslig verdensorden. Fremtiden ligger sikkert et eller andet sted imellem eller ved siden af disse scenarier, som jo på ingen måde tager højde for de uforudsete begivenheder, der vil forme udviklingen. Formålet med scenarierne er at diskutere, hvordan samarbejdet på internationalt plan kan udvikle sig og derigennem komme tættere på de betingelser, der synes afgørende for udviklingssamarbejdets fremtid.

19 En statslig verdensorden I dette scenarie er det nationalstaterne, der udgør den centrale politiske kraft i de internationale processer. Det er således konstellationen af nationale interesser, der er bestemmende for, hvordan de globale udfordringer håndteres. Er der enighed mellem staterne og særligt mellem de stærke stater, er sandsynligheden for handling stor, men det er typisk kortsigtede nationale interesser, der dominerer det internationale samarbejde, og derfor er omkostningstunge, langsigtede og fælles initiativer et særsyn. I dette scenarie er bevægelserne for solidaritet og internationalt samarbejde ikke stærke nok til at overbevise et flertal af vælgerne til at lægge pres på politikerne, der fokuserer på de umiddelbare udfordringer og det næste valg. De multilaterale organisationer har i denne verdensorden vanskeligt ved at levere overbevisende svar på de globale udfordringer. De lider under medlemslandenes forskellige interesser, manglende kapacitet og utilstrækkelig legitimitet, fordi deres beslutningsstrukturer ikke afspejler ændringerne i magtforholdene på den internationale scene (NIC 2008). Lande, der i kraft af stærk vækst får større international økonomisk og politisk tyngde, er derfor skeptiske over for de multilaterale organisationer. Regionale organisationer og grupper af lande med sammenfaldende interesser og vilkår tenderer til at vinde indflydelse på bekostning af de multilaterale organisationer. Det internationale udviklingssamarbejde vil lide under en sådan verdensorden. Kortsigtede nationale indenrigs- og udenrigspolitiske interesser vil dominere donorlandenes engagement, mens de modtagerlande, der på den ene eller anden måde kan gøre sig fri af bistanden, vil vælge at gøre det. De fattigste lande magter ikke at ændre udviklingssamarbejdet, som i det store hele vil forblive uændret. Da det stritter i alle retninger og ikke i sig selv kan løse problemerne i de vanskeligst stillede lande, vil resultaterne af samarbejdet være magre. En ikke-statslig verdensorden Her er hverken nationalstaterne eller de multilaterale organisationer i stand til at tage væsentlige globale initiativer. De internationale kriser skaber protektionisme, arbejdsløshed og nervøsitet, og politikerne har travlt med krisestyring, men kan ikke gøre meget og bliver på grund af svigtende opbakning stadigt mere populistiske og nationalt orienterede. De multilaterale organisationer paralyseres helt af manglen på internationalt orienteret lederskab. I den private sektor er der derimod stærke kræfter, der er bekymrede over manglen på politiske initiativer over for de globale udfordringer. Virksomhedsledere og investorer er optaget af at sikre langsigtede sociale og miljømæssige vilkår for økonomien; de er påvirket af den voksende gruppe af politiske forbrugere; og de oplever deres legitimi- DEN NY VERDEN 2008:3 Internationalt udviklingssamarbejde i

20 DEN NY VERDEN 2008:3 Lars Engberg-Pedersen 20 tet anfægtet af finansielle og økonomiske lykkeriddere, der forfølger eksorbitante kortsigtede profitter uden at kære sig om de langsigtede virkninger. Samtidig er voksende mindretal i befolkningerne voldsomt utilfredse med den politiske impotens og gør en dyd ud af et internationalt udsyn. De føler sig i stærk opposition til de nationalistiske befolkningsflertal, som politikerne orienterer sig efter, og de organiserer sig på tværs af landegrænser fortrinsvis om enkeltsager. Aktører i den private sektor og civilsamfundsorganisationer finder i dette scenarie sammen om at etablere standarder og adfærdskodekser, der til trods for deres ukoordinerede og temmelig forsøgsvise karakter udgør et vist svar på flere af de globale udfordringer. Styrken i initiativerne ligger dels i, at de er helt fri for nationale hensyn, dels i deres globale udbredelse. Det officielle udviklingssamarbejde bliver i dette scenarie en lus mellem to negle. På den ene side præger indenrigs- og udenrigspolitiske dagsordner i donorlandene samarbejdet i stadigt højere grad. Udvikling og fattigdomsbekæmpelse får således trangere kår. På den anden side udsættes samarbejdet for en voldsom kritik fra civilsamfundet og den private sektor, som dels er moralsk anfægtet af den voksende ulighed i verden og de rige landes passivitet, dels er bekymret over den stigende gensidige afhængighed, der nødvendiggør en mere balanceret global udvikling, hvis ikke også de rige lande skal løbe ind i forskellige former for krise. Den private sektor og civilsamfundet engagerer sig således mere i udviklingssamarbejdet, både kvantitativt og kvalitativt. Den officielle bistands andel af de samlede ressourceoverførsler til fattige lande går således fra ca. 15 procent i 2007 til 5 procent i dette scenarie, og de private investeringer tager i langt højere grad udviklingsmæssige hensyn. Faren er, at en bedrevidende og enkeltsagsorienteret tilgang kommer til at præge det uofficielle udviklingssamarbejde. En over-statslig verdensorden Her har de multilaterale organisationer opnået tilstrækkeligt med legitimitet og autoritet til at tage beslutninger og igangsætte aktiviteter med udgangspunkt i de globale udfordringer. Magtfulde landes nationale interesser spiller stadig en vigtig rolle, og der er langt fra tale om en egentlig global regeringsførelse. Ikke desto mindre har de forskellige eksterne farer i form af epidemier, klimaforandringer, sikkerhedstrusler, økonomiske kriser, osv. skabt befolkningsflertal for et stærkt internationalt samarbejde. Samtidig bliver stærke nationers nationale interesser mere sammenfaldende med menneskehedens kollektive behov. Der bliver således alt i alt mere plads til organisationer og politikere, der er interesseret i at fremme et forpligtende internationalt samarbejde på en lang række områder. I dette scenarie får den private sektor og civilsamfundet kun en marginalt større rolle at spille, men deres støtte er ikke uden betydning for de multilaterale organisationers muligheder.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk udviklingsbistand anno 2020 Hvad er det særligt karakteristiske ved dansk udviklingsbistand i en international sammenligning?

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Stig Jensen Boganmeldelse Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? København 2008: Geografforlaget og Mellemfolkeligt Samvirke Forventningerne

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Efter mere end 50 år med traditionel udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande er bistandsbegrebet under fundamental forandring. Der tales om et nyt paradigme,

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere