5. Miljøkonsekvenser hos naboer

Transkript

1 5. Miljøkonsekvenser hos naboer Det følgende kapitel har til hensigt at vurdere påvirkningen ved ejendomme, der vil blive nabo til de nye vindmøller ved gennemførelse af projektet. Herunder vil støj- og skyggekastforhold blive belyst på grundlag af beregninger, der viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabobeboelse. Den visuelle påvirkning vurderes dels på baggrund af luftfotos over boligernes udsigtsforhold til møllerne og dels med henvisning til landskabsafsnittets visualiseringer. En samlet oversigt over projektets nærhed og påvirkning af naboboliger ses i tabel Afstand mellem vindmøller og boliger I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem en vindmølle og nabobeboelse, målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur, som minimum skal være fire gange vindmøllens totalhøjde. I nærværende projekt vil vindmøllerne have en totalhøjde på 140 meter, hvilket betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 560 meter. Dette afstandskrav er opfyldt for alle naboboliger, som ikke forudsættes nedlagt ved gennemførelse af projektet, jf. kort 5.1 og tabel 5.2. Assens Kommune har i sin kommuneplan opstillet særlige retningslinjer for nye vindmøller. Retningslinjerne medfører, at ved lokalisering af eller udskiftning af vindmøller med mindre end 600 meter til nærmeste beboelse, eller planlægning for byvækst nærmere end 600 meter til eksisterende og planlagte vindmøller, skal der i lokalplanlægningen og ved meddelelse af landzonetilladelser redegøres særligt for omfanget af gener i form af støj og skyggekast i forhold til beboelserne. Mølleprojektet er tilpasset, så afstanden fra møller til nabobeboelse som minimum er 600 meter, og det kan dermed konkluderes, at såvel lovgivningens som kommuneplanens retningslinjer for afstandskrav er overholdt. Den nærmeste nabobolig, Blangstrupvej 67, ligger lige godt 600 meter fra den nordligste nye mølle (1), se tabel 5.2. I samme retning ligger de næstnærmeste boliger Barløsevej 62 og 99 samt Blangstrupvej Tabel 5.1 Samlet oversigt over projektets nærhed og påvirkning af naboboliger. Hovedforslag 1 Afstand eller antal Hovedforslag 2 Alternativ 1 Alternativ 2 Adresser eller veje Nærmeste nabobolig 602 meter 602 meter 602 meter 602 meter Blangstrupvej 67 (mølle 1) Nærmeste bolig med støjfølsom arealanvendelse Barløse Blangstrup 1165 meter 842 meter 1165 meter 842 meter 1165 meter 1123 meter Boliger indenfor ca. 1 km radius Naboboliger i det åbne land, der vil få støj over 42 eller 44 db(a) v. 6 eller 8 m/s vind meter 1123 meter Maltebjerggyden 3 (mølle 2) Blangstrupvej 23 og 25 (mølle 4 eller 3) Barløsevej, Blangstrupvej, Maltebjerggyden, Midtergyden, Myllerupgyden, Møllegårdsvej, Pindsende Største samlede støjpåvirkning fra vindmøller får Midtergyden 5 Boliger i Barløse og Blangstrup, der vil få støj over 37 eller 39 db(a) v. 6 eller 8 m/s vind Naboboliger, der vil få lavfrekvent støj over 20 db v. 6 eller 8 m/s Naboboliger, der kan få mere end 10 timers skyggekast indendørs pr. år Naboboliger, der kan få mere end 10 timers skyggekast udendørs pr. år Største samlede støjpåvirkning fra vindmøller får Maltebjerggyden 3 (H1) eller Blangstrupvej 25 (H2) Største samlede lavfrekvente støjpåvirkning fra vindmøller får Midtergyden 5 Midtergyden 5, 7, 9, 11 Blangstrupvej 42, 49, 52, 53, 57 Maksimal tid med skyggekast hos naboer ved etablering af skyggestop 10 timer 10 timer 10 timer 10 timer - 1 Foruden de optalte boliger ligger der 4 boliger på hhv. Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63, som bliver nedlagt som beboelse ved gennemførelse af projektet. 184 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

2 Tabel 5.2 Afstand fra møller til 33 udvalgte naboboliger Bogstavbetegnelse på kort 5.1 og Adresse Afstand (m) fra boligens ydermur til nærmeste nye mølle (mølle i parentes) Hovedforslag Alternativ AE Barløsevej (2) 1202 (2) AB Barløsevej (1) 608 (1) AA Barløsevej (1) 610 (1) H Blangstrupvej (4) 1270 (3) I Blangstrupvej (4) 1222 (3) J Blangstrupvej (4) 1134 (3) K Blangstrupvej (4) 1123 (3) AH Blangstrupvej (4) 1197 (3) L Blangstrupvej (4) 1167 (3) AI Blangstrupvej (4) 1178 (3) M Blangstrupvej (3) 920 (3) N Blangstrupvej (3) 947 (3) O Blangstrupvej (3) 923 (3) P Blangstrupvej (2) 956 (2) Q Blangstrupvej (2) 837 (2) X Blangstrupvej (1) 616 (1) R Blangstrupvej (2) 751 (2) T Blangstrupvej (1) 734 (1) Y Blangstrupvej (1) 602 (1) Z Blangstrupvej (1) 623 (1) AF Langstedgyden 3, Barløse Kirke 1315 (2) 1315 (2) AG Langstedgyden (2) 1317 (2) AD Maltebjerggyden (2) 1165 (2) AC Maltebjerggyden (2) 842 (2) A Midtergyden (4) 756 (3) B Midtergyden (4) 809 (3) C Midtergyden (4) 866 (3) D Midtergyden (4) 919 (3) U Myllerupgyden (1) 738 (1) W Myllerupgyden (1) 794 (1) V Myllerupgyden (1) 918 (1) E Møllegårdsvej (4) 1447 (3) F Møllegårdsvej (4) 1423 (3) G Møllegårdsvej (4) 1374 (3) % Kort 5.1 Afstandskrav på fire gange møllehøjden for nye vindmøller. Svagt lyserøde cirkler om naboboliger angiver det lovbestemte afstandskrav på 560 meter, og det fremgår, at alle fire nye møller overholder kravet. De mindre, kraftigt lyserøde cirkler med bogstavbetegnelser angiver de boliger, der er opmålt og lavet beregninger til. Gult % over en bolig angiver, at boligen nedlægges ved gennemførelse af projektet. Udført i WindPRO version 2.8. % % % VVM-redegørelse og miljørapport

3 52 og 69 i afstande mindre end 625 meter fra den nærmeste mølle. Mølleafstanden vil for alle boliger på linje med eller nord for mølle 3 være uændret i det alternative projektforslag, hvor den sydligste mølle (4) ikke rejses. Fire beboelser på Midtergyden ligger som de nærmeste mellem 615 og 653 meter fra den sydligste nye mølle (4), se tabel 5.2. For disse naboer, samt for alle naboer syd for opstillingsområdet, vil afstanden til projektets møller være større i det alternative forslag end i hovedforslaget. Der ligger i alt 35 boliger indenfor ca. 1 km afstand fra en af de 4 møller i hovedforslaget. Heraf er der 4 nuværende boliger; Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63, hvor lovens afstandskrav eller kommuneplanens retningslinje ikke kan overholdes, og som er opkøbt med henblik på nedlæggelse som beboelse ved gennemførelse af projektet. Der ligger således 31 blivende boliger indenfor 1 km fra de nye møller. Det er valgt at belyse støj-, skygge- og visuelle påvirkninger af naboer hele vejen rundt om projektområdet. I alt er der lavet beregninger for 33 naboboliger rundt om projektområdet (se kort 5.1 og tabel 5.2) og det er dermed vurderet, at de største nabopåvirkninger i alle retninger er beregnet. Beregningerne omfatter boliger op til ca. 1,3 km fra nærmeste mølle men er mest koncentreret om de nærmeste boliger, idet 28 af boligerne ligger indenfor 1 km fra møllerne. Desuden er der lavet beregninger for udvalgte boliger i Barløse og Blangstrup, der skal vise den maksimale påvirkning i de samlede bebyggelser, som er underlagt en skærpet støjbeskyttelse i forhold til boliger i det åbne land. Påvirkninger med støj og skyggekast behandles i afsnit 5.2 og 5.3, mens visuel påvirkning behandles i afsnit 5.4. Den samlede påvikning af nabobeboelser vurderes i afsnit Støjpåvirkning Generelt om støj og støjkrav til vindmøller Lyd er ganske små svingninger i lufttrykk et, op og ned omkring atmosfærens tryk. Lydens tonehøjde er bestemt af, hvor hurtige svingningerne er. Dybe toner har lave frekvenser (få Hertz, Hz), og høje toner har høje frekvenser (mange Hz). De fleste lyde ligger mellem 20 og Hz. Lyd med frekvenser over Hz kaldes ultralyd, og lyd med frekvenser fra ca Hz til Hz kaldes højfrekvente lyde. Lavfrekvente lyde er bastoner eller dybe buldrende lyde med frekvenser fra 20 Hz til ca. 200 Hz. Vindmøllebekendtgørelsen definerer lavfrekvent støj fra 10 til 160 Hz. Lyd med frekvenser under 20 Hz kaldes infralyd. Imellem de højfrekvente og lavfrekvente lyde har man mellemtonerne, hvor almindelig tale blandt andet er placeret. Vindmøllebekendtgørelsen definerer det normale frekvensområde for støjmålinger fra 20 til Hz.Opdelingen af frekvensområdet er illustreret på linjen herunder (2 khz svarer til Hz): Lydtrykket beskriver lydens fysiske styrke, altså om lyden er kraftig eller svag, og angives i decibel, db. En grafisk præsentation af forskellige støjtypers lydtrykniveau ( Støjbarometer ) for mellemfrekvent og lavfrekvent støj kan studeres nærmere på figur 5.1 og 5.2. Den menneskelige hørelse er ikke lige god til at opfange lyde med forskellige frekvenser. Lavfrekvente lyde skal generelt være kraftigere end mellem- og højfrekvente lyde, før de bliver hørbare. Høreevnen og dermed høretærskelen varierer fra person til person. Når man laver støjmålinger, vil man gerne have, at resultatet passer med, hvordan vi opfatter lyden. Det er derfor nødvendigt at tage højde for, at vi ikke hører alle toner lige godt. Den tekniske løsning på problemet er at indsætte et filter, et såkaldt A-vægtningsfilter, i måleinstrumentet. Når man indskyder A-vægtningsfilteret i måleinstrumentet, kalder man resultatet for det A-vægtede lydtryksniveau, og man angiver enheden som db(a). Langt de fleste støjmålinger laves med A-filteret [5.9]. En ændring af støjen på 3 db(a) betyder teknisk en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 10 db(a) som en halvering eller fordobling. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllen, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra store vindmøller stammer primært fra vingernes bevægelse igennem luften, der giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes rotation, men også fra vindmøllens maskineri. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøller fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der 186 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

4 ikke være rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra lejer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i vindmøllen, som ejeren skal udbedre. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Selv om støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er over 8 12 m/s. Ved vindhastigheder over 8 10 m/s stabiliseres eller falder støjpåvirkningen fra vindmøllerne i forhold til omgivelsernes støj. Støjgrænserne for vindmøller er med bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 15/12/2011 (vindmøllebekendtgørelsen) formuleret som tre forskellige vilkår: det A-vægtede støjniveau (støj) ved 6 m/s og ved 8 m/s samt den lavfrekvente støj ved begge vindhastigheder. Støjgrænserne, der er fastlagt i bekendtgørelsen, gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Det betyder, at det ved anmeldelse om opstilling eller ændring af vindmøller skal dokumenteres, at støjen fra de nye eller ændrede vindmøller sammenlagt med støjen fra eksisterende vindmøller ikke overskrider bekendtgørelsens støjgrænser. De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er fremlagt i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøller ikke må støje mere end 42 db(a) ved 6 m/s og 44 db(a) ved 8 m/s på udendørs opholdsareal ved nabobeboelser i det åbne land. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Den gennemsnitlige vindhastighed i Danmark er 5,8 m/s, og idet støjen fra vindmøller kan opleves mere generende ved svagere vind, er der også indført støjgrænser for vindmøllestøj ved vindhastigheden 6 m/s. Grænse totalt for alle vindmøller ved 6-8 m/s Figur 5.1. Støjbarometer med støjtypers lydtrykniveau Grænse pr. støjkilde (industri m.v.) i naboboliger, nat Grænse totalt for alle vindmøller i naboboliger, hele døgnet Figur 5.2. Støjtypers lydtrykniveau, lavfrekvent støj. VVM-redegørelse og miljørapport

5 Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet gælder boligområder og rekreative områder, må støjen fra vindmøller ikke overstige 37 db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Miljøstyrelsen har i en afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven fra 2004 vurderet, at seks boliger beliggende som parcelhuse på en side af en vej i landzone måtte betragtes som et område til støjfølsom arealanvendelse. De samlede bebyggelser Barløse og Blangstrup vurderes derfor også at være områder til støjfølsom arealanvendelse. Som en del af nærværende miljøredegørelse er der udarbejdet beregninger af nabopåvirkninger med støj. Beregningsresultaterne fremgår af tabel 5.4. Undersøgelser og regulering af lavfrekvent støj En voksende bekymring i befolkningen for, om store vindmøller udsendte væsentligt mere lavfrekvent støj end de allerede opstillede møller, var i 2006 med til at få igangsat et projekt, EFP06-projektet, der blandt andet skulle afklare, om støjen fra moderne vindmøller har et væsentligt højere indhold af lave frekvenser og infralyd end de mindre vindmøller. Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet (AAU) og DELTA, med DELTA som projektleder. AAU er senere trådt ud af projektet, og den del lyttetests - som AAU skulle bidrage med, blev i stedet for udført af Salford Univesity i England. I 2008 afholdt DELTA en workshop, hvor projektets hidtidige resultater og konklusioner blev fremlagt og debatteret, og i sidste halvdel af november 2010 udkom den endelige rapport for projektet [5.1]-[5.5]. Siden den foreløbige rapport i 2008 er der opstillet adskillige større vindmøller i Danmark. Målinger fra 14 af disse er i den endelige rapport fra 2010 blevet sammenlignet med 33 ældre, små vindmøller. Konklusionerne, baseret på disse nye resultater, giver en bedre beskrivelse af udviklingen i lavfrekvent støj fra store vindmøller end de oprindelige målinger på fire prototypemøller, som blev beskrevet i Samtidig indeholder den endelige rapport en lyttetest, der er udarbejdet af Acoustics Research Centre, The University of Salford, England. Den endelige rapport fastslår, at det ikke er påvist, at store vindmøller udgør et specielt problem i forhold til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller. Lyttetesten konstaterede, at toner ved lave frekvenser ikke bliver opfattet som mere generende end toner ved højere frekvenser, når de har samme tydelighed. Beregningseksempler for beboelser i nærheden af vindmølleparker viser, at de generelle forskelle mellem små og store vindmøller er små. I situationer, hvor støjen ligger tæt på den gældende udendørs støjgrænse for totalstøj fra vindmøller, er der for begge møllestørrelser beregnet indendørs lavfrekvente støjniveauer, som ligger tæt på de vejledende grænser for lavfrekvent støj, der gælder for virksomheder. Den udsendte A-vægtede lydeffekt fra vindmøller (den samlede støj) stiger med vindmøllernes nominelle, elektriske effekt, men lydeffekten stiger mindre end den elektriske effekt. Med andre ord støjer store vindmøller mindre end små vindmøller pr. kw produceret elektrisk effekt. Den lavfrekvente del af den udsendte lydeffekt stiger også med vindmøllernes nominelle, elektriske effekt, og den stiger lidt mere end den elektriske effekt. Med andre ord øges andelen af lavfrekvente toner lidt med møllernes størrelse. Stigningen ligger i afstanden af fire gange vindmøllens totalhøjde med et niveau på cirka 1 til 2 db omkring frekvenserne Hz. De konstaterede forskelle i støjudsendelse for både den totale støjudsendelse og den lavfrekvente støjudsendelse mellem små og store vindmøller er langt mindre end de forskelle, der er fundet mellem individuelle vindmølletyper, modeller og konfigurationer. Når minimumsafstanden på fire gange vindmøllens totalhøjde er overholdt i afstanden til naboboligerne, vil det lavfrekvente støjniveau indendørs hos naboer til vindmøllerne, ud fra EFP06-projektets generelle data for store vindmøller, ikke stige i forhold til små vindmøller. Imidlertid besluttede Miljøministeren i januar 2011, at der skulle indføres grænseværdier for lavfrekvent støj - også for vindmøller i Danmark. Det skete for at tilgodese et ønske fra borgere om klarere regler på området. En ny bekendtgørelse blev vedtaget 15. december Bekendtgørelsen strammer ikke støjreglerne men sætter nu specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så reglerne bliver klarere både for kommunerne, vindmøllefabrikanterne og borgerne. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Vindmøllerne på Barløse Mark er omfattet af de nye regler, og opstilleren skal dokumentere, at vilkårene for lavfrekvent støj kan overholdes. For at imødekomme de nye krav, er der gennemført konkrete beregninger af nabopåvirkningerne med lavfrekvent støj efter Miljøstyrelsens retningslinjer, se tabel 5.4. Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 15/12/2011 og er udført i programmet WindPRO version 2.8. Der er anvendt kildestøjsforudsætninger for nye og eksisterende møller som angivet i tabel 5.3. Kildestøj ved de ansøgte vindmøller bygger på målinger af kildestyrken fra et eller flere eksemplarer af de anmeldte vindmølletyper. Der er klare retningslinjer hvordan denne måling skal udføres i 188 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

6 støjbekendtgørelsen lige ved møllerne. Kildestøjen fra eksisterende møller er ikke tilgængelige og derfor benyttes støjbekendtgørelsen niveauer, som ligger med en forsigtighedsmargen. Beregningerne for støj ved naboer benytter som forudsætning, at der er medvind og dermed både maksimal støjudsendelse og gunstige lydudbredelsesforhold fra vindmøllerne. Hensigten er at sikre at naboer oplever de beregnede støjniveauer i begrænsede tidspunkter og aldrig højere. De beregnede støjniveauer ved naboerne er vejledende, men ved endelig valg af vindmøller, skal der forligge endelige støjberegninger for de aktuelle vindmøller og de skal leve op til støjkravene og aldrig overstige de lovmæssige støjkrav. Der er 4 vindmøller i hvert hovedforslag og 3 møller i hvert alternativt forslag: Hovedforslag 1 med 4 stk. Siemens møller, SWT- 3,0-113 med rotordiameter 113 meter og navhøjde 83,5 meter, svarende til en totalhøjde på 140 meter. Møllerne udsender ingen rentone. Der er for at overholde støjkravene indregnet en regulering af én af vindmøllernes drift (mølle 4), hvor kildestøjen er reduceret med 2 db(a) i forhold til standard setting. Mølle 1, 2 og 3 kører i standard setting, som ikke er støjreguleret. Hovedforslag 2 med 4 stk. Vestas møller, V112-3,0 med rotordiameter 112 meter og navhøjde 84 meter, igen svarende til en totalhøjde på 140 meter. Møllerne udsender ingen rentone og kører alle i mode 0, som ikke er støjreguleret. Alternativ 1 med 3 stk. SWT-3, Alle møller kører i standard setting, som ikke er støjreguleret. Alternativ 2 med 3 stk. V112-3,0. Alle møller kører i mode 0, som ikke er støjreguleret. Desuden indregnes støj fra eksisterende møller i Tabel 5.3 Oversigt over kildestøj i db(a) eller db, som er anvendt ved beregning af støjbelastningen hos naboer Nye møller: Hovedforslag 1 4 SWT-3,0-113 Hovedforslag 2 4 V112-3,075 Alternativ 1, 3 SWT-3,0-113 Alternativ 2, 3 V112-3,075 Eksist. møller: NEG MICON møller v. Barløse Mølle Regulering Kildestøj 6 m/s Kildestøj 8 m/s Kildestøj lavfrekvent 6 m/s Kildestøj lavfrekvent 8 m/s 1 standard 104,5 106,0 92,3 90,4 2 standard 104,5 106,0 92,3 90,4 3 standard 104,5 106,0 92,3 90,4 4-2 db 103,4 104,0 91,6 89,8 1 mode 0 104,5 106,9 96,0 94,6 2 mode 0 104,5 106,9 96,0 94,6 3 mode 0 104,5 106,9 96,0 94,6 4 mode 0 104,5 106,9 96,0 94,6 1 standard 104,5 106,0 92,3 90,4 2 standard 104,5 106,0 92,3 90,4 3 standard 104,5 106,0 92,3 90,4 1 mode 0 104,5 106,9 96,0 94,6 2 mode 0 104,5 106,9 96,0 94,6 3 mode 0 104,5 106,9 96,0 94,6 2 stk. - 96,5 a 98,5 b 88,9 c 91,9 c henhold til vindmøllebekendtgørelsens krav. Det er beregnet, at de eksisterende NEG MICON møller ved Barløse giver støjbidrag, der påvirker kravene til de nye møller på Barløse Mark. Støjbidrag fra øvrige eksisterende vindmøller (ved Bakkemose, Ørsbjerg og Vedtofte) er så meget mindre end bidraget fra de nye møller på Barløse Mark, at de ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 1, 2012 om støj fra vindmøller kan lades ude af betragtning ved vurderingen af de nye vindmøller. I støjberegningerne beregnes påvirkninger på naboejendommenes udendørs opholdsarealer, som kan ligge op til 15 meter fra boligen i møllernes retning. a) Værdi beregnet på baggrund af data fra en anden vindhastighed, usikker b) Generiske data fra EMD c) Generiske data fra Miljøstyrelsen Støjberegningerne kan således operere med mindre afstande end de afstande, der er anført i tabel 5.2. Beregninger af lavfrekvent støj er ligeledes gennemført i henhold til Miljøministeriets retningslinjer (BEK nr af 15/12/2011). Miljøministeriets metode bygger på en anden og mere simpel beregningsmodel end Nord2000-metoden, som anvendes i WindPRO beregningerne for støj. Lavfrekvent støj beregnes indendørs, mens støj beregnes udendørs. Metodeforskellen, forskellen på indendørs og udendørs beregningsgrundlag samt tilgængelige inputs om kildestøjen fra de enkelte mølletyper udgør usikkerhedsfaktorer, som spiller ind ved direkte VVM-redegørelse og miljørapport

7 Tabel 5.4 Støjpåvirkning ved naboers udendørs opholdsareal, op til 15 meter fra boligen i de nye møllers retning. Påvirkningen inkluderer støj fra eksisterende vindmøller. Grænseværdierne er 42/44 db(a) i det åbne land og 37/39 db(a) i støjfølsomme områder ved henholdsvis vindhastighed 6 m/s og 8 m/s. (SFO) angiver støjfølsomme områder. Støj fra møller ved vindhastighed 6 m/s, db(a) Støj fra møller ved vindhastighed 8 m/s, db(a) Adresse Krav (max) Hovedforslag 1 4 SWT-3,0-113 Hovedforslag 2 4 V112-3,0 Alternativ 1 3 SWT-3,0-113 Alternativ 2 3 V112-3,0 Krav (max) Hovedforslag 1 4 SWT-3,0-113 Hovedforslag 2 4 V112-3,0 Alternativ 1 3 SWT-3,0-113 Barløsevej 40 36,7 36,4 36,3 35,8 38,0 38,4 37,6 37,7 Barløsevej db(a) 39,8 39,4 39,6 39,2 44 db(a) 40,9 41,6 40,8 41,4 Barløsevej 99 39,6 39,2 39,5 39,1 40,7 41,4 40,6 41,3 Blangstrupvej 17 (SFO) 35,5 35,6 32,8 32,3 36,3 37,8 34,0 34,5 Blangstrupvej 19 (SFO) 35,9 36,0 33,2 32,7 36,7 38,2 34,4 34,9 37 db(a) 39 db(a) Blangstrupvej 23 (SFO) 36,6 36,6 33,9 33,4 37,3 38,9 35,1 35,6 Blangstrupvej 25 (SFO) 36,6 36,7 34,1 33,6 37,4 38,9 35,3 35,8 Blangstrupvej db(a) 35,7 35,7 33,4 32,9 44 db(a) 36,5 37,9 34,6 35,2 Blangstrupvej 27 (SFO) 37 db(a) 36,1 36,1 33,7 33,2 39 db(a) 36,9 38,4 34,9 35,5 Blangstrupvej 28 35,8 35,8 33,7 33,2 36,6 38,0 34,9 35,4 Blangstrupvej 34 38,1 37,9 37,0 36,5 39,0 40,1 38,2 38,8 Blangstrupvej 36 37,9 37,7 36,9 36,4 38,9 40,0 38,1 38,7 Blangstrupvej 40 38,2 37,9 37,2 36,8 39,2 40,2 38,4 39,0 Blangstrupvej 42 38,2 37,9 37,5 37,0 39,2 40,2 38,6 39,2 Blangstrupvej db(a) 39,3 39,0 38,6 38,2 44 db(a) 40,3 41,2 39,8 40,4 Blangstrupvej 52 40,0 39,6 39,8 39,4 41,1 41,8 40,9 41,6 Blangstrupvej 53 40,1 39,7 39,6 39,2 41,1 42,0 40,8 41,4 Blangstrupvej 57 39,8 39,4 39,5 39,0 40,9 41,7 40,6 41,3 Blangstrupvej 67 39,8 39,5 39,7 39,3 41,0 41,7 40,8 41,5 Blangstrupvej 69 39,5 39,1 39,3 38,9 40,6 41,3 40,5 41,1 Langstedgyden 17 (SFO) 36,2 35,9 35,6 35,2 37,5 37,8 37,0 37,0 37 db(a) 39 db(a) Maltebjerggyden 3 (SFO) 36,6 36,3 36,2 35,8 37,8 38,3 37,5 37,8 Maltebjerggyden 8 40,0 39,7 39,7 39,3 41,3 41,7 41,0 41,2 Midtergyden 5 41,6 41,6 40,0 39,7 42,8 43,5 41,5 41,4 Midtergyden 7 40,8 40,8 37,7 38,3 41,8 42,9 40,1 40,1 Midtergyden 9 40,1 40,2 37,7 37,3 41,0 42,3 39,1 39,2 42 db(a) 44 db(a) Midtergyden 11 39,5 39,6 36,9 36,5 40,4 41,7 38,3 38,5 Myllerupgyden 2 38,8 38,4 38,5 38,1 39,9 40,6 39,7 40,3 Myllerupgyden 3 38,0 37,6 37,7 37,3 39,0 39,8 38,9 39,5 Myllerupgyden 5 36,9 36,5 36,6 36,2 38,0 38,7 37,8 38,4 Møllegårdsvej 13 (SFO) 34,2 34,3 31,5 31,0 35,0 36,5 32,7 33,2 Møllegårdsvej 15 (SFO) 37 db(a) 34,4 34,5 31,6 31,1 39 db(a) 35,2 36,7 32,9 33,3 Møllegårdsvej 19 (SFO) 34,8 34,9 32,0 31,5 35,6 37,1 33,2 33,6 Alternativ 2 3 V112-3,0 190 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

8 Barløse Mark Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 6.0 m/s Beregning: L4 4 stk. SWT _83,5NH 11/13/2012 8:48 AM / 1 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :30 AM/ Barløse Mark Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: L4 4 stk. SWT _83,5NH 11/13/2012 8:48 AM / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :30 AM/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 6.0 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m Kort 5.2. WindPRO Isolinjer udviklet af EMD for International beregnet A/S, Niels Jernesvej støjniveau 10, DK-9220 Aalborg Ø, støj Tlf ved , Fax hovedforslag , windpro@emd.dk 1 ved 6 m/s (kortet til venstre) og 8 m/s (kortet til højre) m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Tilsvarende kort er udarbejdet for hovedforslag 2 men er ikke med taget i rapporten, idet der stort set ikke er nogen synlig forskel Vindhastighed 6 m/s: Den orange kurve (42 db(a)) viser støjafgrænsningen til opholdsarealet for boliger i det åbne land, og den lyserøde kurve (39 db(a)) viser støjsfgrænsningen til opholdsarealet for boliger i støjfølsomt område. Vindhastighed 8 m/s: Den røde kurve (44 db(a)) viser støjafgrænsningen til opholdsarealet for boliger i det åbne land, og den gule kurve (37 db(a)) viser støjsfgrænsningen til opholdsarealet for boliger i støjfølsomt område. Barløse og Blangstrup udgør områder til støjfølsom arealanvendelse, og de udvalgte boliger indenfor støjfølsomme områder er angivet med (SFO) i tabel 5.4. Beregningerne tager højde for støjbidrag fra både eksisterende og nye vindmøller. Det ses, at vindmøllebekendtgørelsens støjkrav er overholdt for samtlige naboboliger. Som det fremgår af tabel 5.4, vil Midtergyden 5 ifølge beregningerne få den største samlede påvirkning af vindmøllestøj. VVM-redegørelse og miljørapport

9 Tabel 5.5 Påvirkning fra lavfrekvent støj af nabobeboelser beregnet efter vindmøllebekendtgørelsens anvisninger. Grænseværdien er 20 db indendørs i beboelse i det åbne land og indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse (SFO) ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Påvirkningen inkluderer lavfrekvent støj fra eksisterende vindmøller. Adresse Barløsevej 40 Grænseværdi ved 6 m/s og 8 m/s Hovedforslag 1 4 SWT-3,0-113 Støj fra møller ved vindhastighed 6 m/s, db(a) Hovedforslag 2 4 V112-3,0 Alternativ 1 3 SWT-3,0-113 Alternativ 2 3 V112-3,0 Hovedforslag 1 4 SWT-3,0-113 Støj fra møller ved vindhastighed 8 m/s, db(a) Hovedforslag 2 4 V112-3,0 Alternativ 1 3 SWT-3,0-113 Blangstrupvej db 13,2 14,2 12,6 13,6 12,5 15,3 12,0 14,7 Alternativ 2 3 V112-3,0 11,1 11,9 10,6 11,3 12,1 13,7 11,8 13,2 Barløsevej 62 12,9 13,9 12,7 13,6 12,5 15,0 12,3 14,7 Barløsevej 99 12,9 13,8 12,7 13,6 12,3 14,9 12,1 14,6 Blangstrupvej 17 (SFO) 9,6 10,8 7,4 8,2 9,2 12,0 7,5 9,6 Blangstrupvej 19 (SFO) 9,9 11,1 7,7 8,5 9,5 12,3 7,7 9,9 Blangstrupvej 23 (SFO) 10,5 11,6 8,2 9,1 10,0 12,8 8,2 10,5 Blangstrupvej 25 (SFO) 10,5 11,6 8,3 9,2 10,0 12,8 8,2 10,5 Blangstrupvej 26 9,8 11,0 7,9 8,8 9,4 12,1 7,8 10,1 Blangstrupvej 27 (SFO) 10,1 11,2 8,1 9,0 9,6 12,4 8,0 10,3 Blangstrupvej 28 9,9 11,0 8,1 9,0 9,4 12,2 7,9 10,3 Blangstrupvej 34 11,7 12,8 10,6 11,5 11,1 13,9 10,1 12,7 Blangstrupvej 36 11,5 12,6 10,5 11,4 10,9 13,7 10,0 12,6 Blangstrupvej 40 11,8 12,8 10,8 11,8 11,2 13,9 10,3 12,9 Blangstrupvej 42 11,7 12,8 10,9 11,9 11,1 13,9 10,4 13,0 Blangstrupvej 49 12,6 13,7 11,9 12,9 12,0 14,8 11,3 14,0 Blangstrupvej 52 13,1 14,1 12,9 13,8 12,5 15,2 12,2 14,9 Blangstrupvej 57 12,9 14,0 12,5 13,5 12,2 15,0 11,9 14,6 Blangstrupvej 67 13,0 13,9 12,8 13,9 12,4 15,0 12,2 14,7 Blangstrupvej 69 12,8 13,7 12,6 13,5 12,2 14,8 12,0 14,5 Langstedgyden 17 (SFO) 10,8 11,5 10,2 10,8 12,0 13,5 11,7 12,9 Maltebjerggyden 3 (SFO) 11,0 11,8 10,5 11,2 11,8 13,5 11,5 13,0 Maltebjerggyden 8 13,7 14,5 13,3 14,0 14,7 16,3 14,5 15,9 Midtergyden 5 15,2 16,0 13,9 14,5 16,6 18,0 16,0 16,9 Midtergyden 7 14,3 15,2 12,6 13,2 15,2 17,0 14,3 15,4 Midtergyden 9 13,6 14,6 11,7 12,3 14,2 16,2 13,1 14,4 Midtergyden 11 13,0 14,1 11,0 11,7 13,5 15,6 12,2 13,7 Myllerupgyden 2 12,2 13,2 11,9 12,8 11,6 14,2 11,3 13,9 Myllerupgyden 3 11,7 12,7 11,4 12,3 11,2 13,7 10,9 13,3 Myllerupgyden 5 11,0 11,9 10,7 11,5 10,6 13,0 10,2 12,6 Møllegårdsvej 13 (SFO) 8,7 9,8 6,6 7,4 8,6 11,1 6,9 8,9 Møllegårdsvej 15 (SFO) 8,8 9,9 6,7 7,4 8,6 11,2 6,9 8,9 Møllegårdsvej 19 (SFO) 9,1 10,2 6,9 7,7 8,8 11,5 7,1 9,2 192 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

10 og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 6.0 m/s Beregning: Lavfrekvent_L4 4 stk. SWT _83,5NH Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :08 PM/ støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: Lavfrekvent_L4 4 stk. SWT _83,5NH Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :08 PM/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 6.0 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m Kort 5.3. Isolinjer for beregnet støjniveau af lavfrekvent støj ved hovedforslag 1 ved 6 m/s (kortet til venstre) og 8 m/s (kortet til højre). WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Tilsvarende kort er udarbejdet for hovedforslag 2 men er ikke med taget i rapporten, idet der stort set ikke er nogen synlig forskel For begge kort gælder, at den gule kurve (20 db) viser støjafgrænsningen til indendørs opholdsareal for boliger i det åbne land og indendørs for boliger i støjfølsomt område. Barløse og Blangstrup udgør områder til støjfølsom arealanvendelse, og de udvalgte boliger indenfor støjfølsomme områder er angivet med (SFO) i tabel 5.5. Beregningerne tager højde for støjbidrag af lavfrekvent fra både eksisterende og nye vindmøller. Det ses, at vindmøllebekendtgørelsens støjkrav er overholdt for samtlige naboboliger. Som det fremgår af tabel 5.5, vil Midtergyden 5 ifølge beregningerne få den største samlede påvirkning af lavfrekvent støj fra vindmøller. VVM-redegørelse og miljørapport

11 sammenligning af resultaterne for støj og lavfrekvent støj. Kildestøjen fra de eksisterende NEG MICON møller er estimeret, jf. noter til tabel 5.3. Kildestøjen af NEG MICON møllerne vurderes af DELTA at være overestimeret, men konkrete målinger er pt. ikke tilgængelige. Der er foretaget støjberegninger for 23 boliger i det åbne land. Desuden er der foretaget støjberegninger for 2 boliger i Barløse og 8 boliger i Blangstrup, som på grund af den tættere bebyggelse udgør områder til støjfølsom arealanvendelse og omfattet af et skærpet støjbeskyttelseskrav. En oversigt over beregnet støjpåvirkning med støj fremgår af tabel 5.4 og kort 5.2, mens en oversigt over beregnet støjpåvirkning med lavfrekvent støj fremgår af tabel 5.5 og kort 5.3. Kort 5.2 og 5.3 viser isolinjer for støjpåvirkninger ved hovedforslaget, mens kort 5.4 viser isolinjer for støjpåvirkninger ved det alternative forslag. Støjmåling og støjdæmpning Ved anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller vil Assens Kommune kræve en støjberegning på vindmøllerne for at sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk, ændre vingernes vinkel til vinden eller en kombination af begge dele [5.6]. Assens Kommune vil kræve, at der efter idriftsættelse af vindmøllerne udføres en støjmåling for at sikre, at grænseværdierne reelt bliver overholdt. Én mølle i projektets hovedforslag 1 er støjdæmpet, så den beregnede produktion er lidt lavere end møllens mulige produktion. Der er anmeldelsespligt, hvis det påtænkes at ændre en støjreguleret mølle til en mere støjende driftsform. Beregning på støjpåvirkninger Alle støjberegninger inkluderer støjpåvirkningen fra eksisterende møller. Resultaterne af støjberegningerne i tabel 5.4 og 5.5 ved naboerne viser, at der ved nogen naboer er samme maksimale støjpåvirkning og ved andre forskellige ved de to forskellige typer vindmøller i hovedforslagene og alternativene. Dette kan virke underligt, men skyldes at de to typer vindmøllers støjudbredelse er forskellige, og der er forskel på om vindmøllerne er støjregulerede. Forslagene er produktionsoptimeret indenfor støjkravene, og derfor er det forskelligt fra mølletype til mølletype, om det er kravene til lavfrekvent støj eller støj, der giver rammerne for møllernes drift og placering. Vindhastighed 6 m/s Støjmæssigt ligger de to mølletyper meget tæt. Ved 6 m/s støjer Vestas-møllerne en smule mere end Siemens-møllerne ved beboelser syd for opstillingsområdet, mens Siemens-møllerne støjer en smule mere end Vestas-møllerne ved beboelser nærmest de tre nordligste møller. I det alternative forslag støjer Siemens-møllerne en smule mere end Vestas-møllerne, da ingen af møllerne er støjreduceret. Forskellene ligger indenfor 0,5 db(a) ved både hovedforslag og alternativ, dvs. støjforskellen på de to mølletyper er meget lille og næppe hørbar i praksis. Den største påvirkning ved hovedforslaget får Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og Maltebjerggyden 8, hvor påvirkningen er op til 40 db(a). Grænseværdien er 42 db(a). Den største påvirkning i støjfølsomt område får Blangstrupvej 23 og 25 samt Maltebjerggyden 3, hvor påvirkningen er op til 36,7 db(a). Grænseværdien er 37 db(a). Ved det alternative forslag er påvirkningen størst ved Midtergyden 5, Blangstrupvej 52 og Maltebjerggyden 8 i det åbne land (op til 40 db(a)) og ved Maltebjerggyden 3 i støjfølsomt område (op til 36,2 db(a)). Vindhastighed 8 m/s Ved 8 m/s støjer Vestas-møllerne en smule mere end Siemens-møllerne ved både hovedforslag og alternativ. Støjforskellen på de to mølletyper ligger indenfor 1,6 db(a) ved hovedforslaget og 0,7 db(a) ved alternativet. Den største påvirkning ved hovedforslaget får Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og 53 samt Maltebjerggyden 8, hvor påvirkningen er op til 43,5 db(a). Grænseværdien er 44 db(a). Den største påvirkning i støjfølsomt område får Blangstrupvej 23 og 25, hvor påvirkningen er op til 38,9 db(a). Grænseværdien er 39 db(a). Ved det alternative forslag er påvirkningen størst ved Blangstrupvej 52 i det åbne land (op til 41,6 db(a)) og ved Maltebjerggyden 3 i støjfølsomt område (op til 37,8 db(a)). Beregning på lavfrekvent støj Beregninger på lavfrekvent støj inkluderer støjpåvirkningen fra eksisterende møller. Vindhastighed 6 m/s Ved 6 m/s er udsendelsen af lavfrekvent støj større fra Vestas-møllerne end fra Siemens-møllerne ved både hovedforslag og alternativ. Forskellen mellem de to mølletyper ligger indenfor 1,2 db(a). Den største påvirkning ved hovedforslaget får Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og 53 samt Maltebjerggyden 8, hvor påvirkningen med lavfrekvent støj er op til 16 db(a). Den største påvirkning i støjfølsomt område får Maltebjerggyden 3, 194 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

12 og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: L5 3 stk. SWT _83,5NH Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :22 PM/ og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: Lavfrekvent_L5 3 stk. SWT _83,5NH Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / ann.danielsen@siemens.com Beregnet: 6/18/ :26 PM/ Støj [db(a)] Støj [db(a)] m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,683 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,683 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m Kort 5.4. Isolinjer for beregnet støjniveau af støj (kortet til venstre) og lavfrekvent støj (kortet til højre) ved alternativt forslag 1 ved 8 m/s. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk Tilsvarende kort er udarbejdet for 6 m/s og alternativ 2 men er ikke med taget i rapporten, idet der stort set ikke er nogen synlig forskel WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk For kortet til venstre gælder, at kurverne viser støjafgrænsningen for boliger i hhv. det åbne land (44 db(a)) og i områder til støjfølsom arealanvendelse (39 db(a)). For kortet til højre gælder, at den gule kurve viser støjafgrænsningen for lavfrekvent støj til indendørs opholdsareal for boliger i det åbne land og indendørs for boliger i støjfølsomt område (20 db). Det ses, at vindmøllebekendtgørelsens støjkrav er overholdt for samtlige naboboliger. Som det fremgår af tabel 5.4 og 5.5, vil Midtergyden 5 ifølge beregningerne få den største samlede påvirkning af støj og lavfrekvent støj fra vindmøller. VVM-redegørelse og miljørapport

13 Blangstrupvej 23 og 25 samt Langstedgyden 17, hvor påvirkningen med lavfrekvent støj er op til 11,2 db(a). Grænseværdien for beboelser både i det åbne land og i støjfølsomt område er 20 db(a). Ved det alternative forslag er påvirkningen størst ved Midtergyden 5, Blangstrupvej 52 og 67 samt Maltebjerggyden 8 i det åbne land (op til 14,5 db(a)) og ved Maltebjerggyden 3 og Langstedgyden 17 i støjfølsomt område (op til 11,2 db(a)). Vindhastighed 8 m/s Også ved 8 m/s er udsendelsen af lavfrekvent støj større fra Vestas-møllerne end fra Siemens-møllerne ved både hovedforslag og alternativ. Forskellen mellem de to mølletyper ligger indenfor 2,8 db(a). Den største påvirkning ved hovedforslaget får Midtergyden 5, 7 og 9 samt Maltebjerggyden 8, hvor påvirkningen med lavfrekvent støj er op til 18 db(a). Den største påvirkning i støjfølsomt område får Maltebjerggyden 3 og Langstedgyden 17, hvor påvirkningen med lavfrekvent støj er op til 13,5 db(a). Grænseværdien for beboelser både i det åbne land og i støjfølsomt område er 20 db(a). Ved det alternative forslag er påvirkningen størst ved Midtergyden 5 og 7 samt Maltebjerggyden 8 i det åbne land (op til 16,9 db(a)) og ved Maltebjerggyden 3 og Langstedgyden 17 i støjfølsomt område (op til 13 db(a)). Opsamling på støjpåvirkninger ved Barløse Mark Beregningsresultaterne i tabel 5.4 og 5.5 viser, at vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for støj og lavfrekvent støj er overholdt ved alle naboboliger, som overholder bekendtgørelsens og kommuneplanens retningslinjer om afstandskrav, jf. kort 5.1. Kort 5.2, 5.3 og 5.4 illustrerer, hvor støjafgrænsningerne for den tilladte påvirkning går. Støj Beregningerne viser, hvilke boliger omkring opstillingsområdet, der må forventes at få den største samlede påvirkning af vindmøllestøj. For boliger vest for opstillingsområdet (Midtergyden, Maltebjerggyden og Barløse) er der i forvejen en støjpåvirkning fra de eksisterende møller ved Barløse, som er indregnet i den samlede støjpåvirkning. Beskyttelsesniveauet for støjpåvirkning i støjfølsomme områder (de samlede boligområder i Barløse og Blangstrup) er større end for boliger i det åbne land, og der er støjpåvirkninger i nærheden af grænseværdien for såvel støjfølsomme områder (37/39 db(a)) som for boliger i det åbne land (42/44 db(a)). De mest støjpåvirkede boliger i det åbne land er Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og Maltebjerggyden 8, mens de mest støjpåvirkede boliger i områder til støjfølsom arealanvendelse er Maltebjerggyden 3 samt Blangstrupvej 23 og 25. Støjpåvirkningen øges ved en vindhastighedsstigning fra 6 m/s til 8 m/s. Forskellen mellem hovedforslag og alternativ er mest udtalt på Blangstrupvej og Møllegårdsvej i Blangstrup samt i den sydlige del af Midtergyden. Udeladelsen af den sydligste mølle (4) vil for disse boliger medføre en reduktion i støjpåvirkningen på op til ca. 3,5 db(a). Der er ingen væsentlig forskel på Siemens- og Vestas-møllernes støjbidrag. Lavfrekvent støj De største påvirkninger med lavfrekvent støj er beregnet for Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og 53 samt Maltebjerggyden 8. Det skyldes, som ved anden støj, at boliger vest for opstillingsområdet påvirkes af støj fra både eksisterende og nye møller. Ved vindhastigheden 6 m/s viser beregningerne en god margin i forhold til grænseværdien på 20 db for alle naboboliger. Ved vindhastigheden 8 m/s ses en større spredning, og påvirkningen af Midtergyden 5 ligger ved hovedforslag 2 ca. 2 db under grænseværdien. Det bemærkes, jf. tabel 5.3, at den lavfrekvente kildestøj fra Siemens- og Vestas-møllerne er mindre ved 8 m/s end ved 6 m/s, mens den lavfrekvente støj fra de eksisterende møller er størst ved 8 m/s. Dette bevirker, at den samlede påvirkning med lavfrekvent støj er størst vej 8 m/s hos de naboer, der ligger nærmest de eksisterende møller (Midtergyden, Maltebjerggyden og Barløse), mens den i nogle tilfælde er størst ved 6 m/s hos de naboer, der ligger i større afstand fra de eksisterende møller. Det er muligt, jf. DELTA S vurdering af beregningsforudsætningerne for NEG MICON møllerne, at støjudsendelsen fra de eksisterende møller ved Barløse er for højt estimeret, men beregningerne er udført på det pt. bedst tilgængelige datagrundlag, som opfylder vindmøllebekendtgørelsens betingelser. Konklusion på støjpåvirkninger ved Barløse Mark Vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for støj og lavfrekvent støj er overholdt ved alle naboboliger, som overholder bekendtgørelsens (560 meter)og kommuneplanens (600 meter) retningslinjer om afstandskrav. Assens Kommune vil kræve, at der efter idriftsættelse af vindmøllerne udføres en støjmåling for at sikre, at grænseværdierne reelt bliver overholdt. 5.3 Skyggekast Generelt om skyggekast og reflekser Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil 196 Vindmøller på Barløse Mark - Miljøkonsekvenser hos naboer

14 of the nacelle (Fig. 1). The advantages of this mounting type protection from vandalism. All metal parts used for mounting th typisk være størst inde i boligen, men den kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter [5.7], [5.8]. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og afvise smuds, kan der forekomme refleksblink fra vingerne. I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller bliver vingernes refleksforhold angivet. Typisk vil vingernes refleksvirkning blive halveret i løbet af vindmøllens første driftsår, og kommunerne kan i deres planlægning stille krav om antirefleks-behandling af vingerne. Normalt vil vingerne fra fabrikanten være overfladebehandlet for at opnå lavt glanstal. Oftest vil glanstallet ligge på under 30, hvilket regnes for tilstrækkeligt lavt til at reflekser fra vindmøllen ikke anses for et problem [5.7], [5.8]. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Det er på denne baggrund vurderet, at reflekser fra projektforslagets vindmøller ikke vil medføre væsentlige gener. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboer ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Software-program mod gener ved skyggekast Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt VVM-redegørelse og miljørapport 2012 høje, kan der installeres et software-program i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, såfremt det er nødvendigt. Assens Kommune kan i VVM-tilladelsen stille krav om, at programmet installeres. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast hos naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Beregningsmetode for skyggekast Beregningerne af skyggekast er foretaget for udendørs skyggekast for et opholdsareal på 20 gange 15 meter i retning ud mod møllerne. Indendørs skyggekast er beregnet gennem et vindue på 1 gange 1 meter, vendt mod vindmøllerne. Skyggekastet er beregnet i WindPRO version 2.8, som er baseret på følgende forudsætninger: Solens højde over horisontlinjen skal være mere end 3 grader, da skyggekast under 3 grader opfattes som uproblematisk. Afstande på mere end 2 km fra møllerne er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for, hvor meget skyggekast der opstår. Værdien for skyggekast er i værste tilfælde det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bagved møllernes rotor, uanset om det er overskyet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel. Dvs. vindretning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af solskinstimer. Møllernes Fig. Foto 1: 5.1. Sensor mounted til skyggestop the monteret top of på a WTG toppen nacelle af en vindmølles nacelle. Siemens Shadow Control Description. driftstid er beregnet ud fra en effektkurve og beregnede vindforhold på Data placeringen. Solskinsstatistik Configuration er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Example Institut for of Danmark. a place of immission with a relevant house wal General Det er ikke data kun antallet af timer, der er vigtigt for Height oplevelsen above af sea skyggekast. level: 45 Også m tidspunktet spiller Maximum ind. Eksempelvis duration vil of skyggekast shadow impact tidligt per om day: morgenen 30 min. Maximum for nogle være annual uden duration betydning, of shadow mens impact: skyggekast 480 i min. eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er Description kritisk for mange. of house Derfor wall beregnes også en kalender, Des x-corner der viser coordinate præcist på 1: hvilke 350 dage 7685 og i hvilke tidsrum, x-co y-corner skyggekast coordinate kan indfinde 1: 597 sig 4637 ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen y-co x-corner coordinate 2: x-co y-corner coordinate 2: y-co Height: står op og 3 m går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, x-co Orientation: hvor længe det South varer, samt fra hvilken mølle, det y-co kommer. Skyggekalendere, vist i en simpel grafisk x-co fremstilling, er anført i figur 5.3. y-co Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er tegnet Example of a WTG kort med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor et Hub bestemt height: antal 100 skyggetimer m i reel værdi ligger i landskabet. radius: Se kort m Af kortet kan det tilnærmelsesvist Rotor Height above sea level: 48 m x-coordinate: y-coordinate: