Beboerinformation. Måløv Park november 2005

Transkript

1 Beboerinformation Måløv Park november 2005 Om landsbyggefoden side 2 Om belægningsarbejder side 3 Nyt fra IT-udvalget side 3 Beboertilfredshedsundersøgelse side 6

2 Tyveri Mange beboere har sikkert bemærket den livlige debat om Landsbyggefonden. Vi synes derfor det er på sin plads at indskyde nogle lokale økonomiske fakta som kan medvirke til en bedre forståelse af diskussionen. Der er blevet indgået en finanslovsaftale mellem regeringen, DF og R om i første omgang at beslaglægge 2,1 mia. kr. fra Landsbyggefonden. I optakten til forliget har der både været tale om større beløb, og om at inddrage midler fra både Landsbyggefond og den enkelte boligorganisations dispositionsfond. Hvor kommer pengene så egentlig fra ja pengene i Landsbyggefonden kommer fra den husleje vi beboere i almene boliger betaler. For vores boliger i Måløv Park drejer det sig i øjeblikket om at 52 kr. af den månedlige husleje på kr. går til Landsbyggefonden (et tilsvarende beløb går til vores dispositionsfond). Dette beløb vil vokse i takt med at vores oprindelige lån udløber. I perioden fra 2011 til 2031 vil beløbet vokse for at ende med at blive kr. pr. bolig pr. måned. Meningen med de penge har fra starten været at de skal bruges til at støtte ekstraordinære istandsættelsestiltag og moderniseringer. Og til den brug er fonden helt nødvendig. Vores egen renovering for 5 år siden blev støttet af Landsbyggefonden, og hvis vi havde gennemført den samme renovering uden støtte ville vores husleje i dag ikke havde været kr./md., men 1350 kr. højere, altså kr./md. Med andre ord: uden penge i Landsbyggefonden ville vi have haft meget svært ved at gennemføre renoveringen. Hvad har forligsparterne så aftalt at de konfiskerede penge skal bruges til. Pengene skal bruges til nogle for så vidt fornuftige ting (nye almene boliger, plejehjem mv.), men så længe pengene overføres til statskassen og bruges til ting som det naturligt er statens opgave at betale for og som det vel at mærke hidtil har været statens opgave at betale for - så er det en ren afledningsmanøvre at starte en diskussion af hvad de bruges til. For i virkeligheden skal pengene bruges fordi der mangler penge i statskassen på grund af skattestoppet. Det skattestop som blandt andet er kommet parcelhusejere til gode, i kraft af de markante gevinster de har indkasseret på stigende ejendomspriser. Så alt i alt er der tale om en kraftig omfordeling, hvor vi der bor i almene boliger, skal betale en kamufleret særskat. Jens Wenzel + Hans Peter 2

3 Fornyelse og opretning af belægninger Der foregår i øjeblikket belægningsarbejder ved Klakkebjerg på strækningen fra og med firkanten til parkeringspladsen (Kl 81 Kl 59). Det der foregår i øjeblikket er opretning af kanter, optagning af asfalt hvor det er påkrævet, opførelse af ny trappe mm. Disse ting er planlagt til at være færdige inden jul. Herefter udestår den efterfølgende asfaltering af sti og firkant. På grund af temperaturen må asfalteringen desværre udskydes til begyndelsen af maj. Nyt fra IT-udvalget I forsommeren iværksatte IT-udvalget en spørgeskemaundersøgelse hvis primære mål var at undersøge forbrugsmønsteret på IT/TV/tele-området i Måløv Park. Vi mener at en sådan viden er god at have som baggrund for en evt. beslutning at etablere en kollektiv løsning på et eller flere af de undersøgte områder. Vi undersøgte forbrugsmønsteret vedr. telefoni, TV og internettet dvs., hvor stort er forbruget og hvad koster det jer beboere. Vi har nu analyseret lidt på tallene og der er faktisk nogle forhold som er en smule overraskende, her iblandt at hele 97 % af de adspurgte har adgang til internettet i boligen. Det skal først siges at tallene baserer sig på et tilfældigt udvalg på tredive husstande, altså 12,5 % af beboermassen. Dette skulle være tilstrækkeligt til at give et repræsentativt udsnit eller med andre ord: tegne et pålideligt billede af de forhold vi har villet undersøge i Måløv Park. Internettet For internettet springer det i øjnene at mange, hele 33%, har en meget langsom forbindelse, det vil i denne sammenhæng sige 64 kb/sek. eller derunder. I nedenstående tabel er den procentvise andel af brugere koblet med båndbredde og den gennemsnitlige pris angivet: 3

4 Download kapacitet fordelt på internetbrugere Procent af internetbrugere 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% kr. 133 kr. 228 kr. 239 kr. 256 kr >2048 Download kapacitet (Kb/s) ca. kr. 550 (få data) Brug af Internettet: Til 100% Websurfing 96% On-line computerspil 68% Download af musik 39% Download af video/film 21% Som det ses har 33% en download forbindelse på 64 kb/sek. eller derunder og betaler i gennemsnit 133 kr./md. for det. Endvidere ser vi at 8% har en download båndbredde på mellem 64 og 128 kb/sek. og betaler i snit 228 kr./md. 13% downloader mellem 128 kb/s og 256 kb/s og betaler i snit 239 kr./md osv. Hele 70% har en forbindelse på 512 kb/s eller derunder.(33%+8%+13%+17%) Sammenfattende ser det altså ud til at beboerne har et udbredt behov for en internetforbindelse (97%), men langt den største del vælger en båndbredde der kun er tilfredsstillende for den mest basale brug af nettet, nemlig til (100%), almindelig surfing efter information (96%) og moderat down-/uploading af filer.( De relativt mange der 4

5 angiver on-line computerspil (68%) dækker sandsynligvis meget forskelle båndbreddebehov alt efter spiltype.) Prisen på forbindelsen er, ikke overraskende, den afgørende faktor for hvilken båndbredde man vælger, eller man kan alt andet lige sige at det er relativt få, som tvunget af behovet, vælger en stor båndbredde. Brugen af webspeedaftalen i Måløv Park er udbredt med 46% af alle internetbrugere og fordelingen på forskellige båndbredder tyder også på at man under de givne vilkår finder løsningen attraktiv. Fordeling af webspeed på båndbredder 64 Kb/s 25% 128 Kb/s 100% 256 Kb/s 100% 512 Kb/s 50% 1024 Kb/s 33% 2048 Kb/s el. mere 50% Type netforbindelse: Tlf.modem ISDN 32% Webspeed 46% ADSL 22% TV På TV-området er det helt tydeligt at langt de fleste brugere modtager TDC s store pakke (76%).Kun 14% har grundpakken og 10% har mellempakken uden Selector. Ingen vælger selector. Programpakkevalg: Grundpakke 14% Mellempakke u. selector 10% Mellempakke med selector 0% Stor pakke 76% Parabol 3% 5

6 I undersøgelsen svarer kun 3% at de har parabol svarende til 7 paraboler i Måløv Park. Tallet hviler kun på et positivt svar og ved en almindelig tur rundt i bebyggelsen, vil man måske kunne finde lidt flere. Tallene lægger naturligvis især op til en nærmere undersøgelse af, om alternative storpakkeløsninger er en mulighed. Telefoni Telefoniområdet er svært at analysere nærmere da både forbrugsmønster, forskellige leverandører og abonnementsordninger er i spil. I skrivende stund har vi ikke udarbejdet tallene, men et af de forhold vi ønske at belyse er i hvor høj grad forbruget er flyttet over på mobiltelefoni i forskellige bruger profiler og hvor stor en andel af opkaldene der er udenlandske. Det der nu skal ske Vi vil nu i IT-udvalget forsøge at sammenholde brugerprofilen for Måløv Park med forskellige tilbud på kollektive IT-løsninger. Der mener vi især man skal holde sig for øje at etablering af et nyt internt netværk i afdelingen er forbundet med en betragtelig investering. Ud fra de overslag vi har fået indtil nu ligger etableringsomkostningen på ca kr. per bolig. Ved en afskrivning over 10 år som vi mener er et absolut maksimum for denne type investeringer, beløber det sig til en huslejestigning på ca. 125 kr. per måned. Vi vil præsentere eksempler på konkrete fællesløsninger senest på det kommende afdelingsmøde. IT-udvalget Ta' temperaturen, 2005 I foråret modtog afdelingsbestyrelsen et spørgeskema fra FB med overskriften "Ta' temperaturen, 2005". Det handlede meget om beboernes oplevelse af afdelingen og beboerdemokratiet. Vi syntes det var bedst at et udsnit af beboerne fik lov til at svare i stedet for at vi i afdelingsbestyrelsen skulle kloge os på jeres mening. Derfor sendte vi i sommer et spørgeskema ud til ca. 10 % af beboerne i Måløv Park. Det gav nogle interessante svar som vi her vil opsummere. Generelt ser det ud til at langt størstedelen af beboerne (mere end 90%) i Måløv Park er tilfredse med boligernes standard. Dog er der et enkelt punkt som skiller sig ud: Næsten 6

7 80% mener at vores køkkener er utidssvarende. Når vi sammenholder det med en stor tilfredshed med mulighederne for individuelle forbedringer gennem råderetten, ser det klart ud til at der er behov for et fælles tiltag der kan gøre det lettere at forbedre køkkenerne også selvom man ikke selv har mulighed for at udnytte råderetten. Det er et spørgsmål vi arbejder med i afdelingsbestyrelsen. Mere om det senere. Vi er meget glade for at se at næsten 80% finder boligernes standard og vedligeholdelse god. Til gengæld er svarene nærmest fordelt når det gælder gavle og facaders vedligehold. Vi mener det skyldes de meget delte meninger omkring cedertræs beklædningerne som der er forskellige holdninger til. Nogle synes de er meget grimme og slidte, andre synes de er i orden, om end der er steder hvor der er problemer. Der er stor tilfredshed med de grønne udearealer og vores andre fællesfaciliteter. Dog skal det siges at der er flere der savner tilbud til de større børn og unge. Vi var også meget glade for at se at næsten 75% synes beboerdemokratiet fungerer godt eller ligefrem meget godt og næsten alle mener at beboerdemokratiet har stor betydning. 95% synes beboerne fungerer godt eller meget godt sammen, og vi mener at der er en tæt sammenhæng mellem disse besvarelser. Når vi fungerer godt sammen følger demokratiet gerne med. Dog noterede at kun én af de adspurgte ønsker fælles arbejdsdage i afdelingen Det var også meget tydeligt af besvarelserne på flere spørgsmål at beboerne i Måløv Park er meget trygge ved at bo og færdes her. Og det bliver både værdsat og prioriteret højt. Vi tror det er udtryk for at beboerne i Måløv Park bekymrer sig om hinanden og passer på hinanden. Det er flot og noget vi kan være stolte af. Blandt Måløv Parks styrker fremhæves især boligernes indretning, udearealerne, legemuligheder for børn, beboerindflydelse og igen, tryghed. Af svagheder fremhæver knap en tredjedel at byggeriet er af dårlig kvalitet og en femtedel mener at vedligeholdelsen halter. Alligevel mener næsten 80% at afdelingen samlet set fremstår attraktiv eller meget attraktiv. Alt i alt synes vi at besvarelserne tegner et meget positivt billede af afdelingen. De enkelte punkter hvor der er problemer vil vi selvfølgelig inddrage i afdelingsbestyrelsens arbejde så vi forhåbentlig kan være med til at gøre afdelingen endnu bedre. Men selvfølgelig erkender vi at der ikke kan opnås 100% enighed om alt hvad der foregår i afdelingen. Det fremgår tydeligt af besvarelserne at der er forskellige holdninger til vedligeholdelse af boliger og pleje af udearealer. Afdelingsbestyrelsen 7