Inspirationskatolog Erfaringsudveksling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationskatolog Erfaringsudveksling"

Transkript

1 Inspirationskatolog Erfaringsudveksling Kompetenceplaner med udgangspunkt i introduktionskursus 1 af 121

2 Indholdsfortegnelse Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense Fredericia Gymnasium og Hf... 3 Nørresundby Gymnasium og Hf... 8 Roskilde Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Skive Gymnasium og Hf Randers Hf og VUC Greve Gymnasium og Hf VUC Sønderjylland VUC Århus Grindsted Gymnasium og Hf KVUC Viborg Gymnasium og Hf Århus Akademi Frederiksborg Gymnasium og Hf Egedal Gymnasium og Hf Nakskov Gymnasium og Hf VUC Nordsjælland VUC Lyngby Stenhus Gymnasium og Hf af 121

3 Fredericia Gymnasium og Hf Kompetencemål og progression i hf (kompetencekatalog) Kompetenceområder Studieteknik/ lektielæsning Planlægning Læseformer 3 af 121 Introduceres senest (sem.) Studiekompetencer Kursisten skal kunne: 1 planlægge sine aktiviteter og lektielæsning/ forberedelse forberede sig seriøst til undervisningen i alle fag skabe sig overblik og delforståelse

4 Skimning/hurtiglæsning Orienteringslæsning Studielæsning/nærlæsning 1 bruge ordbøger og andre opslagsbøger beherske relevante læseformer i lektielæsningen gå i dybden med stof selvstændigt identificere problemstillinger og svar i forskellige faglige tekster Læseteknik Læsehastighed Læseudbytte Notatteknik læsning i forb. m forskellige undervisningsformer og lektielæsning Stille spørgsmål - finde svar (i alle arbejdsformer og i lektielæsning) Arbejdsformer Taksonomi (gældende for alle arbejdsformer) Klasseundervisning læse i et hensigtsmæssigt tempo med et acceptabelt udbytte beherske notatteknik ved lektielæsning lave brugbare noter til arbejdsspørgsmål beherske notatteknik til klasseundervisning beherske notatteknik til gruppearbejde besvare spørgsmål til faglige tekster, herunder i lektielæsning besvare spørgsmål i undervisningen stille spørgsmål i undervisningen stille spørgsmål til faglige tekster, herunder i lektielæsning beskrive, referere og redegøre for et fagligt stof føre bevis/ argumentere, analysere og sammenstille et fagligt materiale fortolke, konkludere, vurdere, diskutere og perspektivere et fagligt materiale efterleve faglige og sociale spilleregler for samarbejdet i klassen lytte til oplæg og foredrag indgå i dialog og faglig diskussion Gruppearbejde pararbejde gruppe Projektarbejde: Emneorienteret projektarbejde Givet problemformulering i projektarbejdet 4 af efterleve faglige og sociale spilleregler for samarbejdet i grupper være ordstyrer og referent i et gruppearbejde argumentere og ræsonnere fagligt bidrage aktivt og konstruktivt til samarbejdet modtage og delagtiggøre andre i faglig viden undersøge og behandle et givet emne, herunder inddrage dokumentation demonstrere kendskab til, hvorledes forskellige fag kan belyse et givet emne bruge læreren/-erne som vejleder(-e) formidle resultatet af arbejdet besvare projektet i overensstemmelse med problemformuleringen anvende faglig viden og fagets/fagenes grundlæggende metoder bearbejde stoffet selvstændigt strukturere og formidle et fagligt stof lave præcise henvisninger, fyldestgørende dokumentation og oplyse alle kilder lave korrekt og fyldestgørende noteapparat og litteraturliste

5 Problemorienteret projektarbejde (se også skriftligt arbejde s. 3) Eksperimentelt arbejde Feltarbejde Skriftligt arbejde Danskopgaven og Historieopgaven NF-evalueringsopgaven og Større skriftlig opgave/sso Synopsis (fagafhængigt) Eksamensprojektet arbejde selvstændigt alene/ i grupper med enkelt-/ tværfaglige problemstillinger indkredse en problemformulering sammen med en vejleder planlægge og strukturere en arbejdsproces inden for en given periode udvælge, inddrage og relevant anvende baggrundsstof for besvarelsen anvende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag Elementære sikkerhedsbestemmelser for omgang med apparatur og kemikalier i laboratoriet, herunder at holde orden iagttage, opsamle, bearbejde og vurdere data, rapportere iagttage, indsamle, bearbejde og vurdere data strukturere og formidle et fagligt stof besvare en opgaveformulering anvende relevante faglige genrer og opgavetyper præsentere data konkludere på resultater anvende fagterminologi anvende modeller som repræsentation af virkeligheden bevidsthed om normer for skriftsprog Udarbejde og besvare en faglig problemformulering formulere delkonklusioner lave en klar og struktureret fremstilling - den røde tråd lave en samlet konklusion, eventuelt formulering af spørgsmål til mundtligt oplæg lave præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation lave noter og litteraturliste korrekt og fyldestgørende abstract (kort resumé) besvare individuelt den udleverede opgaveformulering, der indeholder fagspecifikke krav. udarbejde en flerfaglig problemformulering formidle hvilke metoder (teorier) der er relevante i arbejdet med problemstillingerne individuelt anvende kompetencerne fra tidligere projektarbejde og opgaver opfylde de faglige mål gennemføre en kritisk vurdering af materialet på et fagligt og metodisk grundlag perspektivere stoffet selvstændigt Behandling af emnet ud fra problemformuleringen i synopsen, strukturering og mundtlig formidling af det faglige stof/synopsen. Dokumentation 2 2 Retorik/ mundtlig fremstilling 1 Kursistforedrag finde belæg for påstande i primære og sekundære kilder og materialer præcise og korrekte henvisninger opnå en bevidsthed om samspillet mellem sprog, kropssprog og indhold formidling af fagligt stof anvende de retoriske regler og virkemidler Flerfaglighed 1 5 af 121

6 Fælles sproglige kompetencer Naturvidenskabelige kompetencer 1-2 It-kompetencer redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi gennemføre en syntaktisk analyse belyse forskelle mellem de underviste sprog redegøre for ordforråd og orddannelsesformer i de underviste sprog belyse sammenhænge mellem sprog og kultur anvende viden om sproglige genrer og sproghandlinger samt viden om sprogets indholds- og udtrykssider til at udtrykke sig anvende forskellige strategier til indlæring af fremmedsprog anvende naturvidenskabeligt fagsprog - herunder symbolsprog opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber perspektivere de naturvidenskabelige fags bidrag til teknologisk og samfundsmæssig udvikling gennem eksempler anvende brugerkursus-færdigheder anvende Fronter som læringsplatform anvende MindManager anvende interaktive programmer til opgaveløsninger opsamle data anvende programmer til modellering, visualisering og simulering anvende præsentationsprogrammer og billedbehandling arbejde i studiebogen anvende regneark have kendskab til kommunikationsstrategier ift forskellige elektroniske genrer Informationssøgning 1 søge information på biblioteket, i bøger, tidsskrifter og artikler søge information i databaser og linksamlinger Selvevaluering Studiebog 1-4 Logbog Portfolio sætte sig realistiske mål for arbejdet med det enkelte fag og studiet som helhed vurdere sine egne faglige kompetencer realistisk vurdere sin egen studieindsats og læremåde realistisk og være i stand til at ændre denne, hvis dette er påkrævet indgå konstruktivt i dialog om undervisningens og studiets tilrettelæggelse Malene Ohrt, Fredericia Gymnasium Introduktionskursus 2-årigt hf 2009 Ved starten af forløbet præsenteres kursisterne for en samlet plan for introduktionsforløbets indhold og faser af klasseteamet 1. og 2. uge: uge: uge uge: 45 6 af 121

7 It kursus 1 (1 lektion): Introduktion til skolens udstyr m.m. Skolens edb-regler. Brugernavn/password til: Skolens net, Fronter og Lectio. Opkobling med bærbar computer til skolens trådløse net. Har du bærbar computer, kan du få hjælp til denne opkobling i timen (men det kan også gøres senere). Indledende screening i engelsk og matematik Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge It kursus 2 (1 lektion): Skr. basiskursus: Redskaber til Skriftlig opgave, hvor der stilles idéfasen ved skr.arbejde introduceres specifikke tekstbehandlingskrav i danskundervisningen. (Screening) Information om skolens liv En samlet plan for introduktionsforløbet præsenteres af teamet. I samarbejde med studievejlederen introducerer fagene lektielæsningsmetoder. Hyttetur: Tutorordningen præsenteres. Natfagselement indgår i turen. Grammatikkursus (eng og dansk)*** I engelsk kan kurset evt. forløbe på tværs af holdene. Undervisningen differentieres på baggrund af engelskscreening i 1. uge. Gruppearbejdskompetencer* som led i introduktionen til kompetencekataloget herunder arbejdsmetoder Mdt. fremstilling (retorik teori, m.v. introduceres i danskundervisningen). Kursisterne fordeles ligeligt på dansksprogede fag. Derefter fremlæggelse i fagene; faglig tilknytning i alm. timer Emner: faglærerens ansvar. Tidshorisont for fremlægningen: hele introperioden. Grammatikkursus (eng og dansk) I engelsk kan kurset evt. forløbe på tværs af holdene. Undervisningen differentieres på baggrund af engelskscreening i 1. uge. Matematik foretager screening. Projektredskaber introduceres i perioden mellem uge 3 og 4 i tilknytning til kultfagslærernes orientering om 1. projekt. Kursus i søgning på nettet (en værkstedstime mellem uge 3 og 4), v. bibliotekar. Kursisterne skal i tilknytning til det første kultprojekt foretage søgeopgaver på nettet. En af kultfagslærerne er til stede og giver bibliotekaren besked om, hvad kursisterne skal søge efter. Kursisterne får en grundig introduktion til studiebogen og tutorordningen. Studieprofilen udfyldes (senest fredag 6/11) i samme værkstedstime af kursisterne (undervisningen varetages af et teammedlem/tutor). Grammatikkursus (eng og dansk) I engelsk kan kurset evt. forløbe på tværs af holdene. Undervisningen differentieres på baggrund af engelskscreening i 1. uge. 1.projekt ** (3 dage, tir tors og fre. 6.11) i uge 45) indledes i ugerne op hertil. Anvendelsen af projektredskaberne trænes i dette første projekt. De sidste oplæg afholdes i forløbet om mundtlig formidling. Teamkoordinatoren evaluerer mundtligt forløbet med klassen. * I uge 34 eller 35 inddeles kursisterne i faste grupper (der løbende varieres af temaet efter skiftende kriterier). Første gruppedannelse foretages efter hytteturen af teamet efter kriteriet iagttagede sociale fællesskaber blandt kursisterne. Kursisterne introduceres til gruppearbejdskompetencer i en værkstedstime. I denne værkstedstime evalueres et gruppearbejde knyttet til et fagligt arbejde i et af kursisternes fag. Kursisterne laver efter evalueringen af gruppearbejdet en samarbejdsaftale i deres grupper. Kursisterne bevidstgøres om forskellige måder at inddele grupper på og forskellige konfliktstile i grupper (UL laver forslag til planlægningen af lektionen). Ved 1. klassemøde aftales, hvem der tager sig af introduktionen. 7 af 121

8 **Samfundsfag, historie og religion står for en særfaglig introduktion til det fælles projekt i 4. uge. Projektdelen varetages således af kultfagslærerne. Projektredskaber anvendes i projektet. Søgning på nettet trænes ligeledes i tilknytning til projektet. Ud over tiden på skolen, tildeles kursisterne 5 kursisttimer (dvs. kultfagslærerne får 0,5 løntime pr. kursist for retning mv). Al anden undervisning er aflyst i de 3 projektdage (tirsdag den 3/11, torsdag den 5/11 og fredag den 6/11). 2. projekt afvikles i foråret i forbindelse med praktikophold (uge 10). Der er operation Dagsværk onsdag den 4/11. ***Grammatikkurset foreslås som et samarbejde ml. sprogfagene, således at engelsk- og dansklæreren i den enkelte hf-klasse løbende ajourfører hinanden. Fra ord til sætning findes i klassesæt indkøbt til hf. En engelsk og matematiklektion skemalægges hver 14. dag parallelt for at give mulighed for at kunne arbejde differentieret på tværs af klasserne. Nørresundby Gymnasium og Hf Introundervisningen for hf på NGHF Arbejdet med den enkelte klasse er på NGHF centreret omkring et lærerteam bestående af de 3 tutorer. I time-fagfordelingen tilstræber vi endvidere, at den enkelte lærer underviser samme klasse i flere fag. På den måde sikres et tæt samarbejde om klassens sociale og pædagogiske behov, samt den bedstekommunikation om den enkelte elev. Dette sker i samarbejde med klassens studievejleder. Det tætte teamsamarbejde giver mulighed for at tage beslutninger og kommunikere disse ud til klassens lærere meget hurtigt, så hensynet til den enkeltes elevs forudsætninger og læring kommer i centrum. Derudover giver teamsamarbejdet også mulighed for en koordineret pædagogisk og social indsats med den enkelte klasse. Lærerteamet er ansvarlig for planlægning og koordinering af: 8 af 121

9 Intro hyttetur (herunder tutors opgaver, studiemetoder samt læringsmiljø) Fordeling af introduktion til kompetencer på klassens lærere (herunder arbejdsformer virtuelt arbejde, klasserumskultur, gruppearbejde og projektarbejde) Individuelle tiltag i forhold til eleverne. Pædagogiske og sociale tiltag overfor hele klassen. Information til klassens øvrige lærere. Studievejlederen introducerer klassen til studiemetoder, lektielæsning og notatteknik i forbindelse med en række studievejledningslektioner med klassen. Derudover afholder studievejlederen en introsamtale med hver enkelt elev for at afdække dennes behov og fastlægge, hvorledes skolen bedst støtter eleven i uddannelsesforløbet. Studievejlederen introducerer også til brugen af studiebogen. Dansk screener eleverne for læse-/stavevanskeligheder og eleverne tilbydes herefter særlig undervisning, hvis de har problemer eller henvises til studievejleder for evt. ordblindetest. Dansk laver også introduktion til skriftlig og mundtlig fremstilling i løbet af første semester (herunder også skriftligt basiskursus.) Engelsk screener elevernes indgangsniveau for at kunne tage udgangspunkt i dette i planlægningen af undervisningen. Dansk og engelsk følger op på elevernes deltagelse i skolens generelle grammatikkursus (se nedenfor). Matematik screener elevernes indgangsniveau for at kunne tage udgangspunkt i dette i planlægningen af undervisningen. Desuden tilbydes eleverne særskilt lektieværksted med deres matematiklærer inde i skemaet. Dette giver den svage/usikre elev mulighed for differentieret hjælp. Klassen deltager i skolens generelle grammatikkursus, som er 2 lektioners forelæsning af AP-koordinatoren på skolen, samt opfølgende arbejde i fagene dansk og engelsk. Som opfølgning på grammatikkurset tilbydes de svageste elever 2 opfølgende grammatiklektioner. I forbindelse med dette screenes elevernes grammatiske viden; både indledningsvis og afslutningsvis. Endelig deltager klassen i skolens generelle introduktion til it; herunder FC, Lectio og pod-casting. I skoleåret har alle klasserne deltaget i nedenstående forsøg, som et led i indskolingen: Introforløb for 1hf årgang 2009/2010 KOST OG MOTION Introforløbet i 1hf strækker sig fra undervisningens start til og med uge 39, hvor forløbet afsluttes med Naturvidenskabsfestival i Aalborg Zoo. Følgende fag samarbejder i alle HFklasser: dansk, idræt og biologi (kemi). Derudover kan hvert klasseteam beslutte, om også øvrige fag kan og vil bidrage til samarbejdet. Dette besluttes på første klasseteammøde. Formålet med forløbet er: at gøre eleverne bevidste om kostens betydning både for deres almene sundhed og indlæringsevnen, herunder at rette et særligt fokus på morgenmadens betydning. at forbedre elevernes kondition og deres forståelse for motionens betydning for sundheden. at kunne få eleverne til at formidle deres biologiske og idrætsmæssige viden på en 9 af 121

10 hensigtsmæssig måde til en bestemt målgruppe. Fællestime: Der afholdes i starten af forløbet en fællestime om KOST OG MOTION. Morgenmad: Der serveres gratis morgenmad på skolen fra og med uge 34 til og med uge 37. Morgenmaden serveres efter nedenstående plan: Lektion: (incl. bad hvis der har været idræt) Morgenmad: Lektion: Der skemalægges to idrætstimer i 1. lektion i første semester. Derudover lægges der i denne fireugers introperiode en ekstra idrætstime i 1. lektion (efter introforløbet bruges denne hultime til f.eks. værkstedslektioner, øvelser, tutorsamtaler etc.) De øvrige fag, som ligger i 1. lektion i denne periode, opfordres til at lægge en fysisk aktivitet ind i lektionen. Produkt: I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen i Aalborg Zoo afsluttes forløbet med et produkt. Dette produkt er en planche, hvor eleverne videreformidler deres viden om emnet KOST OG MOTION. Dansk arbejder fagligt med formidlingsaspektet og kan evt. afholde en eller flere lektioner i Zoo. Biologilæreren kan evt. lave forsøg hjemme eller i Zoo, som videreformidles i Zoo. Kemilæren tager med klassen til Zoo. Der skal laves bolsjer hvor meget skal der arbejdes for at forbrænde bolsjer? KM, LT, SG (6.5.09) Roskilde Gymnasium: Kvalitetsudvikling i hf 2009 Evaluering af skoleåret 2008/2009 Fagpakkerne har fungeret fint. Kun ganske få elever har ønsket at ændre fag, og det har kunnet lade sig gøre ved internt bytte. Det er for tidligt, at vurdere om studiemiljøet er styrket. Læsetræningen har virket godt med stor effekt. 10 af 121

11 Heldagsskolen med værkstedstimer og lektietimer fungerede godt i efteråret men ikke i foråret. I den ene klasse har halvdelen psykologi, og på det tidspunkt har de andre lektietimer det fungerer ikke. Den anden klasse har udtrykt utilfredshed med at komme sent hjem senere end alle andre. Vinterprøven er fortsat en succes, som har givet eleverne et større fagligt fokus og derved opkvalificeret tutorsamtalerne. Frafaldet er blevet mindre og vi er blevet bedre til at fastholde de studieegnede elever. Igen i år har der været et glidende optag forstået på den måde, at elever der faldt fra hurtigt efter skolestart (frem til efterårsferien) blev erstattet af optag af nye elever fra ventelisten. I hf start 2008 er der 8 udmeldte i alt mod 13 året før 2007 Indsats i det kommende skoleår på hf Fagpakker eleverne går samlet bedre mulighed for sammenhæng mellem fagene styrkelse af studiemiljøet. Fokus på læsning undervisning i læsestrategier og læsetræning. Bedre udnyttelse af ressourcerne til tutorordningen. Heldagsskolen med tid og hjælp til lektielæsning og skriftligt arbejde i form af værkstedstimer, lektietimer og studiegrupper. Differentieret undervisning hjælp til svage elever og flere udfordringer til stærke elever. Teambuilding. Introforløbet, kompetence og progressionsplanen, fælles normer for evaluering, tutorsamtaleskemaerne og vinterprøven fungerer OK der er kun små justeringer. Succeskriterier Glade og tilfredse elever Eleverne skal føle at uddannelsen giver dem personlig udvikling Mindre frafald Etablering af studiegrupper Øget afleveringsfrekvens Lavere dumpeprocent i fagene Flere elever går til eksamen og består Hf-arbejdsgruppen RY, BR, AP, AB, LJ, YP af 121

12 Kvalitetsudvikling i hf Bedre udnyttelse af tutorressourcerne og heldagsskole for 1 hf Tutorressourcerne Ressourcerne er 5.7 time pr. elev pr. år. Forslag: Ressourcen deles i en individuel del på 2.5 time pr. elev pr. år og en pulje svarende til 3.2 time pr. elev pr. år. De 2.5 time pr. elev pr. år dækker i 1. hf 3 tutorsamtaler introsamtalen samtalen i forbindelse med vinterprøven samtalen ved afslutningen af 1. hf om mål og læreproces. I 2. hf dækker tiden 2 tutorsamtaler evaluering af eksamen og status for 1. hf de store opgaver og projekter. Dertil kommer yderligere samtaler for enkelte elever. De 3.2 timer lægges i en pulje som ved 25 elever svarer til 80 timer pr. klasse de bruges til ekstra værkstedstimer/lektietimer og ekstrahjælp til enkelte elever. Heldagsskolen Skemaet for både 1hf og 2hf lægges, så det dækker 4 moduler mandag, tirsdag og torsdag samt 3 moduler onsdag og fredag. De 18 moduler skal dække undervisningen, værkstedstimer og tid til lektielæsning og en del af det skriftlige arbejde. Mandag Tirsdag onsdag Torsdag Fredag 1. modul 2. modul 3. modul 4. modul Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne kan nå at læse deres lektier samt at lave en del af det skriftlige arbejde i de ekstra moduler. De ekstra moduler kaldes værkstedstimer. Antallet af værkstedtimer pr. to uger bliver følgende: Klasse efterår forår 1j 3 2 1p 5 4 2j 3 2 2p 4 4 De skal bruges til: Værkstedstimer ifl. læreplanen Lektielæsning skemalagt forberedelsestid 12 af 121

13 Selvstændigt arbejde i studiegrupper/lektiegrupper. Hjælp til konkrete opgaver til hele klassen Hjælp til skriftligt arbejde til hele klassen eller til konkrete elever: stile, rapporter, matematikopgaver, projekter mv. Ekstra individuel hjælp Teamet beslutter og planlægger i samarbejde med studievejlederen, hvordan værkstedstimerne og tutorpuljen bruges. Teamkoordinatoren holder regnskab med ressourcerne/timeforbruget. Indsats for at få heldagsskolen til at fungere bedre drøftes i teamet Lektie- og værkstedstimerne integreres og kaldes værkstedstimer Elevernes tilstedeværelse registreres Teamet planlægger hvad der skal arbejdes med Teamet skal arbejde med at lære eleverne at læse lektier Lektiemængden skal afpasses så eleverne kan nå den almindelige forberedelse og starten af de skriftlige opgaver i værkstedstimerne Værkstedstimerne kan også bruges til gruppearbejde Der skal etableres studiegrupper i alle klasserne Alle lærere er forpligtiget til at varetage/stå for værkstedstimerne Der skal også arbejdes med skriftligt arbejde i værkstedstimerne Evt. kasser med grundbøger til udlån Værkstedstimerne skemalægges på lige fod med den øvrige undervisning må gerne ligge yderligt Psykologi B starter allerede i første semester Heldagsskolen skal evalueres med et spørgeskema til alle elever i slutningen af det kommende skoleår. Forslag om team-building aktivitet for 1. HF-klasserne Som en ekstra introduktionsdel foreslår vi at hf-idrætslærerne arrangerer en teambuilding-tur på to dage for hver af de to 1hf-klasser omkring efterårsferien. Det primære indhold er team-building: idrætsaktiviteter, vandring, kanosejlads, orienteringsløb m.m., meget gerne kombineret med andre fags faglige udfordringer. Det skal være udfordrende og grænseoverskridende. Det kalder mange ressourcer frem, øger kraftigt selvtilliden, giver en voldsom fysisk aktivitet, det kræver samarbejde og tillid, men indebærer også konkurrence. Eleverne vil opleve sejre - over andre, men først og fremmest over sig selv. Det vil være oplevelsesrigt og vil blive husket af eleverne. Det kan give gladere elever og en mere sammenhængende klasse. Håbet er derfor, at klassen og eleverne får et bedre skoleforløb og en større gennemførelsesprocent. 13 af 121

14 Studietur Studieturen kombineres med et ks-projekt og flyttes til 2hf uge 40, 41 eller 43. Introforløbet Lærerteamet planlægger den første uge af introduktionskurset, evt. hele introduktionskurset inden skolestart. Der kan også holdes en planlægningspause mellem 1. og 2. uge i introduktionskurset, hvor klassens lærere kan planlægge resten af introduktionskurset, herunder Udarbejde studieplan for introduktionskurset og det videre forløb Aftale tværfaglige projekter Aftale fælles terminologi for gruppe- og projektarbejde Medtænke taksonomiske niveauer Uddelegere tutoropgaver Introduktionskursets 4 uger fordeles normalt i ugerne mellem skolestart og efterårsferien. Nedenstående plan skal altså ikke opfattes som fire sammenhængende uger. Undervisningen følger som udgangspunkt normalskemaet. Nogle fag påbegynder således den faglige undervisning allerede i introduktionskurset. Dette gælder f.eks. i matematik, hvor undervisningen i introduktionsperioden består af et differentieret introduktionskursus, som har til formål at lette kursisternes overgang fra folkeskole til gymnasium samt at danne en fælles platform for kursisternes videre arbejde med faget. Men svarende til de grå felter i skolestartudvalgets plan over den første uge indplaceres nedenstående elementer i stedet for skemalagt undervisning. Denne indplacering varetages af lærerteamet. Den skemalagte værkstedsundervisning inddrages i størst muligt omfang i introduktionskurset. Følgende elementer indgår normalt i introduktionsforløbet: 1. uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Fælles velkomst Fælles aktiviteter i klassen Hyttetursforberedelse Folkedans Hyttetur hvor spørgeskema udfyldes Rundvisning Præsentation af studievejleder Præsentation af råd og udvalg 14 af 121 1½ modul 1 modul 2 dage 1 modul ½ modul 1½ modul Se skolestartudvalgets plan over den første uge

15 Biblioteksrundvisning 5-10 min. IT-præsentation af Lectio, skolens netværk, almindelige ordensregler 1 modul Datavejledere Præsentation af studiebogen og tutorens opgaver 1 modul Tutorer Værkstedstime Skemalagt faglig undervisning i de grå felter Faglærere Introduktionskursus i matematik C begynder (se idékatalog) Matematiklærer Fælles introduktion/præsentation af den naturvidenskabelige faggruppe 3 moduler Nf-lærere 2.uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Skemalagt faglig undervisning i de grå felter Faglærere Engelsk: screening 1 modul Engelsklærer Dansk: opgave med tekstbehandling (se idékatalog) 2 moduler Dansklærer Engelsk arbejder med stavekontrol og grammatikprogram 2 moduler Engelsklærer Dansk screening (se idékatalog) 1 modul Dansklærer 3.uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Grammatikkursus Dansklærer eller Værkstedstime engelsklærer Engelsk: der arbejdes videre med opgaven fra 2. uge Engelsk lærer Faglig læsning Alle fag/ studie- Notatteknik vejleder Alle fag/ studievejleder Rapportskrivning i de naturvidenskabelige fag Nf-lærere Introduktion til gruppearbejde En faglærer samt Værkstedstime 15 af 121

16 (se idékatalog) Start på læsestrategi og læsetræning evt. en studievejleder Dansklærer og studievejleder 4.uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Basisskrivekursus i dansk begynder (tekstbehandling) Dansklærer Introduktionskursus i matematik C afsluttes, evt. med screening (se idékatalog) Matematiklærer Tutorsamtaler med udarbejdelse af studieprofil 1 modul Tutorer Værkstedstime Lille tværfagligt pilotprojekt med udgangspunkt i den naturvidenskabelige faggruppe Nf-lærere begynder Internetsøgning i studieøjemed i nf pilotprojektet ½ modul Bibliotekar Emne- og projektarbejde med henblik på progression og kompetencer i det skriftlige arbejde 1hf Inden efterårsferien: 1. Dansk I dansk udarbejdes et skriftligt forløb, hvor eleverne arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt". Arbejdet kan med fordel være emne- eller genreorienteret. Der skal ikke udarbejdes en selvstændig problemformulering af eleverne. Læreren definerer emnet. Derimod skal der arbejdes med responsgivning. Evt. kan man arbejde inden for journalistiske genrer (reportage, interview, feature). Her er baggrundsstoffet af begrænset omfang, og man kan derfor koncentrere sig om processen og arbejdet med a.indhold, b. struktur og c. sprog og lay out. Kompetencer: Arbejde med egen skriveproces, give og modtage kritik i form af respons, genrebevidsthed, opsøgning af baggrundsstof, itfærdigheder i forbindelse med layout. I forlængelse af studievejlederens gennemgang af læsestrategi og studiemetoder arbejdes der i dansk med læsetræning gerne i forbindelse med en roman. Der øves forskellige former for læs- 16 af 121

17 ning og føres læsedagbog. JN s forløb om læsetræning og læsestrategi kan findes på T- drevet/dansk og på lectio/dansk. Kompetencer: indøve studielæsning, blive en sikker læser, øge læsehastigheden. 2. Engelsk I engelsk er det vigtigt, at man tidligt kommer i gang med den skriftlige disciplin fx i forbindelse med tekstlæsningen. I den forbindelse vil det være oplagt at benytte læsetræning og læsestrategi jf. JN s forløb om samme. Kompetencer: Engelsk basisgrammatik, oversættelse, resumering, med særlig vægt på grammatikken. 3. Naturvidenskabelig faggruppe Som afslutning på det indledende fællesfaglige pilotprojekt udarbejdes et mindre emnebaseret projektarbejde. Her skal ikke udarbejdes en selvstændig problemformulering - emnet er givet af lærerne. Den erhvervede viden skal dokumenteres. Evt. kan der indgå eksperimenter i emnearbejdet. Kompetencer: Dokumentation af viden. Rapportskrivning indøves. Formidling af naturvidenskabelig information. Efter efterårsferien: Dansk og historie udarbejder et større tværfagligt projekt, som dansk- og historieopgaven tidligere. Opgaven kan fx starte d.1-11 og slutte i god tid inden jul. I forløbet kan med fordel indlægges en inkursion umiddelbart før afslutningen (varighed 1-2 dage). Informationssøgning til skriftlige opgaver indlægges som start på opgaven, således at eleverne får træning i at finde sekundærlitteratur til deres eget projekt. Eleverne skal i denne opgave i højere grad medvirke til problemformuleringen. De skal arbejde i skrivegrupper, med mødepligt og med fastlagte skrivekonsultationer hos lærerne. Der undervises i, hvordan man inddrager sekundærlitteratur i form af henvisninger og citater. Desuden undervises i strukturen på et projekt. Dansk- og historielærerne skal koordinere deres terminologi mht. brug af begreber som redegørelse, analyse, diskussion, vurdering. Grupperne skal i arbejdsfasen føre logbog samt give og modtage respons undervejs. Efter afslutningen udarbejder læreren et responsark, to grupper bytter projekt og sidder over for hinanden i responsen. Kompetencer: Start på problemformulering, rapportgenren indarbejdes med bevidsthed om strukturen, inddragelse af sekundærlitteratur indøves, IT i litteratursøgning og i skriveprocessen, responsgivning indøves, vægt på godt formidlingssprog. 17 af 121

18 Engelsk: Øvelse i at skrive en større skriftlig opgave som optakt til vinterprøven Forårssemestret I løbet af forårssemestret opbygges kompetencerne i analyse og diskussion i forskellige opgavetyper. Den faglig formidling indtænkes i en formidlingsopgave, hvor de naturvidenskabelige fag, matematik og dansk samarbejder om form og indhold. Gerne i form af en artikel af populærvidenskabelig type. Den genre er nemlig en af mulighederne for eksamen i skriftlig dansk. Desuden indgår i løbet af foråret begyndende træning i udarbejdelse af synopsis og mundtlig fremlæggelse. Det aftales i teamet i hvilke fag det trænes. I slutningen af semestret skrives en projektopgave i naturvidenskabelig faggruppe i forbindelse med afslutning af det tredje og sidste tema, hvor inddragelse af sekundærlitteratur etc. opøves, samtidig med at hele projektarbejdsformen indarbejdes igen. Her kan eleverne starte med selv at lave problemformulering. Beslutter nf-lærerteamet og eleverne at følge forsøgslæreplan for naturvidenskabelig faggruppe, som erstatter den nuværende eksamensform fra skoleåret 2010/2011, afsluttes det sidste fællesemne med, at eleverne afleverer en fællesfaglig evalueringsopgave, som danner udgangspunkt for elevens mundtlige eksamen. 2hf Inden efterårsferien I starten af semestret lægges en projektperiode, hvor eksamensprojektet indøves. Her skal eleverne vælge sig ind gruppevis på fagene. Særlig vægt lægges på arbejdet med problemformuleringen, som skal føre til den færdige skriftlige synopsis. Alle deltagende faglærere lægger vejledningstider for elevgrupperne de dage, hvor de arbejder på skolen. Efter efterårsferien Den større skriftlige opgave, som skrives inden jul, forberedes således: Undervisningsforløb på 45 minutter om informationssøgning til skriftlige opgaver ved bibliotekaren. I dansk eller kulturfagene skrives en mindre opgave, hvor der skal bruges kilder. Hvis kulturfagene indgår, kan opgaven udgøre et af synopsisprojekterne. Her repeteres endnu engang reglerne for citater og henvisninger samt litteraturliste. I dansk indøves desuden analyse og diskussion i de skriftlige opgaver. Før jul skrives SSO. Forårssemesteret I foråret ligger eksamensprojektet, og igen lægger de enkelte faglærere vejledningstider med eleverne på de fastlagte dage. 18 af 121

19 I dansk forberedes eksamen i skriftlig dansk. Eksamensformen indøves i god tid inden terminsprøven. Mundtligt arbejde i hf. 1 hf efterårssemestret I første semester arbejder klassen i runder, så de trænes i at tage ordet og lytte til andre. Denne arbejdsform kan med fordel bruges i flere fag i starten. Skriftlighed og mundtlighed kombineres så vidt muligt, f.eks. læser de op, når de har skrevet noget, evt. kun en "godbid". Fremlæggelsesformen opøves både individuelt og for grupperne ved de første projekter. Kvaliteten af fremlæggelserne kan evt. højnes, ved at eleverne giver respons efter den enkelte fremlæggelse. (Grundrespons er her: Hvad var godt? Hvad kunne forbedres?). I dansk-historieprojektet kan mundtligheden indgå f.eks.ved at gruppen undervejs skal fortælle om, hvad de arbejder med og til sidst fremlægge deres projekt for klassen (max 5 min. pr. gruppe). I den naturvidenskabelige faggruppe kan mundtligheden trænes ved at eleverne i grupper fremlægger deres skriftlige projekter for klassen som afslutning på det første tema. 1 hf forårssemestret I dansk indlægges et forløb om mundtlighed. Fremlæggelse ud fra papir med hovedpunkter trænes i flere fag. Igen kan eleverne give respons efter fremlæggelsen. Dette for gradvist at indøve synopsisformen til eksamensprojektet. 2 hf efterårssemesteret Eksamensprojektet opøves i en projektuge. Vejledningstiden er velegnet til at øve mundtligheden. Det samme gælder SSO, hvor eleverne individuelt får vejledning af faglæreren. Gradvist holder eleverne individuelle oplæg i klassen i de forskellige fag. 2 hf forårssemesteret Her ligger eksamensprojektet, hvor eleverne skal arbejde med den mundtlige fremlæggelse på baggrund af deres synopsis. Her kan de med fordel lære at skrive en disposition for fremlæggelsen til eksamen. Eksamen forberedes i de enkelte fag, evt. også som eksamenstræning. 19 af 121

20 Vinterprøven for 1hf Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense Ideen med vinterprøven er således at gøre eleverne opmærksom på deres faglige niveau på en måde, som ikke så let lader sig ignorere, og give tutorerne mulighed for at føre en mere faglig forankret samtale med eleverne allerede på et tidligt tidspunkt. Mål: Målene for prøven er således at give både elever og tutorer et både præcist og bredt billede af elevernes faglige niveau på et tidligt tidspunkt i det toårige forløb for: At give eleverne mulighed og en faglig selvrefleksion forankret i en konkret evaluering At give tutor og elever mere konkret samtalestof allerede tidligt i forløbet På længere sigt at forbedre elevernes forståelse af de faglige krav især i forhold til sommereksamen efter 2.semester Bedre grundlag for evaluering af den enkelte elev i forbindelse med oprykning til 2 hf Udformning: Det er vigtigt, at prøven giver et bredt billede af elevernes faglige niveau samtidig med, at den ikke må skabe alt for megen ravage i undervisningen i første semester. Den bør derfor udformes som en koordineret prøve mellem et udvalg af fag, som er repræsentative for hele fagrækken. For at den imidlertid ikke forstyrrer undervisningen for meget vil det være hensigtsmæssigt, at man bruger evalueringsformer, som i forvejen benyttes. Det vigtige er, at prøvens resultater kommer samlet både til elever og tutorer. Prøven består af: Danskhistorieopgave, som skal skrive før jul, men som kunne evalueres først i januar. En matematikprøve En engelsk stil Projekt i naturvidenskabelig faggruppe Opfølgning: Der skal være planlagt tutorsamtaler umiddelbart efter, at resultaterne for prøven foreligger, og eleverne skal udarbejde en handlingsplan med udgangspunkt i denne samtale. Handlingsplanen skal skrives ind i studiebogen kort tid efter, samtalen har fundet sted. 20 af 121

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Studie- og kompetenceplan

Studie- og kompetenceplan Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: Planlægning, notatteknik læringsstrategi 1 - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. - kende til basal notatteknik både

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger: HF-INTRO 0/ Plan for introduktionskurset på HF.hf-klasserne involveres i skolens almindelige intro for. klasserne. HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 Uge Hvad sker der overordnet? Værkstedstimerne 33+34 2. hf starter mandag d. 10/8. Tutorerne mødes inden værkstedstimen og afgør, hvem der er tutor for hvem. I skal hurtigt

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

2 0 1 3 / 1 4. Indhold

2 0 1 3 / 1 4. Indhold HF-håndbog Frederiksborg Gymnasium og hf 2 0 1 3 / 1 4 Udgave: 21. august 2013 Indhold 1.1 Skema for introforløbet i 1. HF 1.2 Rammen for miniprojekt i naturfag 1.3 Fælles emne og fælles opgaver i Nf 1.4

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

HF2-1. år 15-16 Studieplan

HF2-1. år 15-16 Studieplan HF2-1. år 15-16 Studieplan Team Klasseleder MP Klasse: 1.0 1o 2015 uge fælles Værkstedstimer dansk engelsk naturfag matematik ks 34 Klasseleder: Klasserumskultur: konfliktløsning, ensomme unge Klassens

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

1220 København K 10.april 2015

1220 København K 10.april 2015 Styrelsen for undervisning og kvalitet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K 10.april 2015 Vedrørende Sags nr: 108.09M.271 Skolens har modtaget Kvalitetsstyrelsens svar på skolebesøget d.29.januar og

Læs mere

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag.

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-16. Ajourføres løbende af kerneteamet Studieplanen for HF2 2. år = rammen for klassernes faglige progression 2.A,B,C,D,E Studieplanens indhold på 2. år: Studietimer

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan. HF2 2015-16.

Studieplan. HF2 2015-16. Studieplan. HF2 2015-16. Studieplanen på HF2 udgør en fælles ramme for undervisningen på skolens 2-årige HF forløb Studieplanens indhold Værksted HF-vejledning/Studievalg Tutor August Velkomstdag mandag

Læs mere

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog 2015 Faaborg Gymnasium Sundagervej 42 5600 Faaborg tlf. 62 61 89 10 email: post@faaborg-gym.dk Indhold Lectio Elev- og lærerskemaer Log ind til Lectio Fravær Karakterer

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Johan Christian Damsgaard (JC) Teamleder for klassen Dansk og musik 1z i dansk 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle har

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Tutorordning på HF på

Tutorordning på HF på Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning 1 Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning Formalia Om undervisning i Almen Studieforberedelse, AT, se læreplan via https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507 (vælg

Læs mere

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH

Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Rapport om projekt NYS Ny skriftlighed på NGH Projektnummer 127766 Næstved Gymnasium og HF Kontaktperson: Henrik Nevers Næstved dec. 2012 Projektets formål At eleverne/kursisterne opnår højere karakterer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Indholdsfortegnelse Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Evalueringer og opgaver i 1.g... 2 AP. Retningslinier på Mulernes Legatskole... 2 Slutevaluering af naturvidenskabelig grundforløb:... 2 NV.

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014 SSO 2013/2014 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf Tidsplan for SSO 2013-2014 Uge 46-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge 48

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Intenderet Årsplan for HF & VUC FYN Ærø. skoleåret 2015/16

Intenderet Årsplan for HF & VUC FYN Ærø. skoleåret 2015/16 Intenderet Årsplan for HF & VUC FYN Ærø skoleåret 2015/16 Senest redigeret 10.08.2015 Uge Dato Aktivitet, tidspunkt m.v. JUL 31 Man.27.7. MARNAV: Kontor åbner AUG 32 Man.3.8. HF: Kontor åbner og personale

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf I medfør af 10, stk. 4, 11, stk. 2, 14, stk. 3, 15, stk. 2, 16, stk. 4, 17, 25, 35, stk. 1, 36, stk. 3, 37, stk. 3, 38, stk. 2, og 41,

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen 2014

Højere Forberedelseseksamen 2014 HF Højere Forberedelseseksamen 2014 2 Svendborg Gymnasium & HF Hvorfor vælge HF på Svendborg Gymnasium? HF åbner mange døre for dig især hvis du overvejer en mellemlang videregående uddannelse. Undervejs

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Fælles studieplan, STK, kalenderudgave. 26/8 2015 /v4 Start 2014 og 2015.

Fælles studieplan, STK, kalenderudgave. 26/8 2015 /v4 Start 2014 og 2015. Fælles studieplan, STK, kalenderudgave. 26/8 2015 /v4 Start 2014 og 2015. 3.Sem/1.sem 2015 Uge Sommerferie AT AP og NV Fagene Andet 32 33 Onsdag 12/8: kl. 9-11: AR (på FA) kl. 12-16: Kursusdag om it-brug

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Særligt tilrettelagt hf-forløb for elever med Aspergers syndrom

Særligt tilrettelagt hf-forløb for elever med Aspergers syndrom Særligt tilrettelagt hf-forløb for elever med Aspergers syndrom A-linjen på Herning HF & VUC I august 2008 etablerede vi et selvstændigt hf-forløb for unge med ASF. Forløbet var 3-årigt, og der blev max

Læs mere

Studieplan. Hh1312-E12-1.0-VØ (15.08. 2012-21.12. 2012)

Studieplan. Hh1312-E12-1.0-VØ (15.08. 2012-21.12. 2012) Studieplan Hh1312-E12-1.0-VØ (15.08. 2012-21.12. 2012) Dato: 06-08-2012 Studieplanhh1312-E12-1.0-VØ Indholdsfortegnelse: 0.0 Forløbs-overblik... 4 1.0 Dansk-A... 6 2.0 Engelsk-A... 8 3.0 Matematik-B...

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland

Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland 1 på Skoleåret 2011/2012 Med støtte fra Ministeriet for børn og undervisning 2 Indledning I skoleåret 2011/2012 gennemførte i de fire 1. HF-klasser i Hillerød et skriftlighedsprojekt med støtte fra Ministeriet

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Udkast til faget Dansk, modul 1

Udkast til faget Dansk, modul 1 Udkast til faget Dansk, modul 1 Fag Dansk modul 1 Faget formål Formålet med undervisningen i Dansk er at udvikle de studerendes dansksproglige kompetencer ud fra deres forudsætninger, og sætte de studerende

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere