UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Thomasskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: januar 2014

Transkript

1 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Thomasskolen Dato: januar 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: januar 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen UMV en er tilgængelig på skolens hjemmeside link) Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( kort.dk) UMV en er udarbejdet i et samarbejde mellem: Andreas Vejter Ottosen, Kristian Mølholm Larsen Esther Fuglø og Christian Mølholm Larsen Helen Eriksen Peter Mikkelsen Undervisningsmiljørepræsentanterne Arbejdsmiljørepræsentanten Skoleleder Side 1 af 11

2 Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Thomasskolens arbejdsmiljøudvalg (skoleleder, sikkerhedsrepræsentant for skolen og sikkerhedsrepræsentant for SFO) besluttede i foråret 2010 at gennemføre en ny UMV undersøgelse i skoleåret Som værktøj er anvendt termometeret.dk, udviklet af DCUM. I starten af oktober 2010 blev lærere og elevernes sikkerhedsrepræsentanter informeret af arbejdsmiljørepræsentanten om undersøgelsen. I uge i 2010 blev undersøgelsen gennemført i klasserne. For de fleste klassers vedkommende er undersøgelsen gennemført sammen med klasselæreren på skolen. I børnehaveklasserne og 1. klasse har forældrene været involveret, så spørgeskemaet er blevet udfyldt hjemme. I januar 2011 har arbejdsmiljørepræsentanten udarbejdet UMV i samarbejde med skolelederen og SFOs arbejdsmiljørepræsentant. Elevernes sikkerhedsrepræsentanter og pædagogisk råd behandler resultatet i efteråret 2011 og vælger satsningsområder som arbejdsmiljøudvalget bliver ansvarlig for. Side 2 af 11

3 Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Det viste kortlægningen De overordnede resultater af kortlægningen Resultatet af undersøgelsen vurderes ved at sammenligne med landsgennemsnittet. Der fremkommer en lille skævhed ved, at vi har valgt at lade 4. klasse hører til indskolingen af praktiske årsager ved undersøgelsens gennemførelse. Landsgennemsnittet for indskolingen har ikke medregnet 4. klasse. I indskolingen deltog 126 elever i undersøgelsen og på de øvrige klassetrin deltog 119. Undersøgelsen er opgjort i point ud fra en skal fra 1 10, hvor 10 er bedst/ mest positivt. Sammenligningen med landsgennemsnittet skal ikke forstås sådan, at landsgennemsnittet er et mål i sig selv. Det tjener kun som sammenligningsgrundlag. Undersøgelsen i indskolingen er af pædagogiske årsager anderledes, derfor vil der mangle svar i undersøgelsen ud for enkelte emner. Emne Point kl./landsgennemsnit Point 5. 9.kl/Landsgennemsnit Generel tilfredshed 8,6 8,7 8,1 8,0 Klassen og kammeraterne 8,3 8,2 8,6 8,3 Underspg. til klassen om regler 8,4 7,2 7,6 7,2 Mobning 7,5 7,8 8,3 7,7 Underspg. til mobning hjælper andre 6,7 (15 svar) 6,0 Konflikter 6,5 6,2 Klasselæreren 8,6 8,4 6,8 6,8 Timerne og undervisningen 7,0 7,1 5,8 5,9 Stress 6,1 6,1 Rammer 1 7,7 7,6 6,2 6,2 Side 3 af 11

4 Aktivitetsmuligheder 6,1 5,8 Rammer 2 7,6 7,7 5,2 5,0 Sikkerhed 8,1 7,4 7,8 7,4 Underspg. til sikkerhed skaders omfang 6,9 (72 svar) 6,7 Kost og rygning 8,4 7,4 Helbred og velbefindende 7,9 7,6 6,5 7,6 Underspg. til helbred og velbefindende om fravær 4,9 (57svar) 6,4 Social trivsel 8,3 8,4 7,6 7,4 Sundhed 7,6 7,3 6,6 6,6 Det fysiske/æstetiske miljø 7,7 7,6 5,7 5,6 Lærer/elev relation 8,5 8,4 6,7 6,7 Læring 7,7 7,6 6,7 6,6 Medindflydelse 6,4 6,1 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved undervisningsmiljøet Dét er positivt Generel tilfredshed, forhold til klassen og kammerater og mobning: Alle børn udtrykker, at de er glade for deres lærere og deres klassekammerater. Eleverne udtrykker, at de har venner i deres klasse og tror, at deres klassekammerater kan lide dem. Langt de fleste elever ved, at klasselæreren hjælper, hvis nogle i klassen har problemer. Der tales om mobning og drilleri i klasserne. Dét kan vi forbedre (eventuelle undervisningsmiljøproblemer) Generel tilfredshed, forhold til klassen og kammerater og mobning: En del elever i de mindre klasser udtrykker en manglende bevidsthed om, hvorvidt de driller andre, så de bliver kede af det. I de små klasser udtrykker næsten halvdelen af eleverne, at de engang imellem drillet, så de bliver kede af det. En manglende bevidstgørelse kommer også til udtryk ved at stort set alle elever mener, at de overholder reglerne for hvordan man skal op Side 4 af 11

5 Store Eleverne er generelt glade for deres skole og glade for deres klasse og deres kammerater. Næsten alle svarer bekræftende på at de glæder sig til at være sammen med deres klassekammerater. De er også overvejende glade for deres lærere. De føler sig trygge i klassen og 87 procent eleverne give udtryk for, at de er sammen med kammerater også efter skoletid. Over 99 procent har mere end to venner i deres klasse. De fleste elever er sikre på, at klasselæreren vil gribe ind ved mobning og langt de fleste elever mener, at klasselæreren vil vide det, hvis nogen bliver mobbet. Størstedelen af eleverne mener, at der er få konflikter. De fleste konflikter handler om uoverensstemmelser i klassen og den vigtigste årsag er misforståelser. Næsten alle elever synes, at konflikterne bliver løst på en god måde. føre sig samtidig med at kun lidt mere end halvdelen af eleverne oplever at deres kammerater overholder reglerne. Store I de store klasser forekommer der mobning i nogle tilfælde, hvor det primært handler om mobning af en klassekammerat. 9 elever svarer bekræftende på dette. Mobningen er foregået i form af grimme ord, hånlige kommentarer, udelukkelse og/eller fysiske overgreb. Mobninger er foregået enten i klasseværelset eller i skolegården. Nogle få svarer også bekræftende på, at de har været med til at mobbe. Over 86 procent giver udtryk for, at de har haft lyst til at gribe ind, men ikke gjorde det. Klasselæreren samt timerne og undervisningen: Eleverne udtrykker, at deres klasselærer kan lide dem, arbejder for at alle skal have det godt i klassen, og at man kan få hjælp hos klasselæreren. Alle elever synes, at de lærer noget i skolen og langt de fleste synes, at de klarer sig godt i skolen. Eleverne opfatter skolen som rar og hyggelig. Klasselæreren samt timerne og undervisningen: Mellem 60 og 70 procent af eleverne synes, at de nogle gange keder sig i timerne og at det de laver er for let, samtidig udtrykker 45 procent af eleverne, at det de laver i timerne nogle gange er for svært. Side 5 af 11

6 Store De fleste elever udtrykker, at klasselæreren viser interesse for dem og at de kan få hjælp hos klasselæreren, hvis de har brug for det. Næsten alle mener også, at klasselæreren taler med klassen om, hvordan klassen har det og hvad man kan gøre for at have en god klasse. Næsten alle elever synes, at de krav der stilles i undervisningen er passende. Alle giver udtryk for at de lærer noget i skolen og de fleste svarer også bekræftende på, at der er den nødvendige ro til arbejdet i klassen. Der er en meget spredt og uensartet fordeling på, hvordan man lærer bedst med hensyn til læringsstile. Dog er der et markant flertal, som udtrykker, at de lærer meget i temaugerne. De fleste synes også, at mængden af lektier er passende. Store Halvdelen af eleverne keder sig ind i mellem i timerne. Ca. halvdelen efterlyser også mere samarbejde i timerne om at løse opgaver. Flertallet efterlyser også mere praktisk og kreativt i de boglige fag. Halvdelen af eleverne føler sig sommetider stresset af lektier. Mere end halvdelen går til fritidsaktiviteter mindst tre gange om ugen. Over halvdelen føler, at de sommetider har for meget at se til og 18 procent synes tit, de har for meget. Rammer, sikkerhed samt helbred og velbefindende De fleste er glade for skolegården og kan finde områder, som er dejlige at være i. De synes også at klasselokalet er rart og at der er nok plads. Der er også nok plads til deres egne ting. Eleverne kan se tavlen og kan godt høre, hvad der bliver sagt i klassen og er tilfredse med borde og stole. Størstedelen af eleverne ved, hvad de skal gøre, hvis der udbryder brand. Næsten alle udtrykker at de oftest er i godt humør, er glade og føler sig godt tilpas, når de er i skole. Store Eleverne udtrykker at klasselokaler, faglokaler, plads til gruppe Rammer, sikkerhed samt helbred og velbefindende Halvdelen af eleverne synes, at der er for rodet i klassen, og at der lugter grimt i klassen. Tyve procent af eleverne synes tit de er trætte og uoplagte og næsten en tredjedel giver udtryk for at de nogle gange har ondt i nakke og skuldre. Store En stor del af eleverne er utilfredse med toiletforholdene. Desuden mangler en stor del et område, hvor man kan være i ro. Der udtrykkes også en vis utilfredshed med skolen boldbane. Halvdelen af eleverne angiver, at de stort set ikke er fysisk akti Side 6 af 11

7 arbejde og udendørsarealer er nogenlunde i orden. Det er tydeligt, at eleverne er meget glade for hallen. Flertallet føler også, at de har en vis indflydelse på indretningen af skolen både indendørs og udendørs. De fleste synes skolen er hyggelig og rar, og halvdelen af eleverne synes også, skolen er velholdt Udendørs synes eleverne, at der er gode muligheder for fysisk aktivitet. Langt de fleste elever synes, de er fysisk aktive i frikvartererne. Eleverne synes, at lys og lydforholdene er i orden. Stort set alle elever spiser morgenmad og frokost. Næsten alle synes de har et godt helbred. Næsten alle føler sig godt tilpas og i godt humør. Langt det meste fravær skyldes sygdom. I de store klasser udtrykker eleverne en høj grad af bevidsthed om sundhed gode kostvaner og farer ved usunde vaner som for eksempel rygning. ve i timerne ud over i idrætstimerne. De udtrykker også, at der ikke er så mange muligheder for fysisk aktivitet indendørs. Der er meget delte meninger om stolene. Mange elever giver udtryk for problemer med dårlig lugt og manglende udluftning. De fleste synes også, at der er problemer med temperaturen i klassen. En stor del synes også, at der er problemer med rod. Over halvdelen af eleverne har haft hovedpine flere gange indenfor et halvt år. 36 procent angiver, at det sker flere gange om måneden. Desuden klager halvdelen også over smerter i nakke og skuldre. Lidt over ti procent angiver årsag til fravær, at de har svært ved at komme op om morgenen. Sådan drøftede vi resultaterne fra kortlægningen Hvordan resultaterne blev bearbejdet, og hvem der var med til at kommentere resultaterne Nogle klasselærere har brugt deres klasses resultater i arbejdet med klassens trivsel. De øvrige resultater er vurderet og gennemgået i arbejdsmiljøudvalget. Resultaterne er også blevet præsenteret i elevrådet (de to sikkerhedsrepræsentanter). I arbejdsmiljøudvalget er fokusområderne udvalgt og arbejdsmiljørepræsentanten har derefter arbejdet med udarbejdelsen af denne rapport. Side 7 af 11

8 Fase 3: Handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Opgave/ tiltag Ønsket mål Mobning I de mindre klasser: at arbejde for en bevidstgørelse af hvornår man overskrider andres grænser og hvornår man driller At skolens elever bliver mere bevidste om andres grænser, hvornår nok er nok, og selv lære at sige fra. I de store klasser: at arbejde for større åbenhed og tillid mellem børn og voksne, så de voksne bl.a. bliver inddraget i konflikter, og at der bliver sagt fra over for mobning At der ikke foregår mobning i det skjulte, og at der opbygges en gensidig tillid mellem barn og voksen Bedre toiletforholdene At skabe gode, indbydende og rare toiletforhold for alle elever Stole i de store klasser At alle sidder tilfredsstillende og har gode arbejdsbetingelser Aktivitetsarealer udendørs At skabe et fristed for de store elever, samt skabe rammer for flere aktiviteter og mere bevægelse i frikvartererne Indendørs aktiviteter i både undervisningen og frikvartererne At eleverne også bruger kropslige aktiviteter for at supplere indlæringen og for at underbygge flere læringsstile Indeklima få skabt større bevidsthed og ansvar for et fælles indeklima At eleverne bliver bevidste om deres ansvar for at skabe bedre indeklima, bl.a. gennem klare aftale omkring udluftning og oprydning. Side 8 af 11

9 Sådan lavede vi handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Udarbejdet af arbejdsmiljørepræsentant i samråd med arbejdsmiljøudvalget og fremlagt til diskussion i lærernes pædagogiske udvalg, pædagogisk råd, SFOrådet, elevrådet og forældrerådet. Den færdige UMVer er lagt på skolens hjemmeside. Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Opgave Hvem står for opfølgning? Hvornår? Hvordan? At få klarere aftaler om udluftning og oprydning i lokalerne. Helen Eriksen Efterår/vinter 2011 Oplæg til en ordning og en beskrivelse af dukseordningen. Præsenteres og diskuteres i LPU, herefter med på PRmødet til vedtagelse og fremlæggelse i elevrådet. Etablering og indretning af ny skolegårdsområde for de ældste elever. Peter Mikkelsen Juni oktober 2011 Det har gennem mange år været et stort ønske fra skolens elever at få et område specielt til de store elever. Gennem sponsorløb og overskud fra julestuer har elever og forældre indsamlet penge til etableringen. Elevrådet har i 2010 udarbejdet forslag til indret Side 9 af 11

10 ning af gården bl.a. med forslag til aktiviteter. Iværksættelsen sættes i gang sommeren Der indhentes 3 tilbud på lægning af 300 m2 fliser på området. Arbejdet sættes i gang inden sommeren Der bestilles og plantes ny bøgehæk ud mod græsområdet. Der indkøbes udendørs bordtennisbord. Der etableres et hyggeligt område med borde/bænke og plantekasser. Der optegnes aktiviteter på fliserne. Maling af toiletterne + evt. en elevvæg Peter Mikkelsen Efterår/vinter 2011 Elevtoiletterne på skolen er meget velholdte, men det har været et ønske fra eleverne at få shinet toiletterne lidt op. Væggene vil blive malet, og én væg pr. toilet vil blive udloddet til elevmaleri. Der opsættes nye sæbedispensere og døre og låse får et eftersyn. Det undersøges, om der kan sættes en automatisk duftspreder op. Indkøb og montering af polstrede sæder til stolene i klasse Peter Mikkelsen Juni september 2011 I sommeren 2008 blev der indkøbt nye stole til eleverne i klasse. Stolene er på hjul og kan højdeindstilles. Stolene er malet og har ingen polstring, hvilket har gjort, at eleverne glider på sædet og ofte sidder derved uhensigtsmæssigt og ubehageligt. Det er besluttet at lave forsøg med polstret sæder. Forsøget evalueres i elevrådet, som derefter anbefa Side 10 af 11

11 ler en beslutning om evt. køb. Det er besluttet at indkøbe og montere polstrede sæder til alle stolene. Indsats og fokus på Anerkendende og Inkluderende relationer barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen Peter Mikkelsen Start august 2011 løbende I forlængelse af den pædagogiske udvikling på skolen, ønsker vi at have fokus på en anerkendende og inkluderende pædagogik. Som optakt til det nye skoleår 11/12 deltager alle skolens medarbejdere i en pædagogisk dag med temaet: Anerkendende og Inkluderende relationer i skolen. Skolens ønsker at have fokus på denne pædagogiske linje igennem hele skoleåret, og at udvikle værktøjer og praksis, som underbygger denne tilgang. Elevernes trivsel på dagsordenen i relevante mødefora Helen Eriksen og Anders Frydkjær Løbende Der skal sikres en kontinuerlig samtale og opmærksomhed i følgende fora: Pædagogisk Råd, Lærernes pædagogiske udvalg, Afdelingsteams, Klasseteams, ledelsen og elevråd. I SFO skal opmærksomheden på trivsel sikres ved pædagogernes personalemøde ved et fast punkt på dagsordenen hver anden uge. Desuden ved den ugentlige samtale mellem klasselærer og pædagog i 0. til 2. klasse. Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( kort.dk) den Vi vil påbegynde arbejdet med vores næste UMV foråret 2013 Side 11 af 11