FYN - REGIONEN I MIDTEN Regionplanlægningen fra Kommunalreformen til "Lov om planlægning" 15. seminar, 28. Maj 1999 Odense Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYN - REGIONEN I MIDTEN Regionplanlægningen fra Kommunalreformen til "Lov om planlægning" 15. seminar, 28. Maj 1999 Odense Universitet"

Transkript

1 FYN - REGIONEN I MIDTEN Regionplanlægningen fra Kommunalreformen til "Lov om planlægning" 15. seminar, 28. Maj 1999 Odense Universitet Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistorisk Note 41

2 INDHOLD FORORD... SIDE 3 Ole Winding SEMINARPROGRAM... SIDE 4 VELKOMST OG INTRODUKTION TIL SEMINAR... SIDE 5 Kirsten Andersen SØFARTENS FYN MELLEM KATTEGAT OG ØSTERSØEN......SIDE års udvikling og afvikling Ole Mortensen FYN MELLEM ØST OG VEST SIDE 15 -færger, veje, baner, broer og kontakter fra tyverne og frem Peter Dragsbo FRA BYKOMMUNE TIL STORBYKOMMUNE FØR REGIONPLANEN...SIDE 21 Jesper Harvest REGIONPLANSKITSERNE... SIDE 27 -de anvendte planlægningsmetoder frem til regionplanen Steen Nørskov Laursen ODENSE - HOVEDBYEN...SIDE 43 -i regionplanlægningen Mogens Hansen REGIONPLANLÆGNINGEN... SIDE 47 -oplevet fra Ringe og senere Faaborg Preben Terp PANELDISKUSSION... SIDE 51 -Mogens Hansen, Preben Terp og Sten Nørskov Laursen REGIONPLANLÆGNINGEN OG REGIONALE OPGAVER EFTER ÅR SIDE 55 Peder Baltzer Nielsen DELTAGERLISTE... SIDE 65 OVERSIGT OVER BYPLANHISTORISKE NOTER SIDE 66

3 FYN - REGIONEN I MIDTEN Regionplanlægningen fra Kommunalreformen til "Lov om planlægning" 15. seminar, 28. Maj 1999 Odense Universitet Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistorisk Note 41

4 Regionplanlægningen fra Kommunalreformen til "Lov om planlægning" Byplanhistorisk note nr. 41. Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium 2001 Copyright. Redaktion og tilrettelæggelse: Lisbet Wolters og Ole Winding, Arkitekter Tryk: Damgaard-Jensen, Århus. Hæftet er trykt med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond. ISBN Dansk Byplan Laboratorium Nørregade 36,1165 København K telefon Formålet med at udgive "Byplanhistoriske Noter" er, at bidrage til den danske Byplanhistorie, det sker blandt andet ved, at byplanlæggere og andre, der har medvirket, med deres egne ord fortæller om den udvikling de har deltaget i. Noterne kan bestå af notater, erindringer eller beskrivelser af særlige emner eller begivenheder. Der er således ikke tale om egentlige historiske afhandlinger eller forskningsmæssige arbejder. For hvert af de årligt afholdte seminarer om udvalgte planmæssige emner, er der udsendt noter m ed gengivelse af indlæg og referat af drøftelser blandt seminar deltagerne. Det er udvalgets håb, at de "Byplanhistoriske Noter" vil inspirere til, at andre på samme måde vil berette om deres oplevelser og erfaringer og således bidrage til fremskaffelse af et nyttigt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning. Et materiale som det ellers ville være vanskeligt at tilvejebringe 2

5 FORORD Som emne for det 15. Byplanhistoriske Seminar valgte Byplanhistorisk Udvalg, at sætte fokus på regionplanlægningen med Fyn som geografisk ramme. Ofte betegnet som den bedst afgrænsede region. Egnsplanlægning var påbegyndt allerede i 50'eme bl.a. fordi der skulle laves byudviklingsplaner omkring de større byer. Lovkrav om regionplanlægning for hele landet fulgte efter kommunalreformen, som bl.a. betød at købstæderne kom ind i amtskommunerne. Regionplanlægning startede optimistisk med offentlig debat om alternative muligheder for byudviklingen. Forud var en periode med stor byggeaktivitet omkring alle væsentlige byer. Boligtilvæksten gik imidlertid i stå endnu inden regionplanlægningen fik indflydelse. Kommunerne var ikke mere indstillet på at udlægge boligområder i ubegrænset omfang, men blev klar over, at der også måtte bygges skoler og andre institutioner med efterfølgende konsekvenser for driftsbudget og skatteudskrivning. Bykommunerne så ikke gerne indblandning fra de nye amtskommuner. Heller ikke når det gjaldt fysisk planlægning. Undervejs efter debatten, der i særdeleshed handlede om fordeling af byvækst kommunerne imellem, skiftede regionplanlægningen indholdsmæssig karakter. Regionplanlægningen blev rettet m od det såkaldt åbne land. Det har været hensigten med seminaret at få belyst plansystemets tilblivelse og den faglige praksis der fulgte i kølvandet. Det har også været et mål, at finde svar på spørgsmål om regionplanlægningen er blevet en egnet ramme for kommunernes planlægning. For tilrettelæggelsen af seminaret udpegede Byplanhistorisk Udvalg: Peter Dragsbo, Jesper Harvest, Kristian Larsen og Ole Winding. Ole Winding Århus 27. november

6 DAGENS PROGRAM Velkomst ved udvalgets formand Kirsten Andersen. Introduktion til seminar ved Jesper Harvest Søfartens Fyn mellem Kattegat og Østersøen års udvikling og afvikling ved M useumsinspektør Ole Mortensen, Langelands Museum Fyn mellem øst og vest - færger, veje, baner, broer og kontakter fra tyverne og frem ved Peter Dragsbo, Museumsinspektør Middelfart Museum Kaffepause Munkebo og Lindø - "Uplanlagt udvikling/planlagt by" ved Ole Matzen, Leder teknisk forvaltning Munkebo Fra Bykommune til Storbykommune før regionplanen ved Jesper Harvest Ordstyrer Peter Dragsbo Frokost Regionplanskitseme - de anvendte planlægningsmetoder frem til regionplanen ved Steen Nørskov Laursen, Direktør, Fyns Amt Odense - Hovedbyen - i regionplanlægningen en kommentar ved Mogens Hansen, Økonomi- og Planlægningschef, Odense Kommune Regionplanlægningen oplevet fra Ringe og senere Fåborg en kommentar ved Preben Terp, Teknisk Direktør, Fåborg Kommune Paneldiskussion Mogens Hansen, Preben Terp og Sten Nørskov Laursen Spørgsmål og svar fra og til "salen" Ordstyrer Ole Winding Kaffepause Regionplanlægningen og regionale opgaver efter år 2000 ved Peter Baltzer Nielsen, Kontorchef Miljø- og Energiministeriet Dep. samt formand DB. Seminar slutter 4

7 VELKOMST FYN - REGIONEN I MIDTEN Kirsten Andersen Formand Byplanhistorisk Udvalg

8 Vi skal idag beskæftige os med planlægningen og udviklingen på Fyn i de seneste 50 år. Vi skal se på tilblivelsen af den overordnede planlægning, det der idag hedder lands- og regionplanlægning. Hovedvægten vil blive lagt på perioden op til kommunalreformen i 1970 og på 10-året herefter hvor de nye kommunale enheder begyndte at fungere, hvor de nye planlove kom og hvor den første regionplan for Fyn blev til. Der vil også blive set på udviklingslinierne frem til idag, og på forholdet mellem lands,- region-, kommune- og lokalplanlægning. Har vi fået den rammestyring der var målet? Og er rammerne blevet et hensigstsmæssigt redskab for den nærmere planlægning og gennemførelse? Det er især på Fyn en spændende periode hvor meget af planlægningshistorien ikke er almindelig kendt. God fornøjelse! 6

9 SØFARTENS FYN MELLEM KATTEGAT OG ØSTERSØEN 200 års udvikling og afvikling Ole M ortensen M useumsinspektør, Langelands m useum

10 SØFARTENS FYN Fyn er en ø men regionen består ikke af én, men af mange øer. Region er forøvrigt et nyt ord at bruge om Fyn. Fyn er fra gammel tid en del af det danske rige, et landskab og en administrativ og militær enhed - Sakse taler om den fynske ledning og lindormen var symbolet for det fynske livregiment. Omgivet af vand måtte Fyn nødvendigvis være orienteret mod havet. Det var dengang en stor fordel, for søvejen gav adgang til hurtig og effektiv transport modsat landtransport som var vanskelig. Når dertil lægges at øerne havde god ager, eng og skov, havekultur, fiskevand og vandløb, som kunne levere vandkraft, så forstår man at øen i midten af riget var tæ t befolket og fynboerne ansås for velhavende. Fyn lå centralt placeret i det nordeuropæiske handelssystem som først og fremmest benyttede søvejen. Inden for riget var korte sørejser til Østjylland, Sjælland, Halland og Skåne samt hertugdømmerne. Norge kunne nås via Kattegat/Skagerak. Øen lå også meget velplaceret i forhold til de internationale handelsveje. Den europæiske øst-vest handel gik igennem Øresund og Bæltet. I vikingetid og tidlig middelalder gik meget handel via Hedeby/Slesvig og senre over Hamborg-Lubeck, men fra 1500-tallet blev det i stigende grad de danske stræder, som blev benyttet. Danmark og Fyn kom i en nøgleposition og indkasserede Bælt- og Sundtold. Chr. d.ii.s bedste admiral, Søren Norby, var fynbo. Til øens rigdomme må regnes en række glimrende naturhavne. En ressource som var ulige fordelt - tænk blot på Vestkysten. Ved de fleste af disse naturhavne opstod der i middelalderen små købstæder. Mens den store købstad - midt på øen - Odense havde en god beskyttet beliggenhed i den urolige tid omkring 1000, var der ikke mulighed for sejlads op til byen i middelalderens større fartøjer. Dette problem blev først løst med anlæggelse af Odense Kanal 1804 og bygningen af Odense havn. Til gengæld blomstrede købstæderne på kysten op. De ligger med en vis indbyrdes afstand - havde hver sit opland som man siger. Syv stykker blev det til samt de to -købinger på henholdsvis Ærø og Langeland. Søkøbstædeme havde forskellig karakter, men deres beliggenhed var dikteret af mulighed havn og sejlads. Fartøjerne krævede læ for SV-vinde og dybt vand. Svendborg, Nyborg og Faaborg lå alle ved glimrende naturhavne - Svendborgsund, Nyborg Fjord og Faaborg Fjord og de blev oven i købet beskyttet af kongelige borge, hvoraf vi jo kender Nyborg Slot og Ørkild. Kerteminde var en norhavn ved Keringe nor. To næs, Asnæs og Bogenæs, beskyttede skibene i Assens og Bogense og Melfar ver det mellemste overfartssted ved Lillebælt. Søkøbstædemes maritime erhvervsliv var baseret på søfart, skibs- og bådebygning, maritime håndværk, samt færgeri og fiskeri. Søfarten på Fyn stod sig godt omkring Især i Svendborg og Faaborg. Byerne havde en række store købmandsgårde, som drev handel og rederivirksomhed. Det var særlig landbruget som leverede produkter til udskibning og salg i det fremmede. I Faaborg var købmandsslægteme Hempel, Ploug og Voigt og i Svendborg Baagøe og skibsbygmesterslægten Møller. Napoleonskrigen ødelagde den danske udenrigshandel, men søhandlen kom på fode igen trods bankerot og landbrugskrise gik det fremad og fra omkring 1850 var der tale om en højkonjunktur, som ikke mindst de fynske søkøbstæder forstod at udnytte. Antallet af master i havnene blev forøget. Blandt de fynske fartøjer var jagten var den mest brugte i indenrigsfart. Den danske jagt var bygget med stort spring (dvs. løftet for- og agterskib ) agterspejl, fyldig stævn, rigget med pælemast og langt todelt spryd. Jagterne sørgede for den indenlandske gods og passagertransport - herunder den vigtige Norgesfart, hvor rejsen gik op med danske landbrugsprodukter og retur med norske jemvarer og trælast. Mod slutningen gik sejljagten af brug. 8

11 Kobberstik efter Resen Atlas Damicus. Fyn var i det 16. og 17. årh. en tætbefoket og velhavende del af det danske rige. A. Ørfelius' Danmarkskort. I det 16. og 17. årh. omfattede riget stadig de østensundiske randstater Skåne, Halland og Blekinge. Fyn og Sjælland lå som centrale øer i dette havrige. 9

12 Fynske skibe besejlede fra 1700-tallet udenlandske havne. Foruden livlig sejlads på nordeuropæiske havne, besøgtes også havne i middelhavet. Enkelte skibe for også til Vestindien og Østen. Omkring 1850 sendtes fynske skibe til de fjerneste egne sendte købmand Lagoni sin brig til Australien med en ladning havre. Den kom hjem 4 år senere efter en jordomsejling med skiftende fragter. Fynske skibe deltog i verdenshandlen og kom i langfart. De kunne konkurrere trods større omkostninger og farligere sejlads i ukendt farvand. Kapt. Mogensen blev i 1866 overfaldet af kinesiske sørøvere. De stjal alle værdigenstande om bord i skibet, men ingen kom noget til ved den lejlighed. De største skibe var fuldriggere og næst i rækken kom barkskibene, hvoraf de fynske søkøbstæder havde ikke så få. De lå mest i fart mellem Europa og Amerika eller i fart på alle have. Barken "Ingemann" er en repræsentant for disse skibe - i dag nærmest et lille fartøj (225 brt). Det meste udenrigsfart var dog på Nord- og Østersøen. "Ingem ann" sejlede på Vestindien, også i fart til Archangelsk i Rusland. Fra 1850erne til 1900 voksede også indenrigstrafikken. De gamle færger var sejl- og rofartøjer som vist på maleriet fra Svendborgsund, men en ny tid ses på vej ved byens industriskorstene og til venstre dampfærgen "Frits Juel", bygget på B&W. I slutningen af århundredet fik de fleste havne dampskibsforbindelse. D.F.D.S. blev grundlagt i Havnene blev overalt gjort større - man slog bolværker og inddrog mere plads til havnen. I Svendborg blev Frederiksøen inddraget i havnen. De fynske skibsbyggerier blomstrede, især på Sydfyn men også i Odense og Assens blev der bygget mange sejlskibe af træ. Jagten var på retur og istedet blev det to- og tremastede skonnerter som blev de foretrukne. Skonnerterne blev finansieret ved såkaldt partrederi - dvs. en række parthavere gik sammen. Antallet af parthavere var meget fortskelligt fra tre-fire til helt op til hundrede parter. Som regel tog sklibsbyggeren og skipperen nogle parter i skibet. En såkaldt korresponderende reder forestod rederiet. De tremastede skonnerter var velsejlende skibe, men målt med nutidens målestok - små. De fleste imellem 100 og 200 bruttoregistertons. En større sejlgarderobe sørgede for at føre skibet frem i al slags vejr - i vindstille måtte man ankre op eller drive. En større bramsejlsskonnert havde syv m ands besætning. Under sejl så en tremastet skonnert således ud. En større bramsejlskonnert havde syv m ands besætning. Skibene havde et vist sejladsmønster og de fleste blev lagt op om vinteren. Det lønnede sig ikke at sejle om vinteren med stor slidtage og forsineklser p.g.a. is.vinteren var det eneste faste tidspunkt hvor besætningen var hjemme. På dette tidspunkt fik man det bedste indtryk af de forskellige havnes sejlskibsflåder. Skipperne var ikke velhavende, men hørte dog til den bedre stillede del af samfundet. De ejede som regel også et mindre hus - i 1800-årene et bindingsværkshus, men fra 1900 et grundm uret hus. Matroserne havde ikke egen bolig. De var lejere og rangerede sodalt som arbejdere tallet kom flere og flere dampskibe til. De kunne laste langt mere og kom frem til tiden. Dampskibene krævede større havnedybder, større bassiner, bunkers i form af kul. Sejlskibsfarten gik for alvor tilbage efter De nye søfartsbyer blev især de store købstæder og frem for alt København hvor f.eks. dampskibsselskabet Svendborg med den syvtakkede stjerne (Mærsk-Møller) etablerede sig. 10

13 Jagten "De to søstre" af Rudkøbing. Koloreret tegning H erunder: Barken Ingemann af Faaborg. Nederst: Klipperbygget Sydfynsk skonnert klar til at løbe i vandet.

14 Omtrent samtidig kom en ny opfindelse småskibsfarten til gode. Marinemotoren. Der blev etableret adskillige motorfabrikker i det fynske - en af de tidlige fabrikker var Motorfabrikken Danmark i Rudkøbing Produktionen var langsomtgående, enkeltcylindrede såkaldte glødehovedmotorer. Småskibene blev udstyret med motorer og man kunne nu komme frem uden brug af sejl. Det gav træskibene nye muligheder i konkurrencen med dampskibene. Havets fragtmænd, paketskipperne, var nogle af de første til at anskaffe sig nye motorsejlere til betjening af trafikken mellem købstæderne og småøerne. Paketterne holdt sig til et godt stykke efter anden verdenskrig. Fyn var - og er også - færgernes land, både de store og de små. De første trafikerede Store- og Lillebælt, mens de m indre besejlede Ærø, Tåsinge, Langeland og småøerne. Motorskibet afløste også dampskibene i færgefarten. De sidste færgedampskibe blev bygget om kring Motorsejlerne blev efter krigen gradvist afløst af en ny motorskibstype, bygget af stål. De gamle træskibe var dyre i reperation og vedligeholdelse og lastede for lidt. I 1960-erne blev mange solgt til amerikanere som genopriggede dem som lystfartøjer og sejlede til Caribien. Istedet indkøbte danske småskippere brugte hollandske og tyske stålskibe. En helt ny serie af danskbyggede skibe blev lanceret i 1950-erne, det var de såkaldte carolinere. 23 skibe blev bygget, en hel del for lån fra den amerikanske Marshall-hjælp. Skibene blev overvejende bygget i Marstal. De nye skibe blev kaldt coastere efter engelsk sprogbrug. De repræsenterer den ny tid. Skibene var velegnet til indenrigsfart. Nye coastere blev bygget større og kom i fart i Nord- og Østersøen. Coasteren blev fragttræskibenes afløsere i anden halvdel af det 20. århundrede. Imidlertid gik det meget hastigt tilbage for indenrigsskibsfarten i takt med udbygningen af vejnettet og et omfattende byggeri af broer. Det var lastbilerne som tog kunderne. De kunne levere fra dør til dør og er nu gennem samfundets investeringer hjulpet frem til næsten at være enerådende: 94% af alt gods flyttes på gummihjul, mes bane og søvej slås om resten. Coasteren har mistet sin betydning i nærfarten. Der er blevet stille i havnene og mange skibe er solgt til udlandet. Hvad bliver de fynske småhavnes fremtid uden fragtskibene? Storebæltsbroen og den kommende Øresundsbro har sat kronen på vejdirektoratets planer om at gøre Danmark til et motorvejsland - som iøvrigt resten af Europa. 350 nye km. motorvej er planlagt. Lastbilerne har sejret men til en høj pris: miljøforurening ogoverbelastning af vejnettet med efterfølgende kødannelser. Vil søfarten i Europa have en søfart og banegods interesserne er svage. Vil søfarten på Fyn have en fremtid? Det er et politisk spørgsmål - og politik i EU er i høj grd et spørgsmål om penge, lobbyisme. De økonomiske interesser bag en fortsat ensidig biltrafikløsning er stærke, mens den tilbageværende Søfartens krise er også Fyns krise. Skibsværfter lukker, havnene er tomme, der mistes arbejdspladser og sker en fraflytning af kvalificeret arbejdskraft. Fyn er fra en central placering i Danmark som følge af den trafikale udvikling sunket ned til at være et udkantsområde - en perifer region. Det hjælper ikke at der bygges motorveje og broer. Kun Middelfart-Odense- Nyborg kan nu siges at have en trafikalt god placering, men ingen central placering, for her mødes ingen større trafiklinier. Folk vil i høj grad blot benytte Fyn som bro. Kun motorvejen viser nu ud i verden og når det gælder kørsel er Padborg eller Fredericia eller København bedre placeret. 12

15 Skipper Mikkelsen, Ristinge med kone og søn foran deres skipperhus omkr Motorsejler af den type som blev bygget efter ca Sejlskibsrigning og linier er bevaret, men styrehuset viser den ny tid. Herunder: Coasteren "Andreas Boye. Det m oderne fragtskib bygget 1stål.

16 Som et klart bevis på den perifere status Fyn har fået er den rekreative værdi vokset. Kysten er blevet et rekreativt område - ikke længere basis for erhvervsvirksomhed men som et sted man samler kræfter, inden det atter går løs i bilbyernes stressede livsrytme. De lokale indfødte bliver så kustoder og iskagesælgere. Bliver det Fyns fremtid - erhverv langs motorvejen og i Odense. Affolkning og turisme i søkøbstæderne?? 1 så falfd nærmer en snart 1000-årig udvikling sig sin afslutning. Fyn er da ikke længere regionen i midten, men blot et stykke europæisk motorvej med afkørsler. Kysten er idag et meget stort rekreativt aktiv. Bybefolkningen strømmer på sommerdage til kystområderne på fyn og øer. 14

17 FYN MELLEM ØST OG VEST færger, veje, baner, broer og kontakter fra tyverne og frem Peter Dragsbo M useumsinspektør, M iddelfart M useum

18 FYN MELLEM ØST OG VEST Det er velkendt, at Fyn ligger i midten - men midte kan være så mange ting: Det kan være "centrum", men det kan også være "mellem to poler", et sted eller område med flere tilknytninger på en gang. Som Middelfart, hvis gamle navn egentlig er "Melfar", dvs. det midterste rejse-sted eller far-vand. Hvor vi aldrig får opklaret, om man mente "midt i landet" / "midt på ruten" eller m idt mellem de to andre færger, Assens-Årøsund og Bogense-Klakring. Kulturhistorisk set, var der på Fyn både ting, der pegede mod øst og ting, der pegede mod vest. Fyns gamle bebyggelsesmønster og kulturlandskab har altid været typisk østdansk, med en stadig vekslen mellem skovegne og frugtbare "slettebygder, med samlet landsbybebyggelse, m ed herregårde og fæstebønder, med et tæt net af købstæder osv. På Østfyn brugtes også til o det såkaldte "trevangsbrug", som også kendes fra Sjælland og Østjylland, og træk i byggeskikken pegede her mod Sjælland. Men omvendt var Fyn f.eks. i middelalderen undergivet "Jyske Lov". På Vestfyn havde man et særligt agerskifte, "tovangsbruget", fælles med en del af det sydlige Østjylland, og man havde også her en særlig bindingsværkskonstruktion, "sidebygningen", som også kendes fra Jylland. Og selv om Fyn både sprogligt og kulturelt på mange måder var og er en helhed, var der dog i ældre tid så mange forskelle mellem Øst- og Vestfyn, at kulturforskere taler om "den fynske diagonal", en linje fra Odense Fjord til Helnæs, der adskilte en række kulturtræk til langt op i 1800-årene. Indtil videre tolker vi "den fynske diagonal", som et spor efter, at der en gang var kræfter, der trak i Fyn fra hver sin side: Mod vest lå de rige hertugdømmer, der i årene var centrum for den store studehandel - og i øst lå rigets centrum, København, med hof og administration. Samtidig var Danmark dengang - som påvist af Ole Mortensøn - så havvendt, at Bælterne snarere sammenbandt end adskilte. Især over den sydlige del af Lillebælt var der til langt op i 1800-årene et utal af slægtsforbindelser og arbejdsvandringer. FYN MELLEM FÆRGER Da Danmark skulle bindes sammen til et rige, var Fyn "trædestenen i vandet". Vi må regne med, at et organiseret færgevæsen med særlige sejl- og robåde er oprettet senest under Valdemareme i årene omkring 1200, ledsaget af grundlæggelser af byer og borge. Mod øst gik sejladsen over Storebælt ad den hovedrute, som blev brugt til vore dage, og hvor Nyborg og Korsør anlagdes eller flyttedes ud til kysten i ly af nye kongelige borganlæg. Mod vest var der, som førnævnt, flere valgmuligheder. Assens-Haderslev-ruten var i århundreder den vigtigste. Det var herover, hovedparten af de østdanske stude blev transporteret til markederne i Hertugdømeme, og det var ad denne vej, den første kongelige post til udlandet gik indtil slutningen af 1700-årene. Ruten Middelfart-Snoghøj var så ruten, der forbandt Østdanmark med Nørrejylland. Det var kongerne og embedsmændenes rute, men i løbet af 1700-årene også i stigende grad overfarten for handlende, håndværkere, jyske jydepottemænd og fynske "humleførere" søgte staten så, til ophjælpning af det nyanlagte Fredericia, at flytte færgefarten til Strib-Frederida, men denne rute blev aldrig andet end en birute. Endelig var der siden middelalderen en ikke ubetydelig sejlads mellem Bogense og Bjerge Herred, hvor Klakring (senere Juelsminde) var den vigtigste landingsplads. FYN "KRÆNGER INDAD" - VEJE OG BANER Efter erfaringerne fra de første statslige vejanlæg i 1700-årene fremlagde en kommission under 16

19 ledelse af grev Chr. Fr. Reventlow i 1791 den første samlede vejplan for Danmark. Heri hed det, at en nyanlagt vej fra Odense til Middelfart burde være hovedlandevejen "for kommunikationens skyld med Jylland", mens forbindelsen til Hertugdømmerne burde gå over Bøjden-Fynshav. Men også for den rejsende over Bøjden eller Assens burde Middelfart være et alternativ, da "vejen over Middelfart om vinteren er uundværlig, når passagen over de andre 2 færgesteder er umulig". Samtidig blev hovedpostruten i 1795 flyttet til Middelfart-Snoghøj. I 1795 gik anlægget af "store landevej" i gang og var stort et færdiggjort i Vejanlægget bevirkede også byplanmæssige ændringer i byerne: I Middelfart reguleredes gaderne gennem byen og byen fik en ny indkørselsvej, i Nyborg anlagdes også nye vejstræk, og i Odense gav den øgede trafik anledning til bl.a. bygningen af Danmarks første støbejemsbro, "Frederiksbroen" i Med jembaneanlæggene efter 1864 blev den fynske trafikstruktur for alvor koncentreret i "indlandet". Tværbanen fra Nyborg til Middelfart blev åbnet 1865, men i 1866 videreført til Strib, hvor der anlagdes ny færgehavn. Dette skete først og fremmst af strategiske grunde: Jembanefærgen kunne i så fald få udgangspunkt i Fredericia havn, beskyttet af Frederidas volde, der netop i 1849 havde vist deres betydning - men flytningen af færgestedet blev til stor skade for Middelfart, der i en årrække stod helt i stampe, indtil placeringen af et statshospital og flere nye industrier fik byen på fode igen. Samtidig opstod der hurtigt nye byer ved nogle af de nye stationer. Især Aarup, der i starten var endestation for dagvognen til Assens, kom godt fra start og erobrede en del af Assens' opland, ligesom Ejby og Nørre Aaby i 1890'eme "stjal" de vestfynske bønder, med sparekasser, dyrskuer og markeder, fra Middelfart. Fra midten af 1870'eme til årene omkring 1. Verdenskrig anlagdes så det øvrige fynske jernbanenet, hvis absolutte centrum blev Odense. Odense blev nu Fyns ubestridte hovedby med en rivende udvikling af handel og industri samt en vækst i indbyggertallet fra ll.ooo i 1850 til 40.ooo ved århundredskiftet og 50.ooo i Takket være kombinationen af havnebaner og dampskibsfart fastholdt flere af kystbyerne - som Nyborg, Svendborg, Assens og Middelfart - deres rolle som vigtige havnebyer, men grunden var lagt til det 20. århundredes stadige centralisering af den fynske erhvervsstruktur. BROER TIL FYN Med den øgede trafik mellem landsdelene fødtes også tankerne om faste forbindelser over Bælterne. Allerede krigsminsiter Tscheming havde i 1850'eme opkastet tanken om tunneller under Bælterne - men de første seriøse planer fremkom i 1890'eme, hvor en bro over Lillebælt ved Middelfart var tæt på vedtagelse i Rigsdagen Forbilledet for projektet var den nyåbnede jernbanebro over Kaiser Wilhelm-kanalen ved Rendsborg, og herfra hentedes også den ide om en "svævefærge" under broen til befordring af køretøjer, som spøgte til et stykke ind i det nye Lillebæltsbro-projekt efter Omkring århundredskiftet blev færgefarten over Lillebælt dog først og fremmest moderniseret med bygning af nye færgelejer og indsætning af nye skruefærger. Men DSB stillede sig meget skeptisk over for det nye transportmiddel, automobilet, og resultatet blev, at der i 1912 startedes en privat bilfærge mellem Middelfart og Snoghøj - et foretagende, der i årene efter L Verdenskrig blev så succesfuldt, at det fik navnet "Guldhønen". 17

20 Med genforeningen med Sønderjylland blev bane-flaskehalsen ved Strib et akut problem, og 1924 vedtog Folketinget anlægget af Lillebæltsbroen. Da var Storstrømsbroen allerede vedtaget i 1917, men nedprioriteret til fordel for Lillebæltsforbindelsen. Dvs. de to store brobyggerier blev ikke, som det ofte siges, igangsat af beskæftigelseshensyn, men alene med grund i trafikale behov. At byggerierne så på deres højdepunkt i starten af 30'eme mildnede krisen, er en anden sag. Den gamle Lillebæltsbro blev indviet 14. maj Men undersøgelser har vist, at der ikke kom noget "trafikspring" i årene herefter. Faktisk var der i årene frem til 1940 kun en minimal stigning i mængden af gods, passagerer og køretøjer over Lillebælt, ligesom der ikke skete en opblødning af den skarpe oplandsgrænse mellem Middelfart og Fredericia. Det store "trafikspring" fandt sted i årene omkring 1920 med den øgede bilisme. Hvor der i 1914 overførtes ca biler om året, var tallet lige før broens åbning oppe på o ! De vigtigste kontakter i området mellem Fyn og Jylland blev også etableret omkring : Dels en øget kontakt mellem Vestfyn og Jylland med ansættelse af jyske tjenestefolk på Fyn og forbindelser over Bæltet mellem Indre Missionkredse, dels pendling til Fredericia fra Strib, der i en årrække fungerede som en villaforstad til Fredericia. Endelig viser NKT-koncemes placering af et nyt trådværk i Middelfart til betjening af Fyn og Jylland, at færgefarten på den tid ikke ansås for et logistisk problem. På Storebælt fremkom de første broplaner i Dette affødte et privat entreprenørprojekt i 1936 og samme år DSB's officielle projekt, som Lillebæltsbroen tegnet af den berømte broingeniør Anker Engelund. Planen blev alment kendt i befolkningen og der lavedes endda legetøjsmodeller af den kommende Storebæltsbro. Virkeliggørelsen blev imidlertid, som bekendt, trukket noget ud. I 1948 nedsattes en kommision, som afleverede betænkning allerede i blev der udskrevet en offentlig idekonkurrence, som afstedkom en ny planlægningsrunde samt den første anlægslov Af økonomiske grunde blev planerne dog atter udskudt stiftedes dog selskabet "Statsbroen Storebælt" og efter endnu et par pauser kom den endelige anlægslov i 1987 og igangsatte projektet, der efter 12 år indviedes BILISME OG MOTORVEJE Den stigende bilisme efter 1920 fik også konsekvenser for det indtil da ret glemte og forsømte vejnet. Hovedvejene blev nu brolagt og asfalteret, og i gennemkørselsbyeme begyndte man at gøre plads til bilismen. I forbindelse med åbningen af den gamle Lillebæltsbro havde Middelfart fået en hel ny omfartsvej med betonkørebne, "Brovejen", med stikveje ind til bymidten. Efter indsættelsen af bilfærger på Storebælt gennemførtes i årene et stort gadegennembrud i Nyborgs bymidte, hvorved en række fine, gamle huse forsvandt, men hvor der til gengæld opførtes en ny sparekassebygning, tegnet af ark. Palle Suenson (1939). I Odense nøjedes man i første omgang med en serie facadeindrykninger, men i 1951 tegnedes de første streger på kortet til en ny omfartsvej i samarbejde mellem Byudviklingsudvalget og amtet ( se Jesper Harvest's bidrag). I åbnedes så bilfærgeforbindelsen Halsskov-Knudshoved og i tilknytning dertil Fyns første stykke motorvej fra Knudshoved til Hjulby. På det tidspunkt var overførslen af biler steget fra o i 1950 til over Næste fase af motorvejsudbygningen på Fyn blev åbningen af strækningen Lillebælt-Gribsvad sammen med indvielsen af den nye Lillebæltsbro Baggrunden for denne prioritering var dels de efterhånden endeløse bilkøer ved den gamle bro, dels det faktum, at døgntrafikken på den vestfynske A 1-strækning lå 2-3 gange højere end på Østfyn: På mod o Derefter gik der 10 år, inden næste motorvejsstrækning, Hjulby- Langeskov, blev åbnet, og i 1985 fulgte endelig strækningen syd om Odense. 18

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 FynBus bestyrelse Referat for Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Jnr.: 2:801-9/HTh Rådsmødet den 28. januar 1998 1. Resumé I anledning af en klage fra HH-Ferries over Scandlines pris og rabatbetingelser

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil:

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: JA Hvorfor Grenaa - Hundested? Nationale fordele: Grenaa-Hundested ligger længst væk fra Storebælt Hundested ligger i selve Hovedstadsregionen

Læs mere

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling.

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling. TEKNIK & MILJØ Vej & trafik Dato: 10-06-2013 Sagsnr.: 12/13699 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejenkom.dk EAN-nr.: 5798005410157 NOTAT Åbøllingvej

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri 2008 SYDFYNS NAVLE Frederiksøen

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamlingen foregik i biblioteket i Roerslev-Blankes Forsamlingshus, kl. 19.30 Dagsordenen var følgende: 1. Valg af dirigent

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere