Forsuring truer klokkelyng

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsuring truer klokkelyng"

Transkript

1 Forsuring truer klokkelyng Klokkelyng har hidtil været den dominerende art i to danske naturtyper; våd klitlavning og våd indlandshede. Nu er den ved at forsvinde på den sidstnævnte naturtype. Når en dominerende art som klokkelyng forsvinder, medfører det store ændringer af økosystemet. Men hvorfor forsvinder den kun fra den ene af de to naturtyper og hvad er årsagen? Der er umiddelbart mange bud, når man går i gang med at undersøge sagen, bl.a. kvælstofeutrofiering, forsuring, klima, hydrologi og naturpleje. Morten Strandberg, Knud Erik Nielsen, Jesper Bak & Christian Damgaard Luftforurening et økosystemeksperiment i stor skala I Danmark og i lande der ligner os, er der gang i et stort eksperiment (ganske vist utilsigtet!) der går ud på at tilføre økosystemerne kvælstof og svovl fra luften. Eksperimentet er en følge af udslip fra husdyrproduktion, industri og trafik. I modsætning til traditionelle eksperimenter er det uden kontrol og viden om udgangspunktet. Til gengæld omfatter det utallige gentagelser og naturtyper. Et sådant storskalaeksperiment er na tur ligvis en trussel mod de naturtyper, som ikke kan tåle de ekstra mængder af nedfald som både virker forsurende og eutrofierende. De første resultater videnskaben fik øjnene op for, og gjorde en indsats for at finde en løsning på, var forsuringen, som i høj grad skyldtes et meget højt nedfald af svovl. Løsningen gik ud på at nedbringe svovlnedfaldet og nog le steder har man tilført kalk for at hæve ph. Det sidste er bl.a. sket i nordiske og centraleuropæiske søer og nåleskove. Siden slutningen af firserne har forsuring ikke fyldt meget i debatten. Dermed ikke sagt at der ikke finder forsuring sted, eksperimentet kører bare videre med en mindre dosis. I stedet kom kvælstof på dagsordnen, og ligesom for svovl blev dosis nedsat. Dette lykkedes dog i langt mindre grad for kvælstof. Der er således gjort meget for at nedbringe udslippet af kvælstof fra specielt trafik og energi produktion, men trods dette er nedfaldet stadig større end naturen kan tåle. Effekterne af eutrofieringen med kvælstof er en højere/større (biomasse) produktion og dominans af uønskede arter i den terrestriske natur. For at modvirke eutrofieringen er man nødt til enten at begrænse tilførslen eller fjerne det fra naturen. Man er nået langt med at begrænse kvælstofudslippet med politiske tiltag, men ikke langt nok til at naturen har det godt. Derfor bliver kvælstofoverskuddet nog le steder fjernet ved at intensivere naturplejen; man plejer oftere og man fjerner mere vegetation og nogle steder det øverste jordlag. Plejen sker ved slåning, græsning, afskrælning og afbrænding. Herved er det eksempelvis nogen steder lykkedes at fastholde tætte bevoksninger af hedelyng på hederne. Plejen kan således dæmpe effekten af et for højt nedfald af kvælstof. Med andre ord er der igangsat et nyt økosystemeksperiment i stor skala, som går ud på at fjerne gødningen ved Figur 1. Vejrup Søhede med levende klokkelyng i 1999 og med død klokkelyng i Bemærk at klokkelyngen er død, uden at nogle andre arter har overtaget dens plads i økosystemet. Det antyder, at ændringen ikke er sket som en effekt af eutrofiering, som typisk ville vise sig ved, at mere kvælstofbegunstigede arter var kommet til ved at udkonkurrere klokkelyng. En mulig forklaring er at jordbundsforsuring har medført at klokkelyngen er død (fotos: Hans Jørgen Degn) 70 Vand & Jord

2 at intensivere plejen, og derved afbøde eksperimentet med at gøde økosystemerne. Hvis pleje er godt, er mere pleje så endnu bedre? Det er således på alle måder endnu et interessant og uforudseeligt storskalaeksperiment, der dermed er igangsat helt uden viden om langtidseffekterne af plejemetoderne. Der er tilsyneladende ingen, der har spekuleret særligt dybt over, hvordan en sådan intensivering af plejen virker på lang sigt. De studier der har været, har hovedsagelig vurderet om pleje har den ønskede effekt på vegetationen på kort sigt! Hvilket vil sige mellem to ple jetiltag. Men hvad sker der over tid som følge af mange gange pleje med kort interval? Hvordan påvirker det naturen? Eftersom hovedparten af den natur vi har i Danmark, er betinget af det, vi mennesker gør og har gjort, kan den lysåbne natur kun undtagelsesvis klare sig uden hjælp i form af forskellige former for pleje. Habitatdirektivet siger endda, at den natur, der er resultatet af plejen, skal beskyttes og ikke må gå tilbage. Derfor er det pga. kvælstofpåvirkningen nødvendigt at intensivere plejen og blive ved med det. Det er ikke alene dyrt det er også umuligt at vide, hvordan plejen virker på længere sigt. Våde heder med klokkelyng Våde indlandsheder med dominans af klokke lyng er en af disse menneskebetingede naturtyper, hvor det er klokkelyng, der danner økosystemet og forudsætningerne for den biodiversitet, det indeholder. Se også Boks 1 om økosystemdannere. De våde indlands heder er en naturtype som kan eksistere i lang tid uden pleje, hvilket måske er årsag til at der ikke er nogen klare retningslinjer for hvordan de skal plejes for at bestå i end nu længere tid. Som med så meget anden lysåben natur fjerner man dog trævækst, fx pil, hvor det måtte indfinde sig. Klokkelyng forsvinder Da det i 2010 stod klart, at klokkelyngen var ved at forsvinde (Figur 1a, b), spurgte Forsvaret, om vi ville undersøge, hvad der kunne gøres for at bevare klokkelyngen på skydeterrænnet Borris Hede. Da vi ikke kendte årsagerne til at klokkelyng forsvandt, og derfor heller ikke vidste hvilken pleje, der eventuelt ville kunne hjælpe, aftalte vi med Forsvaret, at vi undersøgte nogle områder på Borris Hede. Den indledende feltinspektion afslørede hverken tegn på plantesygdom eller ændringer i hydrologi som mulige årsager. Derfor besluttede vi at undersøge forskellige forhold omkring vegetation og jordbund. Figur 2. Forekomst af klokkelyng, hedelyng blåtop og tuekogleaks langs en gradient fra tør hede, over våd hede til hedemose på Borris Hede. Graferne er resultatet af en analyse af dækningen af de fire arter langs gradienten hvor 0 på x-aksen er det vådeste (hedemose) og 50 cm er det tørreste (den tørre hede med hedelyng). (Lilla = hedelyng, blå = klokkelyng, grøn = blåtop, gul = tuekogleaks) Dette inkluderede vegetationsanalyser langs transekter fra lynghede, over klokkelynghede og ind i hedemose, samt vegetationskemi, og jordbundskemi langs disse transekter. Målingerne var af økonomiske årsager begrænset til kvælstof og kulstof i endeskud af lyng og klokkelyng, samt i det øverste jordlag - morlaget, og ph i samme jordlag. Undersøgelserne blev suppleret med nogle ganske få analyser fra Stenbjerg klithede domineret af sund og rask klokkelyng. Måske kunne vi observere nogle forskelle mellem de to naturtyper, som kunne lede os på sporet af årsagen til, hvad der var galt på de våde indlandsheder. Klokkelyngen fortrængt til et smalt bælte De to transekter på Borris Hede viste, at bæltet med tæt bevoksning af klokkelyng er smalt (Figur 2), hvor der tidligere har været tætte bevoksninger i et bredt bælte. Klokkelyngområderne er under forandring og præges nu af indvandring af bl.a. hedelyng og blåtop. Der findes stadig små, få kvadratmeter store områder med dominans af klokkelyng. Disse er dog i tilbagegang, hvilket ses ved, at der i områderne forekommer en del vissent og døende klokkelyng. Lavt forhold mellem kulstof og kvælstof i morlaget Målingerne af kulstof og kvælstof i morlaget viser et ugunstigt lavt C/N-forhold i de fugtige Boks 1: Økosystemdannere Økosystemdannere er arter, der ved deres forekomst i økosystemet selv er med til at forme økosystemet og de arter, der kan være i økosystemet. Økosystemdannere kan både være planter og dyr, og de findes i terrestriske, limniske og marine økosystemer. Skovdannende træer er eksempler på økosystemdannere, der påvirker struktur og funktion af økosystemet. Blandt dyr gør store græsædere noget lignende. Invasive arter, der også er økosystemdannere, vil have store konsekvenser for de økosystemer, de invaderer. Under nogle helt specifikke fugtighedsforhold kan klokkelyng blive den enedominerende dværgbusk. Som økosystemdanner virker klokkelyng ved sin vokseform, der gør, at den skaber en forholdsvis åben vegetation, der giver grundlag for andre arter, eksempelvis bestøvende insekter og sjældne plantearter som ensian og soldug. Arter, som ikke ville kunne klare sig i den blåtop tuekogleaks domineret vegetation, som ser ud til at blive resultatet efter at klokkelyngen forsvinder /5/. 19. årgang nr. 2, maj

3 områder, hvor klokkelyng tidligere har været meget dominerende. I forhold til C/N-forholdet for sunde heder, som ligger på 30 eller derover, blev der i de fugtige områder på Borris Hede registreret C/N-forhold mellem 21 og 26. Det indikerer at den pleje der er blevet foretaget på Borris Hede i form af afbrænding ikke har været tilstrækkelig til at fjerne det akkumulerede kvælstof og vedligeholde områdets evne til at opbygge kulstof. Dette skyldes efter al sandsynlighed, at afbrændingen er foregået på et tidspunkt, hvor de fugtige områder ikke er blevet nævneværdigt påvirket af afbrændingen. Men det er heller ikke givet, at afbrænding er en egnet form for pleje af den våde hede. Sur jordbund Den mest overraskende observation var dog, at jordbundens ph var meget lav. Heder er i forvejen kendt for at findes på sur jordbund med et ph mellem 4 og 5,5 (Hansen 1976). Både på Borris Hede og på Stenbjerg Hede var ph imidlertid mellem 3 og 3,5, hvilket (da ph-skalaen er logaritmisk) betyder en tidobling af mængden af brintioner i topjorden siden 1960érne hvor Keld Hansen foretog sine målinger. Resultater fra den terrestriske naturovervågning bekræfter denne tendens. Årsager til forsuring Der er flere mulige årsager til, at jorden bliver surere. Jordbundens surhed reguleres af balancen mellem forsurende påvirkninger som sur nedbør, fjernelse af basekationer ved drift og pleje, produktion af organiske syrer ved respirations- og nedbrydningsprocesser i jorden, og jordens buffersystemer, f.eks. produktionen af basekationer ved mineralfor vitring. Surheden er dermed noget, vi kan påvirke i både positiv og negativ retning, bå de ved ændringer af drift og pleje, hvor intensiv pleje som afbrænding, græsning og slåning, kan virke forsurende og ved kemi ske påvirkninger, som f.eks. kalkning. He derne er i første omgang et resultat af en forsuringsproces opstået ved rovdrift på skov. Dette gælder for stort set alle vore lysåbne naturtyper, blot sådan at det næringsfattige udgangspunkt bidrog til at fremme vegetationstypen hede, der accelererede forsuringen af topjorden. Den oprindelige jordbund, som formentlig har været en brunjord, blev erstattet af en udvasket hedepodsoljord. I begyndelsen har der været tilstrækkelig med letnedbrydelige mineraler og frie kationer til at modvirke udvaskningsprocesserne i jorden, men stille og roligt er disse blevet udvasket, hvilket har resulteret i meget udvaskede jorde. Se også Boks 2 om buffersystemer i jord. Dækning af klokkelyng Relativt basekation nedfald Figur 3. Sammenhængen mellem afsætningen af basekationer og dækningen af klokkelyng på de våde heder. På trods af at der er nogen variation, ses der en klar sammenhæng, og at forekomsten af klokkelyng stiger med depositionen af basekationer og dermed også med tilførsel af næringsstoffer med saltsprøjt, der blæses ind over land fra kysten. Situationen er således: 1. At hedeøkosystemet er påvirket af forsurende atmosfærisk nedfald, som gør, at jordbundens basekationer udvaskes. Forsuringen betyder også, at der frigøres giftigt høje koncentrationer af eksempelvis aluminium i jordvæsken. Hos sure iltfattige sandjorde med klokkelyng vil der ligeledes optræde høje koncentrationer af ferroioner, der vil være toksiske. 2. At der er tegn på, at økosystemet har modtaget, og fortsat modtager, for meget kvælstof. Se Boks 3 om tålegrænser. Kvælstofoverskuddet stimulerer væksten og skaber derved en næringsstofubalance, fordi den øgede vækst også bevirker et øget forbrug af eksempelvis kationer som magnesium og kalium, og mikronæringsstoffer fx selen, kobber og bor. Frie aluminium ioner har giftvirkning over for planter og jordbundsorganismer. Det er kendt fra skovdøden i Mellemeuropa for ca. 30 år siden, at forsuring medførte, at store områder ændrede karakter pga. at træerne døde. Det er måske noget lignende, vi ser på de våde indlandsheder fordi jordens bufferkapacitet (se Boks 2) ikke længere kan modvirke forsuringspresset. Herved kan der ske et spring i buffersystemet, som medfører, at jorden bliver giftig for nogle organismer, heriblandt tilsyneladende klokkelyng. Undersøgelser fra hollandske heder, hvor der er foretaget tørveskrælning viste, at jordbunden indeholdt en høj koncentration af ammonium i jordvæsken. Tørveskrælningen har tilsyneladende den effekt, at den fjerner den mikrobiologiske fabrik, der ligger i morlaget, som omdanner ammonium i regnvandet til nitrat (nitrifikationen). Tørveskrælningen omfatter både den fysiske fjernelse af dis se mikroorganismer og resulterer i en stor grad af udtørring, som dermed forstærker processen. Koncentrationen af ammonium i jordvæsken var så høj, at den var toksisk overfor visse planter. Endvidere har det også vist sig, at nitratdannelsen i den øverste del af jordbunden hæmmes ved et lavt ph, således at resultatet ligeledes er en ophobning af ammonium i jorden. Både radikale plejeindgreb og den øgede forsuring er altså med til at øge koncentrationen af ammonium i jorden og kan dermed udøve en form for giftvirkning på nogle planter. Sund lyng på sur bund Analyse af jordens lave ph-værdier på Stenbjerg klithede samtidig med at klokkelyngen var sund, viste at forsuringshypotesen ikke kan være hele forklaringen på klokkelyngs tilbagegang inde i landet. I vores søgen efter en mulig forklaring valgte vi at kigge på tilgæn geligheden af en række næringsstoffer, som let bliver en mangelvare i næringsfattige økosystemer. Det gælder basekationer som magnesium og kalium og forskellige mikronæringsstoffer (fx Se, Cu, B). Fælles for disse er, at de kan blive begrænsende ved forsuring og ved den ubalancerede vækststimulering, som tilførsel af kvælstof udgør. Fælles for dem er også, at de kan tilføres fra havet i form af saltsprøjt, der blæses ind over land. Mængden af dette aftager naturligt nok med afstanden til kysten. Som en tilnærmelse valgte vi at kigge på klokkelyngens tilstand på hederne som en funktion af nedfaldet af basekationer modelberegnet ud fra afstanden til kysten (Figur 3). Denne analyse viste en sammenhæng, som sandsynliggør en forklaring, der går ud på, at nedfaldet af basekationer og an dre mikronæringsstoffer, som tilføres fra saltsprøjt fra havet, kompenserer klokkelyngen for den mangel, som skyldes forsuring og kvælstoftilførslens ubalancerede stimulering af væksten. Denne virkning er dog ikke kraftig nok til at kompensere indlandsheder længst fra kysten, og således kan denne hypo tese forklare, hvorfor klokkelyng er ved at forsvinde fra de våde heder inde i landet, men ikke fra kysthederne. Undersøgelser fra Lüneburger Heide i Nordvesttyskland /3/ som har et ph i overjorden på 3,3 3,5, viste at den mængde calcium, kalium og magnesium der fjernes ved slåning kompenseres af atmos færisk nedfald inden for cirka 6 år (Ca), 3 år (Mg) og 9 år (K), hvilket tyder på en relativt høj indvirkning fra saltsprøjt. Fosfortabet var derimod lang tid om at blive kompenseret. 72 Vand & Jord

4 Boks 2. Buffersystemer i jord ph er den mest brugbare og mest informative jordbundskarakter. Tilgængelighed af næringsstoffer, basemætning, CEC, jordbundsstruktur, mikrobiologisk aktivitet, mineralisering, nedbrydning etc. afhænger alle af ph. ph styrer opløseligheden af toksiske metaller som aluminium og jern. Forandringer i ph forandrer plantevæksten, mikrobiologi og en bred vifte af forskellige jordbundsprocesser. Et langsomt faldende ph betinget af ændrede buffersystemer er en vigtig egenskab ved jord og er dermed for terrestrisk natur. Har naturplejen på næringsfatttige økosystemer haft den utilsigtede effekt at ændre jordbundens bufferkapacitet og dermed resulteret i et langsomt men sikkert selvmord? På figuren ses de mest almindelige buffersystemer i de mest almindelige jorde startende med kalkjorden og til de mest næringsstoffattige sandjorde. De fleste jordbundstyper har et varierende mix af forskellige buffersystemer repræsenteret, hvorfor ph kurven i realiteten er noget mere udjævnet end på figuren. Så længe der er kalcium i jorden, vil ph være 8, og herefter vil kationionbytning overtage gennem frigørelse af adsorberede kationer. Ved ph 4 er jorden mættet med sure kationer. Efter opløsning af de sidste aluminiumoxider tager jernbufferen over. I de næringsstoffattige sandjorde er det organiske stof den eneste væsentlige buffer. Mineralforvitring vil ikke kunne matche forsuringen pga. mangel på lermineraler. En negativ feedback bliver skabt pga. de sure forhold og den lave biologiske aktivitet, som igen hæmmer mineraliseringen og giver forudsætning for dannelsen af et morlag. ph og de iltfattige forhold medfører en høj koncentration af divalente og trivalente kationer hovedsagelig mangan, opløseligt jern (ferroioner) og aluminiumioner. Ved ph omkring 3 befinder disse sure kationer sig i en plantetilgængelig form, hvilket betyder, at de bliver optaget i vegetationen. Naturpleje modvirker ikke forsuring Observationer og undersøgelser fra andre danske indlandsheder bekræfter, at udviklingen for klokkelyng har været negativ i en periode i det mindste siden midt 1990érne. NO VANA overvågningen viser, at dækningen med klokkelyng er faldet signifikant i perioden fra 28 % til 19 %. Blåtop dækker ca. 40 % og er dermed den mest dominerende art på klokkelyngheder. Samtidig står det klart, at der ikke findes sikker erfaring om pleje af våd hede med klokkelyng som ikke samtidig virker forsurende. Konklusionen af undersøgelserne er: Forsuring af den øverste del af jordbunden er den mest sandsynlige årsag til at klokkelyngen er død eller døende på de våde heder. Samtidig er det lave ph på både tørre og våde typer af heder sammen med eutrofiering med kvælstof en af de vigtigste årsager til tilbagegangen for biodiversiteten på disse typer. Kvælstofnedfaldet overstiger naturtypens tålegrænse, hvilket medfører en stimulering af væksten, der fjerner vigtige næringssstoffer fra jordbunden. Endvidere kan de aktuelle ple jeformer hvor der i det hele taget udføres pleje af våde heder ikke fjerne overskydende kvælstof, hvilket har til resultat, at kvælstof akkumuleres i de fugtige områder og fører til, at vegetationen langsomt vil forandre sig. En forandring, som stadig forløber, og som sit sandsynlige endepunkt vil have en vegetation domineret af græsser, sandsynligvis med blåtop som den dominerende art. Forsuringen skaber tilsyneladende en negativ feedback på kvælstofkredsløbet som kan resultere i en ophobning af ammonium, som kan påvirke planternes sundhed. De normalt anvendte plejeformer er uegnede til at modvirke forsuringen af jordbunden ikke bare på de våde heder men også på de tørre heder. Tværtimod kan plejen endog være med til at øge forsuringen, ved at plejen sammen med fjernelsen af kvælstof også fjerner økosystemets kationer, som ellers er med til at modvirke forsuringen. Derfor er der, hvis disse indledende undersøgelser viser sig at holde stik, tale om et dilemma for den naturpleje, som aktuelt finder sted på danske heder. Internationale undersøgelser af rigkær og overdrev viser ligeledes en langsom slitage af buffersystemer i retning mod surere naturtyper. Nye plejemetoder Der er således behov for at udvikle nye pleje metoder, som kan vende udviklingen. Det vil sige, at plejen både skal kunne fjerne over skuddet af kvælstof og hæve ph, sikre at mikronæringsstoffer og basekationer bevares i økosystemet, og modvirke andre effekter af forsuringen. Hvor der er mange plejeformer som slåning, græsning og afbrænding, der kan fjerne kvælstof, er mulighederne mere begrænsede, når det gælder om at modvirke forsuringseffekterne. Plejen skal ses i lyset af hovedproblemet, at nedfaldet af kvælstof og svovl fortsat er for højt for naturen. Kalkning Muligheden for at modvirke forsuringen kunne være tilførsel af kalk, basekationer og de manglende mikronæringsstoffer, dvs. det, som forsuring og pleje har fjernet fra jordbunden. Denne plejeform var ifm. skovdøden i 80 erne udbredt på de mest berørte skovarealer og i nogle skandinaviske søer. Kalkning kan opfattes som en meget voldsom form for pleje, der af nogen vil kunne opleves som at plejen kommer til at minde om en mere landbrugsmæssig dyrkning af lyng og klokkelyng. Under alle omstændigheder er dette noget, man ikke bare gennemfører over større områder uden forudgående forsøg til undersøgelse af konsekvenserne. 19. årgang nr. 2, maj

5 Boks 3: Tålegrænser Begrebet tålegrænse er en dansk oversættelse af det engelske udtryk Critical Load, som anvendes i forbindelse med internationale målsætninger om at reducere den grænseoverskridende luftforurening. Begrebet dækker over, at hver naturtype har en maksimal grænse for, hvor meget af en given type atmosfærisk nedfald, den kan tåle pr år. Denne mængde svarer til tålegrænsen. Tålegrænsen afhænger af flere faktorer, som er lokalitetsafhængige, for eksempel jordbund, nedbørsmængde og artssammensætning. Den aktuelt gældende publicerede tålegrænse for naturtypen våd hede med klokkelyng ligger mellem kg N ha-1år-1. Det er en såkaldt empirisk tålegrænse, hvilket vil sige, at den er fastlagt på baggrund af en række undersøgelser af klokkelyngheder. Det at der er tale om et interval dækker dels over, at tålegrænsen er afhængig af lokale forhold, dels over at regelmæssig pleje, der fjerner kvælstof fra økosystemet, gør, at det teoretisk kan tåle et større nedfald, uden at der forekommer eutrofieringseffekter /8/. Trævækst En anden, ikke mindre debatskabende, måde, der måske vil kunne modvirke den ekstreme forsuring af topjorden, er, at tillade en større dynamik i hedesystemet ved at lade træer som for eksempel eg eller skovfyr indvandre og lade dem modvirke forsuringen. Visse ar ter af løvtræer har vist sig at fungere som basekation-pumper som blandt andet er i stand til at hæve ph fra 4 til >5 i løbet af få årtier /9/. Metoden kunne evt. udføres skånsomt ved blot at lade enkelte træer stå og så følge den pletvise udvikling af jordbund og vegetation. Herved undgås det, at naturtypen totalt ændrer karakter i retning af skov. Supplerende er der muligheden for at undersøge jordbund og vegetation på heder, hvor for skellige træer allerede har indfundet sig. Herved vil der kunne spares tid, og virkning af forskellige arter, aldre og tætheder af træer vil kunne inddrages. Fordelen ved at tillade trævækst vil, hvis det virker, være at økosystemet måske ikke skal tilføres kalk, men at der udvikles en dynamisk form for drift, som formentlig minder mere om den dynamik, der oprindelig skabte hederne. Samtidig er det vigtigt, at sikre bevaring af de hydrologiske forhold, der er gunstige for klokkelyng. Der vil i givet fald være tale om et forsøg baseret på kendte effekter af trævækst på jordbundens surhedsgrad. Men stadigvæk er der tale om et forsøg, hvis resultat vil være usikkert og ikke vil gavne hederne på kort sigt, men muligvis på lang sigt. Både kalkning og temporær tilladelse af trævækst kan give konflikter med lovgivning og målsætninger for beskyttet natur. Det er dog noget, som burde kunne overkommes i betragtning af den trussel, der eksisterer ikke bare for de våde indlandsheder, men måske for en lang række af økosystemer tilknyttet sur bund. Det forekommer overvejende sandsynligt, at klokkelyngbevoksninger på våde indlandsheder vil forsvinde uden ændring af den nuværende pleje. Der vil dog fortsat være behov for at fjerne kvælstof fra hederne, og derfor er det vigtigt at få afklaret, hvilke af de traditionelle metoder, der virker bedst i kombination med metoder, der modvirker forsuring. Dette vil kræve, at effekten af de forskellige metoder på samspillet mellem vegetation og jordbund kvantificeres ud over vegetationens umiddelbare respons. Forsuring af andre økosystemer Hvornår og hvordan andre næringsfattige økosystemer bliver markant påvirket af forsuring, ved vi endnu ikke. Men det er sandsynligt, at det er på vej til at ske. Engelske undersøgelser af græsland bekræfter dette /4/, og model undersøgelser af klitsystemer på kalkrigt sand forudsiger at disse kan stå over for et drastisk ph-fald inden for de nærmeste år /2/. Foreløbig ved vi ikke ret meget sikkert om bredden af forsuringsproblematikken på de lysåbne naturtyper i det hele taget. Og i Danmark er vores viden begrænset til at det er sandsynligt at forsu ring har medført tilbagegang for klokkelyng. I de fleste naturtyper er det foreløbigt svært at opdage drastiske effekter af forsuring fordi vegetationssammensætningen i terrestriske økosystemer reagerer langsomt på ændringer. Foreløbig sker det formentlig kun ved, at der sker en langsom reduktion af biodiversiteten, og ikke ved at økosystemdannerne forsvinder. Tak Forfatterne skylder konsulent Hans Jørgen Degn/Degns Consult stor tak for at have henledt vores opmærksomhed på at klokkelyngen dør på de våde heder, og for kommentarer til tidligere versioner af dette manuskript, samt for altid levende og interessante diskussioner af årsagerne under ture til diverse naturlokaliteter. Forsvaret v. skovrider Ole Noe skylder vi tak for støtte til undersøgelserne på Borris Hede. Morten Strandberg er sektionsleder for Faggruppen for Terrestrisk Økologi ved Aarhus Universitets Fakultet for Science & Technology, Institut for Bioscience, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Knud Erik Nielsen er seniorrådgiver ved Aarhus Universitets Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Jesper Leth Bak er seniorrådgiver ved Aarhus Universitets Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Christian Damgaard er professor ved Aarhus Universitets Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, Referencer /1/ Hansen, K Ecological Studies in Danish Heath Vegetation. Dansk Botanisk Arkiv, 31(2): /2/ De Vries, W., Klijn, J.A. & Kros, J Simulation of the long-term impact of atmospheric deposition on dune ecosystems in the Netherlands. Journal of Applied Ecology 31: /3/ Härdtle, W., Niemeyer, M., Niemeyer, T., Assmann, T. & Fottner, S Can management compensate for atmospheric nutrient deposition in heathland ecosystems? Journal of Applied Ecology 43: /4/ Johnson, A.E., Goulding, K.W.T. & Poulton, P.R Soil acidification during more than 100 years under permanent grassland and woodland at Rothamstead. Soil Use & Management 2(1): /5/ Jones, C.G., Lawton, J.H. & Shachak, M Organisms as ecosystem engineers. Oikos 69: /6/ Strandberg, M. Damgaard, C., Degn, H.J., Bak, J. & Nielsen, K.E Evidence for acidification driven ecosystem collapse of Danish Erica tetralix wet heathland. AMBIO: DOI: /s z /7/ Strandberg, M., Nielsen, K. E., Damgaard C. & Degn, H. J. 2011: Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 52 sider Faglig rapport fra DMU nr /8/ Strandberg, M. & Mortensen, L Naturens tåle grænser for luftforurening. Temarapport fra DMU, 1996/7. Miljø & Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. 38 sider. /9/ Nielsen, K. E., Ladekarl. U.L., et al. (1999). Dynamic soil processes on heathland due to changes in ve getation to oak and Sitka. Forest Ecology and Management 114: Vand & Jord

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Blåtop på Flyvestation Karup.

Blåtop på Flyvestation Karup. Notat. Blåtop på Flyvestation Karup. Af Hans Jørgen Degn, Degn s Naturconsult Udarbejdet for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Driftsdivisionen, 2009. 1 Indledning. Græsarten blåtop har på

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

GYLLESPREDNINGS VIRKNING PÅ JORDENS FUNKTIONALITET: FOKUS PÅ KOBBER

GYLLESPREDNINGS VIRKNING PÅ JORDENS FUNKTIONALITET: FOKUS PÅ KOBBER GYLLESPREDNINGS VIRKNING PÅ JORDENS FUNKTIONALITET: FOKUS PÅ KOBBER Lektor, ph.d. Peter E. Holm Lektor, ph.d. Kristian K. Brandt Lektor, ph.d. Ole Nybroe Faculty of Life Sciences, Københavns Universitet

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Route Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Routes Baggrunds artikler (3) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Denne artikel er tænkt som en oversigt, du kan bruge til at få en grundlæggende

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11

Rapport - Inside. Introduktion... 3. Problemstilling... 3. Eksperiment... 6. Resultater... 8. Konklusioner... 11. Anbefaling... 11 1 Rapport - Inside Indhold Introduktion... 3 Problemstilling... 3 Eksperiment... 6 Resultater... 8 Konklusioner... 11 Anbefaling... 11 Fakta om eksperimentet... 12 Denne rapport er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Bæredygtig havepleje PRODUKTKATALOG

Bæredygtig havepleje PRODUKTKATALOG PRODUKTKATALOG Bæredygtig havepleje Biologisk gødning og vandpleje Plænegødning/mosfjerner Krukkegødning m/aqua Saver Miljøvenlig sneglefjerner Miljøvenlig ukrudtsfjerner Godkendt til økologisk dyrkning

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

TM 44 Seminar om Hedepleje

TM 44 Seminar om Hedepleje TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere