JULI 2001 STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR EN BEVARENDE LOKALPLAN FOR STRUER KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JULI 2001 STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2 3 4 EN BEVARENDE LOKALPLAN FOR STRUER KOMMUNE"

Transkript

1 STRUER KOMMUNE JULI 2001 LOKALPLAN NR EN BEVARENDE LOKALPLAN FOR STRUER KOMMUNE

2 Udgiver: Struer Kommune Østergade Struer Tlf.: Udgivelsesår: 2001 Titel: Lokalplan nr. 234 Redaktion: Layout: Fotos: Kort: Teknisk Forvaltning Planafdelingen Planafdelingen Struer Kommune samt Skov- og Naturstyrelsen Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med KMS tilladelse, (c) Kortog Matrikelstyrelsen 1992/ KD Oplag: Tryk: Ekspres - Trykkeriet Struer

3 LOKALPLAN NR. 234 EN BEVARENDE LOKALPLAN FOR STRUER KOMMUNE

4 PLANGRUNDLAG ORDLISTE Lov om Planlægning Planloven blev vedtaget af Folketinget den 6. juni 1991 og trådte i kraft den 1. januar Planloven samler og erstatter bestemmelser fra en række tidligere planlægningslove. Lands- og regionplanloven, kommuneplanloven, lov om ekspropriation til byudvikling, by- og landzoneloven samt (delvist) lov om sommerhuse og camping. Planloven skal bl.a. sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Kommuneplan Kommuneplanen er en plan for hele kommunes udvikling. Planen er desuden en oversigt over, hvor der skal være boliger, erhverv, centre, grønne områder, veje osv. Kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet i de mere detaljerede lokalplaner. Kommuneplanen udarbejdes indenfor rammerne af en godkendt regionplan. Byrådet skal arbejde for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens rammebestemmelser Kommuneplanen skal indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Rammerne udgør således et supplement til og en uddybning af bestemmelserne i kommuneplanens hovedstruktur. Lokalplan Lokalplanen er den detaljerede plan, der fortæller, hvad der skal ske i de enkelte områder i kommunen, f.eks. om arealers anvendelse, bygningers placering osv. Kommunen har altid ret og undertiden pligt til at udarbejde en lokalplan. Kommunen har pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder større nedrivninger. Pligten til at udarbejde lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommunale planlægning, samt borgernes indsigt og indflydelse på planlægningen. Lokalplanerne skal udarbejdes efter retningslinier givet i kommuneplanen, og de skal i øvrigt være i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunen kan bruge sin ret til at udarbejde en lokalplan, når Byrådet ønsker at inddrage borgerne i de ændringer, der skal ske og dermed få informeret og engageret borgerne. Byrådet kan således høre borgernes synspunkter, ændringsforslag og gode idéer, inden lokalplanen vedtages endeligt. Lokalplaner tinglyses på de enkelte berørte ejendomme. Byplanvedtægt Byplanvedtægter modsvares efter kommuneplanlovens ikrafttræden af lokalplaner. Eksisterende byplanvedtægter vil med tiden blive afløst af lokalplaner. Byplanvedtægter er ligesom lokalplaner tinglyst på de enkelte ejendomme. By- og landzone samt sommerhusområde Byzoner er områder, som er udlagt til bymæssig bebyggelse. Landzoner er områder, der hovedsageligt benyttes til landbrug, skovbrug og fiskeri. Sommerhusområder er områder udlagt til sommerhusbebyggelse.

5 FORORD Struer Byråd ønsker med lokalplanen at sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som findes rundt omkring i kommunen også for fremtidige borgere. I kommuneplanen, som beskriver de overordnede mål for kommunens udvikling, er det indenfor bevaringsområdet Byrådets mål at sikre de bevaringsværdige bygninger gennem en målrettet vejledning af husenes ejere. Lokalplanen fastsætter mere konkret de nærmere bestemmelser for, hvordan man sikrer husenes og dermed også byernes bevaringsværdier. Men lokalplanen kan ikke alene sikre bevaringsværdierne. Successen afhænger i høj grad af den enkelte husejers initiativ, aktive indsats og forståelse, hvis de kulturhistoriske kvaliteter i bygninger og bymiljøer skal bevares og forbedres. Ved at opstille krav til facadeændringer m.m. i lokalplanen er grundlaget skabt for at etablere et samarbejde mellem kommunen og ejerne af de bevaringsværdige bygninger, inden ændringerne foretages. Sammen kan man så finde frem til den løsning, som på bedste vis sikrer husets værdier. Det er ikke Byrådets mål at stille hindringer i vejen for en nutidig brug af husene, men derimod at sikre at det kan ske, uden at det går ud over husenes kvalitet. Da de optimale løsninger nogle gange kan være en økonomisk belastning, har Struer Kommune samtidig med udarbejdelsen af lokalplanen iværksat etablering af et såkaldt bygningsforbedringsudvalg, der kan yde støtte til om- og tilbygninger af bevaringsværdige bygninger. Det er Byrådets ønske, at lokalplanen vil tjene som inspiration for husejere, så vi alle fremover kan nyde synet af smukke og velbevarede huse. LOKALPLAN NR. 234

6 INDHOLD 1. INDLEDNING BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN LOKALPLANENS FORMÅL STRUER BYFOND BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 12 LOKALPLAN NR LOKALPLANENS MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER BESKRIVELSE LOKALPLANENS INDHOLD BEVARINGSVÆRDI STRUER BY BEVARINGSMÆSSIGE SAMMENHÆNGE - ET OVERSIGTSKORT OM BYENS BEBYGGELSE LANDSBYER OG LANDOMRÅDER STRUKTUR OG KARAKTERISTIKA BEBYGGELSESTYPEROG BYGGESKIK I LANDOMRÅDER OG LANDSBYER LOKALPLANENS BESTEMMELSER FOR BYGNINGERS YDRE EKSEMPEL 1 : ET BEDRE BYGGESKIK S HUS EKSEMPEL 2: EN BYEJENDOM, DER OMBYGGES TIL BUTIK REDEGØRELSE FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING REGIONPLAN 1997 FOR RINGKJØBING AMT STRUER KOMMUNEPLAN KOMMUNEATLAS STRUER LOKALPLANER OG BYPLANVEDTÆGTER KYSTNÆRHEDSZONEN FORURENINGSFORHOLD LANDBRUGSLOVEN NATURBESKYTTELSESLOVEN FREDNINGER SERVITUTGENNEMGANG LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 31

7 INDHOLD 4. BESTEMMELSER 35 1 LOKALPLANENS FORMÅL 35 2 LOKALPLANENS OMRÅDEINDDELING 35 3 UDSTYKNINGER 37 4 OMRÅDETS ANVENDELSE 37 5 BEVARING AF BYGNINGER 38 6 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 38 7 TAGE OG KVISTE 38 8 VINDUER 39 9 DØRE OG PORTE BUTIKSINDRETNING UBEBYGGEDE AREALER VEDTAGELSESPÅTEGNING 41 LOKALPLAN NR. 234

8 LOKALPLAN NR. 234

9 R E D E G Ø R E L S E N

10 LOKALPLAN NR. 234

11 1 INDLEDNING 1.1 BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN I 1997 blev der mellem Skov- og Naturstyrelsen og Struer Kommune indgået en samarbejdsaftale omkring kortlægning og registrering af bevaringsværdige bymiljøer og bygninger i Struer Kommune. Resultatet kom i form af Kommuneatlas Struer, som blev offentliggjort i slutningen af Intentionerne med Kommuneatlasset var bl.a. at skabe opmærksomhed omkring byog bygningsbevaringen, så det fremover kunne indgå som en grundlæggende del af den kommunale planlægning og byggesagsadministration. Kommuneatlasset bygger på en registrering af alle kommunens bygninger opført før 1940 samt udvalgte bymiljøer. Atlasset beskriver bymiljøer, (omtalt som bevaringsværdige sammenhænge) med karakteristiske bebyggelsesmønstre og arkitektoniske kendetegn samt enkeltbygninger vurderet efter en bevaringsskala fra 1 til 9 med 1 som den højeste værdi. Kommuneatlasset har dannet grundlag for et pilotprojekt - en bevarende lokalplan for hele kommunen. Nærværende lokalplan omfatter alle de ejendomme, der i Kommuneatlasset har fået bevaringsværdien 1 4, og omfatter således mange forskellige bygningstyper. Hvor kommuneatlasset lagde meget vægt på de bevaringsværdige sammenhænge, fokuserer lokalplanen på de enkelte bygninger. Lokalplanen omfatter i alt 706 bygninger fordelt på følgende kategorier: Lokalplanen er suppleret med en separat vejledningsdel, der indeholder gode råd om, hvad man skal være særligt opmærksom på i forbindelse med vedligeholdelse af en bevaringsværdig bygning. 1.2 LOKALPLANENS FORMÅL Struer Kommune ønsker med lokalplanen at gøre ejere af en bevaringsværdig bygning opmærksom på, hvad man kan gøre for at bibeholde eller højne sin ejendoms fine kvaliteter. Hermed ønsker kommunen at sikre en bevaring af de kulturhistorisk interessante og arkitektonisk værdifulde bygninger til glæde for alle. Byer og bygninger er en del af vores daglige omgivelser, som udover at opfylde praktiske og økonomiske funktioner, også har stor betydning for samfundets sociale og kulturelle identitet, som en vigtig del af vor kulturarv. Når det især er ældre bymiljøer og bebyggelser der værdsættes, er det fordi de repræsenterer særlige kvaliteter, der er skabt og udviklet gennem tiden. Her afspejles udviklingen i byerne og fortæller om det særpræg, der varierer fra egn til egn. Der er i dag stor opmærksomhed omkring udviklingen af byerne og et ønske fra mange sider om at bevare den historiske kontinuitet og den lokale arkitektur og byggeskik. Gamle bygninger afspejler tilsammen et historisk udviklingsforløb. Fredede bygninger er allerede omfattet af stor bevågenhed, men REDEGØRELSEN Bevaringsværdi 1: 1 bygning Bevaringsværdi 2: 6 bygninger Bevaringsværdi 3: 72 bygninger Bevaringsværdi 4: 627 bygninger LOKALPLAN NR

12 KAPITEL 1 - INDLEDNING også de mere anonyme bygninger kræver opmærksomhed. - Måske adskiller de sig kun fra hinanden ved få detaljer, men tilsammen danner de et særligt miljø, der giver bybilledet kvalitet. Byens arkitektur bliver fattigere, hvis de forsvinder eller ombygges på en uheldig måde. Lokalplanens primære formål er derfor at skabe opmærksomhed om og interesse for eksisterende bygningsmæssige kvaliteter, så disse værdier beskyttes og fejltagelser forebygges. Samtidig skal lokalplanen være med til at sikre, at bevaringsværdige huse ved fremtidige ombygninger genvinder kvaliteter, som evt. er gået tabt i forbindelse med tidligere facadeændringer. 1.3 STRUER BYFOND Struer Byfond blev oprettet i 1996 med det formål, at fremme bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer i Struer Kommune. Byfondens primære indsats på området har været uddelingen af den årlige bygningspris til godt og smukt byggeri i Struer Kommune. Herudover har Byfonden behandlet ansøgninger om uddeling af støtte til istandsættelsesarbejder. Ved etablering af et bygningsforbedringsudvalg vil den del af Byfondens aktiviteter, der drejer sig om støtte til forbedringsarbejder overgå til udvalget. Struer Byfond indeholder i dag en kapital, som helt eller delvist kan stilles til rådighed for bygningsforbedringsudvalget, når det er etableret. 1.4 BYGNINGSFORBEDRINGS- UDVALG Bygningernes bevaringsværdi afhænger meget af deres originalitet. Som en opfølgning på lokalplanen har Struer Kommune lagt vægt på at give et incitament til at bringe bevaringsværdige bygninger i overensstemmelse med deres oprindelige arkitektur og udtryk. Struer Kommune har derfor forberedt etablering af et bygningsforbedringsudvalg. Udvalget vil kunne yde økonomisk støtte i form af rente- og afdragsfrie lån til alle fredede og bevaringsværdige beboelsesbygninger i kommunen, samt til beboelsesbygninger, forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse i landsbyer og landdistrikter. Det betyder, at samtlige beboelsesbygninger samt kombinerede erhvervs- og beboelsesejendomme omfattet af lokalplanen, vil kunne tildeles økonomisk støtte. Da bevaringsværdierne er fastsat i forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas i 1997, vil der i den mellemliggende periode kunne være foretaget bygningsændringer, der kan have betydning for bevaringsværdien. Derfor vil der som led i behandlingen af en ansøgning blive foretaget en aktuel vurdering med henblik på at fastsætte en opdateret bevaringsværdi. For ejere af en ejendom med en middel bevaringsværdi på 5 eller 6 vil det i særlige tilfælde være muligt at få opgraderet ejendommen til bevaringsværdi 4 efter råd og anvisning fra Struer Kommune. Herefter vil ejendommen kunne søge om støtte fra udvalget ved fremtidige renoveringsarbejder. Målet er at tilskynde ejere til at istandsætte bevaringsværdige bygninger i overensstemmelse med deres oprindelige karakter for dermed at opretholde eller måske oven i købet øge bygningens bevaringsværdi. Derfor vil udvalget stille en række krav til f.eks. arkitektur, miljø og renoveringsmetoder i overensstemmelse med de retningslinier, der beskrives i Bygningsbevaring - en vejledning til ejere af bevaringsværdige bygninger. Vejledningen er udarbejdet som selvstændigt bilag til denne lokalplan og kan rekvireres på Teknisk Forvaltning. Bygningsforbedringsudvalget skal i henhold til Byfornyelsesloven bestå af fem medlemmer, hvoraf tre repræsenterer grundejer-, lejer- og bevaringsinteresser. De to øvrige medlemmer repræsenterer kommunen. Oplysninger om betingelser, støtteform, pri- 12 LOKALPLAN NR. 234

13 vat medfinansiering m.v. kan indhentes hos Teknisk Forvaltning efter bygningsforbedringsudvalgets etablering. 1.5 LOKALPLANENS MIDLERTI- DIGE RETSVIRKNINGER Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendommes bygninger, der er omfattet af forslaget ikke nedrives, ombygges eller ændres på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige lokalplans indhold, jf. Planlovens 17, stk. 1. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag vedrørende lokalplanforslaget er udløbet, kan der eventuelt gives tilladelse efter Planlovens 17, stk. 2. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen. REDEGØRELSEN LOKALPLAN NR

14 LOKALPLAN NR. 234

15 2 BESKRIVELSE 2.1 LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanens tekstindhold er delt ind i fire hovedafsnit med tilhørende kortbilag: 1. Indledning Afsnittet redegør for formålet med og baggrunden for lokalplanen. 2. Beskrivelse I dette afsnit beskrives de karakteristiske træk i Struer by, landsbyerne samt landområderne. Afsnittet indeholder desuden en kort beskrivelse af nogle af de hustyper, der er karakteristiske for det enkelte område. Afsnittet afsluttes med en gennemgang af hvilke krav, der opstilles i bestemmelserne illustreret ved hjælp af et par eksempler. Afsnittet er suppleret med en række fotos og kortbilag. 3. Redegørelse Dette afsnit indeholder en beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning / lovgivning, såsom kommuneplan, lokalplaner, miljølovgivning og fredningsforhold. Struer By 1: Struer By, nordlige bydel 2: Struer By, sydlige bydel 3: Bremdal Landsbyer og landområder 4: Gimsing Sogn 5: Ølby Sogn med Ølby 6: Fousing Sogn med Fousing Kirkeby og Fousing Mejeriby 7: Vejrum Sogn med Vejrumstad og Vejrum Kirkeby 8: Hjerm Sogn med Hjerm, Kvium og Handbjerg Strand 9: Asp Sogn med Asp og Linde 10: Resen Sogn med del af Toftum Bjerge og Resenstad 11: Humlum Sogn med del af Toftum Bjerge, Humlum, Oddesund Syd og Humlum Fiskerleje 12: Venø Sogn med Venø By For nogle ejendomme, som består af flere bygninger gælder især for landbrugsejendomme er kun nogle af disse bevaringsværdige. Det fremgår af bilagsdelen, hvilke bygningsnumre på den enkelte ejendom, der er omfattet af lokalplanen. REDEGØRELSEN 4. Bestemmelser Afsnittet fastsætter de juridisk bindende bestemmelser for de bygninger, der er omfattet af lokalplanen. Til bestemmelsesdelen hører kortbilag for hvert enkelt delområde Lokalplanen omfatter 706 bygninger, der er vurderet som bevaringsværdige. 5. Bilag For overskuelighedens skyld er lokalplanen inddelt i 12 delområder. På lokalplanens kortbilag er hvert område registreret med de bevarings-værdige bygninger indtegnet suppleret med en adresseoversigt. De 12 områder er som følger: LOKALPLAN NR

16 KAPITEL 2 - BESKRIVELSE 2.2 BEVARINGSVÆRDI Lokalplanen indeholder en kort gennemgang af de bevaringsmæssige sammenhænge for Struer by og for landsbyerne. Sammenhængene er taget med i lokalplanen, da de er vigtige for en forståelse af det enkelte hus. I Danmark er det meget få huse, der ligger helt isoleret. De fleste ligger i en by, og er dermed en del af en større helhed. Det indebærer, at den, der istandsætter et hus, ikke kun skal interessere sig for selve huset, men også sikre sig at huset er i harmoni med omgivelserne. I det følgende beskrives: Bevaringsmæssige sammenhænge Omhandler bymiljøerne, d.v.s. de byarkitektoniske forhold, som ikke hæfter sig så meget ved enkelte bygninger, men ved den struktur som gadeforløbet, husrækken eller kirketårnet og kirketorvet danner med hinanden. Begrebet dækker både over de overordnede træk, som er karakteristisk for byen, bebyggelsesstrukturer samt byarkitektoniske elementer som f.eks. et markant kirketårn. Enkelte bygninger I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlasset er der foretaget en konkret vurdering af den enkelte bygning. Bygninger er registreret og vurderet efter en skala fra 1-9, hvor 1 er den bedste bedømmelse. Bevaringsværdien er fastsat ud fra 5 kriterier: Arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier samt bygningens originalitet og tilstand. I lokalplanen er medtaget de bygninger som har fået klassificeringen 1-4, da det vurderes at være den bygningsmasse, som det er væsentligst at fastholde. Disse bygninger har trods ombygninger bevaret meget af sin oprindelige karakter og vil ofte ved små ændringer kunne renoveres, så de igen fremstår, som det i sin tid var tænkt. Struer Kirke fremtræder monumentalt med sin placering på et bakkedrag i byen. Det enkelte hus er med til at danne gadebilledet, og en ændring af husets facade har betydning for helheden. Vestergade 13, tidligere Teknisk Skole. En markant bygning i byen. 16 LOKALPLAN NR. 234

17 2.3 STRUER BY Med sin oprindelse som ladeplads er Struers placering nært knyttet til det lave forland ud til fjorden. Herfra er byen vokset op ad skråningerne og har bredt sig på bakkedraget syd og vest for det lavtliggende forland, mens Bremdal danner brohoved på nordsiden af bugten. Naturgivne grænser som lokale bakker, dalstrøg og skråninger har givet mange af byens kvarterer en egen identitet og har ofte været bestemmende for kvarterenes afgrænsning og udbygning. Bebyggelsen på Bjerget er således et forholdsvis velafgrænset kvarter med sin egen arkitektoniske identitet, der igen er forskellig fra det lavtliggende midtbykvarter omkring Østergade og kvarteret mod vest, præget af facadebebyggelsen, der følger et dalstrøg ned mod Kilen-dæmningen. Med vand på tre sider har bebyggelsen mange steder udsigt over vandet, og enkelte steder åbner vejene op for fjordudsigt, især i det østlige boligkvarter. Byens kontakt med vandet har dog ikke givet sig udtryk i en entydig orientering af bebyggelsen mod fjorden, men forskelligt orienterede bebyggelse. De kystnære arealer har ikke været genstand for nogen nævneværdig arkitektonisk opmærksomhed med hensyn til udnyttelse af de oplagte herlighedsværdier. Derfor har byen ikke nogen karakteristisk byfront, som det kendes fra mange andre fjordbyer. Jernbaneanlægget ligger som en barriere mellem midtbyen og fjorden og har været medvirkende til, at midtbyen mistede sin nære kontakt med vandet. Byen har udviklet sit bycenter syd for banen, mens arealerne nord for banen har været overladt til havneanlæg, industribebyggelse og lystbådehavn. Området har dog inden for den seneste tid fået en øget bevågenhed bl.a. gennem projekter med omlægning af Fjordvejen og etablering af en havnepromenade samt planer om ny boligbebyggelse ved lystbådehavnen. REDEGØRELSEN LOKALPLAN NR

18 2.3.1 BEVARINGSMÆSSIGE SAMMENHÆNGE - ET OVERSIGTSKORT KAPITEL 2 - BESKRIVELSE %MHUJHW Et kvarter i byen placeret på en stor bakkeknude. Bydelen er karakteristisk med sine stejle gadeforløb i forskellige retninger, hvor husene ligger aftrappet langs med vejen. /LOOHWRUY Et topografisk knudepunkt, hvor Østergade udspalter sig i 3 veje med hver sin retning og stigning. Husene, der ligger omkring torvet og i spidserne af vejgaflerne er vigtige for helheden, da de danner og definerer det trekantede torverum. 'HQFHQWUDOHE\GHO Den snævre og snoede Østergades møde med bakkeskråningerne ved Lilletorv og Digmanns Torv er et af Struers mest markante byarkitektoniske træk. Bydelen præges tillige af de mange smågader, smøger og passager på tværs. )MRUGJOLPW Kolonihaveområdet ligger på en flad top på Vralden højt hævet over Fjorden. Området har en enkel og rolig plan, der sammen med fælles regler for have- og husstørrelser giver en homogenitet og helhed. 6WDWLRQVSODGVHQ Selve pladsen har en noget diffus karakter, mens stationsbygningen danner et interessant samspil med vejene, der fører til pladsen fra forskellige retninger. Stationen fremtræder som et ledepunkt i bybilledet..lunhqrjdnvhuqh Èt Ét af Struers byarkitektoniske byarkitektoniske højdepunkter. Kirken ligger på højdepunkter. et fremskudt højdedrag Kirken ligger med en på monumental et fremskudt fremtoning højdedrag understøttet en af monumental akserne: Kirkegade, med fremtoning Kirkebakken understøttet og kirkegårdsanlægget. Kirkegade, af akserne: Kikbkk 'HW VWOLJHEROLJRPUnGH Ét af byens største ældste boligområder med karakteristisk boligbebyggelse fra forskellige tidsaldre. Området er forholdsvis homogent og indeholder store bygningsmæssige og landskabelige kvaliteter. *LPVLQJKRYHG Var oprindelig en 4-længet landbrugsejendom. I 80 erne blev avlsbygningerne omdannet til lejligheder, mens hovedbygningen blev omdannet til kulturhus. Gårdens hovedform og arkitektoniske kvaliteter er bevaret trods store ændringer. di 6 QGHUJDGH Den vigtigste ældre indfaldsvej. Søndergades forløb og bebyggelser indeholder mange kapitler af byhistorien og med sin opvisning af hundrede års arkitekturhistorie er gaden meget interessant. 18 LOKALPLAN NR. 234

19 2.3.2 OM BYENS BEBYGGELSE De eksisterende huse i Struer er opført over en periode på ca. 150 år fra midten af tallet og op til i dag. Dog findes der enkelte ældre huse bevaret, heriblandt den forholdsvis intakte gård, Torngård, Søndergade 23, som nu huser Struer Museum. Bebyggelsen afspejler derfor skiftende tiders tradition og byggeskik. En afgørende brik i byggeriets udvikling var åbningen af jernbanen i slutningen af 1800-tallet, som betød fremgang og byvækst. Gamle huse blev revet ned, og nye forretningsejendomme skød op omkring Østergade. Mange af byens kvarterer har, som beskrevet i forrige afsnit, et tydeligt helhedspræg, selvom det består af mere eller mindre forskellige individuelle huse. Her må man ved en ombygning eller istandsættelse både tage udgangspunkt i husets oprindelige stilpræg og søge at overholde netop de arkitektoniske fællestræk, der præger dette bestemte kvarter. Det kan f.eks dreje sig om facadehøjde og bredde, taghældning og materialer og farver. Nedenfor er der en oversigt over de hustyper/ stilarter, der er mest almindelige i Struer. Oversigten er meget generel, men giver et indtryk af, hvad der er karakteristisk for den enkelte hustype, og som man skal være opmærksom på ved om- og tilbygning. Bjerggade 20 - Et ældre traditionelt gadehus med lav facadehøjde og halvvalmet tag, der har erstattet et tidligere stråtag. Huset er formodentlig et tidligere fiskerhus. Søndergade 25 - opført i En historicistisk 10-fags rødstensbygning med stor facadehøjde og dekoreret med gesims og facadebånd i gule sten. REDEGØRELSEN De ældste huse De ældste huse i Struer er alle grundmurede huse, der hovedsagelig stammer fra slutningen af 1800-tallet. Det er som oftest små enetages længehuse med en god hovedform, en rolig facadeopdeling og gedigen materialeanvendelse med få og enkle detaljer. Man kan få et indtryk af, hvordan byen har set ud på denne tid ved et besøg på Bjerget, hvor der stadig findes et større antal ydmyge 1-etages gadehuse. Danmarksgade 42 - opført Traditionelt, velproportioneret, rytmefast 7-fags længehus med stor facadehøjde opført i røde sten. LOKALPLAN NR

20 KAPITEL 2 - BESKRIVELSE Større byejendomme Med jernbanens anlæggelse i Struer var grunden lagt til den nye stationsbytid, hvor store byejendomme skød op omkring Østergade. Byen var ved at blive forvandlet til en købstad præget af høje murstensejendomme og pudsede borgerhuse. De fleste bygninger blev opført i to eller tre etager og var ofte præget af den historicistiske stil; pudset eller opmuret i røde teglsten, ofte med detaljer i formpressede teglsten, cementstøbte elementer og pudsdekorationer. Mange forretningsejendomme blev tillige forsynet med store butiksvinduer, karnapper, tårne og spir. Bedre Byggeskik Omkring århundredeskiftet voksede interessen for mere nationalt byggeri præget af enkelhed og håndværksmæssig sans for udnyttelsen af traditionelle byggematerialer. Denne holdning blev især udbredt af Landsforeningen Bedre Byggeskik, som bl.a. hentede inspiration i gammel jysk byggeskik. Periodens huse er er opført i rødt murværk, evt. pudset, ofte med halvvalmet gavl, tegltag og med hvidmalede vinduer som kontrast til alt det røde. Husenes grundform er ofte næsten kvadratisk, og husene er forsynet med enkle håndværksmæssige detaljer som f.eks. gesimsbånd. Østergade 54 - opført i 1899 som jernbanehotel i historicistisk stil med flittig brug af pudsdekorationer som vinduesindfatninger, sålbænke og gesimser. Jyllandsgade 1 - opført i Bygningens hovedform og gedigne materialer i tegl og granit viser stor indsigt og forståelse for håndværket og materialerne. Anlægsvej 1 - opført i En to-etages rødstensbygning med frontkvist i historicistisk stil, præget af rig brug af detaljer i puds og præfabrikerede dekorationselementer. Fredensgade 4 - opført i Velformet rødstensvilla præget af Bedre Byggeskik s idealer om enkelhed og gode gedigne håndværksmæssige detaljer og traditioner. 20 LOKALPLAN NR. 234

21 Funkishuse Fra 1930 erne satte den internationale funktionalisme også sit præg på det murede byggeri i Struer. Stilen med de kubiske, hvidpudsede huse med flade tage og store karakteristiske hjørnevinduer, slog dog ikke igennem i Struer, men fandt i stedet sin form i en mere moderat udgave. De fleste af egnens huse inspireret af funktionalismen blev opført som bungalows i røde teglsten ofte med detaljer i gule sten samt pyramidetage; ofte i tegl. Villa Casa Blanca, Fjordvejen 2 - opført i En markant funkisvilla, karakteriseret ved sin kubiske form med fladt tag, pudsede, hvidmalede facader og hjørnevinduer. REDEGØRELSEN Det gule hus, Nørgårdsvej 4 - opført Huset er et af de mest markante blandt flere funkishuse i kvarteret omkring B&O. Huset har funktionalismens karakteristiske pudsede facader, og stålrammedøre og -vinduer. Politistationen, Bredgade 54 - opført En mere moderat udgave af funkisstilen i rødt murværk, men med karakteristisk hovedform. LOKALPLAN NR

22 KAPITEL 2 - BESKRIVELSE 2.4 LANDSBYER OG LAND- OMRÅDER De få ældre landsbyer, der lå på egnen for et par århundreder siden, er alle opløste som landsbyer, bortset fra Kvium og Venø By. De landsbyer, der findes i dag er forholdsvis nye byer, opstået i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af dette århundrede. Landsbyernes spredte beliggenhed afspejler byernes nære tilknytning til landbrugsudviklingen med deres funktion som service- og oplandsbyer for egnens landbrug. Med anlæggelse af jenbanen dukkede de to nye stationsbyer op Hjerm og Humlum, som blev knudepunkter i det nye mønster af landsbyer, der betjente oplandet. Det følgende afsnit indeholder en beskrivelse af de karakteristiske træk i landsbyerne, som det er vigtigt at være opmærksom på, når der foretages om- eller nybyggeri. For at byen skal bevare sin identitet, er det en god idé, at bygge videre på den struktur, som er kendetegnende for byen. Eksempelvis vil det i en vejby med sine karakteristiske rækker af tætliggende huse virke fremmed, hvis et hus trækkes langt væk fra gadelinien STRUKTUR OG KARAKTERISTIKA Egnens landsbytyper kan fortrinsvis inddeles i følgende strukturer: Vejby: Har udviklet sig langs med en vej. Kendetegnet ved deres lineære vejforløb og tætliggende husrækker. Mange af disse landsbyer er opstået omkring fællesejede bygninger såsom mejerier, brugsforeninger og skoler, strategisk placeret ved centrale vejkryds i oplandet. Vejbyer: Asp, Linde, Resenstad, Vejrumstad, Fousing Mejeriby, Ølby og Fousing Kirkeby. Stationsby: Har udviklet sig i forbindelse med etablering af en station. Krydset mellem jernbanen og byens hovedgade er stationsbyens kendetegn.byen er som oftest vokset op i løbet af få årtier og er karakteristisk ved sine tætliggende rækker af ensartede solide rødstenshuse og det deraf følgende arkitektoniske helhedspræg. Stationsbyen har mange fællestræk med vejbyen. Stationsbyer: Hjerm og Humlum Gårdby: Er kendetegnet ved sine tætliggende gårde omkring et slynget vejforløb. Landsbygaden er karakteristisk ved et slynget, naturgroet forløb, hvor huse, gårde og levende hegn udgør dens afgrænsning. Gårdby: Kvium 22 LOKALPLAN NR. 234

23 2.4.2 BEBYGGELSESTYPER OG BYG- GESKIK I LANDOMRÅDER OG LANDSBYER Bebyggelsen på landet består hovedsageligt af landbrugets bygninger samt byhusene i stationsbyerne og de øvrige landsbyer. Bortset fra de romanske kirker findes egnens ældste bygninger på herre- og hovedgårdene Quistrup, Volstrup og Ausumgård, som afspejler forskellige tiders stil og byggeperioder. Gadehuse Hovedsageligt anvendt til beboelse og i mindre omfang til f.eks. butikker og småværksteder. Det er som regel rødstensbygninger opført i maskinsten og med profilerede fuger, vandrette dekorationsbånd og undertiden skiferbeklædte udhængstage med synlige udskårne tømmerkonstruktioner. Præget af den historicistiske stilart med mange dekorationsdetaljer. For de øvrige landbrugsbebyggelser er den fremherskende gårdtype et firlænget gårdanlæg, hvor det som regel er stuehusene, der er bedst bevarede. Fra begyndelsen af dette århundrede findes endnu mange helstøbte firlængede gårdanlæg. I landsbyerne findes en del ældre gadehuse; større byejendomme findes kun i Hjerm. De ældste huse i landsbyerne er fra omkring århundredeskiftet præget af den historicistiske stilart med mange dekorationsdetaljer. Senere kom der huse til præget af jugend-stilen med dens svungne, organiske former samt de mere villa-prægede byhuse inspireret af Bedre Byggeskik og senere af funkisstilen. Disse hustyper er nærmere beskrevet under afsnittet om Struer by s historie. Østre Hovedgade 19, Hjerm - opført En markant bygning i gadebilledet med tidstypiske dekorationsdetaljer. REDEGØRELSEN Den ældre bebyggelse på landet repræsenterer byggetraditioner, som er ved at forsvinde. Derfor er der så meget desto mere grund til at passe på de velbevarede huse og gårde, som med smukke proportioner og materialer samt godt håndværk beriger landsbyen og landskabet. I det følgende er der en oversigt over de hustyper/stilarter, der er mest almindelige i landsbyerne og landområderne. Oversigten er meget generel, men giver et indtryk af, hvad der er karakteristisk for den enkelte hustype, og som man skal være særligt opmærksom på ved om- og tilbygning. Østre Hovedgade 37, Hjerm - opført 1910.Velproportioneret længehus med god rytme og facadehøjde. Murværksdetaljer som hovedgesims samt vindues- og dørindfatninger. LOKALPLAN NR

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 LOKALPLAN NR. 8 Fanø Kommune Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 2 Lokalplan 8 Fanø Kommune Anmelder: Advokat Chr. V. Thuesen Torvegade 28 6700 Esbjerg J.nr. 260 ct/aj

Læs mere

Lokalplan nr. 63. for et område omkring Folkets Allé

Lokalplan nr. 63. for et område omkring Folkets Allé Lokalplan nr. 63 for et område omkring Folkets Allé Oktober 1989 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen omhandler den samlede bebyggelse omkring Folkets Allé, Broderskabsvej, Lighedsvej og Frihedsvej

Læs mere

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Tillæg 12 til Roskilde Kommuneplan 2013 2.B.6 2.BT.4 0 500 m 500 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Lokalplantillæg nr. 17.4.1 Trippendalsparken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplantillæg nr. 17.4.1 Trippendalsparken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplantillæg nr. 17.4.1 Trippendalsparken Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 480.7a. Vedtaget. Supplement til lokalplan nr. 480.7. Sommerhusområde nord for Nørlev Strandvej. (vedrørende tagmaterialer)

Lokalplan nr. 480.7a. Vedtaget. Supplement til lokalplan nr. 480.7. Sommerhusområde nord for Nørlev Strandvej. (vedrørende tagmaterialer) Lokalplan nr. 480.7a Supplement til lokalplan nr. 480.7 Sommerhusområde nord for Nørlev Strandvej. (vedrørende tagmaterialer) Vedtaget Kommunegrænse N Vesterhavet Lokalplanområde Udemarken Lokalplan nr.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 720.1. ANVENDELSE AF BOLIGER I TVERSTED Helårsstatus langs Tannisbugtvej og Bindslevvej samt sideveje m.v. til disse.

LOKALPLAN NR. 720.1. ANVENDELSE AF BOLIGER I TVERSTED Helårsstatus langs Tannisbugtvej og Bindslevvej samt sideveje m.v. til disse. LOKALPLAN NR. 720.1 ANVENDELSE AF BOLIGER I TVERSTED Helårsstatus langs Tannisbugtvej og Bindslevvej samt sideveje m.v. til disse. December 2007 HJØRRING KOMMUNE Side 3 LOKALPLAN NR. 720.1 FOR ANVENDELSEN

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde XXII. i Herlev kommune

Byplanvedtægt for byplanområde XXII. i Herlev kommune Byplanvedtægt for byplanområde XXII i Herlev kommune Februar 1962 I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev

Læs mere

Ménager kommune lokalplan nr. 3.1

Ménager kommune lokalplan nr. 3.1 / / ; p/t. 25.SEP.1988*007263 Ménager kommune lokalplan nr. 3.1 STEMPELMÆRKE RETTEN I HOBRO KUN GYLDIGT MED AFSTtMPLING Af DOMMERKONTORETS KASSEl

Læs mere

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO:

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO: side 1 ================================================================================ DOKUMENTAKTUELHENT ================================================================================ DOKUMENT: Dato/løbenummer:

Læs mere

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

Matr. nr. 271lRødby Markjorder Matr. nr. 271lRødby Markjorder 549a 271k 13a Finlandsvej 271i 629 m² 271l 2 m² 271n Sulkavavej 271m 271o 271q 271d 271p Sulkavavej 244ec Tegningsnr. : LE34_ 100128-1043_ 3 Ret til at udvide veje (midlertidigt

Læs mere

Matr. nr. 1aLungholm inddæmning, Olstrup

Matr. nr. 1aLungholm inddæmning, Olstrup Matr. nr. 1aLungholm inddæmning, Olstrup 1e 1a 1a 604024 m² 1r 1aa Tangvej 1n Tegningsnr. : LE34_ 100128-1016_ 2 Ret til at etablere natur (permanent indgreb), jf. 33, stk. 4 1: 3000 15 1q Matr. nr. 1rLungholm

Læs mere

3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2. Kommuneplantillæg nr. 10. til Midtdjurs Kommuneplan 2006-2018. Kolind Fjernvarmeværk

3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2. Kommuneplantillæg nr. 10. til Midtdjurs Kommuneplan 2006-2018. Kolind Fjernvarmeværk 3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2 Kommuneplantillæg nr. 10 til Midtdjurs Kommuneplan 2006-2018 Kolind Fjernvarmeværk Hvad er et Kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan.

Læs mere

Lokalplan nr for Roskildevej 53-55

Lokalplan nr for Roskildevej 53-55 Lokalplan nr. 148 for Roskildevej 53-55 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer m.v. inden for planens geografiske område. En lokalplan fastlægger de

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

STRUER KOMMUNE Juni 2016

STRUER KOMMUNE Juni 2016 STRUER KOMMUNE Juni 2016 FORSLAG TIL TILLÆG NR 1 TIL LOKALPLAN NR. 288 FOR et ERHVERVSOMRÅDE VED GIMSINGLUNDVEJ I høring fra den 27. juni til den 22. august 2016 plangrundlag ORdliste Lov om Planlægning

Læs mere

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

LOKALPLAN NR. 20 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN NR. 20 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 20 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 20 vedrører rækkehusbebyggelsen ved Obovej og Paukevej. Udover at fastlægge, at området skal anvendes til boligformål, og at bebyggelsen

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 For et sommerhusområde i Evetofte Januar 2012

Tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 For et sommerhusområde i Evetofte Januar 2012 Tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 For et sommerhusområde i Evetofte Januar 2012 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan?

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT FOR NØDEBO-OMRÅDET. Byplanvedtægt nr. 41

BYPLANVEDTÆGT FOR NØDEBO-OMRÅDET. Byplanvedtægt nr. 41 BYPLANVEDTÆGT FOR NØDEBO-OMRÅDET Byplanvedtægt nr. 41 Byplanvedtægt nr. 41 - for Nødebo-området I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for

Læs mere

Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge.

Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge. STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSHMPUNG AF :. GUTldSØ kdtffnune KASSEKONTROLAFFARAT T 9 7)064 A GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 16 Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge. I henhold til kommuneplanloven

Læs mere

Lokalplan nr. 5.22. Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 5.22. Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.22 Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 Lokalplanens baggrund og formål...3 Eksisterende forhold....4 Forhold til anden planlægning...5 LOKALPLAN...7

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplantillæg nr Poppelhusene. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplantillæg nr Poppelhusene. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplantillæg nr. 17.5.1 Poppelhusene Hvad er en lokalplan En lokalplan er

Læs mere

Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021

Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021 Alle eksisterende ejendomme på følgende matrikler skal separatkloakeres Arninge 4c Ore By, Arninge 2016-2021 Arninge 4e Ore By, Arninge 2016-2021 Arninge 4f Ore By,

Læs mere

Supplement til Lokalplan nr. 200. For boligområdet Jagtenborg i Nyborg FORSLAG

Supplement til Lokalplan nr. 200. For boligområdet Jagtenborg i Nyborg FORSLAG Supplement til Lokalplan nr. 200 For boligområdet Jagtenborg i Nyborg FORSLAG Lokalplanens redegørelse Om lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Lokalplanen

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Lokalplan nr. 59 (tidligere Holmsland Kommune)

Lokalplan nr. 59 (tidligere Holmsland Kommune) Lokalplan nr. 59 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 03.06.2013 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 274 For et område til sommerhusformål ved Klevevej, Lodbjerg

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 FOR ET OMRÅDE VED ULLERØD MØLLE

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 FOR ET OMRÅDE VED ULLERØD MØLLE HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 FOR ET OMRÅDE VED ULLERØD MØLLE I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/5 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2002 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ BYPLANVEDTÆGT FOR DEL AF HVALSØ STATIONSBY. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Lokalplan 004 Muleby. ii.

Lokalplan 004 Muleby. ii. Lokalplan 004 Muleby ii. Plan & Byg 2006 INDHOLDFORTEGNELSE 1 Om lokalplanen... Forhold til anden planlægning... Tilladelser fra andre myndigheder... Lokalplanens retsvirkninger... BESTEMMELSER 1. Formål...

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej.

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. STADSARKITEKTEN I AALBORG. AUGUST 1962. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

LOKALPLAN 5. For Folkeparken i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 5. For Folkeparken i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 5 For Folkeparken i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 5 Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

Lokalplan 1.C.1.C-2. regulering af spillehaller i centerområdet i Fuglebjerg

Lokalplan 1.C.1.C-2. regulering af spillehaller i centerområdet i Fuglebjerg Lokalplan 1.C.1.C-2 regulering af spillehaller i centerområdet i Fuglebjerg Om lokalplaner: Udarbejdelse af lokalplaner Bestemmelser om lokalplaner findes i lov om planlægning. Byrådet har ifølge loven

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Signaturer: 9f. 7000f. 7000p. 7r 11y 11aa. 8l 7000b. 4gm Bonderup Gde., Ellidshøj 1p. 7000m 11q. Dalvej. 11z. 12e.

Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Signaturer: 9f. 7000f. 7000p. 7r 11y 11aa. 8l 7000b. 4gm Bonderup Gde., Ellidshøj 1p. 7000m 11q. Dalvej. 11z. 12e. 2.000 o 47 2an 15b Banevej 15c 29d 30b 2a Sdr. By, 23s 23l 2ps 2h 4g 4ir 5bq 5o 3c holm Sdr. By, 7000aq 7do 15o 7000r 6l 7000q 10q 9ah 9ai 6dd 4h 5p 2b 9f 4c 10d 14g 1 5m 5r 8m 7000p 7p 6f 27d 4iø 4iz

Læs mere

Lokalplan nr. 79. for et område imellem og på begge sider af Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé samt Pile Allés østside nord for Vesterbrogade

Lokalplan nr. 79. for et område imellem og på begge sider af Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé samt Pile Allés østside nord for Vesterbrogade Lokalplan nr. 79 for et område imellem og på begge sider af Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé samt Pile Allés østside nord for Vesterbrogade November 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Forhusene

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE. ust erm inal RENOVERING AF DANICA - EJENDOMMEN NDR. STATIONSVEJ LOKALPLAN NR 179

SLAGELSE KOMMUNE. ust erm inal RENOVERING AF DANICA - EJENDOMMEN NDR. STATIONSVEJ LOKALPLAN NR 179 B ust erm inal SLAGELSE KOMMUNE Hellig Andersvej Valbyvej Ndr. Stationsvej Sdr. Stationsvej Jernbanegade RENOVERING AF DANICA - EJENDOMMEN NDR. STATIONSVEJ LOKALPLAN NR 179 HVAD ER EN LOKALPLAN Tilvejebringelse.

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 069. for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå

LOKALPLAN NR. 069. for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå LOKALPLAN NR. 069 for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå Skanderborg Kommune 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 069 REDEGØRELSE Lokalplanområdet... l Lokalplanens baggrund og

Læs mere

LOKALPLAN NR. 24. VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 24. VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 ENDELIG VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE ØLSTYKKE KOMMUNE Lokalplan nr. 24 for et område beliggende øst for Ny Toftegårdsvej, vest for Sperrestrupvej, syd for projekteret

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164 SLAGELSE KOMMUNE Torvegade Jernbanegade Smedegade Sct.Mikkelsgade Rådhuspladsen Skolegade Løvegade Stenstuegade Schweizerpladsen Rosengade Gl.Torv Nytorv Fisketorvet Langes Gård Skovsøgade H.P.Hansens

Læs mere

BEVARENDE LOKALPLAN LOKALPLAN NR. 54 FOR DE CENTRALE BYOMRÅDER SPECIALUDGAVE TIL BRUG PÅ RØNNE KOMMUNES HJEMMESIDE

BEVARENDE LOKALPLAN LOKALPLAN NR. 54 FOR DE CENTRALE BYOMRÅDER SPECIALUDGAVE TIL BRUG PÅ RØNNE KOMMUNES HJEMMESIDE BEVARENDE LOKALPLAN LOKALPLAN NR. 54 FOR DE CENTRALE BYOMRÅDER SPECIALUDGAVE TIL BRUG PÅ RØNNE KOMMUNES HJEMMESIDE RØNNE KOMMUNE JULI 1990 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Historisk oversigt...2 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing August 2006 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark arbejdet med

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 for Nordfyns Kommune FORSLAG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg? 3 Kommuneplantillæggets formål 4 Nuværende Rammer

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 2. Tillæg 1. For en del af Niverød by. Vedtagelsesdato: 18. juni 1968. Teknik & Miljø. Delvis ophævet af Lokalplan nr.

Byplanvedtægt nr. 2. Tillæg 1. For en del af Niverød by. Vedtagelsesdato: 18. juni 1968. Teknik & Miljø. Delvis ophævet af Lokalplan nr. Byplanvedtægt nr. 2 For en del af Niverød by Tillæg 1 Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 18. juni 1968 Delvis ophævet af Lokalplan nr. 40 KARLEBO KOMMUNE TILLÆG NR. 1 TIL PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 2 FOR

Læs mere

Lokalplan nr Dokumentnavn:Lokalplan nr Dokumentnr: Forfatter-ID: op

Lokalplan nr Dokumentnavn:Lokalplan nr Dokumentnr: Forfatter-ID: op , Lokalplan nr. 42-1 Dokumentnavn:Lokalplan nr. 42-1 1 Marstal Kommune Lokalplan nr. 42-1 Indholdsfortegnelse Lokalplanens indhold:...side 3 Forholdet til den øvrige planlægning:... 3 Lokalplanens retsvirkninger:...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 72. Bjernedevej. Februar 2001. Tuelsø

LOKALPLAN NR. 72. Bjernedevej. Februar 2001. Tuelsø Brandmarksvej LOKALPLAN NR. 72 Februar 2001 Bjernede Bjernede Kirkevej Bjernedevej Motorvej E20 Tuelsø Bjernedevej Ringstedvej Hvad er en lokalplan? Tilvejebringelse. Kommunalbestyrelsen står for tilvejebringelsen

Læs mere

Helårsbeboelse i sommerhuse for pensionister

Helårsbeboelse i sommerhuse for pensionister Kortbilag 11A er rettet 19. sep. 2013, p.g.a. fejl i matrikelkortet. Nyt kortbilag 11A sidder bagerst i planen. Temalokalplan 360-50 og Kommuneplantillæg 13 Helårsbeboelse i sommerhuse for pensionister

Læs mere

BYSKOVEN VED HVIDBJERG

BYSKOVEN VED HVIDBJERG Sdr. R ingvej Vestergade 2.00m Bredgade Sønderlandsgade 3.00m By vej Thyholm Kommune 4.0 Industrivej 2.00m Kirk es træde Ny gade 8.00m Kirkegade 7.53m Vink elv ej Barslevv ej Nørregad e J ernbanegade Frederiks

Læs mere

Lokalplan for Vangedevej 132

Lokalplan for Vangedevej 132 Lokalplan 309.1 for Vangedevej 132 Vangedevej INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 309.1 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE APRIL 2004 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2003 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: Struer@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade Gråsten Kommune Lokalplan nr. 32 Boligformål, Skolegade Vedtaget: 27.09.1990 REDEGØRELSE Gråsten kommune er tildelt en kvote på 20 almennyttige boliger. Byrådet er sammen med Gråsten Andelsboligforening

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Baggrunden for lokalplanen side 3 Indholdet i lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning side 4 Efter vedtagelsen af lokalplan

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens sagsforløb side 3 Lokalplanens indhold side 4 Lokalplanens forholdet til anden planlægning side 4 LOKALPLAN H26 1 Lokalplanens afgrænsning

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Sommerhusområde på Ore LOKALPLAN NR. S-1.2. 20 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Sommerhusområde på Ore LOKALPLAN NR. S-1.2. 20 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. S-1.2 Sommerhusområde på Ore Vordingborg december 2004 20 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Gammel partsfordeling. Opstillet i adresseorden Erik B. Aksig 10. oktober 2013 Parter Parter Gribskov Halsnæs Arresødalvej 79 17 72540 357 357 Birkevænget

Læs mere

Læsø Kommune. Lokalplan 0.1 for Læsøs sommerhusområder

Læsø Kommune. Lokalplan 0.1 for Læsøs sommerhusområder Anmelder: Læsø Kommune Doktorvejen 2 9940 Læsø Læsø Kommune Lokalplan 0.1 for Læsøs sommerhusområder Byrum By, Byrum: 4bn, 4bt, 4bu, 4bv, 4bx, 4by, 4bz, 4bæ, 4bø, 4ca, 4cb, 4cc, 4cd, 4ce, 4cf, 4cg, 4cy,

Læs mere

9 Et - 9 fk 9 0 ' 9 aa " 9 bq/ ÉÉÉÉ

9 Et - 9 fk 9 0 ' 9 aa  9 bq/ ÉÉÉÉ 9 Et - 9 fk 9 0 ' 9 aa " 9 bq/ ÉÉÉÉ Smørumnedre by, Smørum. STEMPELMÆRKE Skab ^- Nr - - " - ' : ^. *.": R (. - ' LEDØJE-SMØRUM KOMMUNE Sæ^M FLODVEJ 77 057666 SMØRUMNEDRE 2765 SMØRUM Ledøje-Smørum kommune

Læs mere

Den grønne Kile gennem Ishøj Landsby - kontekst: I s h ø j S t a t i o n s v e j

Den grønne Kile gennem Ishøj Landsby - kontekst: I s h ø j S t a t i o n s v e j Den Grønne Kile gennem Ishøj Landsby Eksisterende forhold: Ishøj Stationsvej Den grønne Kile gennem Ishøj Landsby - kontekst: Beliggende 4 km fra Ishøj Station udgør landsbyen en selvstændig bydel koncentreret

Læs mere

(&# )# "#$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1

(&# )# #$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1 !"#$%&'"#$%&% (&# )# "#$%&*+##&%&#%&!!,-#&&#&%,&#.#,$+& #!- *+#/%#!&%,&#$#$+& -#%#0##&,#$+#%#!! #0#&&!%-#&-## *+#/%#$!&#%&!!,-%$ %&%##!!#&#%$&!%#$+ &##!-&,#& &%,111#$%&%!,%&!! $$&%#&*&###2,111#$%&%34*&5

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE JUNI 2010 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2009 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

LOKALPLAN Område ved Andersen Nexø Vej og Vandtårnsvej Buddinge kvarter

LOKALPLAN Område ved Andersen Nexø Vej og Vandtårnsvej Buddinge kvarter LOKALPLAN 9.16 Område ved Andersen Nexø Vej og Vandtårnsvej Buddinge kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1986 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

HVALSØ KOMMUNE. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 4. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 4 FOR DEL AF HVALSØ

HVALSØ KOMMUNE. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 4. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 4 FOR DEL AF HVALSØ PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 4 FOR DEL AF HVALSØ BYPLANVEDTÆGT FOR DEL AF HVALSØ STATIONSBY. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det

Læs mere

Lokalplan 4.5. For dele af Sejerby. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 07.05.1990 3011501L40500

Lokalplan 4.5. For dele af Sejerby. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 07.05.1990 3011501L40500 Lokalplan 4.5 For dele af Sejerby Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 07.05.1990 3011501L40500 BJERGSTED KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4.5 FOR DELE AF SEJERBY samt tillæg nr, 4 til kommuneplanen. Teknisk

Læs mere

STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP.

STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP. STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP. HVAD ER EN LOKALPLAN? Ifølge Lov om planlægning har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999 LOKALPLAN 1.27 1 For erhvervsområde ved Industribuen Ishøj Kommune 1999 2 Lokalplanens baggrund og formål Butikskoncernen Netto ønsker at opføre et højlager i tilknytning til nuværende lagerbygninger på

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

HØJER KOMMUNE. Lokalplan 03.49.06. Lejrskole i Emmerlev (Emmerlev gl. skole) Vedtaget: 09.04.1991

HØJER KOMMUNE. Lokalplan 03.49.06. Lejrskole i Emmerlev (Emmerlev gl. skole) Vedtaget: 09.04.1991 HØJER KOMMUNE Lokalplan 03.49.06 Lejrskole i Emmerlev (Emmerlev gl. skole) Vedtaget: 09.04.1991 Højer Kommune Kirkegårdsgade 1-3 6280 Højer Telefon 73 78 27 27 Fax 73 78 27 28 www.hoejer.dk E-mail: raadhuset@hoejer.dk

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud SØNDERSØ KOMMUNE for SØNDERSØ KOMMUNE område B.2.9, B.2.10 og C.2.1 Boligområde ved Frugthaven i Morud Januar 2004 Side 1 af 14 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Redegørelse for lokalplanforslaget

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

LOKALPLAN 117. For et område ved Klavs Nebs Vej 10 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 117. For et område ved Klavs Nebs Vej 10 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 117 For et område ved Klavs Nebs Vej 10 i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden fan lokalplanen...................... 1 Lokalplanens indhold...........................

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

TILLÆG TIL. LOKALPLAN NR. T.D.2. DYSTED samt tillæg nr. 7 til kommuneplanen. Tillæg til T.D.2. Tillæg til. Forslag til lokalplan den 31. august 2005.

TILLÆG TIL. LOKALPLAN NR. T.D.2. DYSTED samt tillæg nr. 7 til kommuneplanen. Tillæg til T.D.2. Tillæg til. Forslag til lokalplan den 31. august 2005. HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TILLÆG TIL LOKALPLAN NR. T.D.2. DYSTED samt tillæg nr. 7 til kommuneplanen Hovkrog Tillæg til T.D.2. Gl.Skolevej Tillæg til T.D.2. Østerbro Forslag til lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979

LOKALPLAN Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979 LOKALPLAN 11.05 Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere