TCMS-D; en målemetode der måler trunkus stabilitet hos børn med CP Et reliabilitetsstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TCMS-D; en målemetode der måler trunkus stabilitet hos børn med CP Et reliabilitetsstudie"

Transkript

1 Bachelorprojekt TCMS-D; en målemetode der måler trunkus stabilitet hos børn med CP Et reliabilitetsstudie TCMS-D; A Measurement scale that measures trunk stability in children with CP A reliability study Udarbejdet af: Kimmie Nilsson & Karen Marie Brix Vilhelmsen Vejleder: Derek John Curtis, Adjunkt, Ph.D. Juni 2016, modul 14, Fysioterapeutuddannelsen, Institut for Ergoterapi og Fysioterapi. Det sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet. Professionshøjskolen Metropol Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjsskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16 juli 1973, Bekendtgørelsen af lov om ophavsret af 11 marts Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt. Antal tegn uden mellemrum:

2 Abstrakt Titel: TCMS-D; en målemetode der måler trunkus stabilitet hos børn med CP - Et reliabilitetsstudie. Forfatter: Kimmie Nilsson & Karen Marie Vilhelmsen, fysioterapeutstuderende på Professionshøjskolen Metropol (kimsen_72@hotmail.com og kmbrix@hotmail.com). Vejleder: Derek John Curtis, adjunkt, Ph.D. (decu@phmetropol.dk). Baggrund: Hvert år diagnosticeres ca. 180 børn med diagnosen cerebral parese(cp). Børnene har et øget behov for at træne trunkus stabilitet for at kunne udføre grovmotoriske funktioner. Derfor er det vigtigt med et standardiseret måleredskab, der kan måle trunkus kontrol hos denne populationen. Formål: Vi ønsker at teste reliabiliteten af den danske oversættelse af Trunk Control Measurement Scale. Materiale og metode: 27 børn med spastisk CP i alderen 6-15 år blev inkluderet i studiet. For at teste reliabiliteten scorede 2 fysioterapeutstuderende børnene ud fra videooptagelser samtidigt. For at vurderer test-retest reliabiliteten blev børnene scoret to gange med ca. en uges mellemrum. Resultat: Studiet viser en god relativ reliabilitet ud fra Interclass correlation coefficients (ICC), som spænder fra Der er signifikant forskel på inter-tester intra-dag målt med Wilcoxons test. Intra-tester inter-dag samt inter-tester inter-dag viser at, der ikke er en signifikant forskel mellem målingerne. Ved inter-tester inter-dag ses det, at den absolutte reliabilitet viser en generel variation på 3-4 point. Konklusion: Resultatet viser en god relativ reliabilitet af TCMS-D hos børn med spastisk CP. Ved sammenligning med det originale belgiske og det koreanske studie, stemmer vores resultater om relativ reliabilitet overens. Perspektivering: Med denne test kan der forhåbentlig komme mere fokus på trunkus kontrol hos børn med CP og på sigt blive et fokusområde der også vil indgå i Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer. Nøgleord: Trunk Control Measurement Scale, Cerebral Parese, Reliabilitet, Trunkusstabilitet, Målemetode. Side 1 af 62

3 Abstract Title: TCMS-D; A measurement scale that measures trunk stability in children with CP A reliability study Author: Kimmie Nilsson & Karen Marie Brix Vilhelmsen, physiotherapist students, Metropolitan University College Copenhagen (kimsen_72@hotmail.com and kmbrix@hotmail.com). Supervisor: Derek John Curtis, Adjunkt, Ph.D. (decu@phmetropol.dk). Background: Every year about 180 children in Denmark are diagnosed with cerebral palsy (CP). These children have a special need to train trunk stability to improve their gross motor functions. For this reason, it is important to have a standardized measurement tool, which can measure trunk stability in children with CP. Purpose: The purpose of this study is to measure the reliability of the danish version of Trunk Control Measurement Scale. Material and method: 27 children with spastic CP from 6-15 years old were included in this study. To measure the reliability two physical therapist students scored the children from the same video recordings of the TCMS-D. To evaluate the test-retest reliability all the children performed the test two times within one week. Results: This study found almost perfect relative reliability of the total scores (intraclass correlation coefficients = ,986). There was a significant difference between inter-tester inter-day measured from Wilcoxon test. Intra-tester inter-day and inter-tester inter-day showed no significant differences between the measures. The absolute reliability for inter-rater inter-day shows a general variance of 3 4 points. Conclusion: This study shows a good relative reliability of TCMS-D in children with spastic CP. Our results of relative reliability are very similar to the original Belgian and the Korean version of this test. Perspective: With this study we hope that there will be more focus on trunk control on children with CP. In the future hopefully trunk control will be a focus area in the National Clinical Guidelines for cerebral palsy. Keywords: Trunk Control Measurement Scale, Cerebral Palsy, Reliability, Trunk stability and Measurement tool. Side 2 af 62

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål Forskningsspørgsmål Begrebsafklaring Det teoretiske grundlag Cerebral Parese (Kimmie) Klassifikationssystem (Karen Marie) Fysioterapi til børn med cerebral parese (Kimmie) Postural kontrol (Karen Marie) Udvikling af postural kontrol (Karen Marie) Cerebral parese og postural kontrol Kliniske måleredskaber til test af den siddende posturale kontrol Testteori (Kimmie) Reliabilitetsstudie (Karen Marie) Trunk Control Measurement Scale Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt Videnskabsteori (Kimmie) Materiale og metode Materiale (Kimmie) Metode (Karen Marie) Statistisk metode Metoder anvendt i litteratursøgning De etiske aspekter Etik (Karen Marie) Resultatafsnit Resultat Diskussion Resultatdiskussion Metodediskussion Side 3 af 62

5 10. Konklusion Perspektivering Implementering Fremtidsperspektiv Referencer Bilag Testmanual Søgematrix Mail fra DNVK om projekt godkendelse Mail fra datatilsynet Informeret samtykke Introduktionsbrev Sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekts rettigheder Videotilladelse Side 4 af 62

6 1. Indledning Denne opgave beskæftiger sig med emnet målemetoder. Emnet er aktuelt, eftersom der i dag er et stigende krav til dokumentation af behandlingseffekt, og således også et stigende behov for gode og relevante målemetoder (Beyer, Magnusson, & Thorborg, 2012, s. 15). Vi ved, at trunkus stabilitet hos børn med cerebral parese(cp) er et overset område og målemetoder hertil er mangelfulde (Heyrman, et al., 2011). Det er vigtigt med en målemetode, der kan måle forandringer over tid, hvilket sætter krav til måleredskabets reproducerbarhed. Hos Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi ( er der et begrænset antal målemetoder til børn og kun én, som måler den siddende balance (Kongsbak, 2016, Målemetoder). Igennem vores praktik fra studiet ved vi, at fysioterapeuter efterspørger flere standardiserede måleredskaber. I vores praktik oplevede vi et manglende fokus på trunkus stabilitet, mens andre områder som udspænding og gangmønster i højere grad blev vægtet i den fysioterapeutiske behandlingsindsats. Konsekvenserne heraf kan være, at barnet har svært ved at sidde selvstændigt, gå, løbe samt grovmotoriske og activity of daily living (ADL) funktioner. På baggrund af disse problemstillinger har vi valgt at arbejde ud fra et tidligere bachelorprojekt Reliabilitet af den danske oversættelse af Trunk Control Measurement Scale (TCMS-D). I det tidligere studie blev testen Trunk Control Measurement Scale (TCMS) oversat til dansk. TCMS måler den siddende statiske og dynamiske balance hos børn med CP. Vi har valgt at teste reliabiliteten af testen ud fra den danske udgave. Grundet projektets tidsbegrænsede periode har vi haft fokus på reliabiliteten ved intra-tester inter-dag, inter-tester intra-dag og inter-tester inter-dag. Vi ønsker derfor, at finde ud af om testen er reproducerbar og kan bruges i klinisk praksis. 1.1 Baggrund Hvert år diagnosticeres omkring 180 danske børn med diagnosen cerebral parese (CP). CP er en samlet betegnelse for en række motoriske handicap forsaget af en skade opstået i hjernen. I 9 ud af 10 tilfælde opstår skaden i fosterstadiet, og 1 ud af 10 tilfælde sker skaden i de første to år af barnets liv. Symptomerne kan ændre sig i de første leveår, da der er tale om en skade Side 5 af 62

7 der opstår, mens hjernen stadig udvikler sig. Dog er det vigtigt at vide, at skaden er permanent og ikke progredierende (Schiøtz & Skovby, 2010). Ifølge Rosenbaum, et al., (2007) defineres CP på følgende vis: Cerebral Palsy describes a group of developmental disorders of movement and posture, causing activity restrictions or disability that are attributed to disturbances occurring in the fetal or infant brain. The motor impairment may be accompanied by a seizure disorder and by impairment of sensation, cognition, communication, and /or behavior. Cerebral parese giver en forsinket og uorganiseret udvikling af de neurologiske mekanismer, som styrer den posturale kontrol og bevægelse. Det er meget forskelligt, hvor handicappede børnene bliver. Nogle børn kan være immobile og fuldstændig afhængige af hjælp, mens andre børn fremstår på samme funktionelle og kognitive niveau som normalt udviklede børn. Børn med cerebral parese kan have mange forskellige symptomer, afhængig af, hvor i hjernen de er ramt. Et typisk symptom på cerebral parese er ataksi, hvilket vil sige, at børnene har svært ved at koordinere deres muskler, når de bevæger sig. Spasticitet forekommer i mange tilfælde, hvilket betyder at der kan forekomme en øget tonus og stramhed i musklerne. I takt med at barnet vokser, bliver musklerne kortere, og det kan resultere i fejlstillinger. F.eks. vil nogle børn have tendens til at gå på tæerne, fordi deres plantarfleksorer bliver forkortet. Ofte er nogle muskler hypertone, mens andre er hypotone. Børnene kan også have problemer med deres finmotorik, f.eks. i forbindelse med at binde et snørebånd. Derudover er børnene forsinket i de motoriske milepæle, hvilket gør det svært for dem at lege på lige fod med deres jævnaldrende (Uldall, 2010 Spastisk lammelse cerebral parese; National Institute of Neurological Disorders and Stroke, 2015 Cerebral palsy: Hope through research). Balance (postural kontrol) er en komponent i vores liv, der først lægges mærke til, når den mangler. Balance defineres som The ability to control the body mass relative to the base of support (Ghez, 1991). Ved en almindelig fungerende balance lægges der ikke mærke til den Side 6 af 62

8 neuromuskulære og biomekaniske proces, der sker når en person f.eks. er stående eller gående. Ved pludselig ubalance vil personen reaktivt placere sig, så der undgås et fald (Carr & Shepherd, 2010). Børn med neurologiske lidelser som CP er ofte ramt af nedsat trunkus stabilitet. Trunkus stabilitet er essentielt for forskellige grovmotoriske funktioner f.eks. det at kunne sidde, række, stå og gå. Trunkus musklerne er aktive i alle aktiviteter mod tyngdekraften. Hvis barnet ingen trunkus stabilitet har, er selektive bevægelser af ekstremiteterne og hovedet begrænset (Davies, 1990). I familier hvor et eller flere børn får diagnosen CP, opleves der altså ofte store konsekvenser. Der bliver brugt meget energi, tid og penge på behandlinger som fysioterapi, ergoterapi og eventuelt kirurgiske indgreb. Derfor er det vigtigt med de bedste kliniske redskaber, relevant evidens og tilgængelig hjælp, så børnene får tilbudt den bedst mulige behandling (SST, 2014, Nationale kliniske retningslinjer). Det er ikke kun den enkelte familie og CP ramte person, som har omkostninger forbundet med tilstanden. På samfundsniveau er CP en stor økonomisk byrde. Samfundsudgifterne kan deles ud på sundhedsomkostninger, sociale omkostninger og produktivitetstab. Omkostninger for samfundet igennem et helt liv er beregnet til at være ca. 6,9 mio. kr. for mænd og 6,3 mio. kr. for kvinder mere end for raske individer (Kruse, Michelsen, & Flachs, 2007). Derfor er det vigtigt at effektivisere de indsatser børnene møder, så der ikke kommer yderligere omkostninger for samfundet. Pædiatriske fysioterapeuter bruger i dag en række kliniske måleredskaber til at vurdere det CP ramte barn. Det er vigtigt som fysioterapeut, at kende måleredskabers reproducerbarhed for at vide, om ændringer skyldes tilfældigheder eller en faktisk ændring i præstation. Reliabiliteten kan vurderes ud fra et reliabilitetsstudie. Et reliabilitetssudie er med til at belyse kvaliteten af et givent måleredskab, så barnet får den bedst mulige indsats på givent tidspunkt. Når et studie reliabilitetstestes, undersøges om samme person som foretager testen (testperson) kan komme frem til de samme målinger på forskellige dage eller den samme dag. Derudover undersøges det, om flere forskellige testpersoner kan få det samme resultat ved en Side 7 af 62

9 given test. Det er vigtigt at kende reliabiliteten af den test som bruges, for at sikre sig at resultatet er pålideligt (Beyer et al. 2012, s. 41). Trunk Control Measurement Scale (TCMS) er et nyt klinisk måleredskab udviklet af den belgiske Ph.D. forsker Lieve Heyrman. Testen er udviklet til at måle to komponenter; den siddende og dynamiske balance hos børn med CP (Heyrman, et al., 2011). Trunk Control Measurement Scale blev i det tidligere omtalte studie oversat til dansk i 2015/2016. For at undersøge reliabiliteten ønsker vi i vores bachelorprojekt, at fokusere på intra- og inter-tester samt test-retest reliabiliteten. Dette ønsker vi at belyse, for at finde ud af, om testen er anvendelig i klinisk praksis. 1.2 Formål Den engelske udgave af testen TCMS er blevet oversat til en dansk udgave, men denne er endnu ikke reliabilitetstestet. Vi ønsker derfor at teste om TCMS-testen er reliabel efter at den er blevet oversat. I dette reliabilitetsstudie inkluderer vi børn i alderen 6-15 år med spastisk cerebral parese på GMFCS niveau 1-4. Test af reliabiliteten er aktuel, eftersom fysioterapeuter, der beskæftiger sig med pædiatri har behov for et standardiseret måleredskab til brug ved test-retest i deres intervention hos børn med CP. 2. Forskningsspørgsmål Ud fra dette er vores forskningsspørgsmål følgende: Hvordan er reliabiliteten af den danske oversættelse af testen Trunk Control Measurement Scale målt hos børn med cerebral parese? 2.1 Begrebsafklaring Ud fra vores forskningsspørgsmål vil vi kort begrebsafklare følgende termer: Reliabilitet Reliabilitet eller pålidelighed kan defineres som forholdet mellem den sande variation og den totale variation. I praksis angiver det, i hvilket omfang det er muligt at få det samme resultat ved to eller flere målinger. Til test af reliabilitet knyttes Side 8 af 62

10 begrebet acceptabel reproducerbarhed. Dette er udtryk for, at en test kan opfylde reliabiliteteskravet uagtet en vis variation i testresultatet. Således accepters en vis variation i resultatet, dersom det sjældent er realistisk at opnå det samme resultat to gange (Beyer & Magnusson, 2003, s. 31). Intra-tester: Får den sammen testperson det samme resultat ved flere målinger? Inter-tester: Kan flere forskellige testpersoner udføre målemetoden og få de samme resultater? Inter-dag: Får man den samme testmåling på forskellige dage? (Beyer & Magnusson, 2003, s. 31). Trunk Control Measurement Scale, (TCMS): En klinisk test som tester den statiske og dynamiske posturale kontrol hos børn med cerebral parese. Testen er udviklet af den belgiske fysioterapeut Lieve Heyrman (Heyrman, et al., 2011). Cerebral parese Under de Nationale Kliniske Retningslinjer finder man den danske oversættelse af Rosenbaum, et al. (2007) definition på cerebral parese. Cerebral parese består af en gruppe af permanente forstyrrelser med hensyn til bevægelse og stillinger medførende aktivitetsbegrænsning, som skyldes en ikke fremadskridende sygdom opstået i den umodne hjerne. Side 9 af 62

11 3. Det teoretiske grundlag Vi vil i dette afsnit komme ind på teorien bag vores bachelorprojekt. Det vil blandt andet omhandle selve diagnosen CP, CP og fysioterapi samt hvad et reliabilitetsstudie er. 3.1 Cerebral Parese (Kimmie) I Danmark er der omkring 2500 børn og unge med diagnosen cerebral parese (CP). CP skyldes en hjerneskade opstået mens hjernen er under udvikling oftest mellem 26. og 32. graviditetsuge. I 9 ud af 10 tilfælde sker skaden i fosterstadiet, mens i 1 ud af 10 tilfælde sker skaden under eller efter fødslen. Diagnosen stilles ofte, når barnet ikke udvikler sig motorisk svarende til sin alder, dette er som regel når barnet er 6-24 måneder. Barnet bliver henvist til en pædiatrisk speciallæge på baggrund af den forsinkede udvikling. Diagnosen bliver stillet ud fra de motoriske og neurologiske symptomer. De neurologiske symptomer for cerebral parese inddeles i 3 forskellige subgrupper; 1) spastisk, 2) dyskinetisk og 3) ataktisk. Da tilstanden rammer i centralnervesystemet (CNS), vil symptomerne vise sig på forskellig vis, alt efter hvor i hjernen barnet er ramt. Tilstanden er en nonprogressiv skade i et eller flere områder i hjernen. Skaderne i hjernen opstår hovedsageligt tæt ved ventriklerne i hjernens hvide substans. Det medfører blødninger i hjernevævet, og hjernevævet og nervefibre kan degenererer. En skade på hjernevævet, medfører yderligere skade på nervesignalbanerne. Når nervesignalbanerne skades fører det til nedsat perceptionsevne. Dette kan f.eks. vise sig som nedsat koncentrationsevne og nedsat evne til at styre tonus i musklerne. Hjerneskaden er kompleks, og kan optræde i ét eller flere områder af hjernen. Dermed kan barnet med cerebral parese være påvirket både motorisk, kognitivt, perceptivt, psykisk og socialt. Hjerneskaden kan ikke trænes væk, men andre områder i hjernen kan overtage funktioner fra de beskadigede centre. Derfor kan det ses, at barnets symptomer ændrer sig i takt med det vokser. Det betyder også, at der er behov for jævnlige opfølgninger på barnets tilstand (SST, 2014, Nationale kliniske retningslinjer). Spastisk CP er den undergruppe, der er hyppigst i Danmark og udgør ca. 75 % af alle tilfælde. De neurologiske symptomer besværliggør normal fysisk funktion og kan give kontrakturer i muskler og sener. Det kan give deformiteter af led og medføre nedsat funktionsevne. Side 10 af 62

12 Spasticiteten udvikler sig som regel langsomt i de første leveår, hvor barnet kan være præget af hypotoni. Senere kan spasticiteten komme tydeligere frem. Derfor sker det også, at nogle børn først får diagnosen CP, efter de er fyldt to år. Børn med spastisk CP rammes forskelligt. Diagnosen kan inddeles i 4 subgrupper alt efter hvor der ses spasticitet/dårlig motorisk funktion: monoplegi, hemiplegi, diplegi, tetraplegi. Monoplegi: Spastisk i enten en arm eller et ben. Hemiplegi: Spastisk i samme side med både arm og ben. Diplegi: Spastisk i begge ben. - Grad 1: Uden mærkbare symptomer fra arme og hænder. - Grad 2: Ledsagende betydelig dårlig funktion af arme og hænder. Tetraplegi: Spastisk i alle fire legemsdele. Børn med tetraplegi er oftest også mentalt retarderede, hvilket ikke altid er tilfældet ved de andre tre subgrupper (Spastikerforeningen, u.å. Spastisk Cerebral Parese). Dyskinetisk CP er en skade i basalganglierne. Et typisk symptom er ufrivillige bevægelsesmønstre. Ved ataktisk CP ses skaden i cerebellum. De ataktiske symptomer er rysten, forstyrret rumretningssans og nedsat balance. I nogle tilfælde kan der ses en kombination af alle tre typer cerebral parese (Cerebral Palsy Alliance, 2016, Types of Cerebral Palsy). Et barn med CP kan have kognitive funktionsnedsættelser. Kognitive processer i hjernen gør det muligt at tale, ræsonnere, tænke og problemløse. Dette har betydning for livskvalitet, erkendelse af eget handicap, social og erhvervsmæssig udfoldelse. En god udredning af barnets kognitive symptomer er essentiel. Dette er vigtigt for at finde ud af om barnets funktionsnedsættelse skyldes nedsat motorisk funktion eller nedsat kognitivt funktionsniveau. Dermed kan barnet få den rette behandling. Udover den hjerneskade børn kan have som følge af CP, kan de også have andre ledsagediagnoser. Hos CP ses en hyppigere frekvens af epilepsi, hørenedsættelser og synsnedsættelser. Det er svært at vurdere om synsnedsættelsen skyldes en skade i øjet, i synsnervebanerne, i synscenteret i hjernen eller i evnen til at bearbejde indtryk. Sekundært opleves det også ofte, at barnet kan få hofteluksationer, fejlstillinger i led og knogler samt skoliose (Stegger & Harboe, 2013, s ). Side 11 af 62

13 3.1.1 Klassifikationssystem (Karen Marie) Gross motor function classification system (GMFCS) er et klassifikationssystem, som bruges til at inddele graden af funktionsbegrænsninger hos barnet. GMFCS niveauet giver et billede af barnets motoriske funktionsniveau. Udover dette kan det give et indblik i, hvilke hjælpemidler barnet har brug for. For at vurdere GMFCS niveauet hos barnet, kigges på den siddende stilling, gang og brugen af hjælpemidler (Cerebral Palsy Alliance, 2016, GMFCS E&R (Gross Motor Function Classification System Extended and Revised)). I et studie foretaget af Lieve Heyrman et al. (2013) undersøgte de sammenhængen mellem GMFCS niveau og balance. De brugte Trunk Control Measurement Scale testen, som måler både statisk og dynamisk balance. Undersøgelsen viste, at der var signifikant forskel mellem de fem niveauer. Et højere GMFCS niveau viste en lavere medianscore på TCMS testen (Heyrman, et al., 2013). 3.2 Fysioterapi til børn med cerebral parese (Kimmie) Fysioterapi til børn med CP er med til at sikre, at barnets funktionsniveau ikke forværres med tiden. Fysioterapeuten har fokus på barnets helbredstilstand, kroppens funktioner, aktivitets- og deltagelsesniveau (Stegger & Harboe, 2013, s. 259). Sundhedsstyrelsen (SST) har i år 2014 udarbejdet kliniske retningslinjer for fysio- og ergoterapeuter, til børn og unge med funktionsnedsættelser som følge af cerebral parese. Det er op til den enkelte fysioterapeut at vurdere ud fra egne erfaringer, evidens, rammerne for klinisk praksis samt barnets problemstilling, hvilken intervention barnet skal have. SST har 9 fokusområder hos disse børn; Systematisk anvendt målsætning i træningen, intensive indsatser rettet mod håndfunktion, positionering i stående stilling, aktiv og passiv udspænding, indsatser målrettet at spise og drikke, indsatser rettet mod visuel perception, ridning som sundhedsfaglig indsats, styrketræning og træningsindsatser i vand. Retningslinjerne beskriver evidensniveauet på det givne område, og er med til at angive hvordan CP bedst muligt kan behandles. Retningslinjerne skal ses som et arbejdsredskab, der skal være med til at kvalitetssikre behandlingen (Sundhedsstyrrelsen, 2014, Nationale Kliniske Retningslinjer). Side 12 af 62

14 3.3 Postural kontrol (Karen Marie) Postural kontrol er at kunne kontrollere kroppens position under forskellige opgaver og i forskellige situationer. Horak & Macpherson (1996) definerer postural kontrol således: Involves controlling the body s position in space for the dual purposes of stability and orientation. I denne opgave bruges begrebet postural kontrol, som dækker over begreberne postural orientering, postural stabilitet og balance. Postural orientering er evnen til at holde et hensigtsmæssigt forhold mellem kropssegmenterne, kroppen og omgivelserne i en opgave. Postural stabilitet betegnes også som balance. Postural stabilitet afhænger af om der falder en lodlinje fra massemidtpunktet og rammer inden for understøttelsesfladen. Massemidtpunktet er tyngdekraftens påvirkning på kroppen. Understøttelsesfladen er de yderkanter som kontaktfladen udgør. For at være i balance kan der justeres på kroppens position så massemidtpunktet eller understøttelsesfladen flyttes (Shumway-Cook & Woollacott, 2001, s. 165). Balance er et samspil mellem det sansemotoriske system. Her er det sensoriske system den del, der sørger for at give information om kroppens bevægelser og stillinger. Det er f.eks. den vestibulære sans, synet, trykreceptorer og proprioceptionen. Den centrale bearbejdning er med til at bearbejde og reagere på de informationer som kommer fra sansesystemet. CNS sender signaler videre til bevægeapparatet. Det er vigtigt at have en veludviklet muskelstyrke og ledbevægelighed i forhold til at opretholde stabilitet og mobilitet (Læssøe, 2013, s ). Ifølge Shumway-Cook og Wollacott (2012) er postural kontrol en kompleks interaktion af det neurale og muskulære system. Postural kontrol udgøres af forskellige subgrupper, hvor alle elementer er afhængige af hinanden, uden de er hierarkisk opbygget. - Individuelle sansesystemer: Informationer som kommer fra vestibulærsans, synssans, følesans og proprioception er vigtige informationskilder for at være i balance. Børn med nedsat syn har i højere grad tendens til at anvende de vestibulære og proprioceptive sanseorganer. Side 13 af 62

15 - Sansestrategier: Måden sanseindtrykkene kognitivt bearbejdes og integreres for at opretholde postural kontrol. - Adaptive mekanismer: Det er en forudsætning, at barnet kan tilpasse sig for at motorisk læring og kontrol kan forekomme. - Anticipatoriske mekanismer: Gennem feedback fra erfaringer, aktiviteter og lege lærer barnet at koordinerer sine bevægelser, så det bevarer en god postural kontrol. Her anvendes de proaktive strategier ud fra feedforward, som går ud på barnet planlægger en bevægelse, udfører bevægelsen og løbende laver justeringer. - Neuromuskulære synergier: Bygger på musklernes samarbejde og koordineringsevne. Det indebærer neuromuskulær feedback og koordinering for at kunne bevare den posturale kontrol. Dette kan ses ud fra det motoriske valg af strategi, barnet benytter, når det skal opretholde balance f.eks. ankelstrategi eller hoftestrategi. - Muskuloskeletale komponenter: Ændret forhold i ledbevægeligheden kan give ændrede forhold for bevægelse og balancereaktioner. Det er vigtigt, at musklerne har evnen til at producere hurtig kraft især i forhold til ligevægts- og afværgereaktioner. - Indre repræsentationer: En personens egen opfattelse af sin balance har stor betydning for balancen. Frygt for egne evner kan give ændrede balancestrategier (Shumway-Cook & Woollacott, Motor Control - Translating Research into Clinical Practice, 2012). Ud fra figur 1 illustreres de 7 subsystemer som danner grundlaget for postural kontrol Figur 1: Postural kontrol (Læssøe, 2013, s. 77). Side 14 af 62

16 Motorisk kontrol er en bevægelsesadfærd hos barnet, som giver mulighed for at regulere de mekanismer, der udfører en bevægelse. Shumway-Cook & Woollacott (2012) opstiller tre elementer som tilsammen er grundlaget for bevægelse: 1) individet, 2) opgaven og 3) omgivelserne. Det er vigtigt at integrere alle tre elementer for at få et helt billede af bevægelsesadfærden. Under 1) individet findes tre underkategorier: perception, kognition og aktion. Perception indebærer modtagelse og integration af stimuli og erkendelse af dette. Fra det visuelle, vestibulære og somatosensoriske system kommer der stimuli, som barnet kan opfange og integrere. Kognition rummer et samspil mellem de sensoriske og motoriske systemer på det bevidste og det ubevidste plan. Kognition består af opmærksomhed, motivation og følelser. Barnets alder har stor betydning for det kognitive udviklingsniveau f.eks. koncentrationsniveauet. Aktion referere til udførelsen af bevægelse, de motoriske processer i CNS og de funktionelle bevægelser. Barnets muskulatur spiller en stor rolle, herunder muskeludholdenhed, muskelvolumen, muskellængde, muskelstyrke, ledbevægelighed og tonus. De biomekaniske forhold mellem kropsdelene har stor betydning for barnets mulighed for bevægelse. 2) Omgivelserne beskrives som regulatoriske eller non-regulatoriske. Når omgivelserne er regulatoriske betyder det, at der er variation i omgivelserne f.eks. et hul i vejen. Er omgivelserne derimod non-regulatoriske forelægger der ingen forandring i omgivelserne. 3) Opgaven: Gentiles taksonomi er en systematisk metode til inddeling af en opgaves sværhedsgrad. Opgaven kan op- og nedgradueres, i relation til om kroppen er stabil eller mobil, om der er manipulation og om omgivelserne er stationære eller bevægelige med og uden variation i øvelsen. Når kroppen er stabil forbliver understøttelsesfladen på samme sted. I modsætning hertil føres kroppens massemidtpunkt ud over understøttelsesfladen når kroppen er mobil. Manipulation kan bestå af dualtasks eller en objekt manipulation f.eks. i form af en bold Udvikling af postural kontrol (Karen Marie) Postural kontrol udvikles i børneårene. Den første start på udviklingen af postural kontrol ses ved, at barnet i fremliggende stilling løfter hovedet mod tyngdekraften. Det næste trin i udviklingen er, at barnet kan komme op på strakte arme og senere hen kun støtte sig til den Side 15 af 62

17 ene arm, mens den anden arm rækker ud efter noget. Dernæst kommer krybe- og kravlefunktionen. Efterfølgende vil barnet opnå selvstændig siddeposition og senere række ud efter ting ud over understøttelsesfladen. Dernæst kan barnet begynde at stå og gå selvstændigt. De enkelte subsystemer som er af betydning for den posturale kontrol kan være udviklet forskelligt hos barnet. Dette kan have betydning for rækkefølgen af de motoriske milepæle. Mange børn med hypotonus og hypermobilitet er påvirket af subsystemet de muskuloskeletale komponenter. Disse børn opnår ofte først gangfunktion, før de kan kravle på grund af manglende stabilitet over hoften (Stegger & Harboe, 2013, s ) Cerebral parese og postural kontrol Det at være i balance under fysisk aktivitet er vanskeligt, eftersom det kræver et konstant samspil mellem det sensoriske system, centralnervesystemet og muskel-skelet systemet. Børn med cerebral parese er ramt på forskellige måder i de ovennævnte områder, og derfor har de typisk nedsat postural kontrol. En af de store udfordringer for børn med CP er, at de har svært ved at koordinere aktiveringen af de posturale muskler på de rigtige tidspunkter især under fysisk aktivitet (Pavao, dos Santos, Woollacott, & Rocha, 2013). 3.4 Kliniske måleredskaber til test af den siddende posturale kontrol Der findes en række test, som måler postural kontrol hos børn med CP. Ved laboratorietests er målt stående og siddende balance på normalt udviklede børn og børn med neuromuskulære handicaps. Ud fra laboratorietestene er der klarlagt tre aspekter, som skal vurderes når den stående og siddende balance skal undersøges hos børn, der er normalt fungerende og børn med neuromuskulære handicaps. Alle tre aspekter har betydning for evnen til at have en funktionel balance og til at kunne række ud efter ting. 1. Statisk eller steady state balance: Her undersøges barnets evne til at opnå balance uden støtte. 2. Aktive eller anticipatoriske justeringer: Her undersøges barnets evne til at balancere samtidig med at barnet rækker ud efter noget. Side 16 af 62

18 3. Reaktive balance: Det vurderes om barnet kan bevare eller genfinde balance efter pludselig ubalance. Det undersøges om barnet er i stand til at benytte sig af sin ligevægt- og afværgereaktion (Butler, Saavedra, Sofranac, Jarvis, & Woollacott, 2011). Bañas og Gorgon publicerede i år 2014 et systematisk review, hvor de undersøgte forskellige tests for den siddende balance hos børn med CP. Der blev målt på reliabilitet og validitet. Fire ud af syv tests havde en acceptabel anvendelighed og kan anbefales i klinisk praksis, heriblandt Trunk Control Measurement Scale som beskrives senere (Bañas & Gorgon, 2014). De tre andre test beskrives kort herunder: Pediatric Reach Test (PRT): Testen udspringer fra The functional reach test, som oprindeligt er udviklet til den voksne population. Den måler den distance, som en person kan række ud foran sig stående på en fast understøttelsesflade. Efterfølgende blev PRT videreudviklet til børn med CP. Her starter barnet siddende med fødderne i gulvet uden ryg- eller siddestøtte. Barnet bliver bedt om, at række så langt fremover som det kan og bagefter til hver side. Det samme gentages i stående position. De finder frem til, at testen er valid, reliabel og simpel at bruge til at teste børnenes siddende og stående proaktive dynamiske balance (Bartlett & Birmingham, 2003). Segmental Assessment of Trunk Control (SATCo): Testen er velegnet til børn med motoriske funktionsnedsættelser. Trunkus kontrol på segmentale delniveauer vurderes under statisk, aktiv og reaktiv balance. Barnet bliver fikseret til underlaget og er placeret i en neutral position med fodkontakt til jorden. Udvalgte segmentniveauer af trunkus testes ved, at testpersonen støtter barnet på det underliggende trunkus niveau (Butler, Saavedra, Sofranac, Jarvis, & Woollacott, 2011). Sitting Assessment for Children with Neuromotor Dysfunction (SACND): Testen måler den siddende balance hos børn i alderen 2-10 år med motoriske funktionsnedsættelser. Testen består af en hvilefase og en rækkefase. I hvilefasen sidder barnet på en bænk og lytter til en historie. I rækkefasen peger barnet på figurer på en tavle i forskellige retninger. I hvilefasen vurderes den statiske balance og i rækkefasen testes den dynamiske balance. Hver opgave varer 5 minutter. En højere score indikerer en dårligere balance (Reid, Schuller, & Billson, 1996). Side 17 af 62

19 3.5 Testteori (Kimmie) De følgende afsnit bygger på Beyer, Magnusson, & Thorborg (2012). Der er i dag et stigende krav om dokumentation af fysioterapeuters behandling. Behandlingseffekten og interventionen skal dokumenteres. Samtykke fra patienten er påkrævet under hensyntagen til at undgå klagesager. Tilmed er dokumentation med til at sikre, at de ydelser der gives er de mest hensigtsmæssige. Her er de kliniske måleredskaber yderst relevante og egnede som dokumentation. Til trods herfor er de ofte ikke brugt i daglig praksis. Studier har vist, at f.eks. smertepatienter har tendens til at overvurdere den positive virkning, som de oplever efter endt behandlingsforløb. Derfor tyder det på, at vurderingens subjektive størrelse er større, såfremt patienten er uden eller med færre smerter, og derfor ikke kan sammenligne med smerterne, som vedkommende havde før behandlingsforløbet påbegyndtes. I dette tilfælde er det altså vigtigt med en målemetode, der kan dokumentere effekten efter endt behandling. For at kunne måle effekten er det vigtigt at have en test, med en høj reproducerbarhed. Hvis testen har dette, fortæller det os, at der er en lille måleusikkerhed. Herved kan vi sige, at resultaterne skyldes interventionen og dermed ikke de fejl, der er kan være ved testens udførelse. En anden god ting ved at bruge en målemetode til at test-reteste et patientforløb er, at vi vil få et billede af om interventionen virker. Hvis der ingen fremgang er bør den igangværende intervention revurderes. Derudover kan det også være en kæmpe motivationsfaktor for den enkelte, ikke alene at kunne mærke det, men ligeledes at kunne se resultaterne på en score. Testen vi bruger skal have en høj reproducerbarhed, således vi undgår fejl under målingen. Jo mere reliabel målemetoden er, desto bedre er vor mulighed for at måle en forandring med sikkerhed, hvilket er i vor, men i højeste grad også i patientens interesse (Beyer & Magnusson, 2003, s. 31). Udover at en test er reliabel, er det også vigtigt, at den er valid, for at finde ud af om testen måler det, den angiver at måle hos en given målgruppe. Det er vigtigt at præcisere målgruppen, da testen kun er valid for denne. TCMS kan f.eks. være valid i forhold til børn Side 18 af 62

20 med CP men ikke hos raske børn. Validitet angiver således i hvor høj grad, det er muligt at få informationer om en specifik egenskab hos en given målgruppe. Figur 2: Sammenhængen mellem reliabilitet og validitet (Beyer, Magnusson, & Thorborg, 2012). På figur 2, cirkel A) kan det ses at testen viser en stor reproducerbarhed, men at den ikke er særlig valid, da målingerne ligger langt fra det ønskede resultat i midten. B) viser at testen er mere valid, da målingerne ligger tæt på midten. Men da der er stor spredning på resultaterne er den ikke særlig reliabel. C) er derimod både valid og reliabel. Resultaterne fra testen ligger i midten og spredningen er lille. Inden for forskningsområdet findes der overordnet to former for validitet, henholdsvis intern og ekstern validitet. Intern validitet fortæller i hvilken grad, der er blevet svaret på forskningsspørgsmålet. Ekstern validitet fortæller, om resultatet fra stikprøven kan generaliseres til hele populationen Responsiveness er testens eller måleredskabets evne til at måle ændringer over tid. Det er vigtigt, at et måleredskab er følsomt nok til at måle ændringer, da det så kan dokumentere, hvornår der sker ændringer for patienten. En gruppe eksperter inden for forskningsområdet har udviklet en COnsensus-based Standards for the selections of health Measurement INstruments(COSMIN)-tjekliste. Side 19 af 62

21 Ud fra figur 3 ses det at reliabilitet, validitet og responsiveness er tre komponenter som bør indgå for at sikre kvaliteten af en målemetode Figur 3: Reliabilitet, validitet og responsiveness (Beyer, Magnusson, & Thorborg, 2012). Relativ reliabilitet illustrerer, hvorledes deltagerne scorer de samme resultater i en given test ved flere målinger. Dette beregnes som en korrelationskoefficient, som varierer fra -1 til +1. Ved en dårlig sammenhæng er korrelationskoefficienten tæt på 0, og ved en god sammenhæng er tallet tæt på ±1. Absolut reliabilitet fortæller i hvilken grad målingerne varierer hos personen som testes. Det er vigtigt for terapeuten at kende til den absolutte reliabilitet, da det giver et indtryk af i hvor stor grad ændringen skyldes variation i forbindelse med målemetoden Reliabilitetsstudie (Karen Marie) For at en undersøgelse kan bruges, skal resultaterne være pålidelige og reproducerbare. En måling skal kunne foretages uafhængigt af testpersonen, det der måles og hvor det måles henne. Derudover skal der være overensstemmelse mellem resultaterne. Når der laves et studie, er det vigtigt at beskrive, hvordan forskeren er kommet frem til det givne resultat. Der skal både foreligge en god beskrivelse af selve projektet, samt grafiske fremstillinger af resultatet. Som oftest vil der være en vis spredning i måleresultaterne og derfor accepteres i Side 20 af 62

22 praksis en mindre grad af overensstemmelse. Spredningen kan skyldes, at det er forskellige terapeuter, der måler selve instrumentets konstruktion, brugerens håndtering af instrumentet eller forskellen mellem de mennesker der måles på (Lund, Bjørnlund, & Sjöberg, 2010, s. 210). Reliabilitet angiver, hvorvidt det er muligt at få de samme resultater over flere målinger. Intra-tester reliabilitet måler om den samme testperson kan producere de samme resultater ved flere målinger. Inter-tester reliabilitet er, når to eller flere testpersoner måler testen for at komme frem til det samme resultat. Test-retest måles over tid for at finde både intra-dag reliabiliteten og inter-dag reliabiliteten. Ofte laves en test-retest for at finde effekten af en intervention. Hvis der testes for intra-dag, udføres to målinger på samme dag med en pause imellem. Ved inter-dag udføres de to målinger med dages mellemrum. Bias er systematiske fejl, som er forudsigelige, og derved får resultaterne til at afvige i samme retning enten positivt eller negativt. Typisk forekommer der bias ved præstationstest i forhold til tests, hvor patienten ikke selv skal præstere noget f.eks. ved ledbåndstest. Bias kan ofte skyldes indlæring, motivation og udtrætning. Indlæringsbias forekommer, når den der skal testes bliver bekendt med testen og resultaterne bliver bedre, jo flere forsøg barnet får. Motivationsbias kan skyldes ændret motivation fra gang til gang. Det kan være svært for barnet at bevare motivationen, hvis denne ikke kan se formålet hermed, eller der ingen gevinst er ved testen. Udtrætningsbias kan både være mentale og fysiske. Alt efter det kognitive niveau barnet er på, skal testpersonen være påpasselig med hvilke informationer, barnet får. Fysisk kan barnet blive udtrættet, hvis en test er meget lang eller overstiger barnets normale aktivitetsniveau. Bias kan også opstå i forbindelse med flere testpersoner. Der kan være forskel på instruktion, verbal guidning, opmuntring under testen, samt måden at tolke testresultaterne på (Beyer, Magnusson, & Thorborg, 2012). I følge Kottner et al. (2011) bør man følge 15 guidelines, der er specifikt udarbejdet til realibilitetsstudier for at fremme kvaliteten af studiet. Otte eksperter inden for reliabilitetsforskning har udarbejdet disse guidelines. De mente, at mange forskningsstudier inden for sundhedsområdet ofte manglede beskrivelser af materiale, studiedesign og statistisk analyse. Samtidig manglede der overordnede retningslinjer for hvordan et reliabilitetsstudie Side 21 af 62

23 skal udføres. Ud fra tabel 1 kan de 15 retningslinjer aflæses. De beskriver blandt andet, at det er vigtig, at det fremgår af titlen, at det er et reliabilitetsstudie. Det er ydermere vigtigt med en grundig beskrivelse af materialet, samt at diskutere resultaternes relevans (Kottner, et al., 2011). Tabel 1: 15 guidelines for et reliabilitetsstudie (Kottner, et al., 2011). Det er interessant at undersøge målemetoder for at frembringe nødvendig viden på et givent område. Det er vigtigt, at de resultater der fremkommer i en test er pålidelige og vel undersøgt. Derudover er det relevant at vide, om inter-tester og intra-tester realibiliteten er god. 3.6 Trunk Control Measurement Scale Testen TCMS er en belgisk test, der udspringer fra testen Trunk Impairment Scale (TIS). TIS måler både den statiske og dynamiske siddende balance. Testen var oprindeligt lavet til patienter med apopleksi. TIS har vist sig at være god i praksis samt nem at implementere. Den viste sig at være et godt springbræt til udviklingen af TCMS til børn med CP, eftersom den kunne måle deres siddende statiske og dynamiske balance. I TCMS testen blev der tilføjet nogle elementer, som ikke indgik i TIS. Blandt andet kom der fokus på, at børn med CP både kunne have uni- og bilateralt funktionsnedsættelse, hvor imod en patient med apopleksi kun rammes unilateralt. Der kom større fokus på den siddende dynamiske balance, samt det forhold at barnet kunne række ud efter ting både frem, til side og diagonalt. Desuden blev støtten fra gulvet fjernet, så barnet nu skulle sidde med benene svævende frit fra briksen. På denne måde blev barnets understøttelsesflade mindre, og der Side 22 af 62

24 blev sat større krav til den posturale kontrol. For at kvalitetssikre testen testede man både børn med CP og almindelig udviklede børn, for herefter at kunne justere eventuelle fejl og mangler. Selve testen måler barnets posturale kontrol under en funktionel opgave. Dens to hovedformål er at undersøge om barnet 1) er stabil i sin understøttelsesflade og 2) kan aktivt bevæge sig uden at miste balancen. Hovedformål 2 er ydermere delt ind i to subgrupper: selektiv bevægelseskontrol og dynamisk rækkevidde. Der er i alt 15 items, og barnet kan score mellem 0 til 4 point i hver item. Scoren går fra 0-58 point. Jo højere score des bedre præstation. Testen henvender sig oprindeligt til børn i alderen 8-15 år og med et GMFCS niveau på 1-3. Børnene skal være i stand til at kunne sidde selvstændigt i omkring 30 minutter og forstå instruktionerne (Heyrman, et al., 2011). Nedenfor har vi kort listet testens 15 items op. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af selve testen. Statisk siddende balance 1. Oprejst siddestilling 10 sek 2. Oprejst siddestilling Løft af arme 3. Oprejst siddestilling Passiv kryds af ben 4. Oprejst siddestilling Aktiv kryds af ben 5. Oprejst siddestilling Abduktion af ben Selektiv bevægelses kontrol 6. Læne sig fremover 45 gr. og vende tilbage 7. Læne sig bagover 45 gr. og vende tilbage 8. Lateral fleksion OE (albue til briks) 9. Lateral fleksion UE (løft af pelvis) 10. Rotation af OE 11. Rotation af UE 12. Vrikke pelvis (lateral fleksion og rotation) Rækkevidde 13. Række fremad 14. Række ud til siden 15. Række diagonalt til modsatte side Et koreansk studie har målt reliabiliteten af testen TCMS, efter at den er blevet oversat fra engelsk til koreansk (TCMS-K). De fandt frem til, at studiet havde en høj reliabilitet og validitet sammenlignet med den originale version. Derfor er det vigtigt at se, om en dansk Side 23 af 62

25 udgave kan være lige så reliabel, så pædiatriske terapeuter kan få et klinisk måleredskab til at test-resteste deres intervention hos børn med CP (Jeon & Shin, 2014). 4. Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt I dette afsnit vil vi komme ind på det videnskabsteoretiske afsæt, vi mener opgaven har. 4.1 Videnskabsteori (Kimmie) Kvantitative data er som oftest med til at belyse statistisk sammenhæng mellem fænomener, og oftest bruges disse data i samfunds- og naturvidenskabelig sammenhæng (Lund, Bjørnlund, & Sjöberg, 2010, s. 44). Auguste Comte ( ) anses for at være grundlæggeren af positivismen. Han mente, at det videnskabelige arbejde skal ses som det positive. Det vil sige, at dét som rent faktisk sker er rigtigt. Positivismen er en filosofisk retning fra 1800-tallet, som har sit udspring i naturvidenskaben. Som positivist ønsker man at opnå sikker viden. Viden skal være objektiv, og den viden som opnås gennem hellige skrifter, intuition eller teoretisk spekulation anses for at være værdiløs. For at finde denne objektive viden benytter positivismen sig af iagttagelse og logik. Iagttagelse er den empiriske viden, vi får ved en erfaringsvidenskabelig udforskning af verden. I modsætning hertil er logisk viden empirisk baseret på menneskets intellekt og logisk analyse. Af samme årsag har positivismen sidenhen fået navnet logisk positivisme og/eller empirisk positivisme. Vores opgave er baseret på den logisk-positivistiske tankegang. Vi søger at hente informationer ud fra data ved en statistisk beregning. Beregningerne kan afsløre sammenhængen mellem vores testresultater. Resultatet udtrykkes i præcise numeriske værdier (Thing & Ottesen, 2015, s. 39). En af positivismens nøglebegreber er målbarhed. En positivist mener, at man skal måle det der kan måles, og gøre det der ikke kan måles til noget målbart. Testen TCMS er en forholdsvis ny test, der blev udformet eftersom der ikke var mange tests, som måler den siddende statiske og dynamiske balance hos børn med CP (Heyrman, et al., 2011). Side 24 af 62

26 Ifølge positivismen stammer viden fra observerbare fakta fra menneskets sanseerfaringer. Vores resultater bygger på observeret viden ud fra sanselige observationer, da vi har set børnene præstere, og vi scorede dem ud fra deres præstation (Birkler, 2005, s ). 5. Materiale og metode Dette bachelorprojekt er udarbejdet som et reliabilitetsstudie ud fra en kvantitativ metode. Ved brug af en kvantitativ metode opnås et talmæssigt erfaringsgrundlag, der efterfølgende kan analyseres statistisk. Den kvantitative metode søger at forklare årsagssammenhænge (Larsen & Vejleksov, 2006, s. 58). Der benyttes den danske oversættelse af Trunk Control Measurement Scale (TCMS), hvor den siddende posturale kontrol måles. I dette studie undersøges reliabiliteten af testen TCMS- D med fokus på intra-tester inter-dag, inter-tester inter- og intradag. 5.1 Materiale (Kimmie) Otte institutioner i Københavnsområdet blev kontaktet, hvoraf fire institutioner havde deltagere. Disse matchede studiets inklusionskriterier og havde mulighed for at deltage i projektet. Inklusionskriterierne var som følgende: børnene skulle være diagnosticeret med spastisk cerebral parese i alderen 6-15 år, GMFCS niveau fra 1-4, børnene skulle kunne sidde selvstændigt i ca. 30 min, børnene skulle kunne tale og forstå dansk. Eksklusionskriterierne var som følgende: ændret behandling inden for de sidste seks måneder heriblandt botox og kirurgi, ataktisk og dyskinetisk cerebral parese. Fra de fire institutioner indgik 27 børn med spastisk CP. Vi holdt et oplæg for terapeuterne på institutionerne for at informere om testen, og for at de kunne finde relevante deltagere til projektet. Forældre og børn fik et brev med hjem, hvor projektet blev kort beskrevet. Derudover blev forældrene underrettet mundtligt af terapeuterne på institutionen eller telefonisk af os. De som ønskede at deltage i projektet modtog en skriftlig samtykkeerklæring og et brev om videotilladelse, som de skulle underskrive. Samtykkeerklæringen og videotilladelsen sikrede, at de etiske aspekter for barn og terapeut blev overholdt. Ud fra figur 4 illustreres frafaldet undervejs i studiet. Studiet startede med at inkludere 27 børn. Under test 1 faldt to børn fra pga. tekniske problemer med videokameraet og kunne Side 25 af 62

27 derfor ikke scores ud fra videoen. Dermed var der 25 børn som blev scoret første gang. Til retesten faldt yderligere fire børn fra pga. sygdom og tekniske problemer. Således blev testretest reliabiliteten baseret på 21 deltagere. Figur 4: Flowchart over inkluderede testpersoner 5.2 Metode (Karen Marie) For at forberede os mest muligt til at instruere og score testen satte vi os grundigt ind i den relevante baggrundsviden omkring CP og TCMS testen. Vi læste relevante artikler og bøger på området. Ydermere læste vi den engelske udgave af testen, som den danske udgave er oversat ud fra. For at lære at give simple og lette instruktioner, øvede vi testen på hinanden op til flere gange. Vi scorede hver især tre videoer, der var ekskluderet pga. tekniske fejl. Derefter diskuterede vi vores scoringer for at opnå konsensus om resultaterne. Alle tvivlsspørgsmål der opstod under udførelsen og scoringen, fik vi afklaret ved at henvende os til den tidligere bachelorstuderende, som havde oversat testen. Inden vi udførte testen på de inkluderede, øvede vi os i udførelsen af testen på tre børn med spastisk CP fra en institution i Københavnsområdet. Disse kunne ikke inkluderes, fordi de ikke opfyldte alderskriteriet. Undersøgelserne blev foretaget på hver institution. Før teststart blev barnet kort instrueret i, hvad der skulle foregå. Herefter blev barnet placeret på en briks uden sko og ortoser med Side 26 af 62

TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S

TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S 2 0 1 6 OPLÆG Lidt om postural control v. Derek Trunk Control Mesaurement

Læs mere

FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET

FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET en undersøgelse af postural kontrol og balance efter unilateral ankeldistorsion Malene Raunholt og Torill Rotevatn Baggrund Lateral ankeldistorsion (LAD): Hyppig sportsskade

Læs mere

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af

Læs mere

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. af Lisbeth Hansen, Malene Luun og Ragnhild Løberg Projektet

Læs mere

Ergo 15 Den 11. november 2015

Ergo 15 Den 11. november 2015 Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R

Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R GMFCS-E&R Klassifikation af grovmotorisk funktion hos børn med CP Formålet er at klassificere nuværende grovmotoriske funktioner, ikke vurdere bevægekvalitet, potentiale

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Kap.11. Undersøgelse og behandling af pt. er med posturale forstyrrelser/ abnorm postural kontrol.

Kap.11. Undersøgelse og behandling af pt. er med posturale forstyrrelser/ abnorm postural kontrol. Relevans ift projekt Skriftlig dokumentation: Angiver tilgang fra det brede til det specifikke i undersøgelsen. Funktionsundersøgelse såvel kvalitativt som kvantitativt. Bygget op på baggrund af teori

Læs mere

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led

Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 3? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Redegøre for grundlæggende viden om fysiologiske

Læs mere

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en

Læs mere

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Litteratur Shumway-Cook, A.& Woollacott,(2007): Normal Postural Control,

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram)

Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram) Indsættelse af nyt hofteled (Øvelsesprogram) Anbefalinger Medmindre du har fået andet at vide, må du støtte med fuld vægtbæring på det opererede De første 6 uger efter operationen anbefales det at undgå

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Cerebral parese "Cerebral palsy (CP) describes a group of disorders of the development of movement and posture, causing activity limitations that are

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

To bud på hvad evaluering er:

To bud på hvad evaluering er: Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled med restriktioner Fysioterapien Indholdsfortegnelse Restriktioner side 2 Andet side 4 Bilkørsel side 5 Øvelsesprogram side 6 Liggende øvelser side

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning 2013 Genoptræning og vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om Social Service 86. Hvad er vedligeholdende

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle

Læs mere

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold

Læs mere

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne. I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Billedpolitik i Dagplejen

Billedpolitik i Dagplejen Billedpolitik i Dagplejen Vejledning i brug af foto og video GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderborg Kommune Denne pjece er henvendt til både ansatte og forældre til børn i Dagplejen. Indledning I Skanderborg

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan

Læs mere

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven. Daghusene Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven. Daghusene er ikke et blivende sted, men et tilbud i en planlagt periode. Der er fælles

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Autisme i Fokus. -Kursus & netværk for hele familien. Oversigt over oplæg og workshops:

Autisme i Fokus. -Kursus & netværk for hele familien. Oversigt over oplæg og workshops: Autisme i Fokus -Kursus & netværk for hele familien Oversigt over oplæg og workshops: Problemskabende adfærd Trivsel i hele familien Grundkursus i autisme Piger med autisme Sensoriske udfordringer hos

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Knæhængselsbandage -instruktion og vejledning

Knæhængselsbandage -instruktion og vejledning Ortopædkirurgisk Afdeling Knæhængselsbandage -instruktion og vejledning Patientinformation www.koldingsygehus.dk Indhold: Indledning Restriktioner Vejledning i af- og påtagning af skinnen Træning Øvrige

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 3?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 3? Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt % Godt % 9 Mindre godt % Dårligt Redegøre for grundlæggende viden om fysiologiske og psykologiske forudsætninger og forhold vedrørende, bevægelse,

Læs mere

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 3-12 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 3-12 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 3-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING

KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING FREDERIKSHAVN KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING 2007 BESTILLER- OG MYNDIGHEDSKONTORET KVALITETSSTANDARD I denne kvalitetsstandard beskrives det politisk fastsatte serviceniveau

Læs mere

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens 1 Atlas modellen Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens Ålborg 19/11-2013 Socialstyrelsen: Vidensportal for demens 2 Opgaven til Socialstyrelsens vidensportal

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Praktisk hjælp til indkøb

Praktisk hjælp til indkøb Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredsheden på botilbud

Undersøgelse af brugertilfredsheden på botilbud IP. nr.: Int. nr.: Undersøgelse af brugertilfredsheden på botilbud Us 5955-2 September 2009 + 0 + 0 nvendelsen af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerundersøgelser på

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 3?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 3? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 3? Redegøre for grundlæggende viden om fysiologiske og psykologiske forudsætninger og forhold vedrørende, bevægelse, funktion og aktivitet herunder motorisk kontrol

Læs mere

Sådan træner du efter en brystoperation

Sådan træner du efter en brystoperation Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Katalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen

Katalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver

Læs mere

Motorik og sprog regler

Motorik og sprog regler Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Information om afløsning i eget hjem

Information om afløsning i eget hjem Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et

Læs mere

Balancetest til børn findes de?

Balancetest til børn findes de? Balancetest til børn findes de? Årsmødet 28 marts 2019 Mariann K. Wowern; Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi, Sophie Bunch Ergoterapeut, Tina Borg Bruun, Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi PPR tibr01@frederiksberg.dk

Læs mere

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ 2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke

Læs mere

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

AKTIVITET, BEVÆGELSE OG SELVSTÆNDIGHED - for alle. Odense 04 03 16

AKTIVITET, BEVÆGELSE OG SELVSTÆNDIGHED - for alle. Odense 04 03 16 AKTIVITET, BEVÆGELSE OG SELVSTÆNDIGHED - for alle Odense 04 03 16 Børn vil vanligvis bevæge sig ind i en oprejst position i alderen fra 9-12 måneder. Den vertikale stilling og muligheden for at bevæge

Læs mere