INVESTERINGER KØF 2016 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD

Transkript

1 INVESTERINGER KØF 2016 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD

2 2 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf

3 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD FORORD 3 FORORD Efter den store udbygning af velfærdssamfundet frem til starten af 1980 erne blev de offentlige investeringer reduceret betydeligt. Det ramte i høj grad kommunernes muligheder for at vedligeholde og modernisere den kommunale bygningsmasse og infrastruktur. Det har betydet et stort vedligeholdelsesefterslæb, og flere årtiers efterslæb er ikke løst med de enkelte år med højere anlægsrammer, som skiftende regeringer tillod under finanskrisen. Kommunerne gennemfører hvert eneste år betydelige effektiviseringer for at få pengene til at strække længere, men herudover har Folketinget besluttet, at kommunerne skal omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på en procent. Det vil få stor betydning for, hvilken service kommunerne kan tilbyde borgerne i de kommende år. Efter mange års løbende effektiviseringer er de lavest hængende frugter plukket, og man kommer ikke udenom, at realisering af fortsatte effektiviseringer i stigende grad vil forudsætte nye investeringer, f.eks. i nye bygninger, der giver bedre muligheder for at indrette driften mere effektivt. Samtidig oplever vi et Danmark i forandring med store demografiske ændringer. Der bliver flere og flere ældre i Danmark, og der sker befolkningsforskydninger fra land til by. Det indebærer et behov for omstilling og investeringer både i de kommuner, der oplever tilflytning, og de der oplever fraflytning. Desuden stilles kommunerne over for en række andre krav og udfordringer, som fordrer store investeringer. Den store tilgang af flygtninge vil f.eks. også nødvendiggøre betydelige kommunale investeringer i 2016 og de kommende år. Desuden foretages der i disse år nybyggeri i sygehusvæsenet for langt over 40 mia. kr. Sygehusene bliver mere specialiserede. Det stiller krav om en udvikling af og investeringer i det nære sundhedsvæsen for at skabe den nødvendige sammenhæng og behandlingskvalitet for borgerne. Læg dertil de meget store udfordringer, som kommunerne står med i forhold til f.eks. klimatilpasning og miljø samt indførelsen af ny velfærdsteknologi. Næsten 4 ud af 10 borgere anser de kommunale bygninger for utidssvarende eller meget utidssvarende. Og flere end 7 ud af 10 borgere mener, at kommunerne skal have lov til at foretage investeringer, hvis de selv har pengene. Af aftalen om finansloven for 2016 fremgår, at de offentlige investeringer ligger fem mia. kr. over det forudsatte niveau, og at de derfor frem mod 2020 skal nedbringes tilsvarende. En yderligere opbremsning i de kommunale investeringer de kommende år vil betyde, at der opsamles et markant investeringsefterslæb i kommunerne, og udfordre mulighederne for at effektivisere kommunernes drift. Martin Damm Kristian Wendelboe

4 4 MUS 2016

5 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD INDHOLD 5 INDHOLD Forord...3 Indhold Indledning og sammenfatning Niveauet for og udviklingen i de offentlige investeringer Udviklingen i de offentlige investeringer siden De offentlige investeringer frem mod Kommunernes andel af de offentlige investeringer De kommunale anlægsinvesteringer Udviklingen i de kommunale anlægsudgifter siden kommunalreformen De kommunale anlægsinvesteringer fordelt på områder Kommunernes aktuelle vurdering af anlægsbehovet Borgernes vurdering og ønsker vedr. kommunalt anlæg... 15

6 6 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD INDLEDNING OG SAMMENFATNING 01/ INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 2016 vil kommunerne have mere end 2 mia. kr. mindre til rådighed til anlægsinvesteringer, end de (for)brugte i 2014, jf. figur 1.1 og afsnit 3.1. Figur 1.1 Udviklingen i kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter, mia. kr. 16-PL 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Anm.: Opgørelsen er ekskl. kommunale ældreboliger, da dette ikke indgår i kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter. Kilde: De kommunale regnskaber for årene og kommunale budgetter for 2015 og Det har været en betydelig udfordring at få enderne til at mødes i budget Det har kun ladet sig gøre, fordi kommunerne har måttet opgive eller udskyde planlagte investeringer i betydeligt omfang. Kommunerne har ansvaret for den offentlige sektors borgernære serviceydelser og for en række øvrige vigtige opgaver i lokalsamfundet, f.eks. de kommunale veje. Over de senere år har kommunerne foretaget store effektiviseringer. I de kommende år vil kommunerne blive stillet over for fortsat store krav om effektiviseringer af driften. Med omprioriteringsbidraget, vil de kommunale driftsudgifter blive beskåret bid for bid og presset på den kommunale økonomi forøget yderligere. I 2020-planen er argumentet, at de offentlige investeringer skal normaliseres, og at de i kølvandet på finanskrisen, forbigående har været på et historisk højt niveau. Det gælder dog kun, hvis man ser på tiden siden starten af 1980 erne. I det forudgående årti udgjorde de offentlige investeringer en større andel af BNP, end de såkaldt historisk høje niveauer i årene efter finanskrisen, jf. afsnit 2.1. Regeringen har i aftalen om finansloven for 2016 konstateret, at de offentlige investeringer i 2017 ligger fem mia. kr. over det forudsatte niveau i de mellemfristede fremskrivninger. Det følger af aftalen, at de offentlige investeringer frem mod 2020 skal bringes i overensstemmelse med det finansierede niveau. Regeringen forudsætter altså en betydelig reduktion af de offentlige investeringer i de kommende år. Regeringens forudsætninger om niveauet for de offentlige investeringer i 2020 svarer i kroner og ører til offentlige investeringer, som er næsten 6 mia. kr. lavere, end hvis de offentlige investeringers andel af BNP fastholdes på samme andel som i Det er samtidig forudsat, at reduktionen skal ske via reduktioner af investeringer i bygninger og anlæg m.m., jf. afsnit 2.2. Såfremt kommunernes andel af de samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg m.m. holdes fast, så vil forudsætningerne svare til et fald på omkring to mia. kr. i kommunerne. Kommunerne vurderede både i 2009 og nu igen i foråret 2015, at anlægsbehovet i 2016 er på i størrelsesordenen 19 mia. kr. Det er mere end 2 mia. kr. mere, end det kommunerne har mulighed for at bruge på anlægsinvesteringer i 2016 som følge af anlægsloftet.

7 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD INDLEDNING OG SAMMENFATNING 7 Kommunernes andel af de offentlige nettoinvesteringer i bygninger og anlæg var i 2014 allerede reduceret væsentligt set i forhold til 2007 fra 42,2 pct. i 2007 til 38,3 pct. i Uden denne reduktion i andelen ville kommunernes investeringer i 2014 have været ca. 2 mia. kr. højere. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Yougov for KL viser, at der i befolkningen er et ønske om højere anlægsinvesteringer. Flere end syv ud af ti borgere mener, at kommunerne ikke skal være begrænset af et statsligt fastsat anlægsloft, men skal have lov til at foretage investeringer, hvis de selv har pengene, jf. figur 1.2 Figur 1.2 Synes borgerne, at kommuner, der selv har pengene, skal have lov at bygge og renovere så meget de vil? (pct. af årige) Hver anden borger mener, at staten skal give kommunerne flere penge til at investere i kernevelfærden. Kun 6 pct. af borgerne mener, at kommunerne selv skal finde pengene til ekstra investeringer ved at spare på den kommunale service. Et flertal af borgerne ønsker altså flere kommunale investeringer ikke færre. I aftalen om finansloven for 2016 er lagt til grund, at de offentlige investeringer skal reduceres i de kommende år. Med disse udsigter vil det kræve en stor forøgelse af kommunernes andel af de offentlige investeringer bare at fastholde det nuværende anlægsniveau. Det vil kræve en endnu større forøgelse af kommunernes andel at indfri borgernes ønsker om flere kommunale investeringer og mere tidssvarende bygninger. Figur 1.3 nedenfor viser fire forskellige scenarier. Det vil reducere kommunernes investeringer med næsten 4 mia. kr. i forhold til nu, hvis kommunernes andel af de offentlige investeringer i bygninger og anlæg frem mod 2020 fortsætter med at falde i samme takt pr. år som i perioden og planerne om at reducere de offentlige investeringer i bygninger og anlæg samtidig realiseres. Hvis kommunernes andel af de offentlige investeringer i bygninger og anlæg fastholdes uændret frem mod 2020 og de forudsatte reduktioner af de samlede offentlige investeringer gennemføres, så vil kommunerne tabe ca. 2 mia. kr. i forhold til i dag. Det svarer til en reduktion på ca. 12 pct. i forhold til det aftalte niveau i Ja Nej Ved ikke Kilde: Undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Yougov for KL. Der er i alt gennemført CAWI-interviews med danskere i alderen år, i perioden december 2015.

8 8 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD INDLEDNING OG SAMMENFATNING Figur 1.3 Fire scenarier for udviklingen i mulighederne for kommunale investeringer i bygninger og anlæg for perioden ikke kommunerne havde omprioriteret 0,2 mia. kr. fra service til anlægsudgifter i forbindelse med budget 2016, jf. afsnit 3.1. Folkeskolen er et af de områder, hvor kommunerne bruger allerflest anlægskroner. I 2014 var det 1/5 af kommunernes anlægsinvesteringer, der gik til dette formål, jf. afsnit 3.2. Sammenligner man anlægsinvesteringer pr. elev i de almene gymnasier, som hører under staten, og den kommunale folkeskole, viser det sig, at gymnasiernes anlægsudgifter pr. elev er omtrent 20 pct. højere end folkeskolens. Hvis der skulle bruges lige så mange penge pr. elev i folkeskolen som på gymnasierne til investeringer, ville det betyde en forøgelse i anlægsbehovet på i størrelsesordenen 3/4 mia. kr. alene vedrørende folkeskolen, jf. figur 1.4 og afsnit Kommunal andel af off. inv. øges til 2007-niveau og intet fald i off. inv. frem mod 2020 Kommunal andel af off. inv. øges til 2007-niveau og fald i off. inv frem mod 2020 Kommunal andel af off inv. som i 2014 og fald i off. inv. frem mod 2020 Fald i kommunal andel fortsætter i samme takt som i perioden og fald i off. inv. frem mod 2020 Figur 1.4 Sammenligning af anlægsinvesteringer i almene gymnasier og folkeskolen i 2014, kr. pr. elev Det vil kræve en stor forøgelse af kommunernes andel af de offentlige investeringer bare at fastholde det nuværende anlægsniveau, hvis regeringen fastholder planerne om at beskære de offentlige investeringers niveau frem mod En forøgelse af kommunernes andel af de offentlige investeringer i bygninger og anlæg til 2007-niveauet ville omtrent neutralisere virkningerne af det forudsatte fald i de samlede offentlige investeringer frem mod Det er illustreret med den næst øverste kurve i figuren ovenfor. Det kan ses som et udtryk for, at kommunerne allerede har bidraget forholdsmæssigt til tilpasningen af de offentlige investeringer i bygninger og anlæg, jf. afsnit Gymnasier Folkeskoler Et scenarie, hvor man ikke reducerer de offentlige investeringer yderligere frem mod 2020, og hvor kommunernes andel af de offentlige investeringer samtidig forøges til niveauet i 2007, vil give kommunerne ca. 2 mia. kr. mere at investere for. Dette ville give kommunerne bedre muligheder for at imødekomme efterspørgslen efter investeringer, jf. kapitel 4. Kommunerne har allerede realiseret betydelige reduktioner i anlægsudgifterne, og med budgettet for 2016 er der lagt op til yderligere fald. Opgjort pr. indbygger indebærer kommunernes budgetter for 2016, at anlægsudgifterne forventes at være over 20 pct. lavere end i Forskellen kunne have været endnu større, hvis Anm.: Opgørelsen vedr. de almene gymnasier omfatter 121 almene gymnasier for hvilke, der pr. ultimo november 2015 findes regnskaber for Kilde: De kommunale regnskaber 2014, UVMs elevstatistik og Udtræk fra Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Kommunernes egne vurderinger af anlægsbehovene viser, at efterslæb med vedligeholdelse er en meget væsentlig årsag til anlægsbehov på folkeskoleområdet og vejområdet. Disse to områder står tilsammen for næsten halvdelen af kommunernes anlægsinvesteringer. På skoleområdet er effektiviseringspotentialer og den demografiske udvikling også væsentlige årsager, jf. afsnit 3.3.

9 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD NIVEAUET FOR OG UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE INVESTERINGER 9 02/ NIVEAUET FOR OG UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE INVESTERINGER 2.1 Udviklingen i de offentlige investeringer siden 1971 Offentlige investeringer omfatter investeringer i offentlig forvaltning og service, som f.eks. investeringer i statslige og kommunale veje og borgernær service såsom skoler, daginstitutioner og plejehjem. Offentlige investeringer i offentlig forvaltning og service er primært skattefinansierede. De faste bruttoinvesteringer i den offentlige forvaltning og service udgøres af nettoinvesteringer i bygninger og anlæg samt investeringer i forskning og udvikling. Tidligere regnedes forskning og udvikling som en del af det offentlige forbrug, men dette blev inkluderet i de offentlige investeringer med hovedrevisionen af Nationalregnskabet i 2014, jf. boks 2.1. Boks 2.1 Om hovedrevisionen af Nationalregnskabet. I efteråret 2014 offentliggjorde Danmarks Statistik resultaterne af en hovedrevision af Nationalregnskabet. Efter disse nye opgørelser udgør de offentlige investeringer i omegnen af 3½ pct. af BNP i perioden mod lidt over 2 pct. af BNP efter den gamle metode. Den væsentligste årsag til denne forskel er, at offentlige udgifter til forskning og udvikling efter de nye principper regnes som offentlige investeringer, mens det tidligere blev betragtet som offentligt forbrug. Dette bidrog isoleret set til at øge de opgjorte investeringsudgifter med ca. 1 pct.point. Derudover blev opgørelserne af investeringsniveauet også påvirket af, at Banedanmark efter de nye opgørelsesmetoder medregnes i den offentlige sektor. Dette bidrog isoleret set til at øge niveauet med næsten 0,2 pct.point. En yderligere væsentlig ændring er, at Forsvarets køb af materiel med en holdbarhed over ét år nu indregnes som offentlige investeringer i stedet for som offentligt forbrug bidrager med yderligere ca. 2 mia. kr. svarende til ca. 0,1 pct. af BNP. I modsat retning trækker, at privatskoler og efterskoler er flyttet ud af opgørelsen af offentlig forvaltning og service og i stedet henregnes til en non-profit sektor rettet mod husholdninger. Det bidrog isoleret set til at reducere de offentlige investeringer med omtrent én milliard kroner svarende til ca. 0,05 pct. af BNP. Disse omlægninger af statistikken har Danmarks Statistik også indregnet i statistikken bagudrettet, så tallene før og efter 2014 kan sammenlignes. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk Redegørelse, december 2014, p. 140.

10 10 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD NIVEAUET FOR OG UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE INVESTERINGER Op igennem 1970 erne og frem til starten af 1980 erne lå de faste bruttoinvesteringer på omkring 4 pct. af BNP eller mere. De høje investeringsniveauer i disse år kan givetvis også ses i sammenhæng med, at der i disse år skete en markant udbygning af de offentlige servicetilbud. I de første år af 1980 erne blev investeringerne reduceret markant og indtil finanskrisens start har investeringernes niveau udgjort mellem 2,5 og 3 pct. af BNP. Efter finanskrisens start øgedes de offentlige investeringers andel af BNP igen, dog uden at nå det niveau, som var gældende frem til starten af 1980 erne jf. figur 2.1. Foruden en real forøgelse af de offentlige investeringers niveau, så skal den højere investeringsandel dog også ses i lyset af det kraftige fald i BNP i forbindelse med finanskrisen. Figur 2.1 Faste bruttoinvesteringer i offentlig forvaltning og service, , pct. af BNP Figur 2.2 Faste bruttoinvesteringer i offentlig forvaltning og service fordelt på type. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Investeringer i bygninger og anlæg, netto Forskning og udvikling Kilde: Statistikbanken.dk tabel OFF3 samt NAHL2 og egne beregninger. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Faste bruttoinvesteringer, pct. af BNP Heraf investeringer i bygninger og anlæg, netto Kilde: Statistikbanken.dk tabel OFF3 samt NAHL2 og egne beregninger Det betyder, at investeringerne i bygninger og anlæg isoleret set er faldet endnu mere end de samlede faste bruttoinvesteringer. I starten af 1970 erne var niveauet på næsten 4,5 pct. af BNP og fra midten af 1970 erne til starten af 1980 erne lå det på mindst 3,5 pct. af BNP. Fra 1983 og frem til 2011 har investeringerne i bygninger og anlæg ligget på mellem 2 og 2½ pct. af BNP. Investeringerne i perioden er ind imellem blevet kaldt historisk høje. Det gælder dog kun, hvis man begrænser sig til at se på tiden siden starten af 1980 erne. Ser man på tiden før, fremgår det, at investeringerne i bygninger og anlæg i perioden ikke har været på nær samme niveau som i 1970 erne. Frem til starten af 1980 erne anvendtes over 90 pct. af de faste bruttoinvesteringer på nye bygninger og anlæg. Siden er udgifterne til forskning og udvikling kommet til at udgøre en stadig større del, og nettoinvesteringerne i bygninger og anlæg er reduceret til at udgøre omkring tre fjerdedele af de faste bruttoinvesteringer, jf. figur 2.2. Det er ikke i sig noget selvstændigt mål at komme tilbage på de investeringsniveauer, som var gældende i 1970 erne. Det var en periode med store underskud på de offentlige finanser på grund af en for ekspansiv finanspolitik, og samtidig afspejlede de meget høje investeringsniveauer en udbygning af velfærdsstaten. Men eftersom det blev fulgt af flere årtier med begrænsede offentlige investeringer er der akkumuleret et betydeligt investeringsefterslæb, herunder til vedligeholdelse og forbedringer af de mange bygninger, som opførtes i løbet af 1970 erne eller til erstatning af disse med nye bygninger. Dette dokumenterede KL allerede i 2009 i investeringsudspillet Fundament for fremtiden kommunernes plan for løft af de fysiske rammer for velfærd. På det kommunale område, er det nuværende anlægsniveau ikke højt. Der er snarere tale om, at det i en foregående meget lang periode har været unormalt lavt. Dertil skal lægges, at serviceudgifterne er under et langt større pres end tidligere, hvilket forudsætter investeringer i fysiske rammer, som muliggør en mere effektiv drift.

11 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD NIVEAUET FOR OG UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE INVESTERINGER De offentlige investeringer frem mod 2020 I 2016 forventes de offentlige investeringer at udgøre godt 71 mia. kr. eller ca. 3,5 pct. af bruttonationalproduktet. Det er et fald på godt 0,2 pct. point i forhold til 2014, hvor investeringerne udgjorde 3,7 pct. af BNP, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Offentlige investeringer i pct. af BNP, Kommunernes andel af de offentlige investeringer Nationalregnskabets opgørelse af kommunernes investeringer afviger fra de kommunale budget- og regnskabsoplysninger. Tallene kan derfor ikke sammenlignes direkte med kommunernes anlægsudgifter, som de er opgjort i de kommunale budgetter og regnskaber. Desuden er nationalregnskabets tal ikke korrigeret for ændringer i opgavefordelingen mellem forskellige dele af den offentlige sektor. På den baggrund ses der i det følgende alene på udviklingen siden kommunalreformen i ,90 3,70 3,50 3,30 3,10 2,90 2,70 2, Dansk Økonomi, Økonomisk Redegørelse, august Økonomisk Redegørelse, december 2015 Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, efterår 2015 samt Økonomisk Redegørelse, december De økonomiske rammer for regeringens økonomiske politik følger af 2020-planen. Denne plan indeholder også en forudsat udvikling i de offentlige investeringer frem mod Regeringen forudsætter et gradvist fald i de offentlige investeringer til 3,2 pct. af BNP i 2020, mens vismændene forudsætter et fald til 3,3 pct. af BNP Kommunernes andel af de faste bruttoinvesteringer i offentlig forvaltning og service var i 2014 på 28,4 pct. mod 32,2 pct. i Dette dækker over en modsatrettet udvikling i den mellemliggende periode. Fra 2007 og frem til 2011 øgedes kommunernes andel til 35,2 pct., men er siden faldet markant, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Faste bruttoinvesteringer i offentlig forvaltning og service fordelt på sektorer, pct Kommuner Regioner Stat Regeringens forudsætninger med 2020-planen svarer i kroner og ører til offentlige investeringer, som er næsten 6 mia. kr. lavere, end hvis investeringernes andel af BNP fastholdes på samme niveau som i Finansministeriet har skønnet, at de offentlige investeringer i bygninger og anlæg i 2017 ligger ca. 5 mia. kr. over det forudsatte, jf. boks 2.2. Der er desuden forudsat et fald i investeringerne i bygninger og anlæg på ½ mia. kr. fra 2016 til Boks 2.1 Om hovedrevisionen af Nationalregnskabet. På det foreliggende grundlag vurderes de offentlige investeringer i bygninger og anlæg m.m. at ligge i størrelsesordenen 5 mia. kr. højere (ekskl. moms) end det beregningsteknisk forudsatte, jf. aftalen om finansloven for Kilde: Statistikbanken, OFF3. Anm. Sociale kasser og fondes investeringer udgør en så lille del af de offentlige investeringer at disse ikke vil kunne ses på figuren. Udviklingen i figuren ovenfor er påvirket af stigningen i udgifterne til forskning og udvikling, idet de disse udgifter hovedsagelig er statslige. Ser man isoleret på den del af de offentlige investeringer, der vedrører nettoinvesteringer i bygninger og anlæg, er billedet også tydeligt. Kommunernes andel af investeringerne i bygninger og anlæg er således reduceret fra 42,0 pct. i 2007 til 38,3 pct. i 2014, jf. figur 2.5. Kommunerne ville derfor have haft mulighed for at investere ca. 2 mia. kr. yderligere i 2014, hvis deres andel af nettoinvesteringerne i bygninger og anlæg havde været på samme niveau som i 2007 Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, december 2015, s. 163

12 12 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD NIVEAUET FOR OG UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE INVESTERINGER Figur 2.5 Nettoinvesteringer i bygninger og anlæg i offentlig forvaltning og service fordelt på sektorer, pct Kilde: Statistikbanken, OFF3. Kommuner Regioner Stat Anm. Sociale kasser og fondes investeringer udgør en så lille del af de offentlige investeringer at disse ikke vil kunne ses på figuren. Når det sammenlignes, hvor stor en del kommunerne udgør af den offentlige sektor, og hvor lille en del af investeringerne kommunernes rammer muliggør, ses markante forskelle i forhold til de øvrige dele af den offentlige sektor. Kommunernes andel af de offentlige nettoinvesteringer i bygninger og anlæg på 38,3 pct. er markant mindre end kommunernes andel af det offentlige forbrug, som i 2014 var på 49,5 pct. Omvendt er statens andel af de offentlige nettoinvesteringer i bygninger og anlæg på ca. 44,5 pct. markant større end statens andel af det offentlige forbrug, som er ca. 26,7 pct., jf. figur 2.6 og 2.7, Figur 2.7 Offentlig forbrugsudgift, offentlig forvaltning og service, fordelt på sektorer, pct. 23,2% Regioner 0,6% Sociale kasser og fonde 44,5% Stat Kilde: Statistikbanken, OFF326 49,5% Kommuner Det er vanskeligt at sammenligne investeringsomfanget på tværs af de forskellige dele af den offentlige sektor, fordi der er tale om relativt forskelligartede opgaver. Der er dog konkrete områder, hvor der er en relativ stor grad af lighed mellem kommunale og statslige opgaver. Et eksempel herpå kunne være de almene gymnasier, som hører under staten, og folkeskolerne, der er en kommunal opgave. En sådan sammenligning viser, at gymnasierne i 2014 gennemførte investeringer svarende til knap kr. pr. elev. Det er ca. 20 pct. mere end kommunerne investerede i folkeskolen pr. elev, jf. figur 2.8. Figur 2.8 Sammenligning af anlægsinvesteringer i almene gymnasier og folkeskolen i 2014, kr. pr. elev. Figur 2.6 Nettoinvesteringer i bygninger og anlæg i offentlig forvaltning og service, fordelt på sektorer, pct. 8,500 8,000 0,0% Sociale kasser og fonde 38,3% Kommuner 7,500 7,000 6,500 6,000 Gymnasier Folkeskoler 17,2% Regioner Kilde: Statistikbanken, OFF3. 44,5% Stat Anm.: Opgørelsen vedr. de almene gymnasier omfatter 121 almene gymnasier for hvilke, der pr. ultimo november 2015 findes regnskaber for Kilde: De kommunale regnskaber 2014, UVMs elevstatistik og Udtræk fra Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Hvis kommunerne skulle have haft mulighed for at investere det samme pr. elev i folkeskolen som de almene gymnasier, ville det have krævet i størrelsesordenen 3/4 mia. kr. ekstra i investeringer i folkeskolen. Dette beløb modsvarer f.eks. mere end halvdelen af kommunernes investeringer i dagtilbud i 2014 eller omtrent en femtedel af kommunernes investeringer på vejområdet i 2014.

13 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD DE KOMMUNALE ANLÆGSINVESTERINGER 13 03/ DE KOMMUNALE ANLÆGS- INVESTERINGER 3.1 Udviklingen i de kommunale anlægsudgifter siden kommunalreformen Kommunernes regnskaber for 2014 viste skattefinansierede anlægsudgifter på i alt 19,0 mia. kr. (2016-PL). Det var samme niveau som i 2007, jf. figur 3.1. større befolkning indebærer alt andet lige behov for udbygning af kapaciteten i de offentlige servicetilbud. Opgøres kommunernes anlægsudgifter pr. indbygger fremgår det, at kommunernes investeringer er reduceret betydeligt siden I 2016 udgør kommunernes budgetterede anlægsudgifter pr. indbygger kr. Det er et realt fald på 20,4 pct. set i forhold til kommunernes regnskaber for 2012, hvor anlægsudgifterne pr. indbygger udgjorde kr. pr. indbygger, jf. figur 3.2. Figur 3.1 Udviklingen i kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter, mia. kr. 16-PL 25,0 20,0 15,0 10,0 Figur 3.2 Kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter, kr. pr. indb. (2016-PL) ,0 0, Kilde: De kommunale regnskaber for årene og kommunale budgetter for 2015 og I kommunernes vedtagne budgetter for 2016 er forudsat anlægsudgifter på 16,8 mia. kr., dvs. 2,2 mia. kr. mindre end i regnskab Dette niveau afspejler, hvilke rammer økonomiaftalen giver plads til i 2016 samt en kommunal omprioritering fra service til anlæg på ca. 0,2 mia. kr. Niveauet er mindre end kommunernes vurdering af anlægsbehovet. I en vurdering af kommunernes anlægsrammer bør der også tages hensyn til faktorer, som f.eks. befolkningsudviklingen. En Kilde: De kommunale regnskaber for årene og kommunale budgetter for 2015 og 2016 Sammenlignet med regnskab 2014 indebærer budget 2016 et fald i anlægsudgifterne på 12,5 pct. pr. indbygger. 3.2 De kommunale anlægsinvesteringer fordelt på områder Figur 3.3 viser, hvordan de kommunale anlægsudgifter i 2014 fordelte sig på forskellige områder. Det fremgår, at vejområdet og folkeskolen er de to største områder med hhv. 21 og 20 pct. af anlægs-

14 14 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD DE KOMMUNALE ANLÆGSINVESTERINGER udgifterne. Andre store områder er jordforsyning og faste ejendomme med 16 pct. af de samlede udgifter og dagtilbud, ældre (ekskl. ældreboliger) og sociale institutioner med i alt 13 procent. Figur 3.3 Fordelingen af de skattefinansierede kommunale anlægsudgifter, Regnskab 2014, pct. 8% Administration 4% Idræt 6% Kultur og fritid 13% Dagtilbud, ældre (ekskl. ældreboliger) og sociale institutioner 12% Øvrigt Kilde: De kommunale regnskaber % Folkeskolen 16% Jordforsyning og faste ejendomme 21% Kommunale veje 3.3 Kommunernes aktuelle vurdering af anlægsbehovet Forud for økonomiforhandlingerne for 2016 gennemførte KL en anlægsundersøgelse blandt kommunerne, som pegede på et anlægsbehov på 18,9 mia. kr. Budgetterne for 2016 ligger dermed 2,1 mia. kr. under kommunernes vurdering af anlægsbehovet. Kommunernes vurdering af anlægsbehovet i 2016 er næsten fuldt ud på linje med den vurdering af det årlige anlægsbehov, som kommunerne havde i For perioden skønnedes således dengang et årligt behov på 19,3 mia. kr. årligt. (16-PL). Kommunerne har i KL s anlægsundersøgelse fra foråret 2015 angivet, hvad dén eller dé væsentligste bevæggrunde til anlægsbehovet på de enkelte områder er. Kommunerne havde fire valgmuligheder, hvor det har været muligt at pege på flere årsager på samme område: Demografi,- efterslæb, realisering af effektiviseringspotentialer, øvrige forhold. Af figur 3.5 fremgår fordelingen af kommunernes svar på de fire kategorier på de forskellige anlægsområder. I forhold til udgifterne til dagtilbud hører det med til billedet, at udgiftsandelen i 2014 er relativt lav set i forhold til tidligere år formentlig på grund af, at der i årene lige efter finanskrisen skete et fald i fødselstallet. Udgifterne til kultur og fritid udgjorde ca. 6 pct. af de kommunale bruttoanlægsinvesteringer i 2014 svarende til ca. 1,1 mia. kr. Over perioden 2007 til 2014 har kommunerne bl.a. opprioriteret udgifterne på veje, folkeskoler og dagtilbud, mens udgifterne til kulturel virksomhed og i særdeleshed fritidsfaciliteter er blevet reduceret betragteligt, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Udvikling i kommunale anlægsinvesteringer på udvalgte områder, 2007=indeks Veje Folkeskoler Dagtilbud Fritidsfaciliteter Kulturel virksomhed Anm.: Anlægsområderne er opgjort som følger: Kommunale veje (Hovedfunktion 2.28), Folkeskolen (Hovedfunktion 3.22 ekskl og ), Dagtilbud (Hovedfunktion ), Fritidsfaciliteter (Hovedfunktion 0.32) og kulturel virksomhed (Hovedfunktion 3.35). Kilde: Kommunale regnskaber, Figur 3.5: Årsager til anlægsbehov på områder Ældre Dagtilbud Skole Administration Social Sundhed Kultur og fritid Veje 0% 20% 40% 60% 80% 100% Demografi Efterslæb Effektivisering Andre forhold Kilde: Anlægsundersøgelse foretaget af KL. Det ses af figur 3.5, at demografi især er en væsentlig årsag til anlægsbehovet på ældreområdet og dagtilbudsområdet. Ældreområdet er præget af en stærkt stigende ældrebefolkning, mens kommunerne omvendt generelt oplever faldende børnetal. Begge dele kræver anlægsmæssige tilpasninger. På skoleområdet spiller både efterslæb, demografi og realiseringen af et effektiviseringspotentiale en rolle i forhold til kommunernes anlægsbehov i med efterslæb som den mest tungtvejende årsag. På administration og sundhedsområdet er det langt overvejende et ønske om effektivisering, der øger anlægsbehovet. Det handler i vid udstrækning om at samle rådhusfunktionerne ét sted i kommunen, ligesom kommunerne med sundhedshusene, i mange tilfælde ønsker at samle alle sundhedstilbud til borgerne under ét tag. På vejområdet er det især efterslæb, som begrunder de kommunale anlægsbehov.

15 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD BORGERNES VURDERING OG ØNSKER VEDR. KOMMUNALT ANLÆG 15 04/ BORGERNES VURDERING OG ØNSKER VEDR. KOMMUNALT ANLÆG Hver anden borger anser anlæg og bygninger for tidssvarende eller meget tidssvarende, men næsten 4 ud af 10 borgere anser de kommunale anlæg og bygninger for utidssvarende eller meget utidssvarende, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Borgernes generelle indtryk af de kommunale anlæg og bygningers standard i deres kommune? Pct. af årige Meget tidssvarende Tidssvarende Utidssvarende Meget utidssvarende Ved ikke Kilde: Undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Yougov for KL. Der er i alt gennemført CAWI-interviews med danskere i alderen år, i perioden 9-10 december Næsten 4 ud af 10 borgere mener, at den generelle standard af de kommunale anlæg og bygninger er blevet relativt lavere end i det øvrige samfund. Kun 4 pct. mener, at standarden er blevet relativt højere. 35 pct. mener, at standarden har fulgt udviklingen i det øvrige samfund, mens 22 pct. har svaret ved ikke, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Borgernes oplevelse af, om den generelle standard af de kommunale anlæg og bygninger i din kommune er fulgt med standarden i det øvrige samfund i de seneste år Ja Nej, standarden er blevet relativt lavere i det kommunale Nej, standarden er blevet relativt højere i det kommunale Ved ikke Kilde: Undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Yougov for KL. Der er i alt gennemført CAWI-interviews med danskere i alderen år, i perioden 9-10 december Der er stor opbakning blandt danskerne til, at kommunerne skal have friere muligheder til at foretage investeringer. Et stort flertal af de årige borgere, knap 71 pct., mener ikke, at kommunernes investeringer i bygninger og anlæg skal begrænses af det statsligt fastsatte anlægsloft, hvis kommunerne selv har pengene. Færre end 16 pct. er enige i, at kommunernes investeringer skal begrænses af et statsligt anlægsloft, jf. figur 4.3.

16 16 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD BORGERNES VURDERING OG ØNSKER VEDR. KOMMUNALT ANLÆG Figur 4.3 Borgernes holdning til, om kommuner, der selv har pengene, skal have lov at bygge og renovere så meget de vil, pct. af årige Ja Nej Ved ikke Kilde: Undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Yougov for KL. Der er i alt gennemført CAWI-interviews med danskere i alderen år, i perioden 9-10 december Befolkningens efterspørgsel efter større investeringer i renovering og nybyggeri af kommunale og anlæg og bygninger fremgår også af, at halvdelen af de årige borgere mener, at regeringen skal give kommunerne flere penge til renovering/nybyggeri. 16 pct. mener, at kommunerne bør finde pengene ved at spare på renovering/nybyggeri på andre områder, mens bare 6 pct. mener, at kommunerne bør finde pengene ved at spare på den kommunale service, jf. figur 4.4. Figur 4.4 Borgernes holdning til, hvordan renovering/nybyggeri af kommunale anlæg og bygninger skal finansieres, pct. af årige. Folkeskoler og veje er de offentlige byggerier, som flest borgere tillægger høj prioritet. Omkring to ud af tre har således folkeskolen blandt deres tre højeste prioriteter mht. offentlige investeringer, mens over halvdelen har vejområdet som en af deres tre højeste prioriteter, jf. figur 4.5. Figur 4.5 Borgernes prioritering af offentlige nybyggerier/renoveringer Folkeskoler Veje Kloakker Plejehjem Daginstitutioner Store infrastrukturprojekter som motorveje og broer 1. prioritet Nye supersygehuse Kulturbyggerier 2. prioritet prioritet Ingen af disse Ikke prioriteret Kilde: Undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Yougov for KL. Der er i alt gennemført CAWI-interviews med danskere i alderen år, i perioden 9-10 december Folkeskoler og veje er netop de to største enkeltområder i kommunernes anlægsudgifter, jf. afsnit 3.2. Kommunernes prioriteringer er i god tråd med, hvad borgerne anser som de væsentligste prioriteter. Kulturbyggerier og nye supersygehuse er de områder, som færrest har blandt deres tre højeste prioriteter med hhv. 10 og 19 pct., jf. figur 4.5. Ved at regeringen giver kommunerne flere penge til renovering/nybyggeri Ved at kommunerne sparer på renovering/nybyggeri på nogle andre områder Ved at kommunerne sparer på den kommunale service for at få råd På anden måde Ved ikke Kilde: Undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Yougov for KL. Der er i alt gennemført CAWI-interviews med danskere i alderen år, i perioden 9-10 december 2015.

17 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD NOTER 17 NOTER

18 18 INVESTERINGER I FREMTIDENS VELFÆRD NOTER NOTER

19

20 Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf