INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 3 MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 SEMESTERBINDING...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 3 MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 SEMESTERBINDING..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 3 MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 SEMESTERBINDING... 6 FODLÆNKEN - TEKNISK... 7 JURA... 9 STATISTISKE TAL OM FODLÆNKEN METODE INDSAMLING AF VIDEN OM FODLÆNKEORDNINGEN OG STRAF ARGUMENTATIONSTEORI GRUNDMODELLEN DEN UDVIDEDE MODEL TILPASSET MODEL EMPIRI OG TEORI I ANALYSE AF OG DISKUSSION MED SEKS CENTRALE ARGUMENTER PRÆVENTION OG FORTJENESTE UTILITARISMENS SYN PÅ STRAF (JF. BENTHAM VED PRIMORATZ) Prævention (jf. Bentham ved Primoratz) Begrænsninger Panoptikon Ligheden mellem panoptikon og fodlænken RETRIBUTIVISME Det kategoriske imperativ Fortjeneste Fortjeneste og straf

2 Rachels 4 almene principper for en retfærdig straffeetik DE GRUNDLÆGGENDE FORSKELLE PÅ UTILITARISME OG RETRIBUTIVISME DE ALMENE SYN PÅ STRAF I DANMARK ETISKE PRINCIPPER I SAMTIDEN DE REPRÆSENTATIVE SYN PÅ STRAF I FOLKETINGET ARGUMENTER FOR OG IMOD FODLÆNKEORDNINGEN ARGUMENTER FOR FODLÆNKEORDNINGEN Økonomiske fordele Lavere recidiv Bedre mulighed for resocialisering ARGUMENTER IMOD FODLÆNKEORDNINGEN Fodlænken er ikke en hård nok straf Fodlænken er ikke lige straf for lige kriminalitet Udvikling af overvågningssamfund KONKLUSION PERSPEKTIVERING POSTER BIBLIOGRAFI BILAG

3 Abstract The following paper revolves around an evaluation of electronic monitoring as an alternative to traditional imprisonment in Denmark. We discuss the use of this solution by illuminating the most important advantages and objections regarding this subject. We present theory regarding utilitarianism and retributive justice, as we identify them as being the central theories influencing the Danish justice system. Furthermore we give insight regarding the technical elements, as well as the practical measures associated with the device and the system. With the theoretic insight and the technical knowledge, we will analyze the main arguments in a way that clarifies their philosophical roots as well as enable us to present nuanced criticisms of the respective arguments. We clarify and present some of the most important facts and points of view to take into consideration when implementing the technology, thus enabling the reader and ourselves to make an educated evaluation by the end of the paper. Indledning I løbet af de seneste par år har stadig flere personer, idømt en ubetinget dom, udstået deres straf på egen bopæl i fodlænke. Fra 2006 til 2008 blev antallet af afsonere under fodlænkeordningen tredoblet, og i 2010 blev der iværksat 1898 afsoninger under fodlænkeordningen (Kriminalforsorgen, 2010). Straf af kriminelle optager altid en stor plads i den offentlige diskurs. Det er et emne, der kan samle alle slags folk til debat. Folk har mange holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad, der skal ske med nogen, når de har gjort noget forkert. Nogle af de mest ivrigt debatterede forbrydelser er voldtægter, misbrug af børn, bandekriminalitet, terror, skattesvindel med millionbeløb, mord og generel vold. Hvad der dernæst får debattørerne op i det røde felt er, hvad der skal ske med gerningsmændene, når de er blevet fanget. Om de skal kastreres, fængsles for evig tid eller sendes ud af landet, afhænger oftest af den enkelte debattørs hævntørst. Men hvorfor al denne opmærksomhed på forbrydelser og forbrydere? Jo mere yderliggående og depriverede, des mere opmærksomhed, som vi har set det med stigmatiserede karakterer som Peter Lundin, Kurt Thorsen og senest Amagermanden. Vi anerkender selvfølgelig det uhyre spændende ved disse enkeltsagers ekstremitet, men hvad med hverdagskriminaliteten? Spirituskørsel, slagsmål på barer, sort arbejde, en gåtur på Strøget med 2 gram hash og en hobbykniv etc. Skal disse forbrydelser også lide under hævntørsten overfor kriminelle? 3

4 Fodlænkeordningen indgår i denne sfære, hvor alle har en mening om forbrydelse og straf, men oftest en mening baseret på moral og uvidenhed. Vi mener, at det er nødvendigt at undersøge denne stadigt nye metode at straffe på nærmere, fordi det er en stor ting, når staten systematisk frihedsberøver et individ. Dette gælder både når mordere får livstid, men også når bilister bliver taget med for høj alkoholpromille. I 2005 blev fodlænkeordningen første gang introduceret, som en del af det danske straffesystem. Først kun møntet på de unge forbrydere og senere som en mere almen straffemetode. Nu finder vi det nødvendigt at se på nogle af følgerne ved implementeringen af denne teknologi, samt åbne for en diskussion af denne. Ligeledes kan rapporten ses som et grundlag for diskussion af den videre brug, herunder videreudvikling af selvsamme ordning. Motivation Idéen til projektets emne udsprang af, at et gruppemedlem skulle afsone en dom i fodlænke. Herfra opstod en fælles interesse for at vide mere om, fodlænkeordningen funktion i det danske straffesystem og samfund generelt. Vi så væsentlige forskelle på afsoning i fængsel og afsoning i fodlænke og ønskede derfor at undersøge disse forskelle nærmere. Desuden havde vi en opfattelse af, at det almene syn på fodlænkeordningen er, at det er en mildere form for afsoning, end fængsling og ønskede at undersøge denne tese nærmere. Grundet de store økonomiske og tidsmæssige besparelser, der er ved brugen af fodlænken, undrer vi os over, i hvor høj grad den kan fungere som alternativ til fængsling, uden at formålet med at straffe og især at frihedsberøve, går tabt. Vi mener at det er nødvendigt at belyse hvilke aspekter, der er vigtige at tage i betragtning, når man implementerer en sådan ordning i samfundet. Emnet interesserede os desuden, idet der hidtil ikke er fremlagt centrale velovervejede, etiske og analyserede argumenter for og imod brugen af fodlænkeordningen i et omfang, der gør det muligt at give en relevant vurdering af denne. Samtidig var det en god mulighed for at arbejde med etisk teori, der mindede om den, som vi havde fået interesse for under forelæsninger i kurset Subjektivitet, Teknologi og Hverdagsliv. Denne type teori fremgår i vores opgave i form af de to straffeetikker, utilitarisme og retributivisme, som afspejles i den danske straffepolitik. 4

5 Problemfelt Muligheden for at afsone i hjemmet under intensiv overvågning og kontrol, er en forholdsvis ny ordning i det danske straffesystem. Denne nye straffeteknologi blev indført i 2005 og er siden blevet væsentligt udvidet. Både længden på afsoningstiden er blevet udvidet, samt kriterierne for at en dømt person kan blive godkendt til at afsone i fodlænkeordningen, er også blev væsentlig lempede. For nyligt har den nye reagering fremlagt lovforslag om yderligere udvidelser til både varetægtsfængslinger og som udslusning ved lange fængselsdomme. Udviklingen af fodlænkeordningen går altså rigtig hurtigt og ligesom med alle andre teknologier, der implementeres i samfundet, er det væsentligt nogle gange at stoppe op og lave en undersøgelse af hvordan de nye teknologier har indflydelse på vores måde at tænke og handle. Fodlænken er en teknologi, som er nødt til at tage højde for nogle samfundsetiske principper, når den vurderes i en straffepolitisk kontekst. For en sådan vurdering kan finde sted, må man opstille velbegrundede argumenter for og imod, som kan være enormt komplekse, alt efter hvem man spørger. Vi har alle en eller anden form for holdning til hvad der er en retfærdig straf. Denne holdning udfordres når en sådan ny teknologi, skal være en del af et straffesystem, som bygger på gamle teorier og traditioner. Hvis ikke fodlænkeordningen kan retfærdiggøres som straf i forhold til det system der allerede eksisterer, kan implementeringen af denne være problematisk at forsvare. Derfor må argumenterne for og imod fodlænken klargøres og systematiseres. I denne rapport stilles skarpt på nogle af de argumenter, som ligger til grund for fodlænkens implementering, samt nogle konsekvenser ved brugen af den. 5

6 Problemformulering Vi ønsker at foretage en kritisk diskussion af centrale argumenter for og imod brugen af fodlænkeordningen i Danmark. Vi vil undersøge og redegøre for de juridiske og tekniske forhold for fodlænkeordningen, samt to centrale straffeteorier i dansk politik. På baggrund af disse undersøgelser vil vi nuancere og analysere de problemstillinger, vi finder mest relevante i en diskussion om brugen af fodlænkeordningen. Vi vil tilstræbe, at vurderingen tager udgangspunkt i, hvordan fodlænkeordningen fungerer som alternativ til traditionel fængselsstraf. Herunder straffens indflydelse på individet og samfundet; teknisk, praktisk og psykisk, samt sociale relationer og andre institutioner i samfundet. Semesterbinding De to semesterbindinger for opgaven er Subjektivitet, Teknologi og Samfund (STS) og Teknologiske Systemer og Artefakter (TSA). Projektets gennemgående tema er straf, og omfatter derfor alle aspekter af STS. Der er essentielt tale om et subjekt, der gennem en teknologi (den elektroniske fodlænke) bliver straffet af samfundet. Hvorfor vi straffer, og hvilke teknologier vi benytter til dette, er relevante og aktuelle problemstillinger i vores samfund. Emnet er især relevant i forhold til denne semesterbinding, da fodlænken er en teknologi, som samtidigt påvirker samfundet og subjektet. TSA er væsentlig for emnet, da det er vigtigt at forstå, hvordan fodlænken fungerer, for at forstå dens funktion i straffesystemet. Dette er et af vores delmål: at forstå hvordan fodlænken fungerer teknisk og i samarbejde med forskellige instanser. Fodlænken er et godt eksempel på samspillet mellem det teknologiske system og artefaktet, idet den både består af nogle konkrete artefakter, herunder selve lænken og basen den er knyttet til, samt det teknologiske system, kommunikationssystemet, der binder artefakterne sammen, varetaget af den administrative myndighed. 6

7 Fodlænken - teknisk Følgende afsnit skal give et indblik i de praktiske og tekniske foranstaltninger omkring fodlænken. Formålet er, at give bedre kendskab til de præcise forhold, som den dømte afsoner sin straf under, da man bedre kan foretage en kritisk diskussion af ordningen, hvis man kender til disse. Den lænke vi anvender i Danmark, er af typen, som ses ovenfor. Den distribueres af firmaet 3M Electronic Monitoring (3M Electronic Monitoring). Afdelingen, der før de blev opkøbt af 3M, hed Elmo-Tech har deres internationale hovedkvarter i Tel Aviv, Israel, hvor systemet også bliver produceret (ElmoTech). Systemet er af typen RF3000 og består af to dele lænken og basen. Lænken er lavet af plastic, vejer under 100 g og sidder om anklen af brugeren, mens basen er på brugerens bopæl. Kommunikationen mellem lænken og basen foregår via radiobølger. Basen udsender et radiosignal, som er en forespørgsel på, om lænken er indenfor en angiven rækkevidde. Hvis lænken opfanger signalet, tilbagesender den en respons. Således ved basen, om lænken er indenfor den angivne radius. Rækkevidden kan indstilles til op til 80 meter (Aabye, 2011). Som standard kontrollerer basen om lænken er indenfor radius 2 gange i minuttet. Kriminalforsorgen udarbejder en aktivitetsplan sammen med den dømte, som forpligtes til at være inden- eller udenfor radius i bestemte tidsrum (Kriminalforsorgen). Hvis fodlænkens signal opfanges i uoverensstemmelse med denne plan, sendes en besked fra basen til kriminalforsorgen over antennenetværket. Alt afhængigt af, hvordan det enkelte system er konfigureret, kan denne besked være udformet som en talebesked over telefon, en 7

8 sms, en pagerbesked, en fax, en , eller en besked til en mobil enhed, som er specielt designet til brug i forbindelse med husarrest (ElmoTech). Uanset mediet, der skal modtage beskeden, er den krypteret, så beskeden når sikkert frem. Kommunikationsformen betyder endvidere, at basen ikke nødvendigvis skal bruge et telefonstik, idet den anvender samme antennenetværk som mobiltelefoner og pagere. Alternativet er i sidstnævnte tilfælde, brug af sim-kort (Home Curfew RF Monitoring Systems). Lænken er sikret med en alarm, som både udløses, det vil sige, at der bliver givet besked til den administrerende myndighed, hvis den tages af, eller hvis den bliver forsøgt ødelagt. I selve enheden sidder der varme-, væske- og bevægelsesmålere, som sikrer at lænken sidder på noget organisk. Der løber en kobbertråd rundt i lænken, som, når lænken er lukket, skaber et elektrisk kredsløb, således at basen kan give besked, hvis den bliver brudt. Dog opfatter basen først at skaden er sket, når fodlænken er indenfor radius (Aabye, 2011). Fodlænken er vandtæt og har en batterilevetid på op til fem år (Aabye, 2011). Alarmen udløses hvis basen flyttes eller skades, idet denne, ligesom fodlænken, er udstyret med en måler, som både udløser alarm, hvis den mærker bevægelse, og hvis den bliver vippet (Aabye, 2011). Basen har et backup batteri, med en levetid på 48 timer, som aktiveres, i tilfælde af strømsvigt (3M Electronic Monitoring). Derudover foretages alle ændringer for rækkevidde, frekvens, tidsplaner, eksternt, således at systemet ikke på nogen direkte måde kan påvirkes af den dømte. Hele fodlænkesystemet omfatter derfor både fodlænken, basen og en ekstern kontrolcentral, som også er dem der programmerer indstillingerne til basen (Aabye, 2011). 3M producerer også lænker, som ligner et ur, der gør systemet endnu mere diskret, samt baser med alkoholmeter, så den dømte kan aflægge alkoholtests skemalagt, tilfældigt eller når myndigheden ønsker det, direkte ved basen. I disse baser sidder der også et kamera, som kontrollerer at det er den rigtige person, som puster. Yderligere findes der baser med stemmegenkendelse og lænker med GPS-sporing (ElmoTech). Ingen af disse sidstnævnte er i brug i Danmark, men bruges i udlandet. (Aabye, 2011) Teknologien i Danmark er altså forholdsvis enkel i forhold til hvad der er teknisk muligt og allerede bliver brugt andre steder i verden. Dette kunne blandt andet indikere, at den teknologiske udvikling er gået forud for, hvad der er muligt i forhold til lovgivningen. 8

9 Jura I det følgende kapitel vil vi gennemgå og redegøre for lovgivningen, der bestemmer hvem der godkendes til afsoning i fodlænkeordningen, samt hvilke regler der skal overholdes under afsoningen. Det juridiske grundlag for fodlænken i Danmark kan findes i Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) (Justitsministeriet, 2010) For at kunne komme i betragtning til at afsone sin straf i hjemmet, med en fodlænke, skal den dømtes straf iflg. Kap. 13 a, 78 a, stk. 1 være på højest 5 måneder. Opfylder den dømte dette krav og vælger at ansøge om at afsone i fodlænke, skal Kriminalforsorgen, i forbindelse med Kap. 1, 3, foretage en egnethedsvurdering af den dømte. Egnethedsvurderingen er at finde i straffuldbyrdelseslovens (SUD) kap. 13a, 78 b, stk. 1, 1-4: 1) den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol, 2) den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse el. lign. er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol, 3) den dømte, når denne tidligere har udstået straf af fængsel efter bestemmelserne i dette kapitel, ikke i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, er idømt højere straf end bøde, og 4) personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl. Det ovenstående definerer rammen for, hvilke forhold der skal være opfyldt for at kunne afsone under fodlænkeordningen. Kriminalforsorgen kan dog, i følge SUD 78 b, stk. 2, nægte den dømte tilladelse, hvis de ovenstående forhold ikke er opfyldt eller, hvis der skønnes, at den dømte ikke kan overholde reglerne forbundet med at afsone under intensiv overvågning på bopælen. Hvis disse forhold ændres i løbet af afsoningen, kan tilladelsen også tilbagekaldes jf. SUD 78e. Denne egnethedsvurdering omfatter desuden en nærmere undersøgelse af en række andre faktorer i den dømtes liv. Den dømtes personlige forhold, fysiske og psykiske tilstand vil her også blive taget i betragtning, såvel som den dømtes bolig og økonomiske forhold (SUD stk. 3). 9

10 Kriminalforsorgen kan på baggrund af denne undersøgelse også kræve både udåndings- og urinprøver. Den dømte skal give samtykke til disse krav, for at kunne afsone på sin bopæl (SUD stk. 3). Vilkår for den dømte under afsoning på bopælen er som følger (SUD 78c): 1) ikke begår strafbart forhold, 2) kun forlader sin bopæl inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, 3) kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt, 4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, 5) ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse el. lign., 6) deltager i et program efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til formål at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse, 7) undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., og overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet, samt 8) holder tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse. Udover de geografisk restriktive dele af denne paragraf (hvor og hvornår man må opholde sig udenfor sin bopæl) skal den dømte også aktivt deltage i et program, som ikke er nærmere specificeret, der skal sørge for, at man ikke genoptager en kriminel tilværelse. Således indgår voldsdømte for eksempel i et vredeskontrolprogram osv. Idet det kræver en egnethedsvurdering at blive godkendt til afsoning under fodlænkeordningen, ligger der en forskelsbehandling af de dømte alle kan afsone i fængsel. Dette mener vi er socialt skævvridende da det belønner de ressourcestærke og straffer de svage. Denne påstand udbygges løbende, ved brug af efterfølgende faktuelle og teoretiske afsnit, inden vi samler op på den til sidst i rapporten. 10

11 Statistiske tal om fodlænken I følgende afsnit tages der udgangspunkt i statistikker fra Kriminalforsorgen, som bl.a. udregner recidivprocenter 1 fra hhv. fængslede og personer, som er en del af fodlænkeordningen. Disse tal bliver præsenteret, for at forstå fodlænkeordningens omfang, som den ser ud nu. Kriminalforsorgens recidivstatistik fra 2010 er lavet på grundlag af løsladte personer fra , som får en ny straf indenfor ovennævnte 2 år. Nedenfor vil blive gjort rede for antallet af straffede, hvor mange der afsoner i fodlænke, samt et kort overblik over recidivet. I 2010 blev der i alt foretaget nyindsættelser i fængsler og arresthuse var kvinder og var mænd. Der blev anmeldt ubetingede frihedsstraffe til Kriminalforsorgen i Dommene repræsenterede en samlet idømt strafmasse på måneder; dvs. hver dømte gennemsnitligt fik ca. fem måneders frihedsberøvelse. 62 % af dommene var på 3 måneder eller derunder, og udgjorde 13 % af den samlede strafmasse, hvilket betyder, at de resterende 38 % blev idømt mere end 3 måneder og dækkede derfor det meste (87 %) af den samlede strafmasse. De 38 % modtog samlet ca måneder, der gennemsnitligt gav hver dømte ca. 11 måneders frihedsberøvelse. antallet i gruppen af fængselsdømte, der har afsonet hjemme med fodlænke, [er] næsten tredoblet i perioden fra 365 i 2006 til 1036 i Det skal om sidstnævnte gruppe bemærkes, at ordningen med fodlænkeafsoning blev udvidet i april 2006, hvorefter unge under 25 år med en samlet straf på op til 3 måneder blev omfattet. Før ændringen var ordningen alene rettet mod personer, der var dømt for overtrædelser af færdselsloven, ligeledes med en samlet straf på op til 3 måneder. (Kriminalforsorgen, 2010, s. 8) I 2010 ansøgte i alt dømte om at komme til at afsone deres straf i indtil 5 måneders ubetinget dom på bopælen under fodlænkeordningen. Der blev i 2010 i alt iværksat afsoninger på bopælen. 127 blev tilbagekaldt, efter at afsoningen var iværksat. De pågældende blev herefter umiddelbart overført til 1 Recidiv kan have mange forskellige definitioner. Gennem rapporten vil begrebet recidiv blive brugt til at omtale når personer, som efter at være blevet løsladt fra fængsel, tilbagefalder til en ny ubetinget eller betinget dom med tilsyn, herunder samfundstjeneste, indenfor to år. Denne definition er i overensstemmelse med Kriminalforsorgens recidivdefinition jf. Kriminalforsorgens recidivstatistik 2010, hvorfra vi benytter os af flere tal. 11

12 fængsel eller arresthus til fortsat afsoning. På det tidspunkt, da recidivrapporten blev frigivet, sad 190 personer i fodlænke (Kriminalforsorgen, 2010). Gennemsnitligt var recidivprocenten i perioden for domme, afsonet i fængsel, 32,4 %, mens betingede dommes samlede recidivprocent var på 25,8 %. For domme afsonet i fodlænke var recidivet i samme periode gennemsnitligt 20,2 %. Nu har vi redegjort for de tekniske, juridiske og statistiske forhold for brugen af fodlænkeordningen i Danmark. Dette vil vi senere bruge i analysen af argumenterne for og imod fodlænkeordningen. 12

13 Metode I det følgende kapitel vil vi gøre rede for, hvordan vi vil arbejde med vores genstandsfelt, fodlænkeordningen, som teknologi, alternativ til fængselsstraf og politisk diskussion i Danmark herunder de problemstillinger og muligheder fodlænken giver i det eksisterende straffesystem og det normative syn på straf i samfundet for at kunne besvare vores problemformulering. Indsamling af viden om fodlænkeordningen og straf Når vi vil undersøge fodlænkeordningen i et felt af etiske, politiske og subjektive perspektiver, er det nødvendigt med en grundlæggende forståelse af straf. Vi kan ikke spørge, hvad fodlænken er, skal og kan, uden også at undersøge de væsentligste teorier for, hvad straf er, skal og kan. Dette aspekt vil vi belyse gennem litteraturstudier af straffeetikkerne utilitarisme og retributivisme, som er de væsentligste syn på straf i samtiden. Til dette vil vi primært arbejde med nyere tekster af filosofferne Igor Primoratz og James Rachels, fordi disse forfattere aktualiserer etikkerne af henholdsvis Jeremy Bentham (utilitarismen) og Immanuel Kant (retributivismen). Til empiri har vi valgt aspekter af fodlænkeordningen, som kan belyse vores problemformulering med perspektiver fra henholdsvis samfundet, systemet og den straffede. Disse aspekter omfatter, i tilsvarende rækkefølge: centrale argumenter for og imod fodlænken, indhentet fra den offentlige diskurs, juraen om fodlænkeordningen og en teknisk redegørelse af systemet, samt et kvalitativt interview med André, som tidligere har afsonet en del af en dom i fodlænke. Vi foretog dette interview, idet vi ønskede at få en brugers vinkel på oplevelsen af at afsone i fodlænke. Dertil kommer indsamling af viden om forskning i genstandsfeltet ved foredrag af Tanja Tambour Jørgensen i anledning af udgivelsen af hendes rapport Afsoning i hjemmet En effektevaluering af fodlænkeordningen, som indgår direkte i vores rapport. Endvidere har vi besøgt firmaet 3M, der distribuerer det fodlænkesystem, der benyttes i Danmark. Her fik vi, gennem en længere samtale med Søren A. Aabye, som er Nordic Business Development Manager for firmaet, og har været med til at indføre fodlænken på markedet i Danmark, besvaret de tekniske spørgsmål, som vi ikke kunne finde svar på andre steder. 13

14 Ved at brede perspektivet udover disse tre lag, der alle er i berøring med genstandsfeltet, mener vi det bedste grundlag for videre analyse og diskussion af argumenter for og imod fodlænkeordningen, er givet. I det følgende redegøres for Toulmins argumentationsteori, som senere bruges til at systematisere argumenterne. 14

15 Argumentationsteori Stephen E. Toulmin var en britisk filosof, forfatter og underviser. Han blev født i 1922 og døde i Vi benytter hans argumentationsmodel, der først optrådte i en af hans bøger fra 1958, "The Uses of Argument". Bogen skrev han mens han var tilknyttet universitetet i Leeds. Den fik ikke en overvældende modtagelse i England, men i Amerika var de, der beskæftigede sig med retorik, begejstrede for den. I dag betragtes The Uses of Argument, og Toulmin selv, som en af de mest indflydelsesrige inden for argumentationsteori (Grimes, 2009). Vi har brugt bogen An Introduction To Reasoning fra 1984, som han skrev sammen med R. Rieke og A. Janik, som primærlitteratur, for at blive klogere på argumentation og Toulmins argumentationsmodel. Modellen kan benyttes, når man vil anskue et emne (gerne fra flere sider), idet man, ved at dele argumenterne op i deres enkelte bestanddele, systematiserer præmisserne for et argument så man bedre kan holde dem op imod hinanden og vurdere deres gyldighed. Modellen kan også bruges når man selv formulerer argumenter for at efterprøve sin argumentation. Vi benytter modellen i vores arbejde ved at vurdere centrale argumenter for og imod fodlænkeordningen. Toulmins argumentationsmodel består af en grundmodel, der kan bruges, hver eneste gang der argumenteres for en påstand. Derefter følger en udvidet model, som dog primært bruges på citater og udtalelser, idet den også identificerer elementer som hovedsageligt er retoriske. I dette teoriafsnit har vi valgt at redegøre for og eksemplificere både grundmodellen og den udvidede model, fordi vi i opgaven benytter os af en blandingsmodel. Grundmodellen Grundmodellen består af de tre dele, som er lettest at identificere, når man skal analysere et argument (Toulmin, Rieke, & Janik, 1984). De kan identificeres ved at stille følgende spørgsmål: Grundmodel: Påstand (P). "Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til"? Belæg (B). "Hvad bygger afsenderen påstanden på?" 15

16 Hjemmel (H). "Hvordan hænger belægget og påstanden sammen?" Model er udarbejdet og oversat frit efter modellen i An Introduction To Reasoning (Toulmin, Rieke, & Janik, 1984, s. 49) Den udvidede model Den udvidede model indeholder yderligere tre elementer, som man kan identificere, når man har fundet de første tre, ved at stille nedenstående spørgsmål: Udvidet model: Rygdækning (R). "Hvilke holdepunkter har afsender for at sige, at hjemlen er korrekt?" (Erfaring, forskning, empirisk grundlag.) Gendrivelse (G). "I hvilke tilfælde gælder påstanden ikke?" (Et retorisk virkemiddel, hvor afsenderen selv imødekommer eventuel kritik.) Styrkemarkør (S). "Hvor sikker er afsender på påstanden" (altid, måske, helt sikkert. Endnu et retorisk virkemiddel) Modellen er udarbejdet og oversat frit efter modellen i An Introduction To Reasoning (Toulmin, Rieke, & Janik, 1984, s. 98) Man skal være opmærksom på, at en påstand ofte består af flere belæg, men for overskueligheden og forståelsens skyld, er der på modellen kun ét belæg. Den udvidede model indeholder retoriske elementer. For at eksemplificere modellen, bruges et citat fra 2008 af den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Han fremlægger et lovforslag, der indebærer kontrol af udlændinge på tålt ophold, ved hjælp af fodlænkeordningen: 16

17 "Enhver kan se, at det er uacceptabelt, hvis mennesker, hvor vi har god grund til at tro, at de udgør en fare for samfundet, får lov at gå frit rundt, hvis de ikke kan udvises og får tålt ophold," (ptho L., 2008). Nedenfor er de forskellige elementer i citatet fra Anders Fogh identificeret i Toulmins argumentationsmodel, hvorefter de er sat ind i modellen. Grundmodel: H: Vi kan ikke have at farlige mennesker går frit rundt i samfundet Udvidet model: R: Udlændinge på tålt ophold har ikke kunnet få opholdstilladelse fordi de er farlige. B: Udlændinge på tålt ophold er farlige G: Anders Fogh benytter ikke gendrivelse i citatet, men for eksemplets skyld kunne man eventuelt sige: "Det er ikke alle udlændinge på tålt ophold der er farlige" P: Det er uacceptabelt at udlændinge på tålt ophold får lov at gå frit rundt i samfundet S: "Enhver kan se [...]" & "[...] vi har god grund til at tro [...]" 17

18 Tilpasset model Vi benytter argumentationsteorien i afsnittet, hvor vi fremstiller argumenter for og imod brugen af fodlænkeordningen, som vi mener, er centrale i en stillingtagen. Derfor har vi valgt ikke at bruge de elementer af den udvidede model, som primært omhandler citater og udtalelser. Rygdækningen har vi valgt at inkludere, idet vi i flere af argumenterne henviser til rapporter, kilder eller anden empiri på området. Den tilpassede model kommer altså til at se ud som følger: (Toulmin, Rieke, & Janik, 1984, s. 62) Vi vil desuden udfordre både belæg, hjemmel, i enkelte tilfælde rygdækningen og dermed selve påstanden. Empiri og teori i analyse af og diskussion med seks centrale argumenter Omdrejningspunktet for vores diskussion af fodlænkeordningen er seks centrale argumenter, som vi vil analysere ud fra Stephen E. Toulmins argumentationsanalytiske grundmodel. Vi vil bruge Toulmins grundmodel til at systematisere vores arbejde med argumenter for/imod fodlænkeordningen. Toulmins argumentationsanalyse gennemgås i teoriafsnittet Argumentationsteori. De seks argumenter, som vi vil analysere og diskutere i følgende rapport, er udvalgt på baggrund af fundne citater i den offentlige diskurs eller formuleret af os under indsamling og sideløbende diskussion af viden om fodlænkeordningen. Kriterierne for selektering af argumenter er, at analysen af og diskussionen med dem, skal inkludere de mest eksponerede argumenter for og imod fodlænkeordningen, samt afdække dens egenskaber bedst muligt. 18

19 Eftersom formålet med vores analyse af og diskussionen med seks centrale argumenter for/imod fodlænkeordningen ikke er at identificere retoriske fejlslutninger, har vi valgt at rekonstruere dem i Toulmins grundmodel som sammenhængende argumenter, hvor belæg og påstand stemmer overens så vidt muligt. Herved medvirker argumenterne til den mest givende diskussion om og afdækning af fodlænkeordningen. Vores indsamlede viden om fodlænkeordningen og straffeetik skal slutteligt indgå i en analyse af og diskussion med argumenternes normativitet, belæg og påstande. 19

20 Prævention og fortjeneste Når vi vil undersøge fodlænkeordningen i et etisk og politiseret perspektiv, er det nødvendigt med et teoretisk perspektiv på straf 2. Vi kan ikke spørge, hvad der er formålet med fodlænken som straf, uden også at undersøge de væsentligste teorier for hvad der er formålet med straf generelt. Her vil vi primært se på, den ene side, Jeremy Benthams argumentation om utilitarisme (nytteetik) som præventionsteori, og den anden side, Immanuel Kants argumentation om retributivisme som fortjeneste teori. Disse etiske positioner om straf er de væsentligste i henhold til samtidens retsfilosofi og politiske diskurs, der i den vestlige del af verden, fremstår som en blanding af disse positioner. Til formidling af disse straffeteorier læser vi nyere sekundærartikler af henholdsvis Igor Primoratz og James Rachels. Dernæst inddrager vi teorien med over i arbejdet med analyse og diskussion af vores seks argumenter. Utilitarismens syn på straf (jf. Bentham ved Primoratz) Utilitarisme, (af lat. utilitaris, adj. til utilitas 'nytte', afledn. af uti 'bruge' * +), nyttemoral, lykkemoral, filosofisk retning og moralsk doktrin, der som en konsekvensetik indebærer, at man altid skal handle på en sådan måde, at konsekvenserne af det man gør, bliver så gode som muligt, dvs. bedre end konsekvenserne af alle andre mulige handlingsalternativer i en given situation (denstoredanske.dk). Begrebet er altså en fællesbetegnelse for nytteteori, som forsøger at afgøre rigtigheden af en handling ud fra konsekvenserne af den. Det vil sige, at konsekvenserne af en handling er vigtigere end handlingen i sig selv. Der tillægges denne tanke, at det ikke er tilstrækkeligt blot at vælge en handling, fordi den har konsekvenser, men fordi det, af flere mulige, er den handling med de bedste konsekvenser. I dette afsnit fokuseres der på Benthams præventions teori som en modsætning til det senere afsnit, som handler om fortjeneste teori. 2 I rapporten gennemgås forskellige teorier, som afgør rigtigheden af en straf og hvorfor vi straffer. Vi bruger begrebet straf gennem rapporten, for statens systematiske frihedsberøvelse af, samt tildeling af behandlingsdomme, betingede domme, bøder og samfundstjeneste til individer, der ved en domstol er dømt skyldige i at have begået en eller flere kriminelle handlinger, der overtræder den danske lovgivning. Dog bliver der, i visse tilfælde, straffet uden en overtrædelse af lovgivningen, bl.a. for at forhindre fremtidige lovovertrædelser her kan eksempelvis henvises til Lømmelpakken, som kort bliver gennemgået i afsnittet De almene syn på straf i Danmark. 20

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Elektronisk fodlænke. Baggrundsinformation om afsoning med elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke. Baggrundsinformation om afsoning med elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Baggrundsinformation om afsoning med elektronisk fodlænke Kriminalforsorgen, juli 2018 Baggrundsinformation om afsoning med fodlænke Det er muligt at udstå fængselsstraf på bopælen

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1411 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 15. september 2010 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2010-792-1407

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

UDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

UDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) Dato: 7. juni 2018 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Nanna Flindt Sagsnr.: 2017-0094-0611 Dok.: 765372 UDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og

Læs mere

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) BEK nr 431 af 09/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 6. december 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0032 Senere ændringer til

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes:

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 393 Offentligt BEK nr 505 af 17/06/2005 Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. 2007/2 LSF 97 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-733-0040 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 872 af 25/06/2018 Udskriftsdato: 20. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j. nr. 18-61-0042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

STRAF DEBATRUM: STRAF

STRAF DEBATRUM: STRAF STRAF Hvad gør man i et moderne retssamfund, når en af borgerne forbryder sig mod de demokratisk vedtagne love? Skal lovovertrædere straffes og på hvilken måde? Hvis man straffer, hvad er så formålet?

Læs mere

Indhold. 1. Indledning

Indhold. 1. Indledning Tillæg til redegørelsen for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse af 24. marts 2015 justering af praksis på baggrund af Paposhvili-dommen Indhold 1. Indledning... 1 2. Den konkrete sag,

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB. Compendium

Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB. Compendium Forbrydelse og straf SAM9 FAGDAG KIB Compendium Jyske Lov Valdemar Atterdag, Vordingborg Slot, 1241 Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og Danerne vedtog. Med lov skal land

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 18.1.2018 Indholdsfortegnelse 1. Overblik

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 Sag 4/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ewald, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. marts 2016

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Bekendtgørelsens anvendelsesområde. Definitioner

UDKAST. Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Bekendtgørelsens anvendelsesområde. Definitioner UDKAST Bekendtgørelse om anbringelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om varetægtsfængsling i fodlænke i indkvarteringsstedet) I medfør af 35 b, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol

Bekendtgørelse om anbringelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol BEK nr 1198 af 02/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. oktober 2019 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-10650 Senere ændringer

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv KiF Aalborg www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgens formål og hovedopgave Formål: at medvirke til at begrænse kriminalitet Hovedopgave: Fuldbyrde

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435

Læs mere

Strafniveau, strafskærpelser og kapacitet

Strafniveau, strafskærpelser og kapacitet Strafniveau, strafskærpelser og kapacitet Der er i et tidligere notat set på udviklingen i strafniveauet for voldsforbrydelsen (se www.jm.dk). I notatet nævnes, at det øgede strafniveau fra 21 til 22 muligvis

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen Forord Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest grusomme og modbydelige forbrydelser. En forbrydelse, som kan påvirke offeret resten af livet. Når det forfærdelige sker, at et barn bliver udsat for

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2018 Sag 33/2018 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Dupont Jørgensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 Omfang og art af kriminalitet begået af 14-årige Dette notat angår registreret kriminalitet begået af unge, som var 14 år på gerningstidspunktet, også selv

Læs mere

Mission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Mission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8 Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Strategiske pejlemærker 3 Én stærk og fælles koncern 3 Styrket sikkerhed og tryghed for de ansatte 3 Modernisering og fremtidssikring af afsoningssteder

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2008-09 L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. maj 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0875 Dok.:

Læs mere

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken.

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken. SJOV MED SKAK OG TAL Af Rasmus Jørgensen Når man en sjælden gang kører træt i taktiske opgaver og åbningsvarianter, kan det være gavnligt at adsprede hjernen med noget andet, fx talsjov, og heldigvis byder

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel?

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? FOB 05.208 Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? En 57-årig indsat klagede over at Direktoratet for Kriminalforsorgen som betingelse

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 7 - Offentlig Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0038 Dok.: CHA40098 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 24. februar 2005 fra Folketingets Retsudvalg

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Svar: [Indledning] Samrådet i dag handler om hjemsendelse til afsoning i udlandet. Jeg er blevet bedt mig om at redegøre for årsagen

Læs mere

Afsoning i hjemmet. En forløbsanalyse vedrørende fodlænkeordningen

Afsoning i hjemmet. En forløbsanalyse vedrørende fodlænkeordningen Afsoning i hjemmet En forløbsanalyse vedrørende fodlænkeordningen DAVID W.M. SORENSEN & BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2009 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Indledning...4

Læs mere

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Udkast til tale. Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del)

Udkast til tale. Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 589 Offentligt Dato: 5. marts 2009 Dok.: JJA40224 Sagnr.: 2009-792-0822 Udkast til tale Til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål AE og AF fra Folketingets

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Evaluering af fodlænkeordningen. Samarbejdet mellem myndighederne

Evaluering af fodlænkeordningen. Samarbejdet mellem myndighederne Evaluering af fodlænkeordningen Samarbejdet mellem myndighederne TRINE MØLLER LAGONI OG BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2007 Sammenfatning Denne evaluering angår Lov om fuldbyrdelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere