10-dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti om byggeriet på Skejby sygehus

Transkript

1 Ledelsessekretariatet Rådhuset, 8100 Aarhus C Byrådsservice Side 1 af 5 10-dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti om byggeriet på Skejby sygehus På baggrund af den omtale, der har været i pressen, og diverse dokumenter som er blevet tilsendt byrådspolitikerne her i Århus har Dansk Folkeparti v/ Knud N. Mathiesen følgende spørgsmål som ønskes besvaret. 1. Har kommunen stillet spørgsmål til Region Midtjyllands kortlægning af forurening, af jorddepotet på ca , m3 på Skejby sygehus bestående areal, er der taget jordprøver for hver 20 tons jord under flytningen af jorddepotet? Indledningsvis skal det pointeres, at der ikke forefindes et aktuelt oplag på m³ jord på Skejby Sygehus område, men der håndteres af gode grunde store mængder jord i området. Region Midtjylland har ikke foretaget kortlægning af jordoplag, da de midlertidige oplag af jord, som er beliggende inden for området, ikke indeholder forurenet jord. Der skal være tale om forurenet jord, før der foretages en såkaldt kortlægning (dvs. registrering af jordforurening). TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: post@mtm.aarhus.dk Direkte frm@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Frede Markussen Af de arealer, som omfatter sygehusbyggeriet, har der været et mindre delareal ved Vestereng-området, som tidligere har været benyttet som en del af et militært øvelsesterræn. Dette areal var oprindeligt kortlagt af Region Midtjylland, men nærmere undersøgelser viste efterfølgende ren jord, hvorfor det udgik af kortlægningen. Der er fortsat et kortlagt areal ved brandøvelsesområdet, som endnu ikke er inddraget til sygehusformål. Der har ikke været anledning til at foretage kortlægning af andre arealer på Skejby Sygehus, og Aarhus Kommune har ikke haft grund til at stille spørgsmål til Regionens kortlægning, idet Regionen har fulgt den almindelige kortlægningsprocedure. Enkelte mindre forurenede områder samt enkelte oplag indeholdende byggeaffald er særskilt blevet håndteret og fjernet i forbindelse med byggeprocessen. Der er ikke udtaget jordprøver for hver 20 tons, som er blevet flyttet inden for Skejby Sygehus område. Punkt 1: Der er ikke krav om en sådan prøvetagningsfrekvens, heller ikke inden for et område, som er kortlagt som forurenet. Punkt 2: Regionens rådgivere har vurderet potentielle hotspots ud fra en

2 historisk redegørelse og udtaget forureningsanalyser i relation hertil. Jordhåndtering i forbindelse med vej og ledningsarbejder er særskilt blevet analyseret. Side 2 af 5 2. Er det korrekt at en del af jorddepotet, er blevet brugt til jordfyld til den nye Paludan Muller vej? Nej, det er ikke korrekt. Der er ikke foretaget udveksling af jord med Skejby Sygehus. De to bygge/anlægsopgaver er håndteret hver for sig. 3. Hvordan har Aarhus Kommune sikret sig, at der ikke er eller bliver tilført forurenet jord/byggeaffald på de eksproprierede arealer, ligger der jordforureningsanalyser herfra, og hvor mange: Kan jeg i givet fald få en sådan jordanalyseplan at se, og hvornår man evt. har startet på disse jordprøver? Der er ikke tilført forurenet jord til Sygehusets arealer. Jf. svaret på spg. 1 så er jorden inden for de enkelte delområder håndteret særskilt, og der er udtaget repræsentative prøver, hvor det har været påkrævet. Konstaterede mindre forureninger og oplag af byggeaffald er bortskaffet. Som eksempel på analyser henvises til vedlagte rapport fra DNU Rådgivergruppen fra 2010, som er baseret på undersøgelser fra 2008 og Se endvidere vedlagte eksempel på oplæg til jordhåndtering. De tidligste jordarbejder er fra 2007 på områder, som er jomfruelige, dvs. hvor der ikke tidligere har foregået potentielt forurenende aktiviteter. Efterfølgende, da der blev arbejdet inden for områder, hvor forurening ikke på samme måde kunne udelukkes, blev der udtaget forureningsanalyser. Sygehusprojektet har været så stort og omfattende, at projektet jordhåndteringsmæssigt har forholdt sig til de enkelte delområder i takt med udbygningen. Der er derfor ikke en samlet jordanalyseplan dækkende hele sygehusområdet. Det er ikke muligt inden for 10 dages fristen at få et overblik over antallet af analyser gennem de mange år. Langt den største del af overskudsjorden inden for Skejby Sygehus område har vist sig at være ren jord, og langt størsteparten af den opgravede jord er intakt jord, som ikke tidligere er påvirket af aktivitet eller forureningskomponenter. 4. Aarhus Kommune har den udstedt en støbe- / gravetilladelse til et psykiatricenter, hvor der i punkt 3 fremgår følgende: at bestemmelserne i lokal plan 887 nøje overholdes. Lokalplan 887 omtaler ikke psykiatri-center.

3 Det er korrekt, at Teknik og Miljø, Byggeri har udstedt grave- og støbetilladelse den 27. august 2015 til Nyt Psykiatrisk Center. Etableringen af centeret er i overensstemmelse med lokalplan 887, som ikke begrænser anvendelsen til somatiske behandlingsformer. Side 3 af 5 Lokalplanen udlægger området til generelle sygehus og sygehusrelaterede funktioner, forskerpark m.m. Et psykiatricenter ligger klart inden for denne anvendelsesbestemmelse, og opførelsen af psykiatricentret er således ikke i strid med lokalplanen. 5. Den eksproprierede jord fra familien Friis er eksproprieret til at bygge et somatisk sygehus, så kan man vil ikke bruge disse jorde til at bygge noget andet, som det sker i den støbe/gravetilladelse som er givet af kommunen den , hvor der fremgår at det er til et psykiatri-center. Grundlaget for ekspropriationen var tillæg nr. 107 til kommuneplan 2001, som indeholder følgende rammebestemmelse for det relevante område (delområde OF): Anvendelsen fastlægges til offentlige formål (sygehus og sygehusrelaterede funktioner med dertil hørende anlæg) Kommuneplanens rammebestemmelse er ikke begrænset til et somatisk sygehus, og det er således ikke korrekt, at der er eksproprieret snævert til somatiske behandlingsformer. Byrådets ekspropriationsbeslutning den 25. juni 2008 er sket til byudvikling i form af offentlige formål og hospitalsbyggeri. Ekspropriationens lovlighed har været bedømt af det daværende Naturklagenævn, Retten i Aarhus samt Vestre Landsret. Det er i alle instanser fastslået, at kommunens ekspropriationsbeslutning var lovlig. 6. Hvis ikke man bygger et somatisk sygehus på de eksproprierede jorde, som var grunden til denne ekspropriation, så er det vel ikke lovligt at bygge noget andet. Svar udbedes på lovligheden. Der henvises til svarene på spørgsmål 4 og I hvor høj grad har kammeradvokaten arbejdet for Aarhus Kommune, under ekspropriationen, og hvor stort et honorar har kammeradvokaten modtaget?

4 Kammeradvokaten har ikke arbejdet for Aarhus Kommune i sagen. 7. Ligger det til grund, at noget af det eksproprierede jord skulle bruges til jorddepot, da bortskaffelse er forbundet med store omkostninger for regionen? Som det fremgår, er der tale om m3 jord, hvis det skulle bortkøres, ville det koste et milliardbeløb. Er det korrekt? Side 4 af 5 Gennem hele projektet har det været hensigten at genanvende så meget overskudsjord som muligt. Et forhold, som Aarhus Kommune generelt opfordrer til i lokalplaner med henblik på at mindske kørsel med overskudsjord og opfyldning af andre områder. Alle bygherrer forsøger at mindske udgifter til bortskaffelse af overskudsjord. Hvis man skulle bortskaffe m³ ren jord, ville det koste i størrelsesordenen 30 mio. kr. + transport. Forudsætningen for flere af spørgsmålene med jordhåndteringen i området er, at det forudsættes, at jorden er kraftig forurenet. Det er et billede, som Teknik og Miljø ikke kan genkende i vores sagsbehandling. Af uafklarede årsager har der over tid været rettet klager over jordhåndteringen på Skejby Sygehus til såvel Statsforvaltningen som Politiet, uden at det har ført til anmærkninger eller krav om ændret praksis. Jordhåndteringen på Skejby Sygehus har, set fra Teknik og Miljøs side, kørt upåklageligt. 8. Er der givet en byggetilladelse på det ført omtalte byggeri, som der er givet en støbe-/ gravetilladelse til? Hvis ja, vil jeg gerne havde et kopi af denne byggetilladelse. Der er den 1. december 2015 meddelt byggetilladelse. Kopi af byggetilladelsen vedlægges. 9. Er det korrekt, at der har været to byggefirmaer, der har givet tilbud på det pågældende byggeri til en pris på 2.2 milliarder, hvor differencen kun udgjorde ca.17 millioner? Teknik og Miljø er ikke bekendt med tilbuddene fra Regionens udbud af byggearbejdet. 11. Kan Aarhus Kommune garantere, at planlovens 47 er overholdt, og alle miljøbestemmelser er overholdt, samt at bevilget byggetilladelser er overholdt iflg. loven om ekspropriation?

5 Teknik og Miljø er ikke bekendt med forhold ved byggeprojektet, som er i strid med Planlovgivningen, Miljølovgivningen eller ekspropriationsreglerne. Side 5 af 5 Med venlig hilsen Kristian Würtz / Claus Nickelsen