2/1/2016 Selskabsskatteloven Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. retsinformation.dk

Transkript

1 2/1/2016 Selskabsskatteloven Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. retsinformation.dk 2 D. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter 2, stk. 1, litra c, eller 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 5, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, selv om vederlaget helt eller delvist består af andet end aktier i det erhvervede selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, i det omfang de erhvervende værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer. Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i ligningsloven 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter 33 A, stk. 3. Stk. 4. Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. 1/1

2 - 6 - felagnum, og eingin mótstríðandi áhugamál eru. Innan fyri hesar karmar hava partaeigararnir avgjørt at gjøgnumføra einna røð av transaktiónum við tí endamáli at útgjalda vinnningsbýti uttan at rinda skatt av hesum. Viðvíkjandi tí støðu, at fusiónin fer fram stutta tíð eftir søluna av partabrøvum kann viðmerkjast, at hetta ikki hevur avgerandi týdning í mun til metingina av støðuni, men hetta undirbyggir tó, at ein heildarmeting má gerast av støðuni, og at talan í veruleikanum er um fjalda útlutan. Grundað á omanfyri standandi hevur Skatta- og avgjaldskærunevndin avjørt at stafðesta avgerðina hjá TAKS um, at sølan av partabrøvum til Holdingselskab 2 ikki skattliga kann góðkennast sum søla. Talan er um fjalda útlutan av vinningsbýti, sum er skattskyldug sambært 1 og 9 í løgtingslóg nr. 164 frá 21. desember 2001 um skatting av kapitalvinninngi." Vedrørende nærmere det retlige grundlag: Efter 25 i lagtingslov nr. 86 af 1. september 1983 om landsskat og kommuneskat (skatteloven), der for så vidt angår beskatning af udbytte i hovedsagen var en videreførelse af reglerne efter den tidligere gældende skattelov, skal udbytte ikke betragtes som skattepligtig indkomst, men der skal efter lovens 30 i stedet betales en nærmere fastsat afgift. Efter lovens 30, stk. 3, var det fastsat (i dansk oversættelse): "Stk. 3. Som udbytte fra aktier og andelsbeviser anses alt, hvad der udbetales aktionærer eller andelshavere som en del af selskabets overskud i det sidste eller tidligere regnskabsår, hvad enten dette overskud er fremkommet som indtjent driftsoverskud, ved realisation eller opskrivning af selskabs aktiver eller på anden måde, og hvad enten udbetaling finder sted som udbytte, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende." Ved lagtingslov nr. 40 af 17. april 1986 om skat af fortjeneste i forbindelse med salg af værdipapirer blev det fastsat, at privatpersoners fortjeneste ved salg af aktier skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når aktierne var erhvervet mindre end 3 år inden salget. Fortjeneste ved salg af aktier, konstateret senere 3 år efter erhvervelsen, skulle ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Loven blev ved lagtingslov nr. 104 af 21. maj 1993 ændret, således at fortjeneste ved salg af aktier efter de nævnte 3 år i et selskab, hvor aktionæren inden for de sidste 5 år havde ejet mindst 25% af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemme-værdien, skulle undergives en særlig beskatning på en nærmere angiven procentsats. Det fremgik dog samtidigt af loven, at afhændelse af sådanne aktier efter det 10. år efter erhvervelsen ikke var undergivet en sådan beskatning. Ved lagtingslov nr. 172 af 30. december 1997 blev skattelovens 30, stk. 1, ændret således, at selskaber, som ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det udloddende selskab, ikke skal betale afgift af udbytte. Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget:

3 - 7 - "Kort kan det siges, at ændringer i stk. 1 har til formål kun at fastsætte udbytteafgift, når udbytte går til de endelige ejere. For ikke før end da, går pengene fra det erhvervsmæssige område til det private område." Ved lagtingslov nr. 104 af 29. december 1998 blev skattelovens 30, stk. 1 igen ændret, således at "[a]f udbytte, som et datterselskab har betalt moderselskabet afgiftsfrit på fremsættelsesdagen for dette lovforslag i lagtinget eller senere, og som af moderselskabet er brugt til at betale gæld, som direkte eller indirekte stammer fra køb fra fysiske personer af værdipapirer i datterselskabet, skal betales en afgift på 35% ". Det blev samtidigt fastsat, at "[s]elskaber, som har gæld, som stammer fra køb af værdipapirer i et datterselskab, kan ikke anvende loven om skattefri fusion o.a., så længe denne gæld ikke er betalt". Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget: "Almindelige bemærkninger: Den 1. januar 1998 trådte der forskellige skatteregler i kraft vedrørende aktieselskaber. Der var tale om skattefri sammenlægning af aktieselskaber, sambeskatning af moder og datterselskaber og betaling af udbytte uden afgift fra et selskab til et andet selskab, som ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det udloddende selskab. Formålet med disse ændringer var, at det skattemæssigt skulle være mere smidigt at omorganisere og sammenlægge erhvervsmæssig virksomhed mellem selskaber, og for at undtage aktieselskaber for dobbeltbeskatning af udbytte. På den anden side var det ikke meningen, at det skulle gøres lettere at overføre penge fra det erhvervsmæssige pengekredsløb til det private pengekredsløb uden at betale den fastsatte skat eller afgift. Det har dog vist sig, at der er gjort forsøg på at omgå formålet med lovgivningen, f.eks. ved at sælge aktier (som er erhvervet for mere end 10 år siden) til et nystiftet selskab for en salgspris, som svarer til den oparbejdede egenkapital i det gamle selskab. En sådan salgsfortjeneste er skattefri. " Ved den nugældende lagtingslov nr. 164 af 21. december 2001 om skat af kapitalfortjenester, med senere ændringer, er der sket en samlet regulering, blandt andet af beskatningen af aktiebytte og fortjeneste ved aktiesalg. Det var efter den oprindelige lov blandt andet fastsat: "Kapitel 1 Lovens område og definitioner 1. Bestemmelserne i denne lov omfatter: 1) Salg og anden afhændelse af aktier, investeringsbeviser og lignende værdipapirer 5) Udbytte. Stk. 2. Som udbytte fra aktier, andelsbeviser o.a. anses alt, som aktionærer, andelshavere o.a. får udbetalt som andel i selskabets overskud i det sidste regnskabsår

4 - 8 - eller tidligere år, uden hensyn til om dette overskud er fremkommet som indvundet driftsoverskud, af salg eller opskrivning af selskabets aktiver eller på anden måde, og uden hensyn til, om det er udbetalt som udbytte, som udlodning ved selskabets ophør eller lignende. Kapitel 3 Ikke-erhvervsmæssig virksomhed Aktier, m.v. 4. Fortjeneste eller tab efter 1, nr. 1, skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter 14, når fortjenesten eller tabet er konstateret (realisationsprincippet). 5. Bliver de i 1, nr. 1 nævnte værdipapirer afhændet til det selskab, som har udgivet værdipapiret, skal salgssummen anses som udbytte. Udbytte 9. Udbytte skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter 14. Selskaber og fonde m.v., som er fuldt skattepligtige på Færøerne og ejer 25% eller mere af aktiekapitalen/indskudskapitalen i det udloddende selskab, skal ikke betale skat af udbyttet.. Stk. 2. Af udbytte, som et datterselskab har betalt til moderselskabet skattefrit 8. december 1998 eller senere, og som af moderselskabet er anvendt til at betale gæld, som direkte eller indirekte stammer fra køb af aktier i datterselskabet fra fysiske personer, skal betales en skat på 20% Denne bestemmelse er kun gældende, hvis salget af aktier til moderselskabet er skattefri. Kapitel 6 Ikrafttræden 26. Denne lov træder i kraft dagen efter, at den er kundgjort, og har virkning for fortjeneste og tab, som er konstateret, for renteindtægter, som er tilskrevne, og for udbytte, som er udloddet 16. november 2001 eller senere. Stk. 2. Samtidigt, som denne lov træder i kraft, ophæves lagtingslov nr. 40 af 17. april 1986 om skat av fortjeneste i forbindelse med salg af værdipapirer og lagtingslov nr. 87 af 5. juni 1992 om renteskat. Kapitel 7 Overgangsregler 27. Bestemmelserne efter 28, 29 og 30 omfatter salg og anden afhændelse af de i 1, nr. 1 anførte værdipapirer, som er erhvervet, inden ikrafttrædelsen af denne lov.

5 Fortjeneste eller tab i forbindelse med salg af værdipapirer skal medtages i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter 14, når den skattepligtige har erhvervet værdipapirerne mindre end tre år inden, at salget har fundet sted. Stk. 2. Fortjeneste eller tab i forbindelse med salg af værdipapirer, som er konstateret mere end 3 år efter, at værdipapirerne er erhvervet, skal ikke medtages i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af bemærkningerne i lovens forarbejder fremgår: " Bemærkninger til 1, stk. 2 I henhold hertil er hovedreglen, at som udbytte anses alt det, som fra selskabet bliver udloddet til aktionærer, andelshavere o.a. Det er ikke afgørende, hvordan udbetalingen sker, eller hvorfra overskuddet stammer. Bemærkninger til 9. Hvis der er tale om selskaber, som er fuldt skattepligtige til Færøerne, og som ejer mindst 25% af aktiekapitalen/indskudskapitalen i det selskab, som udlodder udbyttet, skal der ikke betales nogen skat. I henhold til gældende regler er et sådan udbytte skattefrit, Bemærkninger til 9, stk. 2 Med virkning fra 8. december 1998 var reglerne om udbytte ændrede i forbindelse med, at et moderselskab køber aktier fra en fysisk hovedaktionær i et selskab for penge, som direkte eller indirekte kan føres tilbage til skattefrit udbytte fra det sidstnævnte selskab. Da nogle af de selskaber, som da var stiftede med ovenfor nævnte formål, stadig eksisterer, er denne bestemmelse ligeledes medtaget i dette forslag. Denne bestemmelse skal dog kun være gældende for de tilfælde, hvor salget fra den fysiske person til selskabet, som bliver moderselskab, er skattefrit. Efter denne lov er der ikke tale om, at et salg kan være skattefrit, hvis ikke salget skal behandles efter overgangsreglerne. Bemærkninger til 27 Overgangsreglerne er udarbejdede for ikke at beskatte med tilbagevirkende kraft og fordi at de, der har erhvervet værdipapirer inden ikrafttrædelsen af denne lov, har disponeret efter gældende regler, og således har en begrundet forventning om, at salg ved salg af værdipapirer, som de har ejet i tre år eller mere og for hovedaktionærer efter det 10. år, ikke skal beskattes." Ved lagtingslov nr. 109 af 20. december 2002 blev ordlyden af lovens 1, stk. 2, 1. punktum ændret til:

6 "Stk. 2. Som udbytte anses alt, som et selskab udlodder til en aktionær, andelshaver, o.a. " Det anføres i ændringslovens forarbejder til bestemmelsen: "Det indstilles at foretage disse ændringer i særligt 1 i kapitalgevinstlovens: 1. Præcisering af, hvad der skal forstås ved udlodning fra selskabet. Det foreslås, at alt, som udloddes til en aktionær eller andelshaver, skattemæssigt skal behandles som udbytte. Dvs. at uden hensyn til det skattemæssige resultat, skal alle gratis goder, som selskabet udlodder til aktionærerne, behandles som udbytte" Ved lagtingslov nr. 46 af 16. maj 2006 blev ordlyden af lovens 9, stk. 1, 2. punktum ændret til: "Selskaber og fonde o.a., som ikke er fuldt skattepligtige på Færøerne, og som ejer aktiekapital eller indskudskapital i det udloddende selskab, skal ikke betale skat af udbyttet.", ligesom lovens 9, stk. 2, blev ophævet. Overgangsreglerne blev ligeledes ændret således, at fremtidige værdistigninger på aktier, der efter de hidtidige overgangsregler var undtaget fra beskatning, nu skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af lovens forarbejder vedrørende ophævelsen af 9, stk. 2: "Det foreslås, at ophæve denne bestemmelse, som var medtaget i loven for at forhindre misbrug af reglerne om skat af udbytte. Det vurderes, at når reglerne om skattefritagelse af salg af værdipapirer bliver ophævet den 1. januar 2007, har denne bestemmelse ingen betydning." Forklaringer: Der er under sagen afgivet forklaringer af Jónfinn Thomsen, Claus Rasmussen, Hans Láksá og O. Parternes argumentation: Sagsøgerne har gjort gældende, at TAKS blandt andet ved indgivelse af sagsøgernes selvangivelser løbende er blevet gjort bekendt med forløbet, ligesom TAKS fik udleveret alle oplysninger i forbindelse med tilsynsbesøget. Til trods herfor er TAKS først fremkommet med en afgørelse et år efter afsendelsen af agterskrivelsen. Ændringen er således ikke sket inden "rimelig tid", jf. 25 b, stk. 3, i lagtingsloven om told- og skatteforvaltning, hvorfor der ikke er grundlag for at fravige de almindelige frister skattemyndighedernes ændring af en skatteligning efter lovens 25 a. Holdingselskab 1s køb af egne aktier i 2003 er ikke omfattet af kapitalgevinstloven, jf. dennes overgangsbestemmelser for aktier, erhvervet inden lovens ikrafttræden. Der er tale om et salg,

7 mellem de to selskaber. Imidlertid blev reglen i kapitalgevinstskattelovens 9, stk. 2, ophævet, hvorfor der ikke længere var brug for det nye holdingselskab. Fusionen ville imidlertid være skattepligtig, hvorfor det var en fordel at gøre det, inden der var oparbejdet yderligere værdier i selskabet. Endvidere kunne man gøre det med tilbagevirkende kraf til den 1. januar 2006, hvis det blev besluttet inden den 30. juni Fusionen førte ikke til nogen skattemæssig fordel eller gevinst for aktionærerne. Efter hans mening gav TAKS pressemeddelelse efter vedtagelsen af ophævelsen af kapitalgevinstskattelovens 9, stk. 2, ikke mening, da man netop havde ophævet bestemmelsen. Han har ikke kendskab til, at TAKS har tilsidesat andre holdingkonstruktioner end denne, og der blev lavet rigtig mange. Han er ikke bekendt med, at der før kapitalgevinstskatteloven fra 2001 blev opkrævet skat i forbindelse med salg til et selskab af egne aktier. De fik af TAKS bekræftet, at overgangsreglerne medførte, at salg af aktier erhvervet før lovens ikrafttræden, kunne ske skattefrit efter de gamle regler. Supplerende om retsgrundlaget. Forud for ikrafttrædelsen af kapitalgevinstskatteloven, jf. lagtingslov nr. 164 af 21. december 2001, der trådte i kraft dagen efter kundgørelsen, fandtes reglerne om beskatning af udbytte i skatteloven fra Af bemærkningerne til den ændring af skatteloven, som skete ved lagtingslov nr. 104 af 29. december 1998, jf. forslag nr. 71 af 8. december 1998, fremgår i forlængelse af det, der er citeret i Færøernes Rets dom, blandt andet: [En sådan salgsavance er skattefri]. Og i henhold til ændringer, som trådte i kraft 1. januar i år er det muligt at udlodde udbytte afgiftsfrit til det nystiftede selskab, som siden kan anvende udbyttet til at betale købsprisen for aktierne. Har den skattepligtige i nævnte eksempel erhvervet aktierne for kr og sælger disse for kr , har han fået avancen kr i hånden uden at betale skat eller afgift. Formålet med dette lovforslag er at standse denne mulighed, som i realiteten er undvigelsesmanøvre for at tømme selskabet uden at betale udbytteskat. Dette vil blive gjort således, at der pålægges en afgift på 35 % af den del af udbyttet, som svarer til forskellen mellem pålydende værdi af aktierne og købsprisen for aktierne, som et datterselskab direkte eller indirekte (f.eks. tilbagebetaling af lån fra pengeinstitut) har betalt moderselskabet uden afgift, såfremt moderselskabet anvender udbyttet til at betale gæld, som stammer fra køb af aktierne.

8 Af 5, stk. 2, i kapitalgevinstskatteloven fremgår, at Toll- og Skatteráð Føroya kan tillade, at afståelsesbeløbet ikke skal behandles efter stk. 1. En bestemmelse svarende til 5 i kapitalgevinstskatteloven fandtes ikke i skatteloven fra Af bemærkningerne til den nye bestemmelse i 5, jf. forslag nr. 35 af 16. november 2001, fremgår om stk. 1, at det herved bliver fastslået, at sådanne salgssummer skal anses som udbytte, men bemærkningerne indeholder ikke noget om baggrunden for bestemmelsen. Det fremgår i øvrigt af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at en grundlæggende ændring af beskatningen af kapitalavancer var afskaffelsen af 3- og 10-års reglen for ejertid af aktier. Toll- og Skattstova Føroya besvarede ved et brev af 10. december 2002 en henvendelse fra revisionsfirmaet Rasmussen og Weihe om tilladelse til salg af aktier uden påligning af udbytteskat efter kapitalgevinstskattelovens 5, stk. 2. Af brevet fremgår, at spørgsmålet ved salg af aktier erhvervet før den 16. november 2001 skal afgøres efter lovens 28 30, og at det i sådanne tilfælde ikke er nødvendigt med en tilladelse efter lovens 5, stk. 2. Kapitalavancebeskatningslovens 9, stk. 1, 2. pkt., fik ved lagtingslov nr. 46 af 16. maj 2006 rettelig følgende ordlyd: Selskaber og fonde o.a., som er fuldt skattepligtige på Færøerne, og som ejer aktiekapital eller indskudskapital i det udloddende selskab, skal ikke betale skat af udbyttet. Efter vedtagelsen af denne lov udsendte TAKS følgende pressemeddelelse om konsekvenserne af ophævelsen af kapitalgevinstskattelovens 9, stk. 2 (oversat til dansk):. Toll- og Skattstova Føroya, Stýrið, får jævnlig forespørgsler om, hvorfor 9, stk. 2, i kapitalgevinstskatteloven ophæves pr. 1. januar 2007 og hvilke konsekvenser medføres deraf. Bestemmelserne i 9, stk. 2, er gjort til beskatning af selskab (moderselskab), som køber aktier fra fysiske personer ved låneoptagelse, som tilbagebetales med udbytte fra datterselskab.

9 Ved ophævelse af lovparagraffen kan det lade sig gøre at gennemføre en generationsplan uden beskatning efter forhenværende 9, stk. 2. Begrundelserne for at ophæve stk. 2 i lovparagraffen er på grundlag af, at det har været vanskeligt skattemæssigt at overtage en virksomhed i forbindelse med et generationsskifte. For at gøre det nemmere ophæves 9, stk. 2, næste år. Situation har været således, at for at undgå at blive beskattet af udbytte efter 9, stk. 2, er selskaber placeret imellem hovedaktionæren og søn/datter, som skal overtage selskabet. På denne måde er der undgået udbytteskat, hvis overtagelsen har været finansieret med lånoptagelse og tilbagebetalt med udbytte, 20 % beskattet. Så er der nok mange, der spørger, om der ikke er tale om et hul i loven. Og dertil kan Stýrið meddele, at hvis intet reelt salg er foregået, f.eks., om transaktionerne slet ikke kan anses som noget salg, bliver salgsbeløbet ikke anset som noget salg, men som en udlodning. Dog betinget af, at hovedaktionæren fortsat er ejer af selskabet enten direkte eller indirekte. Kravet er, at salget eller indskud af et nyt selskab er gjort for at undgå beskatning, men den samme ejer er fortsat i selskabet. Hvis aktionæren i det forhenværende selskab fortsat enten direkte eller indirekte er ejer af det nye selskab eller har en afgørende rolle i selskabet, behandles salget som en udlodning skjult udbytte. Dette ses særlig igen, hvor salget sammen med efterfølgende annullering af aktier ikke har indflydelse på ejerforholdet mellem eksisterende aktionærer. Om de samme aktionærer efter salget og nedsættelse af aktiekapitalen fortsat ejer aktierne i selskabet og det forholdsmæssige ejerforhold mellem aktionærerne ikke er ændret, vil det i enhver henseende været tale om udbytte.. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for Færøernes Ret og har procederet i overensstemmelse hermed. TAKS har yderligere gjort gældende, at dispositionerne i 2005 var uden nogen reel risiko for A m.fl. I relation til omgørelsesfristen for dispositionerne i 2005 er det tilstrækkeligt, at A m.fl. har modtaget ændringsskrivelsen den 16. marts 2009, da den 15. marts 2009 var en søndag, ligesom TAKS i relation til omgørelsen vedrørende dispositionerne i både 2003 og 2005 har handlet inden rimelig tid, jf. skatteforvaltningslovens 25 b, stk. 3. A m.fl. har yderligere gjort gældende, at begge aktiesalg er omfattet af overgangsreglerne i kapitalgevinstskattelovens 27 29, og for så vidt angår salget i 2003 gælder, at bestemmelsen i lovens 5, stk. 1, er ny og derfor ikke finder anvendelse. Der blev ikke ved fusionen