Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse"

Transkript

1 Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

2 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

3 Indhold Hvorfor lave en lektionsplan?... 4 Hvordan bruger jeg en lektionsplan... 5 Planlægning:... 5 Indholdstemaer:... 5 Hvad skal indholdstemaerne indeholde?:... 6 Brainstorm... 7 Mindmap:... 7 Lektionsplanen:... 9 Tid:... 9 A/V midler:... 9 Hvordan kommer jeg i gang?: Præsentation: Evaluering: Sammenfatning:

4 Hvorfor lave en lektionsplan? En lektionsplan er din personlige skriftlige plan for, hvorledes du vil nå lektionens kompetencemål. Lektionsplanen, er en støtte til den enkelte underviser, hvorfor den bør udarbejdes af dig selv på en sådan måde, at den sikrer en hensigtsmæssig gennemførelse af lektionen, og at kompetencemålet nås inden for den fastsatte tid. Lektionsplanen inddeles i 3 faser, hvoraf de sidste 2 faser godt kan kombineres med hinanden; Præsentation Gennemførelse Evaluering Lektionsplanen, skal bygge på de 3 faser foroven og i stikordsform fortælle, hvad underviseren skal sige og gøre, hvordan eleverne skal aktiveres i undervisningen samt hvorledes lektionens skal evalueres. Endvidere skal tiden være angivet. Skemaet kan udfyldes mere eller mindre detaljeret, alt afhængig af underviserens rutine. Underviseren har dels et fagligt kendskab, og dels har han været igennem en række overvejelser, før planen foreligger, hvorfor dette taler for, at skemaet kun udfyldes med den nødvendige tekst. Vær som underviser meget opmærksom på følgende faldgrube: Undgå at lektionsplanen bliver udformet som et manuskript. Der er risiko for, at man som ny underviser kommer til at læse højt fra den, og dermed mister kontakten til eleverne. Den må heller ikke indeholde direkte afskrift fra vejledninger og lærebøger, men skal beskrive undervisningsforløbet med lige præcis det indhold, som gør at man kan nå kompetencemålet når lektionen er afsluttet. Lektionsplanen er således vejen til at nå målet. 4

5 Hvordan bruger jeg en lektionsplan Det at udarbejde en lektionsplan har 2 formål, den skal fungere som din: Forberedelse af lektionen Hvad, hvordan, hvor længe, hvorhenne Redningsline Hvis du midt i en lektion pludselig mister tråden, kan lektionsplanen hjælpe dig til at finde tilbage igen. Planlægning: Inden du går i gang med din lektionsplan skal du kunne besvare følgende spørgsmål: Hvad skal jeg undervise i? Hvad er Indholdstemaerne *? Hvor meget tid har jeg til at undervise i? Hvad skal jeg bruge af materiel for at kunne undervise i det emne? (Find materiel) Hvor skal undervisningen foregå? Udenfor/Inde? Skriv evt. svarene ned på et papir. Indholdstemaer: En ting er at vide hvilke indholdstemaer du skal undervise i. En anden ting er at finde ud af, hvad hvert indholdstema indeholder af del-temaer. Nu gennemgås først anvendelsen af indholdstema, derefter gennemgås deltemaerne. Eksempel (fra lektion nr. 18): Indholdstemaer Arbejde som bårehold 1: Optagelse på båre Indpakning af tilskadekommende Immobilisering af tilskadekommende Båretransport Båretransport over ujævnt terræn Indholdstemaerne fremgår af læreplanen for din lektion. Du skal medtage alle indholdstemaer i din lektion, ellers opfylder du ikke kompetencemålet for din undervisning. 5

6 Eksempel (fra lektion nr. 18): Kompetencemål Arbejde som bårehold 1: Deltageren kan under vejledning virke som bårehold ud fra et grundlæggendeteoretisk fundament og føler sig overbevist om værdien af at kunne virke som bårehold i redningsberedskabet. Dog bestemmer du selv, hvor meget tid du vil bruge på de forskellige indholdstemaer i din lektion, bare du udfylder de fx 50 minutter lektionen varer. Bemærk: Undgå selv at opfinde nye indholdstemaer. Nu ved du hvilke indholdstemaer du skal undervise i. Nu skal du bare finde ud af hvad hver indholdstema skal indeholde. Hvad skal indholdstemaerne indeholde?: Indholdstemaer er altså de hovedpunkter der skal undervises i for at nå kompetencemålet. Disse hovedpunkter kan være mere eller mindre afgrænsede. Hvis vi tager udgangspunkt i samme indholdstema som før Indholdstemaer Arbejde som bårehold 1: Optagelse på båre Indpakning af tilskadekommende Immobilisering af tilskadekommende Båretransport Båretransport over ujævnt terræn Nedenfor finder du 2 simple metoder til at få overblik over de indholdstemaer og deltemaer du skal undervise i: Brainstorm Mindmap 6

7 Brainstorm Skriv alle de del-temaer op, du kan komme i tanke om i forhold til indholdstemaerne; Eksempel nr. 1: lek 18 : Arbejde som bårehold: Hvad er et bårehold? Hvornår bruges bårehold? Hvilket materiel skal de medbringe ( ) Optagelse på båre Hvordan optager man en person på en båre Hvilke skader? ( ) Indpakning af tilskadekommende Klima (...) Immobilisering af tilskadekommende ( ) Båretransport ( ) Båretransport over ujævnt terræn ( ) Mindmap: Mindmap er en rigtig god idé ved lektioner hvor der er mange og meget overordnede indholdstemaer. En Mindmap er en speciel teknik til at skaffe sig detaljeret overblik over mængden af fagligt materiale der er nødvendig at kunne for at undervise i en bestemt lektion. At lave en mindmap, er også at lave en brainstorm. En mindmap giver dog en større indsigt i hvordan det faglige stof hører sammen / adskiller sig fra hinanden. Det kan være en hjælp, når du skal finde ud af i hvilken rækkefølge du skal undervise i indholdstemaerne. Eksempel: Du skal undervise i lektionen slanger og armaturer. Hvad vil være mest hensigtsmæssigt; at fortælle om slanger, før jeg underviser i armaturer?? Hvad er fordele og ulemper ved at gøre det på måde? 7

8 Lav en Mindmap Sådan gør du: Tag et tomt stykke papir. I midten af papiret skriver du det emne du skal undervise i. Fx Slanger og armaturer Omkring emnet skriver du nu alle de indholdstemaer der knytter sig til emnet. Skriv nu yderligere det faglige indhold som, du mener, hører ind under hvert indholdstema. Skriv i stikord. Derefter forgrener du emnet ud til indholdstemaet og derefter ud til de underpunkter som du skal inddrage i din undervisning. Eksempel på mindmap: 8

9 Lektionsplanen: Nu har du skaffet dig et godt overblik over, hvad du skal undervise i, hvad du skal bruge af materiel, hvordan du vil undervise i det faglige stof mv. Hvordan kan en lektionsplan se ud? Tid Skriv ud for hvert indholdstema, hvor mange minutter du skal bruge på gennemgangen Hovedpunkter/ Indholdstemaer Skriv navnet på indholdstemaet Indhold Her skriver du de emner du ønsker at gennemgå under hvert indholdstema. Du kan vælge at skrive indholdet i form af sætninger eller stikord. Vælg det der giver DIG det bedste overblik A/V Skriv hvilke A/V midler du skal bruge til gennemgangen Tid: Det kan være en udfordring at vurdere hvor meget tid man skal bruge på de forskellige emner/aktiviteter i lektionen. Det eneste man kan gøre er at bruge sin sunde fornuft. Mange finder et sted hvor der er ro fred, så begynder de at tænke lektionens forløb igennem fra start til slut. I den forbindelse kan man bruge et ur til at afgøre, hvor mange minutter det vil tage at fortælle noget om det ene emne, og om det andet emne. Hvad nu hvis eleverne har spørgsmål, hvor lang tid tager det. Hvor længe skal gruppe arbejdet vare, hvis jeg også skal nå at gennemgå osv? Udspecificér tiden: Jo mere du udspecificerer tiden i din lektionsplan, jo større mulighed har du for at overholde tiden i din lektion. Bliver man fx grebet af en god diskussion med sine kursister omkring et emne, skrider tiden hurtigt. Derfor skal du ud for hvert indholdstema vurderer hvad meget tid du skal bruge så at gennemgå emnet. Bliver man som underviser fanget i en diskussion, kan tiden i lektionsplanen hjælper dig til at komme tilbage på sporet igen, så du kan nå kompetencemålet. Derfor fungerer lektionsplanen som redningsline. A/V midler: Powerpoint: PP Flipover: FO Magic Chart: MC Overhead: OH Whiteboard: WB Se også kompendium: Brug af A/V midler 9

10 Hvordan kommer jeg i gang?: Du ved nu hvad din lektion skal indeholde, hvad du skal bruge af materiel og hvor din undervisning skal foregå. Du skal nu igang med at udfylde din lektionsplan. Det første og mest naturlige at indlede en lektion med, er præsentationen. Præsentation: Godt begyndt er halvt fuldendt. Præsentationen bør indeholde følgende punkter: Underviseren: Er det første gang du skal undervise en flok kursister, skal du selvfølgelig fortælle dine kursister hvad du hedder. Du skal evt., skrive dit navn på tavlen. Hvis du mener det er relevant, kan du fortælle lidt om din baggrund for at undervise i et givent emne. De tre HV-ord: Hvad, Hvorfor, Hvordan Du skal søge at skabe et behov hos eleverne for at lære netop det, du skal undervise dem i. Sagt på en anden måde: Du skal sælge varen. Hvad: Og hvordan gør man så det? Eleverne skal vide hvad / hvilket emne du skal undervise dem i, samt hvad målet for lektionen (kompetencemålet) er. I den forbindelse er det af stor betydning at synliggøre lektionens mål for eleverne, det gør du bedst ved at nedskrive målet fx i stikord. Eleverne skal altså kunne læse hvad de kan/ved når lektionen er slut. Eleverne skal tillige vide hvordan det emne du underviser i, hænger sammen med de lektioner de tidligere har gennemgået, samt hvad de skal bruge lektionen til i deres videre uddannelsesforløb. Det skaber en rød tråd, i undervisningssammenhængen hvilket pædagogisk set er af stor betydning, (jf. de didaktiske overvejelser). Det kræver, at du på forhånd har sat dig ind i hvad eleverne har haft af lektioner op til den lektion du skal afholde, samt hvilke lektioner de får efterfølgende. Skal du fx undervise i lektion nummer 18, skal du have et overblik over hvad der er foregået i lektionerne 1-17, og hvad der skal foregår i lektionerne På den måde kan eleverne mentalt indstille sig på hvad de skal lære noget om. Det giver dig som underviser, også et godt indblik i kursisternes forudsætninger, når de møder til din undervisning. 10

11 Eksempel I går havde I lektionen vedr. Slanger og armaturer (lektion 9). I ved derfor nu, hvad der findes af armaturer og slanger, og hvordan I bruger dem. I dag skal jeg undervise Jer i Slangeudlægninger (lektion10). Når denne lektion er slut har I et grundlæggende kendskab til Slangeudlægninger, og I kan udføre udlægningerne under min vejledning. Hvorfor: Eleverne skal motiveres for at øge læringseffekten i din lektion. Eleverne motiveres ved at få en forståelse for, hvorfor netop den lektion du skal undervise dem i, er vigtig læring for dem. Motivationen skal appellere til elevernes egen forestillingsverden ved anvendelse af: Eksempler Historier/erfaringer (dine eller kursisters) Ordbilleder, dvs. man kan se det fortalte foran sig Anekdoter og oplevelser (gerne fælles) Videoklip Situationsspil mv. Menneskets forestillingsverden er i overvejende grad en billedverden, og derfor skal du tale i billedsprog til eleverne. Eksempel Under præsentationen i lektionen Slangeudlægninger, spørger du en tilfældig kursist: Forestil dig, at du bliver kaldt til en gårdbrand. Holdlederen kommer løbende hen imod dig og befaler en B/C udlægning. Hvad vil du gøre?. Kursisten, der stadig ikke ved hvad en B/C udlægning er, men kun har kendskab til slanger og armaturer, vil med stor sandsynlighed tænke, at det må være ubehageligt at stå på et skadested og ikke vide hvordan man skal udføre en opgave man bliver bedt om at udføre. Altså vil kursisten være motiveret for læring, fordi han selvfølgelig vil kunne løse de opgaver han får besked på. HUSK: Det er langt mere motiverende for kursisterne, at de kan fortælle dig hvorfor De skal vide noget om det emne, frem for at du fortæller dem det. 11

12 Eksempel Du kan passende spørge eleverne: Hvorfor tror I, at I skal lære noget om slangeudlægninger? Lad herefter eleverne svare, og brug herefter deres svar konstruktion til at præsentere lektionen. Hvordan: Det er vigtigt at eleverne, kender strukturen for lektionen. Man skal således fortælle dem, hvad de i løbet af lektionen skal igennem af aktiviteter, således at de ikke henfalder til spekulationer, så opmærksomheden ikke længere er rettet mod undervisningen. Fortæl ganske kort i hovedtræk hvad du vil udsætte eleverne for. Skal hele undervisningen foregå i klasselokalet, eller skal de selv ud at arbejde. Eksempel: De næste 50 minutter, kommer til at foregå på den måde, at jeg lægger ud med et kort teoretisk oplæg om slangeudlægninger, derefter kommer I ud i noget gruppearbejde og til slut afslutter vi men en praktisk øvelse udenfor. Eksempel: Lektionsplanens udformning for præsentationen: Tid Hovedpunkter/ Indholdstemaer Indhold 3 min. Præsentation Lidt om mig Hvad Hvorfor Hvordan A/V Tavle Gennemførelse: Nu du har taget stilling til præsentationen af lektionen, og denne fremgår nu af din lektionsplan. Næste punkt er gennemførelsen af lektionen. Gennemførelse er din beskrivelse for organiseringen af: Det faglige indhold i lektionen o Indholdstemaer Hvordan det skal foregå o Oplæg fra underviser o Gruppearbejde/opgave o Praktiske opgaver o Individuelle opgaver o Video o Kun fantasien sætter grænser Hvor det skal foregå. o Udenfor o Indenfor o Kombination 12

13 Eksempel: Lektionsplanens udformning for gennemgangen: Tid Hovedpunkter/ Indholdstemaer Indhold 3 min. Præsentation Lidt om mig Hvad (emnet og målet) Hvorfor (motivation) Hvordan (undervisningsform) Gennemgang: 8 min. Indholdstema 1 Hvad skal du fortælle, hvad skal eleverne kunne svare på osv. 6 min. Indholdstema 2 Hvad skal du fortælle, hvad skal eleverne kunne svare på osv. A/V Tavle Flipover PowerPoint Bordplanspil Evaluering: Evaluering handler både om at bedømme og kontrollere og om at udvikle. Der findes 3 overordnede måder at evaluere på *: Mundtlig evaluering Skriftlig evaluering Praktisk evaluering * Bemærk at evalueringsmetoderne kan være sammenfaldende. Set i forhold til lektionsplanen, så tjener evalueringen som din forsikring for, at eleverne har lært det de skal, for at kompetencemålet er opfyldt. Mange tror, at evaluering er noget der altid foregår sidst i lektionen, men det er misforstået. Evaluering kan med fordel foregå løbende under lektionen. Det har den fordel at man kan samle op på misforståelse undervejs i lektionen, frem for ved fx en skriftlig prøve i slutningen af lektionen, der viser, at kun 20 % af eleverne har lært det de skal. Husk at skriftlige prøver nok er den mest almindelige/kendte form for evaluering vi kender. Dog er det ikke den mest spændende måde for eleven at få kontrolleret sin viden på. Derfor er der godt at supplere evt. skriftlige prøver med andre evalueringsmetoder som fx mundtlige spørgsmål, gruppe opgaver, praktiske opgaver. Jo mere elevaktiverende evaluering man gennemfører, på jo større læringsmæssig effekt har lektionen på eleven, jo større sandsynlighed er der for at nå kompetencemålet. Evalueringen giver rigtig gode muligheder for at bruge sin kreativitet. 13

14 Det handler ikke bare om at være kreativ det skal også have et formål! At være kreativ handler ikke bare om at klippe og klistre, bruge pap og farver. Kreativitet handler om at tænke utraditionelt, og derved gøre undervisningen spændende, samtidig med en øget læringseffekt. Undervisningen bliver spændende hvis den indeholder så mange elevaktiverende elementer som overhovedet muligt. Dvs. underviseren skal så vidt muligt fjerne fokus fra sig selv i undervisningen, og i stedet være facilitator. Facilitator vil sige, at man skaber nogle faste rammer i undervisningen inde for hvilke eleverne i fællesskab kan opnå ny viden, under vejledning fra underviseren. Man skal dog som underviser holde sig for øje, at man stadigvæk har ansvaret for at opfylde det opstillede kompetencemål samt inddrage alle indholdstemaer i undervisningen. Vægtningen af indholdstemaerne bestemmer man selv, men husk at nogle temaer er mere væsentlige end andre i forhold til lektionens emne. Og hvordan gør man så det? Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. Man kan sagtens give eleverne ny viden i forbindelse med elevaktiverende undervisning. Det kræver bare, at man planlægger sin evaluering på en sådan måde, så man forsikrer sig, at eleverne også har lært det de skal. Som underviser kan man med fordel gøre sig følgende tanker i forbindelse med forberedelsen af evalueringen. Hvad er kompetencemålet for lektionen? (Planlægning) Hvad er elevforudsætningerne? (Planlægning) Hvad kan jeg gøre for at fjerne fokus fra mig, og lave elevaktiverende læring. (Planlægning) Hvad skal eleverne kunne/vide når undervisningen er slut? (plan for gennemførelse) Hvordan kan jeg undersøge om eleverne kan/ved det de skal (plan for evaluering) 14

15 Sammenfatning: Planlægning Gennemgang Evaluering Valg af lektion Lektionsplan Præsentation Kompetencemålet Indholdstemaer Tid Sted Materiel (Bestillingsliste) Hjælpemidler Didaktiske overvejelser Gennemførelse af lektionen Didaktiske overvejelser Evaluering: Hvad, Hvordan, Hvornår? Justering og udvikling af undervisning, personlig fremtræden. Er målet nået? Fordele/Ulemper Fordele/Ulemper Fordele/Ulemper 15

Formidling og undervisning - MBK A/S

Formidling og undervisning - MBK A/S Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 3 HVS 8500-003-43 FEB 2011 Lektion 3: Kontrol og prøver Lektionsplanens opbygning Din første lektionsplan Har du forslag til ændringer i dette

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Hovedpunkter Underpunkter Udfyldelsesfelter (med stikord beregnet på at blive overskrevet) Uddannelse Indgang Service Familie 2/Sundhed og teknik

Hovedpunkter Underpunkter Udfyldelsesfelter (med stikord beregnet på at blive overskrevet) Uddannelse Indgang Service Familie 2/Sundhed og teknik B. Beskrivelse af konkrete fag og forløb Hovedpunkter Underpunkter Udfyldelsesfelter (med stikord beregnet på at blive overskrevet) Skole Ots Afdeling S&K Uddannelse Indgang Service Familie Familie 2/Sundhed

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

PDCA-spil - BESKRIVELSE

PDCA-spil - BESKRIVELSE PDCA-spil - BESKRIVELSE ACT PLAN CHECK DO PDCA-spil - Materiale Stor Stofpose med blandede LEGO klodser pr/gruppe. MEGET blandede klodser både form og farve. Posen skal kunne lukkes. Billeder til at bygge

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Vejen til den gode formidling

Vejen til den gode formidling Vejen til den gode formidling Den gode formidling Den gode formidling giver deltagerne en oplevelse af, at du har noget på hjertet. Noget, der kan bringe dem et nyt sted hen. Alfa og omega for den gode

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven Styrk samarbejdet om kerneopgaven Guide til tovholderen Styrk samarbejdet om kerneopgaven er et gratis videobaseret undervisningsforløb til alle kommunale arbejdspladser, der ønsker at styrke samarbejdet

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke A. FORMÅL Formålet er først og fremmest, at opkvalificere et antal fungerende flugtskydningsinstruktører, så de kan udøve praktisk instruktion i haglskydning.

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB

PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB DAGEN IDAG PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB ROSKILDE KOMMUNE 2015/2016 DAGENS PLAN 1. Rammer, genopfriskning og film 2. Præcisere handleplan 3. opgave Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu

Læs mere

Matematik og målfastsættelse

Matematik og målfastsættelse Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever. Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

I gennemgangen af tilfredshedsmålingen er der taget udgangspunkt i de 6 områder, der er udarbejdet indsatskort for i rapporten:

I gennemgangen af tilfredshedsmålingen er der taget udgangspunkt i de 6 områder, der er udarbejdet indsatskort for i rapporten: Opfølgning på den kombinerede studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2013 er sket i Studiesamarbejdsudvalget (SSU) ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus (FIA). Her er handlingsplanen

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Hvad er matematik? Case: Logaritmer

Hvad er matematik? Case: Logaritmer Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål

Læs mere

Selvevaluering på Staby Efterskole

Selvevaluering på Staby Efterskole Selvevaluering på Staby Efterskole Evalueringen foregik på et pædagogisk møde over 2 timer. Med følgende struktur. 5 min information - vores forventninger PT/AM o I får 12 min til at diskutere hvert emne

Læs mere

Læringsarkitekt og underviser

Læringsarkitekt og underviser Læringsarkitekt og underviser Undervisning målrettet organisation og deltagere På dette kursus får du indsigt og træning i at skabe meningsfulde læringsforløb med effekt, der er forankret i din organisations

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere