JULI 2001 STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR EN BEVARENDE LOKALPLAN FOR STRUER KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JULI 2001 STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2 3 4 EN BEVARENDE LOKALPLAN FOR STRUER KOMMUNE"

Transkript

1 STRUER KOMMUNE JULI 2001 LOKALPLAN NR EN BEVARENDE LOKALPLAN FOR STRUER KOMMUNE

2 Udgiver: Struer Kommune Østergade Struer Tlf.: Udgivelsesår: 2001 Titel: Lokalplan nr. 234 Redaktion: Layout: Fotos: Kort: Teknisk Forvaltning Planafdelingen Planafdelingen Struer Kommune samt Skov- og Naturstyrelsen Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med KMS tilladelse, (c) Kortog Matrikelstyrelsen 1992/ KD Oplag: Tryk: Ekspres - Trykkeriet Struer

3 LOKALPLAN NR. 234 EN BEVARENDE LOKALPLAN FOR STRUER KOMMUNE

4 PLANGRUNDLAG ORDLISTE Lov om Planlægning Planloven blev vedtaget af Folketinget den 6. juni 1991 og trådte i kraft den 1. januar Planloven samler og erstatter bestemmelser fra en række tidligere planlægningslove. Lands- og regionplanloven, kommuneplanloven, lov om ekspropriation til byudvikling, by- og landzoneloven samt (delvist) lov om sommerhuse og camping. Planloven skal bl.a. sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Kommuneplan Kommuneplanen er en plan for hele kommunes udvikling. Planen er desuden en oversigt over, hvor der skal være boliger, erhverv, centre, grønne områder, veje osv. Kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet i de mere detaljerede lokalplaner. Kommuneplanen udarbejdes indenfor rammerne af en godkendt regionplan. Byrådet skal arbejde for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens rammebestemmelser Kommuneplanen skal indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Rammerne udgør således et supplement til og en uddybning af bestemmelserne i kommuneplanens hovedstruktur. Lokalplan Lokalplanen er den detaljerede plan, der fortæller, hvad der skal ske i de enkelte områder i kommunen, f.eks. om arealers anvendelse, bygningers placering osv. Kommunen har altid ret og undertiden pligt til at udarbejde en lokalplan. Kommunen har pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder større nedrivninger. Pligten til at udarbejde lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommunale planlægning, samt borgernes indsigt og indflydelse på planlægningen. Lokalplanerne skal udarbejdes efter retningslinier givet i kommuneplanen, og de skal i øvrigt være i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunen kan bruge sin ret til at udarbejde en lokalplan, når Byrådet ønsker at inddrage borgerne i de ændringer, der skal ske og dermed få informeret og engageret borgerne. Byrådet kan således høre borgernes synspunkter, ændringsforslag og gode idéer, inden lokalplanen vedtages endeligt. Lokalplaner tinglyses på de enkelte berørte ejendomme. Byplanvedtægt Byplanvedtægter modsvares efter kommuneplanlovens ikrafttræden af lokalplaner. Eksisterende byplanvedtægter vil med tiden blive afløst af lokalplaner. Byplanvedtægter er ligesom lokalplaner tinglyst på de enkelte ejendomme. By- og landzone samt sommerhusområde Byzoner er områder, som er udlagt til bymæssig bebyggelse. Landzoner er områder, der hovedsageligt benyttes til landbrug, skovbrug og fiskeri. Sommerhusområder er områder udlagt til sommerhusbebyggelse.

5 FORORD Struer Byråd ønsker med lokalplanen at sikre de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som findes rundt omkring i kommunen også for fremtidige borgere. I kommuneplanen, som beskriver de overordnede mål for kommunens udvikling, er det indenfor bevaringsområdet Byrådets mål at sikre de bevaringsværdige bygninger gennem en målrettet vejledning af husenes ejere. Lokalplanen fastsætter mere konkret de nærmere bestemmelser for, hvordan man sikrer husenes og dermed også byernes bevaringsværdier. Men lokalplanen kan ikke alene sikre bevaringsværdierne. Successen afhænger i høj grad af den enkelte husejers initiativ, aktive indsats og forståelse, hvis de kulturhistoriske kvaliteter i bygninger og bymiljøer skal bevares og forbedres. Ved at opstille krav til facadeændringer m.m. i lokalplanen er grundlaget skabt for at etablere et samarbejde mellem kommunen og ejerne af de bevaringsværdige bygninger, inden ændringerne foretages. Sammen kan man så finde frem til den løsning, som på bedste vis sikrer husets værdier. Det er ikke Byrådets mål at stille hindringer i vejen for en nutidig brug af husene, men derimod at sikre at det kan ske, uden at det går ud over husenes kvalitet. Da de optimale løsninger nogle gange kan være en økonomisk belastning, har Struer Kommune samtidig med udarbejdelsen af lokalplanen iværksat etablering af et såkaldt bygningsforbedringsudvalg, der kan yde støtte til om- og tilbygninger af bevaringsværdige bygninger. Det er Byrådets ønske, at lokalplanen vil tjene som inspiration for husejere, så vi alle fremover kan nyde synet af smukke og velbevarede huse. LOKALPLAN NR. 234

6 INDHOLD 1. INDLEDNING BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN LOKALPLANENS FORMÅL STRUER BYFOND BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG 12 LOKALPLAN NR LOKALPLANENS MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER BESKRIVELSE LOKALPLANENS INDHOLD BEVARINGSVÆRDI STRUER BY BEVARINGSMÆSSIGE SAMMENHÆNGE - ET OVERSIGTSKORT OM BYENS BEBYGGELSE LANDSBYER OG LANDOMRÅDER STRUKTUR OG KARAKTERISTIKA BEBYGGELSESTYPEROG BYGGESKIK I LANDOMRÅDER OG LANDSBYER LOKALPLANENS BESTEMMELSER FOR BYGNINGERS YDRE EKSEMPEL 1 : ET BEDRE BYGGESKIK S HUS EKSEMPEL 2: EN BYEJENDOM, DER OMBYGGES TIL BUTIK REDEGØRELSE FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING REGIONPLAN 1997 FOR RINGKJØBING AMT STRUER KOMMUNEPLAN KOMMUNEATLAS STRUER LOKALPLANER OG BYPLANVEDTÆGTER KYSTNÆRHEDSZONEN FORURENINGSFORHOLD LANDBRUGSLOVEN NATURBESKYTTELSESLOVEN FREDNINGER SERVITUTGENNEMGANG LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 31

7 INDHOLD 4. BESTEMMELSER 35 1 LOKALPLANENS FORMÅL 35 2 LOKALPLANENS OMRÅDEINDDELING 35 3 UDSTYKNINGER 37 4 OMRÅDETS ANVENDELSE 37 5 BEVARING AF BYGNINGER 38 6 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 38 7 TAGE OG KVISTE 38 8 VINDUER 39 9 DØRE OG PORTE BUTIKSINDRETNING UBEBYGGEDE AREALER VEDTAGELSESPÅTEGNING 41 LOKALPLAN NR. 234

8 LOKALPLAN NR. 234

9 R E D E G Ø R E L S E N

10 LOKALPLAN NR. 234

11 1 INDLEDNING 1.1 BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN I 1997 blev der mellem Skov- og Naturstyrelsen og Struer Kommune indgået en samarbejdsaftale omkring kortlægning og registrering af bevaringsværdige bymiljøer og bygninger i Struer Kommune. Resultatet kom i form af Kommuneatlas Struer, som blev offentliggjort i slutningen af Intentionerne med Kommuneatlasset var bl.a. at skabe opmærksomhed omkring byog bygningsbevaringen, så det fremover kunne indgå som en grundlæggende del af den kommunale planlægning og byggesagsadministration. Kommuneatlasset bygger på en registrering af alle kommunens bygninger opført før 1940 samt udvalgte bymiljøer. Atlasset beskriver bymiljøer, (omtalt som bevaringsværdige sammenhænge) med karakteristiske bebyggelsesmønstre og arkitektoniske kendetegn samt enkeltbygninger vurderet efter en bevaringsskala fra 1 til 9 med 1 som den højeste værdi. Kommuneatlasset har dannet grundlag for et pilotprojekt - en bevarende lokalplan for hele kommunen. Nærværende lokalplan omfatter alle de ejendomme, der i Kommuneatlasset har fået bevaringsværdien 1 4, og omfatter således mange forskellige bygningstyper. Hvor kommuneatlasset lagde meget vægt på de bevaringsværdige sammenhænge, fokuserer lokalplanen på de enkelte bygninger. Lokalplanen omfatter i alt 706 bygninger fordelt på følgende kategorier: Lokalplanen er suppleret med en separat vejledningsdel, der indeholder gode råd om, hvad man skal være særligt opmærksom på i forbindelse med vedligeholdelse af en bevaringsværdig bygning. 1.2 LOKALPLANENS FORMÅL Struer Kommune ønsker med lokalplanen at gøre ejere af en bevaringsværdig bygning opmærksom på, hvad man kan gøre for at bibeholde eller højne sin ejendoms fine kvaliteter. Hermed ønsker kommunen at sikre en bevaring af de kulturhistorisk interessante og arkitektonisk værdifulde bygninger til glæde for alle. Byer og bygninger er en del af vores daglige omgivelser, som udover at opfylde praktiske og økonomiske funktioner, også har stor betydning for samfundets sociale og kulturelle identitet, som en vigtig del af vor kulturarv. Når det især er ældre bymiljøer og bebyggelser der værdsættes, er det fordi de repræsenterer særlige kvaliteter, der er skabt og udviklet gennem tiden. Her afspejles udviklingen i byerne og fortæller om det særpræg, der varierer fra egn til egn. Der er i dag stor opmærksomhed omkring udviklingen af byerne og et ønske fra mange sider om at bevare den historiske kontinuitet og den lokale arkitektur og byggeskik. Gamle bygninger afspejler tilsammen et historisk udviklingsforløb. Fredede bygninger er allerede omfattet af stor bevågenhed, men REDEGØRELSEN Bevaringsværdi 1: 1 bygning Bevaringsværdi 2: 6 bygninger Bevaringsværdi 3: 72 bygninger Bevaringsværdi 4: 627 bygninger LOKALPLAN NR

12 KAPITEL 1 - INDLEDNING også de mere anonyme bygninger kræver opmærksomhed. - Måske adskiller de sig kun fra hinanden ved få detaljer, men tilsammen danner de et særligt miljø, der giver bybilledet kvalitet. Byens arkitektur bliver fattigere, hvis de forsvinder eller ombygges på en uheldig måde. Lokalplanens primære formål er derfor at skabe opmærksomhed om og interesse for eksisterende bygningsmæssige kvaliteter, så disse værdier beskyttes og fejltagelser forebygges. Samtidig skal lokalplanen være med til at sikre, at bevaringsværdige huse ved fremtidige ombygninger genvinder kvaliteter, som evt. er gået tabt i forbindelse med tidligere facadeændringer. 1.3 STRUER BYFOND Struer Byfond blev oprettet i 1996 med det formål, at fremme bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer i Struer Kommune. Byfondens primære indsats på området har været uddelingen af den årlige bygningspris til godt og smukt byggeri i Struer Kommune. Herudover har Byfonden behandlet ansøgninger om uddeling af støtte til istandsættelsesarbejder. Ved etablering af et bygningsforbedringsudvalg vil den del af Byfondens aktiviteter, der drejer sig om støtte til forbedringsarbejder overgå til udvalget. Struer Byfond indeholder i dag en kapital, som helt eller delvist kan stilles til rådighed for bygningsforbedringsudvalget, når det er etableret. 1.4 BYGNINGSFORBEDRINGS- UDVALG Bygningernes bevaringsværdi afhænger meget af deres originalitet. Som en opfølgning på lokalplanen har Struer Kommune lagt vægt på at give et incitament til at bringe bevaringsværdige bygninger i overensstemmelse med deres oprindelige arkitektur og udtryk. Struer Kommune har derfor forberedt etablering af et bygningsforbedringsudvalg. Udvalget vil kunne yde økonomisk støtte i form af rente- og afdragsfrie lån til alle fredede og bevaringsværdige beboelsesbygninger i kommunen, samt til beboelsesbygninger, forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse i landsbyer og landdistrikter. Det betyder, at samtlige beboelsesbygninger samt kombinerede erhvervs- og beboelsesejendomme omfattet af lokalplanen, vil kunne tildeles økonomisk støtte. Da bevaringsværdierne er fastsat i forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas i 1997, vil der i den mellemliggende periode kunne være foretaget bygningsændringer, der kan have betydning for bevaringsværdien. Derfor vil der som led i behandlingen af en ansøgning blive foretaget en aktuel vurdering med henblik på at fastsætte en opdateret bevaringsværdi. For ejere af en ejendom med en middel bevaringsværdi på 5 eller 6 vil det i særlige tilfælde være muligt at få opgraderet ejendommen til bevaringsværdi 4 efter råd og anvisning fra Struer Kommune. Herefter vil ejendommen kunne søge om støtte fra udvalget ved fremtidige renoveringsarbejder. Målet er at tilskynde ejere til at istandsætte bevaringsværdige bygninger i overensstemmelse med deres oprindelige karakter for dermed at opretholde eller måske oven i købet øge bygningens bevaringsværdi. Derfor vil udvalget stille en række krav til f.eks. arkitektur, miljø og renoveringsmetoder i overensstemmelse med de retningslinier, der beskrives i Bygningsbevaring - en vejledning til ejere af bevaringsværdige bygninger. Vejledningen er udarbejdet som selvstændigt bilag til denne lokalplan og kan rekvireres på Teknisk Forvaltning. Bygningsforbedringsudvalget skal i henhold til Byfornyelsesloven bestå af fem medlemmer, hvoraf tre repræsenterer grundejer-, lejer- og bevaringsinteresser. De to øvrige medlemmer repræsenterer kommunen. Oplysninger om betingelser, støtteform, pri- 12 LOKALPLAN NR. 234

13 vat medfinansiering m.v. kan indhentes hos Teknisk Forvaltning efter bygningsforbedringsudvalgets etablering. 1.5 LOKALPLANENS MIDLERTI- DIGE RETSVIRKNINGER Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendommes bygninger, der er omfattet af forslaget ikke nedrives, ombygges eller ændres på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige lokalplans indhold, jf. Planlovens 17, stk. 1. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag vedrørende lokalplanforslaget er udløbet, kan der eventuelt gives tilladelse efter Planlovens 17, stk. 2. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen. REDEGØRELSEN LOKALPLAN NR

14 LOKALPLAN NR. 234

15 2 BESKRIVELSE 2.1 LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanens tekstindhold er delt ind i fire hovedafsnit med tilhørende kortbilag: 1. Indledning Afsnittet redegør for formålet med og baggrunden for lokalplanen. 2. Beskrivelse I dette afsnit beskrives de karakteristiske træk i Struer by, landsbyerne samt landområderne. Afsnittet indeholder desuden en kort beskrivelse af nogle af de hustyper, der er karakteristiske for det enkelte område. Afsnittet afsluttes med en gennemgang af hvilke krav, der opstilles i bestemmelserne illustreret ved hjælp af et par eksempler. Afsnittet er suppleret med en række fotos og kortbilag. 3. Redegørelse Dette afsnit indeholder en beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning / lovgivning, såsom kommuneplan, lokalplaner, miljølovgivning og fredningsforhold. Struer By 1: Struer By, nordlige bydel 2: Struer By, sydlige bydel 3: Bremdal Landsbyer og landområder 4: Gimsing Sogn 5: Ølby Sogn med Ølby 6: Fousing Sogn med Fousing Kirkeby og Fousing Mejeriby 7: Vejrum Sogn med Vejrumstad og Vejrum Kirkeby 8: Hjerm Sogn med Hjerm, Kvium og Handbjerg Strand 9: Asp Sogn med Asp og Linde 10: Resen Sogn med del af Toftum Bjerge og Resenstad 11: Humlum Sogn med del af Toftum Bjerge, Humlum, Oddesund Syd og Humlum Fiskerleje 12: Venø Sogn med Venø By For nogle ejendomme, som består af flere bygninger gælder især for landbrugsejendomme er kun nogle af disse bevaringsværdige. Det fremgår af bilagsdelen, hvilke bygningsnumre på den enkelte ejendom, der er omfattet af lokalplanen. REDEGØRELSEN 4. Bestemmelser Afsnittet fastsætter de juridisk bindende bestemmelser for de bygninger, der er omfattet af lokalplanen. Til bestemmelsesdelen hører kortbilag for hvert enkelt delområde Lokalplanen omfatter 706 bygninger, der er vurderet som bevaringsværdige. 5. Bilag For overskuelighedens skyld er lokalplanen inddelt i 12 delområder. På lokalplanens kortbilag er hvert område registreret med de bevarings-værdige bygninger indtegnet suppleret med en adresseoversigt. De 12 områder er som følger: LOKALPLAN NR

16 KAPITEL 2 - BESKRIVELSE 2.2 BEVARINGSVÆRDI Lokalplanen indeholder en kort gennemgang af de bevaringsmæssige sammenhænge for Struer by og for landsbyerne. Sammenhængene er taget med i lokalplanen, da de er vigtige for en forståelse af det enkelte hus. I Danmark er det meget få huse, der ligger helt isoleret. De fleste ligger i en by, og er dermed en del af en større helhed. Det indebærer, at den, der istandsætter et hus, ikke kun skal interessere sig for selve huset, men også sikre sig at huset er i harmoni med omgivelserne. I det følgende beskrives: Bevaringsmæssige sammenhænge Omhandler bymiljøerne, d.v.s. de byarkitektoniske forhold, som ikke hæfter sig så meget ved enkelte bygninger, men ved den struktur som gadeforløbet, husrækken eller kirketårnet og kirketorvet danner med hinanden. Begrebet dækker både over de overordnede træk, som er karakteristisk for byen, bebyggelsesstrukturer samt byarkitektoniske elementer som f.eks. et markant kirketårn. Enkelte bygninger I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlasset er der foretaget en konkret vurdering af den enkelte bygning. Bygninger er registreret og vurderet efter en skala fra 1-9, hvor 1 er den bedste bedømmelse. Bevaringsværdien er fastsat ud fra 5 kriterier: Arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier samt bygningens originalitet og tilstand. I lokalplanen er medtaget de bygninger som har fået klassificeringen 1-4, da det vurderes at være den bygningsmasse, som det er væsentligst at fastholde. Disse bygninger har trods ombygninger bevaret meget af sin oprindelige karakter og vil ofte ved små ændringer kunne renoveres, så de igen fremstår, som det i sin tid var tænkt. Struer Kirke fremtræder monumentalt med sin placering på et bakkedrag i byen. Det enkelte hus er med til at danne gadebilledet, og en ændring af husets facade har betydning for helheden. Vestergade 13, tidligere Teknisk Skole. En markant bygning i byen. 16 LOKALPLAN NR. 234

17 2.3 STRUER BY Med sin oprindelse som ladeplads er Struers placering nært knyttet til det lave forland ud til fjorden. Herfra er byen vokset op ad skråningerne og har bredt sig på bakkedraget syd og vest for det lavtliggende forland, mens Bremdal danner brohoved på nordsiden af bugten. Naturgivne grænser som lokale bakker, dalstrøg og skråninger har givet mange af byens kvarterer en egen identitet og har ofte været bestemmende for kvarterenes afgrænsning og udbygning. Bebyggelsen på Bjerget er således et forholdsvis velafgrænset kvarter med sin egen arkitektoniske identitet, der igen er forskellig fra det lavtliggende midtbykvarter omkring Østergade og kvarteret mod vest, præget af facadebebyggelsen, der følger et dalstrøg ned mod Kilen-dæmningen. Med vand på tre sider har bebyggelsen mange steder udsigt over vandet, og enkelte steder åbner vejene op for fjordudsigt, især i det østlige boligkvarter. Byens kontakt med vandet har dog ikke givet sig udtryk i en entydig orientering af bebyggelsen mod fjorden, men forskelligt orienterede bebyggelse. De kystnære arealer har ikke været genstand for nogen nævneværdig arkitektonisk opmærksomhed med hensyn til udnyttelse af de oplagte herlighedsværdier. Derfor har byen ikke nogen karakteristisk byfront, som det kendes fra mange andre fjordbyer. Jernbaneanlægget ligger som en barriere mellem midtbyen og fjorden og har været medvirkende til, at midtbyen mistede sin nære kontakt med vandet. Byen har udviklet sit bycenter syd for banen, mens arealerne nord for banen har været overladt til havneanlæg, industribebyggelse og lystbådehavn. Området har dog inden for den seneste tid fået en øget bevågenhed bl.a. gennem projekter med omlægning af Fjordvejen og etablering af en havnepromenade samt planer om ny boligbebyggelse ved lystbådehavnen. REDEGØRELSEN LOKALPLAN NR

18 2.3.1 BEVARINGSMÆSSIGE SAMMENHÆNGE - ET OVERSIGTSKORT KAPITEL 2 - BESKRIVELSE %MHUJHW Et kvarter i byen placeret på en stor bakkeknude. Bydelen er karakteristisk med sine stejle gadeforløb i forskellige retninger, hvor husene ligger aftrappet langs med vejen. /LOOHWRUY Et topografisk knudepunkt, hvor Østergade udspalter sig i 3 veje med hver sin retning og stigning. Husene, der ligger omkring torvet og i spidserne af vejgaflerne er vigtige for helheden, da de danner og definerer det trekantede torverum. 'HQFHQWUDOHE\GHO Den snævre og snoede Østergades møde med bakkeskråningerne ved Lilletorv og Digmanns Torv er et af Struers mest markante byarkitektoniske træk. Bydelen præges tillige af de mange smågader, smøger og passager på tværs. )MRUGJOLPW Kolonihaveområdet ligger på en flad top på Vralden højt hævet over Fjorden. Området har en enkel og rolig plan, der sammen med fælles regler for have- og husstørrelser giver en homogenitet og helhed. 6WDWLRQVSODGVHQ Selve pladsen har en noget diffus karakter, mens stationsbygningen danner et interessant samspil med vejene, der fører til pladsen fra forskellige retninger. Stationen fremtræder som et ledepunkt i bybilledet..lunhqrjdnvhuqh Èt Ét af Struers byarkitektoniske byarkitektoniske højdepunkter. Kirken ligger på højdepunkter. et fremskudt højdedrag Kirken ligger med en på monumental et fremskudt fremtoning højdedrag understøttet en af monumental akserne: Kirkegade, med fremtoning Kirkebakken understøttet og kirkegårdsanlægget. Kirkegade, af akserne: Kikbkk 'HW VWOLJHEROLJRPUnGH Ét af byens største ældste boligområder med karakteristisk boligbebyggelse fra forskellige tidsaldre. Området er forholdsvis homogent og indeholder store bygningsmæssige og landskabelige kvaliteter. *LPVLQJKRYHG Var oprindelig en 4-længet landbrugsejendom. I 80 erne blev avlsbygningerne omdannet til lejligheder, mens hovedbygningen blev omdannet til kulturhus. Gårdens hovedform og arkitektoniske kvaliteter er bevaret trods store ændringer. di 6 QGHUJDGH Den vigtigste ældre indfaldsvej. Søndergades forløb og bebyggelser indeholder mange kapitler af byhistorien og med sin opvisning af hundrede års arkitekturhistorie er gaden meget interessant. 18 LOKALPLAN NR. 234

19 2.3.2 OM BYENS BEBYGGELSE De eksisterende huse i Struer er opført over en periode på ca. 150 år fra midten af tallet og op til i dag. Dog findes der enkelte ældre huse bevaret, heriblandt den forholdsvis intakte gård, Torngård, Søndergade 23, som nu huser Struer Museum. Bebyggelsen afspejler derfor skiftende tiders tradition og byggeskik. En afgørende brik i byggeriets udvikling var åbningen af jernbanen i slutningen af 1800-tallet, som betød fremgang og byvækst. Gamle huse blev revet ned, og nye forretningsejendomme skød op omkring Østergade. Mange af byens kvarterer har, som beskrevet i forrige afsnit, et tydeligt helhedspræg, selvom det består af mere eller mindre forskellige individuelle huse. Her må man ved en ombygning eller istandsættelse både tage udgangspunkt i husets oprindelige stilpræg og søge at overholde netop de arkitektoniske fællestræk, der præger dette bestemte kvarter. Det kan f.eks dreje sig om facadehøjde og bredde, taghældning og materialer og farver. Nedenfor er der en oversigt over de hustyper/ stilarter, der er mest almindelige i Struer. Oversigten er meget generel, men giver et indtryk af, hvad der er karakteristisk for den enkelte hustype, og som man skal være opmærksom på ved om- og tilbygning. Bjerggade 20 - Et ældre traditionelt gadehus med lav facadehøjde og halvvalmet tag, der har erstattet et tidligere stråtag. Huset er formodentlig et tidligere fiskerhus. Søndergade 25 - opført i En historicistisk 10-fags rødstensbygning med stor facadehøjde og dekoreret med gesims og facadebånd i gule sten. REDEGØRELSEN De ældste huse De ældste huse i Struer er alle grundmurede huse, der hovedsagelig stammer fra slutningen af 1800-tallet. Det er som oftest små enetages længehuse med en god hovedform, en rolig facadeopdeling og gedigen materialeanvendelse med få og enkle detaljer. Man kan få et indtryk af, hvordan byen har set ud på denne tid ved et besøg på Bjerget, hvor der stadig findes et større antal ydmyge 1-etages gadehuse. Danmarksgade 42 - opført Traditionelt, velproportioneret, rytmefast 7-fags længehus med stor facadehøjde opført i røde sten. LOKALPLAN NR

20 KAPITEL 2 - BESKRIVELSE Større byejendomme Med jernbanens anlæggelse i Struer var grunden lagt til den nye stationsbytid, hvor store byejendomme skød op omkring Østergade. Byen var ved at blive forvandlet til en købstad præget af høje murstensejendomme og pudsede borgerhuse. De fleste bygninger blev opført i to eller tre etager og var ofte præget af den historicistiske stil; pudset eller opmuret i røde teglsten, ofte med detaljer i formpressede teglsten, cementstøbte elementer og pudsdekorationer. Mange forretningsejendomme blev tillige forsynet med store butiksvinduer, karnapper, tårne og spir. Bedre Byggeskik Omkring århundredeskiftet voksede interessen for mere nationalt byggeri præget af enkelhed og håndværksmæssig sans for udnyttelsen af traditionelle byggematerialer. Denne holdning blev især udbredt af Landsforeningen Bedre Byggeskik, som bl.a. hentede inspiration i gammel jysk byggeskik. Periodens huse er er opført i rødt murværk, evt. pudset, ofte med halvvalmet gavl, tegltag og med hvidmalede vinduer som kontrast til alt det røde. Husenes grundform er ofte næsten kvadratisk, og husene er forsynet med enkle håndværksmæssige detaljer som f.eks. gesimsbånd. Østergade 54 - opført i 1899 som jernbanehotel i historicistisk stil med flittig brug af pudsdekorationer som vinduesindfatninger, sålbænke og gesimser. Jyllandsgade 1 - opført i Bygningens hovedform og gedigne materialer i tegl og granit viser stor indsigt og forståelse for håndværket og materialerne. Anlægsvej 1 - opført i En to-etages rødstensbygning med frontkvist i historicistisk stil, præget af rig brug af detaljer i puds og præfabrikerede dekorationselementer. Fredensgade 4 - opført i Velformet rødstensvilla præget af Bedre Byggeskik s idealer om enkelhed og gode gedigne håndværksmæssige detaljer og traditioner. 20 LOKALPLAN NR. 234

21 Funkishuse Fra 1930 erne satte den internationale funktionalisme også sit præg på det murede byggeri i Struer. Stilen med de kubiske, hvidpudsede huse med flade tage og store karakteristiske hjørnevinduer, slog dog ikke igennem i Struer, men fandt i stedet sin form i en mere moderat udgave. De fleste af egnens huse inspireret af funktionalismen blev opført som bungalows i røde teglsten ofte med detaljer i gule sten samt pyramidetage; ofte i tegl. Villa Casa Blanca, Fjordvejen 2 - opført i En markant funkisvilla, karakteriseret ved sin kubiske form med fladt tag, pudsede, hvidmalede facader og hjørnevinduer. REDEGØRELSEN Det gule hus, Nørgårdsvej 4 - opført Huset er et af de mest markante blandt flere funkishuse i kvarteret omkring B&O. Huset har funktionalismens karakteristiske pudsede facader, og stålrammedøre og -vinduer. Politistationen, Bredgade 54 - opført En mere moderat udgave af funkisstilen i rødt murværk, men med karakteristisk hovedform. LOKALPLAN NR

22 KAPITEL 2 - BESKRIVELSE 2.4 LANDSBYER OG LAND- OMRÅDER De få ældre landsbyer, der lå på egnen for et par århundreder siden, er alle opløste som landsbyer, bortset fra Kvium og Venø By. De landsbyer, der findes i dag er forholdsvis nye byer, opstået i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af dette århundrede. Landsbyernes spredte beliggenhed afspejler byernes nære tilknytning til landbrugsudviklingen med deres funktion som service- og oplandsbyer for egnens landbrug. Med anlæggelse af jenbanen dukkede de to nye stationsbyer op Hjerm og Humlum, som blev knudepunkter i det nye mønster af landsbyer, der betjente oplandet. Det følgende afsnit indeholder en beskrivelse af de karakteristiske træk i landsbyerne, som det er vigtigt at være opmærksom på, når der foretages om- eller nybyggeri. For at byen skal bevare sin identitet, er det en god idé, at bygge videre på den struktur, som er kendetegnende for byen. Eksempelvis vil det i en vejby med sine karakteristiske rækker af tætliggende huse virke fremmed, hvis et hus trækkes langt væk fra gadelinien STRUKTUR OG KARAKTERISTIKA Egnens landsbytyper kan fortrinsvis inddeles i følgende strukturer: Vejby: Har udviklet sig langs med en vej. Kendetegnet ved deres lineære vejforløb og tætliggende husrækker. Mange af disse landsbyer er opstået omkring fællesejede bygninger såsom mejerier, brugsforeninger og skoler, strategisk placeret ved centrale vejkryds i oplandet. Vejbyer: Asp, Linde, Resenstad, Vejrumstad, Fousing Mejeriby, Ølby og Fousing Kirkeby. Stationsby: Har udviklet sig i forbindelse med etablering af en station. Krydset mellem jernbanen og byens hovedgade er stationsbyens kendetegn.byen er som oftest vokset op i løbet af få årtier og er karakteristisk ved sine tætliggende rækker af ensartede solide rødstenshuse og det deraf følgende arkitektoniske helhedspræg. Stationsbyen har mange fællestræk med vejbyen. Stationsbyer: Hjerm og Humlum Gårdby: Er kendetegnet ved sine tætliggende gårde omkring et slynget vejforløb. Landsbygaden er karakteristisk ved et slynget, naturgroet forløb, hvor huse, gårde og levende hegn udgør dens afgrænsning. Gårdby: Kvium 22 LOKALPLAN NR. 234

23 2.4.2 BEBYGGELSESTYPER OG BYG- GESKIK I LANDOMRÅDER OG LANDSBYER Bebyggelsen på landet består hovedsageligt af landbrugets bygninger samt byhusene i stationsbyerne og de øvrige landsbyer. Bortset fra de romanske kirker findes egnens ældste bygninger på herre- og hovedgårdene Quistrup, Volstrup og Ausumgård, som afspejler forskellige tiders stil og byggeperioder. Gadehuse Hovedsageligt anvendt til beboelse og i mindre omfang til f.eks. butikker og småværksteder. Det er som regel rødstensbygninger opført i maskinsten og med profilerede fuger, vandrette dekorationsbånd og undertiden skiferbeklædte udhængstage med synlige udskårne tømmerkonstruktioner. Præget af den historicistiske stilart med mange dekorationsdetaljer. For de øvrige landbrugsbebyggelser er den fremherskende gårdtype et firlænget gårdanlæg, hvor det som regel er stuehusene, der er bedst bevarede. Fra begyndelsen af dette århundrede findes endnu mange helstøbte firlængede gårdanlæg. I landsbyerne findes en del ældre gadehuse; større byejendomme findes kun i Hjerm. De ældste huse i landsbyerne er fra omkring århundredeskiftet præget af den historicistiske stilart med mange dekorationsdetaljer. Senere kom der huse til præget af jugend-stilen med dens svungne, organiske former samt de mere villa-prægede byhuse inspireret af Bedre Byggeskik og senere af funkisstilen. Disse hustyper er nærmere beskrevet under afsnittet om Struer by s historie. Østre Hovedgade 19, Hjerm - opført En markant bygning i gadebilledet med tidstypiske dekorationsdetaljer. REDEGØRELSEN Den ældre bebyggelse på landet repræsenterer byggetraditioner, som er ved at forsvinde. Derfor er der så meget desto mere grund til at passe på de velbevarede huse og gårde, som med smukke proportioner og materialer samt godt håndværk beriger landsbyen og landskabet. I det følgende er der en oversigt over de hustyper/stilarter, der er mest almindelige i landsbyerne og landområderne. Oversigten er meget generel, men giver et indtryk af, hvad der er karakteristisk for den enkelte hustype, og som man skal være særligt opmærksom på ved om- og tilbygning. Østre Hovedgade 37, Hjerm - opført 1910.Velproportioneret længehus med god rytme og facadehøjde. Murværksdetaljer som hovedgesims samt vindues- og dørindfatninger. LOKALPLAN NR

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Tillæg 12 til Roskilde Kommuneplan 2013 2.B.6 2.BT.4 0 500 m 500 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

Matr. nr. 271lRødby Markjorder Matr. nr. 271lRødby Markjorder 549a 271k 13a Finlandsvej 271i 629 m² 271l 2 m² 271n Sulkavavej 271m 271o 271q 271d 271p Sulkavavej 244ec Tegningsnr. : LE34_ 100128-1043_ 3 Ret til at udvide veje (midlertidigt

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej.

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. STADSARKITEKTEN I AALBORG. AUGUST 1962. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 24. VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 24. VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 ENDELIG VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE ØLSTYKKE KOMMUNE Lokalplan nr. 24 for et område beliggende øst for Ny Toftegårdsvej, vest for Sperrestrupvej, syd for projekteret

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ BYPLANVEDTÆGT FOR DEL AF HVALSØ STATIONSBY. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Sommerhusområde på Ore LOKALPLAN NR. S-1.2. 20 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Sommerhusområde på Ore LOKALPLAN NR. S-1.2. 20 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. S-1.2 Sommerhusområde på Ore Vordingborg december 2004 20 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

STRUER KOMMUNE SEPTEMBER 2004 LOKALPLAN NR. 270

STRUER KOMMUNE SEPTEMBER 2004 LOKALPLAN NR. 270 STRUER KOMMUNE SEPTEMBER 2004 LOKALPLAN NR. 270 FOR ET OMRÅDE VED HOLSTEBRO-STRUER HAVN MED TILHØRENDE TILLÆG NR. 3 TIL STRUER KOMMUNEPLAN 2001-2012 PLANGRUNDLAG ORDLISTE LOV OM PLANLÆGNING Planloven blev

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE JUNI 2010 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2009 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Værebrohøj, Jyllinge

Vedtægter for Grundejerforeningen Værebrohøj, Jyllinge 1. Foreningens stiftelse. Jyllinge d. 28. juni 2010 Foreningen er stiftet ved 1. generalforsamling i København, den 10. oktober 1960. Navnet er: Grundejerforeningen Værebrohøj. Følgende matrikler er og

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET STRUER KOMMUNE AUGUST 2008 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING FOR 2007 MED UDFØRTE PROJEKTER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf: 96 84 84 84 E-mail: teknisk@struer.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Projektforslag Tilslutnings- og forblivelsespligt til Mellerup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Projektforslag Tilslutnings- og forblivelsespligt til Mellerup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Oktober 2012 Projektforslag Tilslutnings- og forblivelsespligt til Mellerup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

RIBE BYKERNE. Slotsbanke- og Kurveholmskvarteret LOKALPLAN NR. 01.07

RIBE BYKERNE. Slotsbanke- og Kurveholmskvarteret LOKALPLAN NR. 01.07 RIBE BYKERNE Slotsbanke- og Kurveholmskvarteret LOKALPLAN NR. 01.07 INDHOLD: Side Indledning... l Fremlæggelse og vedtagelse... l Redegørelse: 1. Kort beskrivelse af lokalplanen.. 2 2. Lokalplanens forhold

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1A8. for. boligomrade Hvidbjerg syd

LOKALPLAN NR. 1A8. for. boligomrade Hvidbjerg syd LOKALPLAN NR. 1A8 for boligomrade Hvidbjerg syd Thyholm kommune Lokalplan nr. 1.18 Boligområde ved Sdr. Ringvej og Flovlevvej i Hvidbjerg Indhold Lokalplanområdets beliggenhed...side 2 Lokalplanens baggrand

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde. I Herlev kommune. S:\Plan og Byg\Info til borgere\byplaner\byplan IX\Byplanvedtægt IX.doc

Byplanvedtægt for byplanområde. I Herlev kommune. S:\Plan og Byg\Info til borgere\byplaner\byplan IX\Byplanvedtægt IX.doc Byplanvedtægt for byplanområde IX I Herlev kommune. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev kommune. 1. Område.

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

forslag Tillæg 49 KOMMUNEPLAN 2009-2021 Vejen Kommune

forslag Tillæg 49 KOMMUNEPLAN 2009-2021 Vejen Kommune forslag Tillæg 49 KOMMUNEPLAN 2009-2021 Februar 2014 Indholdsfortegnelse Beliggenhed...3 Baggrund...3 Formål...3 Nuværende rammer...4 Ændringer...5 Vedtagelsespåtegning...6 Offentlig bekendtgørelse...6

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Byplanvedtægt 16. Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej

Byplanvedtægt 16. Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej Byplanvedtægt 16 Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan nr. 16 for et område omkring Usserød A syd for Aadalsvej I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

BYGGEGRUNDE I ØSTBIRK

BYGGEGRUNDE I ØSTBIRK Ejendomsformidling ApS BYGGEBRUNDE OMGIVET AF SMUK NATUR Nybakken er omgivet af smuk natur, med marker, bakker, søer og grønne områder. De 63 parcelhusgrunde ligger centralt og ugeneret i Østbirk, og et

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Tema-lokalplan vedrørende helårsboligformål

Tema-lokalplan vedrørende helårsboligformål Lokalplan027 Tema-lokalplan vedrørende helårsboligformål Kort revideres Delvist ophævet juni 2015 Teknik & Miljø 2007 2 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN 027 TEMA-LOKALPLAN VEDRØRENDE HELÅRSBEBOELSE REDEGØRELSE...

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14 for landsbyen Stavreby Præstø Kommune Oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE #265757 Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Lokalplan 06.19 for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Ll. Kregme

Lokalplan 06.19 for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Ll. Kregme Lokalplan 06.19 for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Ll. Kregme Oktober 2009 Natur og Udvikling Lokalplan 06.19 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78

Læs mere

Byplanvedtægt 16. Søparken

Byplanvedtægt 16. Søparken Byplanvedtægt 16 Søparken Ishøj Kommune 2003 I. OMRÅDET. Byplanvedtægt for et område mellem Ishøj Parkvej, Ishøj Boulevard, Ishøj vej og kommunegrænsen mod Greve-Kildebrønde. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 Lokalplan nr, 245 for et område ved Frederiksborgvej. Redegørelse for lokalplanen. Formål: Det er lokalplanens formål at sikre, at det attraktive område langs Roskilde

Læs mere

LOKALPLAN NR. 294 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED CHRISTIANS- BORGVEJ I HJERM

LOKALPLAN NR. 294 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED CHRISTIANS- BORGVEJ I HJERM STRUER KOMMUNE DECEMBER 2008 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED CHRISTIANS- BORGVEJ I HJERM PLANGRUNDLAG ORDLISTE LOV OM PLANLÆGNING Planloven blev vedtaget af Folketinget den 6. juni 1991 og trådte i kraft den

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Ttknisk forvaltning Tlf. nr. (06) 96 16 00. Hammel kommune. Lokalplan nr. 6. "Indre Ringgade 11

Ttknisk forvaltning Tlf. nr. (06) 96 16 00. Hammel kommune. Lokalplan nr. 6. Indre Ringgade 11 Ttknisk forvaltning Tlf. nr. (06) 96 16 00 Lokalplan nr. 6 "Indre Ringgade 11 s o E»il ~ æ c ri-f. S l E '^: Mtr. n r., ejerlav, sogn: el ler (i de sønderjydske landsdele)bd. og bl. i tingbogen, art. nr.,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 103 FANØ KOMMUNE. Sommerhusområde ved Rindby Strand

LOKALPLAN NR. 103 FANØ KOMMUNE. Sommerhusområde ved Rindby Strand LOKALPLAN NR. 103 FANØ KOMMUNE Sommerhusområde ved Rindby Strand August 2015 Hvad er en lokalplan? Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden der igangsættes et større byggeri eller anlægsarbejde,

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 6A SKJERN KOMMUNE 3. Indholdsfortegnelse

LOKALPLAN NR. 6A SKJERN KOMMUNE 3. Indholdsfortegnelse 1 2 LOKALPLAN NR. 6A Indholdsfortegnelse Bestemmelser... side 4 1. Lokalplanens formål... side 4 2. Afgrænsning...side 4 3. Område- og zonestatus... side 5 4. Områdets anvendelse... side 5 5. Udstykning...

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

LOKALPLAN 163. BOLIGOMRÅDE - STØVRING Kærvej 6. STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88-9530 STØVRING 9986 8686 raadhus@stoevring.dk www.stoevring.

LOKALPLAN 163. BOLIGOMRÅDE - STØVRING Kærvej 6. STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88-9530 STØVRING 9986 8686 raadhus@stoevring.dk www.stoevring. LOKALPLAN 163 BOLIGOMRÅDE - STØVRING Kærvej 6 STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88-9530 STØVRING 9986 8686 raadhus@stoevring.dk www.stoevring.dk I. Redegørelse: Side Indledning... 2 Beskrivelse af lokalplanområdet...

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem SKÆLSKØR KOMMUNE Vandrerhjem milde Campingplads Rekonvalescenthjem ///. '/s // Bryggen Spegerbprg/ft emnj, MARTS 1991 LOKALPLAN NR. 62 RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE En lokalplan er en plan, hvori

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde. i Herlev kommune. med tillæg nr. 1.

Byplanvedtægt for byplanområde. i Herlev kommune. med tillæg nr. 1. Byplanvedtægt for byplanområde XX i Herlev kommune med tillæg nr. 1. Januar 1965. Byplanvedtægt XX er blevet delvist aflyst af lokalplan 25 og 62. Formålet med lokalplan 25 er, at give mulighed for at

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Byplanvedtægt 19. Område af Vallerød og Usserød by

Byplanvedtægt 19. Område af Vallerød og Usserød by Byplanvedtægt 19 Område af Vallerød og Usserød by HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplanvedtægt nr. 19 for et område af Vallerød og Usserød by I medfør af byplanloven (boligministeriets lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Registreringsafgift la. 1.400,-. DEKLARATION

Registreringsafgift la. 1.400,-. DEKLARATION Registreringsafgift la. 1.400,-. ;)2. ::I?.. '20(;~ ','(.:; J,. ~i i~ig, 0(1 K Matr.nr.: 5 A m.fl. Ejerlav : Hune By, Hune Anmelder: Advokatfirmaet Egholm Ryesgade 9 Postboks 654 8100 Arhus C TIt.: 86

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

SDR. TRANDERS KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR. DEN SYDLIGE DEL AF GUG BOLIGOMRÅDE 3A OFFENTLIGT OMRÅDE

SDR. TRANDERS KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR. DEN SYDLIGE DEL AF GUG BOLIGOMRÅDE 3A OFFENTLIGT OMRÅDE SDR. TRANDERS KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR. DEN SYDLIGE DEL AF GUG BOLIGOMRÅDE 3A OFFENTLIGT OMRÅDE Byplanvedtægt nr. 3 for den sydlige del af Gug I medfør af byplanloven (lovbekcndtgørelse nr. 160

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Gribskov Kommune. Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10.

Gribskov Kommune. Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10. Gribskov Kommune Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt Udkast 10. september 2014 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Nuværende forhold 4. Fremtidige

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere