Åben indlæggelse. - en kortlægning af funktion og anvendelse

Transkript

1 Åben indlæggelse - en kortlægning af funktion og anvendelse

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 4 2. Definitioner Palliativ indsats og dens målgruppe Åben indlæggelse 5 3. Sammenfatning Konklusion på kortlægningen Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger 9 4. Beskrivelse af funktionen Åben indlæggelse i Region Midtjylland Hospitalernes anvendelse af Åben indlæggelse Hospitalernes definition på Åben indlæggelse Hospitalernes formål med Åben indlæggelse Hospitalernes målgruppe for Åben indlæggelse Hospitalernes visitationskriterier for Åben indlæggelse Hospitalernes procedurer for Åben indlæggelse Tidspunkt for tilbud og årsager til brugen af Åben indlæggelse Udfyldning af terminalerklæring Ansvarlig for visitationen Procedurer ved tildeling af Åben indlæggelse Procedurer ved indlæggelse med Åben indlæggelse Procedurer ved udskrivelse efter Åben indlæggelse Beskrivelse af registreringspraksis Registrering ved tildeling af Åben indlæggelse Registrering ved indlæggelse med Åben indlæggelse Registrering ved udskrivelse efter Åben indlæggelse Hospitalernes forbrug af Åben indlæggelse Åben indlæggelse og kommunal medfinansiering Åben indlæggelse og kommunal medfinansiering ved patientudskrivelse Åben indlæggelse og betaling for indlagt færdigbehandlet patient Sundhedspersonalets praksiserfaringer med Åben indlæggelse Sundhedspersonalets oplevede fordele ved Åben indlæggelse Fordele set i et patientperspektiv Fordele set i et personaleperspektiv Sundhedspersonalets oplevede ulemper ved Åben indlæggelse Ulemper set i et patientperspektiv Ulemper set i et personaleperspektiv Sundhedspersonalets forslag til ændringer og nye tiltag ved Åben indlæggelse Forslag til ændringer og nye tiltag vedrørende patient og pårørende Forslag til ændringer og nye tiltag vedrørende interne forhold i organisationen Forslag til ændringer og nye tiltag vedrørende samarbejdspartnere 24 Side 2

3 8. Diskussion Fælles forståelsesramme for begrebet Åben indlæggelse Tildeling af Åben indlæggelse Brugen af Åben indlæggelse Åben indlæggelse og FAME Registrering af Åben indlæggelse Åben indlæggelse og den samlede palliative indsats i region Midtjylland Konklusion og perspektivering Arbejdsgruppens forslag Bilagsdelen Vedlagt særskilt Side 3

4 1. Baggrund Åben indlæggelse (ÅI)har siden midt i 1990 erne været anvendt i forbindelse med patienter, der var i palliativ behandling. Det vil sige i lindrende behandling af en livstruende sygdom. Den ÅI betød, at disse patienter i akutte situationer med fx svære smerter eller angst ikke skulle igennem de sædvanlige henvisnings- og visitationsprocedurer ved en indlæggelse på hospitalet. Hensigten var hurtig specialindsats og den tryghed, som en indlæggelse kan give. De fire tidligere amter Århus, Viborg, Ringkøbing og dele af Vejle, som i dag udgør Region Midtjylland, anvendte alle denne form for indlæggelse. Ved Strukturreformens indførelse med kommunal medfinansiering af deres borgeres indlæggelse på hospital og obligatorisk betaling for færdigbehandlede patienter, som ligger på hospitalet, har brugen af de åbne indlæggelser betydet en øget interesse for kommunernes side og et ønske om at få indsigt i anvendelsen af den enkelte kommunes brug af ÅI. På de lokale klyngestyregruppemøder, hvor der sker opfølgning af sundhedsaftalerne, har der fra kommunernes side været udtrykt ønske om, at der løbende blev gennemført en kortlægning af forbruget af ÅI. I den forbindelse har der ikke været udtrykt ønske om ændring af de allerede fastlagte aftaler på området, fordi de patienter, der i dag gør brug af ÅI, i stedet for ville blive indlagt akut. En kortlægning af brugen af ÅI i Vest klyngen viste et forskelligt brug afdelingerne imellem. På den baggrund blev anvendelsen og kortlægningen af ÅI i de enkelte regionsklynger taget op til drøftelse i Strategisk Sundhedsledelsesforum i Region Midtjylland med henblik på at sikre ensartet brug af denne indlæggelsesform i regionen. Under behandlingen af punktet blev der udtrykt enighed om, at det er vigtigt at fokus er på de faglige hensyn og patienternes behov, herunder mulige forbedringer i forhold til den nuværende brug af åbne indlæggelser. Eventuelt kunne der foretages en auditlignende gennemgang af de faktiske åbne indlæggelser i samarbejde med kommunerne. På mødet den 22. november 2007 i Strategisk Sundhedsledelsesforum blev konklusionen: Der iværksættes en pilotundersøgelse om indhold, formål og begrundelser i brugen af åbne indlæggelser i Region Midtjylland. Regionalt Sundhedssamarbejde er tovholder for undersøgelsen. Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Horsens og øvrige hospitaler inddrages ad hoc. På baggrund af pilotundersøgelsen udarbejder Regionalt Sundhedssamarbejde forslag til ensartet anvendelse og kortlægning af ÅI til godkendelse på et senere møde i Strategisk Sundhedsledelsesforum. Til løsning af denne beslutning er der efterfølgende blevet nedsat en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe med tilhørsforhold i Vest, Horsens og Århus klyngerne. De to førstnævnte klynger meldte sig til arbejdsgruppen, og efterfølgende udtrykte ledere for de palliative teams i Region Midtjylland, at de også ønskede at deltage. Herved indgår Århus klyngen også i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens medlemmer fremgår af bilag 1. Side 4

5 2. Definitioner 2.1. Palliativ indsats og dens målgruppe WHO s definition af palliativ indsats fra : Palliativ indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, der står over for de problemer, som er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykosocial og åndelig art. Den palliative omsorg - tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer - bekræfter livet og opfatter døden som en normal proces - tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden - integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter - tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden - tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet - anvender tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt - har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb - kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- og stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer Den palliative indsats er et tilbud til alle patienter med fremskreden uhelbredelig og dødelig sygdom. Traditionelt har den palliative indsats primært været rettet mod kræftpatienter, men tilbuddet bør gælde alle patienter med alvorlig, livstruende sygdom. Således også patienter med fx hjerte- og lungesygdomme, aids og neurologiske sygdomme i slutstadiet af deres lidelse Åben indlæggelse I Sundhedsstyrelsens publikation: Omsorg for alvorligt syge og døende står denne definition anført: Åben indlæggelse er en indlæggelse, der kan anvendes af patienten, pårørende eller personale i hjemmeplejen, som en direkte indlæggelse fra hjemmet til den for patienten kendte stamafdeling, uden mellemkomst af vagtlæge, skadestue eller modtageafdeling 2. Denne definition anvendes bl.a. i Vest klyngen. Derudover er der fra klyngerne også tilkendegivet følgende om ÅI: - Et tilbud til tidligere indlagte patienter, der er i lindrende behandling og pleje i eget hjem - Tilbuddet kan bruges, hvis der opstår et akut behov hos patient for en sundhedsydelse, som kun findes på et sygehus eller ved behov for den tryghed, som en hospitalsindlæggelse kan give patient og/eller pårørende 1 1 Dansk selskab for almen medicin. Klinisk Vejledning. Palliation i primærsektoren. 2004, s Sundhedsstyrelsen. Faglige retningslinjer for den palliative indsats. Omsorg for alvorligt syge og døende Side 5

6 - Indlæggelse sker på en stamafdeling uden de sædvanlige henvisningsprocedurer, men bør - i det omfang det er muligt ske efter aftale med egen læge eller hjemmesygeplejerske. Stamafdelingen er nødvendigvis ikke den afdeling, hvor patienten har modtaget behandling i det akutte forløb - Henvendelse sker ved direkte telefonisk kontakt til stamafdelingen på hospitalet og kan bruges af patienten selv, pårørende, hjemmesygeplejersken, egen læge og Det Palliative Team. - Ved ankomsten til sygehuset kører patienten direkte i sengeafsnittet, hvor patienten tilses af en læge. Der aftales, om det er afdelingen eller patienten selv, der rekvirerer transporten med Falck. Denne betales af hospitalet, hvis patienten bor i regionen. Side 6

7 3. Sammenfatning Kommunernes brug af de åbne indlæggelser (ÅI) har efter indførelse af kommunal medfinansiering af hospitalsindlæggelser betydet en øget interesse for kommunernes side om at få indsigt i forbruget af denne aktivitet. ÅI anvendes hovedsagligt til patienter med en livstruende sygdom, og som er i et palliativ forløb. Denne type indlæggelse sikrer patienterne, at de ikke ved fx svære smerter eller angst skal igennem de sædvanlige henvisnings- og visitationsprocedurer ved en indlæggelse på hospitalet, men kan indlæggelses direkte i en stamafdeling. I Strategisk Sundhedsledelsesforum i Region Midtjylland har man drøftet anvendelsen af ÅI i de enkelte regionsklynger med henblik på at sikre ensartet brug af denne indlæggelsesform i regionen. Resultatet af drøftelsen blev, at der iværksættes en pilotundersøgelse om indhold, formål og begrundelser i brugen af ÅI i Region Midtjylland og herudfra fremlægges der forslag til ensartet anvendelse og kortlægning af ÅI. Den foreliggende undersøgelse er blevet foretaget af en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Vest, Horsens og Århus klyngerne (kapitel 1). Kortlægningen, som omfatter alle hospitalsenheder i Region Midtjylland, er sket via spørgeskema. Fokus for kortlægningen er beskrivelse af ÅI, dens rammer og indhold, procedurer og registrering ved brug, forbrugsomfanget samt sundhedspersonalets praksiserfaringer med ÅI. Kortlægningen viser (kapitel 4), at ÅI anvendes på alle hospitalsenheder i regionen, og at ÅI defineres næsten ens. Formålet formuleres meget forskelligt, men med fællestræk som hurtig og relevant behandling og sygepleje samt sikring af tryghed og kontinuitet i indsatsforløbet. Selv om målgruppen for en ÅI ligger implicit formuleret i defineringen, anvendes ÅI til en langt bredere patientgruppe på nogle af regionens hospitaler. Brugere af en ÅI viser sig også at være patienter med kompleksitet i en udredning og behandling men også til at være ventepatienter til operation. Der er samtidigt med en formodning om, at ÅI ikke anvendes så hyppigt til andre patienter med kroniske lidelse end cancer. Hospitalernes visitationskriterier ved tildeling af en ÅI spænder vidt, men det er altid en læge, som visiterer. De mere fastlagte kriterier omfatter forhold som uhelbredelig sygdom i den terminale fase, tværfaglig vurdering/involvering samt sygdomsrelaterede problemer, som ikke kan løses af eller i primær sektor. Tildelingstidspunktet for en ÅI er afhængig af visitationskriterierne, og derfor er der heller ikke entydighed i dette forhold i hele regionen. De uklare kriterier og den upræcise skriftlig information ved tildeling af en ÅI ser ud til at give usikkerhed hos patient, pårørende og personale i primær sektor. Her udgør manglende udfyldt terminalerklæring også et problem i forhold til tildeling af kommunale palliative ydelser under Den Sociale Servicelov. Da visitationen sker i et sengeafsnit, betyder det, at ikke alle patienter med behov for en ÅI får det tildelt. Det kan fx være et problem for patienter på lungemedicinsk afdeling i Århus. Side 7

8 Audit på 40 patienter med en ÅI viser, at de hyppigste indlæggelsesårsager er specielle behandlingsproblemer og/eller væske-, ernærings- og/eller udskillelsesproblemer, som kræver observation, udredning og/eller behandling ved specialister eller med specialudstyr, som kun findes på et hospital. Det drejer sig ikke så hyppigt om smerter eller aflastning af ægtefælle. Hospitalernes registrering af ÅI skal sikre det vagthavende personales kendskab til hvilke patienter, der har fået tildelt en ÅI, sikre muligheden for dataudtræk til vurdering af aktivitetsforbruget omkring ÅI og sikre korrekt afregning i forbindelse med patientudskrivelse og indlagte færdigbehandlede patienter. Kortlægning af registreringspraksis ved ÅI viser, at denne sker forskelligt på de enkelte hospitalsenheder. På alle hospitaler findes der lokale oversigter over patienter med en tildelt ÅI, og som en del steder er det kun tilgængeligt for stamafdelingen. Ved etablering af de fælles akut modtageenheder (FAME) på nogle hospitaler vil det fordre en synlig og systematisk registrering i patientjournal til brug i denne enhed, foruden aftale om visitationspraksis i forhold til stamafdeling. Muligheden for dataudtræk om forbruget af ÅI (kapital 5) kan foregå på tre hospitalsenheder, på en enhed skal det foregå manuelt, mens det ikke kan foretages på tre enheder. Derfor kan der ikke udarbejdes en oversigt over forbruget af ÅI på hospitalsenhederne og samlet for regionen. Ved afregning af kommunal medfinansiering ved udskrivelse af patienter og finansiering ved indlagte færdigbehandlede patienter (kapital 6) følger hospitalernes registreringspraksis de centrale myndigheders retningslinier med undtagelse af en enkelt enhed. Denne enhed følger ikke Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer for den palliative indsats, når det drejer sig om patienter, der er indlagt af tryghedsgrunde, og som ønsker at blive på hospitalet den sidste tid. Generelt oplever sundhedspersonalet i primær og sekundær sektor (kapitel 7), at ÅI er et relevant og velfungerende tilbud, som også patienter, pårørende og personale er glade for. Men der oplyses også om ulemper og problemstillinger, som oftest vedrører en manglende fælles forståelse af en ÅI, både sektorerne imellem, men også mellem hospitalerne i regionen og på nogle hospitaler også afdelingerne imellem. Der efter-lyses fælles - gerne regionale - retningslinjer og procedurer ved ÅI. Desuden udtrykkes der også behov for en beskrivelse af sektorernes ansvar og opgaver ved den samlede palliative indsats, fordi en ÅI kun udgør en lille del af denne indsats Konklusion på kortlægningen - At tildeling af en ÅI er et relevant tilbud til patienter og pårørende, når sundhedsvæsenets behandling går fra at være kurativ til lindrende/palliativ. ÅI skaber tryghed hos patient og pårørende, giver personale i primær sektor mulighed for specialfaglig sparring, kan forebygge uhensigtsmæssige og uønskede indlæggelser og være tidsbesparende i akutte situationer med fysisk og psykisk belastende symptomer hos patienten Side 8

9 - At ÅI primært anvendes, når der er problemer, som kræver observation, udredning og/eller behandling ved specialister eller med specialudstyr, som kun findes på et hospital og i mindre omfang som tryghed hos patient og pårørende eller som aflastning af pårørende - At der er behov for at sikre et mere velfungerende og kvalitativt bedre tilbud i hele regionen, både når det drejer sig om tildelingen, brugen og registreringen af en ÅI. Dette kan ske ved, at der findes en fælles regional forståelse af en ÅI og at der er fælles regionale registreringsprocedurer ved tildeling af en ÅI, når patienten indlægges og udskrives - At der er behov for fastlagte procedurer for mundtlig og skriftlig information til patienter og pårørende ved hospitalets tildeling af en ÅI og ved anvendelse af kommunale palliative ydelser, herunder en terminalerklæring - At der skabes ens registreringspraksis, når patienter indlægges på en ÅI, så den kommunale afregning også bliver ens, og at der sikres økonomisk lighed for patienter, uanset om den sidste tid tilbringes på hospitalet eller på en kommunal aflastningsplads - En anbefaling om, at der skabes sammenhæng mellem ÅI og den samlede palliative indsats i Region Midtjylland. Det foreslås ske ved en harmonisering og revidering af de forskellige lokale aftaler om samarbejde om indsatsen over for patienter med behov for palliativ indsats. Desuden efterlyses der en beskrivelse af ansvars- og opgavefordelingen mellem sektorernes forskellige involverede parter på området 3.2. Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger I kapitel 10 præsenteres arbejdsgruppens forslag til forbedringer ved ÅI. Der er udarbejdet konkret forslag til: 1. En fælles regional definition på en ÅI 2. Fælles formål med ÅI 3. Fælles defineret målgruppe for ÅI på palliativ indikation og andre former for ÅI 4. Fælles regionale visitationskriterier. 5. Fælles regionale procedurer og registrering ved tildeling, brugen af og ved kommunal afregning efter indlæggelse med ÅI. Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der udarbejdes forslag til en fælles regional sundhedsaftale om den palliative indsats. Dette arbejde skal tager udgangspunkt i den foreliggende kortlægning af ÅI og i de samarbejdsaftaler, som stadig fungerer lokalt i forhold til de tidligere amter. Den nuværende arbejdsgruppe foreslås at forestå dette arbejde, idet arbejdsgruppen suppleres med repræsentanter fra hospitalsklyngerne Viborg, Silkeborg og Randers, både fra kommune og hospital samt med repræsentanter fra hospice. Side 9

10 4. Beskrivelse af funktionen Åben indlæggelse i Region Midtjylland I kortlægningen af anvendelsen af ÅI i Region Midtjylland har hovedfokus været anvendelsesområde, definering, målgrupper, visitationsregler, procedurer, registreringspraksis og forbruget af ÅI samt sundhedspersonalets praksiserfaringer med tilbuddet. Data er indsamlet ved spørgeskemaer, som er sendt til regionens hospitaler (bilag 2) og til personale i primær og sekundær sektor i de tre deltagende klynger. Desuden er der lavet audit på 40 patienter på to kirurgiske og et medicinsk sengeafsnit på Hospitalsenheden Vest og på et medicinsk afsnit på Regionshospitalet Horsens-Brædstrup-Odder, 10 patienter på hvert afsnit (bilag 3). Som yderligere datagrundlag indgår en undersøgelse af ÅI på kirurgisk afdeling P4 på Regionshospitalet Horsens-Brædstrup-Odder 3 og en evaluering af anvendelsen af Det Palliative Teams 3 palliative senge på onkologisk afdeling D2 på Århus Universitetshospital Århus Sygehus. 4 I den følgende beskrivelse af besvarelserne fra spørgeskemaerne nævnes Århus Universitetshospital Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby under den fælles betegnelse: universitetshospitalerne i Århus Hospitalernes anvendelse af Åben indlæggelse Hospitalernes besvarelse af dets anvendelse af ÅI er afhængig af hvilke typer af sengeafsnit, som der findes på det enkelte hospital, specielt hvilke typer af specialafdelinger (onkologisk, neurologisk, urologisk, gynækologisk mm). Alle regionens hospitalsenheder har svaret, men der er ikke lavet analyse på, om der er besvarelser fra alle sengeafsnittene på de enkelte hospitaler. Hospitalernes anvendelse af ÅI foregår på et bredt udsnit af forskellige typer af sengeafsnit (bilag 4). Alle de medicinske og kirurgiske afdelinger på regionens hospitalsenheder anvender ÅI, men anvendes også i onkologiske, hæmatologiske, neurologiske, gynækologiske, pædiatriske afdelinger/sengeafsnit. Som det eneste hospital oplyser universitetshospitalerne i Århus, at det lungemedicinske sengeafsnit ikke anvender ÅI Hospitalernes definition på Åben indlæggelse De enkelte hospitaler i regionen, som anvender ÅI, har en definition på en ÅI. Disse er beskrevet i bilag 5. Selv om hospitalernes definitioner er forskelligt formuleret, er de næsten identiske og med fælles udsagn, som omfatter følgende: - Patienter, der er i palliativ behandling og pleje i eget hjem - Patienter, der kan få et akut behov for den specialviden og -indsats, som kun findes på et hospital - Patienter, der kan have brug for den tryghed, som et ophold på et hospital kan give - Tildeling af stamafdeling til patienter, der tidligere har været indlagt i afdelingen - Genindlæggelse i stamafdeling uden om de sædvanlige henvisningsprocedurer (vagtlæge, skadestue eller modtageafdeling) 3 Aagaard A, Lavstsen M, Sørensen A. Undersøgelse af åben indlæggelse. Regionshospitalet Horsens-Brædstrup-Odder Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Palliative patienters anvendelse af åben indlæggelse på afd. D2 i perioden Side 10

11 - Bruges direkte af patienten, pårørende, hjemmeplejen, egen læge, vagtlæge og Det Palliative Team 4.3. Hospitalernes formål med Åben indlæggelse I Sundhedsstyrelsens faglige retningslinier 1 anbefales, at den enkelte afdeling eller enhed har en formuleret målsætning for dens palliative indsats, herunder formålet med en ÅI. Hospitalerne i regionen har alle et formål med ÅI (bilag 6). Disse formål er meget forskelligt formuleret, men der er nogle fælles træk: - Hurtig og relevant behandling og sygepleje til de allermest syge patienter med et akut specialbehov - Sikring af tryghed hos patienter med et kompliceret sygdomsbillede og alvorlige manifestationer i akutte situationer samt hos disses pårørende - Sikring af kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbet 4.4. Hospitalernes målgruppe for Åben indlæggelse De enkelte hospitalers målgruppe for tildeling af ÅI i stamafdeling omfatter primært patienter, der tidligere har været indlagt i afdelingen, lider af en alvorlig sygdom, som kræver lindrende og ikke kurativ behandling og pleje, og hvor patientens tilstand ofte er i den terminale fase (bilag 7). Det drejer sig oftest om - Patienter med cancer i terminalstadiet - Dårlige patienter med kronisk sygdom, som fx KOL, hjerteinsufficiens, ALS og levercirrose - Patienter m. urologiske lidelser uden kurativ behandling Derudover kan målgruppen også være patienter med en alvorlig og/eller kompleks sygdomstilstand, som er i et kompliceret behandlingsforløb eller patienter, der er meget syge og som venter en specialoperation eller -indgreb. Der kan bl.a. dreje sig om følgende typer af patienter: - I dialyse- eller kemoterapibehandling - Der er nyretransplanterede, har arytmi, blødningsforstyrrelser, kroniske infektioner, komplicerede bindevævs- og vaskulitsygdom m. alvorlig sygdomsmanifestation mm. - Med kanyle- eller kateterproblemer - Der er på venteliste til hjerteoperation eller ballonudvidelse - Med psykiatriske lidelser Disse patienter vil ofte få tildelt en tidsbegrænset ÅI. Pædiatrien har også en anden målgruppe for ÅI. Det er børn, der er i gang med et udredningsforløb, og hvor lægerne ønsker at se barnet i den akutte fase. Disse kan også få tildelt en ÅI Hospitalernes visitationskriterier for Åben indlæggelse Hospitalernes visitationskriterier spænder lige fra meget fastlagte kriterier til mere løse, hvor lægen i det enkelte konkrete tilfælde, foretager en individuel vurdering uden formulerede kriterier (bilag 8). Side 11

12 Fælles for kriterierne er, at det er hospitalernes læger, som visiterer. Generelt omfatter de forskellige hospitalers visitationskriterier følgende: - Uhelbredelig sygdom i den terminale fase - En tværfaglig vurdering eller involvering - De sygdomsrelaterede problemer, som kan opstå, kan ikke løses af egen læge, hjemmeplejen eller det palliative team Desuden kan der være specifikke kriterier alt efter hvilken afdeling, det drejer sig om Hospitalernes procedurer for Åben indlæggelse Tidspunkt for tilbud og årsager til brugen af Åben indlæggelse Tidspunktet for, hvornår den enkelte patient får tilbudt en ÅI, afhænger af forskellige forhold på de forskellige hospitaler (bilag 9). Det kan bl.a. dreje sig om: - Visitationskriterier er opfyldte - Kurativ behandling ikke muligt - Sammenfald med udstedelse af terminalerklæring - Stor sandsynlighed for, at problemstillinger, som kræver hospitalsbehandling, vil opstå i fremtiden - Indlæggelser flere gange med samme problemstilling Det er kun Regionshospitalet Horsens-Brædstrup-Odder og Århus Universitetshospital Århus Sygehus, der er blevet spurgt om de hyppigste årsager til brug af ÅI (bilag 10). De nævnte årsager er for begge hospitalers vedkommende næsten identiske. Det drejer sig om smerter, obstipation, dyspnø, angst og aflastning af familie. Tabel 1. Indlæggelsesårsager ved brug af Åben indlæggelse a på regionshospitalerne Herning, Holstebro og Horsens Herning A1 og A2 b Holstebro U6 c Holstebro M1 d Horsens P7 d Indlæggelsesårsager Antal pt. Antal pt. Antal pt. Antal pt. Smerter Væske-/ernæringsproblemer e Udskillelsesproblemer f Specielle behandlingsbehov g Påvirket almen tilstand Aflastning af ægtefælle a : Audit på 10 pt. på hvert sengeafsnit. b : Kirurgiske sengeafsnit. c : Urinvejskirurgisk sengeafsnit m. bl.a. urologiske cancerpatienter. d : Medicinsk sengeafsnit. e : Dårlig appetit, vægttab, væskeproblemer, behov for ernæringsterapi, stenose. f : Forstoppelse, diarre, opkastning, hæmaturi, kateterstop. g : Observation af infektion, abcesdannelse, fistelskyldning, acitesdrænage, blodtransfusion, ikke kontaktbar, obs. tværsnitssyndrom, lav blodprocent, dyspnø, feber, kramper, kraftig ekspektoration. Side 12

13 Audit på 40 patienter på 2 kirurgisk og 2 medicinske sengeafsnit viser, at de hyppigste indlæggelsesårsager er specielle behandlingsproblemer og/eller væske-, ernærings- og/eller udskillelsesproblemer, som ofte kræver observation, udredning og/eller behandling ved specialister eller med specialudstyr, som kun findes på et hospital (tabel 1). Derimod er det ikke så hyppigt smerter eller aflastning af ægtefælle, som er årsag til brug af ÅI. Til spørgsmålet om indlæggelse kan undgås, svares der både ja og nej. Der nævnes bl.a., at indlæggelse kunne undgås: - Hvis man var forudseende ift. problematikker, som kan opstå - Bedre støtte til pårørende ift. korterevarende aflastning - Ved optimering af samarbejdet med egen læge, hjemmeplejen og det palliative team - Ved flere hospicepladser - Døgnfunktion i det palliative team - Øget mulighed for iværksættelse af smerte- og væskebehandling af hjemmesygeplejen - Overvågning et andet sted end i hospitalsafdeling Udfyldning af terminalerklæring Mange patienter lever i flere år efter, at behandlingen er ændret fra kurativ til palliativ, fx er sigtet palliativt ved hovedparten af den kemoterapi, som gives. Det vil sige, når der ændres fra kurativ til palliativt sigte kan disse patienter godt kan få tildelt en ÅI, mens de på dette tidspunkt ikke automatisk skal tildeles en terminal erklæring. Disse patienter tildeles en terminalerklæring, når der er progression i sygdommen og skønnet kort forventet restlevetid (< 6 mdr.). Terminalerklæringen har betydning for de hjælpeforanstaltninger, som patienten kan få tildelt i kommunalt regi. Ifølge Den Sociale Servicelov er det muligt at søge hjælp til pleje af døende i eget hjem, fx plejevederlag, hjælp til sygeplejeartikler, praktisk bistand og personlig pleje og ernæringstilskud. 5 Ifølge vejledningen om hjælp i forbindelse med pasning af døende i eget hjem 6 er det er en generel betingelse for at give hjælp, at en læge har fastslået, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid, oftest 2 til 6 måneder. Der er dog ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for, hvor længe der kan ydes hjælp. For at kunne få tildelt disse ydelser fordrer kommunerne en erklæring fra en læge. Der findes ikke et officielt terminalerklæringsskema, og det er op til lokalt at udarbejde ét. Derimod findes der et skema til ansøgning om terminaltilskud til lægemidler. 7 Det er kun Regionshospitalet Horsens-Brædstrup-Odder og Universitetshospitalet Århus Sygehus, der er blevet spurgt om udfyldning af terminalerklæring. Svarene er afhængige af hvilke sengeafsnit, der svarer og spænder med visse varianter fra ja til nej (bilag 11). 5 Velfærdsministeriet. Den Social Service lov nr. 573 af 2004 juni 2005 om pasning af døende Velfærdsministeriet. Vejledning nr. 38 af om hjælp i forbindelse med pasning af døende. 7 Sundhedsstyrelsen. Ansøgning om Terminaltilskud til lægemidler. Skema og vejledning. Side 13

14 Ansvarlig for visitationen Det er en læge på hospitalet, der er den endelig ansvarlige for, at en patient visiteres til ÅI. Visitationen sker ofte ud fra en tværfaglig dialog og vurdering, som ofte indbefatter en sygeplejerske, men det kan også være en socialrådgiver (bilag 12). Disse sundhedsfaglige personer kan være patientens kontaktperson, afdelingssygeplejersken, den forløbsansvarlige læge og/eller sygeplejekoordinator Procedurer ved tildeling af Åben indlæggelse Når en patient vurderes at have behov for en ÅI, bliver patienten og eventuelle pårørende informeret om, hvad en ÅI indebærer, og hvornår og hvordan vedkommende kan bruge den. Denne information sker både mundtligt og skriftligt, men det er forskelligt fra hospital til hospital, hvordan den skriftlige sker. På nogle hospitaler sker den skriftlige information med en erklæringsskrivelse som dokumentation for en tildelt ÅI, mens andre hospitaler udleverer en informationspjece eller måske både en erklæring og pjece (bilag 13 og 14). Da det er en læge, der træffes beslutning om tildeling af en ÅI, er det også oftest en læge, der informerer patienten og pårørende om tilbuddet, dog hyppigt sammen med en sygeplejerske (bilag 14) Procedurer ved indlæggelse med Åben indlæggelse Når en patient vil gøre brug af en ÅI sker det oftest først ved en telefonkontakt. Selve indlæggelsen sker direkte til stamafdelingen på det enkelte hospital undtagen på afdeling D2 på Århus Universitetshospital Århus Sygehus, hvor indlæggelse i de palliative senge om dagen sker via Det Palliative Team, mens indlæggelse aften og nat sker direkte til afdelingen (bilag 15). De udførte audit bekræfter stort set dette, dog kan den telefoniske kontakt også resultere i undgåelse af indlæggelse og på Regionshospitalet Holstebro kan indlæggelsen også ske via det medicinske visitationsafsnit (tabel 2). De fleste hospitaler aftaler ved telefonsamtalen transportform (Falck/privat) fra hjemmet til hospitalet, afhængig af patientens tilstand. Hospitalet betaler for patienttransport med Falck, hvis det er inden for regionens grænser. Tabel 2. Indlæggelsesvej ved brug af Åben indlæggelse a på regionshospitalerne Herning, Holstebro og Horsens Herning A1 og A2 b Holstebro U6 c Holstebro M1 d Horsens P7 d Indlæggelsesvej Antal pt. Antal pt. Antal pt. Antal pt. Direkte i afdelingen Telefonisk vejledning uden indl Via medicinsk visitationsafsnit a : Audit på 10 pt. på hvert sengeafsnit. b : Kirurgiske sengeafsnit. c : Urinvejskirurgisk sengeafsnit m. bl.a. urologiske cancerpatienter. d : Medicinsk sengeafsnit. Side 14

15 Ifølge tilbuddet om ÅI kan både patienten, pårørende, hjemmeplejen, praktiserende læge og vagtlæge samt det Palliative Team henvende sig vedrørende en indlæggelse. De fire audit viser, at over halvdelen af de åbne indlæggelser sker ved patienten selv. Derudover er det fortrinsvis hjemmeplejen og patientens læge, der er ansvarlige for indlæggelsen (tabel 3). Tabel 3. Indlæggelsesansvarlig ved brug af Åben indlæggelse a på regionshospitalerne Herning, Holstebro og Horsens Herning A1 og A2 b Holstebro U6 c Holstebro M1 d Horsens P7 d Indlæggelsesansvarlig Antal pt. Antal pt. Antal pt. Antal pt. Patient/pårørende Hjemmeplejen/plejehjem Egen læge/vagtlæge Det Palliative Team o. lign Uoplyst a : Audit på 10 pt. på hvert sengeafsnit. b : Kirurgiske sengeafsnit. c : Urinvejskirurgisk sengeafsnit m. bl.a. urologiske cancerpatienter. d : Medicinsk sengeafsnit. Registreringsprocedurer ved indlæggelse beskrives i afsnit Procedurer ved udskrivelse efter Åben indlæggelse Procedurerne ved udskrivelse efter en ÅI foregår forskelligt på regionens hospitaler. Hospitalsenhederne Viborg-Skive, Silkeborg-Hammel og Randers-Grenå følger praksis, som ved en almindelig udskrivelse jf. sundhedsaftalen, idet der tages individuelle hensyn til den enkelte patients ønsker. Hospitalsenheden Vest og Horsens-Brædstrup-Odder har en særlig aftale om hurtig udskrivelse ved patienter i palliativ behandling i hjemmet. På Århus Universitetshospital Århus Sygehus sker udskrivelse på det onkologisk sengeafsnit med palliative senge ved Det Palliative Team. På alle hospitaler er der tæt kommunikation med den kommunale hjemmepleje og patientens læge informeres via epikrise (bilag 16). Ved udskrivelsen informerer alle hospitalerne igen patienten om brugen af ÅI. På nogle hospitaler sker der en revurdering af patientens fortsatte behov for en ÅI Beskrivelse af registreringspraksis Hospitalernes registrering af ÅI kan tjene følgende formål: - Intern sikring af at vagthavende personale har kendskab til ÅI- visiterede patienter - Muligheden for dataudtræk til vurdering af omfanget af forbruget af ÅI hos de patienter, som har fået tildelt en ÅI. - Kommunal afregning ved en udskrivelse, som beskrives i kapitel 6. Side 15

16 Med hensyn til de to førstnævnte formål er det meget forskelligt, hvordan hospitalernes registrering af ÅI foregår, men også om det foregår Registrering ved tildeling af Åben indlæggelse På alle hospitaler i regionen, med undtagelse af nogle afdelinger på universitetshospitalerne i Århus og Regionshospitalet Samsø, sker der en registrering, når en patient for 1. gang tildeles en ÅI (tabel 17). Måden, hvorpå registreringen sker, og i hvilket omfang der registreres, er meget forskelligt fra hospital til hospital, men der er dog visse fælles træk. Registreringen kan ske i patientens journal/epj, læge- /sygeplejejournal og i Det Grønne System og på flere hospitaler også ved et internt ringbind med kopi af terminalerklæring, navneliste mm. Det kan være en læge, sygeplejerske eller sekretær, der er ansvarlige for registreringen (tabel 17). Der er hospitalspersonale, som efterlyser tydelig dokumentation i journal vedrørende ÅI Registrering ved indlæggelse med Åben indlæggelse Når en patient med en ÅI indlægges, registrerer de fleste hospitaler indlæggelsen som ÅI, men de fleste afdelinger på universitetshospitalerne i Århus og Regionshospitalet Samsø gør det ikke. Det er en læge, sygeplejerske eller sekretær, der er ansvarlig for registreringen (tabel 18) Registrering ved udskrivelse efter Åben indlæggelse Når en patient udskrives, registrerer de fleste hospitaler ved udskrivelsen, at den aktuelle ÅI ophører. Men det sker ikke på over halvdelen af de afdelinger på universitetshospitalerne i Århus, som anvender ÅI. Det er fortsat en læge, sygeplejerske eller sekretær, der er ansvarlig for registreringen (tabel 19). Side 16

17 5. Patienternes forbrug af Åben indlæggelse på hospitalerne Et andet formål med hospitalernes registrering af ÅI er muligheden for at kunne vurdere omfanget af forbruget af ÅI hos de patienter, som har fået tildelt en sådan. Dataudtræk kan foretages enten elektronisk eller ved manuel optælling. Elektronisk dataudtræk kan kun foretages på Hospitalsenheden Vest og regionshospitalerne Randers- Grenå og Horsens-Brædstrup-Odder. På de øvrige hospitaler skal det enten foretages manuelt eller muligheden er ikke til stede (bilag 20). På Hospitalsenhederne Vest og Horsens-Brædstrup-Odder sker der en lokal kodning, som sikrer muligheden for dataudtræk. Hospitalsenheden Randers-Grenå har sammen med kommunerne i klyngen besluttet ikke at foretage optælling af forbrug. Det betyder, at det kun i begrænset omfang er muligt at vurdere forbruget af ÅI, dels på de enkelte hospitalsenheder, men også samlet i regionen. I tabel 4 er der en samlet oversigt over, hvad der er registreret af forbrug af ÅI i Region Midtjylland, og hvor der ikke er registreringsdata. Af bilag 21 og 22 fremgår en mere detaljeret oversigt over det registrerede forbrug af ÅI og skønnede forbrug fordelt på typer af sengeafsnit og på kommuner. Tabel 4. Forbruget af Åben indlæggelse på hospitalerne i Region Midtjylland, fordelt på antal patienter og sengedage i 2007 og Universitets- og regionshospitaler A Antal patienter Antal sengedage Antal patienter Antal sengedage Hospitalsenheden Vest 294 B 4144 B Spredning: C 1448 C Spredning: 1-56 Viborg-Skive-Kjellerup Oplyst skønnede tal se bilag 21 Silkeborg-Hammel: - Skal foregå v. manuel optælling Horsens-Brædstrup-Odder 12 D 73 D 21 D 163 D Randers-Grenå Århus Sygehus: Oplyst skønnede tal se bilag 21 Samsø: 1 pt. i få dage -: Uoplyst. A : De afdelinger m. skemabesvarelse. Ingen besvarelse fra Universitetshospitalet Skejby. B : Fordelt på 579 indlæggelser. C : Fordelt på 166 indlæggelser. D : Kun fra de medicinske sengeafsnit. Af tabel 5 fremgår resultatet af de 4 audit på 40 patienters forbrug af ÅI på 2 kirurgiske og 2 medicinske sengeafsnit. Det samlede sengedagsforbrug viser en stor spredning de 4 afdelinger imellem. Det gennemsnitlige sengeforbrug for de 40 patienter er 6,1 sengedag. Side 17

18 Tabel 5. Sengedagsforbrug ved Åben indlæggelse a på regionshospitalerne Herning, Holstebro og Horsens Sengedagsforbrug Herning A1 og A2 b Holstebro U6 c Holstebro M1 d Horsens P7 d Samlet antal sengedagsforbrug Gennemsnitligt forbrug 2,6 9,3 6,9 4,6 Spredning Median a : Audit på 10 pt. på hvert sengeafsnit. b : Kirurgiske sengeafsnit. c : Urinvejskirurgisk sengeafsnit m. bl.a. urologiske cancerpatienter. d : Medicinsk sengeafsnit. Side 18

19 6. Åben indlæggelse og kommunal medfinansiering Med strukturreformen er der kommet kommunal medfinansiering af de sundhedsydelser, som kommunens borgere bruger under en indlæggelse. Ved stationær behandling i et sengeafsnit finansierer kommunen 30 % af DRG- takst, dog maksimalt kr. pr. indlæggelse (2009 P/L) og ved ambulant behandling 30 % af DAGS- takst, dog maksimalt 320 kr. pr. besøg Åben indlæggelse og kommunal medfinansiering ved patientudskrivelse I forhold til Fællesindholdet for registrering af sygehusaktivitet med indberetning til Landspatientregistret 9 opereres der med to begreber i forbindelse med udskrivelse: 1.) Patientudskrivelse. 2.) Patientorlov. Ad 1. ÅI eksisterer ikke rent registreringsteknisk og registreres som en udskrivelse, hvor patienten kan indlægges igen, hvis der opstår problemer eller behov herfor. Det betyder, at en ÅI registreres og takseres som alle andre indlæggelser. Alle hospitaler i regionen registrerer en ÅI som en patientudskrivelse. Ad 2. Patientorlov betyder, at patienten har lov til at forlade hospitalet under behandlingen med orlov op til 3 døgn og med mulighed for forlængelse i forbindelse med helligdage eller weekend. Her forbliver patienten registreret som indlagt på hospitalet og vil fremgå af belægningen, antal sengedage osv. Patienten er ude af hospitalet en kort periode, men vender tilbage på et veldefineret tidspunkt. Når patienten kommer igen fortsættes der med registrering på den samme kontakt, og der vil være én indlæggelse og én afregning i forhold til kommunen. Indlagte patienter i palliativ behandling og i et terminalt forløb kan registres som en patientorlov, hvis de ønsker at komme på besøg i hjemmet, inden de skal dø. Dette sker dog sjældent. Udskrivelse efter en ÅI ved de andre typer af ÅI, som bruges i regionen, fx ÅI ved udredning eller behandling, sker som patientudskrivelse og ikke patientorlov Åben indlæggelse og betaling for Indlagt færdigbehandlet patient Patienter med en palliativ ÅI får den tildelt på grund af, at de kan få et akut behov for den specialviden og -indsats, som kun findes på et hospital, men også fordi de kan få brug for den tryghed, som et ophold på et hospital kan give. Der kan derfor rent teknisk være et vist sammenhæng mellem en ÅI og en færdigbehandlet patient, der ligger på hospitalet, fordi nogle patienter indlagt på en ÅI allerede ved indlæggelsen kan ud fra en lægelig vurdering i traditionel forstand erklæres for færdigbehandlet. Ifølge cirkulære om aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering på sundhedsområdet 8 sker der kommunal finansiering af færdigbehandlede patienter på offentlige og private hospitaler med 100 % af taksten for en færdigbehandlet patient, hvilket er 1771 kr. pr. dag (2009 P/L). 8 Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Cirkulære nr. 74 af 1. december 2008 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. 9 Sundhedsstyrelsen. Fællesindholdet af basisregistrering af sygehuspatienter. 2008, 17. udgave. Side 19

20 Men ifølge Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer for den palliative indsats er patientens frie valg af opholdssted et vigtigt aspekt i den palliative indsats. Såfremt dette frie valg skal have et reelt indhold må valgmulighederne (sygehuse, palliative enheder, hospice og samordnet palliativ indsats i eget hjem) være tilgængelige i alle områder af landet, så der ikke er geografiske uligheder for borgerne. Desuden bør det ikke være økonomiske forhold, som bestemmer patientens valg, dvs. valgmulighederne må være omkostningsneutrale for patienten og deres familie. 10 Det betyder, at også kommunale plejehjem og aflastningspladser må være tilgængelige valgmuligheder, og at et aflastningsophold er omkostningsfrit for borgeren. I dag betaler borgeren et kommunalt fastlagt beløb, som i nogle kommuner er 150 kr. pr. døgn. Hospitalsenheden Vest registrerer indlagte patienter med ÅI som færdigbehandlede patienter på lige fod med øvrige patienter, og patienter med ÅI som indlægges af trygheds- eller aflastningsgrunde som færdigbehandlet allerede ved indlæggelsen. De øvrige hospitaler i regionen registrerer ikke patienter indlagt på ÅI som færdigbehandlet under indlæggelsen, medmindre patienten er færdigbehandlet og ønsker at være i hjemmet den sidste tid, men venter på et kommunalt tilbud. Hospitalernes registreringspraksis i forhold til færdigbehandlet kan ses i bilag 23. Desuden efterlyser hospitalspersonale, at der er et reelt sammenhæng med den palliative indsats, som gøres i sengeafsnittene og den afregning, som sker via staten, dvs. ved DRG- takster, som specielt omfatter sengeafsnittenes palliative indsats. 10 Sundhedsstyrelsen. Faglige retningslinier for den palliative indsats. Omsorg for alvorligt syge og døende s.16 Side 20

21 7. Sundhedspersonalets praksiserfaringer med Åben indlæggelse Sundhedspersonalet på regionens hospitaler er kommet med bemærkninger vedrørende ÅI, og om eventuelle problemer. Desuden er hospitalssygeplejersker og læger på hospitalsenhederne Vest og Horsens samt universitetshospitalerne i Århus, hjemmesygeplejersker i kommunerne i Vest og Horsens klyngerne og i Århus Kommune og en gruppe af praktiserende læger blev spurgt om de fordele og ulemper, som de har oplevet i brugen af ÅI. Desuden kunne de komme med forslag til ændringer ved ÅI Sundhedspersonalets oplevede fordele ved Åben indlæggelse Generelt oplever sundhedspersonalet i primær og sekundær sektor, at ÅI er et relevant og velfungerende tilbud, som både patienter, pårørende og personale er glade for. De fordele, som sundhedspersonalet har oplevet i brugen af ÅI kan dels ses i et patientperspektiv og dels i et personale perspektiv. Sundhedspersonalets bemærkninger om fordele ved ÅI kan ses i bilag Fordele set i et patientperspektiv besvaret af personale Det sundhedsfaglige personale i begge sektorer har fokus på den tryghedsskabende del, idet de anser det vigtigt for patienten: - at denne kan komme direkte ind i stamafdeling til kendt personale, som allerede kender deres sygehistorie og mulige behandlingsbehov - at deres journal befinder sig i afdelingen - at de kan blive indlagt direkte i afsnittet efter telefonisk henvendelse Dette formodes at give patient og pårørende en bedre oplevet kvalitet og kontinuitet i behandlingsforløbet. Desuden er det godt for patienterne, at en ÅI på nogle hospitaler kan omfatte både børn og voksne med svære alvorlige og evt. livstruende lidelser Fordele set i et personaleperspektiv Sundhedspersonalet i primær sektor fremhæver fordelen ved: - At kunne få kvalificeret faglig sparring via telefon med et personale, der kender patienten, når der opstår problemer i patientens hjem, herunder få hurtigt hjælp ved bl.a. medicinmangel - At en indlæggelse ikke skal foregå på traditionel vis med henvisning via vagtlæge eller egen læge, selv om de inddrages i ÅI, hvilket er tidsbesparende Sundhedspersonalet på sengeafsnittene på hospitalerne oplever: - At ÅI bl.a. kan forhindre unødvendige indlæggelser og sikre hurtigere udskrivelser - At der er en fælles palliativ indsats sektorerne imellem - At det er en fordel at have patientens journal liggende i afdelingen 7.2. Sundhedspersonalets oplevede ulemper ved Åben indlæggelse Ulemper set i et patientperspektiv besvaret af personale Når sundhedspersonalet i primær sektor ser på oplevede ulemper ved en ÅI i et patientperspektiv jf. bilag 25, drejer det sig bl.a. om: Side 21

22 - Dårlig patientinformation om ÅI og dens indhold - Afvisning i stamafdelingen/på hospitalet ved fx ferielukning, weekend, lægemangel mm, hvilket betyder uindfriede forventninger, som giver utryghed hos både patient og pårørende og kan give disse en oplevelse af, at ÅI ikke er et reelt valg. - Dårlige patientoplevelser, fordi hjemmeplejen ikke er informeret om deres udskrivelse og kan komme til deres hjem, uden at de nødvendige hjælpeforanstaltninger igen er iværksat. - Problemer, hvis patient og pårørende ikke er informeret om muligheden for at få en terminalerklæring eller om nødvendigheden af at have fået tildelt en sådan for at få del i kommunens terminale ydelser. Personalet i sekundær sektor har oplevet: - At patientens og de pårørendes forventninger til enestue, plads til pårørende mm ikke altid kan indfries - At det ikke altid er kendt personale ved den ÅI - At der ikke altid er et palliativt kompetent personale i vagten, hvilket giver frustrationer og utryghed hos patient og pårørende i forhold til ÅI. - At hjemmeplejen på grund af manglende erfaringer med palliativ indsats ikke opfylder patientens egentlige ønske om at kunne blive derhjemme og dø Ulemper set i et personaleperspektiv Når ulemperne ved ÅI ses i et personaleperspektiv, kan personalet i primær sektor opleve: - Sammenfaldende med patienterne - en usikkerhed om det reelle tilbud ved en ÅI, fordi indlæggelse kun kan ske via læge/vagtlæge, og at ÅI kan være falsk varebetegnelse - At kommunen kan have svært ved at handle i forhold til den kommunale palliative indsats, hvis der ikke er lavet en terminalerklæring - At nogle afdelinger/hospitaler regner, at hjemmeplejen altid står klar, når en patient med ÅI udskrives, hvorfor udskrivelsen ikke altid kommunikeres til kommunen. Sundhedspersonalet på hospitalerne oplever i en travl hverdag: - At det kan være en udfordring at have sengeplads til en patient med ÅI, når vedkommende direkte kommer akut ind afdelingen. - At det kan give prioriteringsproblemer, for hvem skal man først tage sig af: Patienten med ÅI eller afdelingens øvrige patienter? - At det være psykisk belastende, fordi det kan være lange indlæggelsesforløb, og fordi det ikke er alle læger, der prioriterer denne patientgruppe. - At det er tidskrævende med telefonisk servicering af patienter, pårørende og primær sektor uden det giver mulighed for dokumentation af tidsforbrug. Internt kan der også opleves problemer med - At andre afdelinger ikke vil modtage en patient med en tildelt stamafdeling, hvis der er et behandlingsbehov, som en anden afdeling skal tilgodese Side 22

23 - At det er en ulempe, at patienter med fx lungecancer eller andre livstruende kroniske sygdomme ikke får tildelt en ÅI og en stamafdeling, hvilket ofte kan give dem problemer, når de får behov for en ÅI Sundhedspersonalets forslag til ændringer og nye tiltag til Åben indlæggelse Sundhedspersonalet er også blevet spurgt, om de har forslag til ændringer ved ÅI og/eller de har forslag til nye tiltag. Det er primært sygeplejersker, der er kommet med forslag, men praksis- og hospitalslægerne har også. I det følgende er forslagene blive beskrevet i forhold til, hvilke der primært er rettet mod patienter og pårørende, mod interne forhold i organisationen eller mod samarbejdsparterne. Den samlede oversigten over forslagene kan ses i bilag Forslag til ændringer og nye tiltag vedrørende patient og pårørende Fra kommunalt side er der følgende udmeldinger: - At det skal være patienternes behov og ønsker, som skal styre sektorernes palliative indsats. - At den enkelte kommune har en informationspjece til patient og pårørende, som giver oplysning om den enkelte kommunes palliative tilbud, herunder tilbuddet om besøg af en kommunal palliativ nøgleperson ved hjemmesygeplejerske, hvis det findes i kommunen. Hospitalerne gør opmærksomme på: - At der er behov for at få etableret en ordning med ÅI, hvor også patienter med fx lungecancer automatisk får tildelt en stamafdeling, da denne gruppe patienter ofte ikke får tildelt en ÅI på grund af kemobehandling på et andet hospital og først senere i sygdomsforløbet får hyppigt behov herfor - At der er behov for etablering af en ordning med tildeling af ÅI og stamafdeling på tværs af regionens hospitaler, fordi patienter, der har været under behandling på en landdelsafdeling, ikke automatisk sikres en lokal ÅI og stamafdeling, når de udskrives til forsat palliativ behandling. - At der indføres en visitationssamtale med patient og pårørende, når vedkommende tildeles en ÅI ved udskrivelsen fra regionens hospitaler Forslag til ændringer og nye tiltag vedrørende interne forhold i organisationen Fra kommunal side foreslås, at i de kommuner, hvor der er kommunale palliative nøglepersoner ved primærsygeplejersker, skal disse nøglepersoner have kendskab til og overblik over, hvilke borgere i kommunen, der har en ÅI. Hospitalerne har en del forslag til interne ændringer i organisationen og til nye tiltag på hospitalerne. Der foreslås følgende: - At opmærksomheden - organisatorisk og personalemæssigt på hospitalerne - øges i forhold til brugen af ÅI hos alvorligt syge patienter med andre kroniske lidelser end cancer - At der sker en tydelig dokumentation i patientjournalen om tildelt ÅI og brugen af denne - At der sker oplæring af nyt personale i procedurerne ved en ÅI Side 23