Forsuring truer klokkelyng
|
|
- Gregers Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsuring truer klokkelyng Klokkelyng har hidtil været den dominerende art i to danske naturtyper; våd klitlavning og våd indlandshede. Nu er den ved at forsvinde på den sidstnævnte naturtype. Når en dominerende art som klokkelyng forsvinder, medfører det store ændringer af økosystemet. Men hvorfor forsvinder den kun fra den ene af de to naturtyper og hvad er årsagen? Der er umiddelbart mange bud, når man går i gang med at undersøge sagen, bl.a. kvælstofeutrofiering, forsuring, klima, hydrologi og naturpleje. Morten Strandberg, Knud Erik Nielsen, Jesper Bak & Christian Damgaard Luftforurening et økosystemeksperiment i stor skala I Danmark og i lande der ligner os, er der gang i et stort eksperiment (ganske vist utilsigtet!) der går ud på at tilføre økosystemerne kvælstof og svovl fra luften. Eksperimentet er en følge af udslip fra husdyrproduktion, industri og trafik. I modsætning til traditionelle eksperimenter er det uden kontrol og viden om udgangspunktet. Til gengæld omfatter det utallige gentagelser og naturtyper. Et sådant storskalaeksperiment er na tur ligvis en trussel mod de naturtyper, som ikke kan tåle de ekstra mængder af nedfald som både virker forsurende og eutrofierende. De første resultater videnskaben fik øjnene op for, og gjorde en indsats for at finde en løsning på, var forsuringen, som i høj grad skyldtes et meget højt nedfald af svovl. Løsningen gik ud på at nedbringe svovlnedfaldet og nog le steder har man tilført kalk for at hæve ph. Det sidste er bl.a. sket i nordiske og centraleuropæiske søer og nåleskove. Siden slutningen af firserne har forsuring ikke fyldt meget i debatten. Dermed ikke sagt at der ikke finder forsuring sted, eksperimentet kører bare videre med en mindre dosis. I stedet kom kvælstof på dagsordnen, og ligesom for svovl blev dosis nedsat. Dette lykkedes dog i langt mindre grad for kvælstof. Der er således gjort meget for at nedbringe udslippet af kvælstof fra specielt trafik og energi produktion, men trods dette er nedfaldet stadig større end naturen kan tåle. Effekterne af eutrofieringen med kvælstof er en højere/større (biomasse) produktion og dominans af uønskede arter i den terrestriske natur. For at modvirke eutrofieringen er man nødt til enten at begrænse tilførslen eller fjerne det fra naturen. Man er nået langt med at begrænse kvælstofudslippet med politiske tiltag, men ikke langt nok til at naturen har det godt. Derfor bliver kvælstofoverskuddet nog le steder fjernet ved at intensivere naturplejen; man plejer oftere og man fjerner mere vegetation og nogle steder det øverste jordlag. Plejen sker ved slåning, græsning, afskrælning og afbrænding. Herved er det eksempelvis nogen steder lykkedes at fastholde tætte bevoksninger af hedelyng på hederne. Plejen kan således dæmpe effekten af et for højt nedfald af kvælstof. Med andre ord er der igangsat et nyt økosystemeksperiment i stor skala, som går ud på at fjerne gødningen ved Figur 1. Vejrup Søhede med levende klokkelyng i 1999 og med død klokkelyng i Bemærk at klokkelyngen er død, uden at nogle andre arter har overtaget dens plads i økosystemet. Det antyder, at ændringen ikke er sket som en effekt af eutrofiering, som typisk ville vise sig ved, at mere kvælstofbegunstigede arter var kommet til ved at udkonkurrere klokkelyng. En mulig forklaring er at jordbundsforsuring har medført at klokkelyngen er død (fotos: Hans Jørgen Degn) 70 Vand & Jord
2 at intensivere plejen, og derved afbøde eksperimentet med at gøde økosystemerne. Hvis pleje er godt, er mere pleje så endnu bedre? Det er således på alle måder endnu et interessant og uforudseeligt storskalaeksperiment, der dermed er igangsat helt uden viden om langtidseffekterne af plejemetoderne. Der er tilsyneladende ingen, der har spekuleret særligt dybt over, hvordan en sådan intensivering af plejen virker på lang sigt. De studier der har været, har hovedsagelig vurderet om pleje har den ønskede effekt på vegetationen på kort sigt! Hvilket vil sige mellem to ple jetiltag. Men hvad sker der over tid som følge af mange gange pleje med kort interval? Hvordan påvirker det naturen? Eftersom hovedparten af den natur vi har i Danmark, er betinget af det, vi mennesker gør og har gjort, kan den lysåbne natur kun undtagelsesvis klare sig uden hjælp i form af forskellige former for pleje. Habitatdirektivet siger endda, at den natur, der er resultatet af plejen, skal beskyttes og ikke må gå tilbage. Derfor er det pga. kvælstofpåvirkningen nødvendigt at intensivere plejen og blive ved med det. Det er ikke alene dyrt det er også umuligt at vide, hvordan plejen virker på længere sigt. Våde heder med klokkelyng Våde indlandsheder med dominans af klokke lyng er en af disse menneskebetingede naturtyper, hvor det er klokkelyng, der danner økosystemet og forudsætningerne for den biodiversitet, det indeholder. Se også Boks 1 om økosystemdannere. De våde indlands heder er en naturtype som kan eksistere i lang tid uden pleje, hvilket måske er årsag til at der ikke er nogen klare retningslinjer for hvordan de skal plejes for at bestå i end nu længere tid. Som med så meget anden lysåben natur fjerner man dog trævækst, fx pil, hvor det måtte indfinde sig. Klokkelyng forsvinder Da det i 2010 stod klart, at klokkelyngen var ved at forsvinde (Figur 1a, b), spurgte Forsvaret, om vi ville undersøge, hvad der kunne gøres for at bevare klokkelyngen på skydeterrænnet Borris Hede. Da vi ikke kendte årsagerne til at klokkelyng forsvandt, og derfor heller ikke vidste hvilken pleje, der eventuelt ville kunne hjælpe, aftalte vi med Forsvaret, at vi undersøgte nogle områder på Borris Hede. Den indledende feltinspektion afslørede hverken tegn på plantesygdom eller ændringer i hydrologi som mulige årsager. Derfor besluttede vi at undersøge forskellige forhold omkring vegetation og jordbund. Figur 2. Forekomst af klokkelyng, hedelyng blåtop og tuekogleaks langs en gradient fra tør hede, over våd hede til hedemose på Borris Hede. Graferne er resultatet af en analyse af dækningen af de fire arter langs gradienten hvor 0 på x-aksen er det vådeste (hedemose) og 50 cm er det tørreste (den tørre hede med hedelyng). (Lilla = hedelyng, blå = klokkelyng, grøn = blåtop, gul = tuekogleaks) Dette inkluderede vegetationsanalyser langs transekter fra lynghede, over klokkelynghede og ind i hedemose, samt vegetationskemi, og jordbundskemi langs disse transekter. Målingerne var af økonomiske årsager begrænset til kvælstof og kulstof i endeskud af lyng og klokkelyng, samt i det øverste jordlag - morlaget, og ph i samme jordlag. Undersøgelserne blev suppleret med nogle ganske få analyser fra Stenbjerg klithede domineret af sund og rask klokkelyng. Måske kunne vi observere nogle forskelle mellem de to naturtyper, som kunne lede os på sporet af årsagen til, hvad der var galt på de våde indlandsheder. Klokkelyngen fortrængt til et smalt bælte De to transekter på Borris Hede viste, at bæltet med tæt bevoksning af klokkelyng er smalt (Figur 2), hvor der tidligere har været tætte bevoksninger i et bredt bælte. Klokkelyngområderne er under forandring og præges nu af indvandring af bl.a. hedelyng og blåtop. Der findes stadig små, få kvadratmeter store områder med dominans af klokkelyng. Disse er dog i tilbagegang, hvilket ses ved, at der i områderne forekommer en del vissent og døende klokkelyng. Lavt forhold mellem kulstof og kvælstof i morlaget Målingerne af kulstof og kvælstof i morlaget viser et ugunstigt lavt C/N-forhold i de fugtige Boks 1: Økosystemdannere Økosystemdannere er arter, der ved deres forekomst i økosystemet selv er med til at forme økosystemet og de arter, der kan være i økosystemet. Økosystemdannere kan både være planter og dyr, og de findes i terrestriske, limniske og marine økosystemer. Skovdannende træer er eksempler på økosystemdannere, der påvirker struktur og funktion af økosystemet. Blandt dyr gør store græsædere noget lignende. Invasive arter, der også er økosystemdannere, vil have store konsekvenser for de økosystemer, de invaderer. Under nogle helt specifikke fugtighedsforhold kan klokkelyng blive den enedominerende dværgbusk. Som økosystemdanner virker klokkelyng ved sin vokseform, der gør, at den skaber en forholdsvis åben vegetation, der giver grundlag for andre arter, eksempelvis bestøvende insekter og sjældne plantearter som ensian og soldug. Arter, som ikke ville kunne klare sig i den blåtop tuekogleaks domineret vegetation, som ser ud til at blive resultatet efter at klokkelyngen forsvinder /5/. 19. årgang nr. 2, maj
3 områder, hvor klokkelyng tidligere har været meget dominerende. I forhold til C/N-forholdet for sunde heder, som ligger på 30 eller derover, blev der i de fugtige områder på Borris Hede registreret C/N-forhold mellem 21 og 26. Det indikerer at den pleje der er blevet foretaget på Borris Hede i form af afbrænding ikke har været tilstrækkelig til at fjerne det akkumulerede kvælstof og vedligeholde områdets evne til at opbygge kulstof. Dette skyldes efter al sandsynlighed, at afbrændingen er foregået på et tidspunkt, hvor de fugtige områder ikke er blevet nævneværdigt påvirket af afbrændingen. Men det er heller ikke givet, at afbrænding er en egnet form for pleje af den våde hede. Sur jordbund Den mest overraskende observation var dog, at jordbundens ph var meget lav. Heder er i forvejen kendt for at findes på sur jordbund med et ph mellem 4 og 5,5 (Hansen 1976). Både på Borris Hede og på Stenbjerg Hede var ph imidlertid mellem 3 og 3,5, hvilket (da ph-skalaen er logaritmisk) betyder en tidobling af mængden af brintioner i topjorden siden 1960érne hvor Keld Hansen foretog sine målinger. Resultater fra den terrestriske naturovervågning bekræfter denne tendens. Årsager til forsuring Der er flere mulige årsager til, at jorden bliver surere. Jordbundens surhed reguleres af balancen mellem forsurende påvirkninger som sur nedbør, fjernelse af basekationer ved drift og pleje, produktion af organiske syrer ved respirations- og nedbrydningsprocesser i jorden, og jordens buffersystemer, f.eks. produktionen af basekationer ved mineralfor vitring. Surheden er dermed noget, vi kan påvirke i både positiv og negativ retning, bå de ved ændringer af drift og pleje, hvor intensiv pleje som afbrænding, græsning og slåning, kan virke forsurende og ved kemi ske påvirkninger, som f.eks. kalkning. He derne er i første omgang et resultat af en forsuringsproces opstået ved rovdrift på skov. Dette gælder for stort set alle vore lysåbne naturtyper, blot sådan at det næringsfattige udgangspunkt bidrog til at fremme vegetationstypen hede, der accelererede forsuringen af topjorden. Den oprindelige jordbund, som formentlig har været en brunjord, blev erstattet af en udvasket hedepodsoljord. I begyndelsen har der været tilstrækkelig med letnedbrydelige mineraler og frie kationer til at modvirke udvaskningsprocesserne i jorden, men stille og roligt er disse blevet udvasket, hvilket har resulteret i meget udvaskede jorde. Se også Boks 2 om buffersystemer i jord. Dækning af klokkelyng Relativt basekation nedfald Figur 3. Sammenhængen mellem afsætningen af basekationer og dækningen af klokkelyng på de våde heder. På trods af at der er nogen variation, ses der en klar sammenhæng, og at forekomsten af klokkelyng stiger med depositionen af basekationer og dermed også med tilførsel af næringsstoffer med saltsprøjt, der blæses ind over land fra kysten. Situationen er således: 1. At hedeøkosystemet er påvirket af forsurende atmosfærisk nedfald, som gør, at jordbundens basekationer udvaskes. Forsuringen betyder også, at der frigøres giftigt høje koncentrationer af eksempelvis aluminium i jordvæsken. Hos sure iltfattige sandjorde med klokkelyng vil der ligeledes optræde høje koncentrationer af ferroioner, der vil være toksiske. 2. At der er tegn på, at økosystemet har modtaget, og fortsat modtager, for meget kvælstof. Se Boks 3 om tålegrænser. Kvælstofoverskuddet stimulerer væksten og skaber derved en næringsstofubalance, fordi den øgede vækst også bevirker et øget forbrug af eksempelvis kationer som magnesium og kalium, og mikronæringsstoffer fx selen, kobber og bor. Frie aluminium ioner har giftvirkning over for planter og jordbundsorganismer. Det er kendt fra skovdøden i Mellemeuropa for ca. 30 år siden, at forsuring medførte, at store områder ændrede karakter pga. at træerne døde. Det er måske noget lignende, vi ser på de våde indlandsheder fordi jordens bufferkapacitet (se Boks 2) ikke længere kan modvirke forsuringspresset. Herved kan der ske et spring i buffersystemet, som medfører, at jorden bliver giftig for nogle organismer, heriblandt tilsyneladende klokkelyng. Undersøgelser fra hollandske heder, hvor der er foretaget tørveskrælning viste, at jordbunden indeholdt en høj koncentration af ammonium i jordvæsken. Tørveskrælningen har tilsyneladende den effekt, at den fjerner den mikrobiologiske fabrik, der ligger i morlaget, som omdanner ammonium i regnvandet til nitrat (nitrifikationen). Tørveskrælningen omfatter både den fysiske fjernelse af dis se mikroorganismer og resulterer i en stor grad af udtørring, som dermed forstærker processen. Koncentrationen af ammonium i jordvæsken var så høj, at den var toksisk overfor visse planter. Endvidere har det også vist sig, at nitratdannelsen i den øverste del af jordbunden hæmmes ved et lavt ph, således at resultatet ligeledes er en ophobning af ammonium i jorden. Både radikale plejeindgreb og den øgede forsuring er altså med til at øge koncentrationen af ammonium i jorden og kan dermed udøve en form for giftvirkning på nogle planter. Sund lyng på sur bund Analyse af jordens lave ph-værdier på Stenbjerg klithede samtidig med at klokkelyngen var sund, viste at forsuringshypotesen ikke kan være hele forklaringen på klokkelyngs tilbagegang inde i landet. I vores søgen efter en mulig forklaring valgte vi at kigge på tilgæn geligheden af en række næringsstoffer, som let bliver en mangelvare i næringsfattige økosystemer. Det gælder basekationer som magnesium og kalium og forskellige mikronæringsstoffer (fx Se, Cu, B). Fælles for disse er, at de kan blive begrænsende ved forsuring og ved den ubalancerede vækststimulering, som tilførsel af kvælstof udgør. Fælles for dem er også, at de kan tilføres fra havet i form af saltsprøjt, der blæses ind over land. Mængden af dette aftager naturligt nok med afstanden til kysten. Som en tilnærmelse valgte vi at kigge på klokkelyngens tilstand på hederne som en funktion af nedfaldet af basekationer modelberegnet ud fra afstanden til kysten (Figur 3). Denne analyse viste en sammenhæng, som sandsynliggør en forklaring, der går ud på, at nedfaldet af basekationer og an dre mikronæringsstoffer, som tilføres fra saltsprøjt fra havet, kompenserer klokkelyngen for den mangel, som skyldes forsuring og kvælstoftilførslens ubalancerede stimulering af væksten. Denne virkning er dog ikke kraftig nok til at kompensere indlandsheder længst fra kysten, og således kan denne hypo tese forklare, hvorfor klokkelyng er ved at forsvinde fra de våde heder inde i landet, men ikke fra kysthederne. Undersøgelser fra Lüneburger Heide i Nordvesttyskland /3/ som har et ph i overjorden på 3,3 3,5, viste at den mængde calcium, kalium og magnesium der fjernes ved slåning kompenseres af atmos færisk nedfald inden for cirka 6 år (Ca), 3 år (Mg) og 9 år (K), hvilket tyder på en relativt høj indvirkning fra saltsprøjt. Fosfortabet var derimod lang tid om at blive kompenseret. 72 Vand & Jord
4 Boks 2. Buffersystemer i jord ph er den mest brugbare og mest informative jordbundskarakter. Tilgængelighed af næringsstoffer, basemætning, CEC, jordbundsstruktur, mikrobiologisk aktivitet, mineralisering, nedbrydning etc. afhænger alle af ph. ph styrer opløseligheden af toksiske metaller som aluminium og jern. Forandringer i ph forandrer plantevæksten, mikrobiologi og en bred vifte af forskellige jordbundsprocesser. Et langsomt faldende ph betinget af ændrede buffersystemer er en vigtig egenskab ved jord og er dermed for terrestrisk natur. Har naturplejen på næringsfatttige økosystemer haft den utilsigtede effekt at ændre jordbundens bufferkapacitet og dermed resulteret i et langsomt men sikkert selvmord? På figuren ses de mest almindelige buffersystemer i de mest almindelige jorde startende med kalkjorden og til de mest næringsstoffattige sandjorde. De fleste jordbundstyper har et varierende mix af forskellige buffersystemer repræsenteret, hvorfor ph kurven i realiteten er noget mere udjævnet end på figuren. Så længe der er kalcium i jorden, vil ph være 8, og herefter vil kationionbytning overtage gennem frigørelse af adsorberede kationer. Ved ph 4 er jorden mættet med sure kationer. Efter opløsning af de sidste aluminiumoxider tager jernbufferen over. I de næringsstoffattige sandjorde er det organiske stof den eneste væsentlige buffer. Mineralforvitring vil ikke kunne matche forsuringen pga. mangel på lermineraler. En negativ feedback bliver skabt pga. de sure forhold og den lave biologiske aktivitet, som igen hæmmer mineraliseringen og giver forudsætning for dannelsen af et morlag. ph og de iltfattige forhold medfører en høj koncentration af divalente og trivalente kationer hovedsagelig mangan, opløseligt jern (ferroioner) og aluminiumioner. Ved ph omkring 3 befinder disse sure kationer sig i en plantetilgængelig form, hvilket betyder, at de bliver optaget i vegetationen. Naturpleje modvirker ikke forsuring Observationer og undersøgelser fra andre danske indlandsheder bekræfter, at udviklingen for klokkelyng har været negativ i en periode i det mindste siden midt 1990érne. NO VANA overvågningen viser, at dækningen med klokkelyng er faldet signifikant i perioden fra 28 % til 19 %. Blåtop dækker ca. 40 % og er dermed den mest dominerende art på klokkelyngheder. Samtidig står det klart, at der ikke findes sikker erfaring om pleje af våd hede med klokkelyng som ikke samtidig virker forsurende. Konklusionen af undersøgelserne er: Forsuring af den øverste del af jordbunden er den mest sandsynlige årsag til at klokkelyngen er død eller døende på de våde heder. Samtidig er det lave ph på både tørre og våde typer af heder sammen med eutrofiering med kvælstof en af de vigtigste årsager til tilbagegangen for biodiversiteten på disse typer. Kvælstofnedfaldet overstiger naturtypens tålegrænse, hvilket medfører en stimulering af væksten, der fjerner vigtige næringssstoffer fra jordbunden. Endvidere kan de aktuelle ple jeformer hvor der i det hele taget udføres pleje af våde heder ikke fjerne overskydende kvælstof, hvilket har til resultat, at kvælstof akkumuleres i de fugtige områder og fører til, at vegetationen langsomt vil forandre sig. En forandring, som stadig forløber, og som sit sandsynlige endepunkt vil have en vegetation domineret af græsser, sandsynligvis med blåtop som den dominerende art. Forsuringen skaber tilsyneladende en negativ feedback på kvælstofkredsløbet som kan resultere i en ophobning af ammonium, som kan påvirke planternes sundhed. De normalt anvendte plejeformer er uegnede til at modvirke forsuringen af jordbunden ikke bare på de våde heder men også på de tørre heder. Tværtimod kan plejen endog være med til at øge forsuringen, ved at plejen sammen med fjernelsen af kvælstof også fjerner økosystemets kationer, som ellers er med til at modvirke forsuringen. Derfor er der, hvis disse indledende undersøgelser viser sig at holde stik, tale om et dilemma for den naturpleje, som aktuelt finder sted på danske heder. Internationale undersøgelser af rigkær og overdrev viser ligeledes en langsom slitage af buffersystemer i retning mod surere naturtyper. Nye plejemetoder Der er således behov for at udvikle nye pleje metoder, som kan vende udviklingen. Det vil sige, at plejen både skal kunne fjerne over skuddet af kvælstof og hæve ph, sikre at mikronæringsstoffer og basekationer bevares i økosystemet, og modvirke andre effekter af forsuringen. Hvor der er mange plejeformer som slåning, græsning og afbrænding, der kan fjerne kvælstof, er mulighederne mere begrænsede, når det gælder om at modvirke forsuringseffekterne. Plejen skal ses i lyset af hovedproblemet, at nedfaldet af kvælstof og svovl fortsat er for højt for naturen. Kalkning Muligheden for at modvirke forsuringen kunne være tilførsel af kalk, basekationer og de manglende mikronæringsstoffer, dvs. det, som forsuring og pleje har fjernet fra jordbunden. Denne plejeform var ifm. skovdøden i 80 erne udbredt på de mest berørte skovarealer og i nogle skandinaviske søer. Kalkning kan opfattes som en meget voldsom form for pleje, der af nogen vil kunne opleves som at plejen kommer til at minde om en mere landbrugsmæssig dyrkning af lyng og klokkelyng. Under alle omstændigheder er dette noget, man ikke bare gennemfører over større områder uden forudgående forsøg til undersøgelse af konsekvenserne. 19. årgang nr. 2, maj
5 Boks 3: Tålegrænser Begrebet tålegrænse er en dansk oversættelse af det engelske udtryk Critical Load, som anvendes i forbindelse med internationale målsætninger om at reducere den grænseoverskridende luftforurening. Begrebet dækker over, at hver naturtype har en maksimal grænse for, hvor meget af en given type atmosfærisk nedfald, den kan tåle pr år. Denne mængde svarer til tålegrænsen. Tålegrænsen afhænger af flere faktorer, som er lokalitetsafhængige, for eksempel jordbund, nedbørsmængde og artssammensætning. Den aktuelt gældende publicerede tålegrænse for naturtypen våd hede med klokkelyng ligger mellem kg N ha-1år-1. Det er en såkaldt empirisk tålegrænse, hvilket vil sige, at den er fastlagt på baggrund af en række undersøgelser af klokkelyngheder. Det at der er tale om et interval dækker dels over, at tålegrænsen er afhængig af lokale forhold, dels over at regelmæssig pleje, der fjerner kvælstof fra økosystemet, gør, at det teoretisk kan tåle et større nedfald, uden at der forekommer eutrofieringseffekter /8/. Trævækst En anden, ikke mindre debatskabende, måde, der måske vil kunne modvirke den ekstreme forsuring af topjorden, er, at tillade en større dynamik i hedesystemet ved at lade træer som for eksempel eg eller skovfyr indvandre og lade dem modvirke forsuringen. Visse ar ter af løvtræer har vist sig at fungere som basekation-pumper som blandt andet er i stand til at hæve ph fra 4 til >5 i løbet af få årtier /9/. Metoden kunne evt. udføres skånsomt ved blot at lade enkelte træer stå og så følge den pletvise udvikling af jordbund og vegetation. Herved undgås det, at naturtypen totalt ændrer karakter i retning af skov. Supplerende er der muligheden for at undersøge jordbund og vegetation på heder, hvor for skellige træer allerede har indfundet sig. Herved vil der kunne spares tid, og virkning af forskellige arter, aldre og tætheder af træer vil kunne inddrages. Fordelen ved at tillade trævækst vil, hvis det virker, være at økosystemet måske ikke skal tilføres kalk, men at der udvikles en dynamisk form for drift, som formentlig minder mere om den dynamik, der oprindelig skabte hederne. Samtidig er det vigtigt, at sikre bevaring af de hydrologiske forhold, der er gunstige for klokkelyng. Der vil i givet fald være tale om et forsøg baseret på kendte effekter af trævækst på jordbundens surhedsgrad. Men stadigvæk er der tale om et forsøg, hvis resultat vil være usikkert og ikke vil gavne hederne på kort sigt, men muligvis på lang sigt. Både kalkning og temporær tilladelse af trævækst kan give konflikter med lovgivning og målsætninger for beskyttet natur. Det er dog noget, som burde kunne overkommes i betragtning af den trussel, der eksisterer ikke bare for de våde indlandsheder, men måske for en lang række af økosystemer tilknyttet sur bund. Det forekommer overvejende sandsynligt, at klokkelyngbevoksninger på våde indlandsheder vil forsvinde uden ændring af den nuværende pleje. Der vil dog fortsat være behov for at fjerne kvælstof fra hederne, og derfor er det vigtigt at få afklaret, hvilke af de traditionelle metoder, der virker bedst i kombination med metoder, der modvirker forsuring. Dette vil kræve, at effekten af de forskellige metoder på samspillet mellem vegetation og jordbund kvantificeres ud over vegetationens umiddelbare respons. Forsuring af andre økosystemer Hvornår og hvordan andre næringsfattige økosystemer bliver markant påvirket af forsuring, ved vi endnu ikke. Men det er sandsynligt, at det er på vej til at ske. Engelske undersøgelser af græsland bekræfter dette /4/, og model undersøgelser af klitsystemer på kalkrigt sand forudsiger at disse kan stå over for et drastisk ph-fald inden for de nærmeste år /2/. Foreløbig ved vi ikke ret meget sikkert om bredden af forsuringsproblematikken på de lysåbne naturtyper i det hele taget. Og i Danmark er vores viden begrænset til at det er sandsynligt at forsu ring har medført tilbagegang for klokkelyng. I de fleste naturtyper er det foreløbigt svært at opdage drastiske effekter af forsuring fordi vegetationssammensætningen i terrestriske økosystemer reagerer langsomt på ændringer. Foreløbig sker det formentlig kun ved, at der sker en langsom reduktion af biodiversiteten, og ikke ved at økosystemdannerne forsvinder. Tak Forfatterne skylder konsulent Hans Jørgen Degn/Degns Consult stor tak for at have henledt vores opmærksomhed på at klokkelyngen dør på de våde heder, og for kommentarer til tidligere versioner af dette manuskript, samt for altid levende og interessante diskussioner af årsagerne under ture til diverse naturlokaliteter. Forsvaret v. skovrider Ole Noe skylder vi tak for støtte til undersøgelserne på Borris Hede. Morten Strandberg er sektionsleder for Faggruppen for Terrestrisk Økologi ved Aarhus Universitets Fakultet for Science & Technology, Institut for Bioscience, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, mts@dmu.dk Knud Erik Nielsen er seniorrådgiver ved Aarhus Universitets Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, ken@dmu.dk Jesper Leth Bak er seniorrådgiver ved Aarhus Universitets Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, jlb@dmu.dk Christian Damgaard er professor ved Aarhus Universitets Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, cfd@dmu.dk Referencer /1/ Hansen, K Ecological Studies in Danish Heath Vegetation. Dansk Botanisk Arkiv, 31(2): /2/ De Vries, W., Klijn, J.A. & Kros, J Simulation of the long-term impact of atmospheric deposition on dune ecosystems in the Netherlands. Journal of Applied Ecology 31: /3/ Härdtle, W., Niemeyer, M., Niemeyer, T., Assmann, T. & Fottner, S Can management compensate for atmospheric nutrient deposition in heathland ecosystems? Journal of Applied Ecology 43: /4/ Johnson, A.E., Goulding, K.W.T. & Poulton, P.R Soil acidification during more than 100 years under permanent grassland and woodland at Rothamstead. Soil Use & Management 2(1): /5/ Jones, C.G., Lawton, J.H. & Shachak, M Organisms as ecosystem engineers. Oikos 69: /6/ Strandberg, M. Damgaard, C., Degn, H.J., Bak, J. & Nielsen, K.E Evidence for acidification driven ecosystem collapse of Danish Erica tetralix wet heathland. AMBIO: DOI: /s z /7/ Strandberg, M., Nielsen, K. E., Damgaard C. & Degn, H. J. 2011: Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 52 sider Faglig rapport fra DMU nr /8/ Strandberg, M. & Mortensen, L Naturens tåle grænser for luftforurening. Temarapport fra DMU, 1996/7. Miljø & Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. 38 sider. /9/ Nielsen, K. E., Ladekarl. U.L., et al. (1999). Dynamic soil processes on heathland due to changes in ve getation to oak and Sitka. Forest Ecology and Management 114: Vand & Jord
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet
AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereTerrestriske Naturtype Marianne Bruus Knud Erik Nielsen Christian Damgaard Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs. foto: Ulrik Søchting
NMRKS Terrestriske Naturtype 28 foto: Ulrik Søchting Marianne ruus Knud Erik Nielsen hristian amgaard ettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs NMRKS Hvilke data er analyseret Intensive stationer Udvikling
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereSTATUS OG PLEJEMULIGHEDER FOR KLOKKELYNGDOMINERET VÅD HEDE
STATUS OG PLEJEMULIGHEDER FOR KLOKKELYNGDOMINERET VÅD HEDE Faglig rapport fra DMU nr. 820 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] STATUS OG PLEJEMULIGHEDER FOR KLOKKELYNGDOMINERET
Læs mereAlternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Læs mereJordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse
Læs mereNaturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Læs merePLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereVåd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereKvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Læs merePleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereAlbrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck
Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Introduktion William Albrecht var forsker på universitet i Missouri i USA. I 60 erne og 70 erne udgav han de såkaldt Albrecht Papers, hvoraf
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse
Læs mereUndersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg
Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov (Natura 2000-område nr. 47). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereSønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse
Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Yding Skov og Ejer Skov (Natura 2000-område nr. 54).
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Yding Skov og Ejer Skov (Natura 2000-område nr. 54). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs mereLønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse
Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje... 9 6.
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen
ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen
Læs mereEffekt af rand- og bufferzoner langs naturområder
Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad
Læs merePRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen
FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen En generel metode til vurdering af naturtilstand
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereMikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet
Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mere»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereHøjmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller
Læs mereEn statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen
Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereJORDBRUG & MILJØ AMMONIAK. i landbrug og natur
1 JORDBRUG & MILJØ AMMONIAK i landbrug og natur JORDBRUG & MILJØ, 1 Ammoniak i landbrug og natur Forfattere: Knud Tybirk, Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Udgivere:
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mere