UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2016
|
|
- Peter Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2016 Undervisningen i matematik følger Undervisningsministeriets pensumbeskrivelser i Forenklede Fælles Mål. I udarbejdelse af progressionen i denne undervisningsplan er der taget højde for færdigheds- og vidensmål indenfor områderne: Matematisk kompetencer Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed De matematiske kompetencer omfatter problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang, repræsentation og symbolbehandling, kommunikation samt arbejde med hjælpemidler. Formål At eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Undervisningen skal medvirke til at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Individuel og fælles undervisning i matematik På Kildeskolen bruger vi en læringsmetode, som både omfatter individuel og fælles undervisning. Individuel undervisning, der bedst tager hensyn til hver elevs læringshastighed, benyttes i arbejdet med matematiske værktøjer som talbehandling, rødder og potens, regnearternes hierarki, brøker, decimaltal, procent, rente og vækst, metersystemet, tidsregning,
2 sammensatte enheder, valuta, målestoksforhold, sandsynlighed og kombinatorik, algebra, ligninger, formler, geometri, trigonometri samt indføring i brugen af regneark. Fælles undervisning benyttes til at styrke brug og kombination af værktøjet, da den bedst udfordrer eleverne til matematiske formuleringer, overvejelser, diskussioner og konklusioner. Den fælles undervisning har således fokus på matematik i anvendelse, kommunikation og problemløsning. Særlig undervisningsplan for elever, der kommer til Kildeskolen på et senere klassetrin Kildeskolen modtager elever på senere klassetrin, der har faglige usikkerheder. For at genoprette sikkerheden og styrke de nye elevers læringsglæde tager undervisningen udgangspunkt i deres faktiske forudsætninger. Undervisningsplanen er da: 1. At finde enhver matematisk usikkerhed fra tidligere studie. 2. At afklare disse matematiske usikkerheder. 3. At vende tilbage til det aldersmæssigt forventede studie, så snart eleven føler sig tryg ved sine matematiske kundskaber og færdigheder fra ethvert tidligere studie. Materiale Det gennemgående undervisningssystem i 1. til 4. klasse er Lilla, Grøn og Blå og Rød Matematik. I 5. til 10. klasse dækker de udviklede materialer matematiske værktøjer i passende progression: Hvert år repeteres de tidligere indlærte værktøjer og der tilføjes nye værktøjer og anvendelsesmuligheder. Materialet ajourføres årligt. Til hver årgang er der projektopgaver, som styrker matematik i anvendelse. Udviklingen af materialet foretages løbende. I 7. klasse indføres sæt af Færdighedsregning. I 8., 9. og 10. klasse indføres sæt af Problemløsning. I 8. klasse benyttes sæt af Problemløsning fra perioden (Sværhedsgrad B), der går i retning af "købmandsregning". I 9. og 10. klasse benyttes sæt af Problemløsning fra perioden (Sværhedsgrad
3 A), der går i retning af overvejelser og redegørelser. For at styrke elevernes matematisk ordforråd har vi udviklet omfattende ordlister der i sær benyttes i 9. og 10. klasse. Materialet ajourføres årligt. Vi arbejder fortsat med at styrke brugen af I T (regneark og Geogebra), men fastholder den håndværksmæssige side af matematik - eleverne skal selv kunne regne og tegne! Vi er fortsat opmærksomme på efteruddannelse af matematiklærerne, i områder hvor der er behov. Eventuelle yderligere ændringer af materialet foretages med henblik på, at eleverne skal opnå 9. klasses sikkerhed i 8. klasse. Udvikling af undervisningen Fra starten af det nye skoleår trækker skolelederen sig fra undervisningen i matematik og overdrager den faglige styring til en anden erfaren lærer hen over året. Faggruppen har besluttet, at der skal lægges mere vægt på matematik i anvendelse, hvorfor der kommer til at ske en videreudvikling af materialer og undervisning gennem hele skoleåret. I udskolingen inddrages Geogebra og it. Der udvikles tekstopgaver til alle klassetrin fra 1. til 10. klasse, som udfordrer eleverne til at gøre sig matematiske overvejelser. Der indføres mere undervisning med brug af powerpoints. Forløb Undervisningsplanen er opdelt i fire forløb: 1. forløb (1.-3. klasse) 2. forløb (4.-6. klasse) 3. forløb (7.-9. klasse) 4. forløb (10. klasse)
4 1. forløb (1. 3. klasse) Indlæringen tager udgangspunkt i de enkelte elevers forudsætninger. Eleverne bruger tal (tæller, lægger sammen, trækker fra og ganger) i forbindelse med dagligdags begivenheder. De indøves i at gruppere ting og arbejder med at tegne eller modellere virkeligheden. De lærer at nedskrive regnestykker. De arbejder indledningsvis med målinger (tid, afstand, flade, rum, vægt). Eleverne arbejder med matematiske vendinger som: Hvad sker der, hvis?, eller: Er det sådan, fordi? og indøver grundlæggende regneudtryk. Eleverne har adgang til og bruger indledningsvis lommeregner. Progression: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 1. klasse Optælling og talnavne: Tælle til 100. Læse, skrive og ordne tal til Tid og klokken: Kende klokken på et ur. Angive og måle tidsrum med ikke standardiserede tidsenheder. Navne på ugedage og måneder Mønstre: Lave mønstre. Genkende og fortsætte geometriske mønster. Opdage vandrette og lodrette linjer Sortering og gruppering: Sortering igen og igen ud fra forskellige kriterier og drøftelser af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end en gruppe. Indføre den tomme gruppe Mønstre: Lave mønstre med tal. Fortsætte mønstre med lige og ulige tal Addition: Anvende symbolerne + og =. Løse hverdagsproblemer vha. addition Symmetri: Genkende symmetri og lave symmetriske tegninger Simpel sandsynlighed/tilfældighed: Terningekast og spil Blive sikker i at måle afstande: Sammenligne længder uden anvendelse af standardiserede enheder. Måle, ordne og beregne med ikke standardiserede mål. Opdage behovet for standardiserede mål. Indføre meter og cm Addition: Kende og anvende addition med tal under 100.
5 1.11. Subtraktion: Anvende symbolerne og =. Udregne differens/forskel. Hvor mange flere; hvor mange færre. Løse hverdagsproblemer vha. subtraktion Gruppering og veksling: Gruppere i sæt på 2, 3, 4 og 5. Veksle mønter og sedler Lave og kende til polygoner Halve og kvarte: Identificere og lave halve og kvarte. Bruge lige store dele Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Areal: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Indføre diagrammer Indsamling og registrering af data: Lave simple undersøgelser og vise resultater fx i et pindediagram Sprog: Kende nogle matematiske begreber og kunne beskrive matematiske processer Eksperimenter: Kunne gennemføre og observere. Samarbejde Lommeregner: Lejlighedsvis anvendelse af lommeregner til addition og subtraktion. 2. klasse Tid og klokken: Kende klokken på et ur. Gengive og måle tidsrum med standardiserede enheder. Kende navne på ugedage og måneder Addition: Anvende symbolerne + og =. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Halve og kvarte: Kende begreberne halve og kvarte. Kunne sammensætte halve og kvarte til hele og dele hele til halve og kvarte Forberedende division: Finde det halve og det kvarte af et antal ved hjælp af uddeling Optælling og talnavne: Læse, skrive og ordne tal til Kende til positionssystemet (enere, tiere og hundreder) Mønstre: Lave, genkende og fortsætte mønster mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning osv.
6 2.07. Multiplikation: Anvende symbolet for gange. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Penge: Kende og anvende danske mønter og pengesedler, herunder afrunding Mønstre: Lave og fortsætte mønster med tal, fx. lige og ulige og tabeller Sortering af polygoner: Kende til nogle polygoners navne, fx rektangel og kvadrat Subtraktion: Anvende symbolet -. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Areal: Kende arealbegrebet og enheden kvadratcentimeter. Udregne arealet af et rektangel og et kvadrat. Sammenligne, ordne og beregne andre figurer, fx trekanten vha. ikke-standardiserede enheder Måling: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som meter og cm Diagrammer: Læse og lave forskellige diagrammer Indsamling og registrering af data: Lave simple undersøgelser og vise resultatet vha. diagrammer og udregninger Simpel sandsynlighed og tilfældighed. Terningekast og spil. Simpel kombinatorik Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som kilogram og gram Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med ikke-standardiserede enheder Sortering og gruppering: Sortering igen og igen fra forskellige kriterier og drøftelse af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end én gruppe. Kende til den tomme mængde Sprog: Kende nogle matematiske begreber og kunne beskrive matematiske processer, herunder beskrive egne løsningsforslag Eksperimenter: Kunne gennemføre og observere eksperimenter. Kunne arbejde med problemstillinger med flere løsningsmuligheder Samarbejde: Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave.
7 3. klasse Tid og klokken: Gengive og måle tidsrum med standardiserede enheder Optælling og talnavne: Læse, skrive og ordne tal, herunder decimaltal og brøker. Kende til og forstå positionssystemet. Addition, subtraktion og multiplikation. Anvende symbolerne for de tre regningsarter samt =. Udvikle algoritme for addition (med tierovergang), subtraktion (med at låne) og multiplikation (etcifrede tal med trecifrede tal). Løse hverdagsproblemer ved hjælp af de tre regningsarter Mønstre: Tegne, genkende og fortsætte mønstre mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning, drejning osv. Beskrive mønster ved hjælp af matematiske begreber som symmetri, parallelforskydning osv Penge: Kende og anvende danske mønter og pengesedler, herunder afrunding Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som kilogram og gram Ligninger: Løse simple ligninger, som indeholder addition, subtraktion og multiplikation. Kunne beskrive egen løsningsmetode Måling: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som meter og cm. Angive afstande med decimaltal Omkreds og areal: Finde omkreds og areal af flader. Kende arealbegrebet og enheden kvadratcentimeter. Udregne arealet af et rektangel og et kvadrat. Kunne finde areal af andre figurer ved at dække flader Sortering af polygoner: Kende til flere figurers navne fx rektangel, kvadrat, cirkel, trekant osv. Kende til nogle polygoners egenskaber fx symmetri Tegne og bruge polygoner Sortering og gruppering: Sortering igen og igen ud fra forskellige kriterier og drøftelser af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end en gruppe. Kende til den tomme mængde Division: Kende til og løse simple delingsopgaver ved hjælp af konkrete materialer Halve og kvarte: Kende begreberne halve og kvarte. Sammensætte halve og kvarte til hele og omvendt. Angive brøkdele af en figur og en mængde Mønstre: Fortsætte mønstre med tal, fx lige, ulige og tabeller Diagrammer: Læse og lave forskellige diagrammer, som pindediagram og søjlediagram.
8 3.16. Indsamling og registrering af data. Foretage simple undersøgelser og vise resultatet ved hjælp af diagrammer og udregninger Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med den standardiserede enhed kubikcentimeter Sprog: Kende nogle matematiske begreber og beskrive matematiske processer, herunder beskrivelser af egne løsningsforslag. Trække væsentlige informationer ud af en alderssvarende tekst og derefter løse en given problemstilling Eksperimenter: Gennemføre, observere og beskrive eksperimenter. Arbejde med problemstillinger med flere løsningsmuligheder Lommeregner: Lejlighedsvis anvendelse af lommeregner til løsning af hverdagsproblemer, hvor addition, subtraktion, multiplikation og division indgår Samarbejde: Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave.
9 2. forløb (4. 6. klasse) Undervisningen bygger nu på elevernes erfaringer fra andre fag, familielivet samt det nære samfundsliv. De naturlige tal udvides til hele tal (positive og negative). Decimaltal og brøker indføres i beregninger. Eleverne lærer at dele. De arbejder med procentbegrebet og koordinatsystemer. Tegning, modellering og målinger præciseres og der gøres overvejelser om størrelsesforhold samt fordele/ulemper ved forskellige modeltyper. Grundlæggende geometriske figurer (trekant, firkant og cirkel) undersøges og beregnes. Sandsynlighedsbegrebet indføres. Eleverne indøver hovedregning samt overslagsregning. Eleverne arbejder med problemformulering, undersøgelse og beskrivelse af data ved hjælp af grafer, tabeller og diagrammer. Eleverne har adgang til og bruger lommeregner og computer. Progression: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 4. klasse Talnavne: Kende til de hele tal, decimaltal og brøker De fire regningsarter: Kende tallenes ordning, tallinie, positionssystemet og de fire regningsarter. Valg af regningsart i forskellig sammenhæng Overslagsregning: Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger Lommeregner: Anvende lommeregner til beregninger Ligninger: Kende til eksempler på brug af variable, som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner Mønstre: Tegne, genkende og fortsætte mønstre mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning, drejning osv. Beskrive mønstre ved hjælp af matematiske begreber som symmetri, parallelforskydning osv Geometriske metoder: Benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstrer. Vinkler og parallelitet Omkreds, areal og rumfang: Måle og beregne i konkrete situationer Koordinatsystem: Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning.
10 4.10. Decimaltal: Regne med decimaltal i konkrete sammenhænge Faglige redskaber: Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv Indsamling og registrering: Foretage undersøgelser og vise resultatet ved hjælp af data, diagrammer og udregninger Tabeller og diagrammer: Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Matematikfaglige udtryk: Anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Sprog: Kende nogle matematiske begreber og beskrive matematiske processer, herunder beskrivelser af egne løsningsforslag i samtale og skriftlige notater Hypoteser: Opstille hypoteser og efterfølgende (ved at "gætte og prøve efter") medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer Samarbejde: Samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave Undersøgelse: Undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. 5. klasse Hvordan måles, navngives og skrives vinkler. Konstruktion og måling af tre- og firkanter Sammenhæng mellem vinkler, rektangler og kvadrater samt udregning af arealer Konstruktion og måling af cirkler, fagudtryk som centrum, radius og diameter Division med rest og decimaltal, brøkstreg Hvordan man beregner rumfanget af kasser, æsker og kartoner. Udarbejdelse af arbejdstegninger til kasser, æsker og kartoner, som derefter måles. Gennemgang af måleenheder for væsker. Rumfangsberegning af cylindre K-systemet. At kunne indsætter koordinater og aflæse koordinater i et koordinatsystem, finde skæringspunkter. Kunne indsætte geometriske figurer.
11 5.07. At spejlvende geometriske figurer i et K-system og indsætte de nye koordinater Brøker og navne. At kunne finde brøkdele af cirkler, kvadrater og rektangler. Addition og subtraktion med brøker og finde fællesnævner Ægte og uægte brøker, omregning til blandet tal. Omskrive uægte brøker til blandet tal, skrive brøker om til decimaltal. Lægge brøker sammen og omskrive summen til et decimaltal. Dividere en brøk og omskrive til decimaltal Hvad er hele tal, sætte dem på en tallinje med positive og negative tal Elevernes faglige kundskaber testes. 6. Klasse I begyndelsen af skoleåret genopfriskes de grundlæggende områder indlært i klasse. Herefter fortsættes med kompendier fra 7. klasses bogen. Eleverne får et dybdegående indblik i nedenstående emner, og disse suppleres med tekstopgaver af forskellige sværhedsgrader, der er tilpasset elever på forskellige niveauer At forstå hvad matematik er Talbehandling - repetition Algebra Ligninger Brøker Procent Forholdsregning Valuta Grundlæggende geometri Plangeometri Rumgeometri
12 3. forløb (7. 9. klasse) Undervisningen gøres mere samfundsorienteret med inddragelse af naturforhold, familieøkonomi, handel, beskatning, køb af bolig etc. Eleverne får hold på de forskellige talgrupper. Omregning mellem decimaltal, brøker og procenttal indøves. Regning med potenser og rødder indøves. Samspil mellem regningsarter indøves (regnearternes hierarki). Eleverne arbejder med algebra og med ligninger/uligheder. Eleverne lærer valutaberegning og forholdsregning. Eleverne lærer måling og beregning samt enhedsomregning af længder, arealer, rumfang, masse, tid, fart og massefylde. Eleverne arbejder med funktioner og grafer. Geometrien udvides til beskrivelse og beregning af forskelligartede og sammensatte figurer. Der arbejdes med skitse, arbejdstegning, perspektivtegning samt isometrisk tegning. Statistiske begreber indøves og afprøves. Kombinatorik indøves og afprøves. Endvidere gennemgås grundliggende trigonometri og dannelse samt brug af regneark. Undervejs arbejdes med mundtlig og skriftlig redegørelse/argumentering i forbindelse med både lukkede og åbne opgaver. Der arbejdes med problemformulering. Eleverne bruger lommeregnere, og de lærer at bruge regneark til at producere statistisk materiale. Endvidere bruges computer til at indsamle data i forbindelse med opstillede problemformuleringer. Progression: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. Her til suppleres med tekstopgaver og projekter med vægt på matematik i anvendelse. 7. klasse At forstå hvad matematik er Talbehandling - repetition Algebra Ligninger Brøker Procent Forholdsregning Valuta
13 7.08. Grundlæggende geometri Plangeometri Rumgeometri Eleverne arbejder individuelt med hvert værktøj, hvor efter den fælles undervisning tager over. Efter hver gennemgang løser eleverne opgaveark for at opnå rutine i materialet. Hver del afsluttes med en prøve. Gennem skoleåret kombineres værktøjerne, så eleverne kan se sammenhænge. Eleverne præsenteres desuden for en stigende sværhedsgrad af problemløsning, så de efterhånden kan redegøre for og løse mere komplicerede problemstillinger. Der lægges vægt på, at et problem skal være forstået, før det kan løses. Løbende evaluering: I løbet af skoleåret modtager og løser eleverne ti sæt færdighedsregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Denne type opgaveløsning tjener to formål: Dels at eleverne kan følge deres egne fremskridt, og dels at svagheder bliver åbenlyse, så hver elev kan modtage målrettet og individuel hjælp, når der er brug for det. 8. Klasse At forstå hvad matematik er At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod, herunder tier-potenser At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker At regne med decimaltal (herunder afrunding)
14 8.12. At regne med procent At omregne mellem brøkform, procentform og decimaltalsform At regne med rente At omregne enheder i metersystemet At omregne enheder i litersystemet og vægtsystemet At regne med tid At regne med sammensatte enheder At bestemme talrækker At veksle valuta At regne med målestoksforhold At beregne sandsynlighed At bruge kombinatorik At bruge algebra At løse ligninger Grafer Funktioner At bruge enkle formler At arbejde med plangeometri At arbejde med rumgeometri For hvert værktøj udleveres et kompendium, som gennemgås og drøftes i klassen. Alle relevante fagudtryk gennemgås. Alle spørgsmål/kommentarer drøftes i klassen og værktøjet afprøves. Til sidst udleveres et opgaveark, som eleverne løser inden næste matematiktime. Gennem skoleåret får eleverne opgaver, hvor værktøjerne kombineres, så eleverne kan se sammenhænge. Eleverne præsenteres desuden for en stigende sværhedsgrad af problemløsning, så de efterhånden kan redegøre for og løse mere komplicerede problemstillinger. Der lægges vægt på, at et problem skal være forstået, før det kan løses.
15 Løbende evaluering: I løbet af skoleåret modtager og løser eleverne 8 sæt Færdighedsregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Denne type opgaveløsning tjener to formål: Dels at eleverne kan følge deres egne fremskridt, og dels at svagheder bliver åbenlyse, så hver elev kan modtage målrettet og individuel hjælp, når der er brug for det. I løbet af året modtager og løser eleverne tillige fem sæt Problemløsning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Herefter drøftes analyse, opgaveløsning og kommunikationsværdi i klassen eller der gives individuel hjælp, når der brug for det. I løbet af året afholdes én terminsprøve. 9. klasse I 9. klasse er der tre overordnede områder: a) Forståelse og indøvelse af de matematiske værktøjer, b) Problemløsning, og c) Mundtlig matematisk redegørelse. a) Forståelse og indøvelse af de matematiske redskaber: I første del af skoleåret er undervisningen koncentreret om det matematiske værktøj: At forstå hvad matematik handler om At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod (samt tierpotenser) At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki
16 9.10. At regne med brøker samt taludvikling (naturlige, hele, rationale og irrationale tal) At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent At omregne mellem brøkform, decimalform og procentform At regne med renter og vækst At omregne enheder i metersystemet (længde, areal og rumfang) At omregne enheder i litersystemet, at omregne mellem litersystem og kubikmetersystem, at omregne enheder i vægtsystemet At regne med tid At omregne sammensatte enheder: massefylde og hastighed At bestemme talrækker At veksle valuta At regne med målestoksforhold At beregne sandsynlighed At bruge kombinatorik At reducere og bruge algebra At løse ligninger At vælge og arbejde med graftyper At arbejde med funktioner At bruge formler At arbejde med plangeometri At arbejde med rumgeometri Trigonometri Regneark Grundmaterialet (kompendier og ordliste) er hovedsagelig det samme som i 8. klasse, men indarbejdes nu med større kompleksitet og mere indviklede problemstillinger. Der lægges
17 vægt på fornuftigt valg af værktøj til at anskueliggøre og løse problemstillinger samt mundtlige redegørelse. For hvert værktøj udleveres et kompendium, som gennemgås og drøftes i klassen. Alle relevante fagudtryk gennemgås. Alle spørgsmål/kommentarer drøftes i klassen og værktøjet afprøves. Til sidst udleveres et opgaveark, som eleverne løser inden næste matematiktime. Løbende evaluering: 1-2 gange månedligt løses et sæt Færdighedsregning i klassen. Det rettes med et samme og der gives karakter. Færdighedsregningen afdækker værktøjer, der skal gennemgås igen. b) Problemløsning Efterhånden som værktøjerne falder på plads intensiveres undervisningen omkring problemløsning for til sidst udelukkende at handle om problemløsning. Undervisningen tager udgangspunkt i lukkede og åbne opgaver vedrørende samfund, herunder økonomi, teknologi og miljø. Opgaverne kan stamme fra aktuelle begivenheder eller fra opgavesæt i problemløsning. Opgaverne kan være sammenkædet med projektuge, studietur eller andre af skolens arrangementer. Når eleverne arbejder med problemløsning i timerne, koncentreres arbejdet om forståelse af opgaver og valg af redskaber. Hvert opgavesæt med Problemløsning løses på. Undervisningen fokuserer på problemløsningstrategi, som er inddelt i følgende områder: a. At indse, at man skal forstå et problem, før man kan løse det. b. At forstå opgavens dele og at kombinere dette med logik. c. At vælge passende værktøj til at løse en opgave. d. At løse opgaven. e. At redegøre for løsning af opgaven (kommunikationsværdi). Eleverne anbefales og hjælpes med at udarbejde problemregning på computer. Løbende evaluering: Hver måned løses et sæt Problemløsning, som analyseres, løses og indskrives på skolen under matematiklærerens opsyn. Det løste sæt afleveres til læreren på aftalte datoer. Når læreren har rettet opgaverne og givet karakterer, gennemgås udvalgte opgaver i klassen. Problemregning viser elevernes gradvist forøgede sikkerhed i tekstforståelse og afdækker hvilke elever, der skal have ekstra hjælp. I løbet af året afholdes to terminsprøver i matematik.
18 c) Den mundtlige redegørelse Der arbejdes med opgaver i grupper med fokus på sammenligning af data og redegørelse af løsningsmuligheder, udvikling o.a. med brug af de matematiske værktøjer. Der anvendes egne opgavesæt eller opgavesæt formuleret til afholdelse af mundtlige eksamener.
19 4. forløb (10. klasse) Undervisningen er en repetition af pensum i 9. klasse. Målet er at fjerne usikkerheder i 9. klasses pensum. Undervisningen i 10. klasse afsluttes med folkeskolens prøver FP9 i Færdighedsregning og Problemløsning. Løbende evaluering, Færdighedsregning: 1-2 gange månedligt løses et sæt Færdighedsregning i klassen. Det rettes med et samme og der gives karakter. Færdighedsregning afdækker behovet for repetition. Løbende evaluering, Problemløsning: Hver måned løses et sæt Problemløsning som analyseres, løses og indskrives på skolen under matematiklærerens opsyn. Det løste sæt afleveres til læreren på aftalte datoer. Når læreren har rettet opgaverne og givet karakterer, gennemgås udvalgte opgaver i klassen. Problemregning viser elevernes gradvist forøgede sikkerhed i tekstforståelse og afdækker hvilke elever, der skal have ekstra hjælp. Endelig evaluering: Prøver for 9. og 10. klasse Undervisningen afsluttes med folkeskolens afgangsprøve, FP9 i Færdighedsregning og Problemløsning samt, for 9. klasses vedkommende, i udtræksfaget Mundtlig Matematik. Med eksamensresultaterne i hånden evaluerer og ajourfører matematiklærerne årets undervisningsplan med henblik på at styrke og formulere næste års undervisningsplan.
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2015 Undervisningen i matematik følger Undervisningsministeriets målbeskrivelser i Forenklede Fælles Mål. I udarbejdelse af progressionen i denne undervisningsplan er der
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I
ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I de enkelte undervisningsforløb indgår der mål fra både de matematiske kompetencer og fra de 3 stofområder: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2018 Undervisningen i matematik følger Undervisningsministeriets pensumbeskrivelser i Forenklede Fælles Mål. I udarbejdelse af progressionen i denne undervisningsplan er
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereMatematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner
Formål for faget matematik Matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereÅrsplan matematik 7 kl 2015/16
Årsplan matematik 7 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereÅrsplan Matematik 5.klasse
Årsplan Matematik 5.klasse Emne Periode Mål Relation til fælles mål Arbejdsform Materialer Evaluering Evaluering Rette forståelses fejl Evaluering prøve MAT 4 MAT 4 Geometri Arbejde med Excel regneark
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereÅrsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Fagformål for faget Eleverne skal i faget udvikle kompetencer opnå færdigheder viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i relaterede situationer i deres aktuelle fremtidige daglig-, fritids-,
Læs mereMatematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:
Matematik 1. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle op til 100. Kende tælleremser som fx 10 20 30, 2 4 6, 1 3 5, osv. Kunne navigere
Læs mereMatematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)
Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereVejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09
Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereM A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:
M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges
Læs mereLæseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005
Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.
Læs mereFagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet
Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereMatematik Delmål og slutmål
Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereÅrsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereMatematik 2. klasse Årsplan
Matematik 2. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Tælle og kende talnavne op til 9999. Kunne navigere på en tallinje inddelt i enere og tiere, på en tallinje
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereFagplan for matematik på Bakkelandets Friskole
Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereÅrsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)
Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.
Læs mereÅrsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Læs mereMål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement
Forslag til årsplan for 9. klasse, matematik Udarbejdet af Susanne Nielson og Pernille Peiter revideret august 2011 af pædagogisk konsulent Rikke Teglskov 33-38 Rumgeometri Kende og anvende forskellige
Læs mereFagplan for matematik
Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag
Læs mereMatematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof
Matematik Basis Undervisningens mål er, at kursisten kan: a) forstå tallenes opbygning i positionssystemet samt gange og dividere med et multiplum af 10 b) forstå de fire regningsarter og vælge hensigtsmæssige
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Matematik
Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Formålet for faget matematik Guldminen 2019/2020 Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mereFælles Mål for Matematik
Fælles Mål for Matematik Danmarks Privatskoleforening Fredericia 14. April 2016 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2011-12
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer
Læs mereMATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:
MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem
Læs mereÅrsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereÅrsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereÅrsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk
Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med
Læs mereMatematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.
Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereFormål for faget Matematik
Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereElevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.
Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer
Læs mere2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11
Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition
Læs mereMatematika rsplan for 6. kl
Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereÅrsplan 2016/2017 Matematik i 8. klasse
Årsplan 2016/2017 Matematik i 8. klasse I matematik i 8. klasse arbejdes der med hovedområderne matematiske kompetencer, tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed. Ved udgangen
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik
Årsplan for 2.klasse 2018/19 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereÅrsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole
Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Klasse / hold: 4. klasse Skoleår / periode: 2015/2016 Team / lærere: Grethe Søgaard Der arbejdes ud fra Fælles mål efter 6. klasse. http://uvm.dk/uddannelserog-dagtilbud/folkeskolen/faelles-maal
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereÅrsplan for 2. klasse i matematik
Årsplan for 2. klasse i matematik Grundbog og hjælpemidler: Alle elever får udleveret en bog Sigma i 2. klasse bog A. Denne bog skulle vi være færdig med omkring slutningen af året, hvorefter eleverne
Læs mereEN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter
FAG: Matematik KLASSETRIN: 2. Klasse I 2. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt supplerende
Læs mereÅrets overordnede mål inddelt i kategorier
Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,
Læs mereFaghæfte 12 Matematik. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 4-2001 Grundskolen
Faghæfte 12 Matematik Faghæfte 12 Matematik 2001 Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 4-2001 Grundskolen Faghæfte 12 Klare Mål Matematik Undervisningsministeriet Område for Grundskolen Klare Mål Matematik
Læs mereMatematik 3. klasse Årsplan
Matematik 3. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Kende positionssystemet. Kunne veksle mellem titusinder og hundredetusinder. Kunne gange med 10. Kunne gange
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mere