Har boligkrisen ændret boligpræferencerne ?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?"

Transkript

1 Har boligkrisen ændret boligpræferencerne ? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer i præferencer for ejerform... 4 Ændringer i begrundelser for at eje sin bolig... 5 Ændringer i begrundelser for at bo til leje... 6 Ændringer i præferencer for hustype... 7 Boligkrisens betydning for boligudgifterne... 7 Center for Bolig og Velfærd Oktober

2 Hovedkonklusioner Prisfaldet på boligmarkedet startede i 2007, men slog først for alvor i gennem i 2008, efterhånden som det viste sig at flere og flere boliger til salg ikke kunne afsættes. Den overvældende majoritet af befolkningen har dog ikke ladet deres boligpræferencer påvirke af de senere års kraftige prisfald på ejerboliger. Kun 5-6 pct. giver direkte udtryk for, at boligkrisen har fået dem til at ændre deres boligønsker siden foråret De fleste af dem, fordi de med faldet i ejerboligpriserne finder det mere realistisk, at de kan købe en ejerbolig. Kun få er blevet påvirket af, at boligkrisen har vist, at der ikke kun er økonomiske gevinster ved at eje, men at der også kan være tab og risici. Boligkrisen ser således ikke ud til at have fået befolkningen til at mindske deres ønsker om at eje deres bolig. Tværtimod er der relativt flest med ændrede ønsker, der lægger vægt på, at de lavere priser give dem bedre muligheder for at eje. Det er især de unge, for hvem de faldende priser har påvirket præferencerne. Det gælder først og fremmest, fordi det er blevet billigere at købe ejerbolig, mens ingen af dem har nævnt motiverne, at ejerboligen er blevet mindre økonomisk attraktiv eller mere risikabel. Blandt de årige er det også to ud af tre som nævner muligheden for en billigere ejerbolig, mens kun 20 pct. lægger vægt på dårligere økonomi i ejerboliger. Som helhed er præferencerne for både ejerboliger og lejeboliger faldet lidt. I stedet er der flere ved ikke og lidt flere, der vil have andelsboliger. Relativt set er faldet dog noget større for lejesektoren, så boligkrisen har ikke øget interessen for lejeboligerne. Alt i alt har ca. 14 % ændret præferencer for ejerform ca. halvdelen fra at foretrække lejebolig eller andelsbolig til at foretrække ejerbolig, og ca. 7 pct. den omvendte ændring. Blandt de, der siger at de har ændret præferencer som følge af boligkrisen, er der dobbelt så mange, der har ændret præferencer fra leje- til ejerbolig. Der er kun relativt små ændringer i præferencerne for at bo i enten etageejendomme eller enfamiliehuse. Der er 2% færre, der vil bo i etageejendomme. Der er desuden sket en lidt uforklarlig ændring i fordelingen mellem de forskellige årgange af enfamiliehuse, idet en del færre end i 2008 vil bo i enfamiliehuse fra perioden 1960 til Der er mere markante ændringer i den gruppe, der har anført, at boligkrisen har ændret deres præferencer. Her er et mere markant fald i andelen, der vil bo i etageejendomme, og en endnu større flugt fra parcelhuse opført En forklaring kunne være, at prisfaldet på ejerboliger har øget efterspørgslen efter huse af bedre kvalitet enten blandt de nyere eller blandt de ældre med stil og atmosfære. Efterspørgslen efter etageboliger er måske blevet substitueret af ønsker om rækkehuse. Der er flere af de, der siger, at de ikke har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, der alligevel har ændret præferencer for ejerform. Dette kan skyldes, at præferencerne kan være ændret af andre grunde end boligkrisen, fx som en følge af en ændret familiesituation eller ændret økonomi. Der er også en del af de, der siger de har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, der ikke har ændret ønsker til ejerform. Dette kan skyldes, at de i stedet har ændrede præferencer for boligens hustype, størrelse og beliggenhed. Der lægges dog mindre vægt end før på nogle af de forskellige fordele ved at eje sin bolig. Det gælder specielt de mere langsigtede økonomiske fordele, som at kunne investere i noget værdifast, kunne øge sin formue, når boligpriserne stiger, og at eje noget som kan belånes til forbrug. Disse fordele opfattes som værende blevet mindre som en følge af boligkrisen. Derimod er der ikke ændret i opfattelsen af rentefradragsretten. I modsætning hertil, så er der kun sket små ændringer i de anførte fordele ved at bo til leje. Det er kun to af de anførte fordele, der har fået større betydning, nemlig At du ikke risikerer at tabe penge på fast ejendom og Boligen er nemmere at komme af med. Den første af disse kan forklares ved boligkrisen. Andre økonomiske fordele ved at leje, som lavere boligudgifter, boligstøtte og fravær af krav om udbetaling, har ikke fået større betydning. For 90 pct. af befolkningen har den økonomiske krise ikke haft betydning for deres boligudgifter. Det er formentlig alle, der ikke har skiftet bolig og ikke har haft lån med variable rente i større omfang. 7 pct. har fået øgede udgifter og lidt over 2 pct. mindre. Det er især de unge, der også ofte skifter bolig, som oftest har 2

3 fået stigende boligudgifter, mens det aftager med alderen, på samme måde som mobiliteten. Det er også nogle af de unge, som oftest mener de har fået en mindre boligøkonomisk belastning som en følge af krisen. Personer udenfor arbejdsmarkedet, hvoraf en del er ældre pensionister, har sjældnest ændret boligudgifter. Der er ikke nogen forskel på ændringerne hos ejere og lejere. Det er oftere familier med en i forvejen høj boligudgiftsbelastning i 2008, der oplever en øget belastning. Undersøgelse af ændrede boligpræferencer Center for Bolig og Velfærd gennemførte i foråret 2008 en undersøgelse af befolkningens boligønsker 1. Data til denne undersøgelse blev indsamlet på et tidspunkt, hvor boligmarkedet var begyndt at vende, men måske før folk for alvor var blevet bevidst om boligkrisen og dens betydning for økonomien i ejerboligerne. For at undersøge, i hvor høj grad krisen har påvirket befolkningens boligpræferencer og opfattelse af fordelene ved at eje sin bolig, blev en ny dataindsamling gennemført i august 2009 blandt de samme personer, som medvirkede i den oprindelige undersøgelse. Af de 1580 personer, som deltog i undersøgelsen i foråret 2008 har 1200 svaret igen i august Der er således små 400, der ikke er opnået svar fra i anden runde. I 2009 fik man stillet spørgsmålet: Har de senere års prisfald på ejerboliger ændret dine boligønsker. I Tabel 1 ses, hvor mange af de 1200, der mente de havde ændret deres boligønsker siden 2008 som en følge af boligkrisen, og hvilke begrundelser de har anført. Tabel 1. Andelen af svarpersoner i 2009, der anførere, at de har ændret boligønsker siden 2008 som følge af boligkrisen, og begrundelsen herfor. Procentdel Antal svar Uændrede ønsker 94, Ændrede ønsker 5,5 66 Heraf fordi: Ejerboligen er blevet mindre økonomisk attraktiv,5 6 Ejerboligen er blevet mere økonomisk risikabel,5 6 Det er blevet billigere at købe ejerbolig 3,2 38 Andre årsager 1,2 15 Ved ikke,1 1 I alt Af tabellen ses, at den overvældende majoritet af befolkningen ikke har ladet deres boligpræferencer påvirke af de senere års kraftige prisfald på ejerboliger. Kun 5-6 pct. mener at have ændret deres ønsker siden foråret De fleste af dem, fordi de med faldet i ejerboligpriserne finder det mere realistisk, at de kan købe en ejerbolig. Kun få er blevet påvirket af, at boligkrisen har vist, at der ikke kun er økonomiske gevinster ved at eje, men at der også kan være tab og risici. Konklusionen er således, at boligkrisen ikke ser ud til at have fået befolkningen til at mindske deres ønsker om at eje deres bolig. Tværtimod er der relativt flest, der lægger vægt på de lavere priser. Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan Det er forskellige befolkningsgrupper, som har ladet de faldende boligpriser påvirke deres præferencer, som det fremgår af Tabel 2. 1 Kristensen, H. og Skifter Andersen, H. (2009). Befolkningens boligønsker, Center for Bolig og Velfærd 3

4 Tabel 2. Andelen i forskellige aldersgrupper og med forskellig beskæftigelsessituation, der anfører, at de har ændret præferencer som en følge af de faldende boligpriser. Påvirket af krisen Ikke påvirket Ved ikke I alt Aldersgrupper år 15% 83% 1% 100% år 10% 89% 1% 100% år 4% 96% 100% 60 - år 1,7% 98% 100% Beskæftigelsessituation Arbejder/studerer 9% 91%,5% 100% Udenfor arbejdsmarkedet 2,1% 98%,3% 100% Det er først og fremmest de unge, for hvilken de faldende priser har haft betydning for præferencerne, idet 15 pct. af de helt unge årige og 10 pct. af de årige har ændret dem. For de helt unge har tre ud af fire angivet at det er fordi det er blevet billigere at købe ejerbolig, mens ingen af dem har nævnt motiverne, at ejerboligen er blevet mindre økonomisk attraktiv eller mere risikabel. Blandt de årige er det to ud af tre som nævner muligheden for en billigere ejerbolig, mens kun 20 pct. lægger vægt på dårligere økonomi i ejerboliger. Det ses også, at personer udenfor arbejdsmarkedet i langt mindre grad end de, der er beskæftigede eller studerer, mener, at boligkrisen har ændret deres præferencer. Ændringer i præferencer for ejerform I interviewene i 2009 er respondenterne blevet stillet de samme spørgsmål om præferencer for ejerform, som i Som helhed er præferencerne for både ejerboliger og lejeboliger kun faldet lidt, som det fremgår af Tabel 3. Relativt set er faldet dog noget større for lejesektoren, så boligkrisen har ikke øget interessen for lejeboligerne. I stedet er der flere ved ikke og lidt flere, der vil have andelsboliger. En statistisk test viser, at der en statistisk signifikant forskel på besvarelserne de to år, selv om forskellene er små. Tabel 3. Respondenternes fordeling på ønsket ejerform inden fem år i hhv og data 2009 data' Forskel Ejerbolig. 71,2% 70,0% -1,2% Lejebolig. 20,4% 18,3% -2,1% Andelsbolig. 6,2% 7,4% 1,2% Anden boligform. 0,2% 0,7% 0,5% Ved ikke 2,1% 3,5% 1,4% I alt 100% 100% Når man sammenligner svarene fra de to år viser det sig, at der er flere af de, der siger, at de ikke har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, der alligevel har ændrer præferencer for ejerform (Tabel 4). Dette kan dels skyldes, at præferencerne kan være ændret af andre grunde end boligkrisen, fx som en følge af en ændret familiesituation eller ændret økonomi, dels at folk har ændret holdning i forhold til 2008 uden at være bevidst om det. 4

5 Tabel 4. Respondenter, som har angivet, at de har ændret præferencer som følge af boligkrisen, eller ikke, fordelt på ændringer i de præferencer de konkret har angivet i hhv. 220 og Har angivet at have ændrede præferencer Har angivet ikke at have ændrede præferencer Alle Sammenligning af 2008 og 2009 præferencer Uændret ejerbolig 62,0% 66,7% 66,3% Uændret lejebolig/andelsbolig 17,7% 20,2% 19,9% Fra leje mv. til ejer 12,7% 6,7% 7,3% Fra eje til leje mv. 7,6% 6,4% 6,5% I alt 100% 100% 100% Men der er også en stor del af de, der siger de har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, der ikke har ændret ønsker til ejerform. Dette er svært at finde en fornuftig forklaring på, fordi man skulle forvente at de ændrede præferencer først og fremmest ville gå på ejerformen. Men de kan naturligvis også gå på boligens hustype, størrelse og beliggenhed. Alt i alt ses det at ca. 14 % har ændret præferencer for ejerform ca. halvdelen fra at foretrække lejebolig eller andelsbolig til at foretrække ejerbolig, og ca. 7 pct. den omvendte ændring. Bland de, der siger at de har ændret præferencer som en følge af boligkrisen, er der en del flere, som har skiftet fra leje- til ejerpræferencer. Ændringer i begrundelser for at eje sin bolig I både 2008 og 2009 blev der spurgt om, hvilke fordele der er ved hhv. at eje og leje sin bolig. Følgende begrundelser kunne angives at have hhv. 1. Stor Betydning, 2. Nogen betydning og 3. Ingen betydning: 1. At kunne investere i noget værdifast. 2. At der er gode muligheder for at øge din formue når boligpriserne stiger. 3. Frit at kunne disponere over boligen og dens omgivelser. 4. At opnå økonomisk tryghed i fremtiden. 5. At kunne reparere og indrette hus og dyrke have. 6. At kunne få værdien af forbedringer med sig ved fraflytning. 7. At kunne trække renten fra på selvangivelsen. 8. At eje noget som kan belånes til forbrugsgode. 9. At have noget at videregive til sine børn. 10. Fordi man ikke kan finde et andet sted at bo i mit område. En hel del af begrundelserne har at gøre med økonomi og opsparing (1, 2, 4, 6, 7, 8, 9). To af begrundelserne vedrører brugen af boligen (3, 5) og en vedrører mulighederne på det lokale boligmarked (10). For besvarelserne er lavet et indeks, som = 100 hvis alle mener, at fordelen har stor betydning, 50 hvis den har nogen betydning, og 0 hvis den ikke har nogen betydning. I Tabel 5 er de beregnede indeks for 2008 og 2009 sammenlignet. 5

6 Tabel 5. Begrundelser for at eje sin bolig i 2008 og 2009, samt ændringer (Indeks). Indeks 2008 Indeks 2009 Difference At kunne investere i noget værdifast At der er gode muligheder for at øge din formue når boligpriserne stiger Frit at kunne disponere over boligen og dens omgivelser At opnå økonomisk tryghed i fremtiden At kunne reparere og indrette hus og dyrke have At kunne få værdien af forbedringer med sig ved fraflytning At kunne trække renten fra på selvangivelsen At eje noget som kan belånes til forbrugsgode At have noget at videregive til sine børn Fordi man ikke kan finde et andet sted at bo i mit område Note: Forskellene mellem 2008 og 2009 er statistisk signifikante for alle begrundelserne undtagen At kunne trække renten fra.. For de fleste af de anførte fordele ved at eje sin bolig er der sket et fald i den vægt de tillægges. Det gælder specielt de mere langsigtede økonomiske fordele, som at kunne investere i noget værdifast, kunne øge sin formue, når boligpriserne stiger, og at eje noget som kan belånes til forbrug. Disse fordele er blevet mindre som en følge af boligkrisen. Derimod er der ikke ændret i opfattelsen af rentefradragsretten. Mindre forståeligt er det at det, at kunne disponere over boligen og indrette hus og have, også tillægges lidt mindre vægt i Den eneste begrundelse, som har fået større vægt, er den nederste at man ikke kan få adgang til andet end ejerboliger på det lokale boligmarked. Dette kan være en følge af det større pres på lejemarkedet under krisen. Ændringer i begrundelser for at bo til leje I undersøgelsen er også spurgt om, hvilke fordele der er ved at bo til leje. Følgende fordele kunne angives at have: stor betydning, nogen betydning eller ingen betydning: 1. Kræver ikke udbetaling. 2. Lavere boligudgifter. 3. Kan få boligsikring eller boligydelse. 4. At du ikke risikerer at tabe penge ved at eje boligen, hvis boligpriserne falder. 5. Nemmere at komme af med igen. 6. Fri for at reparere og vedligeholde De fire første begrundelser er af økonomisk karakter. De sidste to handler om henholdsvis fleksibilitet i boligsituationen og om ansvarsfrihed. Som for begrundelser for at eje er der beregnet indeks, der er 100, hvis begrundelsen har stor betydning, og 0 hvis den ikke har nogen betydning. I Tabel 6 ses de beregnede indeks for hhv og 2009, samt ændringerne. Tabel 6 Begrundelser for at leje sin bolig i 2008 og 2009, samt ændringer (Indeks). Statistisk Indeks 2008 indeks 2009 Ændring signifikans*) Kræver ikke udbetaling ,09 Lavere boligudgifter ,80 Kan få boligsikring eller boligydelse ,34 At du ikke risikerer, at tabe penge ,00 Nemmere at komme af med igen ,02 Fri for at reparere og vedligeholde ,11 *) Pearsons Chi square 6

7 I modsætning til, hvad gjaldt for motiverne for at eje, så er der kun sket små ændringer i begrundelserne for at leje. Ændringer er kun rigtigt signifikante for 2 af begrundelserne, nemlig At du ikke risikerer at tabe penge og at boligen er nemmere at komme af med. Den første af disse kan forklares ved boligkrisen. Andre økonomiske begrundelser for at leje, som lavere boligudgifter, boligstøtte og fravær af krav om udbetaling, har ikke fået større betydning. Ændringer i præferencer for hustype I Tabel 7 er vist, hvordan befolkningen er fordelt på ønsket hustype i hhv og Tabel 7. Ændring af præferencer for hustype i 2008 og 2009 blandt alle og blandt de, der har ændret præferencer som følge af boligkrisen. Ændrede præferencer Alle pga. boligkrisen 2008 data 2009 data Difference 2008 data 2009 data Difference Etageejendom. 17% 15% -2% 32% 26% -6% Rækkehus/dobbelthus / tæt-lav bebyggelse 13% 14% 1% 10% 17% 7% Nyt enfamilieshus bygget efter % 18% 2% 17% 20% 3% Enfamilieshus bygget mellem 1960 og % 24% -4% 27% 10% -17% Ældre villa eller murermesterhus fra før % 16% 2% 8% 10% 2% Landejendom. 11% 12% 1% 8% 17% 9% Andet 1,1% 1,5% 0,4% Ved ikke 0,8% 0,6% -0,2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Der er, som forventet, kun relativt små ændringer i præferencerne for hele befolkningen. 2% færre vil bo i etageejendomme. Der er desuden sket en lidt uforklarlig ændring i fordelingen mellem de forskellige årgange af enfamiliehuse, idet en del færre end i 2008 vil bo i enfamiliehuse fra perioden 1960 til Der er mere markante ændringer i den gruppe, der har anført, at boligkrisen har ændret deres præferencer. Her er et mere markant fald i andelen, der vil bo i etageejendomme, og en endnu større flugt fra parcelhuse opført En forklaring kunne være, at prisfaldet på ejerboliger har øget efterspørgslen efter huse af bedre kvalitet enten blandt de nyere eller blandt de ældre med stil og atmosfære. Efterspørgslen efter etageboliger er måske blevet substitueret af ønsker om rækkehuse. Boligkrisens betydning for boligudgifterne I undersøgelsen i august 2009 blev der spurgt om: Har det seneste års økonomiske krise haft betydning for boligudgifternes belastning af familiens økonomi?, og hvis ja Er boligudgiften så blevet en større eller mindre belastning. Der kan være flere årsager til dette. Det kan være fordi man er flyttet til en dyrere eller billigere bolig, det kan være fordi terminsudgifterne i ejerboliger er ændret ved renteændringer eller omprioritering, eller det kan være fordi indkomsten har ændret sig, således at belastningen føles mindre. Svarene fremgår af Tabel 8, hvor de er fordelte på hhv. 1. Boligkrisen har ingen betydning, 2. Boligkrisen har medført større boligudgiftsbelastning og 3. Boligkrisen har medført mindre udgiftsbelastning. Svarene er vist for forskellige grupper opdelt efter hhv. alder, beskæftigelsessituation, boligejerform og den målte udgiftsbelastning i

8 Tabel 8. Boligkrisens betydning for boligudgifterne for forskellige grupper opdelt efter alder, beskæftigelsessituation, boligejerform 2009 og den målte udgiftsbelastning i 2008 Aldersgrupper Ingen betydning Større belastning Mindre belastning Ved ikke I alt år 83% 11% 3,4% 3,0% 100% år 88% 9% 3,5% 100% år 92% 6% 1,3% 100% 60 - år 94% 4% 1,4% 0,6% 100% Beskæftigelsessituation Arbejder/studerer 89% 8% 2,5% 100% Udenfor arbejdsmarkedet 92% 5% 1,5% 100% Ejerform 2009 Ejerbolig 90% 7% 2,5% 0,5% 100% Lejebolig 90% 8% 1,3% 0,6% 100% Andelsbolig 88% 8% 3,8% 1,3% 100% Boligudgiftsbelastning 2008 En tung byrde. 80% 17% 2,3% 100% Noget af en byrde. 84% 12% 3,5% 0,4% 100% Ikke noget problem. 93% 4% 2,0% 0,2% 100% Alle 90% 7% 2,3% 0,6% 100% For 90 pct. af befolkningen har den økonomiske krise ikke haft betydning for deres boligudgifter. Det er formentlig alle, der ikke har skiftet bolig og ikke har haft lån med variable rente i større omfang. 7 pct. har fået øgede udgifter og lidt over 2 pct. mindre. Det er også især de unge, der ofte skifter bolig, som oftest har fået stigende boligudgifter, mens det aftager med alderen, på samme måde som mobiliteten. Det er også unge, som oftest mener de har fået en mindre boligøkonomisk belastning som en følge af krisen. Personer udenfor arbejdsmarkedet, hvoraf en del er ældre pensionister, mener i mindre grad end gennemsnittet at boligudgiftsbelastningen har ændret sig. Der er ikke forskel på ejeres og lejeres svarfordeling. Forklaringen kan igen være, at det primært er de flyttede husstande, som har ændringer, men ændringer i udgifterne på lån betyder mindre. Andelsboligejerne har lidt oftere oplevet en reduktion af boligudgifterne end de to andre ejerformer. Det er oftere familier med en høj boligudgiftsbelastning i 2008, der oplever en øget belastning. 8

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Befolkningens boligønsker Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning August 2009 Indhold 1. Indledning, konklusioner og sammenfatning... 4 Indledning... 4

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Rapport udarbejdet for Byforum af: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Projekt nr: F8-156 Februar-juni

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Andelshaveren. Køb Indskud Tilvalg. Boligydelser Fællesudgifter. Muligheder for offentligt tilskud. Vedtægter Lovgivning

Andelshaveren. Køb Indskud Tilvalg. Boligydelser Fællesudgifter. Muligheder for offentligt tilskud. Vedtægter Lovgivning Andelshaveren Hvad betyder det at købe andelsbolig og hvilke regler gælder for andelshaver? Køb Indskud Tilvalg Boligydelser Fællesudgifter Muligheder for offentligt tilskud Vedtægter Lovgivning Hvad er

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

2. Hvilke energikrav mv. har Københavns Kommune besluttet, at almene boliger skal være omfattet af og hvad betyder dette for huslejen?

2. Hvilke energikrav mv. har Københavns Kommune besluttet, at almene boliger skal være omfattet af og hvad betyder dette for huslejen? KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 2 Besvarelse på spørgsmål om billige boliger, finansieringsmuligheder Baggrund På ØU-møde d. 2. oktober drøftedes billige boliger

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi 24. juni 2013 Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi Henover sommeren er forældrekøb det klassiske tema på boligmarkedet i takt med, at studiestarten

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Sommerhuse i Danmark. Hvem har dem og hvordan bruges de? Hans Skifter Andersen og Mark Vacher

Sommerhuse i Danmark. Hvem har dem og hvordan bruges de? Hans Skifter Andersen og Mark Vacher Sommerhuse i Danmark. Hvem har dem og hvordan bruges de? Hans Skifter Andersen og Mark Vacher Center for Bolig og Velfærd November 2009 1 Indhold Indhold...2 Indledning...3 Sammenfatning...4 Fritidsboliger

Læs mere

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by

Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by 7. november 2011 Danmark Bedre balance mellem eje og leje i Københavns by Højere husleje samt lavere priser og renter favoriserer ejerlejligheder Københavnske huslejer i privat udlejningsbyggeri er steget

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere