Har boligkrisen ændret boligpræferencerne ?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?"

Transkript

1 Har boligkrisen ændret boligpræferencerne ? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer i præferencer for ejerform... 4 Ændringer i begrundelser for at eje sin bolig... 5 Ændringer i begrundelser for at bo til leje... 6 Ændringer i præferencer for hustype... 7 Boligkrisens betydning for boligudgifterne... 7 Center for Bolig og Velfærd Oktober

2 Hovedkonklusioner Prisfaldet på boligmarkedet startede i 2007, men slog først for alvor i gennem i 2008, efterhånden som det viste sig at flere og flere boliger til salg ikke kunne afsættes. Den overvældende majoritet af befolkningen har dog ikke ladet deres boligpræferencer påvirke af de senere års kraftige prisfald på ejerboliger. Kun 5-6 pct. giver direkte udtryk for, at boligkrisen har fået dem til at ændre deres boligønsker siden foråret De fleste af dem, fordi de med faldet i ejerboligpriserne finder det mere realistisk, at de kan købe en ejerbolig. Kun få er blevet påvirket af, at boligkrisen har vist, at der ikke kun er økonomiske gevinster ved at eje, men at der også kan være tab og risici. Boligkrisen ser således ikke ud til at have fået befolkningen til at mindske deres ønsker om at eje deres bolig. Tværtimod er der relativt flest med ændrede ønsker, der lægger vægt på, at de lavere priser give dem bedre muligheder for at eje. Det er især de unge, for hvem de faldende priser har påvirket præferencerne. Det gælder først og fremmest, fordi det er blevet billigere at købe ejerbolig, mens ingen af dem har nævnt motiverne, at ejerboligen er blevet mindre økonomisk attraktiv eller mere risikabel. Blandt de årige er det også to ud af tre som nævner muligheden for en billigere ejerbolig, mens kun 20 pct. lægger vægt på dårligere økonomi i ejerboliger. Som helhed er præferencerne for både ejerboliger og lejeboliger faldet lidt. I stedet er der flere ved ikke og lidt flere, der vil have andelsboliger. Relativt set er faldet dog noget større for lejesektoren, så boligkrisen har ikke øget interessen for lejeboligerne. Alt i alt har ca. 14 % ændret præferencer for ejerform ca. halvdelen fra at foretrække lejebolig eller andelsbolig til at foretrække ejerbolig, og ca. 7 pct. den omvendte ændring. Blandt de, der siger at de har ændret præferencer som følge af boligkrisen, er der dobbelt så mange, der har ændret præferencer fra leje- til ejerbolig. Der er kun relativt små ændringer i præferencerne for at bo i enten etageejendomme eller enfamiliehuse. Der er 2% færre, der vil bo i etageejendomme. Der er desuden sket en lidt uforklarlig ændring i fordelingen mellem de forskellige årgange af enfamiliehuse, idet en del færre end i 2008 vil bo i enfamiliehuse fra perioden 1960 til Der er mere markante ændringer i den gruppe, der har anført, at boligkrisen har ændret deres præferencer. Her er et mere markant fald i andelen, der vil bo i etageejendomme, og en endnu større flugt fra parcelhuse opført En forklaring kunne være, at prisfaldet på ejerboliger har øget efterspørgslen efter huse af bedre kvalitet enten blandt de nyere eller blandt de ældre med stil og atmosfære. Efterspørgslen efter etageboliger er måske blevet substitueret af ønsker om rækkehuse. Der er flere af de, der siger, at de ikke har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, der alligevel har ændret præferencer for ejerform. Dette kan skyldes, at præferencerne kan være ændret af andre grunde end boligkrisen, fx som en følge af en ændret familiesituation eller ændret økonomi. Der er også en del af de, der siger de har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, der ikke har ændret ønsker til ejerform. Dette kan skyldes, at de i stedet har ændrede præferencer for boligens hustype, størrelse og beliggenhed. Der lægges dog mindre vægt end før på nogle af de forskellige fordele ved at eje sin bolig. Det gælder specielt de mere langsigtede økonomiske fordele, som at kunne investere i noget værdifast, kunne øge sin formue, når boligpriserne stiger, og at eje noget som kan belånes til forbrug. Disse fordele opfattes som værende blevet mindre som en følge af boligkrisen. Derimod er der ikke ændret i opfattelsen af rentefradragsretten. I modsætning hertil, så er der kun sket små ændringer i de anførte fordele ved at bo til leje. Det er kun to af de anførte fordele, der har fået større betydning, nemlig At du ikke risikerer at tabe penge på fast ejendom og Boligen er nemmere at komme af med. Den første af disse kan forklares ved boligkrisen. Andre økonomiske fordele ved at leje, som lavere boligudgifter, boligstøtte og fravær af krav om udbetaling, har ikke fået større betydning. For 90 pct. af befolkningen har den økonomiske krise ikke haft betydning for deres boligudgifter. Det er formentlig alle, der ikke har skiftet bolig og ikke har haft lån med variable rente i større omfang. 7 pct. har fået øgede udgifter og lidt over 2 pct. mindre. Det er især de unge, der også ofte skifter bolig, som oftest har 2

3 fået stigende boligudgifter, mens det aftager med alderen, på samme måde som mobiliteten. Det er også nogle af de unge, som oftest mener de har fået en mindre boligøkonomisk belastning som en følge af krisen. Personer udenfor arbejdsmarkedet, hvoraf en del er ældre pensionister, har sjældnest ændret boligudgifter. Der er ikke nogen forskel på ændringerne hos ejere og lejere. Det er oftere familier med en i forvejen høj boligudgiftsbelastning i 2008, der oplever en øget belastning. Undersøgelse af ændrede boligpræferencer Center for Bolig og Velfærd gennemførte i foråret 2008 en undersøgelse af befolkningens boligønsker 1. Data til denne undersøgelse blev indsamlet på et tidspunkt, hvor boligmarkedet var begyndt at vende, men måske før folk for alvor var blevet bevidst om boligkrisen og dens betydning for økonomien i ejerboligerne. For at undersøge, i hvor høj grad krisen har påvirket befolkningens boligpræferencer og opfattelse af fordelene ved at eje sin bolig, blev en ny dataindsamling gennemført i august 2009 blandt de samme personer, som medvirkede i den oprindelige undersøgelse. Af de 1580 personer, som deltog i undersøgelsen i foråret 2008 har 1200 svaret igen i august Der er således små 400, der ikke er opnået svar fra i anden runde. I 2009 fik man stillet spørgsmålet: Har de senere års prisfald på ejerboliger ændret dine boligønsker. I Tabel 1 ses, hvor mange af de 1200, der mente de havde ændret deres boligønsker siden 2008 som en følge af boligkrisen, og hvilke begrundelser de har anført. Tabel 1. Andelen af svarpersoner i 2009, der anførere, at de har ændret boligønsker siden 2008 som følge af boligkrisen, og begrundelsen herfor. Procentdel Antal svar Uændrede ønsker 94, Ændrede ønsker 5,5 66 Heraf fordi: Ejerboligen er blevet mindre økonomisk attraktiv,5 6 Ejerboligen er blevet mere økonomisk risikabel,5 6 Det er blevet billigere at købe ejerbolig 3,2 38 Andre årsager 1,2 15 Ved ikke,1 1 I alt Af tabellen ses, at den overvældende majoritet af befolkningen ikke har ladet deres boligpræferencer påvirke af de senere års kraftige prisfald på ejerboliger. Kun 5-6 pct. mener at have ændret deres ønsker siden foråret De fleste af dem, fordi de med faldet i ejerboligpriserne finder det mere realistisk, at de kan købe en ejerbolig. Kun få er blevet påvirket af, at boligkrisen har vist, at der ikke kun er økonomiske gevinster ved at eje, men at der også kan være tab og risici. Konklusionen er således, at boligkrisen ikke ser ud til at have fået befolkningen til at mindske deres ønsker om at eje deres bolig. Tværtimod er der relativt flest, der lægger vægt på de lavere priser. Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan Det er forskellige befolkningsgrupper, som har ladet de faldende boligpriser påvirke deres præferencer, som det fremgår af Tabel 2. 1 Kristensen, H. og Skifter Andersen, H. (2009). Befolkningens boligønsker, Center for Bolig og Velfærd 3

4 Tabel 2. Andelen i forskellige aldersgrupper og med forskellig beskæftigelsessituation, der anfører, at de har ændret præferencer som en følge af de faldende boligpriser. Påvirket af krisen Ikke påvirket Ved ikke I alt Aldersgrupper år 15% 83% 1% 100% år 10% 89% 1% 100% år 4% 96% 100% 60 - år 1,7% 98% 100% Beskæftigelsessituation Arbejder/studerer 9% 91%,5% 100% Udenfor arbejdsmarkedet 2,1% 98%,3% 100% Det er først og fremmest de unge, for hvilken de faldende priser har haft betydning for præferencerne, idet 15 pct. af de helt unge årige og 10 pct. af de årige har ændret dem. For de helt unge har tre ud af fire angivet at det er fordi det er blevet billigere at købe ejerbolig, mens ingen af dem har nævnt motiverne, at ejerboligen er blevet mindre økonomisk attraktiv eller mere risikabel. Blandt de årige er det to ud af tre som nævner muligheden for en billigere ejerbolig, mens kun 20 pct. lægger vægt på dårligere økonomi i ejerboliger. Det ses også, at personer udenfor arbejdsmarkedet i langt mindre grad end de, der er beskæftigede eller studerer, mener, at boligkrisen har ændret deres præferencer. Ændringer i præferencer for ejerform I interviewene i 2009 er respondenterne blevet stillet de samme spørgsmål om præferencer for ejerform, som i Som helhed er præferencerne for både ejerboliger og lejeboliger kun faldet lidt, som det fremgår af Tabel 3. Relativt set er faldet dog noget større for lejesektoren, så boligkrisen har ikke øget interessen for lejeboligerne. I stedet er der flere ved ikke og lidt flere, der vil have andelsboliger. En statistisk test viser, at der en statistisk signifikant forskel på besvarelserne de to år, selv om forskellene er små. Tabel 3. Respondenternes fordeling på ønsket ejerform inden fem år i hhv og data 2009 data' Forskel Ejerbolig. 71,2% 70,0% -1,2% Lejebolig. 20,4% 18,3% -2,1% Andelsbolig. 6,2% 7,4% 1,2% Anden boligform. 0,2% 0,7% 0,5% Ved ikke 2,1% 3,5% 1,4% I alt 100% 100% Når man sammenligner svarene fra de to år viser det sig, at der er flere af de, der siger, at de ikke har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, der alligevel har ændrer præferencer for ejerform (Tabel 4). Dette kan dels skyldes, at præferencerne kan være ændret af andre grunde end boligkrisen, fx som en følge af en ændret familiesituation eller ændret økonomi, dels at folk har ændret holdning i forhold til 2008 uden at være bevidst om det. 4

5 Tabel 4. Respondenter, som har angivet, at de har ændret præferencer som følge af boligkrisen, eller ikke, fordelt på ændringer i de præferencer de konkret har angivet i hhv. 220 og Har angivet at have ændrede præferencer Har angivet ikke at have ændrede præferencer Alle Sammenligning af 2008 og 2009 præferencer Uændret ejerbolig 62,0% 66,7% 66,3% Uændret lejebolig/andelsbolig 17,7% 20,2% 19,9% Fra leje mv. til ejer 12,7% 6,7% 7,3% Fra eje til leje mv. 7,6% 6,4% 6,5% I alt 100% 100% 100% Men der er også en stor del af de, der siger de har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, der ikke har ændret ønsker til ejerform. Dette er svært at finde en fornuftig forklaring på, fordi man skulle forvente at de ændrede præferencer først og fremmest ville gå på ejerformen. Men de kan naturligvis også gå på boligens hustype, størrelse og beliggenhed. Alt i alt ses det at ca. 14 % har ændret præferencer for ejerform ca. halvdelen fra at foretrække lejebolig eller andelsbolig til at foretrække ejerbolig, og ca. 7 pct. den omvendte ændring. Bland de, der siger at de har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, er der en del flere, som har skiftet fra leje- til ejerpræferencer. Ændringer i begrundelser for at eje sin bolig I både 2008 og 2009 blev der spurgt om, hvilke fordele der er ved hhv. at eje og leje sin bolig. Følgende begrundelser kunne angives at have hhv. 1. Stor Betydning, 2. Nogen betydning og 3. Ingen betydning: 1. At kunne investere i noget værdifast. 2. At der er gode muligheder for at øge din formue når boligpriserne stiger. 3. Frit at kunne disponere over boligen og dens omgivelser. 4. At opnå økonomisk tryghed i fremtiden. 5. At kunne reparere og indrette hus og dyrke have. 6. At kunne få værdien af forbedringer med sig ved fraflytning. 7. At kunne trække renten fra på selvangivelsen. 8. At eje noget som kan belånes til forbrugsgode. 9. At have noget at videregive til sine børn. 10. Fordi man ikke kan finde et andet sted at bo i mit område. En hel del af begrundelserne har at gøre med økonomi og opsparing (1, 2, 4, 6, 7, 8, 9). To af begrundelserne vedrører brugen af boligen (3, 5) og en vedrører mulighederne på det lokale boligmarked (10). For besvarelserne er lavet et indeks, som = 100 hvis alle mener, at fordelen har stor betydning, 50 hvis den har nogen betydning, og 0 hvis den ikke har nogen betydning. I Tabel 5 er de beregnede indeks for 2008 og 2009 sammenlignet. 5

6 Tabel 5. Begrundelser for at eje sin bolig i 2008 og 2009, samt ændringer (Indeks). Indeks 2008 Indeks 2009 Difference At kunne investere i noget værdifast At der er gode muligheder for at øge din formue når boligpriserne stiger Frit at kunne disponere over boligen og dens omgivelser At opnå økonomisk tryghed i fremtiden At kunne reparere og indrette hus og dyrke have At kunne få værdien af forbedringer med sig ved fraflytning At kunne trække renten fra på selvangivelsen At eje noget som kan belånes til forbrugsgode At have noget at videregive til sine børn Fordi man ikke kan finde et andet sted at bo i mit område Note: Forskellene mellem 2008 og 2009 er statistisk signifikante for alle begrundelserne undtagen At kunne trække renten fra.. For de fleste af de anførte fordele ved at eje sin bolig er der sket et fald i den vægt de tillægges. Det gælder specielt de mere langsigtede økonomiske fordele, som at kunne investere i noget værdifast, kunne øge sin formue, når boligpriserne stiger, og at eje noget som kan belånes til forbrug. Disse fordele er blevet mindre som en følge af boligkrisen. Derimod er der ikke ændret i opfattelsen af rentefradragsretten. Mindre forståeligt er det at det, at kunne disponere over boligen og indrette hus og have, også tillægges lidt mindre vægt i Den eneste begrundelse, som har fået større vægt, er den nederste at man ikke kan få adgang til andet end ejerboliger på det lokale boligmarked. Dette kan være en følge af det større pres på lejemarkedet under krisen. Ændringer i begrundelser for at bo til leje I undersøgelsen er også spurgt om, hvilke fordele der er ved at bo til leje. Følgende fordele kunne angives at have: stor betydning, nogen betydning eller ingen betydning: 1. Kræver ikke udbetaling. 2. Lavere boligudgifter. 3. Kan få boligsikring eller boligydelse. 4. At du ikke risikerer at tabe penge ved at eje boligen, hvis boligpriserne falder. 5. Nemmere at komme af med igen. 6. Fri for at reparere og vedligeholde De fire første begrundelser er af økonomisk karakter. De sidste to handler om henholdsvis fleksibilitet i boligsituationen og om ansvarsfrihed. Som for begrundelser for at eje er der beregnet indeks, der er 100, hvis begrundelsen har stor betydning, og 0 hvis den ikke har nogen betydning. I Tabel 6 ses de beregnede indeks for hhv og 2009, samt ændringerne. Tabel 6 Begrundelser for at leje sin bolig i 2008 og 2009, samt ændringer (Indeks). Statistisk Indeks 2008 indeks 2009 Ændring signifikans*) Kræver ikke udbetaling ,09 Lavere boligudgifter ,80 Kan få boligsikring eller boligydelse ,34 At du ikke risikerer, at tabe penge ,00 Nemmere at komme af med igen ,02 Fri for at reparere og vedligeholde ,11 *) Pearsons Chi square 6

7 I modsætning til, hvad gjaldt for motiverne for at eje, så er der kun sket små ændringer i begrundelserne for at leje. Ændringer er kun rigtigt signifikante for 2 af begrundelserne, nemlig At du ikke risikerer at tabe penge og at boligen er nemmere at komme af med. Den første af disse kan forklares ved boligkrisen. Andre økonomiske begrundelser for at leje, som lavere boligudgifter, boligstøtte og fravær af krav om udbetaling, har ikke fået større betydning. Ændringer i præferencer for hustype I Tabel 7 er vist, hvordan befolkningen er fordelt på ønsket hustype i hhv og Tabel 7. Ændring af præferencer for hustype i 2008 og 2009 blandt alle og blandt de, der har ændret præferencer som følge af boligkrisen. Ændrede præferencer Alle pga. boligkrisen 2008 data 2009 data Difference 2008 data 2009 data Difference Etageejendom. 17% 15% -2% 32% 26% -6% Rækkehus/dobbelthus / tæt-lav bebyggelse 13% 14% 1% 10% 17% 7% Nyt enfamilieshus bygget efter % 18% 2% 17% 20% 3% Enfamilieshus bygget mellem 1960 og % 24% -4% 27% 10% -17% Ældre villa eller murermesterhus fra før % 16% 2% 8% 10% 2% Landejendom. 11% 12% 1% 8% 17% 9% Andet 1,1% 1,5% 0,4% Ved ikke 0,8% 0,6% -0,2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Der er, som forventet, kun relativt små ændringer i præferencerne for hele befolkningen. 2% færre vil bo i etageejendomme. Der er desuden sket en lidt uforklarlig ændring i fordelingen mellem de forskellige årgange af enfamiliehuse, idet en del færre end i 2008 vil bo i enfamiliehuse fra perioden 1960 til Der er mere markante ændringer i den gruppe, der har anført, at boligkrisen har ændret deres præferencer. Her er et mere markant fald i andelen, der vil bo i etageejendomme, og en endnu større flugt fra parcelhuse opført En forklaring kunne være, at prisfaldet på ejerboliger har øget efterspørgslen efter huse af bedre kvalitet enten blandt de nyere eller blandt de ældre med stil og atmosfære. Efterspørgslen efter etageboliger er måske blevet substitueret af ønsker om rækkehuse. Boligkrisens betydning for boligudgifterne I undersøgelsen i august 2009 blev der spurgt om: Har det seneste års økonomiske krise haft betydning for boligudgifternes belastning af familiens økonomi?, og hvis ja Er boligudgiften så blevet en større eller mindre belastning. Der kan være flere årsager til dette. Det kan være fordi man er flyttet til en dyrere eller billigere bolig, det kan være fordi terminsudgifterne i ejerboliger er ændret ved renteændringer eller omprioritering, eller det kan være fordi indkomsten har ændret sig, således at belastningen føles mindre. Svarene fremgår af Tabel 8, hvor de er fordelte på hhv. 1. Boligkrisen har ingen betydning, 2. Boligkrisen har medført større boligudgiftsbelastning og 3. Boligkrisen har medført mindre udgiftsbelastning. Svarene er vist for forskellige grupper opdelt efter hhv. alder, beskæftigelsessituation, boligejerform og den målte udgiftsbelastning i

8 Tabel 8. Boligkrisens betydning for boligudgifterne for forskellige grupper opdelt efter alder, beskæftigelsessituation, boligejerform 2009 og den målte udgiftsbelastning i 2008 Aldersgrupper Ingen betydning Større belastning Mindre belastning Ved ikke I alt år 83% 11% 3,4% 3,0% 100% år 88% 9% 3,5% 100% år 92% 6% 1,3% 100% 60 - år 94% 4% 1,4% 0,6% 100% Beskæftigelsessituation Arbejder/studerer 89% 8% 2,5% 100% Udenfor arbejdsmarkedet 92% 5% 1,5% 100% Ejerform 2009 Ejerbolig 90% 7% 2,5% 0,5% 100% Lejebolig 90% 8% 1,3% 0,6% 100% Andelsbolig 88% 8% 3,8% 1,3% 100% Boligudgiftsbelastning 2008 En tung byrde. 80% 17% 2,3% 100% Noget af en byrde. 84% 12% 3,5% 0,4% 100% Ikke noget problem. 93% 4% 2,0% 0,2% 100% Alle 90% 7% 2,3% 0,6% 100% For 90 pct. af befolkningen har den økonomiske krise ikke haft betydning for deres boligudgifter. Det er formentlig alle, der ikke har skiftet bolig og ikke har haft lån med variable rente i større omfang. 7 pct. har fået øgede udgifter og lidt over 2 pct. mindre. Det er også især de unge, der ofte skifter bolig, som oftest har fået stigende boligudgifter, mens det aftager med alderen, på samme måde som mobiliteten. Det er også unge, som oftest mener de har fået en mindre boligøkonomisk belastning som en følge af krisen. Personer udenfor arbejdsmarkedet, hvoraf en del er ældre pensionister, mener i mindre grad end gennemsnittet at boligudgiftsbelastningen har ændret sig. Der er ikke forskel på ejeres og lejeres svarfordeling. Forklaringen kan igen være, at det primært er de flyttede husstande, som har ændringer, men ændringer i udgifterne på lån betyder mindre. Andelsboligejerne har lidt oftere oplevet en reduktion af boligudgifterne end de to andre ejerformer. Det er oftere familier med en høj boligudgiftsbelastning i 2008, der oplever en øget belastning. 8

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Befolkningens boligønsker Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning August 2009 Indhold 1. Indledning, konklusioner og sammenfatning... 4 Indledning... 4

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

University of Copenhagen. Befoldningens boligønsker Kristensen, Hans; Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2009

University of Copenhagen. Befoldningens boligønsker Kristensen, Hans; Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2009 university of copenhagen University of Copenhagen Befoldningens boligønsker Kristensen, Hans; Andersen, Hans Skifter Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

DANSKERNES FORVENTNINGER

DANSKERNES FORVENTNINGER DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Version 1 Side 1 af 5 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Rapport udarbejdet for Byforum af: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Projekt nr: F8-156 Februar-juni

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse December 2013 Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse I dette faktaark præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af Epinion for DeFacto i oktober 2013. Der er 1.070,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012 BORGER- PANEL 6. februar 2012 Hver tredje ramt af den økonomiske krise Den økonomiske krise påvirker hver tredje borgers hverdag. Krisen sætter sine tydelige spor. bl.a. i form af færre penge til forbrug,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse er: 19. april 2017. Lave belåninger og høj grad af afdragsbetaling kendetegner andelsboligforeninger bedst Der har på de senere år været skrevet en del i medierne om gældstyngede andelsboligforeninger, hvilket

Læs mere

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012 BORGER- PANEL 6. februar 2012 Hver tredje ramt af den økonomiske krise Den økonomiske krise påvirker hver tredje borgers hverdag. Krisen sætter sine tydelige spor. bl.a. i form af færre penge til forbrug,

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11

BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11 BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11 Bolig og bosætningspræferencer i Hjørring Kommune Hans Thor Andersen Anne Gro Stensgaard Vigdis Blach SBi 2016:11 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015 Økonomisk analyse 8. juni 21 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 Danskerne vil have vækst og øget forbrug E info@lf.dk W www.lf.dk I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

16 Huslejeudviklingen

16 Huslejeudviklingen 147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

SBi 2009:24. Tilflyttere til nybyggeri i Køge Kommune

SBi 2009:24. Tilflyttere til nybyggeri i Køge Kommune SBi 2009:24 Tilflyttere til nybyggeri i Køge Kommune Tilflyttere til nybyggeri i Køge Kommune Thorkild Ærø Christian Deichmann Haagerup SBi 2009:24 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere