INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 3 MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 SEMESTERBINDING...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 3 MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 SEMESTERBINDING..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 3 MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 SEMESTERBINDING... 6 FODLÆNKEN - TEKNISK... 7 JURA... 9 STATISTISKE TAL OM FODLÆNKEN METODE INDSAMLING AF VIDEN OM FODLÆNKEORDNINGEN OG STRAF ARGUMENTATIONSTEORI GRUNDMODELLEN DEN UDVIDEDE MODEL TILPASSET MODEL EMPIRI OG TEORI I ANALYSE AF OG DISKUSSION MED SEKS CENTRALE ARGUMENTER PRÆVENTION OG FORTJENESTE UTILITARISMENS SYN PÅ STRAF (JF. BENTHAM VED PRIMORATZ) Prævention (jf. Bentham ved Primoratz) Begrænsninger Panoptikon Ligheden mellem panoptikon og fodlænken RETRIBUTIVISME Det kategoriske imperativ Fortjeneste Fortjeneste og straf

2 Rachels 4 almene principper for en retfærdig straffeetik DE GRUNDLÆGGENDE FORSKELLE PÅ UTILITARISME OG RETRIBUTIVISME DE ALMENE SYN PÅ STRAF I DANMARK ETISKE PRINCIPPER I SAMTIDEN DE REPRÆSENTATIVE SYN PÅ STRAF I FOLKETINGET ARGUMENTER FOR OG IMOD FODLÆNKEORDNINGEN ARGUMENTER FOR FODLÆNKEORDNINGEN Økonomiske fordele Lavere recidiv Bedre mulighed for resocialisering ARGUMENTER IMOD FODLÆNKEORDNINGEN Fodlænken er ikke en hård nok straf Fodlænken er ikke lige straf for lige kriminalitet Udvikling af overvågningssamfund KONKLUSION PERSPEKTIVERING POSTER BIBLIOGRAFI BILAG

3 Abstract The following paper revolves around an evaluation of electronic monitoring as an alternative to traditional imprisonment in Denmark. We discuss the use of this solution by illuminating the most important advantages and objections regarding this subject. We present theory regarding utilitarianism and retributive justice, as we identify them as being the central theories influencing the Danish justice system. Furthermore we give insight regarding the technical elements, as well as the practical measures associated with the device and the system. With the theoretic insight and the technical knowledge, we will analyze the main arguments in a way that clarifies their philosophical roots as well as enable us to present nuanced criticisms of the respective arguments. We clarify and present some of the most important facts and points of view to take into consideration when implementing the technology, thus enabling the reader and ourselves to make an educated evaluation by the end of the paper. Indledning I løbet af de seneste par år har stadig flere personer, idømt en ubetinget dom, udstået deres straf på egen bopæl i fodlænke. Fra 2006 til 2008 blev antallet af afsonere under fodlænkeordningen tredoblet, og i 2010 blev der iværksat 1898 afsoninger under fodlænkeordningen (Kriminalforsorgen, 2010). Straf af kriminelle optager altid en stor plads i den offentlige diskurs. Det er et emne, der kan samle alle slags folk til debat. Folk har mange holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad, der skal ske med nogen, når de har gjort noget forkert. Nogle af de mest ivrigt debatterede forbrydelser er voldtægter, misbrug af børn, bandekriminalitet, terror, skattesvindel med millionbeløb, mord og generel vold. Hvad der dernæst får debattørerne op i det røde felt er, hvad der skal ske med gerningsmændene, når de er blevet fanget. Om de skal kastreres, fængsles for evig tid eller sendes ud af landet, afhænger oftest af den enkelte debattørs hævntørst. Men hvorfor al denne opmærksomhed på forbrydelser og forbrydere? Jo mere yderliggående og depriverede, des mere opmærksomhed, som vi har set det med stigmatiserede karakterer som Peter Lundin, Kurt Thorsen og senest Amagermanden. Vi anerkender selvfølgelig det uhyre spændende ved disse enkeltsagers ekstremitet, men hvad med hverdagskriminaliteten? Spirituskørsel, slagsmål på barer, sort arbejde, en gåtur på Strøget med 2 gram hash og en hobbykniv etc. Skal disse forbrydelser også lide under hævntørsten overfor kriminelle? 3

4 Fodlænkeordningen indgår i denne sfære, hvor alle har en mening om forbrydelse og straf, men oftest en mening baseret på moral og uvidenhed. Vi mener, at det er nødvendigt at undersøge denne stadigt nye metode at straffe på nærmere, fordi det er en stor ting, når staten systematisk frihedsberøver et individ. Dette gælder både når mordere får livstid, men også når bilister bliver taget med for høj alkoholpromille. I 2005 blev fodlænkeordningen første gang introduceret, som en del af det danske straffesystem. Først kun møntet på de unge forbrydere og senere som en mere almen straffemetode. Nu finder vi det nødvendigt at se på nogle af følgerne ved implementeringen af denne teknologi, samt åbne for en diskussion af denne. Ligeledes kan rapporten ses som et grundlag for diskussion af den videre brug, herunder videreudvikling af selvsamme ordning. Motivation Idéen til projektets emne udsprang af, at et gruppemedlem skulle afsone en dom i fodlænke. Herfra opstod en fælles interesse for at vide mere om, fodlænkeordningen funktion i det danske straffesystem og samfund generelt. Vi så væsentlige forskelle på afsoning i fængsel og afsoning i fodlænke og ønskede derfor at undersøge disse forskelle nærmere. Desuden havde vi en opfattelse af, at det almene syn på fodlænkeordningen er, at det er en mildere form for afsoning, end fængsling og ønskede at undersøge denne tese nærmere. Grundet de store økonomiske og tidsmæssige besparelser, der er ved brugen af fodlænken, undrer vi os over, i hvor høj grad den kan fungere som alternativ til fængsling, uden at formålet med at straffe og især at frihedsberøve, går tabt. Vi mener at det er nødvendigt at belyse hvilke aspekter, der er vigtige at tage i betragtning, når man implementerer en sådan ordning i samfundet. Emnet interesserede os desuden, idet der hidtil ikke er fremlagt centrale velovervejede, etiske og analyserede argumenter for og imod brugen af fodlænkeordningen i et omfang, der gør det muligt at give en relevant vurdering af denne. Samtidig var det en god mulighed for at arbejde med etisk teori, der mindede om den, som vi havde fået interesse for under forelæsninger i kurset Subjektivitet, Teknologi og Hverdagsliv. Denne type teori fremgår i vores opgave i form af de to straffeetikker, utilitarisme og retributivisme, som afspejles i den danske straffepolitik. 4

5 Problemfelt Muligheden for at afsone i hjemmet under intensiv overvågning og kontrol, er en forholdsvis ny ordning i det danske straffesystem. Denne nye straffeteknologi blev indført i 2005 og er siden blevet væsentligt udvidet. Både længden på afsoningstiden er blevet udvidet, samt kriterierne for at en dømt person kan blive godkendt til at afsone i fodlænkeordningen, er også blev væsentlig lempede. For nyligt har den nye reagering fremlagt lovforslag om yderligere udvidelser til både varetægtsfængslinger og som udslusning ved lange fængselsdomme. Udviklingen af fodlænkeordningen går altså rigtig hurtigt og ligesom med alle andre teknologier, der implementeres i samfundet, er det væsentligt nogle gange at stoppe op og lave en undersøgelse af hvordan de nye teknologier har indflydelse på vores måde at tænke og handle. Fodlænken er en teknologi, som er nødt til at tage højde for nogle samfundsetiske principper, når den vurderes i en straffepolitisk kontekst. For en sådan vurdering kan finde sted, må man opstille velbegrundede argumenter for og imod, som kan være enormt komplekse, alt efter hvem man spørger. Vi har alle en eller anden form for holdning til hvad der er en retfærdig straf. Denne holdning udfordres når en sådan ny teknologi, skal være en del af et straffesystem, som bygger på gamle teorier og traditioner. Hvis ikke fodlænkeordningen kan retfærdiggøres som straf i forhold til det system der allerede eksisterer, kan implementeringen af denne være problematisk at forsvare. Derfor må argumenterne for og imod fodlænken klargøres og systematiseres. I denne rapport stilles skarpt på nogle af de argumenter, som ligger til grund for fodlænkens implementering, samt nogle konsekvenser ved brugen af den. 5

6 Problemformulering Vi ønsker at foretage en kritisk diskussion af centrale argumenter for og imod brugen af fodlænkeordningen i Danmark. Vi vil undersøge og redegøre for de juridiske og tekniske forhold for fodlænkeordningen, samt to centrale straffeteorier i dansk politik. På baggrund af disse undersøgelser vil vi nuancere og analysere de problemstillinger, vi finder mest relevante i en diskussion om brugen af fodlænkeordningen. Vi vil tilstræbe, at vurderingen tager udgangspunkt i, hvordan fodlænkeordningen fungerer som alternativ til traditionel fængselsstraf. Herunder straffens indflydelse på individet og samfundet; teknisk, praktisk og psykisk, samt sociale relationer og andre institutioner i samfundet. Semesterbinding De to semesterbindinger for opgaven er Subjektivitet, Teknologi og Samfund (STS) og Teknologiske Systemer og Artefakter (TSA). Projektets gennemgående tema er straf, og omfatter derfor alle aspekter af STS. Der er essentielt tale om et subjekt, der gennem en teknologi (den elektroniske fodlænke) bliver straffet af samfundet. Hvorfor vi straffer, og hvilke teknologier vi benytter til dette, er relevante og aktuelle problemstillinger i vores samfund. Emnet er især relevant i forhold til denne semesterbinding, da fodlænken er en teknologi, som samtidigt påvirker samfundet og subjektet. TSA er væsentlig for emnet, da det er vigtigt at forstå, hvordan fodlænken fungerer, for at forstå dens funktion i straffesystemet. Dette er et af vores delmål: at forstå hvordan fodlænken fungerer teknisk og i samarbejde med forskellige instanser. Fodlænken er et godt eksempel på samspillet mellem det teknologiske system og artefaktet, idet den både består af nogle konkrete artefakter, herunder selve lænken og basen den er knyttet til, samt det teknologiske system, kommunikationssystemet, der binder artefakterne sammen, varetaget af den administrative myndighed. 6

7 Fodlænken - teknisk Følgende afsnit skal give et indblik i de praktiske og tekniske foranstaltninger omkring fodlænken. Formålet er, at give bedre kendskab til de præcise forhold, som den dømte afsoner sin straf under, da man bedre kan foretage en kritisk diskussion af ordningen, hvis man kender til disse. Den lænke vi anvender i Danmark, er af typen, som ses ovenfor. Den distribueres af firmaet 3M Electronic Monitoring (3M Electronic Monitoring). Afdelingen, der før de blev opkøbt af 3M, hed Elmo-Tech har deres internationale hovedkvarter i Tel Aviv, Israel, hvor systemet også bliver produceret (ElmoTech). Systemet er af typen RF3000 og består af to dele lænken og basen. Lænken er lavet af plastic, vejer under 100 g og sidder om anklen af brugeren, mens basen er på brugerens bopæl. Kommunikationen mellem lænken og basen foregår via radiobølger. Basen udsender et radiosignal, som er en forespørgsel på, om lænken er indenfor en angiven rækkevidde. Hvis lænken opfanger signalet, tilbagesender den en respons. Således ved basen, om lænken er indenfor den angivne radius. Rækkevidden kan indstilles til op til 80 meter (Aabye, 2011). Som standard kontrollerer basen om lænken er indenfor radius 2 gange i minuttet. Kriminalforsorgen udarbejder en aktivitetsplan sammen med den dømte, som forpligtes til at være inden- eller udenfor radius i bestemte tidsrum (Kriminalforsorgen). Hvis fodlænkens signal opfanges i uoverensstemmelse med denne plan, sendes en besked fra basen til kriminalforsorgen over antennenetværket. Alt afhængigt af, hvordan det enkelte system er konfigureret, kan denne besked være udformet som en talebesked over telefon, en 7

8 sms, en pagerbesked, en fax, en , eller en besked til en mobil enhed, som er specielt designet til brug i forbindelse med husarrest (ElmoTech). Uanset mediet, der skal modtage beskeden, er den krypteret, så beskeden når sikkert frem. Kommunikationsformen betyder endvidere, at basen ikke nødvendigvis skal bruge et telefonstik, idet den anvender samme antennenetværk som mobiltelefoner og pagere. Alternativet er i sidstnævnte tilfælde, brug af sim-kort (Home Curfew RF Monitoring Systems). Lænken er sikret med en alarm, som både udløses, det vil sige, at der bliver givet besked til den administrerende myndighed, hvis den tages af, eller hvis den bliver forsøgt ødelagt. I selve enheden sidder der varme-, væske- og bevægelsesmålere, som sikrer at lænken sidder på noget organisk. Der løber en kobbertråd rundt i lænken, som, når lænken er lukket, skaber et elektrisk kredsløb, således at basen kan give besked, hvis den bliver brudt. Dog opfatter basen først at skaden er sket, når fodlænken er indenfor radius (Aabye, 2011). Fodlænken er vandtæt og har en batterilevetid på op til fem år (Aabye, 2011). Alarmen udløses hvis basen flyttes eller skades, idet denne, ligesom fodlænken, er udstyret med en måler, som både udløser alarm, hvis den mærker bevægelse, og hvis den bliver vippet (Aabye, 2011). Basen har et backup batteri, med en levetid på 48 timer, som aktiveres, i tilfælde af strømsvigt (3M Electronic Monitoring). Derudover foretages alle ændringer for rækkevidde, frekvens, tidsplaner, eksternt, således at systemet ikke på nogen direkte måde kan påvirkes af den dømte. Hele fodlænkesystemet omfatter derfor både fodlænken, basen og en ekstern kontrolcentral, som også er dem der programmerer indstillingerne til basen (Aabye, 2011). 3M producerer også lænker, som ligner et ur, der gør systemet endnu mere diskret, samt baser med alkoholmeter, så den dømte kan aflægge alkoholtests skemalagt, tilfældigt eller når myndigheden ønsker det, direkte ved basen. I disse baser sidder der også et kamera, som kontrollerer at det er den rigtige person, som puster. Yderligere findes der baser med stemmegenkendelse og lænker med GPS-sporing (ElmoTech). Ingen af disse sidstnævnte er i brug i Danmark, men bruges i udlandet. (Aabye, 2011) Teknologien i Danmark er altså forholdsvis enkel i forhold til hvad der er teknisk muligt og allerede bliver brugt andre steder i verden. Dette kunne blandt andet indikere, at den teknologiske udvikling er gået forud for, hvad der er muligt i forhold til lovgivningen. 8

9 Jura I det følgende kapitel vil vi gennemgå og redegøre for lovgivningen, der bestemmer hvem der godkendes til afsoning i fodlænkeordningen, samt hvilke regler der skal overholdes under afsoningen. Det juridiske grundlag for fodlænken i Danmark kan findes i Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) (Justitsministeriet, 2010) For at kunne komme i betragtning til at afsone sin straf i hjemmet, med en fodlænke, skal den dømtes straf iflg. Kap. 13 a, 78 a, stk. 1 være på højest 5 måneder. Opfylder den dømte dette krav og vælger at ansøge om at afsone i fodlænke, skal Kriminalforsorgen, i forbindelse med Kap. 1, 3, foretage en egnethedsvurdering af den dømte. Egnethedsvurderingen er at finde i straffuldbyrdelseslovens (SUD) kap. 13a, 78 b, stk. 1, 1-4: 1) den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol, 2) den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse el. lign. er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol, 3) den dømte, når denne tidligere har udstået straf af fængsel efter bestemmelserne i dette kapitel, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, er idømt højere straf end bøde, og 4) personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl. Det ovenstående definerer rammen for, hvilke forhold der skal være opfyldt for at kunne afsone under fodlænkeordningen. Kriminalforsorgen kan dog, i følge SUD 78 b, stk. 2, nægte den dømte tilladelse, hvis de ovenstående forhold ikke er opfyldt eller, hvis der skønnes, at den dømte ikke kan overholde reglerne forbundet med at afsone under intensiv overvågning på bopælen. Hvis disse forhold ændres i løbet af afsoningen, kan tilladelsen også tilbagekaldes jf. SUD 78e. Denne egnethedsvurdering omfatter desuden en nærmere undersøgelse af en række andre faktorer i den dømtes liv. Den dømtes personlige forhold, fysiske og psykiske tilstand vil her også blive taget i betragtning, såvel som den dømtes bolig og økonomiske forhold (SUD stk. 3). 9

10 Kriminalforsorgen kan på baggrund af denne undersøgelse også kræve både udåndings- og urinprøver. Den dømte skal give samtykke til disse krav, for at kunne afsone på sin bopæl (SUD stk. 3). Vilkår for den dømte under afsoning på bopælen er som følger (SUD 78c): 1) ikke begår strafbart forhold, 2) kun forlader sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, 3) kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt, 4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, 5) ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse el. lign., 6) deltager i et program efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse, 7) undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., og overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet, samt 8) holder tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse. Udover de geografisk restriktive dele af denne paragraf (hvor og hvornår man må opholde sig udenfor sin bopæl) skal den dømte også aktivt deltage i et program, som ikke er nærmere specificeret, der skal sørge for, at man ikke genoptager en kriminel tilværelse. Således indgår voldsdømte for eksempel i et vredeskontrolprogram osv. Idet det kræver en egnethedsvurdering at blive godkendt til afsoning under fodlænkeordningen, ligger der en forskelsbehandling af de dømte alle kan afsone i fængsel. Dette mener vi er socialt skævvridende da det belønner de ressourcestærke og straffer de svage. Denne påstand udbygges løbende, ved brug af efterfølgende faktuelle og teoretiske afsnit, inden vi samler op på den til sidst i rapporten. 10

11 Statistiske tal om fodlænken I følgende afsnit tages der udgangspunkt i statistikker fra Kriminalforsorgen, som bl.a. udregner recidivprocenter 1 fra hhv. fængslede og personer, som er en del af fodlænkeordningen. Disse tal bliver præsenteret, for at forstå fodlænkeordningens omfang, som den ser ud nu. Kriminalforsorgens recidivstatistik fra 2010 er lavet på grundlag af løsladte personer fra , som får en ny straf indenfor ovennævnte 2 år. Nedenfor vil blive gjort rede for antallet af straffede, hvor mange der afsoner i fodlænke, samt et kort overblik over recidivet. I 2010 blev der i alt foretaget nyindsættelser i fængsler og arresthuse var kvinder og var mænd. Der blev anmeldt ubetingede frihedsstraffe til Kriminalforsorgen i Dommene repræsenterede en samlet idømt strafmasse på måneder; dvs. hver dømte gennemsnitligt fik ca. fem måneders frihedsberøvelse. 62 % af dommene var på 3 måneder eller derunder, og udgjorde 13 % af den samlede strafmasse, hvilket betyder, at de resterende 38 % blev idømt mere end 3 måneder og dækkede derfor det meste (87 %) af den samlede strafmasse. De 38 % modtog samlet ca måneder, der gennemsnitligt gav hver dømte ca. 11 måneders frihedsberøvelse. antallet i gruppen af fængselsdømte, der har afsonet hjemme med fodlænke, [er] næsten tredoblet i perioden fra 365 i 2006 til 1036 i Det skal om sidstnævnte gruppe bemærkes, at ordningen med fodlænkeafsoning blev udvidet i april 2006, hvorefter unge under 25 år med en samlet straf på op til 3 måneder blev omfattet. Før ændringen var ordningen alene rettet mod personer, der var dømt for overtrædelser af færdselsloven, ligeledes med en samlet straf på op til 3 måneder. (Kriminalforsorgen, 2010, s. 8) I 2010 ansøgte i alt dømte om at komme til at afsone deres straf i indtil 5 måneders ubetinget dom på bopælen under fodlænkeordningen. Der blev i 2010 i alt iværksat afsoninger på bopælen. 127 blev tilbagekaldt, efter at afsoningen var iværksat. De pågældende blev herefter umiddelbart overført til 1 Recidiv kan have mange forskellige definitioner. Gennem rapporten vil begrebet recidiv blive brugt til at omtale når personer, som efter at være blevet løsladt fra fængsel, tilbagefalder til en ny ubetinget eller betinget dom med tilsyn, herunder samfundstjeneste, indenfor to år. Denne definition er i overensstemmelse med Kriminalforsorgens recidivdefinition jf. Kriminalforsorgens recidivstatistik 2010, hvorfra vi benytter os af flere tal. 11

12 fængsel eller arresthus til fortsat afsoning. På det tidspunkt, da recidivrapporten blev frigivet, sad 190 personer i fodlænke (Kriminalforsorgen, 2010). Gennemsnitligt var recidivprocenten i perioden for domme, afsonet i fængsel, 32,4 %, mens betingede dommes samlede recidivprocent var på 25,8 %. For domme afsonet i fodlænke var recidivet i samme periode gennemsnitligt 20,2 %. Nu har vi redegjort for de tekniske, juridiske og statistiske forhold for brugen af fodlænkeordningen i Danmark. Dette vil vi senere bruge i analysen af argumenterne for og imod fodlænkeordningen. 12

13 Metode I det følgende kapitel vil vi gøre rede for, hvordan vi vil arbejde med vores genstandsfelt, fodlænkeordningen, som teknologi, alternativ til fængselsstraf og politisk diskussion i Danmark herunder de problemstillinger og muligheder fodlænken giver i det eksisterende straffesystem og det normative syn på straf i samfundet for at kunne besvare vores problemformulering. Indsamling af viden om fodlænkeordningen og straf Når vi vil undersøge fodlænkeordningen i et felt af etiske, politiske og subjektive perspektiver, er det nødvendigt med en grundlæggende forståelse af straf. Vi kan ikke spørge, hvad fodlænken er, skal og kan, uden også at undersøge de væsentligste teorier for, hvad straf er, skal og kan. Dette aspekt vil vi belyse gennem litteraturstudier af straffeetikkerne utilitarisme og retributivisme, som er de væsentligste syn på straf i samtiden. Til dette vil vi primært arbejde med nyere tekster af filosofferne Igor Primoratz og James Rachels, fordi disse forfattere aktualiserer etikkerne af henholdsvis Jeremy Bentham (utilitarismen) og Immanuel Kant (retributivismen). Til empiri har vi valgt aspekter af fodlænkeordningen, som kan belyse vores problemformulering med perspektiver fra henholdsvis samfundet, systemet og den straffede. Disse aspekter omfatter, i tilsvarende rækkefølge: centrale argumenter for og imod fodlænken, indhentet fra den offentlige diskurs, juraen om fodlænkeordningen og en teknisk redegørelse af systemet, samt et kvalitativt interview med André, som tidligere har afsonet en del af en dom i fodlænke. Vi foretog dette interview, idet vi ønskede at få en brugers vinkel på oplevelsen af at afsone i fodlænke. Dertil kommer indsamling af viden om forskning i genstandsfeltet ved foredrag af Tanja Tambour Jørgensen i anledning af udgivelsen af hendes rapport Afsoning i hjemmet En effektevaluering af fodlænkeordningen, som indgår direkte i vores rapport. Endvidere har vi besøgt firmaet 3M, der distribuerer det fodlænkesystem, der benyttes i Danmark. Her fik vi, gennem en længere samtale med Søren A. Aabye, som er Nordic Business Development Manager for firmaet, og har været med til at indføre fodlænken på markedet i Danmark, besvaret de tekniske spørgsmål, som vi ikke kunne finde svar på andre steder. 13

14 Ved at brede perspektivet udover disse tre lag, der alle er i berøring med genstandsfeltet, mener vi det bedste grundlag for videre analyse og diskussion af argumenter for og imod fodlænkeordningen, er givet. I det følgende redegøres for Toulmins argumentationsteori, som senere bruges til at systematisere argumenterne. 14

15 Argumentationsteori Stephen E. Toulmin var en britisk filosof, forfatter og underviser. Han blev født i 1922 og døde i Vi benytter hans argumentationsmodel, der først optrådte i en af hans bøger fra 1958, "The Uses of Argument". Bogen skrev han mens han var tilknyttet universitetet i Leeds. Den fik ikke en overvældende modtagelse i England, men i Amerika var de, der beskæftigede sig med retorik, begejstrede for den. I dag betragtes The Uses of Argument, og Toulmin selv, som en af de mest indflydelsesrige inden for argumentationsteori (Grimes, 2009). Vi har brugt bogen An Introduction To Reasoning fra 1984, som han skrev sammen med R. Rieke og A. Janik, som primærlitteratur, for at blive klogere på argumentation og Toulmins argumentationsmodel. Modellen kan benyttes, når man vil anskue et emne (gerne fra flere sider), idet man, ved at dele argumenterne op i deres enkelte bestanddele, systematiserer præmisserne for et argument så man bedre kan holde dem op imod hinanden og vurdere deres gyldighed. Modellen kan også bruges når man selv formulerer argumenter for at efterprøve sin argumentation. Vi benytter modellen i vores arbejde ved at vurdere centrale argumenter for og imod fodlænkeordningen. Toulmins argumentationsmodel består af en grundmodel, der kan bruges, hver eneste gang der argumenteres for en påstand. Derefter følger en udvidet model, som dog primært bruges på citater og udtalelser, idet den også identificerer elementer som hovedsageligt er retoriske. I dette teoriafsnit har vi valgt at redegøre for og eksemplificere både grundmodellen og den udvidede model, fordi vi i opgaven benytter os af en blandingsmodel. Grundmodellen Grundmodellen består af de tre dele, som er lettest at identificere, når man skal analysere et argument (Toulmin, Rieke, & Janik, 1984). De kan identificeres ved at stille følgende spørgsmål: Grundmodel: Påstand (P). "Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til"? Belæg (B). "Hvad bygger afsenderen påstanden på?" 15

16 Hjemmel (H). "Hvordan hænger belægget og påstanden sammen?" Model er udarbejdet og oversat frit efter modellen i An Introduction To Reasoning (Toulmin, Rieke, & Janik, 1984, s. 49) Den udvidede model Den udvidede model indeholder yderligere tre elementer, som man kan identificere, når man har fundet de første tre, ved at stille nedenstående spørgsmål: Udvidet model: Rygdækning (R). "Hvilke holdepunkter har afsender for at sige, at hjemlen er korrekt?" (Erfaring, forskning, empirisk grundlag.) Gendrivelse (G). "I hvilke tilfælde gælder påstanden ikke?" (Et retorisk virkemiddel, hvor afsenderen selv imødekommer eventuel kritik.) Styrkemarkør (S). "Hvor sikker er afsender på påstanden" (altid, måske, helt sikkert. Endnu et retorisk virkemiddel) Modellen er udarbejdet og oversat frit efter modellen i An Introduction To Reasoning (Toulmin, Rieke, & Janik, 1984, s. 98) Man skal være opmærksom på, at en påstand ofte består af flere belæg, men for overskueligheden og forståelsens skyld, er der på modellen kun ét belæg. Den udvidede model indeholder retoriske elementer. For at eksemplificere modellen, bruges et citat fra 2008 af den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Han fremlægger et lovforslag, der indebærer kontrol af udlændinge på tålt ophold, ved hjælp af fodlænkeordningen: 16

17 "Enhver kan se, at det er uacceptabelt, hvis mennesker, hvor vi har god grund til at tro, at de udgør en fare for samfundet, får lov at gå frit rundt, hvis de ikke kan udvises og får tålt ophold," (ptho L., 2008). Nedenfor er de forskellige elementer i citatet fra Anders Fogh identificeret i Toulmins argumentationsmodel, hvorefter de er sat ind i modellen. Grundmodel: H: Vi kan ikke have at farlige mennesker går frit rundt i samfundet Udvidet model: R: Udlændinge på tålt ophold har ikke kunnet få opholdstilladelse fordi de er farlige. B: Udlændinge på tålt ophold er farlige G: Anders Fogh benytter ikke gendrivelse i citatet, men for eksemplets skyld kunne man eventuelt sige: "Det er ikke alle udlændinge på tålt ophold der er farlige" P: Det er uacceptabelt at udlændinge på tålt ophold får lov at gå frit rundt i samfundet S: "Enhver kan se [...]" & "[...] vi har god grund til at tro [...]" 17

18 Tilpasset model Vi benytter argumentationsteorien i afsnittet, hvor vi fremstiller argumenter for og imod brugen af fodlænkeordningen, som vi mener, er centrale i en stillingtagen. Derfor har vi valgt ikke at bruge de elementer af den udvidede model, som primært omhandler citater og udtalelser. Rygdækningen har vi valgt at inkludere, idet vi i flere af argumenterne henviser til rapporter, kilder eller anden empiri på området. Den tilpassede model kommer altså til at se ud som følger: (Toulmin, Rieke, & Janik, 1984, s. 62) Vi vil desuden udfordre både belæg, hjemmel, i enkelte tilfælde rygdækningen og dermed selve påstanden. Empiri og teori i analyse af og diskussion med seks centrale argumenter Omdrejningspunktet for vores diskussion af fodlænkeordningen er seks centrale argumenter, som vi vil analysere ud fra Stephen E. Toulmins argumentationsanalytiske grundmodel. Vi vil bruge Toulmins grundmodel til at systematisere vores arbejde med argumenter for/imod fodlænkeordningen. Toulmins argumentationsanalyse gennemgås i teoriafsnittet Argumentationsteori. De seks argumenter, som vi vil analysere og diskutere i følgende rapport, er udvalgt på baggrund af fundne citater i den offentlige diskurs eller formuleret af os under indsamling og sideløbende diskussion af viden om fodlænkeordningen. Kriterierne for selektering af argumenter er, at analysen af og diskussionen med dem, skal inkludere de mest eksponerede argumenter for og imod fodlænkeordningen, samt afdække dens egenskaber bedst muligt. 18

19 Eftersom formålet med vores analyse af og diskussionen med seks centrale argumenter for/imod fodlænkeordningen ikke er at identificere retoriske fejlslutninger, har vi valgt at rekonstruere dem i Toulmins grundmodel som sammenhængende argumenter, hvor belæg og påstand stemmer overens så vidt muligt. Herved medvirker argumenterne til den mest givende diskussion om og afdækning af fodlænkeordningen. Vores indsamlede viden om fodlænkeordningen og straffeetik skal slutteligt indgå i en analyse af og diskussion med argumenternes normativitet, belæg og påstande. 19

20 Prævention og fortjeneste Når vi vil undersøge fodlænkeordningen i et etisk og politiseret perspektiv, er det nødvendigt med et teoretisk perspektiv på straf 2. Vi kan ikke spørge, hvad der er formålet med fodlænken som straf, uden også at undersøge de væsentligste teorier for hvad der er formålet med straf generelt. Her vil vi primært se på, den ene side, Jeremy Benthams argumentation om utilitarisme (nytteetik) som præventionsteori, og den anden side, Immanuel Kants argumentation om retributivisme som fortjeneste teori. Disse etiske positioner om straf er de væsentligste i henhold til samtidens retsfilosofi og politiske diskurs, der i den vestlige del af verden, fremstår som en blanding af disse positioner. Til formidling af disse straffeteorier læser vi nyere sekundærartikler af henholdsvis Igor Primoratz og James Rachels. Dernæst inddrager vi teorien med over i arbejdet med analyse og diskussion af vores seks argumenter. Utilitarismens syn på straf (jf. Bentham ved Primoratz) Utilitarisme, (af lat. utilitaris, adj. til utilitas 'nytte', afledn. af uti 'bruge' * +), nyttemoral, lykkemoral, filosofisk retning og moralsk doktrin, der som en konsekvensetik indebærer, at man altid skal handle på en sådan måde, at konsekvenserne af det man gør, bliver så gode som muligt, dvs. bedre end konsekvenserne af alle andre mulige handlingsalternativer i en given situation (denstoredanske.dk). Begrebet er altså en fællesbetegnelse for nytteteori, som forsøger at afgøre rigtigheden af en handling ud fra konsekvenserne af den. Det vil sige, at konsekvenserne af en handling er vigtigere end handlingen i sig selv. Der tillægges denne tanke, at det ikke er tilstrækkeligt blot at vælge en handling, fordi den har konsekvenser, men fordi det, af flere mulige, er den handling med de bedste konsekvenser. I dette afsnit fokuseres der på Benthams præventions teori som en modsætning til det senere afsnit, som handler om fortjeneste teori. 2 I rapporten gennemgås forskellige teorier, som afgør rigtigheden af en straf og hvorfor vi straffer. Vi bruger begrebet straf gennem rapporten, for statens systematiske frihedsberøvelse af, samt tildeling af behandlingsdomme, betingede domme, bøder og samfundstjeneste til individer, der ved en domstol er dømt skyldige i at have begået en eller flere kriminelle handlinger, der overtræder den danske lovgivning. Dog bliver der, i visse tilfælde, straffet uden en overtrædelse af lovgivningen, bl.a. for at forhindre fremtidige lovovertrædelser her kan eksempelvis henvises til Lømmelpakken, som kort bliver gennemgået i afsnittet De almene syn på straf i Danmark. 20

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 -Høringssvar fra DRF Ved skrivelse af 5. november 2004 har Justitsministeriet udbedt sig en udtalelse fra Dansk Retspolitisk

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

BILAG I. Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe

BILAG I. Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe BILAG I Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe 1. BETINGEDE STRAFFE Betingede straffe er traditionelt blevet betragtet som et middel

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret Att. David Neutzsky-Wulff strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. december 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1068 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2008-730-0735 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404

Læs mere

EN#UNDERSØGELSE#AF# FODLÆNKENS#ETISKE#&#POLITISKE# ASPEKTER##

EN#UNDERSØGELSE#AF# FODLÆNKENS#ETISKE#&#POLITISKE# ASPEKTER## EN#UNDERSØGELSE#AF# FODLÆNKENS#ETISKE#&#POLITISKE# ASPEKTER## # # #! GRUPPEMEDLEMMER:# AMALIE&KYNDE&SOMMER,&& HANIFE&GÖKCE&&& SIMONE&LÆRKE&RIENECK&ALBRECHTSEN& # VEJLEDER:# STIG&ANDUR&PEDERSEN& & & & &

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vejledning om offentlige straffeattester

Vejledning om offentlige straffeattester Hvad er en offentlig straffeattest Vejledning om offentlige straffeattester Offentlige myndigheder kan i visse bestemte situationer indhente en straffeattest, der indeholder flere oplysninger end en privat

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Samfundstjenestens effekt sammenholdt med betænkeligheder ved anvendelsen

Samfundstjenestens effekt sammenholdt med betænkeligheder ved anvendelsen Strafferet og kriminologi Samfundstjeneste (Community Service Order) Samfundstjenestens effekt sammenholdt med betænkeligheder ved anvendelsen Skrevet af stud. jur. Charlotte Pingel, Aarhus Universitet

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Dokumentet er Historisk

Dokumentet er Historisk Dokumentet er Historisk LBK nr 1007 af 24/10/2012 Historisk (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 27-10-2012 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 2 LOV nr 1385

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse LBK nr 1235 af 26/10/2010 Gældende (Straffeloven) Oversigt (indholdsfortegnelse) 1. kapitel Indledende bestemmelser 2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse 3. kapitel

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

48 timers skriftlig eksamen i etik og marked

48 timers skriftlig eksamen i etik og marked 48 timers skriftlig eksamen i etik og marked Opgaveformulering: Der ønskes en redegørelse for henholdsvis utilitarisme, Kants pligtetik og Habermas kommunikative etik. Dernæst skal de tre teorier diskuteres

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter Udkast af 16. september 2014: Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter til høring i perioden den 26. september 2014 30. oktober 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Beskrivelse af ansvar og opgaver 3.

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Rigslov Denne lov gælder for Palenia og omegn, samt vasaller deraf. Stk. 2: Palenia og omegn været Palenia by samt

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Udarbejdet af Marianne Groth Bruun, Marselisborg Gymnasium Dødsstraf og retten til liv Dødsstraf og retten til liv er et kildesæt, som giver eleverne mulighed for

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere