Bevar mig vel? Omkring et bevaringsmæssigt paradoks. To vanskelige figurer i dansk kunst. 57 merete sanderhoff

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevar mig vel? Omkring et bevaringsmæssigt paradoks. To vanskelige figurer i dansk kunst. 57 merete sanderhoff"

Transkript

1 71009_journal 2007.indd 56 12/17/08 9:27:07 AM

2 Bevar mig vel? Omkring et bevaringsmæssigt paradoks Em e r e t e s a n d e r h o f f ngang kunne man tage for givet, at når Detalje en kunstner lavede et værk, var det for at sætte sig et varigt spor. I det 20. århundrede kom der nye, flygtige værkkategorier til, der bevidst gjorde op med tanken om det eviggyldige kunstværk, eller blot ikke interesserede sig for at skabe varige udsagn. Museumsloven pålægger de statslige og statsanerkendte museer at sikre bevaringen af værker, uanset hvad kunstnerens intention har været. Artiklen lægger op til at diskutere, hvordan et nationalgalleri som Statens Museum for Kunst kan forholde sig til kunst- og værkbegrebets forandringer i arbejdet med at bevare sin samling. Hvilke problemer stiller de forskellige værkkategorier konservatorerne overfor? Tages der højde for skiftende intentioner bag kunstnernes arbejde? Kan bevaring af visse typer værker anses som en misforståelse af eller ligefrem et overgreb på de kunstneriske intentioner? Artiklen viser, at der eksisterer et paradoks i forholdet mellem museumslovens krav om bevaring og bestemte værkbegreber af nyere dato, og diskuterer ud fra den toneangivende forskning inden for konservering, hvordan man kan forholde sig til det. Problemet er uhyre komplekst og lægger ikke op til at blive løst ved et hurtigt salomonisk snit. Men det er nødvendigt at synliggøre paradokset, både indadtil og udadtil i museumsinstitutionen, for at have et grundlag for en saglig og fagligt velbegrundet afvejning af, hvordan der kan dæmmes op for det. Kunstnerne J.F. Willumsen og Arthur Køpcke benyttes som eksempler til at tydeliggøre kontrasterne mellem de forskellige værkbegreber, konservatorerne må forholde sig til i deres arbejde. De to kunstnere er eksemplariske, fordi de hver især stiller særlige bevaringsmæssige udfordringer og samtidig repræsenterer to vidt forskellige tilgange til værkbegrebet. Derudover står de begge centralt i dansk kunsthistorie. Kulturministeriet lavede i 2004 en særlig bevilling til en ekstraordinær bevaringsindsats over for kunstværker af Enestående National Betydning (ENB-værker). 1 Artiklens diskussion tager derfor udgangspunkt i analyser af to værker af henholdsvis Willumsen og Køpcke, som indgår i Statens Museum for Kunsts samlinger og har ENB-status. 2 To vanskelige figurer i dansk kunst J.F. Willumsen og Arthur Køpcke kommer fra hver sin kunstneriske pol. 3 Willumsen var eksponent for kunsten i Den store Stil : symbolladet, eksistentielt betonet og ekspressiv. 4 Han så sig selv som mesteren, der gennem intensivt arbejde med formen og visionen evnede at skabe værker, der som ledestjerner kunne forbedre Menneskene og bringe dem nærmere Fuldkommenheden. 5 På den anden side har vi Køpcke. Han arbejdede konceptuelt og procesorienteret, og så var han kendt som en af de centrale figurer i FLUXUS (en nærmere præsentation følger nedenfor). Hans ting er ikke symbolske og ekspressive, men lavet af virkelige, dagligdags genstande uden nogen privilegeret værdi eller betydning. Han opfattede ikke kunstneren som en særlig begavelse, der havde et særligt talent at forvalte, eller som var i stand til at frembringe noget særligt fint og storslået. Tværtimod; et af hans gennemgående mottoer var: Fill with own imagination. 6 Med det ville han sige, at kunstneren ikke skulle ses som et privilegeret væsen, der var alene om evnen til at frembringe og skabe. Hans holdning var, at alle mennesker er i stand til at lave kunst det drejer sig ikke om dygtighed og træning, men om at alle har en fantasi. Det handler bare om at opdage den, og ikke mindst at bruge den. Willumsen og Køpcke ligger umiddelbart så kunstnerisk fjernt fra hinanden, som man næsten kan komme. De har imidlertid dét til fælles, at de begge var outsidere af figur 5 Arthur Køpcke: Bärbaituunk ainär Arbaitt Otto Olsen, 1969 Mixed media på masonit, 88 x 113 x 9 cm Statens Museum for Kunst, København 57 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 57 12/17/08 9:27:07 AM

3 (Fig. 1) J.F. Willumsen: Selvportræt i malerkittel i lejligheden i Børsgade, Self-portrait in a painting smock in the apartment in Børsgade. Fotografi, 17 x12 cm J. F. Willumsens Museum, Frederikssund Willumsen iscenesatte gennem hele sit liv sig selv i fotografier, der illustrerede hans selvopfattelse som en kunstner, der gennem sit arbejde forenede åndelig stræben med mesterligt håndværk. Throughout his life, Willumsen staged himself in photographs illustrating his own image of himself as an artist who combined spiritual aspirations with excellent craftsmanship. på kunstscenen i deres samtid kontroversielle i forhold til tidens smag og at de først efter deres død for alvor blev anerkendte som nytænkende figurer inden for deres respektive felter. I dag betragtes de som helt uomgængelige sværvægtere inden for dansk (og i stigende grad international) kunsthistorie. Deres kunstneriske produktion klassificeres som værdifuld dansk kulturarv, og derfor anses det som afgørende at værne om deres værker, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Her kommer vi frem til endnu en ting, som Willumsen og Køpcke har til fælles: Af forskellige årsager er mange af deres værker vanskelige at bevare. De udgør en udfordring for konservatorerne, som har det praktiske ansvar for at opfylde museumslovens forpligtelser. En af museernes vigtigste opgaver er beskrevet som sikringen af Danmarks kulturarv gennem bevaring. 7 For Willumsens vedkommende skyldes de bevaringsmæssige besværligheder, at han i perioder eksperimenterede usædvanligt meget med sine materialer. Det kom sig af, at han som den perfektionist han var ikke var tilfreds med de materialer, der var i almindelig handel. Han begræd, at fabriksfremstillede materialer i stigende grad var blevet udbredte på kunstmarkedet, og at den håndværksmæssige oplæring på akademierne var gledet i baggrunden, så kunstnerne ikke længere havde en chance for at lære deres materialer indgående at kende og kontrollere arbejdsprocessen. 8 Som en konsekvens af sin utilfredshed tog Willumsen sagen i egen hånd og eksperimenterede selv med forskellige pigmenter, bindemidler, grunderinger og lærredskvaliteter, som han med videnskabelig systematik holdt regnskab med. 9 [fig.1] Han var med andre ord meget bevidst om, at materialernes kvalitet og kemiske egenskaber kunne have betydning for kunstværkets holdbarhed, og han forsøgte selv at kontrollere og mindske nedbrydningen af sine værker. Men netop fordi han eksperimenterede så meget han benyttede alle mulige produkter fra forskellige lande, sprang frit fra det ene varemærke til det andet og blandede dem med hinanden på kryds og tværs er en del af hans værker særligt vanskelige at håndtere for konservatorerne. De forskellige materialer og ingredienser kræver forskellig behandling, og det er svært helt nøjagtigt at spore og bestemme hvert element. Derudover kan elementer af forskellig beskaffenhed og kvalitet have uheldig indvirkning på hinanden. 10 Med en kunstner som Willumsen giver det sig selv, at man trods alle vanskeligheder må forsøge at bevare hans værker intakte og ideelt set i samme stand, som da de blev skabt. Kunstnerens intention har været at skabe eviggyldige udsagn, og værkerne er tænkt som helstøbte synteser mellem form og indhold, gennemarbejdet håndværk og åndelig investering. Idet hans kunsthistoriske betydning er fastslået som uomgængelig, følger det helt naturligt at sikre bevaringen af hans værker, selv om det kræver en ekstraordinær indsats. Et bevaringsmæssigt paradoks Sammenlignet med Willumsens metode var Køpckes arbejde med det kunstneriske materiale langt fra kontrolleret. Tværtimod indgik det som en vital del af hans kunstneriske koncept at slippe kontrollen og se, hvad det forhåndenværende søms princip kunne føre til. Som en af hovedkræfterne i FLUXUS 11 gik han ind for, at kunsten skulle sættes fri fra det traditionelle mesterskab og være alt det modsatte af, hvad man normalt forventede af kunsten: Den skulle være dagligdags, tilfældigt forekommende, den skulle ikke kræve nogen dygtighed eller øvelse, og den skulle ikke bestå af fine og værdifulde materialer. 12 Alt kunne bruges til at lave kunst af: avisudklip, kartofler og gulerødder, madrester, strømper og sko, kapsler, hår, tallerkner, bestik, glasskår, plastikposer, kasserede brugsgenstande af metal og træ, for blot at nævne et udpluk af de materialer, man støder på i Køpckes produktion. [fig. 2] FLUXUS gjorde op med kunst, som noget der var forbundet med evigheden og krævede en særlig indsigt for at kunne afkodes, og stod i stedet for en nutidig og øjeblikkelig kunst, i øjenhøjde så at sige med almindelige folks hverdag og virkelighed. Man kan sige, at Køpcke ligesom Willumsen eksperimenterede med de kunstneriske materialer, men af helt andre årsager. Willumsen eksperimenterede, for at hans værker skulle opnå en varighed, der rakte ud over hans egen tid til kommende generationer. Når Køpcke eksperimenterede med materialerne, var det derimod for at underminere idéen om en varig kunst. Hans kunstneriske praksis var i hvert fald principielt tænkt som flygtige manifestationer, og den var også tiltænkt et flygtigt nu hans egen samtid. 13 Denne sondring mellem forskellige måder at lave kunst på er helt selvfølgelig, når man vil beskrive kunsthistoriens bevægelser. Historien om det 20. århundredes kunst er et langt katalog af skiftende kunst- og værkbegreber, der i høj grad står i opposition til hinanden. Imidlertid er der ikke på samme måde tradition for, at konservatorerne skal tage højde for de skiftende værkbegreber, som kunsthistorien byder på. Som museumsloven fastsætter, så er de statslige og statsanerkendte museer forpligtede til at bevare de kunstværker, som indgår i deres samlinger. merete sanderhoff _journal 2007.indd 58 12/17/08 9:27:08 AM

4 59 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 59 12/17/08 9:27:10 AM

5 (Fig. 2) Arthur Køpcke fotograferet foran en af sine collager, mens han er ved at hænge op på Maj-udstillingen, Haveselskabets Have, København Arthur Køpcke photographed in front of one of his late collages, while busy hanging the May Exhibition in Haveselskabets Have, Copenhagen Foto: Gregers Nielsen Det betyder i praksis, at konservatorerne skal beskytte dem mod fysisk forfald og således fremtidssikre dem. Her kan Willumsen og Køpcke fungere som øjenåbnende eksempler på de vidt forskellige intentioner, kunstnere kan lægge bag deres værkproduktion. Den første har villet skabe noget varigt, den anden har villet lave noget flygtigt, i hvert fald i dele af sin praksis. Ikke desto mindre, og uafhængigt af den enkelte kunstners intention, gøres begge kunstneres værker til varige genstande, i det øjeblik de musealiseres, uanset hensigten bag det individuelle projekt. Det er et paradoks: Den kunsthistoriske indsigt i fundamentalt forskellige værkkategorier tilsidesættes, når det drejer sig om at bevare de fysiske kunstværker. Paradokset leder frem til det spørgsmål, som blev stillet i indledningen: Kan man i visse tilfælde tale om, at bevaringen af et værk er en misforståelse eller ligefrem et overgreb på den kunstneriske intention? Frem for at betragte det omtalte paradoks som et dilemma et uløseligt problem udspændt mellem to modstridende og indbyrdes udelukkende positioner vil jeg i stedet se på sagen som en vanskelighed, der kan diskuteres inden for det mulige kompromis rammer. Når jeg anskuer paradokset som en vanskelighed, der er produktiv, fordi den er i stand til at rumme et både-og frem for som et dilemma, der stiller os over for et enten-eller, er jeg inspireret af Lars Qvortrups videns- og læringsteori. Den går i korte træk ud på at erkende vanskeligheden som et vilkår ved komplekse problemstillinger og at favne kompleksiteten, når man undersøger og overvejer mulige løsningsmodeller. 14 Jeg vil med andre ord ikke plædere for, at museerne bare betingelsesløst bør følge kunstnerens intentioner. Samtidig vil jeg argumentere for, at det er nødvendigt at diskutere, hvad der sker med et kunstværks betydning, hvis det behandles og præsenteres på en måde, der strider imod det koncept, det oprindeligt er lavet ud fra. Hjertet og Hjernen Willumsens maleri En Bjergbestigerske (1912) viser hans anden hustru Edith, der står og skuer ud over et majestætisk bjerglandskab, hvilende i sig selv som var også hun en klippe. Det er et af kunstnerens mest legendariske værker, der nærmest er selvskrevet til status af Enestående National Betydning. [fig. 3] Historien om værkets tilblivelse er temmelig særpræget, for Willumsens egne udsagn om arbejdsprocessen stemmer ikke overens. Men historien kan ikke desto mindre belyse og understrege, hvor optaget Willumsen var af sine materialer merete sanderhoff _journal 2007.indd 60 12/17/08 9:27:10 AM

6 og arbejdsmetoder for at blive i stand til at kontrollere processen og frembringe værker, hvis holdbarhed svarede til hans visioners vingefang. Med en videnskabsmands grundighed bestræbte han sig på at kontrollere teknikken og håndværket i det kunstneriske arbejde, dog uden at det måtte tage overhånd over Hjertet og Hjernen i kunstværket. 15 Ligesom en renæssancekunstner ville han bemestre teknikken for at kunne realisere sine visioner i en fysisk form. Derfor var den traditionelle værkstedstradition, hvor en ung kunstner oplæres fra grunden af en erfaren mester, også Willumsens ideal. 16 Selv havde han ikke nogen mesterlære med i bagagen. Han var skolet på kunstakademiet, sådan som det var typisk i tiden. Imidlertid var han så utilfreds med den håndværksmæssige oplæring dér, at han på eget initiativ gik i gang med systematisk at afprøve, hvordan forskellige materialer artede sig, på baggrund af intensive selvstudier i de gamle mestres historiske teknikker. 17 Fordi han altså måtte prøve sig frem, uden anden vejledning end hvad den foreliggende faglitteratur kunne bibringe ham, og prisgivet et kunstmarked oversvømmet af materialer af varierende kvalitet, bærer hans eksperimenter også præg af kraftige udsving. Ikke alle forsøg var lige vellykkede, og de erfaringer, han høstede, var indimellem dyrekøbte. En af de gange, det var ved at gå galt for Willumsen, var, da han første gang arbejdede på En Bjergbestigerske. Motivet eksisterer i to forskellige versioner, malet med otte års mellemrum, i 1904 og Den første version blev erhvervet af direktøren for Polyteknisk Læreanstalt, ingeniør G.A. Hagemann, med henblik på, at det skulle hænge i hans kollegium, der blev indviet I 1902, da Willumsen begyndte på En Bjergbestigerske, eksperimenterede han med en såkaldt kaseingrundering 18, som han ikke havde prøvet før og snart oplevede alvorlige vanskeligheder med. I et brev til Edith skriver han: Jeg har haft saadan et kedeligt Uheld, idet det store Lærred, jeg maler dit Portræt paa, har staaet og skabet sig og smaarevnet fra den ene Ende til den anden. Det var en ny slags Grundering af Casein, som har foraarsaget det. Den anbefales ellers stærkt, fordi den skulle være saa god. Det er det andet Lærred jeg har ødelagt. Det første revnede straks, før jeg begyndte at male, men jeg troede, det var fordi jeg stillede det for tæt ved Varmen. Paa det andet havde jeg næsten faaet Billedet anlagt. Det var rædsomt ærgerligt, det var baade et Tids- og et Pengetab. Nu har jeg købt et rigtig almindeligt Stykke Lærred, for ikke at faa mere Vrøvl. 19 Willumsen havde altså så store problemer med kaseingrunderingen, at han måtte kassere to lærreder og købe et nyt, der var forgrunderet fra fabrikken. Konservator Troels Filtenborg foreslår i sin afhandling om Willumsens maleteknik, at kunstnerens mislykkede kaseingrundering kan være blandet efter en opskrift fra bogen La Science de la Peinture, skrevet af den franske maler J.G. Vibert (Paris, 1900). I Willumsens eget eksemplar af bogen har han i hvert fald ud for denne opskrift med mærkbar irritation noteret duer ikke. Han malede motivet op på et nyt lærred, som blev færdiggjort i 1904 [fig. 4]. Denne den første version af Bjergbestigersken blev købt af Hagemann i 1907, men da Willumsen i 1912 ville have billedet med på en udstillingsturné i Amerika, afslog ejeren at udlåne det. Det er ifølge Willumsen selv den direkte årsag til, at der findes en anden version. Da han fik afslag om at låne det oprindelige billede, tog han en rask beslutning og malede en ny version af motivet på det gamle lærred, som han i sin tid havde stillet til side på grund af den dårlige grundering. 20 At dømme efter Willumsens egen skildring af forløbet, synes den anden version af En Bjergbestigerske altså at være malet i en håndevending på et lærred, der egentlig ikke var egnet til at arbejde på. Det er dette maleri fra 1912, som i dag hænger på Statens Museum for Kunst og hører til museets ENB-værker. Billedet burde derfor være præget af de massive revnedannelser, Willumsen beskrev i brevet til Edith. Filtenborgs undersøgelser af museets maleri har imidlertid ikke afdækket de omfattende skader i grunderingen, som Willumsen selv husker skulle være til stede. 21 Noget kunne altså tyde på, at den anden version af En Bjergbestigerske alligevel ikke er malet på så uholdbart et grundlag, som Willumsen selv har antydet heldigvis for eftertidens konservatorer og museumsgæster, kunne man tilføje. 22 Om end det er vanskeligt at gennemskue, hvad der præcist er sket, så rummer historien om de to bjergbestigerskers tilblivelsesproces nogle vigtige pointer. Dels at Willumsen var en kunstner, der tillagde kunstværkets tekniske og materialemæssige kvalitet stor betydning og ærgrede sig over, hvis et af hans arbejder ikke var ordentligt håndværksmæssigt udført. Dels at det er en uvurderlig hjælp for konservatorerne at have eksakte oplysninger om et værks materialer og tilblivelse, så det kan behandles så korrekt som muligt. Den første pointe understreger, at Willumsen havde en klassisk forståelse af kunstværket som en ting af blivende værdi og betydning, og at det derfor var afgørende for ham, at det kunne holde. Den anden pointe har især betydning 61 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 61 12/17/08 9:27:11 AM

7 merete sanderhoff _journal 2007.indd 62 12/17/08 9:27:12 AM

8 63 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 63 12/17/08 9:27:12 AM

9 Forrige sider: (Fig. 3) J.F. Willumsen: En Bjergbestigerske, 1912 A Mountain Climber Olie på lærred, 210 x 170,5 cm Statens Museum for Kunst, København (Fig. 4) J.F. Willumsen: En Bjergbestigerske, 1904 A Mountain Climber Olie på lærred, 206 x 169 cm G.A. Hagemanns Kollegium, København Foto: Simon Lautrop for bevaringen af kunstværker i utraditionelle materialer, som man ofte ser det i kunsten fra 1960 erne og frem. Det bringer os videre til Arthur Køpcke. det foreløbige, det ikke afgrænsede, det skiftende Fra Willumsens grundige og velovervejede afprøvning af forskellige typer lærred, grundering, pigmenter og bindemidler er der noget af et tigerspring til Køpckes arbejdsmetode. Hans produktion bærer præg af at være blevet til i alle mulige og umulige slags materialer, der mere eller mindre tilfældigt var ved hånden. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at Køpcke arbejdede planløst. Han var med til at formgive et i samtiden radikalt anderledes kunst- og værkbegreb, der med fuldt overlæg tog afsæt i en uprætentiøs hverdagsvirkelighed og resulterede i kunst præget af det tilfældige og det dagligdags. FLUXUS var en slags anti-bevægelse, der opstod i de første år af 1960 erne med kunstnere fra både Asien, Europa og USA, som gjorde det flydende og flygtige til et grundlæggende koncept. 23 Køpcke var en af de førende kræfter bag FLUXUS aktiviteter i det nordeuropæiske område. Væsentligt for ham var den betoning af det foreløbige, det ikke afgrænsede, det skiftende, som var så markant i FLUXUS. 24 Med base i det navnkundige Galerie Køpcke, som han drev sammen med hustruen Tut, var han med til at etablere et frugtbart miljø for samtidens internationale avantgarde, der lystigt eksperimenterede med kunstens grænser. I galleriet lancerede Køpcke international nyrealisme og objektkunst for et dansk publikum, og samtidig deltog han som en af de faste medvirkende i FLUXUS festivaler og happenings i øvrigt sammen med flere af de kunstnere, som udstillede i hans galleri, bl.a. Robert Filliou og Daniel Spoerri. Køpckes egen produktion blev i høj grad præget af mødet med disse internationale kunstnere. 25 Der foregik altså en udveksling på tværs af miljøet omkring Galerie Køpcke, hvor mange af de samme kunstnere både deltog i FLUXUS-aktiviteter og samtidig dyrkede andre former for kunstnerisk praksis. At FLUXUS fik publikum op af stolene var en fundamental del af kunstnernes strategi. FLUXUS drejede sig om at skabe interaktion med den traditionelt passive betragter og dæmme op for kunsten som ren envejskommunikation. Formen kaldtes InterMedia et grænseoverskridende crossover af alle tænkelige praksisformer, der stod i direkte opposition til højmodernismens inddeling af de kunstneriske genrer i skarpt adskilte kasser og den hierarkiske relation mellem en aktiv, skabende kunstner og en passiv, modtagende betragter. 26 Fokus blev flyttet fra værket til processen. 27 Nok producerede FLUXUS-kunstnerne værker, men ikke i den traditionelle færdige og afgrænsede forstand. Deres gennemgående arbejdsform var aktionistisk og manifesterede sig først og fremmest i happenings, men også i værker af forgængelige materialer, der ofte indgik i større sammenhænge (festivaler, værkserier) og dermed udfordrede idéen om kunstværket som et unikt objekt. FLUXUS-kunstnerne bestræbte sig på at være åbne for samspillet med betragteren, og deres værker var derfor per definition under forandring, genstand for betragterens uforudsigelige reaktion og refleksion. Denne tilgang til værket medførte principielt en udligning af afstanden mellem kunstneren og betragteren. Værket bestod først og fremmest i konceptet, mens udførelsen var underordnet. Betragterens deltagelse var derfor et lige så afgørende kreativt bidrag som det oprindelige udspil, kunstneren stod for. Køpcke formulerede det således, at betragtere, der ikke deltog, bare var voyeurer. 28 Set i et større kulturpolitisk perspektiv var FLUXUS strategi led i en generel tendens i 1960 erne om at gøre kunsten mere tilgængelig. Alle skulle have en stemme og have medbestemmelse. Kunst skulle ikke være et fænomen, hvis rammer og indhold blev dikteret ovenfra af en privilegeret elite, men ideelt set noget der groede nedefra, som et folkeligt anliggende. 29 En af Køpckes måder at gribe idealet an på var at bruge materialer, der var tilgængelige for alle, såsom aviser, fødevarer, køkkenredskaber, affald og alle mulige andre hverdagsting. Det gjaldt også hans brug af sproget som materiale. Køpckes produktion handler først og fremmest om koncepter, det vil sige de idéer og tanker, produktionen byggede på, og som han gerne ville sætte i gang hos betragteren. Hans omgang med sproget tog af samme grund udgangspunkt i det dagligdags, nutidige sprog, som man kendte fra medierne, reklamen og massekulturen som sådan. På den måde ville han helt ned i valget af materialer signalere, at alle i princippet kunne være med, både som afkoder og medskaber af konceptet. Kunstværket som hærværk Ud over at Køpcke deltog flittigt i de fælles FLUXUSfestivaler i begyndelsen af 1960 erne, producerede han en stor mængde værker, ofte med blandinger af tekst og billeder, og ofte koblet sammen i lange serier. 30 Serierne tager udgangspunkt i nogle ret enkle greb eller koncepter, som er lette at aflæse direkte, men som imidlertid også rummer nogle langt mere subtile og komplekse merete sanderhoff _journal 2007.indd 64 12/17/08 9:27:13 AM

10 lag. Køpckes produktion er generelt procesorienteret og konceptuel, men det er ikke alle hans værker, der er lavet i decideret forgængelige materialer. Som eksempel her bruger jeg en collage med mange skrøbelige og forgængelige materialer, dels fordi det kan kaste lys over hans tilgang til værkbegrebet, og dels fordi det kan illustrere den problematik, artiklen diskuterer. 31 Bärbaituunk ainär Arbaitt Otto Olsen (Adaptation of a Work by Otto Olsen, 1969) herefter blot Bärbaituunk er udtalebetegnelsen for bearbejdning af et arbejde af Otto Olsen, sådan som det siges på tysk. [fig. 5] Collagen er altså, som titlen angiver, en bearbejdning af en anden kunstners værk, lavet af Nyhavnsmaleren Otto Olsen ( ). 32 Selv om hans kunstneriske praksis faldt helt uden for Galerie Køpckes øvrige profil, frekventerede han i sine sidste år galleriet og gav Køpcke lov til at bruge en række af hans malerier til videre bearbejdning. Køpckes bearbejdning består i, at han har klæbet og monteret konkrete genstande oven på de ting, Olsen har malet. Det oprindelige maleri, som forestiller et klassisk stilleben med flasker, vaser og frugter på et bord, er blevet forsynet med rigtige flaskeskår, indtørrede citronskræller, en brødskorpe, en tallerken og en gaffel, ølkapsler, en cigaretpakke og meget andet, der driver gæk med kunstmalerens traditionelle stræben efter at få billedet til at ligne virkeligheden. Billedet ikke bare ligner, det er virkelighed. Køpcke har oven i købet tilføjet et barokt udseende fortæppe, der trækkes til side for at afsløre billedets herligheder, der ikke længere, som i den genre han leger med, er et illusionistisk øjenbedrag de er lige så håndgribelige, som de ser ud. Det greb, Køpcke har foretaget, er umiddelbart helt enkelt: Det flade billede har fået en tredimensionel form og er blevet virkelighed i stedet for et billede af virke- (Fig. 5) Arthur Køpcke: Bärbaituunk ainär Arbaitt Otto Olsen, 1969 Mixed media på masonit, 88 x 113 x 9 cm Statens Museum for Kunst, København 65 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 65 12/17/08 9:27:14 AM

11 (Fig. 6) Detalje af fig. 5 med en brødskorpe, der er bemalet med sølvbronze. Køpcke malede ofte forgængelige materialer med sølvbronze, hvorved han etablerede en kontrast mellem et overfladisk skær af noget værdifuldt og holdbart og en flygtig substans. Bemærk limklatten i nederste venstre hjørne. Den viser, at der oprindeligt har været klæbet noget fast, som imidlertid er faldet af og forsvundet. Detail of fig. 5 with a crust of bread painted with silver bronze. Køpcke often painted perishable materials with silver bronze, thereby establishing a contrast between superficial appearance of something valuable and permanent, and a transient substance. Notice the smear of glue in the lower left corner. This shows that something used to be stuck on here but has fallen off and disappeared, however lighed. Som Køpcke skrev i en af sine kunstteoretiske tekster fra 1963, så var intentionen at undgaa videst muligt: illusion, hyggestemning, at undgaa at skabe det bare pynt, eller surrogat ( ) thi som landskabsmaleri absolut ogsaa har haft paedagogisk karakter, saa tvinger kunsten i dag mennesket (til) ikke at lade sig nøje med en second-hand-natur-oplevelse 33 Når Køpcke benytter virkelige genstande, så er det altså for at lægge afstand til kunsten som gengivelse og symbol og lave en kunst, der giver en first-hand-oplevelse af virkeligheden, for nu at tage konsekvensen af hans egen formulering. Samtidig kan Bärbaituunk aflæses som en subtil kommentar til det traditionelle værkbegreb. Ved at tilføje skrot, affald og madrester til Olsens maleri har Køpcke konceptuelt set vandaliseret et ægte kunstværk. Nu er Olsens maleri jo ikke noget mesterværk, men det repræsenterer i denne kontekst den traditionelle værkkategori. Køpcke har bragt det forgængelige og banale ind over et værk og en genre, der sædvanligvis handler om at fastfryse tiden, at bevare øjeblikket og ophøje det til kunst. I skarp kontrast til Willumsen har Køpcke benyttet materialer og teknikker, der knytter stærkt an til begrebet fluxus : Det er flydende, flygtigt og umuligt at fastholde. Som konservator Louise Cone i en konserveringsrapport fra 2007 konstaterer, så rummer værket mange skrøbelige materialer, blandt andet gammelt brød, og et par ting er faldet af eller er simpelthen smuldrede. 34 [fig. 6] Køpckes metode og valg af materialer sender et kraftigt signal om, at han har villet lave en type værk, der ikke hørte til blandt museets relikvier, men derimod underlagde sig den omskiftelige virkeligheds vilkår. Køpckes bearbejdning af Otto Olsens maleri fungerer altså, med muntert glimt i øjet, som en degradering af begreberne kunst og værk, der ligesom den koreanske FLUXUSkunstner Nam June Paiks smadrede flygler har virket som en knytnæve i synet på borgerskabets kulturbegreb og i samme åndedrag en åbning ind til en ny forståelse af, hvad kunst kunne bruges til i samfundet. 35 Køpckes hærværk på Otto Olsens traditionelle maleri kan ses som del af en generel tendens i tiden, der kom til udtryk i FLUXUS vision om at eliminere kunsten, som man kendte den. Som den selvudnævnte FLUXUS-ideolog George Maciunas skrev i 1964: Alle FLUXUS-koncerter-publikationer etc er i bedste fald (om få år) en forbigående overgangsløsning til den tid hvor de skønne kunster bliver fuldstændigt elimineret og kunstnerne finder andet arbejde 36 Køpckes metode, ikke blot i collagerne, men i hans samlede produktion, var en form for samplingteknik, der bestod i at klippe materiale ud af alle mulige sammenhænge og sætte dem sammen i nye kontekster og på uvante måder som at tage en citronskræl op af affaldsposen og klæbe den fast til et kunstværk. 37 [fig. 7] Køpcke signalerede dermed, at nutidens komplekse virkelighed i hans øjne ikke længere kunne beskrives i autonome, afsluttede værker. Om samplingteknikken sagde han selv: Måske har jeg dermed lavet en slags verdensbillede. Tingene er der bare. Hvad enten der er en sammenhæng eller ej. Og hvad enten sammenhængen har betydning eller ej. 38 Bärbaituunk kan ses som et eksempel på, hvordan Køpcke gennem sin praksis reflekterede over værkbegrebet og gjorde op med den klassiske forståelse af værket som en sluttet enhed, en koncentreret udsigelse bygget op omkring ét betydningscentrum. Betragter man et kunstværk som Willumsens En Bjergbestigerske over for Køpckes Bärbaituunk, illustrerer de altså med al ønskelig merete sanderhoff _journal 2007.indd 66 12/17/08 9:27:15 AM

12 tydelighed to vidt forskellige værkbegreber: Værket som et principielt eviggyldigt objekt, tiltænkt museets tidløse ramme, og værket som en flydende og forgængelig form, åben for forandring og nedbrydning og integreret i virkelighedens verden. Flygtighed vs. tidløshed Derfor kan det da også ved første øjekast forekomme paradoksalt, at Bärbaituunk figurerer sammen med En Bjergbestigerske på Statens Museum for Kunsts liste over ENB-værker. Tager man Køpckes kunstneriske bevæggrunde i betragtning, så var det nok det sidste, han havde regnet med - at eftertiden ville besmykke en af hans skrotcollager med titlen kulturarv af enestående national betydning. 39 Som sagt ligner det umiddelbart en total misforståelse af og et overgreb på kunstnerens intention. FLUXUS var netop et oprør mod kunstinstitutionen, der i kunstnernes øjne fjernede kunsten fra virkelighedens kontekst. Helt så enkelt kan man dog ikke stille det op. Ligesom alle de øvrige avantgardebevægelser i løbet af det 20. århundrede var også FLUXUS trods alle forsøg på at modsætte sig det tilbøjelig til at blive til en institution, et nyt kunstbegreb, der på sigt kunne indlemmes i kunsthistorien og musealiseres. Som Jens Jørgen Thorsen lakonisk konstaterer: FLUXUS blev faktisk hurtigt det, den ikke ville være: et museum. 40 Det er en tilbagevendende problematik for det 20. århundredes avantgarder, der har villet yde modstand mod kunstinstitutionen og placere sig uden for dens etablerede rammer. FLUXUS var anarkistisk i sin stræben og søgte at skabe en antikommerciel, procesbaseret, flygtig praksis, der ikke kunne indfanges af institutionen og gøres til værk i museet og vare på kunstmarkedet. 41 Samtidig tilføjer FLUXUS oprør mod kunstinstitutionen et kapitel til fortællingen om den moderne kunsts mønstre af reaktion og modreaktion, som det er nødvendigt at tage med i dokumentationen af det 20. århundredes kunsthistorie. Set i det lys bliver det helt selvfølgeligt, at Køpckes værker findes bevarede side om side med Willumsens inden for rammerne af det danske nationalgalleri. Hans værker udgør, i al deres skrøbelige uhåndterbarhed, værdifulde dokumenter om tresseravantgardens tilgang til kunsten som tradition og institution, og det er derfor trods alle tekniske vanskeligheder nødvendigt at bevare og formidle dem på samme måde som den øvrige fælles kulturarv. Hans arbejde har haft en varig betydning for eftertiden, og såvel hans praksis som hans kunstteoretiske overvejelser og den indflydelse, hans gallerivirksomhed har haft på den danske kunstscene, trækker lange spor helt op til i dag. (Fig. 7) Detalje af fig. 5 med indtørrede citronskræller. Detail of fig. 5 with dried lemon-rind 67 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 67 12/17/08 9:27:16 AM

13 Én ting er imidlertid på papiret at anerkende, hvor vigtigt det er at dokumentere Køpckes liv og værk inden for rammerne af det danske nationalgalleri. En anden ting er rent faktisk at stå med smuldrede brødskorper, mørnet plastik, indtørrede citronskræller og skørt avispapir mellem hænderne og have til opgave at konservere kunstværker, der er i langsom, men sikker opløsning. 42 For selv om museumsloven pålægger de statslige og statsanerkendte museer at bevare kulturarven, så er det ikke altid fysisk muligt at effektuere lovens ord i praksis. Det gælder for alle kunstværker, at de ældes, og konservatorernes opgave er at forhale den proces. 43 Men i nogle tilfælde er værkerne af en sådan beskaffenhed, at det simpelthen er umuligt på sigt at holde dem i live. Især volder den nyere tids kunst problemer, fordi store dele af den er fremstillet i utraditionelle materialer med lav eller uforudsigelig holdbarhed. Hvor konservatorerne er nogenlunde fortrolige med sammensætningen og holdbarheden af materialerne i et oliemaleri som En Bjergbestigerske, så bliver det straks mere kompliceret med kunstværker som Bärbaituunk, der er fremstillet af blandede materialer og noget lim til at holde sammen på det hele. De forskelligartede materialer har varierende holdbarhed og reagerer forskelligt på påvirkning udefra i form af lys, ilt, støv, fugt, tryk etc., og i uheldige tilfælde vil materialerne modarbejde hinanden, fx hvis limens opløsningsmiddel nedbryder den genstand, den skal fastholde. 44 Nye kriterier for bevaring I 1993 gik en flok kuratorer og konservatorer fra Holland sammen om det interdisciplinære forskningsprojekt Conservation of Modern Art, der havde til formål at belyse vanskelighederne med at bevare den nyere tids kunst. Projektet har været med til at sætte fokus på moderne kunst som et særligt konserveringsteknisk felt, der kræver sine helt egne kriterier og metoder for at sikre kunstværkerne en hensigtsmæssig behandling. I 1999 udmundede projektet i et internationalt symposium og en antologi under overskriften Modern Art: Who Cares? Antologien belyser en række fundamentale spørgsmål, som moderne kunst i utraditionelle materialer stiller konservatorerne overfor. I en artikel med den sigende titel Painful decisions beskriver filosoffen Renée van de Vall, hvordan konservatorerne uvægerligt kommer til at stå i uløselige dilemmaer, når de skal beslutte, hvordan de nye kunstformer skal behandles. Forfatteren sammenligner konservatorernes dilemmaer med dem, man møder i de klassiske græske tragedier: Uanset hvilket valg man træffer, vil man stå tilbage med bevidstheden om, at det sker på bekostning af noget andet. Kompromiset må derfor medregnes som en basal faktor i konserveringen af moderne kunst i utraditionelle medier. 45 [fig. 8] Kompromiser er altså nødvendige, når det gælder behandlingen af værktyper som Køpckes Bärbaituunk, hvor det er en konceptuel pointe, at det er udstyret med forgængelige materialer. Det resulterer i et grundlæggende dilemma: Skal museet varetage opgaven med at formidle historien om en kunstner og en bevægelse, der gjorde op med idéen om det bestandige kunstværk? Eller skal det snarere fokusere sin energi på at beskytte værket mod tidens tand og de skadelige omgivelser? Hvis man vælger den første model, vil det umiddelbart være det rigtigste at præsentere Køpckes værk, sådan som det oprindeligt er lavet, uden beskyttende glas og med direkte adgang til interaktion med betragteren. Værket vil da forgå relativt hurtigt, men publikum vil få en værkoplevelse, der ligger tæt på den kunstneriske intention om det åbne, procesorienterede værk, der lægger op til deltagelse. Vælger man den anden model, vil man udstille værket bag glas i en klimastyret montre, som beskytter det mod påvirkninger udefra. Dets levetid vil da kunne forlænges til glæde for kommende generationer af kulturarvsbrugere, men værkoplevelsen vil ligge meget langt fra den oprindelige intention ja, faktisk peger værkets beskaffenhed på, at præsentationen vil være i direkte modstrid med Køpckes idé om en dagligdags kunst integreret i den omskiftelige virkelighed, idet værket så bliver gjort til en tidskapsel fra en svunden tid. Museet kommer altså i dette tilfælde i klemme mellem forpligtelsen til at bevare kulturarven som indhold og som fysisk ting. Det er den sidste model, der normalt praktiseres på museerne. Man kan spørge, om det overhovedet er museets opgave at tage hensyn til kunstnerens intention, når et kunstværk først indgår i en samling? I det øjeblik et værk musealiseres, tages det jo ud af sin oprindelige kontekst og indskrives i den encyklopædiske tradition, som er særegen for et nationalgalleri som Statens Museum for Kunst, og det er et vilkår, der ikke kun gælder FLUXUS-præget kunst, men alle kunstværker. Det mener kunstneren Bjørn Nørgaard, der understreger, at også mere traditionelle værktyper fjernes og fremmedgøres fra den sammenhæng, de er skabt i, når de placeres på et museum. Det bør dog ikke forhindre museerne i at synliggøre, at præsentationen af værkerne ikke stemmer overens med den oprindelige kunstneriske kontekst og intention. 46 merete sanderhoff _journal 2007.indd 68 12/17/08 9:27:17 AM

14 Nørgaard var selv del af den danske tresseravantgarde, og ifølge ham var Køpckes kunstneriske projekt langt mere dobbelttydigt, end den faglige reception af hans arbejde lader vide. Når man tolker Køpckes arbejde som et forsøg på at nedbryde den traditionelle værkkategori ved at producere flygtig og forgængelig kunst, så er det principielt sandt nok det var den udtalte ideologi men en anden og mere konkret faktor må ikke undervurderes, nemlig at Køpcke og de øvrige kunstnere med tilknytning til FLUXUS var ludfattige. Det var en væsentlig årsag til, at de benyttede de forhåndenværende, trashede materialer, som blev deres varemærke. 47 Nørgaard antyder dermed, at banale økonomiske omstændigheder har været medvirkende til at konstruere en mytologi omkring Køpcke og FLUXUS-miljøet som oprørsk avantgarde. Han medgiver dog, at afvisningen af det traditionelle værkbegreb i 1960 erne var en reel kunstnerisk motivation. Dengang var han og mange andre kunstnere i miljøet sikre på, at kategorier som maleri og skulptur helt ville forsvinde. Samtidig udtrykker han, at det er kunstnerens privilegium at sige det ene og gøre det modsatte, også for at unddrage sig en bestemt definition. 48 Her berører han en uhyre væsentlig pointe, for skismaet mellem kunstinstitution og kunstner, sådan som de er konstituerede i moderne tid, er præcis, at institutionen i form af kunsthistorikere, museer etc. forsøger at kortlægge og systematisere det kunsthistoriske materiale, mens kunstnerne i deres praksis hele tiden udvider feltet og udfordrer den institutionelle logik. Det nødvendige kompromis Nørgaards bemærkninger kan fungere som en reminder om, at kunstneriske intentioner kan forandre sig. Kunstnerens intention er derfor ikke i sig selv et holdbart parameter for, hvordan man skal gribe bevaring an. Det toneangivende forskningsprojekt Conservation of Modern Art konkluderer imidlertid, at viden om kunstnerens materialer, teknik, konceptuelle overvejelser og bagtanker bør informere og vejlede bevaringsarbejdet. 49 Ligesom dokumentationen af Willumsens maleteknik kan bekræfte, at den museale behandling og præsentation af hans oeuvre stemmer overens med den kunstneriske intention bag, så bør man også bestræbe sig på, at intentionen bag Køpckes værker, om ikke bekræftes, så i hvert fald synliggøres. Problemet er, at kriterierne for bevaringsarbejdet så at sige defineres af det varige værkbegreb, som Willumsen er eksponent for, mens det flygtige værkbegreb, som mange af Køpckes værker repræsenterer, er på kollisionskurs med disse kriterier. Udfordringen ligger i at koordinere hensynet til kulturarvens fysiske bevaring det at man vil sikre væsentlige værker og genstande, så kommende generationer også kan opleve dem, og hensynet til formidlingen af kulturarvens indhold de fortællinger, som de fysiske genstande bærer på. Hvis man udelukkende tager hensyn til den fysiske kulturarv, så amputerer man det reelt oprørske indhold hos en kunstner som Køpcke. Når konservatorerne kæmper for at bevare de sørgelige rester af brødskorper fra engang i 1960 erne og indkapsler værker, der er tiltænkt en direkte interaktion med omgivelserne, i beskyttende glasmontrer, så griber det uvægerligt ind i oplevelsen og forståelsen af budskabet. For Køpckes vedkommende var det netop budskabet og ikke den fysiske genstand, der var centralt for hans kunstforståelse. Når hans værker tildeles status af Enestående National Betydning, bliver paradokset i håndteringen af den fælles kulturarv derfor tydeligt. En af grundene, til at Køpcke betragtes som uomgængelig i dansk kunsthistorie, er jo netop, at han (Fig. 8) Detalje af fig. 5 med en tallerken, hvor man bl.a. kan se rester af tobak og et stykke plastic. Plast er et af de materialer, som er særligt vanskelige for konservatorerne at bevare, da det reagerer meget kraftigt på omgivelsernes lys, ilt, fugt etc., og derfor forgår hurtigt. Detail of fig. 5 with a plate with shreds of tobacco and a piece of plastic. Plastic is one of the materials that pose special problems of conservation, as it reacts sharply to the light, air and humidity of its surroundings, which means it perishes rapidly 69 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 69 12/17/08 9:27:18 AM

15 har udfordret forståelsen af, hvad kunst kan være. At denne kvalitet på den ene side ophøjes, i og med at hans arbejde tildeles en særlig kunsthistorisk betydning, og at den samme kvalitet på den anden side underkendes, idet den tilsløres og amputeres i den praktiske håndtering af hans værker, stiller bare problemet på spidsen. 50 Og problemet er voksende, i takt med at kunst- og værkbegrebet udvides, og det bliver mere og mere almindeligt at arbejde i utraditionelle kunstneriske materialer. Derfor er det også helt afgørende at forholde sig til paradokset. Ellers ender man med kun at bevare kunstværket som en tom skal, mens indholdet smides væk og det strider selvsagt imod alle gode og vigtige intentioner med overhovedet at værne om den fælles kulturarv. Det afgørende og svære spørgsmål er: Hvad stiller man helt konkret op over for det paradoks, som museumsloven placerer de statslige og statsanerkendte museer i? En mulighed kan være at overføre kunstværker, der er problematiske at bevare fysisk, til andre medier og således bevare dem som dokumentation. 51 En anden kan være at indgå aftaler med nulevende kunstnere om muligheden for løbende at udskifte forgængelige dele og materialer. 52 En tredje kan være at operere med realistiske tidshorisonter for, hvor længe det giver mening at lappe på et værk, før det må klassificeres som dødt. Den aktuelle konsensus i konservatorfaget er at gribe paradokset an som en vanskelighed, der nødvendigvis må munde ud i et kompromis. Frem for at opstille faste, strengt rationelle retningslinier for håndteringen af værker, fokuseres der i stigende grad på individuelle sager og inddragelse af følelser og intuition, når de svære beslutninger skal træffes. 53 Hvis det kan medføre, at man på museerne forpligter sig til at synliggøre omkostningerne ved den fysiske sikring af kunsten, vil det allerede være et skridt i en positiv retning. Skal man gå længere end det og vurdere, om de nuværende betingelser for bevaring af kulturarven, som museumsloven udstikker, er tidssvarende, kræver det selvsagt langvarige og grundige overvejelser. Men at der eksisterer et paradoks, som ikke på sigt kan fortrænges, hersker der ingen tvivl om. 1 For yderligere information om ENB-kategorien og Kulturministeriets kulturbevaringsplan, se Siden er besøgt 25. september Det skal understreges, at de to kunstnere og deres værker bruges til at illustrere nogle specifikke pointer, der er væsentlige for artiklens diskussion. Artiklen leverer ingen samlet redegørelse for deres virke. 3 J.F. Willumsen ( ). Arthur (Addi) Køpcke ( ). 4 Begrebet Den store Stil er hentet fra Henrik Wivel: Symbolisme og Impressionisme. Ny dansk kunsthistorie, bind 5. Palle Fogtdal, København Kunstnerens egne ord, citeret i Loa Haagen- Pictet: Europæeren J.F. Willumsen: Kunstsyn og selvforståelse ved indgangen til det 20. århundrede, i Peter Nørgaard Larsen (red.): Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri Statens Museum for Kunst, København 2000, s Marvin Altner: Die Kunst der Aufforderung i Marvin Altner (red.): ART IS WORK IS ART. Arthur Köpcke zum 75. Geburtstag. Hamburger Kunsthalle og VG Bild-Kunst, Bonn 2003, s Museumslov ( ), kap. 1, 2. Se A REGL. Siden er besøgt 20. september Troels Filtenborg: J.F. Willumsens maleteknik og arbejdsmetode i Vibeke Petersen (red.): J.F. Willumsens maleteknik. J.F. Willumsens Museum, Frederikssund 1992, s Ibid., Willumsens videnskabelige omgang og grundighed med materialerne var typisk for hans arbejdsmetode og selvopfattelse. Han betragtede det som afgørende at holde sig orienteret om den generelle videnskabelige udvikling i samtiden og, ligesom de renæssancekunstnere han anså som sine forbilleder, at være vidende inden for andre discipliner, som kunne oplyse hans kunstneriske arbejde. Se Haagen Pictet, 2000, s Filtenborg, 1992, s Køpcke beskrives sådan i Anneli Fuchs: Nye fænomener om dansk kunst og kunstliv i Nordiskt 60-tal. Upbrott och konfrontation. Nordisk Konstcentrum 1991, s Jens Jørgen Thorsen: MODERNISME I DANSK MALERKUNST. Forlaget Palle Fogtdal A/S, København 1987, s Set med akademiske briller er Thorsen dybt subjektiv i sine kunsthistoriske perspektiveringer, som derfor tages med et gran salt. Hans bog har imidlertid værdi som historisk dokument og engageret øjenvidneskildring. 13 Ordet FLUXUS betegner netop det flydende eller flygtige, som blev legemliggjort mest konsekvent i FLUXUS happenings, men også kom til udtryk i den udbredte brug af forgængelige materialer i produktionen af collager, assemblager, environments etc. 14 Lars Qvortrup: Det vidende samfund mysteriet om viden, læring og dannelse. Unge Pædagoger, København 2004, s Filtenborg, 1992, s Ibid., s Willumsen havde selv flere elever i lære, og intentionen var, at han som den erfarne og visionære lærerskikkelse kunne vejlede unge kunstnerspirer, ikke kun til at blive dygtige håndværkere, men lige så vel til at blive æstetisk og åndeligt dannede. 17 Ibid., s For en konserveringsteknisk gennemgang af kaseingrunderings sammensætning og virkning, se Troels Filtenborg: J.F. Willumsens maleteknik. Afgangsopgave II del. Konservatorskolen. Det Kongelige Danske Kunstakademi, København 1993, s Dele af afhandlingens resultater figurerer også i Filtenborg, Brev til Edith Willumsen, dateret 1. december Citeret i Filtenborg, 1993, s Ibid., s Filtenborg mener af samme grund, at der må være tale om en erindringsforskydning fra Willumsens side, for analyser af grunderingen i En Bjergbestigerske fra 1912 viser, at den ikke stemmer helt overens med Viberts famøse opskrift, som Willumsen skriver har voldt ham problemer. Troels Filtenborg: Restaureringsrapport, dateret foråret 1995, s Den første version af En Bjergbestigerske fra 1904 er faktisk i en ringere stand end den anden version. Andre hovedværker af Willumsen, der volder bevaringsmæssige vanskeligheder, tæller Sol og Ungdom (1910) på Göteborg Konstmuseum og En Fysiker (1913), som hænger sammen med den første merete sanderhoff _journal 2007.indd 70 12/17/08 9:27:18 AM

16 bjergbestigerske på Hagemanns Kollegium. Se Filtenborg, 1992, s og 56-57, samt Filtenborg, 1995, s I faglitteraturen er der delte meninger om, hvor og hvornår FLUXUS præcis opstod, og om der i det hele taget var tale om en samlet bevægelse. Amerikaneren George Maciunas tillægges ofte rollen som bevægelsens centrale ideolog, men især inden for den danske FLUXUS-reception afviser man, at FLUXUS var et amerikansk fænomen. Se Eric Andersen: Hvad er i Peter Brix Søndergaard (ansv.): [neo]avantgarde. Passepartout skrifter for kunsthistorie nr. 19, Aarhus Universitet 2002, s. 30 og Thorsen, 1987, s Der er ligeledes delte meninger om, hvordan begrebet FLUXUS skrives (med små eller store bogstaver i forskellige konstellationer: Fluxus, fluxus, FLUXUS). Jeg har valgt at benytte Jens Jørgen Thorsens skrivemåde med versaler, fordi det understreger FLUXUS udadvendte energi. 24 Fuchs, 1991, s Citatet er Køpckes eget og stammer fra hans artikel = = den nye virkelighed/ fra Altner, 2003, s Højmodernismens kunstbegreb findes spidsformuleret i Clement Greenbergs kunstteoretiske skrifter fra perioden ca Andersen, 2002, s Elisabeth Delin Hansen og Claes Christensen (red.): Continue! Om Arthur Køpcke. Nikolaj Udstillingsbygning, København Se også Claus Mewes (red.): Art and Politics: Erró, Fahlström, Köpcke, Lebel. PhoenixArt 2003, Phoenix Kulturstiftung, Sammlung Falkenberg / Museum Morsbroich, Leverkusen / Museum der bildenden Künste, Leipzig / Neue Galerie am Landesmuseum, Joanneum, Graz, , s FLUXUS betragtes af samme grund som en radikal videreførelse af den historiske avantgardes udfordring af kunst- og værkbegrebet i begyndelsen af det 20. århundrede. Navnlig dadaisterne, der allerede i 1910 erne og 20 erne lavede forløbere for happenings og environments (Cabaret Voltaire, Merzbau) og totalt afviste enhver autoritet, var en afgørende kilde til FLUXUS praksis. Se Thorsen, 1987, s. 223 og 242. Med hensyn til idealet om en folkelig kunst, så var det netop et ideal. I praksis var det en snæver inderkreds, der deltog i FLUXUS aktiviteter og frekventerede det senere legendariske Galerie Køpcke, og i det omfang man kan tale om en folkelig reaktion på FLUXUS i 60 erne, så bestod den for det meste i forargelse. Se Fuchs 1991, s. 100 og Mikkel Bogh: Geometri og bevægelse. Ny Dansk Kunsthistorie bind 9. Forlaget Palle Fogtdal A/S 1996, s For en nærmere indføring i Køpckes forskellige værkserier, se Altner, 2003, s Jeg leverer ikke en samlet analyse af værket, men uddrager blot en pointe med relevans for artiklens diskussion. 32 Se do?kunstnerid=9822&wsektion=biografi, Weilbachs Kunstnerleksikons artikel om Otto Olsen. Siden er besøgt 17. september Arthur Køpcke: = = den nye virkelighed/ (1963) i Barbara Wien (red.): Arthur Køpcke begreifen erleben. Gesammelte Schriften. Verlag der Buchhandlung Walter König, Köln; Edition Hansjörg Mayer, Stuttgart/London; Wiens Verlag, Berlin 1994, s Louise Cone: Konserveringsrapport, dateret 5. juni Nam June Paik skriver anerkendende om Køpcke: Jeg lærte af min søster / hvordan man åbner et klaver / Addi Køpcke lærte mig / hvordan man lukker et klaver. Thorsen, 1987, s Ibid., Denne samplingteknik understreger atter, at Køpcke og FLUXUS-bevægelsen videreførte den historiske avantgardes praksis. Peter Bürger beskriver i sit skoledannende værk Theorie der Avantgarde avantgardens værkbegreb som ikkeorganisk. I modsætning til det klassiske værkbegreb, hvor alle dele samler sig til en organisk enhed, består det avantgardistiske værk af fremmede elementer, der sidestilles i værket uden hierarki. Peter Bürger: Om avantgarden. Oversat af Eivind Tjønneland fra tysk: Theorie der Avantgarde (1974). Cappelen, Oslo 1998, s Thorsen, 1987, s FLUXUS-kunstneren Henning Christiansen formulerer det sådan, at Køpcke aldrig troede, at han skulle blive rig og berømt af sin kunst. Oplyst ved samtale med Henning Christiansen 29. august Thorsen, 1987, s Mekanismerne bag avantgardens institutionalisering er i sig selv et så omfangsrigt og komplekst emne, at det ikke kan ydes retfærdighed inden for rammerne af denne artikel. 42 Sidst Køpckes værker fra Statens Museum for Kunsts samlinger blev gjort klar til udstilling, var det da også med en erkendelse af, at hvis de skulle udstilles, skulle det ske snarest, for de holder ikke mange år frem. Oplyst af værkstedsleder for Børnenes Museum for Kunst, Michael Hansen, som har lavet udstillingen 2+2=7, hvori indgik fire af Køpckes værker, heriblandt Bärbaituunk. 43 Baseret på en formulering af Jørgen Wadum, bevaringschef på Statens Museum for Kunst, i Karen Margrethe Schelin: Under huden på et mesterværk i Berlingske Tidende, 14. september 2007, 6. sektion, s Thea van Oosten: Here today, gone tomorrow? Problems with plastics in contemporary art i Ijsbrand Hummelen & Dionne Sillé (red.): Modern Art: Who Cares? The Foundation for the Conservation of Modern Art and the Netherlands Institute for Cultural Heritage, Amsterdam 1999, s og Gitte Willumsen: Museer vil bevare plasticgenstande i Ingeniøren, 17. august 2007, 1 sektion, s Renée van de Vall: Painful Decisions: Philosophical Considerations on a Decisionmaking Model i Hummelen & Sillé, 1999, s Oplyst ved samtale med kunstneren 12. september Som ovenfor. Spørgsmålet er, om Køpcke ville have lavet sine ting i bronze og marmor, hvis han havde haft mulighed for det? 48 Som ovenfor. 49 Hummelen & Sillé, 1999, s Problemet blev sat på spidsen på en anden måde, da den daværende direktør for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, i 1994 opsagde en deponeringsaftale om René Blocks omfattende samling af FLUXUS-kunst, bl.a. med henvisning til at det ville blive alt for kostbart at bevare den. I disse år ser man imidlertid en stigende kunstinstitutionel interesse for FLUXUS, på trods af de næsten uoverkommelige besværligheder med at håndtere FLUXUS i en museal kontekst. Se Allis Helleland, Jakob Fibiger Andreasen m.fl. (red.): 13 år med Allis. Statens Museum for Kunst, København 2007, 73 og Andreas Huyssen: Fluxus i kontekst i Søndergaard, 2002, s Sådan lyder Henning Christiansens forslag. Han mener ikke, at Køpckes værker som fysiske genstande skal bevares med alle midler. Det var budskaberne, der var det centrale, og derfor er det efter Christiansens mening dem, der først og fremmest skal tages hensyn til. Oplyst ved samtale med kunstneren 29. august Et aktuelt internationalt forskningsprojekt på Statens Museum for Kunst har til opgave at systematisere indsamlingen af information ved indkøb af nulevende kunstneres værker til samlingen. Dette forskningsprojekt tager bl.a. fat i det påtrængende spørgsmål om, hvorvidt der sker et tab af autenticitet ved udskiftning af originale dele af et kunstværk. Man kan af gode grunde ikke gå direkte til værkets ophav, når det drejer sig om afdøde kunstnere som Willumsen og Køpcke, men man kan komme et stykke ved at indhente oplysninger bl.a. fra personer, der har kendt kunstnerne. 53 Van de Vall kalder den nutidige praksis for en aristotelisk etik, der baserer sig på sammenligninger mellem konkrete cases og intuitiv vurdering frem for abstrakte principper og logisk deduktion. Van de Vall, 1999, s merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 71 12/17/08 9:27:19 AM

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling 30. november 2013-5. januar 2014 Introduktion Kære underviser Dette undervisningsmateriale er specifikt udviklet til at aktivere elevernes kritiske sans og sanseapparat

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45 POLITISK KUNST De unge kunstnere gider ikke politik Af Mette Trudsø Susanne Sayers Torsdag den 29. oktober 2015, 05:00 Del: Den samfundskritiske kunst står svagt blandt yngre billedkunstnere, siger en

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2 EXPO E S B J E R G KUNSTMUSEUM EXPO no. 2 Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06. Claus Jensen RØD OG SORT Esbjerg Kunstmuseum 14.04.-12.06. FORORD 100 dage inden år besluttede Claus Jensen at skrive en

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Dette bilag består af 3 dele, som skal udfyldes: Del 1: Projektbeskrivelse Del 2: Budget Del 3: Finansiering PROJEKTBESKRIVELSE Titel

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N MEDLEMSBLADET NR. 13 ÅRGANG 3 NR. 3 MAJ 2012 FORMANDEN HAR ORDET Efter generalforsamlingen den 21. marts 2012 har foreningsbestyrelsen konstitueret sig og jeg har påtaget mig formandshvervet. En opgave

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg Serendipity Yours 28.09-26.10.2013 galleri NB Viborg Paul Smulders har vi kendt og udstillet siden 1998. Og vi glæder os hver gang til at opleve, hvad han har arbejdet med i atelieret. Denne gang er ingen

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J.F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK J.F.

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017

Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017 Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017 Kære læsere Struer Billedskole holder til på Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5a. Vi er endnu engang glade for at kunne præsentere Struer Billedskoles kursusprogram,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg

Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg Indledende samtale, hvor vi fortæller om projektet og G præsenterer sig selv og sin uddannelsesmæssige baggrund, samt hendes tidligere

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere