RESEARCH TEACHING NEXUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESEARCH TEACHING NEXUS"

Transkript

1 RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik

2 Karen Wistoft Kollegial Supervison Forskning & Undervisning Hvorfor forskningsbasere undervisningen? Gældende lovgrundlag Formål Hvad er forskningsbaseret universitetsundervisning? Definitioner og fortolkninger Hvorfor undervisningsbasere forskningen? Begrundelser og intentioner Hvordan kan forskning og undervisning kobles?

3 Karen Wistoft Kollegial Supervison Universitetsloven 1. Ilisimatusarfik udbyder akademiske uddannelser, der kvalificerer de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af videnskabelige metoder, kundskaber og færdigheder. 4. Bacheloruddannelserne ved Ilisimatusarfik skal give de studerende bred indsigt i de udbudte fag/fagområders faglige viden, teori og metode og sætte de studerende i stand til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at give grundlag for videre studier eller at udføre erhvervsfunktioner. (Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik)

4 Karen Wistoft Kollegial Supervison Aktive forskere underviser En helt afgørende forudsætning for forskningsbaseringen er ansættelsen og tilknytningen af aktive forskere på uddannelserne. Aktuelt sker dette på sygeplejeuddannelsen, læreruddannelsen, journalistuddannelsen og det samme skal ske på socialrådgiveruddannelsen. Det sker ved ansættelse og tilknytning af lektorer og professorer samt ved ph.d. ansættelser Høringssvar fra Ilisimatusarfik på Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012

5 Karen Wistoft Kollegial Supervison Fagområdernes videnskabelige resurser Curriculum Forskning Fagdidaktik Fagområde

6 Karen Wistoft Kollegial Supervison Relevante spørgsmål I. Hvilke former for vidensproduktion karakteriserer mit fagområde? II. Hvordan passer min egen forskning dertil? III. Hvordan forskningsbaserer jeg min undervisning: Hvad passer bedst til mit forskningsfelt og min underviserstil? IV. Hvordan kan min undervisning bidrage til min forskning?

7 Karen Wistoft Kollegial Supervison Koblingens to sider Forskningsbaseret undervisning Undervisningsbaseret forskning

8 Karen Wistoft Kollegial Supervison I. Research teaching nexus (Robortson & Bond 2001) Fire fortolkninger: 1. Institutionalisering af forskning og uddannelse i universitets organisering (Humboldts universitet) 2. Formidling af videnskabelig viden (idéen om transfer) 3. Underviseren er aktiv forsker 4. De studerende laver forskningsaktiviteter Alene Sammen med hinanden Sammen med en lærer el. forsker

9 Karen Wistoft Kollegial Supervison II. Re-conceptualising the teaching-research nexus (Trowler & Wareham, 2008) Dimensions of the teachingresearch nexus: Learners do research Teachers do research Teachers and learners research together Research embedded in curriculum Research culture influence teaching and learning The nexus, the university and its environment Teaching and learning influence research

10 Karen Wistoft Kollegial Supervison III. Definition af forskningsbaseret undervisning Forskningsbaseret undervisning er karakteriseret af undervisningsmetoder, der søger at bygge bro mellem undervisning og forskning ved at engagere de studerende i forskning og forskningslignende aktiviteter (Goedhart, Finlayson & Lindblom-Ylänne, 2009)

11 Karen Wistoft Kollegial Supervison Almen forståelse De studerende inddrages som aktive deltagere i undervisning og også gerne i videnskabelige partnerskaber, forskningsmiljøet og forskningsprojekter Der arbejdes undersøgende med fagområdets teorier, genstandsfelter eller kilder ikke blot med lærebøger!

12 Karen Wistoft Kollegial Supervison Hvorfor? Ikke kun universitetsuddannelse, hvor de studerende får (udvalgt) viden serveret ud fra artikler, bøger mv. - men en universitetsuddannelse, hvor de studerende oplever, at videnskabelig viden ikke kun er fakta og etableret viden Men også er: nysgerrighe, indsats, modstand, personlig mening, undersøgelse, grundighed, teknologisk snilde, argumentation, syntese, sprog, æstetik, tillid, forestillingsevne, venskaber, respekt, dømmekraft, konsekvens, vedholdenhed, strategi og meget mere. Hvis de studerende i arbejdet med det faglige indhold også selv får mulighed for at udvikle sådanne kompetencer, er de godt rustet til et fremtidigt arbejdsliv som kommer til at byde på udfordringer og problemer, hvor svarene ikke er givne, men skal findes.

13 Karen Wistoft Kollegial Supervison Forskningsbasering af universitetsundervisningen på Ilisimatusarfik Undervisningen udføres (ikke nødvendigvis?) af forskere Underviseren er aktiv forsker i det fagområde hun/han underviser i og holder sig ajour m nyeste forskning på området Undervisningens indhold er i overensstemmelse med nyeste forskningsresultater og evidens undervisningen forskningsinformeres Undervisningen er en del af et forskningsmiljø så der forskes og undervises side om side Underviseren er selv opsøgende ift. samarbejder med praktiserende forskere

14 Karen Wistoft Kollegial Supervison Eksempler på forskningsaktiviteter i undervisningen Undersøgelser: observation, indkredsning af problemstillinger og formulering af forskningsspørgsmål Empiriske analyser kategorier og fund Forskningslitteratursøgning reviews Kilde- og metodekritik, videnskabelig analyse Evidens eller what works? Refleksion over anvendelighed ift. egne og andres resultater Formidling (fremstilling) og peer assessment

15 Karen Wistoft Kollegial Supervison Curriculum design and research-teaching nexus (Healey 2005) Research-tutored: Curriculum focus on student writing and discussing papers Student as participants Research-based: Curriculum focus on students undertaking inquiry based learning Research content Research proces and problems Research-led: Curriculum is structured around teaching subject content Student as audiens Research-oriented: Curriculum, focus on teaching process of knowledge construct in subject

16 Karen Wistoft Kollegial Supervison Egne erfaringer? Hvad er jeres erfaringer med forskningsbasering af undervisningen? Hvordan bidrager undervisningen til jeres forskning?

FORSKNINGSBASERING AF UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN PÅ GRØNLANDS UNIVERSITET

FORSKNINGSBASERING AF UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN PÅ GRØNLANDS UNIVERSITET FORSKNINGSBASERING AF UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN PÅ GRØNLANDS UNIVERSITET Erfaringer fra nystartet adjunktpædagogikum DUN-konferencen 5.-6. maj 2014 Karen Wistoft, professor (mso), ph.d. & Kathrine Kjærgaard,

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGIK

UNIVERSITETSPÆDAGOGIK UNIVERSITETSPÆDAGOGIK Introduktion Adjunktpædagogikum Modul 1 20.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 20-Oct-14 Karen Wistoft Adjunkt Pæd 2 Indledende

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret

Læs mere

1 Professionsuddannelsernes kobling til forskning

1 Professionsuddannelsernes kobling til forskning Tobias Høygaard Lindeberg, prodekan, ph.d. Professionshøjskolen Metropol, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, thli@phmetropol.dk 1 Professionsuddannelsernes kobling til forskning Viden og dermed

Læs mere

Institut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008

Institut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008 Institut for Uddannelsesvidenskab Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008 Institut for Uddannelsesvidenskab Instituttet varetager flg. opgaver: faglig konsulenttjeneste

Læs mere

Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål

Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål Forskningspolitisk årsmøde Videnskabernes Selskab 22. marts 2011 Hanne leth Andersen RUC Forskningsbasering vs. anvendelsesorientering

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

KANDIDAT I OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB

KANDIDAT I OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB KANDIDAT I OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB Oplæg ved: Anders Ivarsen, overlæge, klinisk lektor, PhD Studerende: Signe Jeppesen Pernille Lindhardt BAGGRUND FOR UDDANNELSEN Øjenfagets udvikling Nye målemetoder

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på KU

Forskningsbaseret undervisning på KU Forskningsbaseret undervisning på KU Camilla Østerberg Rump, Lektor, PhD Institut for Naturfagenes Didaktik 1 Læringsmål Kan differentiere mellem forskellige former for forskningsbaseret undervisning (FBU)

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven  Skoleloven Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge

Læs mere

Organisering af forskning i Området for Sundhedsuddannelser

Organisering af forskning i Området for Sundhedsuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Organisering af forskning i Området for Sundhedsuddannelser Oplæg møde i Uddannelsesudvalgene 4. november 2014 Søren Pedersen vicedirektør UNIVERSITY COLLEGE Området for Sundhedsuddannelser

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

FORSKNING OG FÆRDIGHEDER Eksempler på integration af forskning og undervisning på færdighedsorienterede kurser

FORSKNING OG FÆRDIGHEDER Eksempler på integration af forskning og undervisning på færdighedsorienterede kurser FORSKNING OG FÆRDIGHEDER Eksempler på integration af forskning og undervisning på færdighedsorienterede kurser Rapport udarbejdet af Pernille Gøtz, TEACH 2 Introduktion Kernen i universitetsundervisning

Læs mere

VIDENSKONFERENCE OM BØRN OG UNGES KOMPETENCER, UDVIKLING OG LÆRING I GRØNLAND

VIDENSKONFERENCE OM BØRN OG UNGES KOMPETENCER, UDVIKLING OG LÆRING I GRØNLAND VIDENSKONFERENCE OM BØRN OG UNGES KOMPETENCER, UDVIKLING OG LÆRING I GRØNLAND Perorsaanermik Ilinniarfik/SPS 9. oktober 2013, Ilulissat Karl Kristian Olsen Hvilken betydning har national identitet, sprog,

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).

Læs mere

Har folkeskolen brug for evidens?

Har folkeskolen brug for evidens? Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU III... 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER

MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER 88 mm MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER handler om væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår. Bogens røde tråd

Læs mere

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

1 Læreruddannelsen i Skive

1 Læreruddannelsen i Skive VIA University College Dato: 30. september 2014 1 Læreruddannelsen i Skive Procedure for undervisningsevaluering Indhold 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning/hvorfor evaluering?

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale Ledelse & Organisation/KLEO Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? Ledelse & Organisation/KLEO At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den

Læs mere

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser

Læs mere

Sprogfagene i forhold til forordning

Sprogfagene i forhold til forordning Sprogfagene i forhold til forordning Grønlandsk Dansk Engelsk Sprogfagene grønlandsk, dansk og engelsk Fokus på: Sprogfagenes didaktik/metodik Elevernes udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

Dimissionstale d. 28/6 2016

Dimissionstale d. 28/6 2016 Dimissionstale d. 28/6 2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelseschef Elsebeth Jensen Tillykke med jeres uddannelse og titel som lærer professionsbachelor. Tillykke til os alle fordi vi igen

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Praktikplan, 2. praktik

Praktikplan, 2. praktik Praktikplan, 2. praktik Indhold: I. faktuelle oplysninger om studerende, skolen, praktiklærer & UCC-praktikunderviser II. plan for praktikperioden III. forventninger til og mål for praktikken IV. aftaler

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af

Læs mere

Undervisningsevaluering 2011. Matematik. Læreruddannelsen på Fyn

Undervisningsevaluering 2011. Matematik. Læreruddannelsen på Fyn Har planen for gennemførelse af undervisningen været tydelig? I høj grad 38 41,8% I nogen grad 43 47,3% I mindre grad 9 9,9% Ved ikke 1 1,1% Er læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft

Læs mere

Fra person til profession Om at blive til noget

Fra person til profession Om at blive til noget Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst?

Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst? Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst? Professor Mickael Bech Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Forståelsen af MTV Definition

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

master i rehabilitering

master i rehabilitering Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere

Læs mere

Fra tanker til handling og tilbage igen

Fra tanker til handling og tilbage igen 86 KOMMENTARER Fra tanker til handling og tilbage igen Tine Lynfort Jensen, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?,

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 14 Bachelorprojekt 04/2016 Modul 14 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 14 Bachelorprojekt... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold:... 4 2.3 Tema: Sygeplejeprofession

Læs mere

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Læremidler i praktikken

Læremidler i praktikken Læremidler i praktikken Præsentation d. 26.8 Rikke Schultz Rikke Schultz - 2008 1 Hvad er et læremiddel Ex. på læremidler Klassiske undervisningsmaterialer, der er produceret med henblik på undervisning,

Læs mere

Modulbeskrivelse for valgmodul Modul 13

Modulbeskrivelse for valgmodul Modul 13 Sygeplejerskeuddannelsen Modulbeskrivelse for valgmodul Modul 13 (jf. studieordningen for uddannelsen professionsbachelor i sygepleje) Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Forskningsmetoderne

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN

KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN MÅL FOR UNDERVISNINGEN: Studieordning for Professionshøjskolen KØBENHAVN University College Copenhagen, Skolen

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis

Læs mere

Fagområde Socialt Arbejde FO 1

Fagområde Socialt Arbejde FO 1 Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Semester: Årgang/hold: Undervisere: Formål/læringsmål: Fagområde Socialt Arbejde FO 1 4. semester SOC2010 - hold X Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh, Maja

Læs mere

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK Adjunktpædagogikum Modul 1 21.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring, Ilisimatusarfik 2 Pædagogik Pædagogik kan beskrives som en særlig

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Sport & Event Management

Sport & Event Management Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management EASJ Slagelse (15 ECTS) Mål med specialet Den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere

Læs mere

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Endokrinologisk afdeling M, OUH vil være blandt de fremmeste afdelinger inden for klinisk udvikling og forskning i sygepleje.

Læs mere

UDKAST af 16. december 2014

UDKAST af 16. december 2014 UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og

Læs mere