Kortlægning af forebyggende undervisning og forebyggende politikker i skolen med særlig fokus på alkoholforebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af forebyggende undervisning og forebyggende politikker i skolen med særlig fokus på alkoholforebyggelse"

Transkript

1 Kortlægning af forebyggende undervisning og forebyggende politikker i skolen med særlig fokus på alkoholforebyggelse Resume: Kortlægningen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 7. klasse lærere fra 563 klasser fordelt på 385 skoler. De deltagende skoler udgør omkring 20 % af alle landets skoler, og alle landets amter og amtskommuner er repræsenteret i undersøgelsen. Spørgeskemaerne er udsendt i tilknytning til forskningsprojektet Ungeshverdag.dk. Resultaterne viser, at 63 % af de deltagende 7. klasser har modtaget alkoholundervisning, mens en tredjedel (37 %) af klasserne ikke har modtaget alkoholundervisning i skoleåret 2004/2005. Af de deltagende lærere angiver 82 %, at deres skole har en alkoholpolitik. Således angiver en femtedel (18 %) af lærerne, at der ikke er en alkoholpolitik på deres skole. Oktober 2006 Mette Riegels, Forskningsassistent Thea Suldrup Jørgensen, Studerende Sofie Gorm Hansen, Studerende Tine Curtis, Seniorforsker

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 FORMÅL... 4 DATAMATERIALE RESULTATER... 6 KORTLÆGNING AF DEN FOREBYGGENDE UNDERVISNING OG FOREBYGGENDE POLITIKKER I SKOLEN... 6 TIDSFORBRUG, UNDERVISNINGSMATERIALE OG UNDERVISER I FORBINDELSE MED UNDERVISNING OM ALKOHOL... 8 SAMMENHÆNG MELLEM ALKOHOLUNDERVISNING OG ALKOHOLPOLITIK PÅ SKOLEN DISKUSSION KONKLUSION LITTERATUR

3 1. Indledning Sundhedsvanerne grundlægges i barn- og ungdommen og har betydning for befolkningens sygelighed og dødelighed, og det er derfor af central betydning, at forebyggelse og sundhedsfremme prioriteres højt i børne- og ungdomsårene (Bremberg 1998; Regeringen 2002). I Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet fra 2002 udpeges børn og unge således som vigtige målgrupper for forebyggende tiltag, og det anbefales, at skolen tilbyder et støttende og sundhedsfremmende miljø ved at vedtage og håndhæve alkohol-, ryge- og kostpolitikker. Desuden anbefales målrettet undervisning om for eksempel alkohol og rygning samt et tæt samarbejde med forældre og lokalsamfund (Regeringen 2002). Skolen er en central arena for forebyggelse, idet den udgør en platform, hvorfra det er muligt at formidle information om sundhed til størstedelen af danske børn og unge (Gillander og Hammerström 2002). Desuden tilbringer børn og unge meget af deres tid i skolen, og det er i skolealderen mange unge stifter bekendtskab med risikofaktorer som tobak og alkohol (Rasmussen et al. 2000). Ved at benytte sig af undervisning og politikker kan skolen være med til at skabe omgivelser, der støtter op om en hensigtsmæssig sundhedsadfærd blandt eleverne (Evans-Whipp et al. 2004). I Danmark er skolerne forpligtet til at arbejde aktivt med en sund udvikling blandt eleverne, lige så vel som der arbejdes aktivt med læring. De konkrete læringsmål og - principper vedrørende sundhedsrelateret undervisning er beskrevet i Undervisningsministeriets Vejledning for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samt i den tilhørende læseplan. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et timeløst fag i den danske grundskole og derfor ikke bundet til nogen bestemt lærer eller et særligt fag (Undervisningsministeriet 2006). Det gennemsnitlige alkoholforbrug i Danmark er stort, både blandt unge og voksne. Danske unges alkoholforbrug er højt i forhold til andre europæiske unges (Hibell et al. 2004) og mange begynder at drikke, allerede når de er år gamle og ofte kun for rusens skyld (Nielsen et al. 2002; Grønbæk 2004). Unges drikkevaner er ikke bestemt af en 3

4 enkeltstående faktor men er snarere resultatet af en række indbyrdes forbundne faktorer, der tilsammen øger risikoen for at udvikle et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug (Marmot og Wilkinson 1999). Disse faktorer er knyttet til forskellige niveauer i det omgivende miljø. Det gælder eksempelvis på samfundsniveaulovgivning og politikker vedrørende alkohols tilgængelighed og prisfastsættelse, mens det på lokalt niveau gælder skolen og de unges sociale netværk, især familien og kammeratskabsgruppen (Schultz Jørgensen et al. 2001). Forskning viser, forebyggelsesindsatser virker bedst, hvis der sættes ind på flere niveauer, for eksempel både rettet mod individet og det omgivende miljø (Glanz 2004; Gillander og Hammerström 2002; Green og Kreuter 1991). På baggrund af danske unges uhensigtsmæssige alkoholvaner anbefaler Sundhedsstyrelsen, at undervisning om alkohol prioriteres højt i skolens ældste klasser, og at undervisningen så vidt muligt påbegyndes inden eleverne har deres alkoholdebut, som regel på 7. klassetrin. Målsætningen er, at udskyde alkoholdebuten til de unge er fyldt 15 år og nedbringe unges alkoholforbrug. Det anbefales ligeledes, at alkoholundervisningen suppleres med vedtagelsen af en synlig alkoholpolitik på skolen og en løbende dialog med elevernes forældre om emnet. Sundhedsstyrelsen iværksatte i den forbindelse i år 2000 en indsats med netop det formål at øge fokus på skolernes rolle i alkoholforebyggelsen. Der er derfor udgivet forskelligt materiale, som indeholder vejledninger og redskaber til at gennemføre undervisning om alkohol samt udforme en alkoholpolitik på skolen. Formål I dette notat kortlægges det, om der undervises i de sundhedsrelaterede emner tobak, alkohol, hash, sex og mobning i et udsnit af danske 7. klasser. Desuden kortlægges omfanget af undervisningen om alkohol. Det undersøges, hvorvidt skolerne har en alkoholpolitik, og om der kan findes en sammenhæng mellem, hvorvidt der foregår undervisning om alkohol i skolens 7. klasser, og om skolen har en alkoholpolitik. Området er ikke tidligere blevet belyst ved hjælp af systematiske undersøgelser og er særligt relevant set i lyset af den forestående kommunalreform, hvor kommunerne overtager ansvaret for den borgerrettede forebyggelse. 4

5 Datamateriale Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra et lærerspørgeskema udsendt i tilknytning til forskningsprojektet Ungeshverdag.dk. Ungeshverdag.dk er igangsat af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) i 2005 og er en forløbsundersøgelse med fokus på unges liv i skolen, i familien og i fritiden. Alle danske 7. klasser er inviteret til at deltage. I alt 1956 skoler blev inviteret, heraf tilmeldte 670 skoler sig til at deltage i projektet. Som en del af projektet er alle klasselærere i de deltagende 7. klasser blevet bedt om at udfylde et spørgeskema om undervisningen indenfor emnerne alkohol, tobak, hash, sex og mobning. Desuden spørges der til, om der på skolen findes en alkohol-, ryge- og/eller mobbepolitik for eleverne, for lærerne og for elevernes forældre. Der er indkommet besvarelser på lærerskemaet fra 563 klasser fordelt på i alt 385 skoler. 5

6 2. Resultater De 563 besvarelser, som udgør undersøgelsens datamateriale, fordeler sig som vist i tabel 1 på alle amter samt Københavns- og Frederiksberg Kommuner. Tabellen viser, at der er mange besvarelser fra klasser i bl.a. Københavns Amt og Vejle Amt og få besvarelser fra klasser i amter som Storstrøms- og Bornholms Amt. Tabel 1 viser ikke det samlede antal skoler i hvert amt. Tabel 1: Oversigtstabel over de 563 klasser og tilhørende skoler fordelt på amter og amtskommuner Amt/amtskommune Klasser Skoler Bornholms Amt 5 3 Frederiksberg Kommune 10 7 Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Københavns Kommune Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt 12 9 Storstrøm Amt 9 7 Sønderjylland Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt I alt Kortlægning af den forebyggende undervisning og forebyggende politikker i skolen På baggrund af besvarelser om hvorvidt der er undervist i henholdsvis alkohol, tobak, hash, sex og mobning, eksempelvis Har klassen modtaget undervisning om alkohol i skoleåret 2004/05?, er det kortlagt, hvor stor en andel af klasserne, der henholdsvis har, eller ikke har, modtaget undervisning i hvert af de fem emner (tabel 2). Som det ses i tabel 2, har flest klasser modtaget seksualundervisning (69 %) og en lidt mindre andel har modtaget undervisning om alkohol (63 %). Der er over en tredjedel af klasserne, som ikke har modtaget undervisning om alkohol (37 %). 6

7 Tabel 2: Andel klasser, som er blevet undervist i henholdsvis alkohol, tobak, hash, sex og mobning. N = 549, uoplyst = Undervisning Ja Nej Alkohol (n = 553) 63 % 37 % Tobak (n = 549) 44 % 56 % Hash (n = 548) 44 % 56 % Sex (n = 548) 69 % 31 % Mobning (n = 544) 61 % 39 % Lærerne har ligeledes besvaret spørgsmål om, hvorvidt skolen har en alkohol-, ryge- og mobbepolitik, for eksempel Har skolen en rygepolitik?. En stor andel af lærerne har angivet, at deres skole har en ryge-, mobbe- eller alkoholpolitik (tabel 3). Således har 99 % af lærerne angivet, at der findes en rygepolitik på deres skoler, mens en lidt mindre andel (82 %) har angivet, at der findes en alkoholpolitik. Der er således næsten en femtedel af lærerne, der angiver, at der ikke findes en alkoholpolitik på deres skole. Tabel 3: Andel af klasser med henholdsvis alkohol-, ryge- og mobbepolitik. N = 563, uoplyst = Politik Ja Nej Alkoholpolitik (n = 555) 82 % 18 % Rygepolitik (n = 563) 99 % 1 % Mobbepolitik (n = 550) 71 % 29 % Tabel 4 viser andelen af lærere, der angiver, at skolen har henholdsvis ingen, en, to eller tre af de politikker, der er spurgt til. Størstedelen (61 %) angiver, at skolen har både en alkohol-, ryge- og mobbepolitik, mens kun 0,5 % angiver ikke at have nogen af de tre politikker. Tabel 4: Andel af klasser på skoler som har ingen, en, to eller tre af politikkerne, alkohol-, ryge- og mobbepolitik. N = 548, uoplyst = 15. Antal politikker Andel klasser (n) 0 1 % (3) 1 8 % (42) 2 31 % (168) 3 61 % (335) Total 100 % (548) 7

8 På 102 af de deltagende skoler er der mere end én lærer, der har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt der findes en alkoholpolitik på skolen.. På langt hovedparten af disse skoler har lærerne svaret enslydende på spørgsmålet, men på 21 af de 102 skoler, svarende til ca. 20%, er der dog uenighed lærerne imellem. Tidsforbrug, undervisningsmateriale og underviser i forbindelse med undervisning om alkohol Der er i denne del af undersøgelsen anvendt svar fra spørgsmålet Hvor mange timer blev der anvendt på emnet?. Der er besvarelser fra 337 lærere på spørgsmålet om, hvor mange timer, der er brugt på alkoholundervisning i 7. klasse i skoleåret 2004/2005. Således er der 226 lærere, som ikke har besvaret spørgsmålet, heraf har 201 lærere ikke undervist i alkohol. 10 lærere har undladt at besvare spørgsmålene om alkohol, og 15 lærere har undervist i alkohol men har ikke angivet hvor lang tid, de har brugt på emnet. Blandt de 337 klasser, der har modtaget undervisning om alkohol, og for hvilke der er angivet timeforbrug, har hovedparten af klasserne modtaget alkoholundervisning i mindre end fem timer (56 %). 30 % af klasserne har modtaget undervisning i fem til ti timer, mens den resterende andel af klasserne har modtaget undervisning i mere end ti timer. Indholdet af undervisningen om alkohol er belyst på baggrund af besvarelser fra spørgsmålene Hvem underviste klassen (eks. klassens lærer, sundhedsplejersken, SSPkonsulenten)?, Hvis der blev anvendt et undervisningsmateriale (bog, film el. lign.), hvem har lavet materialet? og Hvad hedder undervisningsmaterialet? I langt de fleste tilfælde er det klasselæreren eller klassens lærere, som har undervist klassen om alkohol. Desuden har SSP-konsulenten og biologilæreren ofte undervist, mens politi, sundhedsplejersker og forskellige eksterne aktører, som for eksempel foredragsholdere og tidligere misbrugere, i mindre grad underviser klasserne. Endelig har elevers gruppearbejde og efterfølgende fremlæggelse indgået i undervisningen. 8

9 Der er anvendt forskellige materialer til undervisningen om alkohol. Lidt mere end halvdelen af de lærere, som har angivet, hvad det anvendte undervisningsmateriale hed (130 lærere), angiver at have benyttet materiale produceret af Sundhedsstyrelsen (51 %). I de resterende besvarelser (49 %) angives andet materiale som for eksempel debatbøger, dokumentar- og spillefilm samt skønlitterære bøger produceret af andre end Sundhedsstyrelsen. Disse materialer er produceret af for eksempel forlaget Alinea, Det Kriminalpræventive råd, Det Danske Filminstitut eller læreren selv. En del lærere angiver desuden at have benyttet materiale fra flere forskellige steder. Ingen lærere har angivet, at de har benyttet materiale produceret af kommercielle interessenter som for eksempel GODA m.fl. Sammenhæng mellem alkoholundervisning og alkoholpolitik på skolen Der er 549 klasser, hvor både spørgsmålet om, hvorvidt der undervist i alkohol, og om skolen har en alkoholpolitik, er besvaret. Der er 14 klasser, som ikke indgår i analysen, fordi de ikke har besvaret et eller begge af spørgsmålene. I tabel 5 ses det, at 84 % af de klasser, som har modtaget undervisning om alkohol, har en alkoholpolitik på skolen. Blandt de klasser, som ikke har modtaget undervisning, er der 79 %, der har en alkoholpolitik. Tabel 5: Sammenhæng mellem alkoholundervisning og alkoholpolitik på skolen. N = 549, uoplyst = 14. Undervisning i Alkoholpolitik på skolen alkohol i 7. klasse Ja Nej Total Ja 84 % (295) 16 % (55) 100 % (350) Nej 79 % (158) 21 % (41) 100 % (199) Total 83 % (453) 18 % (96) 100 % (549) Der er således en større andel af klasser, som modtager undervisning om alkohol, på skoler, der har en alkoholpolitik sammenlignet med skoler, der ikke har en alkoholpolitik. Sammenhængen mellem alkoholundervisning og alkoholpolitik er dog ikke statistisk signifikant. 9

10 3. Diskussion De deltagende skoler udgør omkring 20 % af alle landets skoler, og alle landets amter og amtskommuner er repræsenteret i undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter således en tilstrækkelig stor andel af skolerne til at give et billede af, hvordan situationen er med hensyn til forebyggende undervisning og forebyggende politikker i 7. klasse i Danmark. Kortlægningen af den forebyggende undervisning viser, at 63 % af de 563 deltagende 7. klasser har modtaget alkoholundervisning, mens cirka en tredjedel (37 %) af klasserne ikke har modtaget alkoholundervisning i skoleåret 2004/ % af de deltagende lærere angiver, at deres skole har en alkoholpolitik, mens 18 % angiver, at deres skole ikke har en alkoholpolitik. Ud af de 337 klasser, som har modtaget undervisning om alkohol, og hvor læreren har angivet tidsforbruget på alkoholundervisningen, har den største andel modtaget undervisning i mindre end fem timer, mens en lidt mindre del har modtaget undervisning i fem til ti timer. Det er hovedsageligt klassens egne lærere, som har afviklet alkoholundervisningen, og cirka halvdelen af de lærere, der har svaret på spørgsmålet om, hvilket materiale de har anvendt, angiver at de benyttede materialer udgivet af Sundhedsstyrelsen. Der er en tendens til, at klasser, som er blevet undervist om alkohol, findes på skoler med en alkoholpolitik. Sammenhængen mellem alkoholundervisning og alkoholpolitik peger i retning af, at forebyggelsesindsatser på flere niveauer supplerer hinanden. En hypotese kunne i denne forbindelse være, at undervisning om alkohol prioriteres højere på skoler med en klart formuleret alkoholpolitik. Ved at vedtage en synlig alkoholpolitik sendes et signal til både elever, forældre, lærere og lokalsamfund om, at skolen prioriterer alkoholområdet og dermed også alkoholundervisningen. Undersøgelsen peger på, at der kan være problemer med alkoholpolitikkens synlighed på skolen, idet der på cirka 20% af de skoler, hvor mere end én lærer havde besvaret spørgeskemaet, blev observeret intern uenighed mellem skolens lærere om, hvorvidt der fandtes en alkoholpolitik på skolen. Set i lyset af Sundhedsstyrelsens anbefalinger er det tankevækkende, at over en tredjedel af klasserne ikke har modtaget undervisning om alkohol i 7. klasse, og at lærerne fra flere end 10

11 hver femte klasse angiver, at skolen ikke har en alkoholpolitik, og det kan diskuteres, om undersøgelsens resultater viser et tilfredsstillende aktivitetsniveau for alkoholforebyggelsen i grundskolens 7. klasse. Det er tænkeligt, at en del klasser modtager undervisning om alkohol på et andet klassetrin end syvende, hvilket det ikke er muligt at tage højde for i nærværende undersøgelse. Ligeledes kan det tænkes, at der - grundet det forhold, at alkoholforebyggelse tillige med andre sundhedsrelaterede emner ikke er bundet til nogen bestemt lærer eller et givent fag - ikke på alle skoler er en lærer, som føler sig ansvarlig for at gennemføre alkoholforebyggelsen. Det kan overvejes, om den nuværende organisering af forebyggelsesindsatsen i skolen er den mest hensigtsmæssige, ligesom det kan diskuteres, om forældre spiller en tilstrækkelig stor rolle og inddrages tilstrækkeligt i forebyggelsesindsatsen. Ovennævnte giver resultaterne fra nærværende undersøgelse ikke svar på, men det er væsentlige perspektiver, som til stadighed kan medtænkes i forbindelse med tilrettelæggelsen af alkoholforebyggelsen over unge. 11

12 4. Konklusion Denne kortlægning giver et relevant indblik i udbredelsen af undervisning i emnerne alkohol, tobak, hash, sex og mobning på skoler i Danmark og i særdeleshed i alkoholundervisningen. Desuden gives et indblik i, hvor mange skoler der har en alkoholpolitik. Det er således bemærkelsesværdigt, at næsten en tredjedel af de deltagende klasser ikke har modtaget alkoholundervisning i 7. klasse, selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler alkoholrelateret undervisning som et led i strategien for at udskyde alkoholdebuten og nedbringe alkoholforbruget blandt unge. Ligeledes er det påfaldende, at omkring en femtedel af lærerne fra de deltagende skoler angiver, at deres skole ikke har en alkoholpolitik, selvom Sundhedsstyrelsen siden 2000 har gennemført en indsats for at få alle landets skoler til at vedtage og indføre en alkoholpolitik og løbende revidere og diskutere denne med lærere, elever og forældre. 12

13 5. Litteratur - Bremberg S. Barnrapporten. Kunskapsbaseret folkhälsoarbete för barn och ungdomar i Stockholms län. Stockholm: Centrum för Barn- och Ungdomshälsa, Glanz K, Rimer BK, Lewis FM. Health behavior and health education. Theory, research and practice. 3. udgave. San Fransisco: John Wiley & Sons, Gillander GK, Hammerström A. Can school-related factors predict future health behaviour among young adolescents? Public Health 2002;116(1): Green LW, Kreuter MW. Health promotion planning. An Educational and Ecological Approach. 3. udgave. Mountain View, Californien: Mayfiels Publishing Company, Grønbæk M. Alkoholforbrug i Danmark folkesundhedsmæssige udfordringer og videnskabelige spørgsmål. Ugeskr Læger 2004;166(17): Hibell B, Andersson B, Ahlströ S et al., red. The 2003 ESPAD Report. Alcohol and other drug use among student in 30 European Countries. Stockholm: The Swedish Council for Information on Alcohol and Other Drugs, CAN and Council of Europe (Pompidou Group), Marmot M, Wilkinson RG. Social Determinants of Health. Oxford: Oxford University Press, Nielsen GA, Ringgaard L, Broholm K, Sindballe A-M, Flod Olsen S. Unges livsstil og dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og stoffer. MULD-rapport Nr. 1. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Rasmussen M, Due P, Holstein BE. Skolebørnsundersøgelsen 1998 sundhed, sundhedsvaner og sociale forhold. København: Komiteen for sundhedsoplysning, Regeringen. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden København: Indenrigs- og sundhedsministeriet, Schultz Jørgensen P, Holstein BE, Due P (red.). Sundhed på vippen. En undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag,

14 - Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet, Børnerådet. Børn, unge og alkohol. Information til lærere. København: Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet ( ). 14

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær - Delrapport II Mette Riegels Mathilde Vinther-Larsen Thea Suldrup Jørgensen Tine Curtis Morten Grønbæk 1. INDLEDNING... 3 2. DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN...

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rygning blandt 10. klasse elever. på 10. klasse centre og i folkeskoler

Rygning blandt 10. klasse elever. på 10. klasse centre og i folkeskoler Rygning blandt. klasse elever på. klasse centre og i folkeskoler Rygningens udbredelse, årsager til rygning og implementering af forebyggelse Pædagogisk Diplom Afgangsprojekt CVU-Vest Udarbejdet af Jytte

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE TÆNK i nye vaner Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE UNDERVISNING OG INFORMATION Denne inspirationsmappe er til dig, som planlægger et sundhedsfremmende

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder. Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder. Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges livsstil og dagligdag 2001 geografiske forskelle og ligheder Forfattere

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen SSP Karlebo Vejledning til den kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning Indhold Kære lærere i Karlebo Kommune Forord...3 Børnehaveklassen...4

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Referat af efterårsmøde i Alkoholtemagruppen

Referat af efterårsmøde i Alkoholtemagruppen Temagruppe Alkohol Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dato 29. oktober 2014 Referat af efterårsmøde i Alkoholtemagruppen Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C, tlf. 66141111

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere