Livet i et menighedsråd igennem 21 år. under 3 forskellige formænd

Transkript

1 Kalundborg Havnemark Lyngparken Lerchenborg Østrup Melby Engvejskvarteret Bastrup Nr. 1 April 2010 Årgang 17 Livet i et menighedsråd igennem 21 år Side 1 Sognets Oldtid Side 3 Nød og fattigdom Side 5 Kornyt Side 6 Nyt fra Aarby sogn Side 7 Aarby skole og foreninger Side 8 Hvem vil være juniorkonfirmand? Side 11 Kirkelige arrangementer Side 12 Kirkelige handlinger, siden sidst og meddelser Side 15 Gudstjenester Side 16 Livet i et menighedsråd igennem 21 år under 3 forskellige formænd 1. søndag i advent 1988 tiltrådte jeg efter at være blevet valgt ind i menighedsrådet ved Årby kirke. Foruden mig skulle 5 nye medlemmer konstitueres. Jeg selv blev valgt til kasserer. Erling Larsen der boede på Årbyvej blev formand. Han var ligeledes ny, så der var meget at sætte sig ind i for os alle sammen. Erling Larsen var en rar og hjælpsom formand, og alle gjorde sit til at løse de poster de var blevet pålagt. Snart blev der udstedt krav om bedre gra-

2 2 verfaciliteter, så vi valgte at bygge graverboligen om, så der blev plads til både graverkontor og undervisningslokaler for konfirmanderne, så undervisningen ikke skulle finde sted i præstegården. Oven i blev der foruden dette, plads til et mødelokale for menighedsrådet, samt plads til FDF. I november 1991 gennemgik vi papirarbejdet til bygning af sognegården samtidig med at vi søgte lån. Den nye sognegård stod færdig i begyndelsen af 1995 Et stort og flot arbejde! Samtidig begyndte vi en større oprydning af kirkens loft, hvor vi fandt den gamle stol der blev renoveret og nu står ved siden af alteret. Vi fandt også det krucifiks der blev gjort i stand og nu hænger på alteret. Efter 12 år som formand blev Erling afløst af Vagn Sørensen fra Bastrup, som skulle vise sig at være en dynamisk og meget arbejdsom ny formand, der når nye problemer opstod, altid gik forrest for at finde en løsning. I Vagns tid fik vi lavet nye urnegravsteder og lavet en del om på kirkegården. Samtidig fik kirkegårdsmuren en renovering. Inde i kirkerummet fik vi malet bænkene og skiftet disses hynder ud med nogle nye. Kirken blev kalket, og det helt store projekt Vagn var tovholder på, var en planmæssig undersøgelse og nationalmuseets godkendelse til restaurering af altertavle, mariatavle, prædikestol, lydhimmel og alterbordspanelet. Vagn Sørensen varetog sin formandspost i Årby menighedsråd med stor velvilje og engagement. Efter Vagn overtog Merete Bøttger Jørgensen posten som formand. Spændende, eftersom hun blev den første kvindelige formand i Årby menighedsråd. Dette var dog ingen hindring for Merete, som hurtigt viste sig som en ildsjæl og fik færdiggjort den indenvendige restaurering af kirken, som snart stod flot og færdig. Kronen på værket blev kirkens nye belysning. Vi var på mange ture for at finde passende lysekroner og havde adskillelige prøveophængninger, inden menighedsrådet og menigheden nåede frem til et endegyldigt resultat. Menighedsrådet ansatte desuden en ny graver dette år, Lis Hansen, som tiltrådte i august Merete sørgede herefter for en modernisering af kirkens kirkegårds protokollat og kartotek samt kirkens fakturering, sådan at det nu arkiveres elektronisk af graveren selv. 1. søndag i advent 2008, 20 år efter min tiltrædelse i menighedsrådet, blev det så min tur til at tage posten som formand. En stor udfordring efter mange år som kasserer, En af de store udfordringer der allerede er i gang, er en istandsættelse af præstegården. Sognepræst Leif Jensen fratræder som bekendt sit embede store bededag, den 30. april 2010, og præstegården skal derfor til den tid stå klar til en ny præsts indflytning. Som det allerede nu kan ses, er tag og vinduer skiftet, og håndværkerne er nu i fuld gang indenfor. Den nye præst er ikke fundet endnu, men de allerede mange henvendelser giver forhåbninger om, at det nok skal lykkes. Når den rigtige er fundet, skal vedkommende prøveprædike, så 1. juni håber jeg vi kan byde velkommen til en ny præst i Årby sogn. Alt dette lader sig kun gøre, hvis man har et godt menighedsråd bag sig, hvor hvert medlem forstår at løfte i flok. Tak til Erling Larsen, Vagn Sørensen og Merete Bøttger Jørgensen for at have givet mig de nødvendige kompetencer til posten som formand. Kirsten Thurø Formand

3 SOGNETS OLDTID - En Båd fra Stenalderen Af Jens Nielsen 3 Omfattende undersøgelser i 2008 og 2009 på raffinaderiet Statoils arealer bragte mange spændende fund for en dag. I den mere usædvanlige afdeling var en formentlig godt år gammel delvis bevaret båd fra slutningen af ældre stenalder. Der er tale om en såkaldt stammebåd, hvilket vil sige en båd fremstillet af en udhulet træstamme. Båden er bevaret i en længde af 8,40 meter, men den har oprindelig været længere, idet forstavnen ikke er bevaret. Den oprindelige længde må have været omkring 10 meter. Båden er bevaret i en bredde på indtil 55 centimeter. Langs kanterne kunne iagttages mængder af små træstykker, som er rester af stammebådens kollapsede sider. Inde i båden blev der registreret tydelige spor af to ildsteder. Ved agterenden et tydeligt varmepåvirket område på 77 x 24 centimeter. Bålet havde været anlagt på et tykt lag ler dækket af et lag gruset sand med trækul fra bålet. Tilsvarende ildsteder kendes fra flere andre af stenalderens stammebåde. Det andet ildsted var i forenden af båden og bestod af et tydeligt varmepåvirket område på 50 x 37 centimeter. Der er al mulig grund til at tro, at også dette ildsted har været anlagt på et tykt lag ler og sand, som har tjent det formål, at ilden ikke kom i direkte kontakt med bunden af båden. Indtil 1970 erne kendte man ikke til stammebåde fra ældre stenalder. De dengang kendte stammebåde fra stenalderen var alle fra yngre stenalder, og størstedelen af disse var fremkommet ved tørvegravningerne i den vestsjællandske Åmose. I løbet af 1980 erne og 1990 erne begyndte stammebåde fra ældre stenalder at dukke op i forbindelse med undersøgelser ved blandt andet Tybrind Vig, Halsskov og Lystrup. I dag kender vi til ca. 20 stammebåde fra slutningen af ældre stenalder, og de er alle fra kystpladser. Med en enkelt undtagelse er de fremstillet af lindetræ, der er velegnet til formålet, idet det er mindre tilbøjeligt til at revne end andre træsorter. Lindetræerne, man brugte, har haft en retvokset stamme på op til 10 meter eller mere og en diameter på centimeter. Udhulingen foregik rationelt ved, at man huggede dybe furer på tværs af stammen og efterfølgende kløvede de mellemliggende partier væk ved hjælp af store trækiler. Efter udhulingen af stammen finhuggede man sider og bund med økse. Forstavnen blev placeret, hvor stammen er smallest, mens agterenden blev placeret i rodenden. Agterenden var lukket med en løs halvrund plade, agterskottet, der blev fæstnet til bådens inderside ved hjælp af tappe. Ved fremstillingen af en stammebåd borthuggede man 90-95% af veddet, således at man stod tilbage med en båd, der vejede kg. Moderne eksperimenter har vist, at der fra fældning til sejlklar stammebåd medgår omkring 200 mandetimer. En rutineret stenaldermand har sikkert kunne gøre det hurtigere. I nærheden af stammebåden blev der fundet 19 tilspidsede hasselkæppe. 11 af dem stod stadig nogenlunde lodret i gytjelagene. De har formodentlig haft et eller andet med fiskeri at gøre, men der kunne ikke udskilles nogen form for indbyrdes system i deres placering, så hvorledes det har fungeret er ikke til at sige. Der kan have været tale om net fastgjort til stagerne, de kan have fastholdt fiskeruser, eller der kan have været tale om anvendelse af krogliner. Noget tilsvarende kunne ses ved en undersøgelse lige nord for

4 4 En båd fra stenalderen Rykkerhøj, hvor der blev registreret 29 lodretstående kæppe uden system. I stammebådens nærmeste omgivelser blev der fundet en fyrsvamp og flere træstykker med forkullede partier. De forkullede træstykker kommer formodentlig fra bål på strandbredden, der i forbindelse med bølgegang og højvande er skyllet ud i vandet. Ude i de gamle marine aflejringer blev der udgravet to benspidser af mellemfodsben fra rådyr. Den slags benspidser er almindelig kendt i de kystnære marine lag, og de har formodentlig fungeret som fiskespyd eller som del af ålelystre. Bopladsernes placering på datidens strandbred indikerer, at fiskeri og jagt på havpattedyr har været hovednæringsvejen, hvilket kan bekræftes ved analyser af isotoper i menneskeknogler. Der er da også fundet knogler fra forskellige fisk foruden rygpigge fra mindst to pighajer. Pighajen er vor tids mest almindelige haj i de danske farvande, hvor den ofte færdes i store stimer. Navnet har den fået efter de pigge, der sidder foran hver af de to rygfinner. Piggene indeholder gift, der kan give smertende sår. Pighajen kan blive op til 120 centimeter lang og veje op mod 10 kg. Normalt lever den i vanddybder mellem meter, men den er observeret på hele meters dybde. Pighajen lever af sild og torskefisk, men også hvirvelløse arter som blæksprutter, rejer og krebsdyr kan være på menuen. Blandt de mere spændende fund fra de marine lag kan nævnes 2 store stykker kronhjortetak. På det ene er to sidesprosser hugget bort med en flintøkse og tilsvarende gælder gevirets yderste del. Der er næppe tvivl om, at det drejer sig om et ufærdigt forarbejde til en økse af hjortetak. På det andet stykke er der nedskåret en lang kraftig fure på langs. Her er der tale om et ufærdigt forarbejde til en harpun. Fremgangsmåden er, at man skærer to parallelle dybe furer ned til hjortetakkens indre bløde svampevæv. Derefter kunne et passende fladt stykke brækkes ud og forarbejdes videre. Om de to ufærdige genstande af hjortetak er endt ude i det marine miljø ved et uheld, kan vi ikke vide. Det er dog sådan, at hjortetak er meget nemmere at bearbejde, når den er våd. Den tørrer imidlertid ret hurtigt ud igen og skal derfor jævnligt lægges i blød. De nævnte fund skal ses i sammenhæng med en fundrig boplads kaldet Stammebådspladsen beliggende på den gamle strandbred lige i nærheden. (Nævnt i Nyt fra Aarby sogn, september 2009). Her blev der i 2008 og 2009 udgravet 330 kvadratmeter af en godt år gammel boplads. Fund fra denne undersøgelse danner udgangspunkt for en større særudstilling på Kalundborg Museum senere i år i anledning af museets 100-års jubilæum.

5 5 Nød og fattigdom Af Linda Eriksen besøgte jeg Via og Vagner Johansen i deres hyggelige hjem i Bastrup. Vi talte om, hvor rart der er på landet, om landsbyfællesskab og de fordele, der følger med at kende hinanden. Jeg spurgte, om det betryggende fællesskab, som især tidligere også var en nødvendighed, omfattede alle i landsbyen? De fortalte følgende: Vagner: 1 Bastrup var en familie, som var tilflyttet under besættelsen. Familien, der havde en 3 4, måske 5 børn, var meget fattig, og boede i et meget usselt hus. Han gik og hentede lidt brænde, lidt tørv og lignende, og kartoffelkulen udhulede han, så da det blev tøvejr om foråret, da faldt kulen sammen. Vi vidste det godt, men ingen sagde noget, da det var af nød, manden gjorde det. Engang vi havde været ude om aftenen, mødte vi ham med et par stykker tømmer på nakken. Vi talte om, hvor han mon havde hentet det. Der var nyfalden sne, og vi prøvede at følge sporene. De endte ved vores udhus. Da havde han taget et såbræt til vor såmaskine, og jeg blev sur og meldte ham. Politiet fandt ganske vist brættet, men da var det savet ud til brænde. Jeg sagde, de ikke skulle gøre mere. Det kunne ikke nytte noget at sætte manden ind, bøde kunne det ikke hjælpe at give ham, for han havde ikke noget at betale med. Det ville kun blive værre for familien. Den 5. maj 1945 fik familien endnu et barn. På grund af befrielsen var alt kaos den dag, alle var optaget, og overså, at nogen i den lille landsby havde hjælp behov. Tilmed var det det yderste hus, havde det ligget midt i byen, havde man jo set børnene, og kendt familien. Jordemoderen, Fru Nielsen, kom fra Kalundborg. Dengang var der ikke sådan hjælp at få på kommunen, så jordemoderen gik ind på Hegnsgården og bad om en dyne og lidt sengetøj til familien. Det fik hun så, og hvad skulle jordemoderen ellers gøre. De fleste havde jo noget, at kunne undvære af. Der var Fortsættes side 10

6 6 Kornyt Af Edith Køhl Hansen, Korleder Aarby kirkes kor er midt i en rivende udvikling. Vi har fået flere nye tilmeldinger og er rigtig godt i gang med at indøve korsatser, som kan dække kirkeårets begivenheder i perioden frem til trinitatis. Vi har allerede overstået kyndelmisse og fastelavn. Forude venter Maria bebudelse, palmesøndag med indtoget i Jerusalem, påsken med opstandelsesbudskabet og pinsen, hvor Helligåndens komme fejres. Særlig sangene omkring Maria bebudelse er højt værdsat af koret. Vi glæder os altid til at have lejlighed til at fremføre Marias lovsang, hvor både små og store kan synge med. Også den svenske korkomponist Carl-Bertil Agnestigs satser Gabriels brede vinger og Mor Maria hører til favoritterne. Med henblik på påsken er vi begyndt at øve Mozarts: Ave verum corpus med børne- og ungdomskorets sangere. Det er en klassiker, som ethvert kor må have på sit repertoire, uendelig smuk, men rigtig svær for nye korsangere. Sådan prøver vi hele tiden at veksle mellem nye frembringelser og klassiske satser. Der så meget, børnene gerne skulle lære, at undervisningstiden ofte syntes alt for kort. Ikke bare skal nye salmer og korsatser læres, stemmerne skal plejes og udvikles, hørelære skal opøves, og en vis musikteoretisk forståelse er det også vigtigt at have kendskab til. At kunne læse noder, som er en stor støtte i sangundervisningen, at forstå et nodebillede, at kende taktarterne, fortegn, repetitionstegn og nodenøgler, det er alt sammen noget, som det er godt at kunne. Men først og fremmest gælder det, at sangglæden er til stede, og det er der ingen tvivl om. Det er en stor glæde at opleve, når børnene selv mærker, at de bliver dygtigere, at deres stemmer udvikler sig og klangen bliver stadig større og renere. At synge i kor kan være en stor personlig tilfredsstillelse og glæde. Vi synger hver onsdag eftermiddag i sognegården. Korskolen fra kl Børnekoret fra kl og Ungdomskoret fra kl På den måde støtter alle grupperne hinanden, og vi får et rigtigt godt sammenhold i koret. At synge i kirkekor er også en forpligtelse, for vi deltager i gudstjenesterne ved særlige lejligheder. Derfor får vi også et lille honorar for at synge i koret. Der er endnu plads til nye deltagere. Hvis du har lyst til at være med, kan du ringe til korleder Edith Køhl Hansen på tlf eller bare komme og være med.

7 7 NYT FRA AARBY SKOLE Det er næsten ved at være hverdag for skolen at have byggeri undervejs. Der har været to projekter; Det ene var et energibesparelsesprojekt, hvor et privat firma efter aftale med kommunens ejendomsservice har gennemført en række foranstaltninger, der skal spare. Vi har fået pillefyr og radiatorer i stedet for luft-opvarmning. Vi har også fået bedre styring af vores lys og ventilation. I dette projekt har der været en del startvanskeligheder, men når det engang falder på plads, så skulle det gerne samlet set give et bedre indeklima for skolen. Det andet projekt er en ombygning, hvor vores store uudnyttede loft over 68-fløjen skal blive til nye gode rammer for vores sprogklasser. Det er en spændende proces at være med i, og selv om der både hist og her bliver klippet en tå og hugget en hæl for at få pengene til at passe, så ser projektet som helhed ud til at blive en særdeles god lokaleløsning. Grundlæggende er der meget anderledes krav til lokaler for almindelige klasser på 25 elever og så på lokaler til mindre grupper på 6 8 børn, der også skal have forløb individuelt med en voksen. Vi glæder os meget til at indvie vores nye 400 kvadratmeter og vi håber, at vintervejret ikke kommer tilbage, så vi bliver yderligere forsinket. Som en del af byggeriet skulle vi have en ny trappe, fra aulaen og til biblioteket. Den ankom på en lastbil i vinterferien, og torsdag kom en stor kran. Den løftede trappen (ca. 2½ tons) og svingede den over skolen, og satte den ned i det hul, der var skåret i taget til den. Det var en spændende proces at følge, og vi har lagt billeder på vores hjemmeside. Nu skal trappen monteres færdigt, bl.a. med en platform til kørestole, så der bliver bedre adgang for handicappede. Det bliver dejligt, selv om trappen tager en del plads i vores aula. Når vi sådan har mange håndværkere, der skal arbejde på skolen, mens vi skal have både skole og SFO til at fungere samtidigt, så kræver det store hensyn til hinanden. Her har vi heldigvis fået meget ros, som vi kan videregive til børnene. Flere af håndværkerne har berettet om deres dårlige erfaringer fra arbejde på skoler hvilket gav dem en bekymring for arbejdet på forhånd. Den bekymring har de ikke haft grund til her de har kunnet have deres værktøj og deres arbejdsområde i fred. Det var dejligt at høre, og den ros har vi naturligvis givet videre til børnene. Nu glæder vi os snart til at vinke farvel til det sidste stillads og den sidste håndværkervogn, så vi kan have hele skolen for os selv igen og vi glæder os til at tage vores nye lokaler i brug. Forhåbentligt kan vi holde indvielse engang i slutningen af maj, det ser vi frem til. Venlig hilsen Søren Kæstel skoleleder

8 8 AARBY SOGN LOKALHISTORISK FORENING Hvad lavede borgmesteren? Fortælleaften med Jørgen Arnam Olsen Mandag 19. oktober 2009 var ca. 30 personer forsamlet i Aarby Sognegård for at høre Jørgen Arnam Olsen fortælle om de perioder han var borgmester i Gørlev Kommune. Jørgen - hvis forældre havde Hegnsgården i Bastrup - var borgmester første gang fra og igen fra 1994 og frem til kommunesammenlægningen Som borgmester var der mange spændende ting at tage stilling til, og Jørgen fortalte i en bred vifte herom. Et af højdepunkterne var vel nok 4. september 1995 da Dronning Margrethe II var på besøg i Gørlev og på Reersø. Forberedelserne til et sådant besøg var jo ret omfattende, og mange borgere i Gørlev Kommune glædede sig da også meget til dagen. Bytorvet blev anlagt, og herom fortalte Jørgen en hel del omkring forhandlinger med naboerne til det nye torv. Det var ikke nemt at tilgodese alle involverede, og det kom der også nogle sjove episoder ud af. Kommunen havde også planer for en færgerute mellem Mullerup og Kerteminde, og man var endog nået så langt med planen, at man havde været ude og se på egnede færger. Denne plan blev dog aldrig til noget, og heldigvis, for som Jørgen sagde det var blevet en dødssejler men da Danisco Sugar i 1998 besluttede at fabrikken skulle lukke tre år senere, ville det jo få betydning for langt flere end de 140 ansatte på virksomheden. I stedet for at fokusere på det negative ved lukningen, kiggede man derimod fremad for at se på de muligheder der kunne opveje den trufne beslutning. Som borgmester var Jørgen også giftefoged, og han har forrettet noget over hundred vielser. Bl.a. fortalte han om vielsen 26. august 2006 på Gørlev station foran damplokomotivet K564. Efter vielsen steg brudeparret og 96 gæster på bryllupstoget og blev kørt til Slagelse og retur til Gørlev. Det undrede os tilhører, hvad Jørgen kunne overkomme af møder i forskellige udvalg og foreninger ja, vi blev næsten helt forpustet af at høre hvad han nåede på døgnets 24 timer. En hyggelig aften i selskab med Jørgen Arnam Olsen var arrangeret af Aarby Sogns Lokalhistoriske Forening. For en kommune som Gørlev med ca indbyggere (år 2004) har sukkerfabrikken betydet rigtig meget i alle årene siden 1912,

9 9 AARBY SOGN LOKALHISTORISK FORENING På Galathea-3 ekspedition med Søren Seneca Hvordan mon det føles at fange en tiarmet Humboldtblæksprutte på 29 kg. når man er om bord på et af Søværnets skibe? Om dette og meget andet fortalte en veloplagt Søren Seneca 1. februar ved et foredrag, arrangeret af Aarby Sogns Lokalhistoriske Forening. Søren afsluttede sin værnepligt i Søværnet i 2002, og om nogen er, så er han lyst/fritidsfisker. Da Galathea-3 ekspeditionen skulle besættes i 2006 var han heldig at komme med som maskinist på søværnets Vædderen der skulle være base for ekspeditionens 50 mands store besætning. Søren havde næsten 200 lysbilleder med, og han fortalte vidt og bredt om den del af turen, fra Australien til Danmark, han deltog i. Han kom ombord i Australien den 14. december Og forude ventede en sejltur på næsten 5 mdr. og over km. Turen derfra gik til den Antarktiske halvø, hvorfra vi så billeder fra den barske natur, og bl.a. af den blege isfisk med det hvide blod, og mange andre arter. Der var billeder fra Salomonøerne, hvor besætningen fejrede jul i 35 graders varme, på Salomonhavet om bord på skibet. Søren fortalte en lille historie om slange- Arne der håndterede en meget giftig havslange. Arne var kun iført meget let sommertøj, og det medførte at han måtte indkassere en kæmpe s.balle. Protektor for ekspeditionen, Kronprins Frederik, kommer 4. marts om bord ved Galapagosøerne, for at sejle med op til Pana makanalen. Vi så de flotteste billeder fra turen op langs med Chile, og vi fik set noget af det der blev arbejdet med om bord på skibet, alt lige fra vandprøver til kortlægning af havområder og det finurlige dyreliv. Turen gik videre langs Brasiliens kyst, gennem Panamakanalen til Boston i USA. Skibet ydede også assistance til en nødlidende sejlbåd langt fra land. På turen fangede Søren et eksemplar af den meget giftige pigrokke på 23,5 kg. foruden 38 forskellige fiskearter. 25. april 2007 var Kronborg om styrbord, og Sørens indtil nu længste fisketur er slut. Trods vinterens kulde og sne mødte godt en snes mennesker frem, og vi fik alle større forståelse for Galathea -3 ekspeditionen ved denne aftens flotte og spændende billedforedrag. Billeder fra ekspeditionen og foredragsaftenen.

10 10 FAMILIE OG SAMFUND AARBY-RØRBY I år afholdt vi vores generalforsamling den 23. marts, stedet var som vanligt i Aarby sognegård, efter generalforsamlingen havde vi indbudt Cat Nielsen, fra Kalundborg, til at komme med en buffet, hvis indhold vi nød meget. Nu da foråret stunder til, vil jeg gøre opmærksom på Kalundborg kredsens forårsmøder i 2010, der afholdes i Aarby forsamlingshus. Liv på kryds og tværs kaldes disse 4 foredrag tilsammen, de foregår på onsdage den og den 28. april, tidspunkt er kl til 22.00, alle dagene. Disse foredrag er for alle lokalforeningernes medlemmer (husstand) d.v.s. kredsens foreninger: Tømmerup, Aarby-Rørby, Hvidebæk, Løve Herred, Gørlev samt Røsnæs deltagere er normalt tilmeldt, og mødeleder er Beate Fog-Larsen. Foredragsholdere: Journalist Jeppe Søe Balletdanser Jens Brenå Socialrådgiver Tine Bryld Højskolelærer Stig Nørregård Tilmelding nødvendig. I juni måned afholdes vores sommerudflugt, en heldagstur som tidligere år, men vores nye program er på nuværende tidspunkt ikke helt færdig, så nærmer herom senere, i det nye årsprogram til april. Marianne Mortensen Tlf. nr.: Fortsat fra side 5 ikke hjemmehjælp at få, derfor ringede sygekasseformanden til Via og spurgte, om hun ikke kunne lave noget mad, og gå om med. Via: Det var det eneste, der var at gøre, det var jo et fattigt hjem. Der var en stue, et køkken og en gang. I stuen var der kun een seng og en slagbænk. I slagbænken lå børnene, og konen hun lå så i husets eneste seng med det lille nyfødte barn. Der sad et par børn med et par store flaskesutter, sutter med store træpropper i, som de brugte som narresutter. Jeg var så omme med mad, og de næste dage var der andre, der kom med mad. Fordi sygekasseformanden kendte os, var vi de første, så købmandskonen osv. Naboerne gav også familien tøj og andet. Ved at de var tilflyttere, og ingen kendte dem, var der ingen der anede hun skulle have barn. I Årby var der et kommunehus, også kaldet fattighus, men ellers var der jo ikke så meget med offentlig hjæ1p. Der var heller ikke mange familier i sognet, der havde behov for hjælp. Skulle man tale med sognerådsformanden, så foregik det hjemme i hans stue, for kontor var der ikke noget der hed. Den føromtalte familie flyttede ret hurtigt fra sognet igen. Det var sådan nogle herregårdsfolk, der flyttede rundt. Mens de boede i Bastrup, havde manden ikke noget arbejde.

11 11 Hvem vil være juniorkonfirmand? Årby kirke åbner dørene for et nyt kuld juniorkonfirmander Hvem vil? Gad vide hvem der dukker op? Ja hvis jeg tænker tilbage på min egen tid i 3. klasse på Elsted skole ved Århus lige midt i de langhårede halvfjerdsere så jeg var jeg da helt sikkert hoppet ombord på juniorkonfirmand ekspressen, hvis den da havde fandtes dengang. Selv savnede jeg at vide mere om Gud og historierne i Biblen. Jeg havde også en masse spørgsmål omkring tro, liv, død og kærlighed, som først fik andres kvalificerede opmærksomhed langt senere i livet. Børn gør sig tanker om og rummer religiøsitet. I skolen er der hverken tid eller rum til at gå på opdagelse i den religiøse verden, hvor 2+2 ikke lige altid er 4, og hvor ordene tro og tilgivelse ikke kun kan staves de kan også leves. I skrivende stund løber de sidste tilmeldinger ind til forårets juniorkonfirmand forløb. Det er dejligt at se, at børnene har både tid og lyst til at møde kirken og dens mennesker og jeg glæder mig meget til at møde jeres børn og lære dem at kende. Hvad laver vi? Juniorkonfirmanderne bliver kastet ud i oplevelser, leg og fabuleren. Vi får styr på jul, påske og pinse. Vi snakker om det gode og det onde. Vi kravler op i kirketårnet. Vi leger. Vi synger. Vi tegner, leger med ler og maler og klipper og klistrer. Alt sammen har det med Gud, kirke, tro og kærlighed at gøre. Man får millioner af oplevelser så er man vel nærmest på en måde millionær! Venlig hilsen Tinne Leth Sognemedhjælper ved folkekirkerne i Kalundborg

12 12 KIRKELIGE ARRANGEMENTER INVITATION TIL STORE BEDEDAG Store bededag den 30. april 2010 kl. 14:00 ved gudstjenesten, tager vi afsked med sognepræst Leif Jensen, som har været præst her i Aarby kirke siden 13. december Leif Jensen går nu på pension og skal nyde sit otium. Efter gudstjenesten går vi over i sognegården og siger farvel til Leif. Samtidig vil vi gerne præsentere den nye bog om Aarby kirke, som Leif Jensen har skrevet. Alle er velkomne ved arrangementet, og vi glæder os til at se jer. På menighedsrådets vegne, Kirsten Thurø, Formand JUNIORKONFIRMANDER Der bliver afslutning med juniorkonfirmanderne den 30. maj kl Efter gudstjenesten indbydes konfirmander, søskende og forældre over i sognegården, hvor menighedsrådet er vært ved et lille traktement.

13 13 KIRKELIGE ARRANGEMENTER SOMMERKONCERT OG SKT. HANS ARRANGEMENT Igen i år lægger vi vores sommerkoncert i forbindelse med Skt. Hans aftens arrangement i sognegården. Vi starter i kirken kl. 19, hvor vi skal møde to meget spændende musikpersonligheder. Mogens Friis er uddannet som diplomfløjtenist med udmærkelse ved Franz Liszt konservatoriet i Weimar. Siden har han studeret hos førende europæiske fløjtenister og har virket ved flere skandinaviske symfoniorkestre. Siden 1984 har han virket som solist og kammermusikker og er leder af sommerkoncerterne ved Herregårdsmuseet Selsø Slot. Han har en omfattende koncertvirksomhed og spiller bl.a. sammen med Yuzuru Hiranaka. Yuzuru er japaner med en stor international uddannelse og karriere bag sig. Han er et spændende menneske og en stor kunstnerisk begavelse. Hans CV er uendeligt med uddannelse, koncerter, prisoverrækkelser, og tv-medvirken m.v. overalt i Europa, Amerika og Japan. Check det selv på hans hjemmeside Som prisvinder i den 3. internationale orgelkonkurrence i Odense førte hans veje ham til Danmark. Han er nu tilknyttet Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og ansat som organist ved Johanneskirken i København. Der er al mulig grund til at glæde sig til denne koncert. Musikkerne har lovet, at koncerten blandt meget andet vil indeholde kendte toner som f.eks. Carls Nielsens: Tågen letter og Händels dejlige Arrival of the Queen of Sheba for fløjte og orgel. Efter koncerten indbyder menighedsrådet til bålarrangement i sognegården, båltale og et Skt. Hans aftens traktement. Alle er hjerteligt velkomne Mogens Friis Yuzuru Hiranaka

14 14 KIRKELIGE ARRANGEMENTER Følgende ønsker at blive konfirmeret i Aarby kirke i år, søndag den 18. april 2010 Phillip Nielsen Maja Lynghøj Christiansen Patrick Ove Larsen Mathias Nielsen Simon Olsen Nadia Neergaard Andersen Pernille Jensen Camilla Jensen Sara Myrup Lauritsen Nicolai Byo Friis Katrin Ann Schouboe Jørgensen Louise Janholm Kristensen Sophie Ostermann Høy Trine Bargholz Emil Thestrup Suhr Jonathan Brix Mette Svendsen Emil Anker Nielsen Ditte Braagaard Hartfelt Alberte Møller Sørensen Alle konfirmander ønskes en rigtig dejlig dag.

15 15 KIRKELIGE HANDLINGER siden sidst Døbte Mikkel Reersø Zwick Laura Jasmin Refsgaard Rasmussen Begravelser/bisættelser: Mai-Britt Møller Jakobsen Anne Elisabeth Frederiksen Claus Jørgen Andersen Anna Sofie Hansen Jens Aage Larsen Møller Rikke Larsen MEDDELELSER KOMMENDE MENIGHEDSRÅDSMØDER I dette blads gyldighedsperiode (1. april til 31. juli) holder menighedsrådet møde på følgende datoer: den 20. april, den 18. maj og den 15. juni. Møderne er åbne for sognets beboere, de afholdes i sognegården, og starter kl KIRKEN ER ÅBEN Husk at kirken står åben for besøgende i dagtimerne, på alle hverdage fra kl til Brug gerne kirken som et fristed fra hverdagens jag. Her kan man lade sindet op, af rummets ophøjede ro. KIRKEBIL Er du dårlig gående, eller har vanskeligt ved at komme til gudstjeneste, så står kirkebilen til din rådighed, og den er gratis. Ring blot på tlf. nr , og aftal nærmere. PRÆSTEN HOLDER FRI Fra den 22. til den 27. april, begge datoer inklusive. Embedet varetages imens af sognepræst Ernest W. Andersen, Røsnæs. Tlf. nr

16 GUDSTJENESTER Husk Aarby Sogns hjemmeside April 1. april Skærtorsdag LJ kl april Langfredag LJ kl april Påskedag LJ kl april 2. påskedag EWA kl april 1. sø. e. Påske LJ kl april 2. sø. e. Påske LJ kl Konfirmationssøndag 25. april 3. sø. e. Påske EWA kl april St. Bededag LJ kl Afskedsgudstjeneste Maj 2. maj 4. sø. e. Påske EWA kl maj 5. sø. e. Påske EWA kl maj Kr. H.fartsdag EWA kl maj 6. sø. e. Påske EWA kl maj Pinsedag EWA kl maj 2. Pinsedag EWA kl maj Trinitatis EWA kl Da sognet forventer at ansætte en ny præst, er der ikke fastsat klokkeslæt for gudstjenester i juni og juli. Der henvises til lokal dagspresse, eller hjemmesiden: www. Aarbykirke.dk EWA= Ernest W. Andersen LJ = Leif Jensen ANDAGTER i Jernholtparken: Torsdag den 10. juni kl Torsdag den 24. juni kl Torsdag den 19. august kl ADRESSELISTE: Sognepræst: Leif Jensen, Tlf Træffes bedst mellem kl Mandag: fridag. Graver: Lis Hansen. Træffes på tlf Mandag: fridag. Kirkeværge: Klaus Falk-Sørensen, Asnæs Skovvej 15, Tlf Formand for menighedsrådet: Kirsten Thurø Johansen Bastrupvej 36. Tlf REDAKTION OG ILLUSTRATIONER: Sekretær: Benthe Olesen Tlf