Bevar mig vel? Omkring et bevaringsmæssigt paradoks. To vanskelige figurer i dansk kunst. 57 merete sanderhoff

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevar mig vel? Omkring et bevaringsmæssigt paradoks. To vanskelige figurer i dansk kunst. 57 merete sanderhoff"

Transkript

1 71009_journal 2007.indd 56 12/17/08 9:27:07 AM

2 Bevar mig vel? Omkring et bevaringsmæssigt paradoks Em e r e t e s a n d e r h o f f ngang kunne man tage for givet, at når Detalje en kunstner lavede et værk, var det for at sætte sig et varigt spor. I det 20. århundrede kom der nye, flygtige værkkategorier til, der bevidst gjorde op med tanken om det eviggyldige kunstværk, eller blot ikke interesserede sig for at skabe varige udsagn. Museumsloven pålægger de statslige og statsanerkendte museer at sikre bevaringen af værker, uanset hvad kunstnerens intention har været. Artiklen lægger op til at diskutere, hvordan et nationalgalleri som Statens Museum for Kunst kan forholde sig til kunst- og værkbegrebets forandringer i arbejdet med at bevare sin samling. Hvilke problemer stiller de forskellige værkkategorier konservatorerne overfor? Tages der højde for skiftende intentioner bag kunstnernes arbejde? Kan bevaring af visse typer værker anses som en misforståelse af eller ligefrem et overgreb på de kunstneriske intentioner? Artiklen viser, at der eksisterer et paradoks i forholdet mellem museumslovens krav om bevaring og bestemte værkbegreber af nyere dato, og diskuterer ud fra den toneangivende forskning inden for konservering, hvordan man kan forholde sig til det. Problemet er uhyre komplekst og lægger ikke op til at blive løst ved et hurtigt salomonisk snit. Men det er nødvendigt at synliggøre paradokset, både indadtil og udadtil i museumsinstitutionen, for at have et grundlag for en saglig og fagligt velbegrundet afvejning af, hvordan der kan dæmmes op for det. Kunstnerne J.F. Willumsen og Arthur Køpcke benyttes som eksempler til at tydeliggøre kontrasterne mellem de forskellige værkbegreber, konservatorerne må forholde sig til i deres arbejde. De to kunstnere er eksemplariske, fordi de hver især stiller særlige bevaringsmæssige udfordringer og samtidig repræsenterer to vidt forskellige tilgange til værkbegrebet. Derudover står de begge centralt i dansk kunsthistorie. Kulturministeriet lavede i 2004 en særlig bevilling til en ekstraordinær bevaringsindsats over for kunstværker af Enestående National Betydning (ENB-værker). 1 Artiklens diskussion tager derfor udgangspunkt i analyser af to værker af henholdsvis Willumsen og Køpcke, som indgår i Statens Museum for Kunsts samlinger og har ENB-status. 2 To vanskelige figurer i dansk kunst J.F. Willumsen og Arthur Køpcke kommer fra hver sin kunstneriske pol. 3 Willumsen var eksponent for kunsten i Den store Stil : symbolladet, eksistentielt betonet og ekspressiv. 4 Han så sig selv som mesteren, der gennem intensivt arbejde med formen og visionen evnede at skabe værker, der som ledestjerner kunne forbedre Menneskene og bringe dem nærmere Fuldkommenheden. 5 På den anden side har vi Køpcke. Han arbejdede konceptuelt og procesorienteret, og så var han kendt som en af de centrale figurer i FLUXUS (en nærmere præsentation følger nedenfor). Hans ting er ikke symbolske og ekspressive, men lavet af virkelige, dagligdags genstande uden nogen privilegeret værdi eller betydning. Han opfattede ikke kunstneren som en særlig begavelse, der havde et særligt talent at forvalte, eller som var i stand til at frembringe noget særligt fint og storslået. Tværtimod; et af hans gennemgående mottoer var: Fill with own imagination. 6 Med det ville han sige, at kunstneren ikke skulle ses som et privilegeret væsen, der var alene om evnen til at frembringe og skabe. Hans holdning var, at alle mennesker er i stand til at lave kunst det drejer sig ikke om dygtighed og træning, men om at alle har en fantasi. Det handler bare om at opdage den, og ikke mindst at bruge den. Willumsen og Køpcke ligger umiddelbart så kunstnerisk fjernt fra hinanden, som man næsten kan komme. De har imidlertid dét til fælles, at de begge var outsidere af figur 5 Arthur Køpcke: Bärbaituunk ainär Arbaitt Otto Olsen, 1969 Mixed media på masonit, 88 x 113 x 9 cm Statens Museum for Kunst, København 57 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 57 12/17/08 9:27:07 AM

3 (Fig. 1) J.F. Willumsen: Selvportræt i malerkittel i lejligheden i Børsgade, Self-portrait in a painting smock in the apartment in Børsgade. Fotografi, 17 x12 cm J. F. Willumsens Museum, Frederikssund Willumsen iscenesatte gennem hele sit liv sig selv i fotografier, der illustrerede hans selvopfattelse som en kunstner, der gennem sit arbejde forenede åndelig stræben med mesterligt håndværk. Throughout his life, Willumsen staged himself in photographs illustrating his own image of himself as an artist who combined spiritual aspirations with excellent craftsmanship. på kunstscenen i deres samtid kontroversielle i forhold til tidens smag og at de først efter deres død for alvor blev anerkendte som nytænkende figurer inden for deres respektive felter. I dag betragtes de som helt uomgængelige sværvægtere inden for dansk (og i stigende grad international) kunsthistorie. Deres kunstneriske produktion klassificeres som værdifuld dansk kulturarv, og derfor anses det som afgørende at værne om deres værker, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Her kommer vi frem til endnu en ting, som Willumsen og Køpcke har til fælles: Af forskellige årsager er mange af deres værker vanskelige at bevare. De udgør en udfordring for konservatorerne, som har det praktiske ansvar for at opfylde museumslovens forpligtelser. En af museernes vigtigste opgaver er beskrevet som sikringen af Danmarks kulturarv gennem bevaring. 7 For Willumsens vedkommende skyldes de bevaringsmæssige besværligheder, at han i perioder eksperimenterede usædvanligt meget med sine materialer. Det kom sig af, at han som den perfektionist han var ikke var tilfreds med de materialer, der var i almindelig handel. Han begræd, at fabriksfremstillede materialer i stigende grad var blevet udbredte på kunstmarkedet, og at den håndværksmæssige oplæring på akademierne var gledet i baggrunden, så kunstnerne ikke længere havde en chance for at lære deres materialer indgående at kende og kontrollere arbejdsprocessen. 8 Som en konsekvens af sin utilfredshed tog Willumsen sagen i egen hånd og eksperimenterede selv med forskellige pigmenter, bindemidler, grunderinger og lærredskvaliteter, som han med videnskabelig systematik holdt regnskab med. 9 [fig.1] Han var med andre ord meget bevidst om, at materialernes kvalitet og kemiske egenskaber kunne have betydning for kunstværkets holdbarhed, og han forsøgte selv at kontrollere og mindske nedbrydningen af sine værker. Men netop fordi han eksperimenterede så meget han benyttede alle mulige produkter fra forskellige lande, sprang frit fra det ene varemærke til det andet og blandede dem med hinanden på kryds og tværs er en del af hans værker særligt vanskelige at håndtere for konservatorerne. De forskellige materialer og ingredienser kræver forskellig behandling, og det er svært helt nøjagtigt at spore og bestemme hvert element. Derudover kan elementer af forskellig beskaffenhed og kvalitet have uheldig indvirkning på hinanden. 10 Med en kunstner som Willumsen giver det sig selv, at man trods alle vanskeligheder må forsøge at bevare hans værker intakte og ideelt set i samme stand, som da de blev skabt. Kunstnerens intention har været at skabe eviggyldige udsagn, og værkerne er tænkt som helstøbte synteser mellem form og indhold, gennemarbejdet håndværk og åndelig investering. Idet hans kunsthistoriske betydning er fastslået som uomgængelig, følger det helt naturligt at sikre bevaringen af hans værker, selv om det kræver en ekstraordinær indsats. Et bevaringsmæssigt paradoks Sammenlignet med Willumsens metode var Køpckes arbejde med det kunstneriske materiale langt fra kontrolleret. Tværtimod indgik det som en vital del af hans kunstneriske koncept at slippe kontrollen og se, hvad det forhåndenværende søms princip kunne føre til. Som en af hovedkræfterne i FLUXUS 11 gik han ind for, at kunsten skulle sættes fri fra det traditionelle mesterskab og være alt det modsatte af, hvad man normalt forventede af kunsten: Den skulle være dagligdags, tilfældigt forekommende, den skulle ikke kræve nogen dygtighed eller øvelse, og den skulle ikke bestå af fine og værdifulde materialer. 12 Alt kunne bruges til at lave kunst af: avisudklip, kartofler og gulerødder, madrester, strømper og sko, kapsler, hår, tallerkner, bestik, glasskår, plastikposer, kasserede brugsgenstande af metal og træ, for blot at nævne et udpluk af de materialer, man støder på i Køpckes produktion. [fig. 2] FLUXUS gjorde op med kunst, som noget der var forbundet med evigheden og krævede en særlig indsigt for at kunne afkodes, og stod i stedet for en nutidig og øjeblikkelig kunst, i øjenhøjde så at sige med almindelige folks hverdag og virkelighed. Man kan sige, at Køpcke ligesom Willumsen eksperimenterede med de kunstneriske materialer, men af helt andre årsager. Willumsen eksperimenterede, for at hans værker skulle opnå en varighed, der rakte ud over hans egen tid til kommende generationer. Når Køpcke eksperimenterede med materialerne, var det derimod for at underminere idéen om en varig kunst. Hans kunstneriske praksis var i hvert fald principielt tænkt som flygtige manifestationer, og den var også tiltænkt et flygtigt nu hans egen samtid. 13 Denne sondring mellem forskellige måder at lave kunst på er helt selvfølgelig, når man vil beskrive kunsthistoriens bevægelser. Historien om det 20. århundredes kunst er et langt katalog af skiftende kunst- og værkbegreber, der i høj grad står i opposition til hinanden. Imidlertid er der ikke på samme måde tradition for, at konservatorerne skal tage højde for de skiftende værkbegreber, som kunsthistorien byder på. Som museumsloven fastsætter, så er de statslige og statsanerkendte museer forpligtede til at bevare de kunstværker, som indgår i deres samlinger. merete sanderhoff _journal 2007.indd 58 12/17/08 9:27:08 AM

4 59 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 59 12/17/08 9:27:10 AM

5 (Fig. 2) Arthur Køpcke fotograferet foran en af sine collager, mens han er ved at hænge op på Maj-udstillingen, Haveselskabets Have, København Arthur Køpcke photographed in front of one of his late collages, while busy hanging the May Exhibition in Haveselskabets Have, Copenhagen Foto: Gregers Nielsen Det betyder i praksis, at konservatorerne skal beskytte dem mod fysisk forfald og således fremtidssikre dem. Her kan Willumsen og Køpcke fungere som øjenåbnende eksempler på de vidt forskellige intentioner, kunstnere kan lægge bag deres værkproduktion. Den første har villet skabe noget varigt, den anden har villet lave noget flygtigt, i hvert fald i dele af sin praksis. Ikke desto mindre, og uafhængigt af den enkelte kunstners intention, gøres begge kunstneres værker til varige genstande, i det øjeblik de musealiseres, uanset hensigten bag det individuelle projekt. Det er et paradoks: Den kunsthistoriske indsigt i fundamentalt forskellige værkkategorier tilsidesættes, når det drejer sig om at bevare de fysiske kunstværker. Paradokset leder frem til det spørgsmål, som blev stillet i indledningen: Kan man i visse tilfælde tale om, at bevaringen af et værk er en misforståelse eller ligefrem et overgreb på den kunstneriske intention? Frem for at betragte det omtalte paradoks som et dilemma et uløseligt problem udspændt mellem to modstridende og indbyrdes udelukkende positioner vil jeg i stedet se på sagen som en vanskelighed, der kan diskuteres inden for det mulige kompromis rammer. Når jeg anskuer paradokset som en vanskelighed, der er produktiv, fordi den er i stand til at rumme et både-og frem for som et dilemma, der stiller os over for et enten-eller, er jeg inspireret af Lars Qvortrups videns- og læringsteori. Den går i korte træk ud på at erkende vanskeligheden som et vilkår ved komplekse problemstillinger og at favne kompleksiteten, når man undersøger og overvejer mulige løsningsmodeller. 14 Jeg vil med andre ord ikke plædere for, at museerne bare betingelsesløst bør følge kunstnerens intentioner. Samtidig vil jeg argumentere for, at det er nødvendigt at diskutere, hvad der sker med et kunstværks betydning, hvis det behandles og præsenteres på en måde, der strider imod det koncept, det oprindeligt er lavet ud fra. Hjertet og Hjernen Willumsens maleri En Bjergbestigerske (1912) viser hans anden hustru Edith, der står og skuer ud over et majestætisk bjerglandskab, hvilende i sig selv som var også hun en klippe. Det er et af kunstnerens mest legendariske værker, der nærmest er selvskrevet til status af Enestående National Betydning. [fig. 3] Historien om værkets tilblivelse er temmelig særpræget, for Willumsens egne udsagn om arbejdsprocessen stemmer ikke overens. Men historien kan ikke desto mindre belyse og understrege, hvor optaget Willumsen var af sine materialer merete sanderhoff _journal 2007.indd 60 12/17/08 9:27:10 AM

6 og arbejdsmetoder for at blive i stand til at kontrollere processen og frembringe værker, hvis holdbarhed svarede til hans visioners vingefang. Med en videnskabsmands grundighed bestræbte han sig på at kontrollere teknikken og håndværket i det kunstneriske arbejde, dog uden at det måtte tage overhånd over Hjertet og Hjernen i kunstværket. 15 Ligesom en renæssancekunstner ville han bemestre teknikken for at kunne realisere sine visioner i en fysisk form. Derfor var den traditionelle værkstedstradition, hvor en ung kunstner oplæres fra grunden af en erfaren mester, også Willumsens ideal. 16 Selv havde han ikke nogen mesterlære med i bagagen. Han var skolet på kunstakademiet, sådan som det var typisk i tiden. Imidlertid var han så utilfreds med den håndværksmæssige oplæring dér, at han på eget initiativ gik i gang med systematisk at afprøve, hvordan forskellige materialer artede sig, på baggrund af intensive selvstudier i de gamle mestres historiske teknikker. 17 Fordi han altså måtte prøve sig frem, uden anden vejledning end hvad den foreliggende faglitteratur kunne bibringe ham, og prisgivet et kunstmarked oversvømmet af materialer af varierende kvalitet, bærer hans eksperimenter også præg af kraftige udsving. Ikke alle forsøg var lige vellykkede, og de erfaringer, han høstede, var indimellem dyrekøbte. En af de gange, det var ved at gå galt for Willumsen, var, da han første gang arbejdede på En Bjergbestigerske. Motivet eksisterer i to forskellige versioner, malet med otte års mellemrum, i 1904 og Den første version blev erhvervet af direktøren for Polyteknisk Læreanstalt, ingeniør G.A. Hagemann, med henblik på, at det skulle hænge i hans kollegium, der blev indviet I 1902, da Willumsen begyndte på En Bjergbestigerske, eksperimenterede han med en såkaldt kaseingrundering 18, som han ikke havde prøvet før og snart oplevede alvorlige vanskeligheder med. I et brev til Edith skriver han: Jeg har haft saadan et kedeligt Uheld, idet det store Lærred, jeg maler dit Portræt paa, har staaet og skabet sig og smaarevnet fra den ene Ende til den anden. Det var en ny slags Grundering af Casein, som har foraarsaget det. Den anbefales ellers stærkt, fordi den skulle være saa god. Det er det andet Lærred jeg har ødelagt. Det første revnede straks, før jeg begyndte at male, men jeg troede, det var fordi jeg stillede det for tæt ved Varmen. Paa det andet havde jeg næsten faaet Billedet anlagt. Det var rædsomt ærgerligt, det var baade et Tids- og et Pengetab. Nu har jeg købt et rigtig almindeligt Stykke Lærred, for ikke at faa mere Vrøvl. 19 Willumsen havde altså så store problemer med kaseingrunderingen, at han måtte kassere to lærreder og købe et nyt, der var forgrunderet fra fabrikken. Konservator Troels Filtenborg foreslår i sin afhandling om Willumsens maleteknik, at kunstnerens mislykkede kaseingrundering kan være blandet efter en opskrift fra bogen La Science de la Peinture, skrevet af den franske maler J.G. Vibert (Paris, 1900). I Willumsens eget eksemplar af bogen har han i hvert fald ud for denne opskrift med mærkbar irritation noteret duer ikke. Han malede motivet op på et nyt lærred, som blev færdiggjort i 1904 [fig. 4]. Denne den første version af Bjergbestigersken blev købt af Hagemann i 1907, men da Willumsen i 1912 ville have billedet med på en udstillingsturné i Amerika, afslog ejeren at udlåne det. Det er ifølge Willumsen selv den direkte årsag til, at der findes en anden version. Da han fik afslag om at låne det oprindelige billede, tog han en rask beslutning og malede en ny version af motivet på det gamle lærred, som han i sin tid havde stillet til side på grund af den dårlige grundering. 20 At dømme efter Willumsens egen skildring af forløbet, synes den anden version af En Bjergbestigerske altså at være malet i en håndevending på et lærred, der egentlig ikke var egnet til at arbejde på. Det er dette maleri fra 1912, som i dag hænger på Statens Museum for Kunst og hører til museets ENB-værker. Billedet burde derfor være præget af de massive revnedannelser, Willumsen beskrev i brevet til Edith. Filtenborgs undersøgelser af museets maleri har imidlertid ikke afdækket de omfattende skader i grunderingen, som Willumsen selv husker skulle være til stede. 21 Noget kunne altså tyde på, at den anden version af En Bjergbestigerske alligevel ikke er malet på så uholdbart et grundlag, som Willumsen selv har antydet heldigvis for eftertidens konservatorer og museumsgæster, kunne man tilføje. 22 Om end det er vanskeligt at gennemskue, hvad der præcist er sket, så rummer historien om de to bjergbestigerskers tilblivelsesproces nogle vigtige pointer. Dels at Willumsen var en kunstner, der tillagde kunstværkets tekniske og materialemæssige kvalitet stor betydning og ærgrede sig over, hvis et af hans arbejder ikke var ordentligt håndværksmæssigt udført. Dels at det er en uvurderlig hjælp for konservatorerne at have eksakte oplysninger om et værks materialer og tilblivelse, så det kan behandles så korrekt som muligt. Den første pointe understreger, at Willumsen havde en klassisk forståelse af kunstværket som en ting af blivende værdi og betydning, og at det derfor var afgørende for ham, at det kunne holde. Den anden pointe har især betydning 61 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 61 12/17/08 9:27:11 AM

7 merete sanderhoff _journal 2007.indd 62 12/17/08 9:27:12 AM

8 63 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 63 12/17/08 9:27:12 AM

9 Forrige sider: (Fig. 3) J.F. Willumsen: En Bjergbestigerske, 1912 A Mountain Climber Olie på lærred, 210 x 170,5 cm Statens Museum for Kunst, København (Fig. 4) J.F. Willumsen: En Bjergbestigerske, 1904 A Mountain Climber Olie på lærred, 206 x 169 cm G.A. Hagemanns Kollegium, København Foto: Simon Lautrop for bevaringen af kunstværker i utraditionelle materialer, som man ofte ser det i kunsten fra 1960 erne og frem. Det bringer os videre til Arthur Køpcke. det foreløbige, det ikke afgrænsede, det skiftende Fra Willumsens grundige og velovervejede afprøvning af forskellige typer lærred, grundering, pigmenter og bindemidler er der noget af et tigerspring til Køpckes arbejdsmetode. Hans produktion bærer præg af at være blevet til i alle mulige og umulige slags materialer, der mere eller mindre tilfældigt var ved hånden. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at Køpcke arbejdede planløst. Han var med til at formgive et i samtiden radikalt anderledes kunst- og værkbegreb, der med fuldt overlæg tog afsæt i en uprætentiøs hverdagsvirkelighed og resulterede i kunst præget af det tilfældige og det dagligdags. FLUXUS var en slags anti-bevægelse, der opstod i de første år af 1960 erne med kunstnere fra både Asien, Europa og USA, som gjorde det flydende og flygtige til et grundlæggende koncept. 23 Køpcke var en af de førende kræfter bag FLUXUS aktiviteter i det nordeuropæiske område. Væsentligt for ham var den betoning af det foreløbige, det ikke afgrænsede, det skiftende, som var så markant i FLUXUS. 24 Med base i det navnkundige Galerie Køpcke, som han drev sammen med hustruen Tut, var han med til at etablere et frugtbart miljø for samtidens internationale avantgarde, der lystigt eksperimenterede med kunstens grænser. I galleriet lancerede Køpcke international nyrealisme og objektkunst for et dansk publikum, og samtidig deltog han som en af de faste medvirkende i FLUXUS festivaler og happenings i øvrigt sammen med flere af de kunstnere, som udstillede i hans galleri, bl.a. Robert Filliou og Daniel Spoerri. Køpckes egen produktion blev i høj grad præget af mødet med disse internationale kunstnere. 25 Der foregik altså en udveksling på tværs af miljøet omkring Galerie Køpcke, hvor mange af de samme kunstnere både deltog i FLUXUS-aktiviteter og samtidig dyrkede andre former for kunstnerisk praksis. At FLUXUS fik publikum op af stolene var en fundamental del af kunstnernes strategi. FLUXUS drejede sig om at skabe interaktion med den traditionelt passive betragter og dæmme op for kunsten som ren envejskommunikation. Formen kaldtes InterMedia et grænseoverskridende crossover af alle tænkelige praksisformer, der stod i direkte opposition til højmodernismens inddeling af de kunstneriske genrer i skarpt adskilte kasser og den hierarkiske relation mellem en aktiv, skabende kunstner og en passiv, modtagende betragter. 26 Fokus blev flyttet fra værket til processen. 27 Nok producerede FLUXUS-kunstnerne værker, men ikke i den traditionelle færdige og afgrænsede forstand. Deres gennemgående arbejdsform var aktionistisk og manifesterede sig først og fremmest i happenings, men også i værker af forgængelige materialer, der ofte indgik i større sammenhænge (festivaler, værkserier) og dermed udfordrede idéen om kunstværket som et unikt objekt. FLUXUS-kunstnerne bestræbte sig på at være åbne for samspillet med betragteren, og deres værker var derfor per definition under forandring, genstand for betragterens uforudsigelige reaktion og refleksion. Denne tilgang til værket medførte principielt en udligning af afstanden mellem kunstneren og betragteren. Værket bestod først og fremmest i konceptet, mens udførelsen var underordnet. Betragterens deltagelse var derfor et lige så afgørende kreativt bidrag som det oprindelige udspil, kunstneren stod for. Køpcke formulerede det således, at betragtere, der ikke deltog, bare var voyeurer. 28 Set i et større kulturpolitisk perspektiv var FLUXUS strategi led i en generel tendens i 1960 erne om at gøre kunsten mere tilgængelig. Alle skulle have en stemme og have medbestemmelse. Kunst skulle ikke være et fænomen, hvis rammer og indhold blev dikteret ovenfra af en privilegeret elite, men ideelt set noget der groede nedefra, som et folkeligt anliggende. 29 En af Køpckes måder at gribe idealet an på var at bruge materialer, der var tilgængelige for alle, såsom aviser, fødevarer, køkkenredskaber, affald og alle mulige andre hverdagsting. Det gjaldt også hans brug af sproget som materiale. Køpckes produktion handler først og fremmest om koncepter, det vil sige de idéer og tanker, produktionen byggede på, og som han gerne ville sætte i gang hos betragteren. Hans omgang med sproget tog af samme grund udgangspunkt i det dagligdags, nutidige sprog, som man kendte fra medierne, reklamen og massekulturen som sådan. På den måde ville han helt ned i valget af materialer signalere, at alle i princippet kunne være med, både som afkoder og medskaber af konceptet. Kunstværket som hærværk Ud over at Køpcke deltog flittigt i de fælles FLUXUSfestivaler i begyndelsen af 1960 erne, producerede han en stor mængde værker, ofte med blandinger af tekst og billeder, og ofte koblet sammen i lange serier. 30 Serierne tager udgangspunkt i nogle ret enkle greb eller koncepter, som er lette at aflæse direkte, men som imidlertid også rummer nogle langt mere subtile og komplekse merete sanderhoff _journal 2007.indd 64 12/17/08 9:27:13 AM

10 lag. Køpckes produktion er generelt procesorienteret og konceptuel, men det er ikke alle hans værker, der er lavet i decideret forgængelige materialer. Som eksempel her bruger jeg en collage med mange skrøbelige og forgængelige materialer, dels fordi det kan kaste lys over hans tilgang til værkbegrebet, og dels fordi det kan illustrere den problematik, artiklen diskuterer. 31 Bärbaituunk ainär Arbaitt Otto Olsen (Adaptation of a Work by Otto Olsen, 1969) herefter blot Bärbaituunk er udtalebetegnelsen for bearbejdning af et arbejde af Otto Olsen, sådan som det siges på tysk. [fig. 5] Collagen er altså, som titlen angiver, en bearbejdning af en anden kunstners værk, lavet af Nyhavnsmaleren Otto Olsen ( ). 32 Selv om hans kunstneriske praksis faldt helt uden for Galerie Køpckes øvrige profil, frekventerede han i sine sidste år galleriet og gav Køpcke lov til at bruge en række af hans malerier til videre bearbejdning. Køpckes bearbejdning består i, at han har klæbet og monteret konkrete genstande oven på de ting, Olsen har malet. Det oprindelige maleri, som forestiller et klassisk stilleben med flasker, vaser og frugter på et bord, er blevet forsynet med rigtige flaskeskår, indtørrede citronskræller, en brødskorpe, en tallerken og en gaffel, ølkapsler, en cigaretpakke og meget andet, der driver gæk med kunstmalerens traditionelle stræben efter at få billedet til at ligne virkeligheden. Billedet ikke bare ligner, det er virkelighed. Køpcke har oven i købet tilføjet et barokt udseende fortæppe, der trækkes til side for at afsløre billedets herligheder, der ikke længere, som i den genre han leger med, er et illusionistisk øjenbedrag de er lige så håndgribelige, som de ser ud. Det greb, Køpcke har foretaget, er umiddelbart helt enkelt: Det flade billede har fået en tredimensionel form og er blevet virkelighed i stedet for et billede af virke- (Fig. 5) Arthur Køpcke: Bärbaituunk ainär Arbaitt Otto Olsen, 1969 Mixed media på masonit, 88 x 113 x 9 cm Statens Museum for Kunst, København 65 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 65 12/17/08 9:27:14 AM

11 (Fig. 6) Detalje af fig. 5 med en brødskorpe, der er bemalet med sølvbronze. Køpcke malede ofte forgængelige materialer med sølvbronze, hvorved han etablerede en kontrast mellem et overfladisk skær af noget værdifuldt og holdbart og en flygtig substans. Bemærk limklatten i nederste venstre hjørne. Den viser, at der oprindeligt har været klæbet noget fast, som imidlertid er faldet af og forsvundet. Detail of fig. 5 with a crust of bread painted with silver bronze. Køpcke often painted perishable materials with silver bronze, thereby establishing a contrast between superficial appearance of something valuable and permanent, and a transient substance. Notice the smear of glue in the lower left corner. This shows that something used to be stuck on here but has fallen off and disappeared, however lighed. Som Køpcke skrev i en af sine kunstteoretiske tekster fra 1963, så var intentionen at undgaa videst muligt: illusion, hyggestemning, at undgaa at skabe det bare pynt, eller surrogat ( ) thi som landskabsmaleri absolut ogsaa har haft paedagogisk karakter, saa tvinger kunsten i dag mennesket (til) ikke at lade sig nøje med en second-hand-natur-oplevelse 33 Når Køpcke benytter virkelige genstande, så er det altså for at lægge afstand til kunsten som gengivelse og symbol og lave en kunst, der giver en first-hand-oplevelse af virkeligheden, for nu at tage konsekvensen af hans egen formulering. Samtidig kan Bärbaituunk aflæses som en subtil kommentar til det traditionelle værkbegreb. Ved at tilføje skrot, affald og madrester til Olsens maleri har Køpcke konceptuelt set vandaliseret et ægte kunstværk. Nu er Olsens maleri jo ikke noget mesterværk, men det repræsenterer i denne kontekst den traditionelle værkkategori. Køpcke har bragt det forgængelige og banale ind over et værk og en genre, der sædvanligvis handler om at fastfryse tiden, at bevare øjeblikket og ophøje det til kunst. I skarp kontrast til Willumsen har Køpcke benyttet materialer og teknikker, der knytter stærkt an til begrebet fluxus : Det er flydende, flygtigt og umuligt at fastholde. Som konservator Louise Cone i en konserveringsrapport fra 2007 konstaterer, så rummer værket mange skrøbelige materialer, blandt andet gammelt brød, og et par ting er faldet af eller er simpelthen smuldrede. 34 [fig. 6] Køpckes metode og valg af materialer sender et kraftigt signal om, at han har villet lave en type værk, der ikke hørte til blandt museets relikvier, men derimod underlagde sig den omskiftelige virkeligheds vilkår. Køpckes bearbejdning af Otto Olsens maleri fungerer altså, med muntert glimt i øjet, som en degradering af begreberne kunst og værk, der ligesom den koreanske FLUXUSkunstner Nam June Paiks smadrede flygler har virket som en knytnæve i synet på borgerskabets kulturbegreb og i samme åndedrag en åbning ind til en ny forståelse af, hvad kunst kunne bruges til i samfundet. 35 Køpckes hærværk på Otto Olsens traditionelle maleri kan ses som del af en generel tendens i tiden, der kom til udtryk i FLUXUS vision om at eliminere kunsten, som man kendte den. Som den selvudnævnte FLUXUS-ideolog George Maciunas skrev i 1964: Alle FLUXUS-koncerter-publikationer etc er i bedste fald (om få år) en forbigående overgangsløsning til den tid hvor de skønne kunster bliver fuldstændigt elimineret og kunstnerne finder andet arbejde 36 Køpckes metode, ikke blot i collagerne, men i hans samlede produktion, var en form for samplingteknik, der bestod i at klippe materiale ud af alle mulige sammenhænge og sætte dem sammen i nye kontekster og på uvante måder som at tage en citronskræl op af affaldsposen og klæbe den fast til et kunstværk. 37 [fig. 7] Køpcke signalerede dermed, at nutidens komplekse virkelighed i hans øjne ikke længere kunne beskrives i autonome, afsluttede værker. Om samplingteknikken sagde han selv: Måske har jeg dermed lavet en slags verdensbillede. Tingene er der bare. Hvad enten der er en sammenhæng eller ej. Og hvad enten sammenhængen har betydning eller ej. 38 Bärbaituunk kan ses som et eksempel på, hvordan Køpcke gennem sin praksis reflekterede over værkbegrebet og gjorde op med den klassiske forståelse af værket som en sluttet enhed, en koncentreret udsigelse bygget op omkring ét betydningscentrum. Betragter man et kunstværk som Willumsens En Bjergbestigerske over for Køpckes Bärbaituunk, illustrerer de altså med al ønskelig merete sanderhoff _journal 2007.indd 66 12/17/08 9:27:15 AM

12 tydelighed to vidt forskellige værkbegreber: Værket som et principielt eviggyldigt objekt, tiltænkt museets tidløse ramme, og værket som en flydende og forgængelig form, åben for forandring og nedbrydning og integreret i virkelighedens verden. Flygtighed vs. tidløshed Derfor kan det da også ved første øjekast forekomme paradoksalt, at Bärbaituunk figurerer sammen med En Bjergbestigerske på Statens Museum for Kunsts liste over ENB-værker. Tager man Køpckes kunstneriske bevæggrunde i betragtning, så var det nok det sidste, han havde regnet med - at eftertiden ville besmykke en af hans skrotcollager med titlen kulturarv af enestående national betydning. 39 Som sagt ligner det umiddelbart en total misforståelse af og et overgreb på kunstnerens intention. FLUXUS var netop et oprør mod kunstinstitutionen, der i kunstnernes øjne fjernede kunsten fra virkelighedens kontekst. Helt så enkelt kan man dog ikke stille det op. Ligesom alle de øvrige avantgardebevægelser i løbet af det 20. århundrede var også FLUXUS trods alle forsøg på at modsætte sig det tilbøjelig til at blive til en institution, et nyt kunstbegreb, der på sigt kunne indlemmes i kunsthistorien og musealiseres. Som Jens Jørgen Thorsen lakonisk konstaterer: FLUXUS blev faktisk hurtigt det, den ikke ville være: et museum. 40 Det er en tilbagevendende problematik for det 20. århundredes avantgarder, der har villet yde modstand mod kunstinstitutionen og placere sig uden for dens etablerede rammer. FLUXUS var anarkistisk i sin stræben og søgte at skabe en antikommerciel, procesbaseret, flygtig praksis, der ikke kunne indfanges af institutionen og gøres til værk i museet og vare på kunstmarkedet. 41 Samtidig tilføjer FLUXUS oprør mod kunstinstitutionen et kapitel til fortællingen om den moderne kunsts mønstre af reaktion og modreaktion, som det er nødvendigt at tage med i dokumentationen af det 20. århundredes kunsthistorie. Set i det lys bliver det helt selvfølgeligt, at Køpckes værker findes bevarede side om side med Willumsens inden for rammerne af det danske nationalgalleri. Hans værker udgør, i al deres skrøbelige uhåndterbarhed, værdifulde dokumenter om tresseravantgardens tilgang til kunsten som tradition og institution, og det er derfor trods alle tekniske vanskeligheder nødvendigt at bevare og formidle dem på samme måde som den øvrige fælles kulturarv. Hans arbejde har haft en varig betydning for eftertiden, og såvel hans praksis som hans kunstteoretiske overvejelser og den indflydelse, hans gallerivirksomhed har haft på den danske kunstscene, trækker lange spor helt op til i dag. (Fig. 7) Detalje af fig. 5 med indtørrede citronskræller. Detail of fig. 5 with dried lemon-rind 67 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 67 12/17/08 9:27:16 AM

13 Én ting er imidlertid på papiret at anerkende, hvor vigtigt det er at dokumentere Køpckes liv og værk inden for rammerne af det danske nationalgalleri. En anden ting er rent faktisk at stå med smuldrede brødskorper, mørnet plastik, indtørrede citronskræller og skørt avispapir mellem hænderne og have til opgave at konservere kunstværker, der er i langsom, men sikker opløsning. 42 For selv om museumsloven pålægger de statslige og statsanerkendte museer at bevare kulturarven, så er det ikke altid fysisk muligt at effektuere lovens ord i praksis. Det gælder for alle kunstværker, at de ældes, og konservatorernes opgave er at forhale den proces. 43 Men i nogle tilfælde er værkerne af en sådan beskaffenhed, at det simpelthen er umuligt på sigt at holde dem i live. Især volder den nyere tids kunst problemer, fordi store dele af den er fremstillet i utraditionelle materialer med lav eller uforudsigelig holdbarhed. Hvor konservatorerne er nogenlunde fortrolige med sammensætningen og holdbarheden af materialerne i et oliemaleri som En Bjergbestigerske, så bliver det straks mere kompliceret med kunstværker som Bärbaituunk, der er fremstillet af blandede materialer og noget lim til at holde sammen på det hele. De forskelligartede materialer har varierende holdbarhed og reagerer forskelligt på påvirkning udefra i form af lys, ilt, støv, fugt, tryk etc., og i uheldige tilfælde vil materialerne modarbejde hinanden, fx hvis limens opløsningsmiddel nedbryder den genstand, den skal fastholde. 44 Nye kriterier for bevaring I 1993 gik en flok kuratorer og konservatorer fra Holland sammen om det interdisciplinære forskningsprojekt Conservation of Modern Art, der havde til formål at belyse vanskelighederne med at bevare den nyere tids kunst. Projektet har været med til at sætte fokus på moderne kunst som et særligt konserveringsteknisk felt, der kræver sine helt egne kriterier og metoder for at sikre kunstværkerne en hensigtsmæssig behandling. I 1999 udmundede projektet i et internationalt symposium og en antologi under overskriften Modern Art: Who Cares? Antologien belyser en række fundamentale spørgsmål, som moderne kunst i utraditionelle materialer stiller konservatorerne overfor. I en artikel med den sigende titel Painful decisions beskriver filosoffen Renée van de Vall, hvordan konservatorerne uvægerligt kommer til at stå i uløselige dilemmaer, når de skal beslutte, hvordan de nye kunstformer skal behandles. Forfatteren sammenligner konservatorernes dilemmaer med dem, man møder i de klassiske græske tragedier: Uanset hvilket valg man træffer, vil man stå tilbage med bevidstheden om, at det sker på bekostning af noget andet. Kompromiset må derfor medregnes som en basal faktor i konserveringen af moderne kunst i utraditionelle medier. 45 [fig. 8] Kompromiser er altså nødvendige, når det gælder behandlingen af værktyper som Køpckes Bärbaituunk, hvor det er en konceptuel pointe, at det er udstyret med forgængelige materialer. Det resulterer i et grundlæggende dilemma: Skal museet varetage opgaven med at formidle historien om en kunstner og en bevægelse, der gjorde op med idéen om det bestandige kunstværk? Eller skal det snarere fokusere sin energi på at beskytte værket mod tidens tand og de skadelige omgivelser? Hvis man vælger den første model, vil det umiddelbart være det rigtigste at præsentere Køpckes værk, sådan som det oprindeligt er lavet, uden beskyttende glas og med direkte adgang til interaktion med betragteren. Værket vil da forgå relativt hurtigt, men publikum vil få en værkoplevelse, der ligger tæt på den kunstneriske intention om det åbne, procesorienterede værk, der lægger op til deltagelse. Vælger man den anden model, vil man udstille værket bag glas i en klimastyret montre, som beskytter det mod påvirkninger udefra. Dets levetid vil da kunne forlænges til glæde for kommende generationer af kulturarvsbrugere, men værkoplevelsen vil ligge meget langt fra den oprindelige intention ja, faktisk peger værkets beskaffenhed på, at præsentationen vil være i direkte modstrid med Køpckes idé om en dagligdags kunst integreret i den omskiftelige virkelighed, idet værket så bliver gjort til en tidskapsel fra en svunden tid. Museet kommer altså i dette tilfælde i klemme mellem forpligtelsen til at bevare kulturarven som indhold og som fysisk ting. Det er den sidste model, der normalt praktiseres på museerne. Man kan spørge, om det overhovedet er museets opgave at tage hensyn til kunstnerens intention, når et kunstværk først indgår i en samling? I det øjeblik et værk musealiseres, tages det jo ud af sin oprindelige kontekst og indskrives i den encyklopædiske tradition, som er særegen for et nationalgalleri som Statens Museum for Kunst, og det er et vilkår, der ikke kun gælder FLUXUS-præget kunst, men alle kunstværker. Det mener kunstneren Bjørn Nørgaard, der understreger, at også mere traditionelle værktyper fjernes og fremmedgøres fra den sammenhæng, de er skabt i, når de placeres på et museum. Det bør dog ikke forhindre museerne i at synliggøre, at præsentationen af værkerne ikke stemmer overens med den oprindelige kunstneriske kontekst og intention. 46 merete sanderhoff _journal 2007.indd 68 12/17/08 9:27:17 AM

14 Nørgaard var selv del af den danske tresseravantgarde, og ifølge ham var Køpckes kunstneriske projekt langt mere dobbelttydigt, end den faglige reception af hans arbejde lader vide. Når man tolker Køpckes arbejde som et forsøg på at nedbryde den traditionelle værkkategori ved at producere flygtig og forgængelig kunst, så er det principielt sandt nok det var den udtalte ideologi men en anden og mere konkret faktor må ikke undervurderes, nemlig at Køpcke og de øvrige kunstnere med tilknytning til FLUXUS var ludfattige. Det var en væsentlig årsag til, at de benyttede de forhåndenværende, trashede materialer, som blev deres varemærke. 47 Nørgaard antyder dermed, at banale økonomiske omstændigheder har været medvirkende til at konstruere en mytologi omkring Køpcke og FLUXUS-miljøet som oprørsk avantgarde. Han medgiver dog, at afvisningen af det traditionelle værkbegreb i 1960 erne var en reel kunstnerisk motivation. Dengang var han og mange andre kunstnere i miljøet sikre på, at kategorier som maleri og skulptur helt ville forsvinde. Samtidig udtrykker han, at det er kunstnerens privilegium at sige det ene og gøre det modsatte, også for at unddrage sig en bestemt definition. 48 Her berører han en uhyre væsentlig pointe, for skismaet mellem kunstinstitution og kunstner, sådan som de er konstituerede i moderne tid, er præcis, at institutionen i form af kunsthistorikere, museer etc. forsøger at kortlægge og systematisere det kunsthistoriske materiale, mens kunstnerne i deres praksis hele tiden udvider feltet og udfordrer den institutionelle logik. Det nødvendige kompromis Nørgaards bemærkninger kan fungere som en reminder om, at kunstneriske intentioner kan forandre sig. Kunstnerens intention er derfor ikke i sig selv et holdbart parameter for, hvordan man skal gribe bevaring an. Det toneangivende forskningsprojekt Conservation of Modern Art konkluderer imidlertid, at viden om kunstnerens materialer, teknik, konceptuelle overvejelser og bagtanker bør informere og vejlede bevaringsarbejdet. 49 Ligesom dokumentationen af Willumsens maleteknik kan bekræfte, at den museale behandling og præsentation af hans oeuvre stemmer overens med den kunstneriske intention bag, så bør man også bestræbe sig på, at intentionen bag Køpckes værker, om ikke bekræftes, så i hvert fald synliggøres. Problemet er, at kriterierne for bevaringsarbejdet så at sige defineres af det varige værkbegreb, som Willumsen er eksponent for, mens det flygtige værkbegreb, som mange af Køpckes værker repræsenterer, er på kollisionskurs med disse kriterier. Udfordringen ligger i at koordinere hensynet til kulturarvens fysiske bevaring det at man vil sikre væsentlige værker og genstande, så kommende generationer også kan opleve dem, og hensynet til formidlingen af kulturarvens indhold de fortællinger, som de fysiske genstande bærer på. Hvis man udelukkende tager hensyn til den fysiske kulturarv, så amputerer man det reelt oprørske indhold hos en kunstner som Køpcke. Når konservatorerne kæmper for at bevare de sørgelige rester af brødskorper fra engang i 1960 erne og indkapsler værker, der er tiltænkt en direkte interaktion med omgivelserne, i beskyttende glasmontrer, så griber det uvægerligt ind i oplevelsen og forståelsen af budskabet. For Køpckes vedkommende var det netop budskabet og ikke den fysiske genstand, der var centralt for hans kunstforståelse. Når hans værker tildeles status af Enestående National Betydning, bliver paradokset i håndteringen af den fælles kulturarv derfor tydeligt. En af grundene, til at Køpcke betragtes som uomgængelig i dansk kunsthistorie, er jo netop, at han (Fig. 8) Detalje af fig. 5 med en tallerken, hvor man bl.a. kan se rester af tobak og et stykke plastic. Plast er et af de materialer, som er særligt vanskelige for konservatorerne at bevare, da det reagerer meget kraftigt på omgivelsernes lys, ilt, fugt etc., og derfor forgår hurtigt. Detail of fig. 5 with a plate with shreds of tobacco and a piece of plastic. Plastic is one of the materials that pose special problems of conservation, as it reacts sharply to the light, air and humidity of its surroundings, which means it perishes rapidly 69 merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 69 12/17/08 9:27:18 AM

15 har udfordret forståelsen af, hvad kunst kan være. At denne kvalitet på den ene side ophøjes, i og med at hans arbejde tildeles en særlig kunsthistorisk betydning, og at den samme kvalitet på den anden side underkendes, idet den tilsløres og amputeres i den praktiske håndtering af hans værker, stiller bare problemet på spidsen. 50 Og problemet er voksende, i takt med at kunst- og værkbegrebet udvides, og det bliver mere og mere almindeligt at arbejde i utraditionelle kunstneriske materialer. Derfor er det også helt afgørende at forholde sig til paradokset. Ellers ender man med kun at bevare kunstværket som en tom skal, mens indholdet smides væk og det strider selvsagt imod alle gode og vigtige intentioner med overhovedet at værne om den fælles kulturarv. Det afgørende og svære spørgsmål er: Hvad stiller man helt konkret op over for det paradoks, som museumsloven placerer de statslige og statsanerkendte museer i? En mulighed kan være at overføre kunstværker, der er problematiske at bevare fysisk, til andre medier og således bevare dem som dokumentation. 51 En anden kan være at indgå aftaler med nulevende kunstnere om muligheden for løbende at udskifte forgængelige dele og materialer. 52 En tredje kan være at operere med realistiske tidshorisonter for, hvor længe det giver mening at lappe på et værk, før det må klassificeres som dødt. Den aktuelle konsensus i konservatorfaget er at gribe paradokset an som en vanskelighed, der nødvendigvis må munde ud i et kompromis. Frem for at opstille faste, strengt rationelle retningslinier for håndteringen af værker, fokuseres der i stigende grad på individuelle sager og inddragelse af følelser og intuition, når de svære beslutninger skal træffes. 53 Hvis det kan medføre, at man på museerne forpligter sig til at synliggøre omkostningerne ved den fysiske sikring af kunsten, vil det allerede være et skridt i en positiv retning. Skal man gå længere end det og vurdere, om de nuværende betingelser for bevaring af kulturarven, som museumsloven udstikker, er tidssvarende, kræver det selvsagt langvarige og grundige overvejelser. Men at der eksisterer et paradoks, som ikke på sigt kan fortrænges, hersker der ingen tvivl om. 1 For yderligere information om ENB-kategorien og Kulturministeriets kulturbevaringsplan, se Siden er besøgt 25. september Det skal understreges, at de to kunstnere og deres værker bruges til at illustrere nogle specifikke pointer, der er væsentlige for artiklens diskussion. Artiklen leverer ingen samlet redegørelse for deres virke. 3 J.F. Willumsen ( ). Arthur (Addi) Køpcke ( ). 4 Begrebet Den store Stil er hentet fra Henrik Wivel: Symbolisme og Impressionisme. Ny dansk kunsthistorie, bind 5. Palle Fogtdal, København Kunstnerens egne ord, citeret i Loa Haagen- Pictet: Europæeren J.F. Willumsen: Kunstsyn og selvforståelse ved indgangen til det 20. århundrede, i Peter Nørgaard Larsen (red.): Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri Statens Museum for Kunst, København 2000, s Marvin Altner: Die Kunst der Aufforderung i Marvin Altner (red.): ART IS WORK IS ART. Arthur Köpcke zum 75. Geburtstag. Hamburger Kunsthalle og VG Bild-Kunst, Bonn 2003, s Museumslov ( ), kap. 1, 2. Se A REGL. Siden er besøgt 20. september Troels Filtenborg: J.F. Willumsens maleteknik og arbejdsmetode i Vibeke Petersen (red.): J.F. Willumsens maleteknik. J.F. Willumsens Museum, Frederikssund 1992, s Ibid., Willumsens videnskabelige omgang og grundighed med materialerne var typisk for hans arbejdsmetode og selvopfattelse. Han betragtede det som afgørende at holde sig orienteret om den generelle videnskabelige udvikling i samtiden og, ligesom de renæssancekunstnere han anså som sine forbilleder, at være vidende inden for andre discipliner, som kunne oplyse hans kunstneriske arbejde. Se Haagen Pictet, 2000, s Filtenborg, 1992, s Køpcke beskrives sådan i Anneli Fuchs: Nye fænomener om dansk kunst og kunstliv i Nordiskt 60-tal. Upbrott och konfrontation. Nordisk Konstcentrum 1991, s Jens Jørgen Thorsen: MODERNISME I DANSK MALERKUNST. Forlaget Palle Fogtdal A/S, København 1987, s Set med akademiske briller er Thorsen dybt subjektiv i sine kunsthistoriske perspektiveringer, som derfor tages med et gran salt. Hans bog har imidlertid værdi som historisk dokument og engageret øjenvidneskildring. 13 Ordet FLUXUS betegner netop det flydende eller flygtige, som blev legemliggjort mest konsekvent i FLUXUS happenings, men også kom til udtryk i den udbredte brug af forgængelige materialer i produktionen af collager, assemblager, environments etc. 14 Lars Qvortrup: Det vidende samfund mysteriet om viden, læring og dannelse. Unge Pædagoger, København 2004, s Filtenborg, 1992, s Ibid., s Willumsen havde selv flere elever i lære, og intentionen var, at han som den erfarne og visionære lærerskikkelse kunne vejlede unge kunstnerspirer, ikke kun til at blive dygtige håndværkere, men lige så vel til at blive æstetisk og åndeligt dannede. 17 Ibid., s For en konserveringsteknisk gennemgang af kaseingrunderings sammensætning og virkning, se Troels Filtenborg: J.F. Willumsens maleteknik. Afgangsopgave II del. Konservatorskolen. Det Kongelige Danske Kunstakademi, København 1993, s Dele af afhandlingens resultater figurerer også i Filtenborg, Brev til Edith Willumsen, dateret 1. december Citeret i Filtenborg, 1993, s Ibid., s Filtenborg mener af samme grund, at der må være tale om en erindringsforskydning fra Willumsens side, for analyser af grunderingen i En Bjergbestigerske fra 1912 viser, at den ikke stemmer helt overens med Viberts famøse opskrift, som Willumsen skriver har voldt ham problemer. Troels Filtenborg: Restaureringsrapport, dateret foråret 1995, s Den første version af En Bjergbestigerske fra 1904 er faktisk i en ringere stand end den anden version. Andre hovedværker af Willumsen, der volder bevaringsmæssige vanskeligheder, tæller Sol og Ungdom (1910) på Göteborg Konstmuseum og En Fysiker (1913), som hænger sammen med den første merete sanderhoff _journal 2007.indd 70 12/17/08 9:27:18 AM

16 bjergbestigerske på Hagemanns Kollegium. Se Filtenborg, 1992, s og 56-57, samt Filtenborg, 1995, s I faglitteraturen er der delte meninger om, hvor og hvornår FLUXUS præcis opstod, og om der i det hele taget var tale om en samlet bevægelse. Amerikaneren George Maciunas tillægges ofte rollen som bevægelsens centrale ideolog, men især inden for den danske FLUXUS-reception afviser man, at FLUXUS var et amerikansk fænomen. Se Eric Andersen: Hvad er i Peter Brix Søndergaard (ansv.): [neo]avantgarde. Passepartout skrifter for kunsthistorie nr. 19, Aarhus Universitet 2002, s. 30 og Thorsen, 1987, s Der er ligeledes delte meninger om, hvordan begrebet FLUXUS skrives (med små eller store bogstaver i forskellige konstellationer: Fluxus, fluxus, FLUXUS). Jeg har valgt at benytte Jens Jørgen Thorsens skrivemåde med versaler, fordi det understreger FLUXUS udadvendte energi. 24 Fuchs, 1991, s Citatet er Køpckes eget og stammer fra hans artikel = = den nye virkelighed/ fra Altner, 2003, s Højmodernismens kunstbegreb findes spidsformuleret i Clement Greenbergs kunstteoretiske skrifter fra perioden ca Andersen, 2002, s Elisabeth Delin Hansen og Claes Christensen (red.): Continue! Om Arthur Køpcke. Nikolaj Udstillingsbygning, København Se også Claus Mewes (red.): Art and Politics: Erró, Fahlström, Köpcke, Lebel. PhoenixArt 2003, Phoenix Kulturstiftung, Sammlung Falkenberg / Museum Morsbroich, Leverkusen / Museum der bildenden Künste, Leipzig / Neue Galerie am Landesmuseum, Joanneum, Graz, , s FLUXUS betragtes af samme grund som en radikal videreførelse af den historiske avantgardes udfordring af kunst- og værkbegrebet i begyndelsen af det 20. århundrede. Navnlig dadaisterne, der allerede i 1910 erne og 20 erne lavede forløbere for happenings og environments (Cabaret Voltaire, Merzbau) og totalt afviste enhver autoritet, var en afgørende kilde til FLUXUS praksis. Se Thorsen, 1987, s. 223 og 242. Med hensyn til idealet om en folkelig kunst, så var det netop et ideal. I praksis var det en snæver inderkreds, der deltog i FLUXUS aktiviteter og frekventerede det senere legendariske Galerie Køpcke, og i det omfang man kan tale om en folkelig reaktion på FLUXUS i 60 erne, så bestod den for det meste i forargelse. Se Fuchs 1991, s. 100 og Mikkel Bogh: Geometri og bevægelse. Ny Dansk Kunsthistorie bind 9. Forlaget Palle Fogtdal A/S 1996, s For en nærmere indføring i Køpckes forskellige værkserier, se Altner, 2003, s Jeg leverer ikke en samlet analyse af værket, men uddrager blot en pointe med relevans for artiklens diskussion. 32 Se do?kunstnerid=9822&wsektion=biografi, Weilbachs Kunstnerleksikons artikel om Otto Olsen. Siden er besøgt 17. september Arthur Køpcke: = = den nye virkelighed/ (1963) i Barbara Wien (red.): Arthur Køpcke begreifen erleben. Gesammelte Schriften. Verlag der Buchhandlung Walter König, Köln; Edition Hansjörg Mayer, Stuttgart/London; Wiens Verlag, Berlin 1994, s Louise Cone: Konserveringsrapport, dateret 5. juni Nam June Paik skriver anerkendende om Køpcke: Jeg lærte af min søster / hvordan man åbner et klaver / Addi Køpcke lærte mig / hvordan man lukker et klaver. Thorsen, 1987, s Ibid., Denne samplingteknik understreger atter, at Køpcke og FLUXUS-bevægelsen videreførte den historiske avantgardes praksis. Peter Bürger beskriver i sit skoledannende værk Theorie der Avantgarde avantgardens værkbegreb som ikkeorganisk. I modsætning til det klassiske værkbegreb, hvor alle dele samler sig til en organisk enhed, består det avantgardistiske værk af fremmede elementer, der sidestilles i værket uden hierarki. Peter Bürger: Om avantgarden. Oversat af Eivind Tjønneland fra tysk: Theorie der Avantgarde (1974). Cappelen, Oslo 1998, s Thorsen, 1987, s FLUXUS-kunstneren Henning Christiansen formulerer det sådan, at Køpcke aldrig troede, at han skulle blive rig og berømt af sin kunst. Oplyst ved samtale med Henning Christiansen 29. august Thorsen, 1987, s Mekanismerne bag avantgardens institutionalisering er i sig selv et så omfangsrigt og komplekst emne, at det ikke kan ydes retfærdighed inden for rammerne af denne artikel. 42 Sidst Køpckes værker fra Statens Museum for Kunsts samlinger blev gjort klar til udstilling, var det da også med en erkendelse af, at hvis de skulle udstilles, skulle det ske snarest, for de holder ikke mange år frem. Oplyst af værkstedsleder for Børnenes Museum for Kunst, Michael Hansen, som har lavet udstillingen 2+2=7, hvori indgik fire af Køpckes værker, heriblandt Bärbaituunk. 43 Baseret på en formulering af Jørgen Wadum, bevaringschef på Statens Museum for Kunst, i Karen Margrethe Schelin: Under huden på et mesterværk i Berlingske Tidende, 14. september 2007, 6. sektion, s Thea van Oosten: Here today, gone tomorrow? Problems with plastics in contemporary art i Ijsbrand Hummelen & Dionne Sillé (red.): Modern Art: Who Cares? The Foundation for the Conservation of Modern Art and the Netherlands Institute for Cultural Heritage, Amsterdam 1999, s og Gitte Willumsen: Museer vil bevare plasticgenstande i Ingeniøren, 17. august 2007, 1 sektion, s Renée van de Vall: Painful Decisions: Philosophical Considerations on a Decisionmaking Model i Hummelen & Sillé, 1999, s Oplyst ved samtale med kunstneren 12. september Som ovenfor. Spørgsmålet er, om Køpcke ville have lavet sine ting i bronze og marmor, hvis han havde haft mulighed for det? 48 Som ovenfor. 49 Hummelen & Sillé, 1999, s Problemet blev sat på spidsen på en anden måde, da den daværende direktør for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, i 1994 opsagde en deponeringsaftale om René Blocks omfattende samling af FLUXUS-kunst, bl.a. med henvisning til at det ville blive alt for kostbart at bevare den. I disse år ser man imidlertid en stigende kunstinstitutionel interesse for FLUXUS, på trods af de næsten uoverkommelige besværligheder med at håndtere FLUXUS i en museal kontekst. Se Allis Helleland, Jakob Fibiger Andreasen m.fl. (red.): 13 år med Allis. Statens Museum for Kunst, København 2007, 73 og Andreas Huyssen: Fluxus i kontekst i Søndergaard, 2002, s Sådan lyder Henning Christiansens forslag. Han mener ikke, at Køpckes værker som fysiske genstande skal bevares med alle midler. Det var budskaberne, der var det centrale, og derfor er det efter Christiansens mening dem, der først og fremmest skal tages hensyn til. Oplyst ved samtale med kunstneren 29. august Et aktuelt internationalt forskningsprojekt på Statens Museum for Kunst har til opgave at systematisere indsamlingen af information ved indkøb af nulevende kunstneres værker til samlingen. Dette forskningsprojekt tager bl.a. fat i det påtrængende spørgsmål om, hvorvidt der sker et tab af autenticitet ved udskiftning af originale dele af et kunstværk. Man kan af gode grunde ikke gå direkte til værkets ophav, når det drejer sig om afdøde kunstnere som Willumsen og Køpcke, men man kan komme et stykke ved at indhente oplysninger bl.a. fra personer, der har kendt kunstnerne. 53 Van de Vall kalder den nutidige praksis for en aristotelisk etik, der baserer sig på sammenligninger mellem konkrete cases og intuitiv vurdering frem for abstrakte principper og logisk deduktion. Van de Vall, 1999, s merete sanderhoff 71009_journal 2007.indd 71 12/17/08 9:27:19 AM

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tak for invitationen til at tale her i dag. Det er ikke ofte at jeg har talt om min kunstneriske praksis i et ligestillingsperspektiv. Feminisme har ikke været

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Omkring et billede 2/10: 9/10: 16/10: 23/10: 30/10: 6/11: 13/11: 20/11: 27/11: Maleriet Hotel fra 2004 af Peter Martensen (f.

Omkring et billede 2/10: 9/10: 16/10: 23/10: 30/10: 6/11: 13/11: 20/11: 27/11: Maleriet Hotel fra 2004 af Peter Martensen (f. Omkring et billede Endnu en gang tager vi ud på en historisk billedrejse fra Eckersberg i begyndelsen af 1800-tallet til vores egen samtid med værker af nulevende kunstnere. De 8 billeder er specielt udvalgt,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Living. Blød beton. Bolig Tendens Design Brevkasse. Design: 10 designere fejrer 10 år med Bourgielampen. Side 4

Living. Blød beton. Bolig Tendens Design Brevkasse. Design: 10 designere fejrer 10 år med Bourgielampen. Side 4 Gå på opdagelse på vores nye website www.planet-huse.dk 8008-02 SØNDAG DEN 9. MARTS 2014 Bolig Tendens Design Brevkasse Living Design: 10 designere fejrer 10 år med Bourgielampen. Side 4 Blød beton Det

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK VI ARBEJDER FOR at være på forkant med formidling og produktion af den nyeste samtidskunst at etablere et 3-årigt

Læs mere

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013 Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I Af Tommy Støckel September 2013 Tommy Støckel Forslag til bygningsintegreret kunstværk

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Thors hammer en arkitektonisk gave fra Per Kirkeby

Thors hammer en arkitektonisk gave fra Per Kirkeby Thors hammer en arkitektonisk gave fra Per Kirkeby Tekst og fotografi af kunsthistoriker Maria Stensgård Vesthimmerlands Museums første museumsbygning fra 1935 - i dag hovedindgang I takt med stadig større

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

<Matthías saga digitalis 6.0/> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Læs mere

"Perikles i Athen" En rapport fra et ophold i foråret 2012 hos Det Danske Institut i Athen af Per Bloch Andersen - i denne anledning: alias Perikles

Perikles i Athen En rapport fra et ophold i foråret 2012 hos Det Danske Institut i Athen af Per Bloch Andersen - i denne anledning: alias Perikles "Perikles i Athen" En rapport fra et ophold i foråret 2012 hos Det Danske Institut i Athen af Per Bloch Andersen - i denne anledning: alias Perikles Få dage efter min ankomst skrev jeg i min dagbog: "Det

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere