Inspirationskatolog Erfaringsudveksling

Transkript

1 Inspirationskatolog Erfaringsudveksling Kompetenceplaner med udgangspunkt i introduktionskursus 1 af 121

2 Indholdsfortegnelse Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense Fredericia Gymnasium og Hf... 3 Nørresundby Gymnasium og Hf... 8 Roskilde Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Skive Gymnasium og Hf Randers Hf og VUC Greve Gymnasium og Hf VUC Sønderjylland VUC Århus Grindsted Gymnasium og Hf KVUC Viborg Gymnasium og Hf Århus Akademi Frederiksborg Gymnasium og Hf Egedal Gymnasium og Hf Nakskov Gymnasium og Hf VUC Nordsjælland VUC Lyngby Stenhus Gymnasium og Hf af 121

3 Fredericia Gymnasium og Hf Kompetencemål og progression i hf (kompetencekatalog) Kompetenceområder Studieteknik/ lektielæsning Planlægning Læseformer 3 af 121 Introduceres senest (sem.) Studiekompetencer Kursisten skal kunne: 1 planlægge sine aktiviteter og lektielæsning/ forberedelse forberede sig seriøst til undervisningen i alle fag skabe sig overblik og delforståelse

4 Skimning/hurtiglæsning Orienteringslæsning Studielæsning/nærlæsning 1 bruge ordbøger og andre opslagsbøger beherske relevante læseformer i lektielæsningen gå i dybden med stof selvstændigt identificere problemstillinger og svar i forskellige faglige tekster Læseteknik Læsehastighed Læseudbytte Notatteknik læsning i forb. m forskellige undervisningsformer og lektielæsning Stille spørgsmål - finde svar (i alle arbejdsformer og i lektielæsning) Arbejdsformer Taksonomi (gældende for alle arbejdsformer) Klasseundervisning læse i et hensigtsmæssigt tempo med et acceptabelt udbytte beherske notatteknik ved lektielæsning lave brugbare noter til arbejdsspørgsmål beherske notatteknik til klasseundervisning beherske notatteknik til gruppearbejde besvare spørgsmål til faglige tekster, herunder i lektielæsning besvare spørgsmål i undervisningen stille spørgsmål i undervisningen stille spørgsmål til faglige tekster, herunder i lektielæsning beskrive, referere og redegøre for et fagligt stof føre bevis/ argumentere, analysere og sammenstille et fagligt materiale fortolke, konkludere, vurdere, diskutere og perspektivere et fagligt materiale efterleve faglige og sociale spilleregler for samarbejdet i klassen lytte til oplæg og foredrag indgå i dialog og faglig diskussion Gruppearbejde pararbejde gruppe Projektarbejde: Emneorienteret projektarbejde Givet problemformulering i projektarbejdet 4 af efterleve faglige og sociale spilleregler for samarbejdet i grupper være ordstyrer og referent i et gruppearbejde argumentere og ræsonnere fagligt bidrage aktivt og konstruktivt til samarbejdet modtage og delagtiggøre andre i faglig viden undersøge og behandle et givet emne, herunder inddrage dokumentation demonstrere kendskab til, hvorledes forskellige fag kan belyse et givet emne bruge læreren/-erne som vejleder(-e) formidle resultatet af arbejdet besvare projektet i overensstemmelse med problemformuleringen anvende faglig viden og fagets/fagenes grundlæggende metoder bearbejde stoffet selvstændigt strukturere og formidle et fagligt stof lave præcise henvisninger, fyldestgørende dokumentation og oplyse alle kilder lave korrekt og fyldestgørende noteapparat og litteraturliste

5 Problemorienteret projektarbejde (se også skriftligt arbejde s. 3) Eksperimentelt arbejde Feltarbejde Skriftligt arbejde Danskopgaven og Historieopgaven NF-evalueringsopgaven og Større skriftlig opgave/sso Synopsis (fagafhængigt) Eksamensprojektet arbejde selvstændigt alene/ i grupper med enkelt-/ tværfaglige problemstillinger indkredse en problemformulering sammen med en vejleder planlægge og strukturere en arbejdsproces inden for en given periode udvælge, inddrage og relevant anvende baggrundsstof for besvarelsen anvende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag Elementære sikkerhedsbestemmelser for omgang med apparatur og kemikalier i laboratoriet, herunder at holde orden iagttage, opsamle, bearbejde og vurdere data, rapportere iagttage, indsamle, bearbejde og vurdere data strukturere og formidle et fagligt stof besvare en opgaveformulering anvende relevante faglige genrer og opgavetyper præsentere data konkludere på resultater anvende fagterminologi anvende modeller som repræsentation af virkeligheden bevidsthed om normer for skriftsprog Udarbejde og besvare en faglig problemformulering formulere delkonklusioner lave en klar og struktureret fremstilling - den røde tråd lave en samlet konklusion, eventuelt formulering af spørgsmål til mundtligt oplæg lave præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation lave noter og litteraturliste korrekt og fyldestgørende abstract (kort resumé) besvare individuelt den udleverede opgaveformulering, der indeholder fagspecifikke krav. udarbejde en flerfaglig problemformulering formidle hvilke metoder (teorier) der er relevante i arbejdet med problemstillingerne individuelt anvende kompetencerne fra tidligere projektarbejde og opgaver opfylde de faglige mål gennemføre en kritisk vurdering af materialet på et fagligt og metodisk grundlag perspektivere stoffet selvstændigt Behandling af emnet ud fra problemformuleringen i synopsen, strukturering og mundtlig formidling af det faglige stof/synopsen. Dokumentation 2 2 Retorik/ mundtlig fremstilling 1 Kursistforedrag finde belæg for påstande i primære og sekundære kilder og materialer præcise og korrekte henvisninger opnå en bevidsthed om samspillet mellem sprog, kropssprog og indhold formidling af fagligt stof anvende de retoriske regler og virkemidler Flerfaglighed 1 5 af 121

6 Fælles sproglige kompetencer Naturvidenskabelige kompetencer 1-2 It-kompetencer redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi gennemføre en syntaktisk analyse belyse forskelle mellem de underviste sprog redegøre for ordforråd og orddannelsesformer i de underviste sprog belyse sammenhænge mellem sprog og kultur anvende viden om sproglige genrer og sproghandlinger samt viden om sprogets indholds- og udtrykssider til at udtrykke sig anvende forskellige strategier til indlæring af fremmedsprog anvende naturvidenskabeligt fagsprog - herunder symbolsprog opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber perspektivere de naturvidenskabelige fags bidrag til teknologisk og samfundsmæssig udvikling gennem eksempler anvende brugerkursus-færdigheder anvende Fronter som læringsplatform anvende MindManager anvende interaktive programmer til opgaveløsninger opsamle data anvende programmer til modellering, visualisering og simulering anvende præsentationsprogrammer og billedbehandling arbejde i studiebogen anvende regneark have kendskab til kommunikationsstrategier ift forskellige elektroniske genrer Informationssøgning 1 søge information på biblioteket, i bøger, tidsskrifter og artikler søge information i databaser og linksamlinger Selvevaluering Studiebog 1-4 Logbog Portfolio sætte sig realistiske mål for arbejdet med det enkelte fag og studiet som helhed vurdere sine egne faglige kompetencer realistisk vurdere sin egen studieindsats og læremåde realistisk og være i stand til at ændre denne, hvis dette er påkrævet indgå konstruktivt i dialog om undervisningens og studiets tilrettelæggelse Malene Ohrt, Fredericia Gymnasium Introduktionskursus 2-årigt hf 2009 Ved starten af forløbet præsenteres kursisterne for en samlet plan for introduktionsforløbets indhold og faser af klasseteamet 1. og 2. uge: uge: uge uge: 45 6 af 121

7 It kursus 1 (1 lektion): Introduktion til skolens udstyr m.m. Skolens edb-regler. Brugernavn/password til: Skolens net, Fronter og Lectio. Opkobling med bærbar computer til skolens trådløse net. Har du bærbar computer, kan du få hjælp til denne opkobling i timen (men det kan også gøres senere). Indledende screening i engelsk og matematik Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge It kursus 2 (1 lektion): Skr. basiskursus: Redskaber til Skriftlig opgave, hvor der stilles idéfasen ved skr.arbejde introduceres specifikke tekstbehandlingskrav i danskundervisningen. (Screening) Information om skolens liv En samlet plan for introduktionsforløbet præsenteres af teamet. I samarbejde med studievejlederen introducerer fagene lektielæsningsmetoder. Hyttetur: Tutorordningen præsenteres. Natfagselement indgår i turen. Grammatikkursus (eng og dansk)*** I engelsk kan kurset evt. forløbe på tværs af holdene. Undervisningen differentieres på baggrund af engelskscreening i 1. uge. Gruppearbejdskompetencer* som led i introduktionen til kompetencekataloget herunder arbejdsmetoder Mdt. fremstilling (retorik teori, m.v. introduceres i danskundervisningen). Kursisterne fordeles ligeligt på dansksprogede fag. Derefter fremlæggelse i fagene; faglig tilknytning i alm. timer Emner: faglærerens ansvar. Tidshorisont for fremlægningen: hele introperioden. Grammatikkursus (eng og dansk) I engelsk kan kurset evt. forløbe på tværs af holdene. Undervisningen differentieres på baggrund af engelskscreening i 1. uge. Matematik foretager screening. Projektredskaber introduceres i perioden mellem uge 3 og 4 i tilknytning til kultfagslærernes orientering om 1. projekt. Kursus i søgning på nettet (en værkstedstime mellem uge 3 og 4), v. bibliotekar. Kursisterne skal i tilknytning til det første kultprojekt foretage søgeopgaver på nettet. En af kultfagslærerne er til stede og giver bibliotekaren besked om, hvad kursisterne skal søge efter. Kursisterne får en grundig introduktion til studiebogen og tutorordningen. Studieprofilen udfyldes (senest fredag 6/11) i samme værkstedstime af kursisterne (undervisningen varetages af et teammedlem/tutor). Grammatikkursus (eng og dansk) I engelsk kan kurset evt. forløbe på tværs af holdene. Undervisningen differentieres på baggrund af engelskscreening i 1. uge. 1.projekt ** (3 dage, tir tors og fre. 6.11) i uge 45) indledes i ugerne op hertil. Anvendelsen af projektredskaberne trænes i dette første projekt. De sidste oplæg afholdes i forløbet om mundtlig formidling. Teamkoordinatoren evaluerer mundtligt forløbet med klassen. * I uge 34 eller 35 inddeles kursisterne i faste grupper (der løbende varieres af temaet efter skiftende kriterier). Første gruppedannelse foretages efter hytteturen af teamet efter kriteriet iagttagede sociale fællesskaber blandt kursisterne. Kursisterne introduceres til gruppearbejdskompetencer i en værkstedstime. I denne værkstedstime evalueres et gruppearbejde knyttet til et fagligt arbejde i et af kursisternes fag. Kursisterne laver efter evalueringen af gruppearbejdet en samarbejdsaftale i deres grupper. Kursisterne bevidstgøres om forskellige måder at inddele grupper på og forskellige konfliktstile i grupper (UL laver forslag til planlægningen af lektionen). Ved 1. klassemøde aftales, hvem der tager sig af introduktionen. 7 af 121

8 **Samfundsfag, historie og religion står for en særfaglig introduktion til det fælles projekt i 4. uge. Projektdelen varetages således af kultfagslærerne. Projektredskaber anvendes i projektet. Søgning på nettet trænes ligeledes i tilknytning til projektet. Ud over tiden på skolen, tildeles kursisterne 5 kursisttimer (dvs. kultfagslærerne får 0,5 løntime pr. kursist for retning mv). Al anden undervisning er aflyst i de 3 projektdage (tirsdag den 3/11, torsdag den 5/11 og fredag den 6/11). 2. projekt afvikles i foråret i forbindelse med praktikophold (uge 10). Der er operation Dagsværk onsdag den 4/11. ***Grammatikkurset foreslås som et samarbejde ml. sprogfagene, således at engelsk- og dansklæreren i den enkelte hf-klasse løbende ajourfører hinanden. Fra ord til sætning findes i klassesæt indkøbt til hf. En engelsk og matematiklektion skemalægges hver 14. dag parallelt for at give mulighed for at kunne arbejde differentieret på tværs af klasserne. Nørresundby Gymnasium og Hf Introundervisningen for hf på NGHF Arbejdet med den enkelte klasse er på NGHF centreret omkring et lærerteam bestående af de 3 tutorer. I time-fagfordelingen tilstræber vi endvidere, at den enkelte lærer underviser samme klasse i flere fag. På den måde sikres et tæt samarbejde om klassens sociale og pædagogiske behov, samt den bedstekommunikation om den enkelte elev. Dette sker i samarbejde med klassens studievejleder. Det tætte teamsamarbejde giver mulighed for at tage beslutninger og kommunikere disse ud til klassens lærere meget hurtigt, så hensynet til den enkeltes elevs forudsætninger og læring kommer i centrum. Derudover giver teamsamarbejdet også mulighed for en koordineret pædagogisk og social indsats med den enkelte klasse. Lærerteamet er ansvarlig for planlægning og koordinering af: 8 af 121

9 Intro hyttetur (herunder tutors opgaver, studiemetoder samt læringsmiljø) Fordeling af introduktion til kompetencer på klassens lærere (herunder arbejdsformer virtuelt arbejde, klasserumskultur, gruppearbejde og projektarbejde) Individuelle tiltag i forhold til eleverne. Pædagogiske og sociale tiltag overfor hele klassen. Information til klassens øvrige lærere. Studievejlederen introducerer klassen til studiemetoder, lektielæsning og notatteknik i forbindelse med en række studievejledningslektioner med klassen. Derudover afholder studievejlederen en introsamtale med hver enkelt elev for at afdække dennes behov og fastlægge, hvorledes skolen bedst støtter eleven i uddannelsesforløbet. Studievejlederen introducerer også til brugen af studiebogen. Dansk screener eleverne for læse-/stavevanskeligheder og eleverne tilbydes herefter særlig undervisning, hvis de har problemer eller henvises til studievejleder for evt. ordblindetest. Dansk laver også introduktion til skriftlig og mundtlig fremstilling i løbet af første semester (herunder også skriftligt basiskursus.) Engelsk screener elevernes indgangsniveau for at kunne tage udgangspunkt i dette i planlægningen af undervisningen. Dansk og engelsk følger op på elevernes deltagelse i skolens generelle grammatikkursus (se nedenfor). Matematik screener elevernes indgangsniveau for at kunne tage udgangspunkt i dette i planlægningen af undervisningen. Desuden tilbydes eleverne særskilt lektieværksted med deres matematiklærer inde i skemaet. Dette giver den svage/usikre elev mulighed for differentieret hjælp. Klassen deltager i skolens generelle grammatikkursus, som er 2 lektioners forelæsning af AP-koordinatoren på skolen, samt opfølgende arbejde i fagene dansk og engelsk. Som opfølgning på grammatikkurset tilbydes de svageste elever 2 opfølgende grammatiklektioner. I forbindelse med dette screenes elevernes grammatiske viden; både indledningsvis og afslutningsvis. Endelig deltager klassen i skolens generelle introduktion til it; herunder FC, Lectio og pod-casting. I skoleåret har alle klasserne deltaget i nedenstående forsøg, som et led i indskolingen: Introforløb for 1hf årgang 2009/2010 KOST OG MOTION Introforløbet i 1hf strækker sig fra undervisningens start til og med uge 39, hvor forløbet afsluttes med Naturvidenskabsfestival i Aalborg Zoo. Følgende fag samarbejder i alle HFklasser: dansk, idræt og biologi (kemi). Derudover kan hvert klasseteam beslutte, om også øvrige fag kan og vil bidrage til samarbejdet. Dette besluttes på første klasseteammøde. Formålet med forløbet er: at gøre eleverne bevidste om kostens betydning både for deres almene sundhed og indlæringsevnen, herunder at rette et særligt fokus på morgenmadens betydning. at forbedre elevernes kondition og deres forståelse for motionens betydning for sundheden. at kunne få eleverne til at formidle deres biologiske og idrætsmæssige viden på en 9 af 121

10 hensigtsmæssig måde til en bestemt målgruppe. Fællestime: Der afholdes i starten af forløbet en fællestime om KOST OG MOTION. Morgenmad: Der serveres gratis morgenmad på skolen fra og med uge 34 til og med uge 37. Morgenmaden serveres efter nedenstående plan: Lektion: (incl. bad hvis der har været idræt) Morgenmad: Lektion: Der skemalægges to idrætstimer i 1. lektion i første semester. Derudover lægges der i denne fireugers introperiode en ekstra idrætstime i 1. lektion (efter introforløbet bruges denne hultime til f.eks. værkstedslektioner, øvelser, tutorsamtaler etc.) De øvrige fag, som ligger i 1. lektion i denne periode, opfordres til at lægge en fysisk aktivitet ind i lektionen. Produkt: I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen i Aalborg Zoo afsluttes forløbet med et produkt. Dette produkt er en planche, hvor eleverne videreformidler deres viden om emnet KOST OG MOTION. Dansk arbejder fagligt med formidlingsaspektet og kan evt. afholde en eller flere lektioner i Zoo. Biologilæreren kan evt. lave forsøg hjemme eller i Zoo, som videreformidles i Zoo. Kemilæren tager med klassen til Zoo. Der skal laves bolsjer hvor meget skal der arbejdes for at forbrænde bolsjer? KM, LT, SG (6.5.09) Roskilde Gymnasium: Kvalitetsudvikling i hf 2009 Evaluering af skoleåret 2008/2009 Fagpakkerne har fungeret fint. Kun ganske få elever har ønsket at ændre fag, og det har kunnet lade sig gøre ved internt bytte. Det er for tidligt, at vurdere om studiemiljøet er styrket. Læsetræningen har virket godt med stor effekt. 10 af 121

11 Heldagsskolen med værkstedstimer og lektietimer fungerede godt i efteråret men ikke i foråret. I den ene klasse har halvdelen psykologi, og på det tidspunkt har de andre lektietimer det fungerer ikke. Den anden klasse har udtrykt utilfredshed med at komme sent hjem senere end alle andre. Vinterprøven er fortsat en succes, som har givet eleverne et større fagligt fokus og derved opkvalificeret tutorsamtalerne. Frafaldet er blevet mindre og vi er blevet bedre til at fastholde de studieegnede elever. Igen i år har der været et glidende optag forstået på den måde, at elever der faldt fra hurtigt efter skolestart (frem til efterårsferien) blev erstattet af optag af nye elever fra ventelisten. I hf start 2008 er der 8 udmeldte i alt mod 13 året før 2007 Indsats i det kommende skoleår på hf Fagpakker eleverne går samlet bedre mulighed for sammenhæng mellem fagene styrkelse af studiemiljøet. Fokus på læsning undervisning i læsestrategier og læsetræning. Bedre udnyttelse af ressourcerne til tutorordningen. Heldagsskolen med tid og hjælp til lektielæsning og skriftligt arbejde i form af værkstedstimer, lektietimer og studiegrupper. Differentieret undervisning hjælp til svage elever og flere udfordringer til stærke elever. Teambuilding. Introforløbet, kompetence og progressionsplanen, fælles normer for evaluering, tutorsamtaleskemaerne og vinterprøven fungerer OK der er kun små justeringer. Succeskriterier Glade og tilfredse elever Eleverne skal føle at uddannelsen giver dem personlig udvikling Mindre frafald Etablering af studiegrupper Øget afleveringsfrekvens Lavere dumpeprocent i fagene Flere elever går til eksamen og består Hf-arbejdsgruppen RY, BR, AP, AB, LJ, YP af 121

12 Kvalitetsudvikling i hf Bedre udnyttelse af tutorressourcerne og heldagsskole for 1 hf Tutorressourcerne Ressourcerne er 5.7 time pr. elev pr. år. Forslag: Ressourcen deles i en individuel del på 2.5 time pr. elev pr. år og en pulje svarende til 3.2 time pr. elev pr. år. De 2.5 time pr. elev pr. år dækker i 1. hf 3 tutorsamtaler introsamtalen samtalen i forbindelse med vinterprøven samtalen ved afslutningen af 1. hf om mål og læreproces. I 2. hf dækker tiden 2 tutorsamtaler evaluering af eksamen og status for 1. hf de store opgaver og projekter. Dertil kommer yderligere samtaler for enkelte elever. De 3.2 timer lægges i en pulje som ved 25 elever svarer til 80 timer pr. klasse de bruges til ekstra værkstedstimer/lektietimer og ekstrahjælp til enkelte elever. Heldagsskolen Skemaet for både 1hf og 2hf lægges, så det dækker 4 moduler mandag, tirsdag og torsdag samt 3 moduler onsdag og fredag. De 18 moduler skal dække undervisningen, værkstedstimer og tid til lektielæsning og en del af det skriftlige arbejde. Mandag Tirsdag onsdag Torsdag Fredag 1. modul 2. modul 3. modul 4. modul Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne kan nå at læse deres lektier samt at lave en del af det skriftlige arbejde i de ekstra moduler. De ekstra moduler kaldes værkstedstimer. Antallet af værkstedtimer pr. to uger bliver følgende: Klasse efterår forår 1j 3 2 1p 5 4 2j 3 2 2p 4 4 De skal bruges til: Værkstedstimer ifl. læreplanen Lektielæsning skemalagt forberedelsestid 12 af 121

13 Selvstændigt arbejde i studiegrupper/lektiegrupper. Hjælp til konkrete opgaver til hele klassen Hjælp til skriftligt arbejde til hele klassen eller til konkrete elever: stile, rapporter, matematikopgaver, projekter mv. Ekstra individuel hjælp Teamet beslutter og planlægger i samarbejde med studievejlederen, hvordan værkstedstimerne og tutorpuljen bruges. Teamkoordinatoren holder regnskab med ressourcerne/timeforbruget. Indsats for at få heldagsskolen til at fungere bedre drøftes i teamet Lektie- og værkstedstimerne integreres og kaldes værkstedstimer Elevernes tilstedeværelse registreres Teamet planlægger hvad der skal arbejdes med Teamet skal arbejde med at lære eleverne at læse lektier Lektiemængden skal afpasses så eleverne kan nå den almindelige forberedelse og starten af de skriftlige opgaver i værkstedstimerne Værkstedstimerne kan også bruges til gruppearbejde Der skal etableres studiegrupper i alle klasserne Alle lærere er forpligtiget til at varetage/stå for værkstedstimerne Der skal også arbejdes med skriftligt arbejde i værkstedstimerne Evt. kasser med grundbøger til udlån Værkstedstimerne skemalægges på lige fod med den øvrige undervisning må gerne ligge yderligt Psykologi B starter allerede i første semester Heldagsskolen skal evalueres med et spørgeskema til alle elever i slutningen af det kommende skoleår. Forslag om team-building aktivitet for 1. HF-klasserne Som en ekstra introduktionsdel foreslår vi at hf-idrætslærerne arrangerer en teambuilding-tur på to dage for hver af de to 1hf-klasser omkring efterårsferien. Det primære indhold er team-building: idrætsaktiviteter, vandring, kanosejlads, orienteringsløb m.m., meget gerne kombineret med andre fags faglige udfordringer. Det skal være udfordrende og grænseoverskridende. Det kalder mange ressourcer frem, øger kraftigt selvtilliden, giver en voldsom fysisk aktivitet, det kræver samarbejde og tillid, men indebærer også konkurrence. Eleverne vil opleve sejre - over andre, men først og fremmest over sig selv. Det vil være oplevelsesrigt og vil blive husket af eleverne. Det kan give gladere elever og en mere sammenhængende klasse. Håbet er derfor, at klassen og eleverne får et bedre skoleforløb og en større gennemførelsesprocent. 13 af 121

14 Studietur Studieturen kombineres med et ks-projekt og flyttes til 2hf uge 40, 41 eller 43. Introforløbet Lærerteamet planlægger den første uge af introduktionskurset, evt. hele introduktionskurset inden skolestart. Der kan også holdes en planlægningspause mellem 1. og 2. uge i introduktionskurset, hvor klassens lærere kan planlægge resten af introduktionskurset, herunder Udarbejde studieplan for introduktionskurset og det videre forløb Aftale tværfaglige projekter Aftale fælles terminologi for gruppe- og projektarbejde Medtænke taksonomiske niveauer Uddelegere tutoropgaver Introduktionskursets 4 uger fordeles normalt i ugerne mellem skolestart og efterårsferien. Nedenstående plan skal altså ikke opfattes som fire sammenhængende uger. Undervisningen følger som udgangspunkt normalskemaet. Nogle fag påbegynder således den faglige undervisning allerede i introduktionskurset. Dette gælder f.eks. i matematik, hvor undervisningen i introduktionsperioden består af et differentieret introduktionskursus, som har til formål at lette kursisternes overgang fra folkeskole til gymnasium samt at danne en fælles platform for kursisternes videre arbejde med faget. Men svarende til de grå felter i skolestartudvalgets plan over den første uge indplaceres nedenstående elementer i stedet for skemalagt undervisning. Denne indplacering varetages af lærerteamet. Den skemalagte værkstedsundervisning inddrages i størst muligt omfang i introduktionskurset. Følgende elementer indgår normalt i introduktionsforløbet: 1. uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Fælles velkomst Fælles aktiviteter i klassen Hyttetursforberedelse Folkedans Hyttetur hvor spørgeskema udfyldes Rundvisning Præsentation af studievejleder Præsentation af råd og udvalg 14 af 121 1½ modul 1 modul 2 dage 1 modul ½ modul 1½ modul Se skolestartudvalgets plan over den første uge

15 Biblioteksrundvisning 5-10 min. IT-præsentation af Lectio, skolens netværk, almindelige ordensregler 1 modul Datavejledere Præsentation af studiebogen og tutorens opgaver 1 modul Tutorer Værkstedstime Skemalagt faglig undervisning i de grå felter Faglærere Introduktionskursus i matematik C begynder (se idékatalog) Matematiklærer Fælles introduktion/præsentation af den naturvidenskabelige faggruppe 3 moduler Nf-lærere 2.uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Skemalagt faglig undervisning i de grå felter Faglærere Engelsk: screening 1 modul Engelsklærer Dansk: opgave med tekstbehandling (se idékatalog) 2 moduler Dansklærer Engelsk arbejder med stavekontrol og grammatikprogram 2 moduler Engelsklærer Dansk screening (se idékatalog) 1 modul Dansklærer 3.uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Grammatikkursus Dansklærer eller Værkstedstime engelsklærer Engelsk: der arbejdes videre med opgaven fra 2. uge Engelsk lærer Faglig læsning Alle fag/ studie- Notatteknik vejleder Alle fag/ studievejleder Rapportskrivning i de naturvidenskabelige fag Nf-lærere Introduktion til gruppearbejde En faglærer samt Værkstedstime 15 af 121

16 (se idékatalog) Start på læsestrategi og læsetræning evt. en studievejleder Dansklærer og studievejleder 4.uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Basisskrivekursus i dansk begynder (tekstbehandling) Dansklærer Introduktionskursus i matematik C afsluttes, evt. med screening (se idékatalog) Matematiklærer Tutorsamtaler med udarbejdelse af studieprofil 1 modul Tutorer Værkstedstime Lille tværfagligt pilotprojekt med udgangspunkt i den naturvidenskabelige faggruppe Nf-lærere begynder Internetsøgning i studieøjemed i nf pilotprojektet ½ modul Bibliotekar Emne- og projektarbejde med henblik på progression og kompetencer i det skriftlige arbejde 1hf Inden efterårsferien: 1. Dansk I dansk udarbejdes et skriftligt forløb, hvor eleverne arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt". Arbejdet kan med fordel være emne- eller genreorienteret. Der skal ikke udarbejdes en selvstændig problemformulering af eleverne. Læreren definerer emnet. Derimod skal der arbejdes med responsgivning. Evt. kan man arbejde inden for journalistiske genrer (reportage, interview, feature). Her er baggrundsstoffet af begrænset omfang, og man kan derfor koncentrere sig om processen og arbejdet med a.indhold, b. struktur og c. sprog og lay out. Kompetencer: Arbejde med egen skriveproces, give og modtage kritik i form af respons, genrebevidsthed, opsøgning af baggrundsstof, itfærdigheder i forbindelse med layout. I forlængelse af studievejlederens gennemgang af læsestrategi og studiemetoder arbejdes der i dansk med læsetræning gerne i forbindelse med en roman. Der øves forskellige former for læs- 16 af 121

17 ning og føres læsedagbog. JN s forløb om læsetræning og læsestrategi kan findes på T- drevet/dansk og på lectio/dansk. Kompetencer: indøve studielæsning, blive en sikker læser, øge læsehastigheden. 2. Engelsk I engelsk er det vigtigt, at man tidligt kommer i gang med den skriftlige disciplin fx i forbindelse med tekstlæsningen. I den forbindelse vil det være oplagt at benytte læsetræning og læsestrategi jf. JN s forløb om samme. Kompetencer: Engelsk basisgrammatik, oversættelse, resumering, med særlig vægt på grammatikken. 3. Naturvidenskabelig faggruppe Som afslutning på det indledende fællesfaglige pilotprojekt udarbejdes et mindre emnebaseret projektarbejde. Her skal ikke udarbejdes en selvstændig problemformulering - emnet er givet af lærerne. Den erhvervede viden skal dokumenteres. Evt. kan der indgå eksperimenter i emnearbejdet. Kompetencer: Dokumentation af viden. Rapportskrivning indøves. Formidling af naturvidenskabelig information. Efter efterårsferien: Dansk og historie udarbejder et større tværfagligt projekt, som dansk- og historieopgaven tidligere. Opgaven kan fx starte d.1-11 og slutte i god tid inden jul. I forløbet kan med fordel indlægges en inkursion umiddelbart før afslutningen (varighed 1-2 dage). Informationssøgning til skriftlige opgaver indlægges som start på opgaven, således at eleverne får træning i at finde sekundærlitteratur til deres eget projekt. Eleverne skal i denne opgave i højere grad medvirke til problemformuleringen. De skal arbejde i skrivegrupper, med mødepligt og med fastlagte skrivekonsultationer hos lærerne. Der undervises i, hvordan man inddrager sekundærlitteratur i form af henvisninger og citater. Desuden undervises i strukturen på et projekt. Dansk- og historielærerne skal koordinere deres terminologi mht. brug af begreber som redegørelse, analyse, diskussion, vurdering. Grupperne skal i arbejdsfasen føre logbog samt give og modtage respons undervejs. Efter afslutningen udarbejder læreren et responsark, to grupper bytter projekt og sidder over for hinanden i responsen. Kompetencer: Start på problemformulering, rapportgenren indarbejdes med bevidsthed om strukturen, inddragelse af sekundærlitteratur indøves, IT i litteratursøgning og i skriveprocessen, responsgivning indøves, vægt på godt formidlingssprog. 17 af 121

18 Engelsk: Øvelse i at skrive en større skriftlig opgave som optakt til vinterprøven Forårssemestret I løbet af forårssemestret opbygges kompetencerne i analyse og diskussion i forskellige opgavetyper. Den faglig formidling indtænkes i en formidlingsopgave, hvor de naturvidenskabelige fag, matematik og dansk samarbejder om form og indhold. Gerne i form af en artikel af populærvidenskabelig type. Den genre er nemlig en af mulighederne for eksamen i skriftlig dansk. Desuden indgår i løbet af foråret begyndende træning i udarbejdelse af synopsis og mundtlig fremlæggelse. Det aftales i teamet i hvilke fag det trænes. I slutningen af semestret skrives en projektopgave i naturvidenskabelig faggruppe i forbindelse med afslutning af det tredje og sidste tema, hvor inddragelse af sekundærlitteratur etc. opøves, samtidig med at hele projektarbejdsformen indarbejdes igen. Her kan eleverne starte med selv at lave problemformulering. Beslutter nf-lærerteamet og eleverne at følge forsøgslæreplan for naturvidenskabelig faggruppe, som erstatter den nuværende eksamensform fra skoleåret 2010/2011, afsluttes det sidste fællesemne med, at eleverne afleverer en fællesfaglig evalueringsopgave, som danner udgangspunkt for elevens mundtlige eksamen. 2hf Inden efterårsferien I starten af semestret lægges en projektperiode, hvor eksamensprojektet indøves. Her skal eleverne vælge sig ind gruppevis på fagene. Særlig vægt lægges på arbejdet med problemformuleringen, som skal føre til den færdige skriftlige synopsis. Alle deltagende faglærere lægger vejledningstider for elevgrupperne de dage, hvor de arbejder på skolen. Efter efterårsferien Den større skriftlige opgave, som skrives inden jul, forberedes således: Undervisningsforløb på 45 minutter om informationssøgning til skriftlige opgaver ved bibliotekaren. I dansk eller kulturfagene skrives en mindre opgave, hvor der skal bruges kilder. Hvis kulturfagene indgår, kan opgaven udgøre et af synopsisprojekterne. Her repeteres endnu engang reglerne for citater og henvisninger samt litteraturliste. I dansk indøves desuden analyse og diskussion i de skriftlige opgaver. Før jul skrives SSO. Forårssemesteret I foråret ligger eksamensprojektet, og igen lægger de enkelte faglærere vejledningstider med eleverne på de fastlagte dage. 18 af 121

19 I dansk forberedes eksamen i skriftlig dansk. Eksamensformen indøves i god tid inden terminsprøven. Mundtligt arbejde i hf. 1 hf efterårssemestret I første semester arbejder klassen i runder, så de trænes i at tage ordet og lytte til andre. Denne arbejdsform kan med fordel bruges i flere fag i starten. Skriftlighed og mundtlighed kombineres så vidt muligt, f.eks. læser de op, når de har skrevet noget, evt. kun en "godbid". Fremlæggelsesformen opøves både individuelt og for grupperne ved de første projekter. Kvaliteten af fremlæggelserne kan evt. højnes, ved at eleverne giver respons efter den enkelte fremlæggelse. (Grundrespons er her: Hvad var godt? Hvad kunne forbedres?). I dansk-historieprojektet kan mundtligheden indgå f.eks.ved at gruppen undervejs skal fortælle om, hvad de arbejder med og til sidst fremlægge deres projekt for klassen (max 5 min. pr. gruppe). I den naturvidenskabelige faggruppe kan mundtligheden trænes ved at eleverne i grupper fremlægger deres skriftlige projekter for klassen som afslutning på det første tema. 1 hf forårssemestret I dansk indlægges et forløb om mundtlighed. Fremlæggelse ud fra papir med hovedpunkter trænes i flere fag. Igen kan eleverne give respons efter fremlæggelsen. Dette for gradvist at indøve synopsisformen til eksamensprojektet. 2 hf efterårssemesteret Eksamensprojektet opøves i en projektuge. Vejledningstiden er velegnet til at øve mundtligheden. Det samme gælder SSO, hvor eleverne individuelt får vejledning af faglæreren. Gradvist holder eleverne individuelle oplæg i klassen i de forskellige fag. 2 hf forårssemesteret Her ligger eksamensprojektet, hvor eleverne skal arbejde med den mundtlige fremlæggelse på baggrund af deres synopsis. Her kan de med fordel lære at skrive en disposition for fremlæggelsen til eksamen. Eksamen forberedes i de enkelte fag, evt. også som eksamenstræning. 19 af 121

20 Vinterprøven for 1hf Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense Ideen med vinterprøven er således at gøre eleverne opmærksom på deres faglige niveau på en måde, som ikke så let lader sig ignorere, og give tutorerne mulighed for at føre en mere faglig forankret samtale med eleverne allerede på et tidligt tidspunkt. Mål: Målene for prøven er således at give både elever og tutorer et både præcist og bredt billede af elevernes faglige niveau på et tidligt tidspunkt i det toårige forløb for: At give eleverne mulighed og en faglig selvrefleksion forankret i en konkret evaluering At give tutor og elever mere konkret samtalestof allerede tidligt i forløbet På længere sigt at forbedre elevernes forståelse af de faglige krav især i forhold til sommereksamen efter 2.semester Bedre grundlag for evaluering af den enkelte elev i forbindelse med oprykning til 2 hf Udformning: Det er vigtigt, at prøven giver et bredt billede af elevernes faglige niveau samtidig med, at den ikke må skabe alt for megen ravage i undervisningen i første semester. Den bør derfor udformes som en koordineret prøve mellem et udvalg af fag, som er repræsentative for hele fagrækken. For at den imidlertid ikke forstyrrer undervisningen for meget vil det være hensigtsmæssigt, at man bruger evalueringsformer, som i forvejen benyttes. Det vigtige er, at prøvens resultater kommer samlet både til elever og tutorer. Prøven består af: Danskhistorieopgave, som skal skrive før jul, men som kunne evalueres først i januar. En matematikprøve En engelsk stil Projekt i naturvidenskabelig faggruppe Opfølgning: Der skal være planlagt tutorsamtaler umiddelbart efter, at resultaterne for prøven foreligger, og eleverne skal udarbejde en handlingsplan med udgangspunkt i denne samtale. Handlingsplanen skal skrives ind i studiebogen kort tid efter, samtalen har fundet sted. 20 af 121