Maj Infrastruktur og logistik. i Øresundsregionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maj 1999. Infrastruktur og logistik. i Øresundsregionen"

Transkript

1 Maj 1999 Infrastruktur og logistik i Øresundsregionen

2 i INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Rapportens opbygning Infrastrukturudbygning og fysisk planlægning i Øresundsregionen Fysisk planlægning Oversigt over igangværende og planlagte transportinfrastrukturprojekter Kyst-til-kyst anlægget Jernbaneinvesteringer Danske investeringer Svenske investeringer Togbetjening af ruten København - Ystad Investeringer i lokal kollektiv transport Vejinvesteringer Danske investeringer Svenske investeringer Københavns Lufthavn Sturup Lufthavn Ørestad og Brostad Kollektiv trafikbetjening Det integrerede togsystem i Øresundsregionen Billet- og takstsystem Trafikselskabernes foreløbige ideer til prisfastsættelsen for Øresundsrejser Taxilovens regler om grænseoverskridende personbefordring Regler af betydning for grænseoverskridende personbefordring Indgåede aftaler Mulighed for dansk-svensk aftale vedrørende taxikørsel Takster for vejforbindelsen...35

3 ii 6. Mulighederne for at fremme Øresundsregionen som et regionalt center for logistik og distribution m.v., herunder ved kombineret transport Allerede igangværende arbejder/projekter med en Øresundsdimension Erhvervspolitisk indsats Københavns Havn Øresundsregionen som et maritimt udviklingscenter Regulering af vejgodstransport i Danmark og Sverige Kombineret transport Citylogistik Postområdet Takster Informationsteknologi og telekommunikation Infrastruktur og tjenester Priser Perspektiver og barrierer...50 Bilag: 1. Øresundskonsortiet: Notat af 20. april 1999: Overvejelser omkring principper for prissætning ved passage over Øresund...53

4 1 1. Indledning Der er i de senere år planlagt og igangsat et betydeligt antal transportinfrastrukturprojekter, som vil få stor betydning for trafikafviklingen i Hovedstadsområdet. Investeringsomfanget beløber sig til godt 40 mia. kr. Der vil først og fremmest blive tale om en forbedring af forholdene for den kollektive trafik. Hertil kommer, at der også på den svenske side af Øresund i disse år investeres betydelige beløb i transportinfrastrukturen. De samlede investeringer i Øresundsregionen har et omfang og en karakter, som betyder, at når Øresundsforbindelsen åbner i år 2000, vil der være stærkt forbedrede muligheder for transport af personer og varer mellem Danmark og Sverige, hvilket giver mulighed for en øget integration i regionen. Regeringens Økonomiudvalg besluttede i januar 1998 at iværksætte et arbejde, der skulle kortlægge generelle juridiske, tekniske og økonomiske barrierer for en erhvervsmæssig integration inden for Øresundsregionen, herunder hindringer for arbejdskraftens mobilitet i Øresundsregionen. Økonomiudvalget nedsatte i den forbindelse et tværministerielt Øresundsudvalg. Udvalget består af 14 centrale ministerier, som har relevant lovgivning eller regulering, der kan påvirke integrationsprocessen. Der blev i forlængelse heraf nedsat en arbejdsgruppe vedrørende infrastruktur og transport/logistik. Arbejdsgruppens opgave har været at analysere mulighederne for at fremme Øresundsregionen som et regionalt center for logistik og distribution m.v., herunder kombineret transport, ligesom den kollektive trafikbetjening samt takstniveauet for den private person- og godstransport (på Øresundsforbindelsen) skulle belyses. Desuden skulle den fysiske planlægning og infrastrukturudbygning, samt takstog forsyningsaspektet for postvæsen og telekommunikation behandles. Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Kontorchef Jørn Holdt, Trafikministeriet (formand) Kontorchef Morten Dam, Erhvervsministeriet Fuldmægtig Lise Bøgh Hansen, Erhvervsministeriet

5 2 Specialkonsulent Martin Salamon, Forskningsministeriet Fuldmægtig Henrik Grosen Nielsen/Niels Fugmann/Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet Konsulent Thomas Gregersen, Statsministeriet Fuldmægtig Alf Therkildsen, Økonomiministeriet Fuldmægtig Peter Arnborg, Miljø- og Energiministeriet Fuldmægtig Nina Kampmann, Trafikministeriet Fuldmægtig Sine Haldrup Kjeldsen, Trafikministeriet Analysechef Jarn Schauby, Øresundskonsortiet Fuldmægtig Ole Alexander Basthof, Trafikministeriet (sekretær). Arbejdsgruppen har holdt 4 møder Rapportens opbygning I det følgende beskrives først i afsnit 2 igangværende og planlagte projekter m.v. til udbygning af transportinfrastrukturen i primært Københavnsområdet og Malmøområdet. Den faste Øresundsforbindelse har fra starten været planlagt med henblik på, at den skulle bidrage til at styrke den kollektive trafik i Øresundsregionen. På den baggrund beskrives dernæst i afsnit 3 det planlagte integrerede trafiksystem, herunder billet- og takstsystemet for kollektiv transport. I afsnit 4 redegøres for taxilovens regler om grænseoverskridende personbefordring, herunder om muligheden for en dansk-svensk aftale vedrørende taxikørsel. Taksterne for vejforbindelsen er ligeledes af stor betydning for integrationen. Disse takster er endnu ikke fastlagt, hvorfor der i afsnit 5 alene kan gives mere summariske oplysninger om de principper, der forventes lagt til grund for takstfastsættelsen. Øresundsforbindelsen vil åbne op for en række nye muligheder for erhvervsmæssig transport, såvel internt i regionen som i en bredere international sammenhæng. Disse perspektiver og muligheder er nærmere beskrevet i afsnit 6.

6 Endelig behandles i afsnit 7 og 8 forholdene på post-, informationsteknologi-, og telekommunikationsområdet i Øresundsregionen. 3 Det afsluttende afsnit 9 indeholder en sammenfatning af de væsentligste identificerede perspektiver og barrierer for integrationen i Øresundsregionen.

7 4 2. Infrastrukturudbygning og fysisk planlægning i Øresundsregionen 2.1. Fysisk planlægning På dansk side blev der i slutningen af 1998 givet en statslig udmelding til Hovedstadsamternes regionalplanrevision Udmeldingen lægger vægt på, at energiforbruget og CO 2 -udslippet skal reduceres, hvorfor væksten i transportarbejdet skal begrænses ved at bygge tættere byer og ved byomdannelse. Der lægges op til at stramme mulighederne for at inddrage nye arealer til byformål bl.a. for at hindre en byspredning, der gør det vanskeligt at skabe grundlag for øget anvendelse og udbygning af kollektiv trafik. Endvidere lægges der op til en mindre rummelighed i planerne, end det i dag er tilfældet. Det vil i så fald især være arealer, der er ubebyggede, ikke-byggemodnede og med dårlig kollektiv trafikbetjening, der bør søges friholdt for intensivt anvendt byggeri, herunder til erhvervsformål og evt. tilbageført til ikke-byformål (landzone e.l.). Region- og kommuneplanlægningen kan efter planloven understøtte de miljø- og energipolitiske målsætninger om bl.a. reduktion i CO 2 -udslippet ved at bygge bystrukturen op omkring den kollektive trafik. Der kan opnås en betydelig forskydning fra biltrafik til kollektiv trafik (tog, bus) ved at øge anvendelses-tætheden af bebyggelser omkring stationerne og især ved de stationer, der er lettest tilgængelige (trafikknudepunkter) fra hele eller større dele af bysamfundet. Med etableringen af Øresundsforbindelsen vil de byfunktioner, der henvender sig til både Skåne og hovedstadsområdet med fordel kunne placere sig ved stationer med let adgang til Øresundstogene, og i den forbindelse vil Ørestaden på Amager blive yderligere prioriteret som erhvervslokaliseringsmulighed. Tilsvarende vil området i nærheden af Øresundsbroens svenske landfæste - Brostaden - blive en attraktiv lokaliseringsmulighed for mange virksomheder. Der etableres således en ny bydel ved landfæstet. Bydelen forventes at blive hjemsted for arbejdspladser indenfor forskellige erhverv, der især kan udnytte den nye regions fordele.

8 Oversigt over igangværende og planlagte transportinfrastrukturprojekter Åbningen af Øresundsforbindelsen stiller nye krav til planlægningen af den trafikale infrastruktur. På en lang række områder er der iværksat initiativer for at skabe så gode rammebetingelser som muligt for den nye Øresundsregion. Etableringen af et miljøtilpasset kollektivt trafiksystem i regionen er en vigtig forudsætning for, at visionen om en samlet Øresundsregion kan realiseres. I Hovedstadsområdet er der i de senere år planlagt og igangsat et stort antal trafikprojekter, som vil få stor trafikal betydning for Hovedstadsområdet. En betydelig del af anlæggene kan direkte eller indirekte få betydning for integrationen i Øresundsregionen. Som fællestræk for de nye trafikanlæg kan nævnes, at der ved planlægningen af de nye trafikanlæg i Hovedstadsområdet er lagt særlig vægt på at skabe bedre forudsætninger for den kollektive trafiks markedsmuligheder. Således vedrører hovedparten af investeringerne i Hovedstadsområdet kollektiv trafik med henblik på at skabe gode kollektive rejsemuligheder. I forslag til Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet tilkendegives på lignende vis, at der er behov for en samlet trafikplan for hovedstadsområdet. Endelig har regeringen i forhandlingsresultatet om Københavns Kommunes økonomi 1999 tilkendegivet, at man vil tage initiativ til at nedsætte et udvalg under Trafikministeriet med deltagelse af de amtskommunale parter i hovedstadsregionen og Miljø- og Energiministeriet, der skal analysere såvel det private som det kollektive trafikbehov. Udvalgsarbejdet pågår og forventes foreløbigt afsluttet med udgangen af Det vil i udvalgsarbejdet blive overvejet nærmere, om udvalgsarbejdet bør have en mere permanent karakter. En oversigt over større nye, igangværende og planlagte investeringsprojekter i Hovedstadsområdet er givet i tabel 1. Det skal nævnes, at også lufttrafikken vil få stærkt forbedrede muligheder i de kommende år. Således planlægges Københavns Lufthavn udbygget for godt 7 mia. kr. over den kommende 10-års periode.

9 Tabel 1. Større nye, igangværende og planlagte investeringsprojekter i Hovedstadsområdet, mia. kr. i de enkelte projektårs priser. For Øresundsforbindelsen i priser, for Ørestadsselskabets projekter i 1996-priser. 6 Banetrafik Vejtrafik Bane- & vejtrafik Øresundsforbindelsen Kyst-til-kyst anlægget (2000) 17,2 landanlæg, motorvej (1997) 1,2 Kastrupbanen (1998) 5,0 Metroen 1 1. etape, Nørreport - Amager (Lergravsparken og Ørestaden) (2001) 2a. etape, Nørreport - Frederiksberg (2002) 1,3 2b. etape Frederiksberg-Vanløse (2002) 0,3 3. etape, Østamager (endnu ikke vedtaget igangsat) 0,6 Jernbaner 120 nye S-togssæt. 8 sæt er ibrugtaget, de resterende 112 anskaffes i perioden ( ) 27 Øresundstogsæt. DSB har heraf indgået kontrakt om levering af 17 Øresundstogsæt, der indsættes på strækningen Helsingør- Malmø, og altså også indebærer nyt delvist materiel til Kystbanen (2000) 13 Øresundsgodslokomotiver (2000) 0,5 Kapacitetsforbedringer på strækningen København-Ringsted 0,2 Udbygning af Frederikssundsbanen (2002) 0,76 Veje Ørestaden (Center Boulevard og Ørestads Boulevard m.v.) 0,5 Udvidelse af Helsingørmotorvejen (1997) 0,27 Reetablering af Dybbølsbroen over baneterrænet syd for Københavns Hovedbanegård (1996) 4,1 8,2 1,3 0,05 Forlængelse af Hillerødmotorvejen (den statslige del) (1997) 0,04 1 Grundet forsinkelser på projektet er der afsat en budgetreserve på 1,3 mia. kr. TOTAL ca. 41 mia. kr. Også på svensk side investeres der i disse år meget betydelige beløb for at understøtte integrationen i Øresundsregionen. På samme måde som i Hovedstadsområdet underbygger en meget betydelig del af disse investeringer målsætningen om at styrke den kollektive transport. De svenske landanlæg har et budget på 1,9 mia. svenske kr. Budgettet for den Ydre Ringvej er ligeledes ca. 1,9 mia. svenske kr. Derudover har Citytunnelen inkl. shunten til Ystad et budget på 5 mia. svenske kr. Udvidelsen med dobbeltspor mellem Lund-Helsingborg har et budget på 2,4 mia. svenske kr. og Hallandsåspro-

10 jektet, som er en del af Vestkystbanen har et budget på 2,9 mia. svenske kr. Sidstnævnte projekt er dog indtil videre stillet i bero Kyst-til-kyst anlægget Aftalen om etablering af en fast forbindelse blev indgået af de to landes regeringer i marts I år 2000 færdiggøres et trafikanlæg bestående af en firespors motorvej og en dobbeltsporet jernbaneforbindelse mellem København og Malmø. Kyst-tilkyst anlægget kan deles op i fire hovedafsnit: En halvø på den danske kyst, en tunnel på ca. 4 km, en ø på ca. 4 km midt i Øresund, samt en bro på ca. 7,8 km, bestående af en højbro og to tilslutningsbroer, jf. figur 1. Budgettet er 14,750 mia. kr. i 1990-priser. Projektet finansieres ved låntagning, og de optagne byggelån betales tilbage gennem afgifter for benyttelse af forbindelsen. Øresundskonsortiet har frem til udgangen af 1998 hjemtaget lån for i alt 13,3 mia. kr. Med en forventet trafik på køretøjer pr. døgn i år 2000 vil gælden med de nuværende forudsætninger om takster m.v. være betalt tilbage på ca. 27 år. Det skal ses i lyset af, at Øresundsforbindelsen bygges, så den kan holde i mindst 100 år. Tunnelen: Øresundsforbindelsens tunnel krydser Drogden mellem den kunstige halvø ved Kastrup og den kunstige ø syd for Saltholm. Den bygges som en sænketunnel, der rummer en dobbeltsporet motorvej og en enkeltsporet jernbane i hver retning, samt en servicetunnel. Højbroen: Kontrakten på broerne omfatter bygning af en højbro over Flintrännan, samt to tilslutningsbroer fra henholdsvis den kunstige ø og det svenske landfæste ved Lernacken. Højbroen er en skråstagsbro på m, med et frit spænd på 490 m over Flintrännan. Den vestlige tilslutningsbro er m lang med 22 brofag, og den østlige tilslutningsbro er m lang med 27 brofag. Gennemsejlingshøjden under højbroen bliver 57 meter. Afgravning og opfyldning: Kontrakten på afgravning og opfyldning omfatter bygning af en 4 km lang og 1,3 km 2 stor ø syd for Saltholm (kaldet Peberholm) og en 430 m bred og 0,9 km 2 stor halvø ved Kastrup, samt udgravning til sænketunnelen i Drogden. Desuden omfatter kontrakten de kompenserende afgravninger, som er nødvendige af miljømæssige årsager.

11 Figur 1. Illustration af den kommende faste forbindelse over Øresund. 8 Kilde: Øresundskonsortiet. Miljøet: De danske og svenske myndigheder har fastlagt, at de samlede afgravningsmængder ved etableringen af Øresundsforbindelsen ikke må overstige ca. 7,5 mio. m 3, og at spildet i gennemsnit skal begrænses til 5 pct. af den afgravede mængde. Gravearbejdet skal tage hensyn til de mere følsomme perioder, f.eks. vækstsæsonen for ålegræs, sildenes vandringer gennem Øresund og fuglenes fødesøgning på lavt vand ved Saltholm. Desuden må bygningen af Øresundsforbindelsen ikke påvirke miljøet i Østersøen; den såkaldte nulløsning. Det vil sige, at Øresundsforbindelsen ikke må ændre vandgennemstrømningen i Øresund og dermed tilførslen af salt- og iltrigt vand til Østersøen. Myndighedernes halvårlige statusrapport om miljøet - udsendt i marts viser, at gravearbejdet indtil nu er sket uden nævneværdig påvirkning af miljøet. Det er myndighedernes overordnede indtryk, at anlægsarbejderne forløber inden for miljøkravene. Spildprocenten har fra starten og frem til udgangen af 2. halvår 1998 været 4,1 pct Jernbaneinvesteringer

12 Danske investeringer 9 Som led i de danske landanlæg til Øresundsforbindelsen er der bygget 12 km elektrificeret jernbane fra Københavns Hovedbanegård over Amager med stationer i Københavns Lufthavn, Kastrup, Tårnby og Ørestaden. Endvidere er der bygget 4 km elektrificeret jernbane mellem Vigerslev og Kalvebod, der bl.a. skal føre internationale godstog uden om Københavns Hovedbanegård og regionaltog direkte mellem Roskilde og Kastrup Lufthavn. Anlæggene åbnede den 27. september 1998 og vil blive tilkoblet kyst-til-kyst forbindelsen ved åbningen i år Fra stationen Københavns Lufthavn Kastrup har togpassagererne direkte adgang til lufthavnen. Denne station forventes at blive blandt de 5 passagermæssigt største stationer i Danmark betjent af både internationale, nationale og regionale tog samt muligvis Metroen. Når den faste forbindelse over Øresund åbner i år 2000, vil der blive etableret hurtige regionale togforbindelser mellem Danmark og Sverige. DSB og SJ har indgået kontrakt om levering af i alt 27 elektriske togsæt til brug herfor. Der er tale om togsæt, der teknisk indrettes til at kunne køre med både dansk og svensk strømstyrke og sikkerhedssystem. DSB indkøber 17 af de 27 togsæt til en samlet anskaffelsespris på 1,3 mia. kr. De resterende 10 togsæt købes af SJ. De nye Øresundstog vil blive indsat på strækningen mellem Helsingør - Malmø - Helsingborg. Således vil 2 ud af 3 regionaltog pr. time på Kystbanen blive betjent med Øresundsmateriel, hvorved regionaltogstrafikken på Kystbanen vil opnå et kvalitetsløft. Til brug for godstrafik over Øresund har DSB bestilt 13 elektriske tostrømslokomotiver (EG-lokomotiver). Ligesom Øresundstogsættene er EG-lokomotiverne indrettet til brug på såvel det danske som det svenske skinnenet, ligesom EG-lokomotiverne er forberedt til kørsel i Tyskland. Anskaffelsesprisen for de 13 godslokomotiver er 479 mio. kr.

13 10 Den nuværende godstrafik over Øresund er bl.a. begrænset af to forhold. For det første sætter sporlængden på jernbanegodsfærgerne en begrænsning på antallet af overførte vogne pr. færge til ca. 40 vogne a 20 meter i alt 800 meter vogne. For det andet begrænser de nuværende elektriske lokomotiver litra EA godstogets vægt til ca tons. EA-lokomotiverne kan kun køre på dansk kørestrøm. Der findes i øjeblikket ikke lokomotiver, som kan køre både i Sverige og Danmark. De to lande har både forskellige strømsystemer og togsikkerhedssystemer. Kapacitetsmæssigt optager et godstog en kanal i køreplanen uafhængig af størrelsen. Landanlæggene på Sjælland er - eller planlægges tillige forbedret. F.eks. skal godstogene via shunten ved Valby efter Øresundsforbindelsens åbning ikke føres gennem København. Ved åbningen af Øresundsforbindelsen vil toglængden i princippet ikke være begrænset. Hertil kommer, at de nye tosystemslokomotiver litra EG, som kan fremføre tog på ca tons, kan køre på strømforsyningen både i Sverige, Danmark og Tyskland, og er eller kan udstyres med alle tre landes togsikkerhedssystemer. Første lokomotiv vil være driftsklar til Øresundsforbindelsens åbning. Effekten af Øresundsforbindelsens åbning ventes at blive en forøgelse af antallet af godsvogne i transit på ca. 25 pct. som følge af at konkurrencedygtigheden for transitgodstrafikken ventes at blive øget. Der spares væsentlige omkostninger til færgetransport og rangering, og samtidig halveres transporttiden mellem Skåne og Hamborg fra 14 til 7 timer. Desuden vil der være en miljømæssig forbedring i kraft af at godstog ikke længere skal igennem det københavnske byområde. Med Øresundsforbindelsen opnås en ubrudt skinneforbindelse mellem Sverige og Tyskland gennem Danmark. Den kvalitetsforbedring for godstransporten, som ligger heri, ventes at give anledning til en markant vækst i godstransporten på bane gennem Danmark. Den øgede trafikstrøm giver et større potentiale for danske godsforbindelser til og fra udlandet til gavn for erhvervslivet i såvel Øresundsregionen som resten af Danmark.

14 11 Strækningen København-Ringsted er af central betydning i det danske jernbanenet. En meget stor del af togtrafikken benytter strækningen helt eller delvis. Specielt udgør de kun to spor mellem København og Høje Tåstrup en flaskehals, som forventes at medføre stadig større problemer i lyset af den vækst i trafikken, som forventes efter Storebælts- og Øresundsforbindelsens åbning. Dog vil eventuelle pladskapacitetsproblemer kunne afhjælpes med ændret materialeanvendelse. Trafikministeriet har i medfør af projekteringsloven for opgradering af banestrækningen København-Ringsted fra maj 1997 foretaget undersøgelser af forskellige alternative linieføringer. Der er på denne baggrund foretaget et fravalg af linieføringer. Der arbejdes herefter videre indefor rammerne af den såkaldte udbygningsløsning. Der vil i forbindelse med de kommende rammeaftaleforhandlinger blive foretaget en overordnet prioritering af investeringer på jernbaneområdet, hvor opgradering af banestrækningen København-Ringsted vil indgå sammen med andre projekter. I dette arbejde er man nu kommet frem til en fase, hvor man har fravalgt nogle løsningsforslag med henblik på en udbygningsløsning, der indebærer et anlæg af banen langs den eksisterende banestrækning. Desuden undersøges en variant syd om Valby. Udbygning af kapaciteten giver for det første mulighed for at forbedre den samlede regionale trafikbetjening på Sjælland. Det bliver for det andet muligt at reducere rejsetiden i landsdelstrafikken og dermed få det fulde udbytte af Storebæltsforbindelsen. Godstransporten over lange afstande udgør det tredje udviklingspotentiale. Det forventes, at der kan fremsættes en egentlig anlægslov for projektet tidligst primo år Svenske investeringer De svenske landanlæg består på jernbanesiden af en ny dobbeltsporet jernbane, som får forbindelse til det eksisterende jernbanesystem i Malmø, der samtidig forbedres. Den nye jernbane følger motorvejens linieføring fra Øresundsforbindelsen syd for Malmø frem til den eksisterende jernbane mellem Malmø C og Trelleborg/Ystad

15 12 (Kontinentalbanen). Den eksisterende jernbane udbygges og forbedres på strækningen ind mod Malmø fra såvel nord som syd med henblik på at øge kapaciteten og samtidig mindske støjvirkningerne fra jernbanetrafikken. Den svenske Rigsdag har i 1997 besluttet at forbedre forudsætningerne for den kollektive trafik på skinner i Skåne/Øresundsregionen gennem at medvirke til finansieringen af en ny jernbaneforbindelse gennem og under Malmø by - Citytunnelen. Den nye jernbane udformes alene for trafik med persontog og forbindes med Malmø Centralstation i nord og med Øresundsforbindelsen og Trelleborg/Ystadbanen i syd. Ved Malmø C bygges en ny nedsænket stationsdel. Jernbanen fortsætter derefter i tunnel under Malmø med en ny station med central beliggenhed ved Malmøs offentlige sygehus og en station ca. 6 km syd for Malmø. Opførelsesperioden er beregnet til 7 år. Det betyder, at Citytunnelen ikke kommer til at være færdig ved Øresundsforbindelsens åbning, men først 4-5 år senere. Citytunnelprojektet omfatter investeringer på 4,950 mia. svenske kr. Udover selve landanlæggene knyttet til Øresundsforbindelsen sker der i disse år betydelig udbygning af jernbanenettet i Sverige. I Øresundsregionen drejer det sig først og fremmest om udbygning af eksisterende bane mellem fra Lund til Helsingborg til dobbeltspor, der indgår som led i en omfattende udbygning af Vestkystbanen, der forbinder Malmø med Lund. Södra Stambanan er udbygget i dobbeltspor hele vejen fra Malmø til Stockholm. Banen er indenfor de seneste år tilpasset til hurtigtog. Mere end halvdelen af strækningen tillader en hastighed på 200 km/h og giver en rejsetid på fire timer fra Stockholm til Malmø. Hertil kommer en udbygning og modernisering af Malmø godsbanegård, der forventes færdiggjort inden Øresundsforbindelsens åbning. Västkustbanan består af 40 pct. dobbeltspor. På nuværende tidspunkt bliver der udbygget med dobbeltspor fra Lund til Kävlinge og et nyt dobbeltspor på en ny strækning mellem Kävlinge og Helsingborg. Banen vil mellem Malmø og Gøteborg blive trafikeret af Øresundstog fra Helsingør og København, samt af regional-, fjern-, og godstog. Totalbeløbet for de to projekter er 2,380 mia. svenske kr. Hallandsåsprojektet, der består af et nyt dobbeltspor i tunnel under Hallandsåsen syd om Båstad (- og som er en del af Vestkystbanen -) er blevet forsinket på grund

16 13 af svære jordforhold samt byggetekniske problemer. På nuværende tidspunkt er anlægsarbejdet indstillet. Der er ikke truffet nogen beslutning om projektets videreførsel. Der sker desuden kapacitetsudvidelse og opgradering af banestrækningen fra Malmø mod Hässleholm med henblik på at muliggøre et større antal tog og kørsel med højere hastigheder, bl.a. fjerntog fra Stockholm. Banen fra Malmø til Ystad er indenfor de senere år elektrificeret. Banen forventes at blive trafikeret med svenske tog såvel som danske Intercitytog Togbetjening af ruten København-Ystad Når den faste forbindelse over Øresund tages i brug i år 2000, vil rejsetiden til Ystad og dermed Bornholm reduceres. I dag tager turen mellem Rønne og København via Ystad godt 5 timer med bus eller bil, mens turen med færgen mellem København og Rønne tager 6½-7 timer. Når den faste forbindelse over Øresund tages i brug i år 2000, vil rejsetiden til Bornholm via Ystad blive reduceret med ca. 50 minutter. Efter udsendelse af rapporten Analyse af den fremtidige trafikbetjening af Bornholm i december 1997 har DSB i samarbejde med Bornholmstrafikken, SJ, Malmöhus Trafik og Ystad Kommune konstateret, at der teknisk vil kunne etableres et sammenhængende hurtigt og attraktivt trafiksystem mellem Bornholm og det øvrige Danmark. Under forudsætning af anskaffelse af en hurtigfærge, togmateriel og forbedring af infrastrukturen i Sverige, har DSB vurderet rejsetiden København - Rønne til under tre timer. Tilslutningen til trafiksystemet i det øvrige Danmark kan etableres ved, at dele af det danske Inter-city togsystem fortsætter fra København til Ystad. Rejsetiden mellem København og Rønne vil under forudsætning af, at en hurtigfærge indsættes på ruten blive nedsat til ca. 2½ time, og kørslen vil i givet fald blive udført med Inter-city tog.

17 14 Det skal bemærkes, at togbetjeningen mellem København-Ystad ikke vil være fuldstændig effektiv før år , hvor Ystadsshunten som en del af Citytunnelprojektet senest forventes at være etableret. Indtil da skal Inter-city togene fra Danmark lave en vending på Kontinentalbanen ved Fosieby for at komme til Ystad. DSB har truffet principbeslutning om at etablere et togsystem København - Ystad i forbindelse med færgetrafik til Bornholm så hurtigt som muligt efter ibrugtagningen af Øresundsforbindelsen. DSB skitserer en eventuel kørsel med 3-6 daglige afgange i hver retning afhængig af efterspørgsel. Inter-city togene forventes kun at stoppe i Kastrup, eventuelt med et eller to yderligere stop i Sverige. Realiseringen forudsætter imidlertid opfyldelsen af en række forudsætninger, hvorom der forhandles i øjeblikket. Blandt forudsætningerne er spørgsmålet om anskaffelse af rullende materiel. Det kan i den forbindelse nævnes, at det i øjeblikket vurderes, at f.eks. togmateriel af typerne IC3 og IR4 forventeligt først vil kunne leveres to år efter, at en beslutning om anskaffelse er truffet. Det overvejes derfor om strækningen muligvis kan betjenes med lejet materiel. Egentlige overslag over de økonomiske forhold ved rutens etablering foreligger derfor ikke i øjeblikket. DSB forventer, at en eventuel Inter-city togforbindelse efter en kort indkøringstid vil kunne befordre passagerer pr. år. En del af denne passagermængde vil komme fra andre transportformer, herunder vil en væsentlig del af passagermængden blive overflyttet fra København-Rønne færgen Investeringer i lokal kollektiv transport Ørestadsselskabet anlægger i disse år Københavns ny Metro. Den første etape af metroen - fra Nørreport til Ørestaden samt til Amagercenteret og Lergravsparken planlægges at kunne åbnes i år Den anden etape fra Nørreport til Frederiksberg og fra Frederiksberg til Vanløse og den tredje etape langs Østamager forventes sat i drift henholdsvis i år 2002 og På nuværende tidspunkt er der truffet beslutning om at etablere 1. og 2. etape af metroen, mens der endnu ikke er truffet beslutning om at udføre 3. etape.

18 15 Metroen bliver et meget højfrekvent og særdeles hurtigt system med afgangsintervaller mellem togene ned til 1½ minut. Rejsetiden mellem Frederiksberg og Nørreport bliver på kun 4 minutter og på 3 minutter mellem Nørreport og Christianshavn. Prognoser for trafikken peger på, at mio. passagerer pr. år vil benytte metroen, når den og Ørestaden er fuldt udbygget. Endvidere vil der gennem indkøb af nyt materiel til S-banen blive skabt en væsentlig forbedring af den kollektive trafik. Der er truffet beslutning om indkøb af 120 nye S-togssæt, der har plads til op til 30 pct. flere passager, kører hurtigere og belaster miljøet væsentligt mindre end de eksisterende S-tog. 8 togsæt er allerede leveret og taget i brug. De resterende 112 sæt vil blive leveret i perioden frem til S-togsbanen vil endvidere blive styrket gennem kapacitetsudbygning af infrastrukturen, idet der er truffet beslutning om at etablere dobbeltspor mellem Ballerup og Frederikssund. Udbygningen giver grundlag for 10 minutters drift på strækningen, og togtrafikkens konkurrenceevne over for biltransporten vil dermed blive forøget. For at styrke den københavnske nærbanetrafik etableres en ringbane på den tidligere godsbanering på strækningen Hellerup - Sjælør. Der er afsat 900 mio. kr. i årene frem til 2006 til anlæg af den nye bane. Banen forudsættes betjent med S- tog i 5-minuttres drift fra Hellerup til Sjælør, og der anlægges nye stationer ved Flintholm, KB-hallen, Ålholm, Harrestrup, Vigerslev og Grønttorvet. Det vil blive afklaret om banen vil få endestation ved Sjælør eller ved en ny station, Ny Ellebjerg. Endvidere pågår der et antal undersøgelses- og udviklingsprojekter i samarbejde mellem staten, HT og Københavns Kommune m.fl. Blandt de større projekter kan nævnes det såkaldte basisnetprojekt, hvor forskellige muligheder for etablering af et højklasset kollektiv transportnet af bus-, tog og metroforbindelser til supplering af det eksisterende kollektive trafiknet undersøges. Det er målet med projektet, at gøre det muligt for den kollektive trafik at bidrage yderligere til begrænsning af biltrafikken i byområderne.

19 16 I efteråret 1998 er der igangsat flere nye planlægnings- og analysearbejder med fokus på den kollektive trafik. Det overordnede mål for disse arbejder er at styrke den kollektive trafik bl.a. ved at overveje hensigtsmæssige organisationsformer og den kollektive trafiks rolle bl.a. i Hovedstadsområdet og i landområder. I den forbindelse vil der blive gennemført en analyse af såvel det private som det kollektive trafikbehov i Hovedstadsområdet, der skal danne baggrund for udarbejdelse af en trafik- og miljøhandlingsplan for Hovedstadsområdet. Dette arbejde ventes afslutte med udgangen af På svensk side er den væsentligste investering i lokal kollektiv transport anlægget af Citytunnelen i Malmø, jf. afsnit Vejinvesteringer Danske investeringer Motorvejsforbindelsen fra København over Amager til Lufthavnen, der blev åbnet for trafik i september 1997, udgør det første element i landanlæggene i forbindelse med den faste forbindelse over Øresund. Motorvejen, der er 9 kilometer lang, reducerer rejsetiden fra Sjælland til Lufthavnen med ca. 10 minutter og aflaster lokalvejene på Amager for gennemkørende trafik. De foreløbige tal for trafikomfanget siden motorvejen er åbnet, viser et trafikomfang på ca biler i døgnet. Der er endvidere gennemført en kapacitetsudvidelse fra 4 spor til 6 spor på Amagermotorvejen fra Gl. Køge Landevej til den nye Øresundsmotorvej. Sideløbende med den store udbygning af vejinfrastrukturen tæt ved Øresundsforbindelsen er der igangsat en vis forbedring af vejinfrastrukturen i Hovedstadsområdet. Helsingørmotorvejen er udvidet fra 4 spor til 6 spor på strækningen fra Øverødvej til Jægersborg. Endvidere er Hillerødmotorvejen forlænget fra Hillerød til Helsinge som en motortrafikvej. Forlængelsen af motorvejen, der blev åbnet for trafik i efteråret 1997, er finansieret af Frederiksborg Amt og staten i fællesskab.

20 17 Herudover er der truffet beslutning om anlæg af 1. etape af Tværvejen i Høje Tåstrup. Tværvejen vil blive færdiggjort i På længere sigt kan en udbygning af motorringvejen muligvis komme på tale. Disse investeringer vil medvirke til, at vejnettet i Hovedstadsområdet bedre vil kunne imødekomme en fremtidig stigning i vejtrafikken, som blandt andet integrationen i Øresundsregionen forventes at give anledning til. For tiden undersøger Trafikministeriet i samarbejde med Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Miljøministeriet, Københavns Havn, Forsvarets Bygningstjeneste og Vejdirektoratet forskellige muligheder for at etablere en østlig havnetunnel i København med tilhørende tilslutningsveje. Formålet er især at aflaste Indre by for gennemkørende trafik. I forbindelse hermed har Købehavns Kommune fremlagt en redegørelse for en tilhørende trafikal fredeliggørelse af Indre by. Undersøgelserne skal endvidere klarlægge muligheder samt fordele og ulemper ved at skabe en overordnet vejforbindelse øst om København med forbindelse til motorvejsnettet. Herved kan der bl.a. skaffes bedre vejforbindelser til overordnede vejnet til og fra Københavns Havn. Undersøgelserne indeholder både tekniske, trafikale, miljømæssige og økonomiske vurderinger. Der ses på en tunnelforbindelse mellem Søndre Frihavn Refshaleøen for vejtrafik og cykelgang både som en sænketunnel og en boret tunnel. Tunnelen kan tilsluttes det eksisterende lokale vejnet eller forbindes med overordnede bygader/-veje til motorvejsnettet i nord og syd. De tilsluttende overordnede vejanlæg, der indgår i undersøgelserne, er på Sjællandssiden en forbindelse til Lyngbyvejen enten via Borgervænget eller via Ryvangs Allé og over Kasernearealerne ved Svanemøllen. På Amagersiden ses der både på mulige forbindelser på det østlige og på det vestlige Amager. I trafikundersøgelserne vil det ud over de trafikale effekter af forskellige linieføringer også blive forsøgt vurderet, hvad eventuel brugerbetaling i tunnelen vil betyde for trafikkens brug af tunnelen.

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009.

Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009. Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009. Indledning. Dette notat er udarbejdet på foranledning af en

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg om jernbanestrategien 30. oktober 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013 Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND INDLEDNING 3 Indledning Mobilitet: Udfordringer og muligheder De seks nordsjællandske kommuner Frederikssund, Halsnæs,

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber

Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber 25 10 2010 Sag nr. 10/1141 Dokumentnr. 40414/10 Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber Revision af Lov om Trafikselskaber Transportministeren har igangsat en evaluering af lovgivningen

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 27. februar 2017 2017-943 Høringsnotat vedr. forslag om halvtimesdrift på Svendborgbanen 1. Baggrund

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere