Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel"

Transkript

1 Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct. af BNP til godt 5½ pct. af BNP i 11. I samme periode er der samlet set sket en større svækkelse af lønkonkurrenceevnen. Det kan umiddelbart virke paradoksalt, men i den aktuelle situation i Danmark skyldes de historisk store overskud på betalingsbalancen hovedsageligt tre forhold, som ikke har så meget med danske virksomheders lønkonkurrenceevne at gøre: Privatforbruget og investeringerne er faldet tilbage i forbindelse med krisen og ligger fortsat ret lavt, hvilket har mindsket importen. Afkastet fra danske investeringer i udlandet overstiger afkastet fra udenlandske investeringer i Danmark, så der samlet set har været en betydelig nettoformueindkomst. Overskuddet på varebalancen stammer i væsentlig grad fra produktionen af varer, hvor lønnen udgør en relativt mindre del af de samlede omkostninger, fx energi og uforarbejdede fødevarer. Overskud på betalingsbalancen afspejler grundlæggende, at den samlede bruttoopsparing i dansk økonomi overstiger de samlede indenlandske investeringer. Vedvarende store overskud på betalingsbalancen og dermed akkumulering af fordringer på udlandet er ikke et mål i sig selv, men de sidste års overskud har blandt andet medført, at udlandsgælden er nedbragt og vendt til en nettoformue i udlandet, og den positive nettoformueindkomst har givet mulighed for større forbrug og investeringer, end det ellers ville have været tilfældet. Overskuddet på betalingsbalancen er udtryk for andet end god lønkonkurrenceevne Danmark har med en enkelt undtagelse haft overskud på betalingsbalancens løbende poster 1 de seneste tyve år. Særligt de senere år har overskuddene været betydelige, jf. figur 1. Det kan umiddelbart fremstå som et paradoks, at denne udvikling skulle være sammenfaldende med en svækkelse af lønkonkurrenceevnen. Overskuddene på betalingsbalancen afspejler imidlertid i vid udstrækning en række andre forhold, som ikke har så meget med danske virksomheders lønkonkurrenceevne at gøre. 1 Udtrykkene saldoen på betalingsbalancens løbende poster og betalingsbalancen anvendes her synonymt. Økonomisk Analyse Marts 13 1

2 Figur 1 Betalingsbalancen og lønkonkurrenceevnen Indeks (1995=1) Betalingsbalancen Lønkonkurrenceevne (h. akse) Anm.: Lønkonkurrenceevnen for fremstillingserhverv målt ved de relative enhedslønomkostninger i Danmark i forhold til et vægtet gennemsnit af vores vigtigste samhandelspartnere. Enhedslønomkostningerne beregnes som forholdet mellem lønsummen og den reale bruttoværditilvækst som opgjort i nationalregnskabet og udtrykker lønomkostningerne pr. produceret enhed. Fremstillingserhverv er for Danmark beregnet uden energi- og vandforsyning. For 11 er udlandet fremskrevet med tal for hele økonomien fra OECD. Der skal tages forbehold for, at der er usikkerhed om opgørelsen af enhedslønomkostningerne. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger. Konkurrenceevnen er et komplekst begreb. Den afspejler blandt andet teknologisk udvikling, viden, uddannelse, infrastruktur og ikke mindst priserne på de input, som indgår i en virksomheds fremstilling af et færdigt produkt: arbejdskraft, kapital, og varer og tjenester som forbruges i produktionen. Hertil kommer generelle samfundsøkonomiske forhold som fx makroøkonomisk stabilitet. Det er ofte ret vanskeligt at finde præcise og sammenlignelige indikatorer for mange af de nævnte konkurrenceevneparametre. I praksis anvendes derfor både af danske og internationale økonomiske institutioner en række mere operationelle mål. Det gælder fx i EU s procedure for makroøkonomiske ubalancer, hvor der blandt andet indgår mål for udviklingen i den reale effektive valutakurs og i de nominelle enhedslønomkostninger med henblik på at belyse de enkelte medlemslandes konkurrenceevne. Også OECD arbejder med flere udtryk for landenes konkurrenceevne, blandt andet mål for de relative forbrugerpriser (i forhold til et vægtet gennemsnit af vigtigste samhandelslande) og et mål for relative enhedslønomkostninger. Når der tales om et konkurrenceevneproblem for dansk økonomi, menes der ofte ret specifikt en svækket lønkonkurrenceevne. Lønkonkurrenceevne forstås i denne sammenhæng som væksten i lønomkostningerne per produceret enhed (enhedslønomkostningerne) i Danmark i forhold til udlandet (i fælles valuta). Typisk ses der på udviklingen inden for fremstillingserhvervet, som i høj grad er internationalt konkurrenceudsat, og hvor lønudgifter udgør en forholdsvis stor direkte andel af bruttoværditilvæksten. Samtidig er lønudviklingen i fremstillingserhvervet typisk retningsgivende for lønudviklingen i andre erhverv. Økonomisk Analyse Marts 13

3 Lønkonkurrenceevnen er samlet set svækket med omkring pct. i perioden , jf. figur. Det afspejler blandt andet højere lønstigninger i Danmark end i samhandelslandene, men især en svagere produktivitetsudvikling i Danmark i forhold til andre lande. I den første del af perioden er det omtrent blevet modsvaret af en svækket effektiv kronekurs, så lønkonkurrenceevnen samlet set var nogenlunde uændret frem til. Efterfølgende har højere lønstigninger og lavere produktivitetsudvikling herhjemme i forhold til udlandet samt en styrket effektiv kronekurs generelt medført en svækkelse af lønkonkurrenceevnen. Lønkonkurrenceevnen er dog blevet forbedret i -11. Det skal i høj grad ses i lyset af en relativt højere konjunkturbetinget produktivitetsstigning fra til 9, hvilket til dels modvirker en ligeledes konjunkturbetinget svag produktivitetsudvikling i årene inden. Den seneste forbedring styrker isoleret set virksomhedernes afsætningsmuligheder, men den samlede svækkelse siden tynger stadig og kan derfor medvirke til at forlænge genopretningen af dansk økonomi efter tilbageslaget i -9. Figur Akkumuleret lønkonkurrenceevne (for fremstillingserhverv) siden 1995 Figur 3 Opsparingsbalancer Pct. Pct Kronekurs Produktivitet Lønudvikling Lønkonkurrenceevne Offentlig saldo Privat finansiel opsparing I alt Anm.: Se anmærkning til figur 1 om, hvordan lønkonkurrenceevnen opgøres. De relative enhedslønomkostninger er opdelt i den relative udvikling for løn og produktivitet mellem Danmark og udlandet og udviklingen i den effektive nominelle kronekurs. Opdelingen er baseret på nationalregnskabets opgørelse af timeproduktiviteten og lønsum pr. arbejdstime. Der skal tages forbehold for, at der er usikkerhed om opgørelsen af enhedslønomkostningerne, og revisioner af nationalregnskabet både i Danmark og udlandet kan ændre særligt dekomponeringen af lønkonkurrenceevnen. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger. Der vil typisk være en sammenhæng mellem lønkonkurrenceevnen og betalingsbalancen, sådan at en forbedring af lønkonkurrenceevnen isoleret set på kort sigt øger saldoen på betalingsbalancen. Det hænger sammen med, at en forbedret lønkonkurrenceevne styrker afsætningsmulighederne for danske virksomheder i konkurrence med udenlandske virksomheder på hjemmemarkedet og eksportmarkederne, hvilket hæmmer importen og øger eksporten. Sammenhængen virker imidlertid ikke nødvendigvis den anden vej. Et overskud på betalingsbalancen er ikke nødvendigvis ensbetydende med god konkurrenceevne. Det skyldes, at Økonomisk Analyse Marts 13 3

4 saldoen på betalingsbalancen afhænger af en lang række forhold, hvoraf lønkonkurrenceevnen kun er ét element. Der kan således godt være store overskud på betalingsbalancen, samtidig med at lønkonkurrenceevnen er svækket. I den aktuelle situation i Danmark skyldes det hovedsageligt tre forhold. For det første er overskuddene på betalingsbalancen i disse år i høj grad resultatet af et bortfald af indenlandsk efterspørgsel. Traditionelt anskues betalingsbalancen som summen af en række delbalancer: vare- og tjenestebalancen, nettoformueindkomst og nettoaflønning fra udlandet samt andre løbende overførsler (netto). Man kan imidlertid også se på betalingsbalancen som forskellen mellem bruttoopsparing og indenlandske investeringer, dvs. opsparingsbalancen i forhold til udlandet, jf. bilag 1. Når Danmark for øjeblikket har overskud på betalingsbalancen, er det altså udtryk for, at bruttoopsparingen i Danmark overstiger investeringerne, og at dette opsparingsoverskud nødvendigvis må placeres i udlandet, jf. figur 3. Opsparingsoverskuddet kommer ikke fra den offentlige sektor. Der er tværtimod underskud på den offentlige saldo pt., og den offentlige sektor optager derfor gæld. Til gengæld er der et betydeligt privat finansielt opsparingsoverskud, som mere end opvejer opsparingsunderskuddet i den offentlige sektor. Den stigende private opsparing afspejler tilbageslaget i dansk økonomi i -9. Privatforbruget og de private investeringer faldt kraftigt tilbage i forlængelse af finanskrisen og overophedningen af dansk økonomi i årene forinden. Det skyldes ikke mindst et betydeligt formuetab hos private og finansielle institutioner i forbindelse med krisen, som har skabt et behov for konsolidering i den private sektor og lagt en dæmper på husholdningernes og virksomhedernes efterspørgsel. Den svækkede indenlandske efterspørgsel i forbindelse med den internationale økonomiske krise medførte et fald i importen også større end tilbagegangen i eksporten, jf. figur. Når importen falder mere end eksporten, giver det i sig selv anledning til større betalingsbalanceoverskud. Tilbagegangen i den indenlandske efterspørgsel, og derfor importen, har været kraftigere herhjemme end hos Danmarks samhandelspartnere (sammenvejet), hvor Sverige og Tyskland vægter tungt. Den efterfølgende genopretning har også været langsommere. Set i forhold til udlandet har den danske indenlandske efterspørgsel således udviklet sig svagt siden, hvilket har givet sig udslag i et stigende overskud på vare- og tjenestebalancen, jf. figur 5. Økonomisk Analyse Marts 13

5 Figur Import og eksport af varer og tjenester (værdier) Figur 5 Relativ indenlandsk efterspørgsel og vare- og tjenestebalancen Indeks (7K1=1) 1 Indeks (7K1=1) 1 Indeks (199=1) Eksport Import Vare- og tjenestebalancen Udenlandsk/dansk indenlandsk efterspørgsel (h. akse) 9 Anm.: Den relative indenlandske efterspørgsel i figur 5 er et sammenvejet indeks for den indenlandske efterspørgsel i landene i det effektive kronekursindeks (dog ikke Kina, Tjekkiet, Hongkong, Ungarn og Grækenland og baseret på vægtene i det effektive kronekursindeks) i forhold til indeks for den danske indenlandske efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger. For det andet er løn- og formueindkomsten øget markant og udgør (netto) ca. en tredjedel af overskuddet på betalingsbalancen, jf. figur. Heraf er det især nettoformueindkomsten fra udlandet, der har bidraget væsentligt til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster de senere år. Nettoformueindkomsten udgøres af forskellen mellem afkastet (renter, udbytte og ikke-udloddet indtjening) af den kapital, danskere investerer i udlandet, og det tilsvarende afkast for den kapital, udlændinge investerer i Danmark. Formueindkomsten (netto) har været positiv siden 5 og er steget med pct. af BNP siden. Stigningen skal ses i lyset af en gradvis reduktion af udlandsgælden som i 9 blev vendt til et nettotilgodehavende over for udlandet efter flere år med overskud på betalingsbalancen, jf. figur 7. Nettoaktivernes sammensætning har betydning for formueindkomsten. Danmarks aktiver over for udlandet består i højere grad end passiverne af direkte investeringer, der i modsætning til långivning (det vil sige almindelige lån og obligationer) typisk giver et relativt højt afkast (i kraft af højere risiko). Passiverne består derimod i høj grad af låntagning, hvor renten historisk set har været lavere. Samlet set giver det altså anledning til en betydelig nettoformueindkomst, hvilket øger overskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Det kan imidlertid ikke ses som et udtryk for god lønkonkurrenceevne for danske virksomheder. Snarere tværtimod, idet direkte investeringer primært foretages i udlandet, hvor der givetvis må være en forventning om højere afkast end i Danmark. Se også Wederkinck, Formueindkomst fra udlandet, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt,. kvartal 11. Økonomisk Analyse Marts 13 5

6 Figur Betalingsbalancen og dens delposter Figur 7 Nettoaktiver over for udlandet og nettoformueindkomst Løbende overførsler Løn og formueindkomst, netto Vare- og tjenestebalance Betalingsbalancen Nettoformueindkomst Nettoaktiver (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ud over formueindkomst stammer overskuddet på betalingsbalancen i høj grad fra varebalancen. 3 Det kommer imidlertid, og som det tredje, i væsentlig grad fra varer, hvor lønnen udgør en mere beskeden del af de samlede produktionsomkostninger, jf. figur. Det gælder fx nettoeksporten af energi (eksklusive bunkring), der i kraft af stor produktion i Nordsøen har givet overskud siden årtusindskiftet. Også handlen med uforarbejdede landbrugsvarer har historisk set givet ret betydelige overskud på varebalancen. Produktionen heraf er imidlertid relativt mindre arbejdskraftintensiv i forhold til andre varegrupper, fx industrivarer. Samtidig er eksporten af energi i høj grad afhængig af produktionen i Nordsøen, som har været aftagende de senere år, og som vil ophøre, når de tilgængelige ressourcer er udtømt. Derimod har handelsbalancen med industrivarer historisk set været negativ undtagen i perioder med svage konjunkturer. De seneste tre år har der således været et positivt bidrag til overskuddet på varebalancen fra handlen med industrivarer, fordi importen faldt kraftigere end eksporten i forbindelse med krisen og i modsætning til eksporten endnu ikke har rettet sig. 3 Tjenestebalancen bidrager ikke positivt, når der tages højde for bunkring (dvs. køb af brændsel i udlandet). Udgifter til bunkring posteres som en vareimport i opgørelsen af betalingsbalancen. Bunkring er imidlertid en omkostning, der er forbundet med eksporten af transportydelser (søtransport) og hører således aktivitetsmæssigt sammen med tjenestehandlen. Når bunkring inkluderes i tjenestebalancen, reduceres overskuddet i 11 fra omkring ¼ pct. af BNP til at være negativt til trods for, at søtransport (eksklusive bunkring) i sig selv giver et betydeligt overskud. Omvendt øges nettoeksporten af energi og dermed varebalancen tilsvarende. Økonomisk Analyse Marts 13

7 Figur Varebalancen fordelt på underposter (eksklusive bunkring) Industri Energi Landbrug - uforarbejdet Landbrug - forarbejdet Øvrige varer - Anm.: Varebalancen i figur er opgjort på baggrund af udenrigshandelsstatistikken og svarer ikke helt til varebalancen i betalingsbalancestatistikken. Blandt andet opgøres importerede varer i cif-værdier i udenrigshandelsstatistikken, men i fob-værdier i betalingsbalancestatistikken. Landbrugsvarerne er skønsmæssigt inddelt i forarbejdede og uforarbejdede, men som følge af den anvendte varegruppering er en helt præcis fordeling ikke mulig, og handelsbalancen for de respektive varegrupper er ret følsom over for den valgte afgrænsning. I øvrige varer indgår blandt andet råvarer og skibe og fly mv. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Overskuddet på handlen med industrivarer afspejler også til dels en forbedring af bytteforholdet for danske industrivarer i perioden. Det øger isoleret set overskuddet, idet værdien af eksporten er vokset hurtigere end værdien af importen, jf. figur 9. Denne udvikling kan dække over en styrket konkurrenceevne i det omfang, det er karakteristika ved varerne i sig selv fx bedre service, hurtigere levering, varens design eller andet som giver anledning til den varigt højere prisudvikling, og/eller at de industrivarer, som importeres, er blevet bedre til prisen. Hvis den kraftigere prisudvikling på industrieksporten skyldes, at danske varer har en højere kvalitet end konkurrerende udenlandske varer, er den højere prisudvikling altså ikke udtryk for et konkurrencemæssigt problem. Hvis der derimod er tale om ret ensartede produkter, kunne den højere prisudvikling på danske varer derimod afspejle et omkostningspres og udgøre en konkurrencemæssig ulempe. Varebalancen for industrivarer kan give det indtryk, at eksporten af industrivarer er ret ubetydelig for saldoen på betalingsbalancens løbende poster. Det vil imidlertid være en undervurdering af industrieksporten, der i 11 udgjorde over pct. af den samlede danske eksport, jf. figur 1. Når industrivarer alligevel kun udgør en lille del af overskuddet på varebalancen, skal det ses i sammenhæng med en stor import af industrivarer dels til input i produktionen og dels til indenlandsk forbrug og investeringer. Det gælder blandt andet en række industrivarer, som ikke produceres herhjemme, herunder fx biler. Industrieksporten er således den største bidragsyder til at skabe den indkomst, der giver plads til en betydelig import. Økonomisk Analyse Marts 13 7

8 Figur 9 Bytteforholdet for industrivarer Figur 1 Eksporten fordelt på varegrupper (værdi) Indeks (1995=1) Indeks (1995=1) Mia. kr Landbrug Industri Energi Øvrige varer Søtransport Øvrige tjenester Mia. kr Anm.: Eksporten i figur 1 er opgjort på nationalregnskabsform og svarer ikke helt til eksporten i udenrigshandelsstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Lønudgifter er en relativt stor omkostning i produktionen af industrivarer, sammenlignet med andre varer, og lønnen er derfor en væsentlig konkurrenceparameter. Når lønkonkurrenceevnen svækkes, bliver det vanskeligere for danske virksomheder at afsætte deres varer i konkurrence med udenlandske producenter. I kraft af at industrieksporten udgør så stor en andel af den samlede danske eksport, vil svækkede afsætningsmuligheder for industrieksporten lægge pres på den samlede eksportudvikling. Det vil i sig selv på kort sigt reducere overskuddet på betalingsbalancen. Når der aktuelt er fokus på en forbedring af lønkonkurrenceevnen efter en akkumuleret svækkelse siden på ca. pct. skyldes det i høj grad hensynet til danske virksomheders evne til at koble sig på væksten på eksportmarkederne. Jo bedre lønkonkurrenceevne, jo hurtigere genopretning af dansk økonomi efter tilbageslaget i -9. Det bør ikke tolkes som et udtryk for stærk lønkonkurrenceevne for danske eksportvirksomheder, når overskuddet på betalingsbalancen i disse år sætter rekord. Det skyldes, som nævnt ovenfor, at en betydelig del af overskuddet på betalingsbalancen kan forklares af en række forhold, der i vid udstrækning ikke afhænger af lønkonkurrenceevnen. Samtidig skal overskuddet ses i sammenhæng med, at den indenlandske efterspørgsel fortsat ligger ret underdrejet som følge af det internationale tilbageslag. Svagere indenlandsk efterspørgsel i forhold til udlandet giver i sig selv anledning til større overskud på betalingsbalancen, men kan ikke ses som et sundhedstegn for dansk økonomi. Overskuddet på betalingsbalancen kan heller ikke betragtes som naturgivent. Blandt andet vil de betydelige bidrag til overskuddet fra eksporten af energivarer ophøre, når de tilgængelige ressourcer i Nordsøen er udtømt. Samtidig lægger svækkelsen af lønkonkurrenceevnen gennem en årrække pres på eksporten af særligt industrivarer og forarbejdede fødevarer. Det vil Økonomisk Analyse Marts 13

9 blive undersøgt nærmere i en kommende Økonomisk Analyse om udviklingen i markedsandele for dansk eksport. Bilag 1 Betalingsbalancen er (også) et udtryk for et lands opsparingsbalance i forhold til udlandet Med udgangspunkt i definitionen af betalingsbalancens løbende poster og af bruttonationalproduktet kan det vises, hvorfor betalingsbalancen blandt andet kan anskues som et lands opsparingsbalance over for udlandet. Betalingsbalancen (BB) opgøres som summen af en række delposter: nettoeksporten (X M), formueindkomst (r*a) og andre overførsler, inklusive løn (T). (1) BB = X M + r*a +T BNP (Y), dvs. værditilvæksten i Danmark i en given periode, udgøres af privatforbrug (C), offentligt forbrug (G), investeringer i alt (I) og eksport (X) fratrukket import (M), altså: () Y = C + G + I + X M X M = Y C G I Udtrykket for nettoeksporten går igen i begge udtryk. Indsættes nettoeksporten fra ligning () i ligning (1) fås: (3) BB = Y + r*a + T C G I Den første del af (3), Y + r*a + T, er bruttonationalindkomsten, dvs. værditilvæksten i en given periode tillagt nettooverførsler fra udlandet, eller med andre ord den samlede indkomst i et land i en given periode. Den del af bruttonationalindkomsten, der ikke anvendes til forbrug (enten privat eller offentligt), spares per definition op (S). Ligning (3) kan altså skrives som: () BB = S I Når den samlede opsparing i en given periode overstiger investeringerne, vil der altså være et opsparingsoverskud og overskud på betalingsbalancen. Overstiger investeringerne derimod opsparingen, vil der være behov for udenlandske investeringer, hvilket giver sig udslag i et underskud på betalingsbalancens løbende poster. Økonomisk Analyse Marts 13 9

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark?

Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark? Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i? Tema: vs. Tema: vs. Forord Svensk økonomi er vokset solidt de seneste år, og i 2011 overhalede ligefrem målt på både velstand og beskæftigelse. Mens svenskerne

Læs mere

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND Danmarks Vækstråd DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR DANSKE FREMSTILLINGSERHVERV JUNI 2011 KOLOFON Forfattere: Kunde: Dato: Juni 2011 Kontakt: Martin H. Thelle, Svend Torp Jespersen,

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Kan kriser forudsiges?

Kan kriser forudsiges? 35 Kan kriser forudsiges? Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I løbet af 28 blev verdensøkonomien ramt af en krise, hvis lige ikke er set siden den store depression i 193'erne.

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 214 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger

Læs mere

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

Status over grænsehandel 2014

Status over grænsehandel 2014 Status over grænsehandel 2014 Rapport 29. januar 2015 Status over grænsehandel 2014 Indhold 2 Indhold 1. Sammenfatning... 4 1.1 Indledning nogle hovedtræk i grænsehandlen... 4 1.2 Den samlede grænsehandel...

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 3. kvartal Del 1 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Udenrigsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark Mere egenkapital til mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere om Axcelfutures investeringsindikatorer bagerst i rapporten vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark MARTS 2014 2 Den danske

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares?

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? 1 Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg, Økonomisk Afdeling

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020.

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor Skatte- og Velfærdskommissionen Den offentlige sektor Baggrundsrapport marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Den offentlige sektors struktur...3 3. Udgifter...5 3.1 Real økonomisk fordeling...7

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 27. januar 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del)

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Arbejdsmarkedskommissionens opgave... 3 1.2 Beskæftigelsesudsigterne

Læs mere