Tidsskrift om forebyggelse. Børns sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift om forebyggelse. Børns sundhed"

Transkript

1 Tidsskrift om forebyggelse Børns sundhed

2 Tema: Børns sundhed Færre ryger og færre bliver mobbet Men de 11 til 15årige er ikke gode til at spise frugt og grønt. Og de sidder hellere foran en skærm, end de dyrker motion. De fleste er raske og glade, dog trives et stort mindretal mindre godt. Det viser den nyeste undersøgelse af de åriges sundhed... s 4 Ligner de andre men er mindre syge Indvandrerbørn er sunde og klarer sig godt, i alt fald så længe de er små...s. 8 Redskab til refleksion I Fredericia Kommune er samtlige sundhedsplejersker uddannede Marte Meo-terapeuter. Med Marte Meo-metoden kan selv små tegn på forstyrrelser i relationen mellem forældre og børn opfanges... s. 10 Datteren krævede kontakt Hanne Sørensen syntes, det var omsonst at snakke med en nyfødt. Men hendes datter mente noget andet og fortalte det med gråd. Sundhedsplejerskens videooptagelser satte moderen på sporet... s. 11 En politik mod syge børn Der skal en bevidst sundhedspolitik til, hvis daginstitutionerne skal blive et sundhedsfremmende miljø for børn... s. 13 Støj i institutionerne... s. 15 Knubs er godt Nordjysk forebyggelse i børnehøjde lærer de små, hvordan de undgår ulykker... s. 16 Et godt tilbud Frygten for smitte med hepatitis B i daginstitutioner er stærkt overdrevet.til gengæld er tilbudet om vaccination rigtig godt... s Sol over Danmark Så er det sommer igen og der er god grund til at beskytte sig i solen... s. 19 Skoler forbereder sig på børns sorg Handleplaner for omsorg i folkeskoler gør lærere bevidste om skolens ansvar og forbereder dem på, hvordan de hjælper børnene igennem stor sorg... s. 20 Rygeregler på skoler Den passive rygning i de danske folkeskoler er svundet ind og indeklimaet er blevet bedre, efter at den nye rygelov er indført... s. 22 Når man tisser i svømmebassinet På Klemensker Skole på Bornholm er skoleleder Bente Helms også glad for loven, men hun mener, den er for slap... s. 23 Børn i bevægelse Modelprojekt på Fyn sigter på at få alle fra tre til ti år, ikke blot de overvægtige, til at bruge kroppen og spise sundere... s 24 Det er fedt at være fit I USA samarbejder offentlige institutioner med private om en række indsatser mod overvægt... s. 26 Sig mig hvad du drikker At tale med patienter om deres alkoholforbrug har vist sig langt sværere end at tale om rygning. Vejen til alkoholsamtalen går gennem uddannelse af sundhedspersonalet... s. 29 Brugbar dokumentation Forskere og praktikere har hver deres behov i forbindelse med dokumentation af forebyggelsesindsatser... s. 32 NB: Læsestof, Nyt, Kalender.. s. 34 Med andre øjne... s. 36 Tema: Børns sundhed Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Centerchef Ole Kopp Christensen, ansvh. Kommunikationsmedarbejder Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionsgruppen: Schultz Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktør Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Sundhedschef Ingelise Hansen, Århus kommune Overlæge Jacques Gauguin, Vestsjællands Amt Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Sundhedsplejerskeinspektør Jette Weiss Poulsen, Sundhedsstyrelsen Informationskonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Tlf.: , E-post: Oplag: Layout, produktion og tryk: Schultz Grafisk Forsidebillede: BAM Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 13. årgang Redaktionen afsluttet 25. maj ISSN

3 Leder Fremtidens råstof Der er godt nyt, og der er mindre godt nyt. De fleste børn er sunde og trives godt. Færre begynder en karriere som rygere, så det ser ud til, at indsatsen på tobaksområdet - herunder vedtagelse af loven, der forbød elever af ryge på skolerne - har virket efter hensigten.til gengæld ligger forbruget af alkohol blandt de 13-15årige på samme - høje - niveau som i Så der er god grund til at sætte ind her, hvilket Sundhedsstyrelsen da også har gjort med den netop gennemførte kampagne om unge og alkohol. Målet med den har været at sætte fokus på voksnes ansvar for børn og unges alkoholvaner og -debut. De nye meldinger om børn og unges sundhed kommer fra den såkaldte HBSC-undersøgelse, som er blevet gennemført seks gange i 28 lande siden Ud over at give ny viden om de 11-, 13- og 15åriges sundhed og vaner, kan man ud fra undersøgelsen konkludere, at det faktisk nytter at sætte ind med forebyggende tiltag på forskellige områder. Mobning er et andet positivt eksempel, for det viste sig at være et stort problem i både 1994 og Man har imidlertid sat aktivt ind mod mobning på skolerne de senere år, og i dag er omfanget mindsket betydeligt. På samme måde håber vi, at det nytter noget at sætte målrettet ind mod den stigende overvægt blandt børn og unge. Gennem to årtier er motionskurven gået nedad for de 15årige, men nu ser kurven ud til at være knækket for pigernes vedkommende. Og der er spændende projekter i gang på området, bl.a. på Fyn, hvor et modelprojekt har som mål, at alle børn bruger kroppen og spiser sundere. Man kan og skal sætte ind mange steder, hvis man skal gøre noget ved børns sundhed. Det gælder jo fremtidens råstof. Givet er det, at flere faggrupper skal arbejde sammen, fx hvis man vil gøre miljøet i daginstitutionerne mere sundhedsfremmende, som det fremgår af artiklen side 13. Vital ophører Sundhedsstyrelsens chefgruppe har foretaget en generel gennemgang af styrelsens publikationsvirksomhed. Det er på denne baggrund besluttet, at styrelsen i fremtiden i videst muligt omfang vil benytte sig af elektroniske medier i sin kommunikation med offentligheden. Som følge heraf er det endvidere besluttet, at Vital ophører med at udkomme, og at dette bliver det sidste nummer af Vital. Fremover vil Sundhedsstyrelsen bruge andre medier til at tage forebyggelsesemner op, først og fremmest God læsning og tak for interessen gennem alle årene. Ole Kopp Christensen centerleder 3

4 4

5 Færre ryger og færre bliver mobbet Men de 11 til 15årige er ikke gode til at spise frugt og grønt. Og de sidder hellere foran en skærm, end de dyrker motion. De fleste er raske og glade, dog trives et stort mindretal mindre godt. Det viser den nyeste undersøgelse af de åriges sundhed Af journalist Annie Hagel Det ser ud som om det faktisk nytter at gøre noget, konkluderer Pernille Due og Bjørn Holstein, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Begge er med i forskergruppen bag det såkaldte HBSC-projekt, og deres forsigtige optimisme skyldes, at den netop afsluttede undersøgelse viser, at færre 15årige ryger, at færre børn overhovedet eksperimenterer med rygning, og at langt færre bliver mobbet nu end for fire år siden. På begge områder er der gjort en indsats. Rygning blev forbudt på skolerne i 2001, og når det gælder mobning har Børnerådet udformet materiale, og skoler over hele landet har taget emnet aktivt op i de mellemliggende år. Både i 1994 og i 1998 var mobning mere udbredt i Danmark end i de øvrige nordiske lande. 26 procent af børnene svarede i undersøgelsen dengang, at de blev mobbet hyppigt, det vil sige fra flere gange i løbet af året til ugentligt eller dagligt. Den andel er faldet til 11 procent i Og den tilfældige mobning, den der drejer sig om at tale grimt, skubbe og genere hinanden i det daglige, er stort set væk. Andelen, der oplever den slags mobning, er faldet fra 17 til to procent.til gengæld er det ikke lykkedes at hjælpe de hårdest ramte. Otte procent af børnene i undersøgelsen mobbes hver uge. Så nu må det altså være dem, man skal sætte ind over for, siger Pernille Due. Færre ryger Andelen af 15årige piger, der ryger, er faldet med ni procent fra 38 til 29. Blandt de 15årige drenge ryger 26 procent. Det gjorde 31 procent i På det tidspunktet, hvor undersøgelsen blev gennemført havde forbudet mod at ryge på skolerne eksisteret i godt et år. Så det kunne se ud som om det har hjulpet. De 15årige er særligt interessante i den forbindelse, fordi forbudet var nyt for denne aldersgruppe, mens det hele tiden har været forbudt for de yngre at ryge. I øvrigt tyder undersøgelsen på, at lidt færre af de yngre børn, i alt fald drengene, begynder at ryge. Men de kommende år skal vise, om forbudet forhindrer dem i at begynde. De 13-15årige er desuden særlig interessante at følge, fordi vi fra andre undersøgelser ved, at mange af de børn der begynder at ryge som børn er dagligrygere, når de bliver 19 år, siger Pernille Due. Drikker lige så meget Undersøgelsen tyder på, at forbruget af alkohol er stort set det samme blandt de 13-15årige som i Det vil sige, at omkring halvdelen af de 15årige og 12 procent af de 13årige drenge drikker alkohol mindst en gang om ugen. Det samme gælder for 46 procent af de 15årige piger og syv procent af de 13årige piger. Spørgsmål om hash og ecstasy var ikke med i de tidligere undersøgelser. Det er de denne gang. Svarene viser ligesom Sundhedsstyrelsens årsrapport om narkotikasituationen i Danmark, at hash findes blandt de 15årige (se Vital nr. 3, oktober 2002). En fjerdedel af de 15årige drenge og 18 procent af pigerne svarer, at de har prøvet hash mindst en gang. Knap otte procent af drengene og tre procent af pigerne har prøvet hash mindst ti gange på et år. Tre procent af drengene og to procent af pigerne har prøvet ecstasy. Færre spiser frugt Mens en målrettet og konkret indsats mod rygning og mobning synes at virke, gør det samme sig tilsyneladende ikke gældende på andre områder. I alt fald er budskabet om at spise seks stykker frugt og grønt om dagen ikke trængt igennem til børnene.tværtimod er andelen af de 15årige, som spiser frugt og grøntsager hver dag, faldet støt siden HBSC-undersøgelsen i I 1988 spiste op mod 80 procent af både pigerne og drengene frugt hver dag. I 2002 var det faldet til halvdelen for drengenes vedkommende og knap 60 procent af pigerne. Andelen af grøntsagsspiserne er faldet fra godt 60 procent til under halvdelen. Vi ved ikke, hvorfor børn spiser eller ikke spiser frugt og grønt, eller hvad der skal til for, at de gør det. Hvor kan de for eksempel få fat i frugt i hverdagen? Derfor går vi nu i gang med en ny undersøgelse blandt børnene i alle de lande, som er med i HBSC-undersøgelsen, samtidig med at man i Norge, Portugal og Holland vil sætte ind for at få flere børn til at spise grønt, oplyser Pernille Due. 5

6 Motionskurven Når det gælder andelen af de 15årige som dyrker motion, har den være for nedadgående siden første undersøgelse i Men for første gang synes udviklingen at stå stille. I 1998 dyrkede 50 procent af drengen energisk motion fire timer om ugen uden for skoletid. Det gjorde 48 procent i Andelen af piger der gør det samme er steget en smule fra 32 til 35 procent. Vi kan håbe, at kurven nu knækker for pigernes vedkommende, og at flere går i gang, siger Pernille Due og tilføjer, at undersøgelsen ikke siger noget om, hvor meget børnene i øvrigt bevæger sig. Om de for eksempel cykler eller går til og fra skole. Eller om de gør ting, som de ikke opfatter som motion, som for eksempel at køre på mountain-bike eller skateboard i fritiden. Health Behaviour in School-Aged Children Foran skærmen Det som fremgår tydeligt af undersøgelsen er, at det som børnene synes er spændende at beskæftige sig med i fritiden er computeren og fjernsynet. I gennemsnit bruger de 15årige drenge længst tid, nemlig to timer om dagen foran computeren. De 11årige piger bruger kortest tid, det vil sige en halv time om dagen. De øvrige ligger et sted der imellem, og gennemsnittet er en time foran computeren om dagen. Fjernsynet er også populært. Op mod 30 procent af de 13-15årige bruger fire timer foran fjernsynet hver dag. I weekenden sidder flere foran skærmen. Halvdelen ser mindst fire timers fjernsyn hver dag i weekenden. Der er lidt færre piger end drenge, der ser fjernsyn i så mange timer. De sidder stille og spiser junkfood og drikker sodavand imens, siger Bjørn Holstein. Og det kan måske så småt ses på vægten. I alt fald viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at børnene bliver tungere. I gennemsnit er de cirka et kilo tungere end børnene på samme alder var i Samtidig er omkring 22 procent af børnene på slankekur. Langt de fleste er piger. Undersøgelsen viser ikke, om det er de tunge, der er på kur, eller om det er dem, som synes, de skal tabe sig, men egentlig ikke er for tykke. Det er sjette gang, HBSC-undersøgelsen gennemføres i Danmark. Forkortelsen står for Health Behaviour in School-Aged Children. Den har som formål at give et billede af børn og unges sundhedsvaner, hvad der skaber deres vaner, og hvordan de oplever deres eget helbred for på den måde at samle viden, som kan bruges i det sundhedsfremmende arbejde. I Danmark omfatter undersøgelsen børn på 11, 13 og 15 år i hele landet. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, og i 2002 blev den gennemført i marts og april. Nogle amter og kommuner gennemførte sideløbende deres egne undersøgelser. Og ud over Danmark deltager en række lande i Europa foruden Canada og USA, 28 lande i alt. De samlede resultater samles og offentliggøres til efteråret. Den danske rapport offentliggøres kun på instituttets hjemmeside: Social kapital Et nyt tema kom til i 2002-undersøgelsen. Det drejer sig om de rammer, børnene lever i. Det vil sige skolen og boligområdet og de mennesker børnene møder i hverdagen. Det, vi prøver at måle, er den sociale kapital i området. Der kan være stor eller lille social kapital i et område, siger Bjørn Holstein. Det drejer sig om tryghed, om man er knyttet til et sted, om der er grønne områder, gode steder at være i fritiden eller om husene er slidte og dårligt vedligeholdt, om der flyder affald, om folk hilser på hinanden på gaden, om børnene tror de kan få hjælp hos naboen eller føler, at alle vil udnytte dem, hvis de kan komme til det. Undersøgelsen viser, at der er markant stor forskel på skolernes sociale kapital, og noget tyder på, at de børn, der går på skoler med lille social kapital, også har flere symptomer, end dem der går på skoler med stor social kapital. Men det er endnu ikke muligt at sige noget sikkert om, hvad den sociale kapital betyder for børnenes helbred og trivsel, siger Bjørn Holstein. Vi ved, at forældre, venner og kammerater i skolen betyder meget for børnene i den alder. Det ser ud til, at omgivelserne også er en vigtig faktor, men der er forsket meget lidt i, hvad de betyder.vi håber på lidt længere sigt med begrebet social kapital at få endnu et håndtag at dreje på for at skabe trygge rummelige sociale vilkår for børnene, siger Bjørn Holstein. 6

7 Burde være på toppen Hovedtendensen i 2002-undersøgelsen er som i 1998, at de fleste af børnene er raske og glade. Men et stort mindretal har det ikke så godt. Hver fjerde har mindst et symptom hver dag. Det vil sige hovedpine, ondt i ryggen, svimmelhed, nervøsitet, svært ved at sove, er kede af det eller i dårligt humør. Halvdelen af pigerne tager medicin hver uge mod et af symptomerne. Halvdelen af børnene kommer til skade en gang om året og må til behandling hos læge eller på skadestuen. Når det gælder børnenes egen vurdering af deres helbred er der en nedadgående tendens gennem alle årene. Hos voksne ved vi, at der er sammenhæng mellem egen vurdering af helbred og risikoen for sygdom og død. Men vi ved ikke, hvad det betyder for børns helbred, siger Pernille Due. Men det siger noget om den almene trivsel og viser, at en del børn altså ikke trives. Det er trist og overraskende, fordi børn i den alder burde være helt på toppen. De er ovre børnesygdommene, de er ikke underlagt det pres, som kommer senere for eksempel i gymnasiet. Det er den mest raske periode i livet, og de 11 til 15årige burde være glade og ikke fejle noget. Alligevel er det kun 40 procent, der selv synes, de har et godt helbred, siger Pernille Due. Og vi ved ikke hvorfor 60 procent ikke synes det. Men trods alt er vi lidt mere optimistiske end efter undersøgelsen i 1998, hvor udviklingen syntes at gå i den forkerte retning på stort set næsten alle områder, siger Bjørn Holstein. I 2002 er billedet trods alt lidt mere broget. Det er godt, at færre ryger, og at færre overhovedet har prøvet det. Det er et fremskridt, at færre bliver mobbet. Helbredsmæssigt er der nogenlunde status quo, og selv om børnene ikke motionerer mere end før, motionerer de heller ikke mindre, og vi kan håbe at udviklingen vender med den større opmærksomhed, der er på, hvor vigtigt det er at bevæge sig, siger Bjørn Holstein. Procent rygere, dvs. ryger dagligt eller sjældnere (dagligrygere i parentes): 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1% 3% 11årige piger (0%) 11årige drenge (0%) 11% 12% 13årige piger (3%) 13årige drenge (3%) Procent 15årige piger, som spiser frugt hver dag: 80% 64% 48% 32% 16% 0% Procent 15årige, som dyrker mindst fire timers energisk motion om ugen uden for skoletid 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 11% 2% 2% 11årige piger 11årige drenge 13årige piger 13årige drenge Procent med mindst ét dagligt symptom: 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 29% 29% 23% 11årige piger 11årige drenge 18% 17% 13årige piger 13årige drenge 29% 2% 26% 15årige piger (16%) 15årige drenge (14%) % 15årige piger 15årige drenge 21% 13% 15årige piger 15årige drenge 7

8 Ligner de andre men er mindre syge Indvandrerbørn er sunde og klarer sig godt, i alt fald så længe de er små, viser en undersøgelse Af journalist Annie Hagel Tosprogede børns forældre har en mere anstrengt økonomi end danske børns forældre. Blandt andet fordi de har en arbejdsløshed, der er seks gange større. Men børnene får en tryg start i livet og er ikke mindre sunde end de jævnaldrende danske børn.tværtimod har danske børn lidt flere infektioner og flere symptomer på sygdom end børn af indvandrerforældre. Det hænger sammen med, at danske børn begynder tidligere i daginstitution end børn af indvandrerforældre.tosprogede børn indlægges dog ligeså ofte på sygehus, måske på grund af sprogproblemer hedder det i en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Den omfatter knap 500 børn født her i landet i 1995 af mødre fra Tyrkiet, Pakistan, det tidligere Jugoslavien, Somalia, Sri Lanka og Irak. Data om børnene blev indsamlet, da de var tre til 12 måneder, og da de var ca. 3 1 /2 år. Nye data indsamles netop nu, hvor børnene er blevet omkring syv år. Undersøgelsen løber parallelt med en undersøgelse af danske børn født i Ikke flere overvægtige De tosprogede børn ligner deres danske jævnaldrende, når det gælder vækst i højde, og der synes ikke at være flere overvægtige blandt dem end blandt danske børn. Motorisk er de på samme niveau som de danske børn og det samme gælder egenskaber som for eksempel koncentrationsevne og evnen til at omgås andre børn.tosprogede børn bliver dog hyppigere slået og drillet, og de er lidt oftere ængstelige end danske børn. Sprogligt udvikler de sig lidt langsommere end danske børn. Formentlig netop fordi de skal lære to sprog. Omkring en fjerdedel af de tosprogede børn på 3 1 /2 år er hjemme hos deres forældre hele dagen. Men langt de fleste er i en daginstitution sammen med et flertal af danske børn. Omkring en fjerdedel af de børn, der er i dagpleje og en tiendedel af dem, der er i institution, må ikke tale deres modersmål, der hvor de bliver passet, oplyser mødrene. Omkring ti procent af de tosprogede børn bor i en familie, hvor der foruden mor og far også er fx bedsteforældre. De 90 procent bor i en kernefamilie eller hos en eneforsørger. 55 procent af dem har mere end én søskende. Det samme gælder kun for en fjerdedel af de danske børn. Tosprogede småbørn i Danmark. Rapport nr. 4 fra forløbsundersøgelsen af børn født i Kirsten Just Jeppesen og Anne Nielsen. Socialforskningsinstituttet 01:6,

9 Tosprogede børn Undersøgelsen fra Socialforskningsinstituttet omfatter 500 børn født i 1995 af indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien, Somalia, Sri Lanka eller Irak. Den bygger på interview med mødrene. Undersøgelsen af danske børn omfatter børn. De tal, der er nævnt her for danske børn, er omregnet, så de kan sammenlignes med undersøgelsen af de tosprogede børn. De tosprogede børn har færre sygdomme end de danske. I gennemsnit har 72 af de tosprogede børn ikke haft en sygdom i de seneste tre måneder. De somaliske børn er de mest raske. 87 af dem har ikke haft en sygdom. Det gælder kun for 41 af de danske børn. 59 af de danske børn har haft mindst en sygdom. Det samme har i gennemsnit 28 af de tosprogede børn. De mest almindelige sygdomme er for alle børnene mellemørebetændelse og halsbetændelse. Derefter astmatisk bronkitis og feber uden kendt årsag. Lidt færre tosprogede end danske børn har været til læge på grund af sygdom inden for et år. Gennemsnittet er 60 blandt de tosprogede og 71 blandt de danske børn. Knap halvdelen af alle børnenes mødre har brugt lægevagten. Lidt flere tosprogede, gennemsnitligt 22, end danske børn (18) har været på skadestuen. Når det gælder indlæggelser på hospital er der ikke de store forskelle på danske og tosprogede børn. Blandt alle er luftvejsinfektioner og astma den hyppigste grund til indlæggelse. Det gælder 35 procent af de tosprogede og 33 procent af de danske børn, som har været indlagt. Flere af de tosprogede børn, nemlig 64 procent, har været indlagt med infektionssygdomme. Det samme gælder for 54 procent af de danske børn. I alt har de tosprogede haft 224 indlæggelser og de danske indlæggelser. Tandsundhed blandt børn og unge Sundhedsstyrelsen har hvert år gennem de sidste ca. 30 år samlet tal for tandsundheden hos børn og unge på baggrund af det materiale, der indberettes fra den kommunale tandpleje. Over hele denne periode har man kunne se en konstant forbedring af tandsundheden i alle aldersgrupper. Dette viser sig blandt andet ved, at stadig flere børn og unge har et tandsæt, der er helt fri for karies (huller i tænderne). Figuren viser udviklingen fra i antallet af kariesfrie børn og unge. procent Kariesfrie børn (Kilde: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register) Undersøgelsesår Viden om omskæring I efteråret 2002 satte medierne en debat i gang om omskæring af piger. Regeringen nedsatte en arbejdsgruppe for at få et overblik over, hvilke forpligtelser og handlemuligheder, der reelt er overfor omskæring. Arbejdsgruppen foreslår at forstærke indsatsen mod omskæring igennem en række initiativer til at oplyse sundheds-, skole-, og andet pædagogisk personale samt grupper, der har tradition for omskæring. Sundhedsplejersken bør blandt andet sikre sig, at forældrene ved, at det er sundhedsskadeligt at foretage omskæring. Og de bør oplyse om de komplikationer, indgrebet kan medføre. Samtidig er det vigtigt at forklare forældrene, at omskæring er forbudt i Danmark ifølge straffeloven. I forlængelse af debatten i efteråret, har Justitsminister Lene Espersen i marts i år fremsat et lovforslag om omskæring. Formålet med lovforslaget, der er en ændring af straffeloven og udlændingeloven, er først og fremmest at gøre det muligt at straffe danske statsborgere og herboende, der medvirker til omskæring af pigerne i udlandet. Også selv om omskæring ikke er strafbart i det land, hvor omskæringen finder sted. Lovforslaget har været igennem første behandling, hvor det blev sendt i høring hos myndigheder og interesseorganisationer. Især sidstnævnte bakker lovforslaget op. Ved redaktionens slutning maj 2003, er lovforslaget fortsat i udvalgsbehandling. Rapport fra tværministeriel arbejdsgruppe om omskæring af piger findes på Socialministeriets hjemmeside Af journalist Nina Pedersen 5-årige 7-årige 12-årige 15-årige 9

10 Redskab til refleksion I Fredericia Kommune er samtlige sundhedsplejersker uddannede Marte Meo-terapeuter. Ledende sundhedsplejerske Grete Lyager mener, at det er en investering, der lønner sig. Med Marte Meo-metoden kan selv små tegn på forstyrrelser i relationen mellem forældre og barn opfanges, før barnet når at tage skade Af journalist Connie Mikkelsen Hvis et nyfødt barn ikke oplever at blive hørt, set og forstået i løbet af de første to-tre levemåneder, kan der være grundlagt en personlig frustration, som barnet kommer til at slås med resten af livet. Så ubarmhjertig er den basale udviklingspsykologi skruet sammen. I starten vil reaktionen på udækkede relations-behov typisk være utrøstelig gråd i visse tilfælde fejlagtigt diagnosticeret som kolik. Senere kan der opstå søvnproblemer, ulyst til at spise, dårlig sprogindlæring og forskellige former for voldsom adfærd. For sundhedsplejersker er der derfor god grund til at fokusere på morbarn relationen og til at reagere på selv de mindste tegn på forstyrrelser. I Fredericia Kommune besluttede man for to år siden at satse på denne tidlige form for forebyggelse, så samtlige 17 sundhedsplejersker fik halvandet års kursus i den såkaldte Marte Meo-metode. Redskabet er dels videooptagelser, som skaber rum for refleksion, dels en særligt defineret relationsteori, som bygger på gensidighed og forudsigelighed (se faktarammen s. 11). Når de nybagte familier i Fredericia får besøg af sundhedsplejersken i dag, er det altså samtidig en Marte Meoterapeut, der træder ind ad døren. De forebyggende generalister Jeg ved, at mange kommuner har nøjedes med at uddanne en enkelt eller to af deres sundhedsplejersker, men vi var fra starten enige om, at alle skulle uddannes, så Marte Meo-metoden blev en integreret del af vores tilbud, forklarer ledende sundhedsplejerske Grete Lyager. Hendes strategi er, at det generelle tilbud til familierne skal være så optimalt som muligt. I Fredericia Kommune har vi undgået at flytte al fokus til de truede børn, som det er sket mange steder i landet. Vi holder fast i, at sundhedsplejerskerne primært arbejder forebyggende og sundhedsfremmende, og heldigvis har der været politisk velvilje i forhold til den grundholdning. Resultatet skulle jo også gerne være, at færre børn bliver udviklingstruede, fastslår hun. I 2001 resulterede den politiske velvilje i, at kommunen betalte for sundhedsplejerskernes Marte Meo-uddannelse, mens Egmont Fonden spyttede kroner i Projekt tidlig indsats. Og i dag er den faglige konklusion, at pengene er godt investeret. På familiens præmisser En netop færdiggjort evalueringsrapport fastslår, at Marte Meo-metoden rummer væsentlige perspektiver. Næsten alle forældre, som har modtaget hjælp i projektperioden, vurderer at deres forhold til barnet er forbedret, og at de har fået mere selvtillid i forældrerollen. Sundhedsplejerskernes vurdering er tilsvarende, at forældrene demonstrerer en større grad af opmærksomhed, indfølingsevne og kontakt med barnet, og at de gode takter tilmed er langtidsholdbare. Familierne trives både et halvt og et helt år efter, at videooptagelserne har knækket koden for dem. Else Marie Rask Larsen er én af de Marte Meo-uddannede sundhedsplejersker i Fredericia. Hun mener, at uddannelsen har opøvet sundhedsplejerskernes evne til at give målrettet hjælp på den enkelte families præmisser. Metoden har givet os en større handlekompetence. Før kunne jeg gå meget frustreret fra en familie og tænke, at det kan da ikke passe, at jeg ikke kan hjælpe dem bedre. Men i mange tilfælde har forældrene måske ikke forstået, hvad jeg mente, hvis jeg for eksempel forklarede, at de skulle prøve at få en bedre kontakt med barnet. Nu har jeg et redskab, så jeg kan vise dem, hvad det betyder i praksis, siger hun. Basale samværsregler Det handler faktisk bare om at erkende nogle basale samværsregler. Altså hvad virker godt, når vi er sammen med andre? For eksempel at lægge mærke til hinanden og at være tydelig i sine budskaber. Det gælder både i samværet med voksne og med spædbørn, forklarer Else Marie Rask Larsen. Redskabet er meget simpelt, når bare vi griber ind tidligt, og det er jo netop det, der er kunsten, påpeger Grete Lyager, der forestiller sig at det forebyggende Marte Meo-arbejde faktisk kan påbegyndes allerede i graviditeten. Nemlig med information om, hvor vigtig den intense kontakt med den nyfødte er. Evalueringsrapporten Projekt tidlig indsats kan købes for 80 kr. ved henvendelse til ledende sundhedsplejerske i Fredericia Kommune, Grete Lyager, på tlf

11 Marte Meo ved egen kraft At give anerkendelse. Bekræfte følelser og acceptere mennesker på deres egne præmisser. Det er grundpillerne i Marte Meo-metoden, som blev importeret fra Holland og introduceret i Danmark i 1990 erne. Pædagoger, psykologer og sundhedsplejersker landet over benytter i dag metoden til at observere, analysere og intervenere i relationer mellem mennesker. Marte Meo kommer af det latinske mars martis, som betyder ved egen kraft, og det er netop grundtanken, at forældre selv skal erkende, hvad der er godt og skidt i forhold til deres barns personlighedsudvikling. Videofilmene fra familiens hverdag hjælper forældrene til at se barnets behov, og sundhedsplejerskernes erfaring er, at mange unge familier er mere visuelle - og dermed bedre til at afkode billeder - end de er auditive. Videooptagelser er dog ikke en forudsætning, man kan godt arbejde med relationsproblemer og principperne i Marte Meo-metoden uden at medbringe et kamera. I visse tilfælde er det endda at foretrække. Datteren krævede kontakt Hanne Sørensen syntes, det var omsonst at snakke med en nyfødt. Men hendes datter mente noget andet og fortalte det med gråd. Sundhedsplejerskens videoptagelser satte moderen på sporet Af journalist Connie Mikkelsen Hurtige hænder flakser rundt om det lille menneske på puslebordet. Der bakses med bleen, undertøjet og sparkedragten og den lille pige bliver drejet om på maven, om på ryggen og om på maven igen. Det hele foregår i højt tempo og larmende tavshed, bortset fra spædbarnets tiltagende mishagsytringer. Ved at videofilme familien får sundhedsplejersken et redskab, som gør, at familien kan se og erkende egen adfærd. Jeg sagde ikke et kvæk i begyndelsen, når jeg skiftede Naja, for det syntes jeg ligesom ikke, der var nogen grund til, fortæller pigens mor, 26-årige Hanne Sørensen. Og du kan også se på filmen, at jeg skyndte mig helt vildt, fordi jeg vidste, hun ville blive utålmodig og begynde at græde. Sådan var det hver gang, jeg skiftede hende. Pigens far, 27-årige Christian Jochumsen påpeger en anden iagttagelse: Man kan tydeligt se, at Naja kigger alle mulige andre steder hen end på sin mor. Der er simpelthen ingen kontakt imellem de to. Kameraet glider med, mens Hanne afleverer det nyskiftede og efterhånden grådopløste barn til Christian. Og hvad sker der? På et splitsekund falder barnet til ro, mens faderen taler stille og roligt til hende og holder en langvarig øjenkontakt. 11

12 Hanne Sørensen og Christian Jochumsen: Man kan meget bedre forstå en situation, når man ser den udefra. Den intense kontakt mellem barn og forældre er uhyre vigtig. Kameraet knækkede koden Videofilmen er cirka et år gammel, og de nybagte forældre på tv-skærmen og lille Naja er nået videre som familie. I dag stavrer pigebarnet muntert rundt og skubber til kaffekopperne på sofabordet - som de fleste etårige. Vi mente egentlig, at vi gav hende opmærksomhed nok. Men vi gjorde det åbenbart ikke på den rigtige måde, for Naja var utroligt rastløs og græd meget, fortæller Christian Jochumsen om den første tid efter fødslen. Hverken han eller Hanne Sørensen var i stand til at tolke pigens gråd, før sundhedsplejersken knækkede koden med sit kamera. Da var Naja godt en måned gammel. Man kan meget bedre forstå det, når man ser det udefra. Når man står i situationen, registrerer man måske ikke, hvad det er, barnet reagerer på. Og hvis der står én ved siden af og siger - gør sådan og sådan, så bliver du jo bare endnu mere stresset, siger Hanne Sørensen. Videoptagelserne foregik i forbindelse med sundhedsplejerskens almindelige besøg hver 14. dag, og mellem besøgende var Christian og Hanne nede på sundhedsplejerskens kontor for at gennemgå de sekvenser, hun på forhånd havde analyseret og valgt ud. Forældre i træningslejr Efter første forevisning gik Hanne Sørensen fluks hjem og øvede sig i at snakke med sin baby og holde øjenkontakt, mens Christian Jochumsen fik til opgave at fortælle barnet, hvad der foregik, når hun for eksempel fik vand i øjnene. Så hun kunne forstå, at vi var opmærksomme på, at der skete noget med hende, forklarer han. Vi satte simpelthen hinanden i træningslejr, og der gik ikke ret mange uger, så holdt Naja op med at græde og blev mere rolig, konstaterer Christian Jochumsen, som er overrasket over, hvor effektivt et redskab, videooptagelserne var. At enkelte i familiens omgangskreds udtrykte mistro til de unge menneskers forældreevne i den forbindelse, kommenterer Hanne Sørensen klart og kontant: Det er jo netop, fordi vi er ordentlige forældre, at vi ville lære, hvordan vi kunne gøre det bedre, pointerer hun. 12

13 En politik mod syge børn Pædagogerne kan ikke løfte byrden alene. Der skal en bevidst sundhedspolitik til, hvis daginstitutionerne skal blive et sundhedsfremmende miljø for børn Af journalist Lonnie Findal Snotnæse, halsbetændelse, øjenbetændelse, diarré, og børneorm - alle forældre kender rumlen, men forældre til børn i daginstitutioner kender den bedre end nogen. Den ene infektion afløser den anden, og det går især ud over de mindste. I gennemsnit bliver danske småbørn på op til fire år ramt af seks-otte akutte infektioner årligt, og i 25 dage om året er de syge. Men børn i daginstitutioner er ca. dobbelt så syge som børn, der bliver passet derhjemme, og de har syv gange så høj risiko for at få tilbagefald og blive ramt af en ny smitsom sygdom, når de vender tilbage til institutionen. Det er kendt viden, og årsagerne er lige så kendte. Jo flere børn sammen, jo mere spredes smitten. Derfor er sygeligheden højest om vinteren, når børnene er meget indendørs i trange lokaler, og den stiger med elleve procent for hver kvadratmeter, man skærer bort. Smitten han dog begrænses, bl.a. ved hjælp af god hygiejne. Det påviste de to sundhedsplejersker Mette Ladegaard og Vibeke Stage i en undersøgelse for fem år siden. I fire odenseanske børnehaver fik de personalet til at sætte hygiejnen højt på dagsordenen, og efter to måneder med omhyggelig rengøring, udluftning og håndhygiejne kunne de 13

14 fire børnehaver notere 34 procent mindre sygelighed end kontrolgruppen i fire andre, som ikke havde gjort en særlig indsats. Man kan dog ikke lægge ansvaret på pædagogerne alene, mener kommunallæge Anne Munch Bøegh fra Hørsholm kommune, som påpeger, at det er vanskeligt at holde rent, hvis institutionerne er nedslidte og de sanitære forhold forældede. Hvis der blev sat flere ressourcer af, kunne man dog nå langt. For nogle år siden holdt jeg et hygiejnekursus for samtlige institutionsledere i kommunen. De var meget interesserede og ringer stadig og beder om råd og vejledning, både om hygiejne og andre forhold. Men man skal gøre sig klart, at der er en verden til forskel på kulturen mellem pædagoger og sundhedspersonale. Eksempelvis reagerer nogle pædagoger, når jeg anbefaler gummihandsker ved bleskift. Det er for upersonligt over for barnet, mener de. Hvis man virkelig vil gøre daginstitutionerne sundhedfremmende, kræver det, at sundhedspersoner og hele personalet kommer i dialog, og at der bliver fulgt op på det jævnligt, siger hun, og peger på, at der også er andre forhold, som råber på opmærksomhed. Når hun taler med institutionslederne, kommer de også tit ind på den mad, som børnene har med. Mælkesnitter, saftevand og surmælksprodukter med masser af sukker er ikke lødig kost. Pædagogerne er fortvivlede over børnenes madpakker, men de har svært ved at trænge igennem. Og forældrene er generelt pressede, så de har heller ikke tid til at lade deres børn få et par feberfri dage derhjemme, når de har været syge, selv om det måske kunne forhindre tilbagefald, konstaterer Anne Munch Bøegh. Gør det lettere Selv om embedslæge Per Vagn Hansen fra Storstrøms Amt behandler emnet udførligt i sin bog, Sundhed og hygiejne i daginstitutioner, advarer han også imod at fokusere alene på hygiejnen, ligesom han advarer imod at lægge ansvaret på pædagogerne. Når man bringer ét problem i fokus, glider andre ud. Der er så meget, der konkurrerer om opmærksomheden, og der er grænser for, hvor meget mennesker kan rumme. Derfor bør man gøre det let at gøre det hygiejnisk rigtige. Børnene skal ikke stå ved håndvasken og bytte bakterier ved et stykke håndsæbe, der flyder i vand og et fælles håndklæde. Hvis man fra starten indretter baderummet med sæbedispenser og papirhåndklæder, er det lettere at gøre det rigtige. Sammen med procedurerelateret sikkerhed er det noget, der rykker, påpeger han. Det vil sige faste rutiner for, hvordan man omgås alt, hvad der kommer i berøring med kropsvæsker ved fx bleskift, næsepudsning og sårbehandling. Det er jo ikke kun børnene, der smitter hinanden indbyrdes. Men det bliver et langt sejt træk, for man forandrer ikke adfærd med ét slag. Når en fare som fx en epidemi rykker tæt på, skærpes opmærksomheden. Så kan jeg godt ændre adfærden i en kort periode, hvis jeg straks er på pletten og taler med forældrene og pædagogerne.typisk holder det dog kun i to-tre uger, men det er nok til at bryde en epidemi, siger han. En del af en helhed En sundhedspolitik for daginstitutioner og skoler i hver eneste kommune, det er, hvad der skal til for at skabe sundhedsfremmende miljøer for børn, mener sundhedsplejerske, MPH og lærer på Ballerup pædagogseminarium, Hanne Viskum. Og det skal vel at mærke være en politik, som lægger vægt på trivslen. I sin MPH-afhandling har hun undersøgt sammenhængen mellem store skolebørns helbred og sociale trivsel, og det viste sig, at de 35 procent, der selv beskrev deres helbred som godt, var de børn, der trivedes i klassen. De følte sig aldrig hjælpeløse, de følte at de havde medbestemmelse, og at læreren betragtede deres indsats som god. De kunne mestre deres tilværelse, og det var en afgørende faktor i opfattelsen af deres helbred, siger hun. Nu har vi fået en Sund hele livet politik, der sætter fokus på børn og unges miljøer. Dermed er der åbnet for en sundhedsfremmende politik, og egentlig kan kommunerne bare tage WHO s gamle Ottawa-charter fra 1986 op af mølposen og støve det af, for her har vi de fire andre punkter, der skal til - at skabe understøttende miljøer, styrke indsatsen i lokalområdet, udvikle personlige færdigheder og nyorientere sundhedsvæsenet. De understøttende miljøer, det er bl.a. daginstitutionerne, mener Hanne Viskum, for det er her, viden skal omsættes til værdier, og det er ren pædagogik. Det er i den sociale omgang med hinanden, vi lægger normerne for sundhedsadfærd. Børn har behov for fællesskab med jævnaldrende og med voksne, og de gør som de voksne gør - ikke som de siger. De private vaner må pædagogerne lægge fra sig, når de træder ind på deres arbejdsplads. Her bør de være fagligt professionelle og troværdige rollemodeller. Når der skal vaskes hænder før frokost, så vasker alle hænder - også de voksne. Og når der skal motioneres, så er de voksne med og inddrager alle i legen. Vi ved jo, at det er udstødte og isolerede børn, der senere udvikler risikoadfærd, og det er i børnehaven, vi grundlægger normerne for fællesskab eller mobning. Socialt fællesskab, sundhed og trivsel hænger sammen, og jeg mener godt, at kommunerne kan vægte trivslen i deres sundhedspolitik, siger Hanne Viskum. Hygiejne på nettet Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner udkommer i en opdateret udgave inden årets udgang. Den reviderede vejledning vil blive sendt ud til de kommunale sundhedstjenester og landets embeslægeinstitutioner og i øvrigt kunne ses på under Forebyggelse. 14

15 Af journalist Lonnie Findal Hver gang en borgmester tager det første spadestik til en ny daginstitution, ligger der en indbygget konflikt i grundstenen. Hvis bygherren og arkitekten tænker mest på æstetik og hygiejne, vælger de materialer med hårde og glatte overflader, hvor snavset let kan ses og vaskes væk, men dermed risikerer de at skabe et støjhelvede for de børn og voksne, der skal tilbringe dagens mest aktive timer i institutionen. Børnene har ikke selv valgt at være der og har ingen magt til at ændre på deres omgivelser, siger arkitekt MPH Marie Louise Bistrup. Hun har været koordinator på to EU-støttede projekter, som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført med inspiration fra INCHES, et internationalt netværk der arbejder med børns helbred, omgivelser og sikkerhed. Det første gik ud på at samle litteratur, der beskriver støjniveauerne og virkningerne af støj i løbet af et barneliv, lige fra kuvøserne på hospitalerne til vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger, i trafikken, på diskoteker og ved koncerter ud fra den betragtning at støj er støj - også selv om den er selvvalgt. Mere sårbare end voksne Det er den ikke i børnehaverne, hvor niveauet kan komme helt op på de 85 decibel. Når voksne udsættes for så højt et støjniveau på deres arbejdsplads, påbyder Arbejdstilsynet at de går med støjværn, hvilket næppe vil være hensigtsmæssigt i en børnehave, hvor børnene og de voksne gerne skulle kommunikere. Nu har vi fået en lov om undervisningsmiljøer. Den gælder ikke daginstitutioner, men med den nye lov er der taget hul på emnet. Også i daginstitutionerne kan man begynde at udarbejde vurderinger og diskutere problemet, for børn er på mange måder mere sårbare end voksne. Sprogudviklingen begynder tidligt, og hvis børnene ikke kan høre, er der risiko for, at de ikke gengive ordene korrekt. Det er Støj i institutionerne især konsonanterne, der går tabt. Når børn siger forkæde i stedet for forklæde, er det fordi de hører det sådan, fortæller hun. Tænk på akustikken En anden risiko er hæshed og træthed. Børn er aktive og udad agerende, men når alle skal overdøve hinanden, slider det på stemmebåndet og afføder træthed. Støj kan også gå ud over koncentrationen, og hvis børnene i et forsøg på tilpasning lukker generende lyde ude, risikerer de at gå glip af budskaber, som er vigtige for dem. Børn har også brug for ro, og det har de ofte svært ved at finde. I det andet projekt, som blev afsluttet sidste år, samlede vi litteratur om og gode eksempler på, hvordan man kan forebygge uønsket støj. Og det kan godt lade sig gøre, hvis man tænker akustik lige fra planlægningen. En daginstitution skal helst ikke ligge ved støjkilder som fx ved et befærdet vejkryds med mange opbremsninger og starter. Der bør være nogle områder på legepladsen, hvor børnene kan søge hen, når de har behov for ro. Også indendørs kan man opnå meget ved at tænke i dimensioner, konstruktioner og materialer. I stedet for klinker på gulvet, kan man vælge blødere overflader som fx linoleum. Man kan sætte filtdupper under møblerne, så de ikke skramler så meget. Gardiner absorberer også støj - de skal blot kunne vaskes. Hvis man afvejer hygiejnen og støjreduktion, kan man godt få nogle støjabsorberende materialer ind. Men vedligeholdelsen skal med på budgettet, pointerer hun. Læs mere: INCHES, International Network on Childrens Health, Environment and Safety, Sti til rapporten: noiseprevention.pdf' 15

16 Knubs er godt Nordjysk forebyggelse i børnehøjde lærer de små, hvordan de undgår ulykker - og det er de helt med på Af journalist Karl Jack Knubs er godt, men skader er skidt. Så kontant er budskabet i et nordjysk fremstød, sat på slogan-form. Børn mellem tre og seks-syv år skal ved at få knubs undgå skader. Tju hej - sikker leg projektet løfter ikke pegefingre. Børnene får for eksempel ikke at vide, at det er farligt at klatre i træer. Men forklaret, hvordan man gør det uden at falde ned. Målgruppen er først og fremmest børnene. De skal opøve evnen til at undgå ulykker. Og det har vist sig, at vi kan nå dem, og at de forstår budskabet og bruger det, siger Lars Oberländer, sundhedsfremmekonsulent i Nordjyllands Amt. Baggrunden for projektet er, at omkring hvert tiende barn i den aldersgruppe en gang om året dukker op på en skadestue. Udover det, er der et ukendt antal skader, som klares i familien eller skolen, på institutionen eller hos den praktiserende læge. Amtet traf tilbage i 1996 beslutning om et pilotprojekt.tju hej - sikker leg, som det blev døbt, kørte i tre kommuner, Hjørring, Hirtshals og Løkken-Vrå. Og det gik så godt, at alle 27 kommuner i amtet i dag er velkomne til at være med. Otte af dem har sagt ja tak. Men mere end det: Et nyt projekt er indledt, inspireret af Tju hej. Det hedder Ro på og henvender sig til børn i 3., 4. og 5.klasse. Fokus er her flyttet over på, hvordan skader håndteres, når de er sket, og skolerne er de centrale omdrejningspunkter. Leg og træning Leg, træning og bevidsthed er de centrale metoder i Tju hej - sikker leg. Børnene går typisk i børnehave eller dagpleje, måske i børnehaveklasse. Gennem leg trænes de i at afsøge grænsen mellem knubs og skader. Det kan ske ved, at de kommer med ud i naturen og øver deres motorik i et krævende terræn eller netop klatrer op i træer. Eller møblerne i Blå Stue laves om til en forhindringsbane, de skal løbe eller kravle igennem. De kan spørge Hjælpe Kalle, en venlig brun bamse, om hvad der er farligt. Og de kan sammen med mor og far se en video om usikker og sikker leg. Projektet er unikt i Danmark, da det meget bevidst holdes i børnehøjde og søger at udvikle børnenes kompetencer. Og ambitionen er, at mange ulykker med fald, strøm og kogende vand undgås, når børnene bliver mere bevidste om, hvad der er farligt - og ufarligt. Dialog med børnene Nogen effekt af denne forebyggende indsats er ikke forsøgt målt, siger Lars Oberländer. Alt for mange andre faktorer, som påvirker ulykkestallene, spiller ind. Men for ham (og for evalueringen af pilotprojektet) er det helt nødvendigt, at fokus på børne-ulykker fastholdes. Det sker bl.a. gennem besøg på skadestue og sikkerhedsmarked. Desuden kan de til daglig prøve grænser af, møde Hjælpe Kalle, synge om sikker leg og låne videofilmen med hjem. Genialt, det bedste projekt nogensinde. Det går lige i ungernes hjerter, citeres en pædagog for i evalueringsrapporten. Citatet peger på det meget vigtige, at dialogen med børnene fungerer. For den vil glide ud, hvis der ikke hele tiden er voksne, som tager kampagnen til sig. Og til at sørge for det er der udpeget og uddannet lokale nøglepersoner. Forbindelsen op gennem systemet går til kommunens sundhedskoordinator og derfra til amtet. Lars Oberländer medvirker til, at kommunerne får skrevet projektet ind i deres sundhedsaftaler med amtet, at nyt materiale sendes ud, og at der holdes kurser og tilbydes arrangementer. Men børnene er hovedpersonerne i Tju hej - sikker leg. Derfor denne replik fra en lille nordjyde efter et forebyggende besøg på skadestuen: Det bedste var, at vi fik gipsarm på. Foto: Marianne Andersen Mere om projektet på 16

17 Et godt tilbud Frygten for smitte med hepatitis B i daginstitutioner er stærkt overdrevet.til gengæld er tilbudet om vaccination til børn og voksne i daginstitutioner, hvor der er et barn med hepatitis, rigtig godt, siger afdelingslæge Sigrid Poulsen, Sundhedsstyrelsen Af Annie Hagel, Journalist Hepatitis B er en sjælden sygdom i Danmark. Men da der i 1999 viste sig nogle enkelte tilfælde, hvor en dagplejemor og nogle pædagoger i daginstitutioner blev smittet af børn, som er bærere af hepatitis B, ændrede Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger for vaccination. Hvor man tidligere alene anbefalede, at forældre og søskende til et barn med hepatitis B blev vaccineret, blev anbefalingen udvidet til at omfatte voksne og børn i daginstitutioner, hvor der er et barn, som man ved er bærer af hepatitis B. Det er embedslægen der afgør, hvem der skal vaccineres. Vaccinen er meget effektiv og sikker og gratis for dem, der er omfattet af anbefalingen. Så det er et rigtig godt tilbud, siger afdelingdslæge Sigrid Poulsen, Sundhedsstyrelsen. Hun synes derfor, det er ærgerligt, at tilbudet har medvirket til frygt og bekymring blandt ansatte og forældre til børn i daginstitutioner. Nogle børn er blevet nægtet optagelse i daginstitutioner, fordi de er bærere af hepatitis B. Og familier har følt sig stemplede i lokalsamfundet. De fleste af de børn, der er bærere af hepatitis B, er adoptivbørn fra Asien eller børn af indvandrere og flygtninge. De fleste er blevet smittet af deres mor ved fødslen. Kun få får symptomer på sygdommen. De bliver kroniske bærere af sygdommen og kan smitte andre. Men vi haft børn fra Asien, Afrika og Sydamerika med hepatitis B i danske daginstitutioner i mange år, uden at de har smittet nogen. Så frygten er stærkt overdrevet, siger Sigrid Poulsen. Riskoen for smitte i daginstitutioner er meget lille. Så lille at forældrene ikke har pligt til at oplyse, at deres barn er bærer af hepatitis B. Børnene kan optages på lige fod med alle andre, og der er ikke andre hygiejniske regler for daginstitutioner, der har børn som er bærere af hepatitis B. Muligvis bliver vaccination mod hepatitis B en del af det almindelige vaccinationsprogram. En MTV rapport, dvs. en medicinsk teknologivurdering, der afvejer fordele og ulemper ved at indføre vaccinen, er undervejs og ventes færdig i august. På baggrund af den vil Sundhedsstyrelsen overveje muligheden. Langvarig kontakt Hepatitis B smitter gennem blod. Det vil sige, at børnene kan smitte andre, hvis de har rifter eller sår. Men det sker sjældent. Erfaringen viser, at der skal en langvarig og tæt kontakt til, før der er risiko for smitte. Når nogen er blevet smittet, er det som regel nære familiemedlemmer. Derfor anbefales det, at adoptivforældre og søskende vaccineres. Ligesom det anbefales, at alle børn og voksne, der kommer til Danmark fra de egne af verden, hvor hepatitis B er særlig udbredt, undersøges for om de har haft sygdommen eller er bærere af den. Jo ældre man er, når man smittes med hepatitis B, des større risiko er der for at få sygdommen i akut form. Når man er helbredt for sygdommen, får man den ikke igen og bliver normalt ikke bærer af smitten. Når man er bærer af sygdommen, har man den i kronisk form. Bærere af sygdommen kan få medicinsk behandling, som i et vist omfang kan bremse udviklingen af kroniske leversygdomme. Men behandlingerne er ikke effektive og har Foto: BAM mange bivirkninger. Der er dog nye former for medicin på vej. Hepatitis A Danske turister risikerer at få hepatitis A, når de rejser i lande, hvor den er udbredt. Og det gør også børn af for eksempel tyrkiske forældre, som er indvandret til Danmark og som tager børnene med på ferie i deres hjemland. Forældrene er selv blevet immune, men det er børn opvokset i Danmark ikke. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn af tyrkiske og andre indvandrerforældre vaccineres, inden de rejser til hjemlandet. Men forældrene skal selv betale vaccinen, og den er dyr. Så derfor bliver ikke alle vaccineret. Og derfor sker det, at børn kommer til Danmark med sygdommen og bringer smitten videre, for eksempel i daginstitutioner. Men ellers er sygdommen meget sjælden i Danmark. Stort set alle, som får sygdommen, bliver helbredt og får den aldrig igen. Hvis man har et barn (eller en voksen) med hepatitis A i familien eller i en daginstitution, er hygiejnen ekstra vigtig. Det vil sige, at man skal vaske hænder efter at have været på toilettet, efter at have skiftet ble, og før man spiser. Derudover bør ansatte i institutioner ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning bruge engangshandsker, når de skifter bleer, kun bruge engangsbleer, -vaskeklude og -håndklæder, vaske underlaget efter bleskift, vaske og desinficere hænder og vaske toilettet efter hvert toiletbesøg. For yderligere information, se 17

18 Hepatitis Hepatitis A Hepatitis A er et virus, som giver smitsom leverbetændelse. Den smitter fra afføringen via hænderne til munden. Den kan også smitte via vand og for eksempel rå grøntsager eller skaldyr. Under to procent af befolkningen i Danmark har haft hepatitis A. Når man har haft sygdommen, er man immun. Det er muligt at vaccinere mod sygdommen, men der er ingen behandling. Hepatitis B Hepatitis B er et virus, som overføres med blod. En smittet mor kan smitte sit nyfødte barn. Desuden overføres smitte ved ubeskyttet sex, men yderst sjældent ved andre former for kontakt. Den kroniske infektion giver ingen symptomer, men nogle udvikler skrumpelever eller leverkræft senere i livet. Og for alle gælder, at de er bærere af smitten. På verdensplan regner man med, at omkring to milliarder mennesker er smittet med hepatitis B, og at omkring 350 millioner af dem er bærere af sygdommen. I Danmark får meget få den akutte form. Det skønnes, at omkring personer i Danmark er bærere af sygdommen. Det er muligt at vaccinere mod sygdommen, men der findes ingen sikker behandling. Hepatitis C Hepatitis C er et virus, som overføres med blod. Den rammer sædvanligvis ikke børn. Den hyppigste smittevej er kanyler, og det er især stofmisbrugere, der får sygdommen. På verdensplan har omkring 150 millioner mennesker sygdommen, som er kronisk. Den udvikler sig langsomt, men giver hos mange skrumpelever og leverkræft. I Danmark er omkring 0,2 procent af befolkningen smittet med hepatitis C. 90 procent af dem er stofmisbrugere eller tidligere stofmisbrugere. Andre har fået påført smitten gennem blodtransfusion, inden man begyndte at screene alt blod for hepatitis C i Hepatitis i Danmark Hepatitis B Anmeldte tilfælde af akut hepatitis B: Børn under 15 år: Blandt de voksne er stofmisbrug den hyppigste smitteårsag. Af de 6 børn i 1999 var de fire indvandrere. Kronisk hepatitis B har været anmeldelsespligtig siden første maj Af 48 anmeldte børn under 15 år var to danskfødte. De øvrige var indvandrere. Blandt de voksne var stofmisbrug hyppigste smitteårsag. Hepatitis A Anmeldte tilfælde: Børn under 10 år: Omkring halvdelen er smittet i udlandet. I 1998 blev 4, i 1999, 2000 og 2001 blev henholdsvis 9, 10 og 2 smittet af børn i en institution. Kilde: Statens Seruminstitut. EPI-nyt Sol Solråd Læs mere om sol og hudkræft: kraeftsygdomme/huden Solråd til børn Lad ikke børn opholde sig ubeskyttede i solen Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15 Let sommertøj og en lille hat er god beskyttelse for børn, der leger i solen Helt små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig i direkte sol Vær især forsigtig ved stranden og under sydens sol Skygge er godt. Medbring den eventuelt selv i form af en parasol Pas særligt på i begyndelsen af sommeren Solcreme beskytter mod solskoldning Når helt små børn ikke opholder sig i solen, er solcreme sjældent nødvendigt. Hvis man vil sikre sig mod genskin fra fx havet eller fra hvidt sand, kan man dog smøre lidt creme på kinder, næse og håndrygge Til lidt større børn anbefales solcreme med højt faktortal. Husk at solcremen let mister sin virkning fx efter en tur i vandet Læs mere i folderen Beskyt børnene i solen, se eller få den på apoteket. 18 Vital 2002 nr. 1

19 over Danmark Så er det sommer igen og der er god grund til at beskytte sig i solen Det gælder om at undgå solskoldninger og udsætte de uundgåelige rynker til et stykke hen i livet og så gælder det om at forebygge hudkræft. De seneste tal, som er fra 1999, viser, at der er en stigende tendens i antallet af hudkræft, så der er grund til at passe på i solen. Der er enighed blandt eksperterne om at bakke op om solrådene. Sundhedsstyrelsen arbejder sammen med bla. Miljøstyrelsen om udmeldinger om sol og hudkræft. Sundhedsstyrelsen har ansvar for at forebygge hudkræft, mens Miljøstyrelsen har ansvar for solcreme, fordi det er et kosmetisk produkt. - I praksis betyder det bl.a., at vi forholder os til forskningsresultaterne på området og sørger for at direktiverne Foto: BAM Af chefredaktør Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsen fra EU bliver fulgt, siger specialkonsulent Annette Orloff, Miljøstyrelsen. Sundhedsstyrelsens opgave er at overvåge udviklingen i antal tilfælde af hudkræft og rådgive sundhedspersoner om, hvordan man kan forebygge hudkræft. Fysisk eller kemisk filter? Der er forskel på solcremer med fysiske filtre og med kemiske. De fysiske filtre virker ved at lægge sig som en hinde på huden og derved reflektere solens stråler, mens de kemiske virker ved at trænge ind i huden og dér reagere med UV-strålerne. Der hersker nogen forvirring om, hvilken af de to typer solcreme, man skal vælge og nogle cremer indeholder endog både fysiske og kemiske filtre. - Vi anbefaler, at børn bruger solcreme med fysisk filter. For et par år siden var der megen blæst omkring det kemiske UV-filter 4-MBC, og vi afventer fortsat en fornyet undersøgelse af UV-filtret, fortæller Annette Orloff. Indtil EU-Kommissionens endelige vurdering foreligger, anbefaler Miljøstyrelsen, at solcreme, der indeholder dette stof, ikke anvendes af børn under 12 år. Der er dog ingen grund til bekymring, for solcremer med det stof bliver ikke længere - efter en frivillig aftale - forhandlet i Danmark som børnesolcreme. Og følger man anbefalingen om at bruge solcreme med fysisk filter til børn, er man ude over problemet, selvom man køber en solcreme i udlandet, siger Annette Orloff. Hudkræft Antallet af nydiagnosticerede tilfælde Antal Plade- eller basalcellekræft Kvinder Mænd Modermærkekræft Kvinder Mænd År 19

20 Skoler forbereder sig på børns sorg Handleplaner for omsorg i folkeskoler gør lærere bevidste om skolens ansvar og forbereder dem på, hvordan de hjælper børnene igennem stor sorg Af journalist Nina Pedersen børn mister hvert år en mor eller far. I gennemsnit mister mindst et barn i en skoleklasse sin mor eller far før eksamen i 9. klasse. Både som følge af lang tids sygdom og pludselige dødsulykker. Har du som lærer valgt at arbejde med børn, så er det ikke et spørgsmål om, hvis det sker. Det er kun et spørgsmål om, hvornår du står i en situation med børn i sorg. Og det kræver forberedelse at hjælpe børnene igennem sorgen, siger Per Bøge, der selv har 15 års erfaring som folkeskolelærer. Foto: BAM I dag er Per Bøge pædagogisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse. Sammen med Jes Dige fra Kræftrådgivningen i Nordjyllands Amt udgør han konsulent-duoen bag den såkaldte OmSorghandleplan, der gør det til et fælles ansvar på landets skoler at forberede sig på børns sorg. Ca. 73 procent af alle folkeskoler i Danmark har handleplaner. Det svarer til, at i alt 1216 folkeskoler har omsorgsplaner. Børn er ikke rustet til at rumme stor sorg. Hjælper vi dem ikke igennem sorgen, sætter vi hele deres mentale helbred på spil, siger Per Bøge. Behov for handleplaner Især når døden rammer ned midt i en familie er det vigtigt at lærere og andre voksne, som er tæt på børnene, træder til og er deres ansvar bevidst, mener Per Bøge. Fysisk og psykisk er forældrene ude af balance, og de skjuler måske endda sorgen overfor børnene, fordi de ikke skal have det for hårdt. I den situation magter forældrene aldrig at hjælpe barnet nok, fortæller Per Bøge. Behovet for at gøre lærere bevidste om deres ansvar i sorgens stund, var netop udgangspunktet, da konsulenterne i Kræftens Bekæmpelse for fem år siden tog initiativ til en handleplan til alle folkeskoler. OmSorghandleplanen er et kriseberedskab, der forbereder lærerne mentalt på de værst tænkelige situationer: Et barn dør, forældre eller en lærer dør. Ikke alle skolelærere magter opgaven af faglige og personlige grunde. Netop derfor er det afgørende, at hele skolen har forpligtet sig til at være forberedt, så der ikke opstår et tomrum, hvor ingen gør noget, siger Per Bøge. Planen skal ses som et idéoplæg, et dynamisk redskab til, hvordan den enkelte skole selv udvikler sin egen plan, for den proces har stor betydning, ifølge Per Bøge. Den udstikker blandt andet rammer for, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan læreren taler med børnene og skaber rum i klassen til sorgen. 20

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013.

Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undersøgelse: Der er taget udgangspunkt i et samtaleark fra DCUM (Dansk Center for Undervisning). Vi har valgt at uddele samtalearket til samtlige elever,

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Pædagogernes fagforening, BUPL Østjylland, har for tredje år i træk lavet en spørgeskemaundersøgelse

Pædagogernes fagforening, BUPL Østjylland, har for tredje år i træk lavet en spørgeskemaundersøgelse Kære politiker. Her har du nogle beretninger om pædagogernes og børnenes virkelighed i Randers Kommune. Med dette skrift ønsker vi at sætte fokus på de rammer og vilkår, man her har besluttet for børn,

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 5a+b, 6a+b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid 11 / 13.25% Ja,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Friskolen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 2 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 105 / 25% 264 / 62%

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 9. december 2013

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 9. december 2013 Resultatudtrækket er foretaget 9. december 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Side 1 af :27:51

Side 1 af :27:51 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 106 / 28% 236 / 62% 31 / 8% 7 / 2% Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller nogle enkelte Nej,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere