Udvikling BT BRYDER MED BRYSTER

Transkript

1 Ida HUMØRET FYLDER 60 ÅR s.9 Interview med DJHs førstedame Udvikling BT BRYDER MED BRYSTER s.7 Næsten som ugebladene Fokus JEPPESENS SKARPE TUNGE s.18 Mere end bare en bagside Foto Brian Berg BERØMTHED Oluf Jørgensen er mediebranchens vagtund. Han er den, som selv de mest hardore journalister ringer til, når de har noget i klemme. Han holder øje med myndighederne, kæmper for ytringsfriheden og beskytter privatlivets fred Portræt s Tekst Jesper Ernst Henriksen FRAFALD Studerende dropper DJH DJH kan ikke længere bryste sig af en høj gennemførselsprocent. Nyeste tal viser, at over en fjerdedel af dine medstuderende ikke gennemfører. I 2004 droppede 27 procent af de studerende på journalistuddannelsen ud. Det er næsten tre gange så mange som tidligere. De sidste fem år har det gennemsnitlige frafald ligget på omkring 10 procent. Rektor Kim Minke mener dog ikke, at de 27 procents frafald er helt så katastrofalt, som det ser ud. Der er nogle elever, der har holdt en pause og først gennemfører senere. Vi forventer, at gennemførslen stabiliserer sig omkring de 80 procent. Der er lavet flere undersøgelser, blandt dem der dropper ud. De viser, at flere mænd end kvinder dropper ud, flere ældre end unge, mens personer med en høj studentereksamenskarakter har bedre chance for at gennemføre end gennemsnittet. Der er ingen sammenhæng mellem karakteren til optagelsesprøven og frafaldet. Der findes ingen klare konklusioner på, hvad frafaldet skyldes. Vi ved ikke, om det skyldes faglig svaghed. Vi mener jo ikke, at vores faglige krav er for høje, udtaler Kim Minke. Dårligere undervisning Den såkaldte taxameterordning giver DJH kroner for at uddanne en elev. Derudover får skolen kroner i et fast årligt grundbeløb. Det gav i alt 33 millioner kroner til den ordinære uddannelse i Et tal der kunne have været tre millioner kroner højere, hvis ikke frafaldet var steget. De tre millioner ville ifølge Kim Minke lune godt i kassen. Hvis vi havde tre millioner ekstra, ville vi kunne lave flere lærer/studerende samtaler, bedre vejledning i forbindelse med opgaver, færre elever i klasserne, bedre studiemiljø med flere af de populære forløb, eller vi kunne sløjfe noget auditorie-undervisning til fordel for mere klasseundervisning, udtaler han og uddyber: Hvis vi havde disse ting, mener jeg, vi ville have mindre frafald. Kim Minke erkender, at sammenhængen mellem ringere undervisning og højere frafald synes som en ond cirkel for DJH. Udviklingen skal vendes Kim Minke har sat tre ting i gang, der måske kan vende udviklingen. For det første indkaldes en del af ansøgerne i år til en samtale. Det skal give os et bedre billede af, hvor engagerede folk er, og om deres forestillinger om journalistik er rigtige, forklarer han. For det andet vil der blive lavet flere undersøgelser, blandt dem der dropper ud. Vi mangler krystalklare grunde til, hvorfor folk dropper ud, fortæller Kim Minke. Som det sidste overvejer skolen en tutorordning, hvor en elev, der er i fare for at droppe ud, får fast vejledning og coaching af en lærer. Der er dog ingen konkrete planer om at føre den ud i livet. Men det er på ingen måde sikkert, at løsningen ligger i en af de tre modeller. Vi kunne jo udelukkende optage unge kvinder med en god studentereksamen, udtaler Kim Minke med et smil og fortsætter: Men hvis der er nogen, der har et bedre forslag, er de velkomne. jesper@mail.djh.dk Illustreret Bunker april årgang nr. 3

2 2 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2005 INDENFOR N 2 Short story 3 Leder Praktikansøgere lader bøssen 4 Kompendier til salg Kapsejlads 5 Ulovligt bijobberi DJH følger ikke med strømmen 6 Kantine-Ida fylder år 7 Teamspirit en støves af INDHOLD Short Story - historien i billedet Hver måned fortæller en fotograf historien i billedet. Skal dit billede vises frem, så send det samt en kort tekst til brasen@mail.djh.dk eller mien@mail.djh.dk FOKUS: Branchens bagside 8 Depressionen breder sig Kvindelige jounalister lever livet farligt 9 Dødstrusler 10 Den 4. statsmagt må gerne bryde loven (Ur)tidens stress 11 Michael Jeppesen, Sublim Journalist Nicky Bonne & Joachim Ladefoged 14 Det magtfulde job UDENFOR 15 Europas pressetjeneste # 1 16 Portræt: Oluf Jørgensen 18 Praktikant: At følge sin drøm og fortryde det FORBRUGER R R 21 Gratis undervisningt til sprogspassere Hang the DJ Kalender Tekst & foto Maria Fonfara Georgien, december Mikhail og hans 11 køer er netop kommet ned fra bjergene til nyheden om, at der lige har været revolution i hans land. Præsidenten Edouard Shevardnadze er blevet væltet ved en fredelig revolution i Tbilisis gader. Måneden efter billedet er taget, overtager den 37-årige Mikhail Saakashvili præsidentposten. fonfara@mail.djh.dk DEBAT 22 Roger Buch, hvad laver du her? Fredagsbaren forringer uddannelsen Forlanger vi for meget? 23 Klumme: Det er ikke så cool at være journalist alligevel Mere kvalitet, tak Røg i røret Rettelse I artiklen Journaliststuderende er vægtløse på side 8 i martsnummeret skrev vi fejlagtigt, at DJH s studienævn arbejder på at harmonisere 1.års opgaverne på DJH og SDU. Dette passer ifølge studieleder Lars Bjerg ikke. Vi beklager. redaktion@mail.djh.dk illustreret bunker danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n ib@mail.djh.dk mobil redaktionen dorte stenbæk (ansv.) karen clement martin thimes langballe ole hall dortes@mail.djh.dk karenc@mail.djh.dk lang@mail.djh.dk olehalll@mail.djh.dk kasserer morten perregaard annoncer dorte stenbæk billedredaktører mie schärfe kristian brasen bagsiden mads zacho morten szygenda mortenp@mail.djh.dk dortes@mail.djh.dk mien@mail.djh.dk brasen@mail.djh.dk bagsiden@mail.djh.dk illustrationer katrine damkjær stud.århus-ansvarlig anders lai katrin@mail.djh.dk anderslj@mail.djh.dk oplag 1800 eksemplarer 9 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse tryk avistryk nord udgivelse 7. april årgang nr oplag næste udgave idéudvikling i lokale 204 d. 12. april kl illustreret bunker udkommer næste gang d. 12. maj. deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er den 2. maj.

3 ILLUSTRERET BUNKER APRIL INDENFOR N LEDER Tekst Ole Hall PANIKREKORD Bagsiden ved DJH Praktikansøgere lader bøssen Hvis man lytter til snakken på gangene, så kunne vi fylde en hel avis med ulemperne ved at gå på DJH. For korte deadlines, kildeproblemer, lange arbejdsdage- og nætter og de mange omkostninger ved telefonopkald og togture rundt i landet, når vi skal lave interview. Men brok skal have sin berettigelse og har den det? Måske, men det kunne være et interessant eksperiment at vende brok til et kæmpestort tak! Tak DJH, fordi du ruster os til den branche, vi skal ud i! Her kommer lidt hjælp til at opklare mysteriet omkring de hårde vilkår på DJH: Efter endt uddannelse vil der ikke bare være deadlines, der vil være flere deadlines. Der vil være lange arbejdsdage og overarbejde. Du kan ikke selv vælge, om du vil arbejde i weekenden eller om natten, for arbejde til journalister hænger ikke på træerne, så du skal være glad for overhovedet at få et job. Omkostningerne ved transport til og fra interview skal du nok ikke bekymre dig om. Men så er der omkostningerne ved et stresset arbejdsmiljø, det faktum, at du aldrig har tid til at se din kæreste og det store ansvar, der hviler på dine skuldre, når du finder ud af, at det du laver, rent faktisk kan have stor betydning for andre menneskers liv. Synes du stadig, at det er forfærdeligt at gå på DJH? Lige nu har vi tid til at drikke øl og gå i byen. Vi har tid til at spise middag med vores venner. Vi har pause flere gange om dagen, og vi er sikre på, at vores SU tikker ind hver måned. Det hænder da også, at en enkelt DJH-studerende i et svagt øjeblik, kan komme til at slippe en positiv kommentar om en lærer ud mellem sidebenene. Og hvis man hører rigtig godt efter, så anes der en svag summen af det her er verdens fedeste uddannelse. Men vi har ikke alle sammen Supermand-hørelse, så de positive udbrud går let tabt. Så stop den evindelige højlydte ordflådsdiarre af brok. Det bliver kun værre ude i den virkelige verden. Som journaliststuderende bliver vi opdraget til at være kritiske. Vi øver os i at opfange de mindste fejl og mangler i systemet, for derefter at gøre opmærksom på dem, så de kan blive rettet. Vi har aldrig rigtig fri og skal konstant være på mærkerne. Men prøv. Gør et forsøg. Lad denne vane blive i klasselokalet og brug pausen til at øve dig i begejstring. En disciplin, der ikke er så udbredt blandt de studerende her i betonen. Og når alt kommer til alt, er du så ikke ret glad for at være her? Der bliver rift om pladserne, når godt 300 ansøgere i april stiller skarpt på deres drømmeplads. Aldrig før har der været så mange på praktikjagt Jubelråb og triste miner kommer til at fylde endnu mere i år, når medier og praktiksøgere inviteres til panikdag den 27. april på Journalisthøjskolen. Antallet af praktikansøgere når op på omkring 300 denne gang. Det er 20 ansøgere flere end sidste år og dermed ny rekord. Udover cirka 200 journaliststuderende fra DJH kommer der omkring 100 journalistspirer fra uddannelserne i Odense og Roskilde. De skal alle konkurrere om de samme pladser. Praktikvejleder Pia Færing spår, at der i alt bliver 250 pladser at gå efter. Den skarpe læser har nu iagttaget, at regnestykket ikke går op. Skulle alle pladser blive besat på dagen, vil der stå godt 50 studerende tilbage med en uvis fremtid. Ifølge Pia Færing går det dog næppe sådan. Hun mener, der kan ske meget, inden det endelige regnskab gøres op. Reduceret felt Hun spår, at feltet op til panikdagen helt automatisk skrumper ind. Hendes bud går på, at der er cirka 20 af de 300, som står på papiret, der i realiteten ikke er studieaktive og falder fra. Derudover er der 5-10 stykker, der tager til udlandet, fem der bliver gravide (eller allerede er det, men bare ikke har meddelt det) og sidst men ikke mindst nedbringes tallet også med 5-10 stykker, når semestrene får forlænget deres nuværende praktikaftaler og dermed undgår endnu en panikdag. Hermed er der chancer for, at antallet af praktikansøgere når ned i nærheden af 250. Ifølge Pia Færing skal man heller ikke glemme, at der sandsynligvis vil komme 5-10 ekstra pladser til den anden opsamlende praktikrunde. Ingen garantiordning Færing uddeler dog ingen garantier for, at der bliver pladser til alle. Men jeg har endnu aldrig prøvet, at studerende ikke har fået en praktikplads, hvis de var parat til at tage, hvad de kunne få, lyder det fra hende. Det store spørgsmål er så bare, hvad de studerende stiller sig tilfredse med. Berlingske Tidende disker næppe op med 80 praktikpladser. Ikke desto mindre er det omkring det antal ansøgere Berlingeren plejer at få. Om det er prestigen, kæresten der gerne vil til København, eller om det bare er, fordi det lyder fedt i fredagsbaren, ved jeg ikke, reflekterer Pia Færing. Hun forstår ikke ensretning blandt de mange studerende. En ting er sikkert. Rent uddannelsesmæssigt kan det ligeså godt betale sig at lægge ansøgningen hos et af de knapt så søgte steder, pointerer hun. DJH ernes hjemmebanefordel Selvom DJH erne stiller op til praktikkampen i trygge betongrå omgivelser, mener Pia Færing ikke, at det giver dem hjemmebanefordel. Nervøse RUC er og SDU er har ligeså gode muligheder. Hvis man ikke kan finde rundt på vores kvadratmeter på skolen, så kan man nok heller ikke finde rundt i det danske landskab, lyder det skarpt fra praktikvejlederen. Og der er måske noget om, at DJH erne ikke rigtigt får noget ud af hjemmebanen. Sidste forår var det SDU erne, der forholdsmæssigt løb med flest pladser i første runde. DJH erne fik dog indhentet det forsømte i anden omgang. Pia Færing mener dog, at uanset om der står SDU, RUC eller DJH i nakken på de studerende, så er chancerne akkurat lige store. Praktikansøgerne er ligeglade, og mange af dem aner ikke, hvor de studerende kommer fra. Det ser de først, når kontrakten er skrevet under. ANSØGNINGER olehall@mail.djh.dk Praktikansøgningerne skal afl everes senest den 18. april. De bliver udleveret til medierne onsdag morgen den 27. april. De studerende har ret til at søge maksimalt fem pladser. Erfaringen viser, at op mod en tredjedel afl everer færre end fem ansøgninger. ib@mail.djh.dk Tekst Martin Thimes Langballe BARSPORT Scor på barens nye bord Synet af det slidte fodboldbord i barens fjerneste afkrog er snart fortid. Inden længe får fredagsbaren nemlig et helt nyt fodboldbord - til rigtige connaisseurs»vi har valgt at leje et fodboldbord hos fodboldborde.dk, da det ene bord er i elendig stand. Vi har ikke råd til at købe et bord, så i stedet lejer vi et,«fortæller Martin Hansen, chef for fredagsudflugtsmålet i kælderen. Tidligere har det været aldeles gratis at vride håndledene af led på begge borde, men det ny bord bliver et betalingsbord. Så er der et bord til de, som gerne vil spille for sjov, og et prof-bord til alle nørderne. Det kommer, ifølge Martin Hansen, til at koste fem kroner at spille på det nye bord, og han lover, at bordet kommer til at stå helt og aldeles i vatter.»hvis der bliver bøvl med hullerne i gulvet dernede, kan vi jo bare smide en avis under benene. Så skulle det ordne sig.«det nye bordfodboldbord skulle gerne blive installeret bagerst i kælderen inden for den nærmeste fremtid, men Fredagsbaren ved endnu ikke, hvornår bordet kommer op. lang@mail.djh.dk

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR APRIL 2005 Tekst Christel Damsbo Madsen KOMPENDIER Få styr på EU Jens Peter Bonde har skrevet en læsevenlig udgave af EU-forfatningen, Få styr på EU. Informationen har ikke flere at udlevere, men du kan rekvirere en på telefonnr Både porto og bog er betalt. Kompendier til salg Foredrag med øl På grund af undervisning er foredraget med Cavling-vinderne Jeppe Facius (Ekstra Bladet) og Miki Mistrati (Bastard Film), blevet rykket. Foredraget vil nu foregå fredag den 8. april kl. 14. De to journalister vil fortælle om processen omkring Dan Lynge sagen. Da det er fredag eftermiddag, understreger skolegruppeformand, Sara Schlüter, at det selvfølgelig er i orden at tage en øl med. karenc@mail.djh.dk KaJ-forkvinde vil i hovedbestyrelse Didde Elnif, der er formand for KaJ, stiller til journalistforbundets delegeretmøde op til forbundets hovedbestyrelse. Delegeretmødet afvikles på Hotel Nyborg Strand den 19. og 20. april. anderslj@mail.djh.dk Radioavisens røde lejesvende CJFE har analyseret radiostationernes dækning af valgkampen op til 8. februar, og konklusionen var klar: Målt i antal omtaler har Radioavisen på ingen måde favoriseret oppositionen, tværtimod blev regeringen og støttepartier omtalt flere gange. Måler man det derimod på at være offensiv eller defensiv, er Radioavisens behandling af regeringsblokken og oppositionen ikke er helt så entydig. Mens et parti som Venstre indtager den defensive rolle dobbelt så ofte som den offensive rolle, så er Socialdemokraterne oftere offensive end defensive i DR s nyheder. Læs mere om undersøgelsen på dortes@mail.djh.dk Kun få t-shirts tilbage Du kan stadig nå at sikre dig en DJH t-shirt i Informationen. Designet er et tidsløst miks af sort stof og hvidt tryk. Ønsker du at gå sommeren i møde i dette unikke stykke tøj, så koster trøjen kun 98 kroner og fås i størrelserne S-XL. Køb den før din coacher. anderslj@mail.djh.dk Kom i åben modus DJH s stolthed fodboldklubben FC Åben Modus søger gode ben. Tør du lægge krop til serie-6, så skynd dig at melde dig ind i klubben. Træningen er allerede startet. Hvis interesseret, så send en mail til hoerbye@mail.djh.dk olehall@mail.djh.dk Tjen penge til optagelsesprøven Bygningsservice har sædvanen tro brug for to studentermedhjælpere i forbindelse med optagelsesprøven. Arbejdet består i opstilling af borde og stole fredag den 6. maj i tidsrummet til ca oprydning efter optagelsesprøven søndag den 8. maj i tidsrummet ca Interesserede med god fysik kan henvende sig i bygningsservice og søge om jobbet. karenc@mail.djh.dk Gang på gang skal de studerende på DJH finde penge frem til et kompendium, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse Research, interview, samfundsfag. Listen over forløb, der indebærer køb af et eller flere kompendier, er lang. Det er de enkelte undervisere, der har ansvaret for indholdet af kompendierne, men fastsættelse af prisen foregår i Informationen. Underviseren samler al materialet og afleverer det i Informationen. Så bliver papirerne afhentet af kopieringsfirmaet Damgaard- Jensen A/S, som afleverer de færdige kompendier til os. Og vi fastsætter så prisen for det enkelte kompendium, fortæller Hanne Bertelsen fra Informationen. Hun fortæller også, at prisen ikke altid rammer et præcist tal og derfor bliver rundet op eller ned til nærmeste 5 er eller 10 er. Bliver prisen for eksempel 28,75 kroner, runder vi op til 30 kroner men det går også den anden vej. Skolen skal jo ikke tjene penge på kompendierne, men omvendt skal de studerende dække udgifterne, forklarer Tekst Dorte Stenbæk Måske har du hørt om det. Næsten studerende samlet omkring en sø i starten af maj hvert år. Spektakulære entreer, fantasifulde fartøjer og noget, der ligner direkte hane fra Ceres. I år må DJH også være med til festen. Fredagsbaren har modtaget invitation til at stille med et hold til Kapsejladsen, der bliver arrangeret af medicinernes festforening, Umbilicus. To 1. sem. studerende står for at sammensætte DJH s vinderhold, der skal bestå af 5 personer, heraf mindst en pige. Hanne Bertelsen kroner for en aftale med Copydan Informationen bruger en kostpris til at beregne, hvad et kompendium skal koste. Kostprisen er afhængig af flere faktorer: Prisen for kopiering, antal sider, om der bliver kopieret på en eller begge sider af papiret, omslag/hæftning og sidst kopieringsafgift. På 400-gangen sidder Karl Christensen. Han er leder af økonomiafdelingen på DJH, og han fortæller, at DJH har en aftale om kopiering med Copydan. En aftale, der koster DJH et årligt á conto beløb på omkring kroner, men som giver skolen ret til at kopiere litteratur til de studerende. Print selv er ikke billigere En løsning på prisproblemet kan være at lægge kompendierne på nettet, men netop aftalen med Kom og sejl om kap I år er DJH inviteret med til elefanter, katapult-corollaer og avanceret ølstafet i Universitetsparken Kampen om det gyldne bækken Hele festen starter ved middagstid, hvor barerne ved søen åbner. Den egentlige konkurrence starter kl. 14, hvor holdene skal præsenteres. Og det er her, elefanterne, brandbilerne og den ombyggede Toyota kommer ind i billedet (ja, sidste år havde ingeniørerne forvandlet en Corolla til en katapult, der kunne skyde deres båd i søen ) Entreen er nemlig vigtig og yderst prestigegivende hvis den bliver gjort på den rigtige måde. Når alle holdene samt dagens konferencier er præsenteret, skal der sejles. En ad gangen krydser man søen i den medbragte båd, udfører den klassiske ølstafetdisciplin; bunden op samt ti omdrejninger, hvorefter man sejler tilbage og sender næste af sted. Copydan gør, at det ikke nødvendigvis vil blive billigere for de studerende. At lægge materialet til kompendierne på nettet ændrer ikke på Copydan-aftalen. Kopieringsafgiften slipper de studerende ikke udenom på den måde, siger Karl Christensen. Han erkender, at de studerende ikke skal betale for at få hæftet papirerne i et omslag, hvis de kan læse dem på nettet. Men vil de studerende så alligevel have materialet på print, er det ikke nødvendigvis billigere, at de selv skal printe, siger Karl Christensen. cdm@mail.djh.dk SALGSTAL I 2004 solgte Informationen kompendier for kr. Heraf for kr til 1.delen og kr til 2. delen. ØLSEJLADS Der sejles i fire indledende heat med efterfølgende finale. Vinderne får overrakt Det Gyldne Bækken, medicinernes modsvar til vores traditionsrige Phustage til fest Her slutter dagen ikke. Medicinerne kan det med at arrangere fester, og om aftenen er Die Herren og Jørgen De Mylius inviteret til at spille op til dans i Turbinehallerne. Jacob Breining, formand for Umbillicus, regner med omkring 1500 deltagere - og glæder sig til også at få DJH ere med. Vi vil gerne have jer med, for vi synes jo, at I er spændende, siger han. dortes@mail.djh.dk ER DU TOSSET MED ØL, GUMMI OG TUSINDVIS AF MENNESKER? Vi søger frivillige til at blamere sig offentligt foran flere tusinde mennesker i Uni-Parken. Du skal være ekshibitionist, dårlig taber og skal desuden kunne tyre en øl på 1/10 sekund. DJH er nemlig blevet inviteret til at deltage i det berømte og berygtede gummibådsræs på uni-søen onsdag d. 4. maj. Vi skal bruge drenge og piger, der kan levere en god gang underholdning kombineret med en lille smule ølstafet. Og så skal vi klædes ud! Lyder dette som noget for dig, så kontakt: Kåre Welinder, welinder@mail.djh.dk eller Sigurd Bæk Jensen, sigurd@mail.djh.dk DJH NEEDS YOU. DENNE KONKURRENCE SKAL SGU VINDES Kærlig hilsen Kåre og Sigurd, 1. sem. Vil du se mere, tjek

5 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER APRIL Tekst Christel Damsbo Madsen STUDIEJOB Studerendes ulovlige bijobberi kan presse lønnnen Danmarks Journalistforbund har regler for, hvad en journalist studerende må udføre af journalistisk relevant arbejde. Overholdes reglerne ikke, kan den studerende se frem til store bøder Kompendier, bøger, transport og telefonregninger. Der er mange udgifter forbundet med at læse til journalist. For nogles vedkommende dækker SU en udgifterne, men andre studerende vil gerne tjene penge ved siden af i form af et fast studiejob gerne med journalistisk relevans. Men det er ikke uden videre i tråd med de regler for bijobberi, som Dansk Journalistforbund har udarbejdet. Grund pillen i reglerne er nemlig, at det er forbudt for DJ s medlemmer at have bijob, der tager beskæftigelsen fra arbejdsløse kolleger. Studerende kan presse lønnen En af de væsentligste grunde til at DJ har lavet regler for, hvad studerende må udføre af arbejde under studietiden, er den høje arbejdsløshed i branchen, fortæller Hans Jørgen Dybro, faglig konsulent i DJ. Samtidig har reglerne det formål at holde prisen på journalistisk arbejde oppe. Freelancere, studerende, arbejdsløse og fastansatte. Alle har glæde af, at reglerne bliver overholdt, for så presser vi ikke lønnen i bund, forklarer Hans Jørgen Dybro. Ifølge reglerne er det lovligt at sælge eksempelvis skoleopgaver, hvis en række punkter bliver opfyldt. Men ofte er punktet om aflønning det sværeste for studerende at overholde. Hans Jørgen Dybro er godt klar over, at det er fristende for studerende at sælge deres vellykkede skoleopgaver til et medie for en pris, der ifølge overenskomsten er for lav, men som giver den studerende lidt penge og en byline i eksempelvis et dagblad. Men på den måde vænner vi arbejds giverne på mediearbejdspladserne til at betale lave priser for journalistisk arbejde. Og på længere sigt forringer det muligheden for at få en god løn som færdiguddannet journalist, forklarer Hans Jørgen Dybro. Op til den enkeltes selvjustits Hvis den studerende ikke ved, hvad der er den rigtige pris for en journalistisk opgave, er det en god idé at kigge i den lønstatistik, DJ udarbejder hvert år. Ud fra lønstatistik ken kan man finde en timeløn for de fastansatte på det enkelte medie og det beløb skal være udgangspunkt for den betaling, den studerende tager for sit produkt. Hans Jørgen Dybro erkender, at der ikke som sådan er nogen, der kontrollerer, om de studerende overholder reglerne. Den største kontrol er egentlig den enkeltes selvjustits, påpeger han. Der er dog mulighed for at blive straffet i form af bøde, hvis det bliver opdaget, at de studerende ikke overholder reglerne. Risiko for store bøder Det er tillidsrepræsentanten på den enkelte arbejdsplads, der skal holde øje med, om der sker brud på reglerne. Hvis tillidsrepræsentanten vurderer, at der er tale om ulovligt bijobberi, skal han først forsøge at løse problemet med arbejdsgiveren. Lykkes det ikke, skal han gå til den studerende og bede vedkommende om at stoppe arbejdet. Bliver den studerende alligevel ved med at udføre arbejdet, kan tillidsrepræsentanten inddrage Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse i sagen. Hovedbestyrelsen har mulighed for at idømme den studerende en bøde på mindst kroner. Vi kan ikke på samme måde idømme de forskellige medier bøder, da de ikke som sådan er underlagt DJs regler, forklarer Hans Jørgen Dybro og understreger, at studerende altid kan ringe til DJs faglige afdeling, hvis de er i tvivl, om deres arbejde er lovligt eller ej. Læs mere på: og i folderen Job i studietiden med måde, der kan hentes på Du kan også ringe til DJ s faglige afdeling på cdm@mail.djh.dk BIJOB-REGLERNE Tillidsrepræsentant på arbejdspladsen skal vide, hvilket arbejde du udfører og vedkommende ved, hvad du kan forlange i løn. Er der ikke en tillidsrepræsentant på det pågældende medie, skal du kontakte DJs faglige afdeling. Som studerende må du ikke være en del af et fast vagtskema, medmindre der ikke fi ndes kvalifi ceret arbejdskraft i journalistforbundets Vikartanken og det ved tillidsrepræsentanten, om der gør. Du skal have det samme i løn som de uddannede på arbejdspladsen. Det vil sige en overenskomstmæssig løn. Bijobreglerne gælder også for freelanceopgaver. Sælger du artikler eller produktioner som studerende, skal du have det samme som en uddannet freelancer ville få for en tilsvarende opgave. Tekst Søren Søgaard Foto Kristian Brasen ELEKTRICITET DJH følger ikke med strømmen Man kan kigge langt efter stikkontakter på DJH s opholdsarealer, hvis man skal have ladet sin bærbare computer op. Rektor Kim Minke vil forsøge at finde en løsning Det er en god idé at have en bærbar computer med et batteri, der kan holde meget længe. I hvert fald hvis man går på Journalisthøjskolen og har tænkt sig at arbejde med artikler og research på skolen. For der kan være kamp om de få stik, der er i kantinen, på biblioteket og i Frøberts Auditorium. Når vi ikke længere bruger skrivemaskiner, men bærbare computere, så skal man jo også have adgang til strøm. Så det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er flere stikkontakter. Der er alt for få. Ordene kommer fra Trille Skøtt- Jensen fra 2. semester, og den holdning er hun ikke ene om at have. Illustreret Bunker har talt med flere studerende, der udtrykker utilfredshed over antallet af stikkontakter på skolens opholdsarealer. I Frøberts Auditorium er det ikke til at komme til en stikkontakt, hvis man sidder på de bagerste rækker. På biblioteket skal man være heldig, hvis man når at sikre sig en af de få stikkontakter, der er. Her er der nemlig ikke engang én stikkontakt til hvert arbejdsbord. Og de få stikkontakter, der er i kantinen, er stort set alle uden jordstik. Det betyder, at mange bærbare computere ikke kan benytte kontakten. Vil se på løsning Rektor Kim Minke begrunder de få stikkontakter med skolens alder. Problemet skyldes først og fremmest, at skolen er fra Behovet for flere stikkontakter er opstået, eftersom der er blevet flere studerende med bærbare computere, siger Kim Minke, der vil forsøge at imødekomme ønsket om flere stikkontakter. Jeg vil begynde at undersøge, hvad vi kan gøre ved det, og så vil jeg prøve at kortlægge en løsning. Kim Sørensen fra Bygningsservice er dog ikke begejstret for tanken om flere stikkontakter i kantinen. Det er en misforståelse, at man skal sidde og arbejde i kantinen. Der er trukket mange ledninger hen over gulvet, og jeg tør ikke tænke på den dag, en studerende falder over én af dem, siger han og pointerer, at det vil være svært at få trukket nye kabler til nye stikkontakter gennem betonen. Han henviser i stedet de studerende til de mange tomme klasselokaler, hvor der netop er blevet installeret flere stikkontakter. bejs@mail.djh.dk KØ-KULTUR Der er kø-dannelse ved stikkontakterne på DJH

6 6 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2005 Tekst Mads Zacho Teglskov Foto Brian Berg ET SKARPT HJØRNE Bare find på en løgnehistorie og skriv det Den 11. april fylder Kantine-Ida 60. En begivenhed, hun fejrer med en ganske normal arbejdsdag. Hun vil helst slippe for store fester og overdreven opmærksomhed og foretrækker, at man skriver en sød løgnehistorie om hende i stedet for at blive interviewet Alene det at få lov at interviewe Ida er en enestående begivenhed. Hun kan stå en hel dag og snakke med studerende og skolens ansatte om schukuladebuller og små og store begivenheder. Men hun har ikke lyst til at blive offer for et decideret interview. Det virker bare forkert ikke at markere Idas fødselsdag, når hun altid er så frisk og glad, når vi har brug for det. Men Ida står fast: Jeg har ikke tænkt mig at fejre det, for jeg gider ikke holde fest. Dengang jeg fyldte 30, var jeg med nogle veninder en tur til Østrig. Ellers har jeg ikke fejret nogen af mine runde fødselsdage. Jeg synes jo, at hver dag er en fest, og det er faktisk fornøjeligt nok bare at komme herop til jer, siger Ida og bliver afbrudt af Kantine-Lars, der sidder ved siden af: Husk at skrive om dengang, Ida blev bodypaintet nede på Store Torv i festugen! Det siger mig ikke en jävla skida, det journalistik Ida har arbejdet i kantinen på DJH siden november 1992, og i hjemmet i Stautrup følger hun som regel med i alle de daglige nyhedsudsendelser og aviser. Og når Ida hver dag brillerer med sin opremsning af navne på de mennesker, hun fodrer på DJH, er det nærliggende at tro, at hun efterhånden er på fornavn med hele mediebranchen. Altså, jeg lægger mærke til ansigterne på skærmen, men jeg er faktisk ikke så god til at huske navne. Men hvis jeg ser en, jeg kan huske, så siger jeg da: Neeej, det er en af mine gamle elever! Men ligefrem at blive journalist selv, det gider Ida ikke. Det siger mig ikke en jävla skida det journalistik! Lars råber gennem lokalet: Har Ida fortalt om dengang, da hun tissede i vandet over kanten på en båd til det dér Silkeborg Riverboat Jazzfestival? 60 ÅR Hello my dear. Den satans efterløn 60 år er ingen alder. Men selvom Ida er glad for sit arbejde, sine kolleger og alle os andre, så gider hun ikke mere, når hun om to år kan gå på førtidspension. Hun taler stille og roligt lavmælt om det, men Lars vil ikke høre tale om det. Du har lovet, at vi skal arbejde sammen, til du bliver 65, påstår han. Og alene tanken om en DJHkantine uden Ida er skræmmende. Hvem skal holde studerende og undervisere oven vande, når udredende artikler og selvoptagede partskilder gør vrøvl? Hvem skal levere underholdningen, når man researcher på en historie om byggesjusk eller zoneterapi? Så husk Idas fødselsdag den 11. april. I mellemtiden kan du jo bruge et af Idas skønhedstips præsenteret af Lars: Ida smører ansigtet ind i mayonnaise om fredagen og lader det stå til lørdag. Så slipper hun for rynker! zacho@mail.djh.dk Deltag i panikken! Onsdag den 27. april er der panikdag på DJH. Dagen hvor praktikansøgere parres med medier. Illustreret Bunkers Panikredaktion følger begivenheden fra tætteste hold og skriver minut-til-minut nyheder om dagens opture, nedture og alt det andet. Går du på 1. eller 2. semester og vil du være med til en sjov, adrenalinpumpende dag, så skynd dig at melde dig. Du skal kunne hjælpe fra tidlig morgen til omkring middag. Vi hører gerne fra dig, hvad enten du tager billeder, skriver eller layouter. Mail til olehall@mail.djh.dk

7 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2005 Tekst Allan Christensen Foto Anders Kristensen ÅBEN MODUS 7 Teamspirit en støves af FC Åben Modus er i fuld gang med forberedelserne til den nye sæson. Illustreret Bunker fulgte DJH s eget serie 6 hold på træningsbanen Foråret er kommet. Der er skyfri himmel, let vind og termometeret har sneget sig op på ni grader i skyggen. Alt i alt perfekte forhold for en ambitiøs fodboldklub i opstartsfasen til en ny sæson. Hvis man altså ser bort fra de manglende mål og det bakkede landskab, som skyldes, at træningsbanen i dag slet ikke er en fodboldbane. Derimod er det en græsplæne i Uni-Parken. Banerne i Århus Kommune må nemlig ikke tages i brug før turneringsstart. Inde på den knoldede græsplæne løber 16 par fodboldstøvler og et par hvide gummisko rundt. FC Åben Modus er klar til kamp. Efter en kort opvarmning bestående af fem minutters løb, lidt småspil og en del snak om hverdagen på skolen, er spillet i gang. To selvmål i første halvleg Tempoet er ja måske ikke højt men i hvert fald til stede, og der deles flittigt ud af hælafleveringer, brysttæmninger og glidende tacklinger. Et rungende NEEEJ, da en stor chance bliver brændt, får fodgængere og cyklister til at dreje hovedet og kigge en ekstra gang. Synderen styrter til jorden og tager sig til hovedet. I den indlagte pause, efter en times spil, bliver der tid til en enkelt kommentar fra en 2. semester studerende, som langt fra er tilfreds med sin egen indsats. Med to selvmål har han sin del af ansvaret for, at det sorte hold i øjeblikket er bagud 2-4. Det går sgu ikke så godt. Jeg ved ikke helt, hvad der sker derinde, men jeg synes, jeg står meget alene nede i forsvaret, fortæller spilleren, der ønsker at være anonym af hensyn til sit omdømme på skolen. Inden han løber ud på banen til anden halvleg, understreger han, at det nok skal blive bedre. Klicheerne står i kø Og det bliver rent faktisk bedre. I hvert fald undgår han selvmål resten af kampen. Bedst som fotografen pointerer, at tempoet vist er dalet efter pausen, bliver klokken 17.30, og træningen er slut. Mens de drikker en tår vand, snakker spillerne om dagens indsats. Og klicheerne står i kø, når fejlafleveringerne skal bortforklares. Det var fanme også en dårlig bane. Jeg fik solen i øjnene. Jeg har sgu også lidt ondt i lysken. Men alt i alt er stemningen høj, ikke mindst på grund af aftenens landskamp mod Ukraine. (De vidste jo ikke på det tidspunkt, at de skulle blive slemt skuffede.) Støvlerne lægges ned i posen, cyklen bestiges, og inden længe er den knoldede græsplæne efterladt til sig selv. Man skulle jo gerne nå hjem foran fjernsynet og knappe en øl op, inden landskampen starter. gallan@mail.djh.dk Tekst Allan Christensen Foto Anders Kristensen TRO Træner Lasse Hørbye sigter mod en fremtid for holdet i serie 5 Formanden og træneren i FC Åben Modus, Lasse Hørbye, har store forventninger til den nye sæson. Han lægger ikke skjul på, at målsætningen er oprykning til serie 5. Vi har et virkeligt stærkt kollektiv til den ny sæson. Truppen tæller i øjeblikket en spillere, og de første træningspas lover godt. Men jeg vil godt påpege, at der stadig er plads til flere. Vi har brug for en bred trup. Piger søges Holdet har mistet en del spillere på grund af praktik, men alligevel er træneren optimist. Dog vil man savne den kvindelige højre back Klinte Skovsholts hårde tacklinger. Det bliver en stor udfordring for den nye højre back at udfylde pladsen. Dermed er der ikke nogen piger på holdet lige nu, men Lasse Hørbye vil gerne opfordre de piger, som ikke fik stablet et HOLDET BAG pigefodboldhold på benene, til at melde sig ind hos FC Åben Modus. De er mere end velkomne. Og hvis ikke de vil spille med, så kunne det da være festligt med nogle cheerleadere til hjemmekampene, foreslår træneren. Ny anfører søges Lasse Hørbye var i efteråret, udover at være formand og træner, også anfører i enkelte kampe. Men nu ser det ud til, at Lasses One- Man-Show bliver nedtonet. Illustreret Bunker kan således afsløre, at der i den nærmeste fremtid sker en decentralisering af magten i Åben Modus-regi. Anfører-bindet vil nemlig få en ny overarm at klæbe sig til. Lasse Hørbye afviser dog, at det sker efter pres udefra. Det er alene min beslutning. På den måde får spillerne noget ekstra at kæmpe for til træningen, og jeg forventer, at det vil betyde ekstra stor intensitet. At bære anførerbindet er jo en stor ære. gallan@mail.djh.dk Trænerens bud på tre profiler i foråret Daniel Velasquez Den nye nummer 10. Offensiv midtbanespiller med spansk blod i årerne og hvide fodboldstøvler Casper Jernholm Defensiv arbejdsmand med god teknik i det fremadrettede spil Mads Zacho Klubben forventer, at Mads Zachos skifte fra VRI går på plads. Han kan blive FC Åben Modus svar på Vinnie Jones

8 8 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2005 FOKUS: BRANCHENS N BAGSID DE Tekst Mette M. Mandrup BRANCHENS BAGSIDE Depressionen breder sig Antallet af studerende, der henvender sig til Studenterrådgivningen, er steget med 25 procent På bare tre år har Studenterrådgivningen fået 25 procent flere henvendelser fra studerende, som føler, at de har brug for hjælp. Depression og tristhed er den mest almindelige grund til henvendelsen. Faktisk oplever næsten hver fjerde af de over hundrede journaliststuderende, der hvert år har brug for Studenterrådgivningens hjælp, at de har en depression eller er ramt af tristhed. Studenterrådgivningen hjælper studerende fra mange uddannelser i de store byer. Nye omgivelser Ifølge Marlis Dall, leder på Studenterrådgivningen i Århus, skyldes stigningen blandt andet, at de studerende lægger pres på sig selv. De høje krav til at komme ind på DJH kan i sig selv motivere de studerende. Men for nogen kan det kamme over. Nogle tænker måske, at hvis man er kommet igennem nåleøjet, skal man også vise, at man kan, fortæller Marlis Dall. Det fører til et præstationspres, perfektionisme, og i yderste tilfælde bliver den studerende meget bange for at fejle. Hun mener også, at uddannelsernes opbygning har noget at sige. I dag skal den studerende selv træffe mange valg af moduler for at sætte sin uddannelse sammen. Det er ikke dårligt i sig selv, men for nogle studerende kan det føles som et pres. Den studerende føler sig kolossalt ansvarlig for at vælge det rigtige, siger Marlis Dall og påpeger samtidig, at hvis den studerende føler, at han har valgt forkert, kan han komme til at føle sig skyldig og skamme sig. Bange for at fejle Stigningen skyldes også, at flere unge uddanner sig, selvom deres forældre ikke gjorde det. Den studerende bevæger sig ind i et andet miljø end den familiære baggrund, og kan derfor opleve sig selv i et dilemma, forklarer Marlis Dall. Dilemmaet ligger i, at den studerende kan komme i tvivl om sit tilhørsforhold, og om forældrene kan forstå det, den studerende laver. Marlis Dall fortæller også, at stigningen hovedsagligt skyldes et mere åbent samfund. Man er ikke skør, fordi man går til psykolog. Det har folk erkendt, forklarer hun. Det gør det nemmere for folk at bede om hjælp, når det er alment accepteret af deres netværk og omgivelser. Netop netværket er vigtigt, hvis den studerende skal forebygge de værste kriser. En psykolog kan aldrig erstatte et godt netværk, siger Marlis Dall. Derfor bifalder hun rus-forløb og andre ting, som skolerne arrangerer for at få rystet de studerende sammen. Strukturer hverdagen Det er vigtigt at have et liv ved siden af studiet. Ellers risikerer man, at hele ens liv kommer i krise, hvis man har krise på studiet. En god måde at forebygge depression på er at dyrke motion. Både for at skabe sig et liv uden for skolen, og så er der en ren fysiologisk forklaring. Når man dyrker motion, udløser kroppen endorfiner, der modvirker depression, forklarer Marlis Dall. Men ifølge hende er det en god idé at have en nogenlunde struktureret hverdag. Hvis man gør dagen til en arbejdsdag, hvor man står op på bestemte tidspunkter og sørger for at planlægge, hvornår man arbejder, kan man bedre slappe af, når man vælger at holde fri. Der er mange studerende, der lever om natten. Det er et usundt liv. Det er godt, hvis man er vågen, når andre er vågne, siger Marlis Dall. Marlis Dall kan ikke understrege nok, at det er vigtigt at have et liv uden for skolen. Og det er vigtigt at have et netværk, man kan støtte sig til. mandrup@mail.djh.dk STUDENTERRÅDGIVNINGEN Ryesgade 23,1, Århus C, tlf.: aarhus@studraadgiv.dk Har åbent 9-15 alle hverdage, undtagen fredag, hvor den lukker kl. 13. Studenterrådgivningen hjælper studerende, der har brug for psykologisk vejledning. I 2004 modtog den 3930 henvendelser. Af dem var de 74% kvinder. Langt de fl este henvender sig indenfor de første tre år på studiet. Tekst Janus Laursen Illustration Katrine Damkjær BRANCHENS BAGSIDE Kvindelige journalister lever livet farligt En undersøgelse foretaget af DICAR for fagbladet JOURNALISTEN afslørede, at kvindelige journalister oftere dør af lungekræft og selvmord end den danske gennemsnitskvinde Middagspause i DJH s rygerkantine. Overalt pulses og konverseres der ivrigt omkring de runde borde. Mandlige og kvindelige studerende sidder i ét mix. Her har man det hyggeligt, men også farligt... En analyse, lavet af DICAR for fagbladet JOURNALISTEN om journalisters dødelighed, viser en klar tendens: Mens mandlige journalister har en samlet overdødelighed på tre procent i forhold til gennemsnitsbefolkningen, har kvindelige journalister en på 37 procent. Tallene bygger på en undersøgelse af Dansk Journalistforbunds medlemsarkiv for perioden Og særligt springer tallene i øjnene, når det gælder de kvindelige skribenters risici for at dø af lungekræft eller selvmord. De viser en overdødelighed på henholdsvis 95 og 89 procent! For deres mandlige kolleger ser det helt anderledes ud. De har en dødelighed på 34 og 16 procent under gennemsnitdanskeren i disse to kategorier. Tænker bedst på nikotin 36-årige Trille Skøtt-Jensen tænder dagens 7. cigaret. Hun går på 2. semester. Jeg ryger klart mere, efter jeg er begyndt her på skolen. Især når jeg skriver så skal jeg sidde med en tændt cigaret. Jeg tænker simpelthen bedre med en smøg i hånden, smiler Trille. Hun er blot én af mange danskere, der ryger. En del forklarer deres rygning med den afstressende effekt, det skulle have, og det går umiddelbart fint i tråd med folks opfattelse af journalistlivet som en stressende affære. Seniorforsker Ph.D. Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed sætter dog spørgsmålstegn ved denne begrundelse. Man kan diskutere, om rygning er egentlig afstressende, eller om det bare er abstinenserne, det dæmper, siger han. I så fald skal man altså først være afhængig for at få en afstressende virkning af cigaretten. Fakta er, at når man får lungekræft, er det næsten altid på grund af rygning. Ellers skal man have arbejdet på en asbestfabrik eller haft et andet usædvanligt job, tilføjer Knud Juel, der ikke ved, hvorfor det især er de kvindelige journalister, der ryger løs. Journalister med noget på hjerte Men ikke kun lungekræft truer de kvindelige journalister. Et markant antal selvmord taler deres eget skræmmende sprog. Der er endnu ikke fundet nogen årsag til dette fænomen, men forsker og speciallæge Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed, giver sit bud på nogle mulige grunde i JOUR- NALISTEN. Heriblandt, at journalistfaget kan tiltrække sensitive kvinder med noget på hjerte, der bliver påvirket negativt af de sørgelige skæbner, de møder på deres vej. Men også et stresset job og følgende skilsmisser kan bære en del af skylden. I dag ved man, at et godt netværk og en god familie er med til at modvirke selvmord. Undersøgelsen er baseret på medlemmer af Dansk Journalistforbund. janus@mail.djh.dk

9 FOKUS ILLUSTRERET BUNKER APRIL Tekst Jørgen Bredvig Skadhede Foto Simon Bohr BRANCHENS BAGSIDE Dødstrusler Artikler om navngivne Hells Angels rockeres aktiviteter betød trusler på livet for kvindelig journalist Lone Hammer Sørensens mobiltelefon ringer efter en rutineopgave. I den anden ende befinder der sig en aldeles rasende vicepræsident for Hells Angels i Randers. Jeg skal gøre livet til et helvede for dig, hvis du nogensinde nævner mit navn i avisen igen. Jeg går amok på dig, og jeg tager kampen op imod dig. Det skete lørdag den 12. januar 2002, efter en artikel i Randers Amtsavis samme dag. Siden har den 39-årige journalists bopæl jævnligt været under opsyn af politiet. Og ikke uden grund. Hendes landejendom er blevet opsøgt af ophidsede motorcyklister med rygmærker, og i september 2003 efterlod ukendte gerningsmænd en død kat i hendes indkørsel. Katten var lagt fint til rette i en plasticpose med poterne over kors, og frisk varmt blod løb stadig ud af munden og snuden, da politiet nåede frem. Episoden indtraf efter research til en artikel om et solcenter ejet af en navngiven HA-rocker. På trods af familiens indsigelser har Lone Hammer Sørensen valgt at fortsætte sine skriverier om rockernes aktiviteter i byen. Hun kan med hånden på hjertet sige, at truslerne indtil nu kun har gjort hende mere stædig. Selvfølgelig bliver jeg bange, men de skal ikke have lov at sætte dagsordenen. Hvis de tror, at de kan lukke munden på mig, så tror de fejl, slår hun fast. Politiet tager truslerne alvorligt Formiddagssolens stråler lyser de gamle bindingsværkshuse op, og Randers tager sig i det hele taget idyllisk ud på H.C. Andersens 200- års fødselsdag. Der er endnu ikke mange mennesker på gaden og intet spor af byens næsten 30 fuldgyldige medlemmer af HA. Lone Hammer Sørensen har dækket byens problemer med rockerne siden slutningen af halvfemserne. Chefredaktøren på Randers Amtsavis, Mikael Kjærgård, understreger, at ingen af avisens medarbejdere bliver presset til at påtage sig opgaver, som kan afføde trusler. Lone Hammer Sørensen har aftalt med avisens ledelse, at hun tager en sag ad gangen. Lige nu kan hun bare ikke lade være. Jeg ville føle mig som en dårlig journalist, hvis jeg ikke gjorde det her. Hun er dog påvirket af truslerne. De har jo formået at skabe sig sådan en position, hvor man per automatik er bange for rockere. Vi ved jo, at de kan finde på nogle ting, og at det ikke er tomme trusler, siger hun. Politiet betragter absolut heller ikke truslerne som tomme. Siden telefonopkaldet i 2002 er Lone Hammer Sørensens landejendom jævnligt blevet tilset af politiet. Desuden har politiet bedt hende om at underrette dem på forhånd, når en ny kritisk artikel er på trapperne, så de kan tage de nødvendige forholdsregler. Jeg har haft et fortrinligt samarbejde med politiet, men de er jo selvfølgelig også interesserede i, at skriverierne fortsætter, forklarer Lone Hammer Sørensen. Den første telefontrussel blev takseret til 10 dages betinget fængsel af landsretten efter straffelovens paragraf 266 om trusler på livet. Trods anholdelse af den rocker Lone Hammer Sørensen havde skrevet om, førte episoden med TRUSLER Lone Hammer Sørensen er kun blevet mere stædig, efter hun har modtaget trusler fra rockere den døde kat ikke til domsafsigelse. Retten vurderede, at bevismaterialet var for tyndt. BEKYMRING Familien bryder sig ikke om de farlige skriverier Familien forstår hende ikke Lone Hammer Sørensen er single og har ingen børn. Hun bor alene ude på landet, og det gør familien nervøs. Hendes nærmeste familie forstår ikke, hvorfor det er så vigtigt for hende at skrive om rockerne. De føler sig magtesløse og forsøger til stadighed at overtale hende til at stoppe skriverierne. Indtil videre altså uden held. I perioder har jeg måttet kæmpe mere med familien end med rockerne, konstaterer hun. Netop det, at truslerne gør familien bange, er noget af det, som påvirker Lone Hammer Sørensen mest. Hun har dog fået stor støtte af både ledelsen og kollegerne på avisen. I landsretten var kollegerne med, mens rockeren kom alene. Jeg fik næsten ondt af ham, griner hun. Hun oplyser, at flere af kollegerne er bange for at skrive om rockerne, og hun forstår dem godt. Der sker jo noget med dem, når de får børn, siger hun. Men skal man være en hårdkogt barnløs single som dig for at trodse rockernes trusler? Ha, nej det skal man faktisk ikke. En af mine gamle kolleger havde små børn og fik smidt en stinkbombe ind ad brevsprækken, men han var helt kold, fortæller hun. En fotograf er netop trådt ind i redaktionslokalet. Han tripper lidt utålmodigt. Sammen med Lone Hammer Sørensen skal han ud og dække byens markeringer af eventyrdigterens fødselsdag. Har du modtaget trusler efter episoden med den døde kat? Nej, ingen alvorlige, oplyser Lone Hammer Sørensen. Endnu, griner fotografen. skadhede@mail.djh.dk

10 FOKUS ILLUSTRERET BUNKER APRIL Tekst Jørgen Bredvig Skadhede Foto Simon Bohr BRANCHENS BAGSIDE Dødstrusler Artikler om navngivne Hells Angels rockeres aktiviteter betød trusler på livet for kvindelig journalist Lone Hammer Sørensens mobiltelefon ringer efter en rutineopgave. I den anden ende befinder der sig en aldeles rasende vicepræsident for Hells Angels i Randers. Jeg skal gøre livet til et helvede for dig, hvis du nogensinde nævner mit navn i avisen igen. Jeg går amok på dig, og jeg tager kampen op imod dig. Det skete lørdag den 12. januar 2002, efter en artikel i Randers Amtsavis samme dag. Siden har den 39-årige journalists bopæl jævnligt været under opsyn af politiet. Og ikke uden grund. Hendes landejendom er blevet opsøgt af ophidsede motorcyklister med rygmærker, og i september 2003 efterlod ukendte gerningsmænd en død kat i hendes indkørsel. Katten var lagt fint til rette i en plasticpose med poterne over kors, og frisk varmt blod løb stadig ud af munden og snuden, da politiet nåede frem. Episoden indtraf efter research til en artikel om et solcenter ejet af en navngiven HA-rocker. På trods af familiens indsigelser har Lone Hammer Sørensen valgt at fortsætte sine skriverier om rockernes aktiviteter i byen. Hun kan med hånden på hjertet sige, at truslerne indtil nu kun har gjort hende mere stædig. Selvfølgelig bliver jeg bange, men de skal ikke have lov at sætte dagsordenen. Hvis de tror, at de kan lukke munden på mig, så tror de fejl, slår hun fast. Politiet tager truslerne alvorligt Formiddagssolens stråler lyser de gamle bindingsværkshuse op, og Randers tager sig i det hele taget idyllisk ud på H.C. Andersens 200- års fødselsdag. Der er endnu ikke mange mennesker på gaden og intet spor af byens næsten 30 fuldgyldige medlemmer af HA. Lone Hammer Sørensen har dækket byens problemer med rockerne siden slutningen af halvfemserne. Chefredaktøren på Randers Amtsavis, Mikael Kjærgård, understreger, at ingen af avisens medarbejdere bliver presset til at påtage sig opgaver, som kan afføde trusler. Lone Hammer Sørensen har aftalt med avisens ledelse, at hun tager en sag ad gangen. Lige nu kan hun bare ikke lade være. Jeg ville føle mig som en dårlig journalist, hvis jeg ikke gjorde det her. Hun er dog påvirket af truslerne. De har jo formået at skabe sig sådan en position, hvor man per automatik er bange for rockere. Vi ved jo, at de kan finde på nogle ting, og at det ikke er tomme trusler, siger hun. Politiet betragter absolut heller ikke truslerne som tomme. Siden telefonopkaldet i 2002 er Lone Hammer Sørensens landejendom jævnligt blevet tilset af politiet. Desuden har politiet bedt hende om at underrette dem på forhånd, når en ny kritisk artikel er på trapperne, så de kan tage de nødvendige forholdsregler. Jeg har haft et fortrinligt samarbejde med politiet, men de er jo selvfølgelig også interesserede i, at skriverierne fortsætter, forklarer Lone Hammer Sørensen. Den første telefontrussel blev takseret til 10 dages betinget fængsel af landsretten efter straffelovens paragraf 266 om trusler på livet. Trods anholdelse af den rocker Lone Hammer Sørensen havde skrevet om, førte episoden med TRUSLER Lone Hammer Sørensen er kun blevet mere stædig, efter hun har modtaget trusler fra rockere den døde kat ikke til domsafsigelse. Retten vurderede, at bevismaterialet var for tyndt. BEKYMRING Familien bryder sig ikke om de farlige skriverier Familien forstår hende ikke Lone Hammer Sørensen er single og har ingen børn. Hun bor alene ude på landet, og det gør familien nervøs. Hendes nærmeste familie forstår ikke, hvorfor det er så vigtigt for hende at skrive om rockerne. De føler sig magtesløse og forsøger til stadighed at overtale hende til at stoppe skriverierne. Indtil videre altså uden held. I perioder har jeg måttet kæmpe mere med familien end med rockerne, konstaterer hun. Netop det, at truslerne gør familien bange, er noget af det, som påvirker Lone Hammer Sørensen mest. Hun har dog fået stor støtte af både ledelsen og kollegerne på avisen. I landsretten var kollegerne med, mens rockeren kom alene. Jeg fik næsten ondt af ham, griner hun. Hun oplyser, at flere af kollegerne er bange for at skrive om rockerne, og hun forstår dem godt. Der sker jo noget med dem, når de får børn, siger hun. Men skal man være en hårdkogt barnløs single som dig for at trodse rockernes trusler? Ha, nej det skal man faktisk ikke. En af mine gamle kolleger havde små børn og fik smidt en stinkbombe ind ad brevsprækken, men han var helt kold, fortæller hun. En fotograf er netop trådt ind i redaktionslokalet. Han tripper lidt utålmodigt. Sammen med Lone Hammer Sørensen skal han ud og dække byens markeringer af eventyrdigterens fødselsdag. Har du modtaget trusler efter episoden med den døde kat? Nej, ingen alvorlige, oplyser Lone Hammer Sørensen. Endnu, griner fotografen. skadhede@mail.djh.dk

11 10 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS APRIL 2005 Tekst Louise Dehn Foto Martin Stampe BRANCHENS BAGSIDE Den 4. statsmagt må gerne bryde loven Kenan Seeberg har igennem sin journalistiske karriere brudt loven indtil flere gange. Selv om det har været tæt på at koste ham friheden, mener han, at journalister har ret til at sætte sig ud over loven, hvis det tjener et formål På ferieøen Ibiza i juli måned 2000 står to mænd og handler. Men det er hverken grimme imiterede skindpunge, falske Gucci-ure eller andre turistgodter, der hurtigt skifter hænder. Det er narkotika nærmere betegnet designerstoffet ecstasy. Køberen hedder Kenan Seeberg og er journalist på Ekstra Bladet. Denne handel og mange andre kommer til udgøre en del af den ecstasy-kampagne, som Ekstra Bladet igennem et stykke tid har kørt. Nogle uger senere kan Ekstra Bladets læsere da også både læse om og se billeder af, hvor let det er at købe esctasy Jeg var så småt begyndt at tænke over, hvordan jeg kunne lave en god insiderreportage fra fængslet i ungdomsparadiset på Ibiza. De 26 små hvide piller, der ligger i en foret kuvert på Kenan Seebergs kontor, er med til at bevise påstanden. Man vender det da lige i hovedet et par gange. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at nu gjorde jeg mig faktisk skyldig i at smugle narkotika ind i Danmark, men det er den risiko, man bør løbe som journalist. Journalist og narkosmugler Uheldigvis læser politiet også Ekstra Bladet. Kenan bliver ringet op af dem og får besked på, at han skal komme til afhøring. Selv om han godt - Kenan Seeberg ved, at han har været på kant med loven, er han slet ikke forberedt på, hvad der venter ham, da han møder op på politistationen. Jeg blev dybt chokeret. Jeg troede, at det var rutineafhøring, men de ville med det samme have taget mine fingeraftryk og mit billede. Det var en meget ydmygende oplevelse, husker Kenan Seeberg. I samme ombæring fik han at vide, at han var sigtet for overtrædelse af narkotikalovgivningen. En lovovertrædelse, der hurtigt kan betyde et par år bag tremmer. Men selv på det tidspunkt fortrød Kenan Seeberg ikke sine progressive journalistiske værktøjer. Da jeg blev sigtet, fik jeg tænkt en del ting igennem, og det betød alt, at jeg havde min arbejdsplads og familie bag mig. Jeg var så småt begyndt at tænke over, hvordan jeg kunne lave en god insiderreportage fra fængslet, husker han og fortsætter: Den svære journalistik er den, hvor der er noget på spil, men det også den, der rykker noget og jeg tror på, at den gør en forskel. LOVBRUD Kenan Seeberg bryder gerne loven for at få den gode historie Ikke sidste gang Kenan og de andre implicerede en anden gang. Alligevel mener loven. Når man laver undersøgende journalistik, ser jeg det faktisk journalister slap med skrækken Kenan Seeberg stadig, at det er i og Ekstra Bladet fik en advarsel orden at bryde loven, så længe det som en pligt. Vi er jo den fjerde af det danske retssystem samt en ikke er for egen vindings skyld. statsmagt. melding om, at de ikke ville slippe Det er helt sikkert ikke sidste af sted med den slags metoder gang, at jeg kommer til at bryde louis@mail.djh.dk Tekst Rikke Hovn Poulsen Illustration Katrine Damkjær (Ur)Tidens stress En ny og ondsindet form for stress er over os. Den sætter sig på hjernen og ødelægger hukommelsen og opmærksomheden. Og værst af alt: Det er os, den er ude efter. Journalister og vidensarbejdere er dens foretrukne bytte. Du har hørt det gang på gang den seneste tid. Men du kan faktisk selv gøre noget ved det Hvis chefen stresser dig, så rejs dig op og stik ham en på hovedet. Det ville være godt for kroppen men måske ikke så godt for chefen eller dit job, funderer stressvejleder Karen Merete Andersen. Hun er selv uddannet journalist, og derudover er hun zoneterapeut og voksenunderviser. To gange gik hun ned med stress, og derfor blev hun tvunget til at tage sin livsstil op til revision. I dag underviser hun andre i at undgå det stressede liv. Stress er egentlig en god ting, fortæller hun. Den sætter os i gang. Det er først, når den bliver kronisk, at der er noget galt. Urtidens overlevelsesinstinkt I de gode, gamle dage, da en mand var en mand og en kvinde var én, man slæbte rundt i håret og slog med en kølle, var stressen livsnødvendig. Adrenalinen og kortisolhormonerne gjorde os mere årvågne og bedre i stand til at bruge vores muskler. Når vi stod foran en farlig sabeltiger, kunne vi flygte eller tage kampen op. Stressen fik os op i højeste gear, men vi fik afreageret og mens vi sad oppe i træet og ventede på, at udyret skulle forsvinde, faldt kroppen ganske langsomt til ro igen. I dagens Danmark er det bare så sjældent, vi kommer ud for den slags. Nu er det helt andre ting, der får stressbarometeret op at ringe: De uløste opgaver, en fremadstormende deadline eller den emsige redaktionschef. Og vi får alt for sjældent mulighed for at afreagere. Det er ikke sundt, når tankerne bliver ved med at køre. Vi føler, at der er en fare, når chefen er oppe i hovedet hele tiden

12 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS APRIL Tekst Mads Zacho Teglskov Foto Martin Stampe BRANCHENS BAGSIDE Michael Jeppesen, Sublim Journalist Michael Jeppesen laver bagsiden på Ekstra Bladet. Han er ikke uddannet journalist, men producerer flere interessante historier og har et bedre kildenetværk end mange af kollegerne. Det skyldes ganske enkelt, at han er en indsigtsfuld sociopat Vi er alle sammen på efternavn med Jeppesen. Han hedder Michael til fornavn, men det er efternavnet, der dag efter dag trykkes på bagsiden af Ekstra Bladet. Og hvis manden laver bagsider, så må han også være lidt af en gøgler. Sådan en sproglig ekvilibrist, der ikke kan ret meget andet end at gribe frikadellerne i luften og sovse den ind i sin egen geniale, farverige orddressing. Men jeg tog fejl. For Jeppesen er ikke bare bagsideskribent. Han er en af landets bedste journalister. Nu har du chancen for at tage ved lære af en mester. 1. Sådan får du et godt kildenetværk Ved at være en god sociopat. I virkeligheden får man en kilde ved at møde en person gennem en fælles bekendt og så have noget til fælles. Så møder man denne person igen en 2-3 gange og så skal den anden få det indtryk, at han kan få noget igen fra dig, før du kan tillade dig at spørge ham om noget. Mens den sande sociopat kun behøver et meget Man skaber tillid ved at være lidt lalleglad og fjollet og lidt dum - Michael Jeppesen ringe kendskab til personen for at ringe op og give indtrykket af, at vedkommende også kan få noget igen. Og når du ringer op, så prøv at være tryghedsskabende. Man skaber tillid ved at være lidt lalleglad og fjollet og lidt dum. Sød og venlig. Det er jo barndomsviden for alle, at man ikke skal ringe op og sige: Michael Jeppesen, Ekstra Bladet. Jeg er venlig. 2. Sådan laver du noget, andre gider læse Altså jeg fortæller, hvad der virkelig sker. Jeg iagttager bedre, end du gør. Mine betragtninger, af hvordan mennesker ser ud, er sjovere end dine. Måske er der noget Platon og hans hule over det. Man skal være virkelig god til at iagttage for at se uden for hulen, mens du bare ser, hvad der spejler sig i din virkelighed. Jeg er lidt bedre til at iagttage end andre. Det, jeg laver, er også på den anden side af det at være journalist. Det kommer efter. Jeg kunne godt få et rigtigt journalistjob, for det er lettere at gå fra at skrive bagsiden på Ekstra Bladet hver dag og så til at være rigtig journalist end at gå den anden vej. Jeg har bevist, at jeg kan lave en god historie hver dag. BAGSIDESKRIBENT Jeppesen har smidt den skarpe tunge, og er gået til angreb på Bunkerens skribent - med bløde læber! 3. Sådan laver du et godt interview Jeg har et mål med interviewet. Jeg sidder ikke bare, ligesom dig, og stiller spørgsmål i øst og vest no offence. Det er ikke, fordi spørgsmål skal være ledende, før de bliver gode, men der skal være et reelt svar på et spørgsmål. Man skal ikke spørge: Hvad betyder noget for dig? Det er jo et fuldstændig latterligt spørgsmål; du kan jo kun svare Jeg er lidt bedre til at iagttage end andre godt eller skidt. Det danner jo ikke ligefrem grobund for noget, folk gider læse. Man er nødt til at være meget veldefineret og ordnet i sit hoved, inden man sætter sig i et interview med folk. Det er det, der endnu en gang er med til at bevise, at ugebladsjournalister er en af de største taberskarer i vores samfund. De bruger to-tre timer på - Michael Jeppesen interviews med kendte mennesker, hvor de mødes på caféer og drikker kaffe og bare sidder og prøver at snakke. Og de ved ikke en skid; og de ved ikke, hvad de skal snakke om, og de håber bare, der kommer en eller anden hemmelighed, som de kan køre op til en forside. Det er forfærdeligt. Jeppesen har talt Du skal have et mål. Du skal kunne formulere din underrubrik, inden du tager hjemmefra. Jeg kan mærke min journalistiske diller krympe, som når en snegl trækker følehornene til sig. Ser John Sawatsky og Lars Bjerg for mig. De står og klukler sammen over min åbenlyse mangel på talent. Jeppesen griner ikke. Næste spørgsmål, siger han. Og jeg hører mig selv, med min påtagede coolness som camouflerende regnslag for det totale nederlag, spørge: Hvor høj er du? zacho@mail.djh.dk STRESS også når vi er hjemme og burde slappe af. Når hormonerne bliver ved med at cykle rundt i kroppen, begynder det at blive sygdomsfremkaldende, forklarer Karen Merete Andersen. Forskellige mennesker bliver syge på forskellige måder. Nogle udvikler depressioner, andre får hjerteanfald. Stresset medieverden Mange journalister bliver stressede, fordi de lægger et stort pres på sig selv. De er bange for ikke at nå deres deadlines, mener Karen Merete Andersen. Og så er der den indbyrdes konkurrence om den gode historie. Alle vil hele tiden vise, at de er den bedste. Mange journalister bygger nemlig en meget stor del af deres identitet op omkring arbejdet. Derudover er nutidens mediebillede en stressfaktor i sig selv. Det ændrer sig hele tiden, og mange oplever en følelse af mangel på kontrol. Den enkelte journalist har ingen indflydelse på, om hans arbejdsplads overlever i fremtiden, lige meget hvor dygtig han er. Man er nødt til at forholde sig til det, man ikke kan gøre noget ved. Det nytter ikke, at medarbejderen på Stiften bliver frustreret over konkurrencen fra gratisaviserne. Sådan er vilkårene, og så må han vælge: Skal jeg forsøge at finde et andet job, eller skal jeg blive og holde fanen højt til den bitre ende? Hvis han vælger den sidste løsning, er det også i orden så er det et valg, han har truffet, i stedet for noget, han slet ingen indflydelse har på. Motion og flow Hvis du ikke er den voldelige type, der har lyst til at banke løs på chefen, er der en anden simpel måde at afreagere på. Motion. Det bedste er at gøre som urtidsmenneskene og søge tilflugt blandt træerne. Svenskerne har målt sig frem til, at det allermest afstressende skulle være at gå en tur i en grøn sommerskov. Men hvis du ikke lige har sådan en i nærheden, så tag cyklen i stedet for bussen eller begynd at spille fodbold. Meditation og afspænding fungerer for Karen Merete Andersen. Men det handler om at lytte til sin krop. Finde ud af, hvor man henter energi, fortæller hun. Og så skal vi have flere flowoplevelser. Tidspunkter, hvor vi glemmer tid og sted. En fisketur, en god bog eller en film i tv. Det er vigtigt at tage pauser mellem opgaverne. Lad være med at tænke på det, der skal laves senere, eller den opgave, du lige har lavet. Forsøg at leve i nu et. Hvis det er svært, så øv dig i at tænke over, hvad du laver. Nu løfter jeg skeen, nu rører jeg i sovsen og så videre, forklarer Karen Merete Andersen. Det tager tid at slippe af med stresssymptomer. Og når man én gang har været syg af stress, skal der ikke meget til fremover. Så det er med at komme i gang, før det går galt. Der er dog en enkelt god nyhed: Det er ikke kun os, det går ud over. Man kan også blive syg af at få for lidt stress. Folk ved samlebånd går af og til ned med stress simpelthen fordi de får for lidt af den gode stress, som vi journalister oplever hele tiden. Det gælder bare om at finde den rigtige balance. TEGN PÅ STRESS hovn@mail.djh.dk Fysiske kendetegn: Hjertebanken, brystsmerter, hovedpine, svedeture, mavesmerter, diarré, kvalme, generelle smerter eller nedsat potens. Psykiske kendetegn: Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, angst, nedsat humoristisk sans. Adfærdsmæssige kendetegn: Søvnløshed, lav selvfølelse, følelseskulde, indesluttethed, aggressivitet, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser og medicin. Kilde: Klar besked om stress af Bo Netterstrøm

13 12 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2005 Tekst Martin Stampe Foto Nicky Bonne, Joachim Ladefoged og Martin Stampe NICKY BONNE Lige præcis det her billede er jeg glad for, men jeg tror lige så meget, det er historien bag, der gør, at jeg er glad for det. For hvis jeg havde tænkt det her billede hjemmefra, og havde fået det taget, så havde jeg sikkert kunne finde alle mulige små fejl ved det. Men for mig er det, som det skal være, fordi forudsætningerne var så fuldstændig umulige for mig. OH, MY DARLING Joachim Ladefoged satte for alvor Danmark på det fotografiske verdenskort med sin reportage fra Albanien. Nicky Bonne har, lige siden han blev færdig på DJH,været med til at sætte standarden for portræt-fotografiering her i landet. De to vidt forskellige fotografer viser deres yndlingsbillede frem og fortæller hvorfor lige netop dét billede betyder så meget for dem NICKY BONNE Jeg elsker at få de her magasinopgaver. Jeg laver jo heller ikke andet nu. Gode opgaver handler ikke kun om personen, det er også mediet, det kommer i På et tidspunkt, hvor Swan Leeforsangeren Pernille Rosendahl er Danmarks mest fetterede rockdiva, får Nicky Bonne til opgave at lave et portræt af hende til SAS flymagasin Scanorama. Pernille skal på forsiden af magasinet, der har i omegnen af fem millioner læsere. Noget Nicky i første omgang tror, er et drømmejob. Han får raskt aftalt med et omrejsende tivoli, at de skal holde åbent en time længere, end de plejer, udelukkende for at de kan lave billedet. Det eneste, han mangler, er Pernille. Første gang aflyste hun. Anden gang jeg var derovre (København red.) aflyste hun, tredje gang jeg var derovre, aflyste hun, og så den fjerde gang var der ingen tivoli, fortæller Nicky. I mangel på brugbare alternativer springer Nicky i bilen med Pernille og kører ud til Københavns lufthavn. Så kørte vi rundt ude ved lufthavnen. Vi var egentlig færdige. Det var et totalt intuitionsbillede det der. Jeg sagde: Stil du dig bare lige der Og vi vidste begge to, at når det var slut, så var der Det har flasket sig fuldstændig fedt med lyset -Nicky Bonne ikke mere. Under sin uddannelse til fotojournalist var Nicky Bonne i praktik på Jyllands-Posten. Da jeg lavede portrætter, brugte jeg meget energi på, at der skulle være et eller andet, der forbandt personen med det, personen lavede i virkeligheden. Og det egentlig var meget mere personens funktion, jeg fotograferede, end det var personen, forklarer Nicky. Det tror jeg, at jeg er gået lidt fra igen. Fordi det bliver bare sådan lidt konceptagtigt. Det, synes jeg, ikke er fedt, fortsætter han. Det handler om, at der skal være nogle flere lag i billederne. Der skal være en stemning, man kan forstå. Og det er netop det, Nicky godt kan lide ved sit billede af Pernille Rosendahl. Det har flasket sig fuldstændig fedt med lyset, og jeg synes, det er så fedt, at skyggen fra flashen der rammer hendes hår, dækker hendes øjne. Hvis jeg havde skudt en polaroid først, så havde jeg nok ændret på lyset. Men fordi det var taget på otte sekunders lukketid, og det var bragende mørkt, så synes jeg faktisk, det er blevet rigtig vellykket. Det er nærmest et maleri, griner han. Nicky føler, at det er en misforstået journalistisk tankegang, at der skal være en direkte symbolværdi i et portræt. Det er meget mere åbent til fortolkning det her billede. Det er det, jeg godt kan lide. Man kan blive ved med at kigge på det. Det er ekstremt tidsløst, og det er svært at se, hvor det er henne. Det kunne lige så godt være ved en grænsepost i Mexico eller et eller andet. Det er virkelig tilbagelænet men energisk.

14 ILLUSTRERET BUNKER APRIL FOTOGRAFERNES EGNE DARLINGS JOACHIM LADEFOGED En kvinde bevæger sig lige et halvt skridt væk fra vinduet, hvor hun havde skygget for ham og så falder lyset ind ad vinduet og rammer ham. Da jeg tog billedet vidste jeg, at det blev et godt billede. Der er situationer, hvor man tænker OK, her ved jeg det bliver godt, og det er tit man står i situationer, hvor man tænker her bliver det dårligt, men det der, det vidste jeg, var blevet godt. JOACHIM LADEFOGED Jeg var 25, da jeg blev jeg fastansat på Politiken, og da jeg sad derovre og kiggede ud over Rådhuspladsen, tænkte jeg bare hold kæft, hvor er det fedt det her. I 1997 kommer den 26-årige fotograf Joachim Ladefoged til Albanien for at berette om urolighederne. Journalisten vil gerne have ham til at lave billeder i Tirana, men det syntes han ikke, der var gode billeder i. Så Joachim tager sydpå, hvor optøjerne foregår. Sammen med en kollega kommer han til en by, der hedder Berat, hvor folk, deriblandt mange unge drenge på år, er ved at plyndre en militær barak. Her render de rundt med automatvåben og skyder i alle retninger. Mange bliver såret, og én bliver dræbt. Manden på billedet står og snakker, da han pludselig bliver ramt af en vildfaren kugle, der dræber ham på stedet. Joachim og hans kollega tager med en tolk ud til familien dagen efter, hvor de får lov til at følge med i begravelsen. Vi blev inviteret indenfor til te og efter at have siddet og drukket lidt te med mændene, viste de os ind til den døde, hvor alle kvinderne sad og græd. Med det samme vi kom ind, tog de ligklædet af hovedet, så vi kunne se ham. Vi fotograferede to-tre minutter, og så gik vi ud igen, forklarer Joachim. Reportagen kommer i avisen dagen efter, dog uden Joachims favoritbillede. Til gengæld blev det bragt på forsiden, kort efter Joachim kom tilbage til Danmark. Det var første gang, jeg fik lov til at tage ud og lave internationalt fotografi. Det er simpelthen situationen, jeg var i den gang. Og det nye der var i det. Og så er det et billede, som man kan sige, er Der kunne jeg mærke, at det var noget anderledes - Joachim Ladefoged et meget klichéfyldt billede. Men lyset der falder ind, situationen, det kompositoriske, det æstetiske og det indholdsmæssige, synes jeg, går op i en højere enhed. Det skabte også en reaktion fra kollegaerne, som Joachim aldrig havde oplevet før. Der kunne jeg mærke, at det var noget anderledes og usædvanligt, jeg havde fået fat i, erindrer Joachim med synlig glæde. Joachim vinder, som første dansker, en førsteplads ved World Press Photo for billedserien. Billedet af manden og de sørgende kvinder vinder tredjepladsen for enkeltbilleder. Begge i kategorien People In the News. Billedet, og de reaktioner Joachim får, giver ham lyst og mod til at fordybe sig mere i emnet. Et halvt år efter sin første tur tager han tilbage til Albanien for egen regning og møder familien igen. Her tager han også et billede af den dødes bror, der går med en paraply. Det kom med i serien, der gav ham den første World Press Photo pris. Det hele munder ud i en bog, der handler om Albanernes tumultagtige tilværelse fra 1997 til martinstampe@mail.djh.dk

15 14 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS APRIL 2005 Tekst Sigurd Bæk Jensen Illustration Kristian Brasen BRANCHENS BAGSIDE Det magtfulde job Jagten på den gode historie kan foregå med skyklapper og uden at yde de impliceredes følelser den nødvendige opmærksomhed. I yderste konsekvens kan det ende med selvmord Villy Strube, Knud Lysgaard og Anders Nørgaard er alle eksempler på, hvor galt det kan gå. Alle tre valgte de den sidste udvej - selvmord. De tre sager er meget forskellige, men alle har de den sørgelige afslutning som fællesnævner. Den daværende SiD formand Villy Strube tog sit eget liv efter afsløringer om rod i regnskaberne i Specialarbejderforbundet. Skibsreder Knud Lysgaard valgte at tage sit eget liv efter at være blevet beskyldt for insiderhandel i forbindelse med salget af Midtbank. En sag hvor fire andre anklagede blev frikendt i december måned sidste år. Anders Nørgaard bukkede under for presset efter han, på åben skærm, havde afsløret ulovlige metoder i PET. Journalister er dem, der i sidste ende har kostet de tre livet. Et etisk spørgsmål Den triste udgang på de tre sager rejser det indlysende spørgsmål: Kunne det være undgået? Det næsten lige så indlysende svar er, at selvfølgelig kunne det det. Men så skulle historierne aldrig have været fortalt. Derfor bør journalister gøre sig nogle seriøse overvejelser, før de slipper deres historier ud til folket. For når mediestormen først bliver blæst i gang, kan den ikke stoppes, og det kan blive hårdt for de involverede. Juridisk kan journalisten ikke stilles til ansvar for de involveredes handlinger. At begå selvmord er en personlig beslutning. Men etisk er der mange overvejelser, der bør gøres inden historierne slippes løs, fortæller Oluf Jørgensen, ekspert i mediajura. Pressenævnet skriver i deres vejledende regler for god presseskik: Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det skal forstås på den måde, at offentlige personer, for eksempel politikere, må tåle mere end almindelige mennesker. Men man kan ikke kende folks reaktion på forhånd, så det er en hårfin balance, fortæller Lene Sarup, journalist og medlem af Pressenævnet. Point of no return Miki Mistrati og kollegaen Søren Steen Jespersen var journalisterne, der fortalte Anders Nørgaards historie. Egentlig afprøvede de bare et løst tip om interne ulovligheder i PET og opsøgte Anders Nørgaard. Efter en måneds research begyndte der at vise sig et billede af, hvor stor historien var. Det hele eskalerede, da TV2 viste programmet Den Hemmelige Tjeneste I og II i marts Presset blev for hårdt for Anders Nørgaard, og han hængte sig den 15. marts Set i bakspejlet kan jeg ikke se, hvad vi skulle have gjort anderledes. Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at forberede Anders på konsekvenserne. Men vi kunne heller ikke selv forudsige, hvor stort det ville blive, fortæller Miki Mistrati. Væsentligheden er afgørende Én ting kunne Miki Mistrati godt tænke sig at lave om, hvis han havde muligheden. De to journalister blev i forløbet enige med Anders Nørgaard om, at han skulle holde sin samlever gennem 13 år udenfor. De var bange for, at hun ville modsætte sig, og at deres historie derved ville falde til jorden. Journalistisk set var det det rigtige at gøre. Var hun blevet involveret, er det ikke sikkert, historien var blevet fortalt. Men ser man på det nu, skulle vi nok have involveret hende af menneskelige årsager. Miki Mistrati ser journalister som vogtere af demokratiet. Han sætter derfor en ære i at belyse ting i samfundet, der ikke er i orden. Hvis han fik muligheden, ville han igen fortælle en historie som Anders Nørgaards. For tiden fortæller jeg for eksempel Dan Lynges historie. Dan Lynge opsøgte os, da han havde set de to tv-programmer Den Hemmelige Tjeneste. Er historien væsentlig nok, skal den fortælles. Skyldig til andet er bevist I jagten på den store forsidehistorie, kan det til tider virke som om, der blandt journalister er en stemning af, at folk er skyldige til andet er bevist. Et glimrende eksempel er Knud Lysgaard, tidligere bestyrelsesmedlem i Midtbank, der blev beskyldt for insiderhandel. Beskyldningerne ledte til en kortvarig depression, der kun endte hurtigt, fordi han tog sit eget liv. Direktøren for Midtbank, Steen Hove, er tidligere blevet citeret for at sige: Det er fuldstændig utænkeligt, at han har misbrugt bankens oplysninger til egen vinding. Han står for mig som noget af det mest hæderlige og retskafne. Steen Hove blev i december sidste år, sammen med tre andre anklagede i sagen, pure frifundet ved højesteret. Vær menneskelig Der er god grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden man slipper sine historier fri. Ingen kan kende folks reaktion på forhånd, men man kan tage sine forholdsregler. De bedste råd, jeg kan give, er, tjek dine citater med dine kilder, behandl dem som mennesker også selvom din historie kan blive mindre blodig af det. Støt især uprofessionelle kilder, der ikke kan overskue konsekvenserne af deres udsagn, råder Lene Sarup. Miki Mistrati følger lige i hælene: Kildepleje er supervigtig. Søren (Søren Steen Jørgensen, journalisten der sammen med MM fortalte Anders Nørgaards historie) og jeg snakkede for eksempel med Anders Nørgaard mange gange efter udsendelserne. Det fortsatte vi med helt frem til marts 2000, hvor han desværre tog sit eget liv. Mange journalister er ligeglade med deres kilder, efter historien er fortalt. Det giver branchen et dårligt ry. åben idéudvikling sigurd@mail.djh.dk sæt dit præg på illustreret bunker. deltag i idéudviklingen til næste udgave tirsdag den 12. april klokken i lokale 204. Alle er velkomne! /ib@mail.djh.dk

16 ILLUSTRERET BUNKER APRIL UDENFOR Tekst Lasse Karner BRUXELLES Mugabe lukker endnu en avis Pressefriheden i Zimbabwe har det skidt, da præsident Robert Mugabe har lukket endnu en avis. Avisen, Weekly Times, er den fjerde i rækken, skriver BBC News. Regeringen mente ikke, at avisen skrev nok om dens synspunkter, hvilket var anledningen til lukningen. Mugabe og hans regering lukkede de to mest læste aviser i landet i 2003; nemlig Daily News og Daily News on Sunday. The Tribune blev lukket uden varsel sidste år. karenc@mail.djh.dk Nordmænd verdensmestre i avislæsning De halvårlige læsertal for norske aviser, som NTS Gallup udarbejder for norske Mediebedriftenes Landsforening, viser, at 85% af alle nordmænd læser mindst en avis pr. dag. En avislæserundersøgelse slår fast, at 78 norske aviser har fået flere læsere og bare 22 har fået færre. karenc@mail.djh.dk Europas presse- tjeneste # 1 Der er kun 25 af dem. Kommissærernes talsmænd. Og selv om de altid går et skridt bag deres chef, er det dem der styrer slagets gang, når Bruxelles 1200 journalister kappes om de seneste nyheder Fremtidens aviser i A4 format? Foreningen for Undersøgende Journalistik Hvis du ikke kender FUJ, Foreningen for Undersøgende Journalistik, så er det måske på tide, at du får øjnene op for den. FUJ holder hvert år en række debatmøder og foredragsaftener om journalistisk metode. Næste store arrangement er årsseminariet, der foregår i TV-byen d. 11 april. Her kan man blandt andet opleve Morten Spiegelhauer, vært på Operation X og den engelske BBC journalist John Kampfner. Læs mere på karenc@mail.djh.dk JP på ekspedition Som det eneste faste medie følger Jyllands-Posten hele Galathea 3 ekspeditionen fra første parket. Ekspeditionen sætter i løbet sensommeren 2006 kursen mod verdenshavene for at sejle Jorden rundt som platform for danske forskningsprocesser. Via internettet og medierne kan alle danskerne bogstaveligt følge med på ekspeditionen og kigge deltagerne over skulderne. anderslj@mail.djh.dk Det gælder ikke kun om forandre format, det handler om at forandringer i det hele taget. Det var budskabet på INMA (International Newspaper Marketing Association) Format Change Summit i London i februar i år. Skal man få fremgang ud af en formatændring, skal den følges op af en generel udvikling i journalistikken og det redaktionelle arbejde. Det skriver CFJE, Center for Journalistik og Efteruddannelse, der deltog i konferencen, på Men at gå fra broadsheet til tabloid er ikke nødvendigvis enden på formatændringerne. Flere designere og konsulenter foreslog, at man burde overveje at gå helt ned i A4 format, når man nu alligevel var i gang. /dortes@mail.djh.dk Nyt netmagasin om TV 2 TV-stationen på Kvægtorvet satte den 31. marts et nyt markedsføringstiltag i søen. Netmagasinet gonzo.tv2.dk indeholder historier fra stationen - om TV 2s kanaler, programmer og menneskene bag. Magasinet giver for eksempel mulighed for at læse hvordan Jes Dorph har det, lige før han går på skærmen. Tidligere cykelekspert Jørn Mader er redaktør og fast skribent. anderslj@mail.djh.dk Rækken af afventende jakkesæt og spadseredragter starter til venstre for talerstolen og strækker sig langs væggen et godt stykke op i salen. Fra deres plads i forreste linje kan kommissærernes 25 talspersoner hver dag tage mod over 300 internationale journalister. Skribenterne møder trofast op til seancen, når Berlaymontbygningen slår dørene op til kommissionens daglige middagsbriefing. Francoise Le Bail, formand for talsmandstjenesten, baner sig vej til podiet, kigger med et skævt smil ud over forsamlingen, for derefter at styre dagens dagsorden og spørgsmål fra salen med en næsten overlegen professionalisme.»de er sindssygt dygtige, og langt hen ad vejen må man sige at det lykkes for dem at få kommissionen i medierne, erkender Jonas Torp fra dagbladet Børsen om gruppen af talspersoner. Som den største organiserede pressetjeneste er talsmandstjenesten den mest magtfulde artist i det etablerede mediecirkus i Europas politiske hovedstad. Klar i kulissen Nyheder fra Bruxelles starter ofte med en abstrakt henvisning a la kilder i kommissionen understreger, eller diplomater peger på. En formulering, der næppe vækker overraskelse hos den flittige avislæser, men som tværtimod er blevet annekteret som en del af nyhedsstrømmen fra the city of faceless bureaucrats. Bag ved en lang række af de ansigtsløse citater står der en talsmand eller kvinde. Med 1200 akkrediterede journalister og kun 25 udvalgte kommissærer, hører det til sjældenhederne, at en kommissær har mulighed for at sætte tid af til interviews med den evigt sultne presse. Og det er bestemt ikke fordi, der ikke er nok at udtale sig om. Kommissionen sidder på retten til at komme med lovforslag og alene siden årsskiftet har kommissionens ansatte spyttet dokumenter og 364 pressemeddelelser ud til offentligheden. En bunke af informationer og mulige historier, som flere journalister ser som et forsøg, fra kommissionens side, på at sætte den politiske dagsorden og stoppe foie-gras-journalistik ned i halsen på de europæiske læsere. Af samme grund står kommissionens talsmænd midt i stormen, når kampen om citater og solohistorier blandt medierne for alvor sætter ind. Hvor der fra øverste hånd sjældent er tid til citater, står talsmandstjenesten parat i kulissen med retten til at udtale sig politisk på vegne af kommissionen. En form for presseordning, der ikke har en sammenlignelig pendant i dansk politik. Embedsmænd og spindoktorer med udvidet magtbeføjelse. De store kommer først Conor Sweeney, korrespondent for det irske dagblad The Irish Independent, rækker ned i sin taske og fisker dagens Financial Times op. De oplysninger Financial Times har fået til den her artikel, mener jeg, skulle være givet til alle, forklarer han og peger irriteret ned på det konkurrerende blads forside solohistorie om det aktuelle servicedirektiv. Netop muligheden for at lække oplysninger og give off-the-record informationer til udvalgte medier er en form for mediekontrol, talspersonerne benytter flittigt. Hvad der var et uofficielt dokument den ene dag, havner på forsiden på de største europæiske aviser den næste. Typisk er det aviser som Le Monde, Süddeutsche Zeitung, Financial Times og Le Figaro, som løber med de gode historier. En situation danske Pia Ahrenkilde Hansen, næstformand for talsmandstjenesten, er fuldt ud klar over. Selvfølgelig forsøger vi at behandle alle medier lige, men vi bliver også nødt til at tænke på, hvor mange læsere vi kan nå ud til, vurderer hun. Hamrende politisk Hvorvidt pressens personlige aftaler med talspersonerne er en nødvendig del af et større politisk spil eller en noget-for-noget handel imellem talsmandstjenestens grå eminencer og en udvalgt flok rutinerede reportere, er der delte meninger om. Til gengæld er der blandt journalister i Bruxelles bred enighed om, at talspersonerne er dygtige til at få budskabet ud, så kommissionens politik dukker op i medierne. Men problemet er, at kommissionen meget ofte lader som om, den har magt på områder, hvor den ikke har, som for eksempel udenrigspolitik, og at stupide journalister stiller stupide spørgsmål alligevel, bebrejder Conor Sweeney sine kolleger og bakkes op af Jonas Torp fra Børsen. Det er skuffende, hvordan nogle journalister tror, at alt hvad der kommer fra kommissionen, kan man stole på. De faktuelle ting er selvfølgelig korrekte, men kommissionen er ikke en neutral institution med objektive embedsfolk. Den er hamrende politisk, understreger han, men forklarer samtidig, at forholdet imellem Europas største pressekorps og den mest indflydelsesrige pressetjeneste ikke kun er en ensrettet affære. Det klassiske billede er, at talsmænd stopper tingene ned i halsen på journalisterne, men virkelighedens verden er, at det er en skøn symbiose. Vi lever af nyheder, og de lever af at få dem ud. karner@mail.djh.dk

17 16 ILLUSTRERET BUNKER PORTRÆT FEBRUAR 2005 Tekst Line Rønn Foto Brian Berg I lære som blærerøv BLÆRERØV Oluf Jørgensen, pyntet med lånte briller Oluf Jørgensen er mediebranchens vagthund. Han er den, som selv de mest hardcore journalister ringer til, når de har noget i klemme. Han holder øje med myndighederne, kæmper for ytringsfriheden og beskytter privatlivets fred. Alligevel er han ikke godt tilpas med at snakke om sig selv. Og han er slet ikke tilpas med ros eller bare noget, der ligner. Her følger et portrætinterview med Oluf Jørgensen, plus de svar han burde have givet, hvis han havde været lidt mere sej. Hvor mange bøger har du udgivet? Uh, det har jeg faktisk ikke tal på - de fleste bøger har jeg skrevet sammen med andre. Det må blive tre bøger alene, og et slag på tasken 20 i alt. Den første hed Magt/misbrug og blev skrevet sammen med min gode ven Anders Hind. Det var herligt at se det, man havde arbejdet med, komme ud i en bog, vi synes, var flot. Det er ikke sikkert, du synes det i dag (henter en slidt petroleumsblå bog i 70er-design og lægger den på skrivebordet). Der er måske noget ved layoutet, som du kunne gøre bedre, men Jeg er jo opvokset i et miljø, hvor det at blive forfatter til en bog slet ikke var noget, der var inden for min horisont, så jeg var glad. (Rigtigt svar: Ja, jeg har i hvert fald skrevet omkring de 20 stykker, men altså who counts?) Du modtog i 2001 en Big Brother Award, som bliver givet til folk, der gør en forskel for demokratiet og menneskerettighederne. Har du modtaget andre priser? Nej, Big Brother Award er den eneste pris. Jeg kan i hvert fald ikke huske andre priser. Igen må jeg sige, at jeg var glad. Man udpegede vinderne ved, at folk på Internettet kunne tilkendegive, hvem man synes skulle have prisen. Jeg tror faktisk nok, at jeg fik prisen, fordi mange studerende på Journalisthøjskolen mailede ind, at de syntes, jeg var et godt emne. Så jeg blev både glad for prisen men også for at få at vide at det var studerende herfra, der syntes, at jeg fortjente den (Rigtigt svar: Jeg har ikke lige fået nogen for nylig, men der er en Nobelpris liiige om hjørnet. Det var nu sjovt med den der BB-pris hele mediebranchen stemte på mig, altså ) Hvad er det værste ved at undervise? Det værste er, hvis nogen ligefrem er næsten demonstrativt uopmærksomme, hvis nogen sidder og bladrer i aviser. Det skratter utroligt meget, for lyden i et auditorium forplantes fint fra underviseren og opad, men det forplantes lige så meget nedad - det skyldes auditoriets opbygning. Så hvis der sidder én på bageste række og bladrer lige så stille i en avis, så kan underviseren meget tydeligt høre det. Jeg har da nogle gange lige kort afbrudt og sagt, at det generer, og jeg tror også, at jeg nogle gange har sagt, at hvis nogen har en ubændig trang til at læse i avisen, så er det et meget dårligt valgt sted, og så må de gå udenfor. Første gang jeg skulle undervise det var på Aalborg Universitet, jeg var ganske ung, midt i tyverne, da var jeg virkelig nervøs. Jeg kan huske, at jeg sad på toilettet den sidste halve time, inden jeg skulle ind og undervise, hehe, men den nervøsitet er jeg kommet over. (Rigtigt svar: Der er ikke noget dårligt, når jeg underviser hvorfor tror du, jeg kan sidde her til sådan en høj løn? De elsker mig. De elsker mig fandme.) Hvordan føles det, at der i mediebranchen er sådan en respekt omkring dit navn og de ting, du siger? Jeg ved ikke, om der er respekt om mit navn. Det må andre bedømme. Jeg har det i hvert fald vældig godt med den kontakt med branchen, som jeg har. Der er jo ikke ret mange personer her i landet, der på heltid beskæftiger sig med mediejura, der er måske en håndfuld personer, og blandt dem har jeg jo særligt gode vilkår, fordi jeg i min stilling har tid til at forske. På den måde føler jeg et ansvar for at tænke mig om, og for så vidt det overhovedet er muligt ikke komme med mangelfulde oplysninger og halve svar, men komme med en korrekt information. (Rigtigt svar: Ja, hvad kan jeg sige man får respekt, hvis man fortjener den, og det gør jeg så. Det er meget godt at kunne få bord på Römers uden at bestille i forvejen, og nogle gange bliver jeg da også træt af at skrive autografer, men det er bare noget, der følger med.) Hvorfor går du så meget frem og tilbage, når du underviser? Det er vel ikke kun det, at jeg går jeg tror også, jeg bevæger kroppen i det hele taget, og sådan har jeg det bedst. Det kan sikkert være distraherende at sidde og kigge på, hvis man fokuserer på det, men det har jeg bare altid gjort. Jeg er ret sikker på, at jeg ville have svært ved at sidde stille en time og un-

18 PORTRÆT ILLUSTRERET BUNKER FEBRUAR PORTRÆT OLUF JØRGENSEN Født: 1947 Stilling: Afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole Civilstand: Gift med sygeplejersken Louise, har sønnen Martin og tre børnebørn Fritidsinteresser: At ro på Limfjorden og spille klaver i et lille orkester Hvad synes han er sjovt? ATS, Niels Hausgaard og Drengene fra Angora OLUF JØRGENSEN Beskeden berømthed Man får hits på Google, når man søger på Dronning Margrethe. Master Fatman giver 659 fuldtræffere, Louise Gade og der er hits på Oluf Jørgensen hvorfor vil han så ikke indrømme, at han er berømt? dervise. Jeg ved ikke hvorfor. Det er noget, der er inden i mig. Så sent som i går underviste jeg på et mindre hold med 18 studerende, og der startede jeg med at sidde ned, for det var et lille lokale. Jeg tror, at jeg holdt halvdelen af undervisningen med at sidde ned, men jeg endte med at gå. Det er ikke noget, jeg tænker på overhovedet ikke, men hvis jeg skulle lade være med at gå, så skulle jeg virkelig anstrenge mig. Virkelig, det ville være hårdt. Så skulle jeg tænke inde i mig selv ikke gå ikke gå, sid stille sid stille. (Rigtigt svar: Fordi så mange som muligt skal se min krop.) Har du nogensinde googlet dig selv? Ja... (Rigtigt svar: Nej) Ved du godt, at der kommer hits bare på dit navn? Ja deromkring. Men nu er der også andre, der hedder Oluf Jørgensen, men jeg kan da godt se, at der er ret mange om mig. (Rigtigt svar: Er det ikke flere? Jeg tror, du må have stavet mit navn forkert.) det, og der kom også hits i den talstørrelse, du nævner. Men det, der kan være spændende, er jo ikke, om der er 4000 eller 40 hits. Det, der kan være spændende, er: Hvad er det, der dukker op, og hvad kommer øverst? Der var faktisk nogle overraskende ting, nogle jeg praktisk talt havde glemt. Det var lidt spændende, hehe (Rigtigt svar: Det rager ikke dig, din lille journalistspire, og smut så ud af mit kontor, jeg har travlt.) Der er ikke noget at gøre. Den høje mand i de lyse fløjlsbukser er simpelthen beskedenheden selv. Måske er det blæret at være uden prætentioner og stadig have faner af respekt omkring sit navn. Så må man alligevel være dygtig. Hvordan har du det med at have sat dit aftryk på din branche? Jeg er da glad, hvis jeg fornemmer, at der lyttes til det, jeg siger og skriver, men andre må bedømme, hvor meget det betyder. (Rigtigt svar: Fino fino, men de har slet ikke set det bedste fra mig endnu.) Hvorfor har du googlet dig selv? Jamen, hvem har ikke det? Jeg vil godt lige understrege, at det ikke er sådan, at jeg starter hver dag med, at nu skal jeg liiiige, men jeg har gjort det. Det er nok et par måneder siden, jeg sidst gjorde liner@mail.djh.dk

19 18 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR APRIL 2005 Tekst Sisse Sejr-Nørgaard Foto Poul Madsen og Sisse Sejr-Nørgaard At følge sin drøm og for- Sisse Sejr-Nørgaard tog i januar måned til Indien for at starte i praktik. Hun startede sine første seks måneders praktik i februar på avisen Mid Day i storbyen Mumbai. Læs Sisses beretning fra den indiske slum VENLIGHED Sisses indiske overbo og udlejer Hardev hjalp danskeren meget gennem hendes tid i landet med gode råd om den indiske kultur og tradition. FAKTA OM PRAKTIKKEN Mid-Day koster i håndkøb 3 rupees ( ca. 25 øre ) og sælges kun i Mumbai. Mid-Day har et dagligt oplag på og udvalgte artikler kan læses på Avisen har været brugt af praktikanter i 2 år og har haft fi re praktikanter, hvor af to gennemførte og to stoppede. De har en introuge, hvor man hver dag kommer på tur med en journalist fra hver afdeling. Sisse stopper offi cielt d. 1 maj, men arbejder on/off på avisen indtil da og laver ellers freelance. Der er også mulighed for at komme i praktik på den landsdækkende Indian ekspress, som også er beliggende i Mumbai Lige nu er der fi re praktikanter i Indien, tre skrivende og en fotojournalist. De brune tænder, som lignede de var blevet kastet ind i munden, gled en omgang. Dreadlocksne hoppede en forstyrret runde på hovedet. What? YOU RE going to bloody Mumbai and stay there? Øjnene var opspilede, og det var ikke jointen i hans hånd, der havde gjort udslaget. Yes, I am, svarede jeg måske lidt for kækt. Her sad jeg, en blegfed hvid dansker på en af Goa s paradisstrande og havde absolut ingen anelse om, hvordan Mumbai var, andet end at jeg nu havde fast adresse der og skulle starte på en avis om nogle uger. Jeg vidste ingenting, jeg havde bare besluttet mig for, at det skulle prøves. * Støvet er overalt. Mine næsebor svier af stanken af pis. Omkring mig er der 18 millioner mennesker, og det er som om, de alle glor på mig. Jeg kan ikke se på dem, da jeg har støv i øjnene, og hvis jeg glor igen, får jeg det fysisk dårligt. Fattigdommen er total. Jeg kører på en scooter i et slumområde. Missionen er god, jeg har fået artiklen, og den skal i avisen, lover redaktøren. Ikke ligesom de andre jeg har skrevet, som var for alment kendte, for dansk vinklede eller slet og ret for blødsødne. Jeg skal finde den her mand, men jeg kan ikke huske hvorfor, for alt jeg koncentrerer mig om, er ikke at vælte, ikke at trække vejret for dybt og frem for alt, ikke at ramme eller blive ramt af nogen. Forvirringen er total. Jeg bander og svovler over, at jeg lod mig overtale til at låne en scooter. Jeg kunne ha taget en taxa, men redaktionen var så bekymrede over, at jeg ville blive snydt, men lige nu kunne jeg ikke være mere ligeglad. Timer senere vakler jeg ind på redaktionen, badet i dødsangstens sved og støvet ind i rødt støv. You ve got it? spørger min redaktør, og jeg nikker. Manden som skulle fortælle mig om udvidelsen af Mumbai Zoo. Jeg fandt ham. Desværre fandt min artikel aldrig vej til avisen. Den var ikke rigtigt nyhedsstof. * Uret viser myldretid, og mit adrenalinkick sparker igennem, da toget nærmer sig. Mennesker hænger som klaser af vindruer ud gennem dørene, og jeg skal igennem dem for at komme med. Toget sænker farten, og så er det, at jeg hører bumpet. Instinktivt ved jeg, hvad det betyder, men kvinden i den gennemsvedte sari ved siden af mig udtrykker det bedre, end jeg kan. Well, then he is expired! Et sekund er der næsten stille, men så begynder snakken igen. Jeg bliver stående. Jeg har aldrig set en ulykke, og nysgerrigheden overgår min diskretion. Tre minutter senere er et liv forsvundet, og toget kører videre. Ud af mylderet kommer to mænd, de slæber en båre, og mit blik fanger lige den blodige bylt, der ligger på den. Så stiller jeg mig tilbage og venter på det næste tog. Hver dag dør mindst 10 mennesker på togbanerne i Mumbai. Efter halvanden måned i Indien og små tre uger på avisen har jeg dannet mig mit eget billede af Mumbai som de korruptes og snydendes Alexandria. Faktisk er det ikke bare mit billede. Resten af redaktionen deler gladeligt ud af historier om byens skygge, og fortæller om gemene forbrydelser begået af korrupte politikere, politimænd og statsmænd. Da jeg naivt spørger, hvorfor de historier ikke havner på forsiden af avisen, er svaret: Det har ikke nyhedsværdi. Jeg tror selv, og * det er helt og holdent min egen ide, at hvis historierne havnede på forsiden, så ville der ikke være en forside eller for den sags skyld en avis dagen efter. Sådan lugter det altså i bageriet, og hvis jeg vil bage brød, så skal jeg hente mit mel hos dem, der giver mig det. Efterhånden får jeg mine artikler tilbage med flere røde streger, end der var linier. Jeg slår mig selv i hovedet hver gang, men mine fingre danser andre danse på tastaturet, end der er musik til. Her er lægesjusk for eksempel ikke nødvendigvis sjusk, bare en lille bitte fejl, som jo sagtens kan ignoreres, hvis den bliver godtgjort efter 14 år. Som da en kvinde endelig fik den rette dosering medicin, og pludselig kunne bevæge sine led igen. Selvom det helt klart var lægen, der igennem alle årene havde bommet den, så kom artiklen ikke til at handle om det, men derimod om hvor godt det er, at læger kan hele folk, som har ligget 14 år i vågent koma. Sygejournaler og Hvis jeg vil bage brød, så skal jeg hente mit mel hos dem, der giver det til mig patientens røst underordnet. Min dagbog er fyldt til bristepunktet med artikler revet ud fra avisen, og så den rigtige historie nedfældet ved siden af, sådan som jeg ved, det er foregået, efter beretningerne fra avisens journalister. SLADDER Mid-Day er avisen, der fortæller alt om, hvad der sker i Bollywood RICKSHAW Redaktøren ville ikke sende Sisse afsted i de små taxier - Sisse Sejr-Nørgård *

20 UDENFOR ILLUSTRERET BUNKER APRIL PRAKTIKANT Tekst Anders Lai Foto Joachim Adrian Mikkelsen FAMILIEAVIS tryde det Jeg læner mig tilbage i rikshaw en og lader byen smadre de sidste kræfter ud af mig, Så er det, jeg ser ham. Midt på vejen, der deles op af gule og sorte vejsten, sidder han. Jeg ser faktisk røven, før jeg ser ham, for han sidder med den lige op i ruden på alle de passerende køretøjer. Han skider. Jeg spærrer øjnene op, fatter det ikke, for nok kan det være, at han skider, men han har en kande vand med ud på vejen, så han kan skylle sig bagefter. Renlighed er en dyd, i byen som bliver kaldt storbyernes røvhul. * Min notesbog er gennemvædet af inder-blæk. Jeg venter på min redaktør. Jeg er godt klar over, at aftaler man kl. 14, så kommer hun kl. 15 eller senere, men i dag kan intet slå mig ud. Tre piger på Mumbai Universitet har begået selvmord inden for den sidste måned. Der er nogle meget tydelige tegn på, at der er foregået noget mellem de tre piger og en professor, som de alle havde tilknytning til. Snakken på universitet når mig gennem en ven, jeg har fået. En vagt på selv samme universitet er blevet slået ned af en dekan. Dekanen var ikke enig i, at kastesystemet skulle ophæves og har dagligt igennem de sidste ti år ladet det gå ud over den kasteløse vagt. Denne gang var vagten havnet på hospitalet. Det er det mest konkrete, jeg har, men der er også andre historier. Praktikpladsen hænger for mit eget vedkommende i en tynd snor, men jeg vil ikke give op nu. Sådan har jeg det stadigvæk, da redaktøren kommer - to timer senere end aftalt. Jeg er ved at revne af stolthed, mens jeg forklarer mig igennem siderne, men det er så det. I think that you should go to one of the reporters, and ask him if you may follow him tomorrow. There you can learn some more! Hun smiler, men der er ikke et ord om historierne. Jeg forlader kontoret uden at lave aftaler med nogen journalister. Mit eventyr på avisen er slut, og jeg hader mig selv for ikke at kunne gennemføre det og ride væk på den hvide hest, men er også lettet. Jeg fik lov til at prøve kræfter med drømmen om Indien. Det var bare ikke mig, der vandt. * Jeg har ikke været på avisen i tre dage og har ikke tænkt mig at dukke op foreløbig. Heden og fugtigheden, kombineret med min følelse af afmagt, afholder mig fra at tage derned. Jeg føler mig ikke god nok, og dagene Lægesjusk er for eksempel ikke lægesjusk, men bare en lille bitte fejl, som godt kan ignoreres, hvis den bliver godtgjort efter 14 år. - Sisse Sejr-Nørgård går med at gemme mig for omverdenen. Jeg beslutter mig for at tage til Danmark for at afklare praktikaffæren. På vej til lufthavnen snapper jeg lige avisen med. Jeg er ved at knække sammen, da jeg ser forsiden, men samtidig vender min selvtillid så småt tilbage. Suicides on Campus og der er min historie, mine kilder og min vinkel. Den er selvfølgelig skrevet af krimi stjernereporteren, men det er min historie. sissel@mail.djh.dk STUEREN B.T. s chedrefaktør Arne Ullum giver bryster og balder den kolde skulder Formiddagspressen, nu med Begavet Tabloid Den hårde konkurrence har fået B.T. til at relancere avisen. Livsstilsekspert mener, at dagbladet er ved at blive et ugeblad Niels Erik Folmann, administrerende direktør i kommunikationsbureauet Bergsøe 4 og livsstilsekspert i programmet Kender du typen på DR1 mener, at B.T. er ved at bevæge sig væk fra rollen som dagblad. B.T. er en sjov fisk. I en konstant jagt på nye læserskarer har B.T. de sidste fem til seks år været en nomade-avis. Jeg tror, at B.T. er på vej til at blive et dagblad med ugeblads tendenser dog uden at favne papparazzikulturen, siger han Mere tidssvarende Den største forandring af B.T. siden lanceringen i 1916, kalder chefredaktør Arne Ullum det forandrede B.T., der siden den 14. marts har ligget til salg på avishylderne i forretningerne over det ganske land. Siden sin ansættelse i efteråret 2003 har Arne Ullum arbejdet på at vende B.T. s nedadgående kurve. Det seneste år har han forsøgt at tage et opgør med den etik og det kvindesyn, han mener, præger tabloidaviserne. Med det ny mere farverige design, som designfirmaet e-types står bag, har man fra avisens side forsøgt at gøre disse ændringer mere iøjnefaldende. Susanne Sommer, grafiker i afdelingen for trykte medier på DJH, mener, at B.T. med det nye design formår at give avisen ny energi. Mikset mellem farver og typografien gør avisen mere tidssvarende. Trækkene fra hovedsektionen bliver kørt videre i de andre sektioner. Det er godt, siger hun. Tosset med tv Ifølge Niels Erik Folmann er det mest mænd med mellemlang uddannelse, der læser B.T.. Deres primære interesser er sport, biler og TV. Susanne Sommer peger på, at netop tv-siderne har fået et løft til det bedre. Det er fedt, at man har opprioriteret området. Der er flere billeder, og på nogle af siderne er skriftstørrelsen også ændret, siger hun. Susanne Sommer påpeger, at layout ikke handler om personlig smag, men derimod om sammenhængen mellem det skrevne og præsentationen. En opgave hun synes, B.T. løser fint. Ikke flere bryster i B.T. Ifølge Niels Erik Folmann synes den typiske B.T. læser, at avisen er mere stueren end Ekstra Bladet. Det forhold betyder, at man kan tage avisen med hjem til sin kone. De fleste kvinder finder Ekstra Bladet frastødende, så her har B.T. en klar force. Arne Ullum er opmærksom på, at kvindernes dom har stor betydning for avisen. I lederen fra den 14. marts skriver han: Vi er en avis, der går ind for ligestilling og respekt for alle mennesker, og derfor skal kvinder ikke udstilles som nøgenmodeller i B.T.. Kvinder skal behandles som mænd, der jo ikke behøver at smide kludene for at komme i avisen. Det nye B.T. er opdelt i en hovedsektion, et underholdningstillæg og B.T. s varemærke - et sportstillæg. De to tillæg tilsammen fylder, omfangsmæssigt, det samme som hovedsektionen. B.T. er de små sensationer. De glade krøblinge. De små succes-historier. Det er Go Morgen Danmark på tryk. Man hylder ikke eliten, men bredden. B.T. bliver kamporganet for almindeligheden i samfundet, mener Niels Erik Folmann. De visuelle og indholdsmæssige ændringer i B.T. fører ifølge Arne Ullums ordbog til, at B.T. vil ændre sig fra at være en almindelig tabloid til at være en Begavet Tabloid. Arne Ullum slutter sin leder fra den 14. marts med følgende ord. Jeg ville tage munden for fuld, hvis jeg gav et løfte om, at vi aldrig vil træde ved siden af og begå fejl. Men jeg kan love, at hele B.T. s redaktion på næsten 140 redaktionelle medarbejdere vil gøre alt, hvad vi kan, for at give dig en avis, som du vil opfatte som en Begavet Tabloid, skriver han. anderslj@mail.djh.dk