Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Transkript

1 S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn, alder og etnicitet. Derudover indeholder notatet også et kort afsnit omhandlende fremtidig rekrutteringsudfordring af medarbejdere i kommunerne. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte Som det ses i Tabel 1 (neden for), er fordelingen af kommunalt ansatte mænd og kvinder henholdsvis cirka 24 pct. og 76 pct. fbm@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/14 Tabel 1. Kønsfordelingen i de 98 kommuner (juni 2011). Ydermere inddelt på heltid, deltid, timelønnede og samlet (er beskæftigelsesgraden mindre end 1, er der tale om deltidsansættelse). Antal ansatte er opgjort i personer. Samlet Samlet % Heltid Heltid % Deltid Deltid % Timelønnede Timelønnede % Kvinder , , , ,1 Mænd , , , ,9 I alt Kilde: juni 2011 Det fremgår af Tabel 1, at kønsfordelingen varierer for forskellige ansættelsesforhold. For eksempel er andelen af mænd blandt timelønnede 31,9 procent, mens andelen af mænd på deltid er nede på 11,5 procent. Der kan altså være mere end 20 procentpoints forskel i den mandlige kønsfordeling imellem forskellige ansættelsesforhold. I Bilag 1 ses kønsfordelingen på specifikke overenskomstområder.

2 Køns- og aldersfordeling blandt ansatte i kommunen Af Figur 1 fremgår det, hvordan køns- og alderssammensætningen ser ud for kommunalt ansatte pr. 31/6 11. Figur 2 illustrerer den kønsmæssige fordeling på aldersgrupper blandt de ansatte i kommunerne. Som det fremgår af Figur 1, ses den største gruppering af mænd i alderen fra år, mens den største gruppering blandt kvinderne ses i aldersgruppen år. Inden for de enkelte aldersgrupper ses den relativt (i forhold til kønsfordelingen i de andre grupper) største andel af mænd i gruppen 68-år (Figur 2). Figur 1: Køns- og aldersfordeling blandt ansatte i kommunerne (juni 2011) Figur 2: Kønsmæssig fordeling på aldersgrupper blandt ansatte i kommunerne (juni 2011) Kilde: juni

3 Aldersfordelingen Det fremgår af Figur 3, at der er en skæv fordeling i forholdet mellem unge og ældre, når der sammenlignes med aldersfordelingen i den samlede arbejdsstyrke (DK total 2010). Generelt ses der i kommunerne en tendens til færre ansatte i alderen 19 til 44 år og flere i aldersgruppen fra 45 til 64 end på arbejdsmarkedet generelt. Figur 3: Aldersfordelingen i de 98 kommuner set over en 5-årig periode, pr. 1. april På venstre akse aflæses antallet af ansatte i kommunerne, mens procentfordelingen for samtlige beskæftigede i Danmark i 2010 aflæses på aksen til højre. DK total beskriver aldersfordelingen for den samlede beskæftigede gruppe danskere. Kilde: oktober 2011 og Danmarks Statistik oktober 2011 (RASA1) 3

4 Af Figur 4 fremgår det, hvordan kommunerne bredt set her opdelt i fem regioner alle har et relativt stort antal medarbejdere over 50 år. Relativt set har kommunerne i Region Nordjylland det største antal ældre medarbejdere. Region Hovedstaden er den region, der ligger nærmest landets gennemsnit (DK total 10) og har relativt flere ansat i alderen år end denne gruppes størrelse i landsgennemsnittet. Samlet set har kommunerne i alle regioner dog relativt flere ansatte i aldersgruppen år sammenlignet med landsgennemsnittet. Derfor må det forventes, at stort set alle 98 kommuner i løbet af nogle år får rekrutteringsudfordringer. Figur 4: Aldersfordeling i kommunerne fordelt pr. region. Kilde: Danmarks Statistik 2010 RASOFF11 1 og RASA1 Ved aflæsning af Figur 4 er det vigtigt at være opmærksom på, at aldersgruppeintervallerne ikke er lige store. Intervallet år er således tre år mindre end hovedparten af de andre intervaller, hvilket skaber et såkaldt optisk bedrag, når man ser på figuren. Derfor ses også en stigning i antallet af beskæftigede i aldersgruppen 67+ sammenlignet med gruppen år. 1 I tidligere opgørelser over medarbejdersammensætningen i kommunerne på køn, alder og etnicitet er brugt RASOFF21. RASOFF21 er dog udgået, men RASOFF11 indeholder de samme tal, og der er derfor intet problem ved at anvende RASOFF11. Dog er man hos Danmarks Statistiks gået over til at bruge en anden datakilde, der gør, at det opgjorte antal beskæftigede er faldet. 4

5 Tabel 2. Antal ansatte i kommunerne fordelt på regionerne Ansatte Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik 2010 (RASOFF11) Rekrutteringsudfordringen Af Figur 5 fremgår andelen af kommunalt ansatte over 50 år fordelt på udvalgte områder. Særligt skal det noteres, at blandt syge- og sundhedsplejersker, rengøringsassistenter samt kontor- og it-personale er der en relativt høj andel over 50 år, hvis man sammenligner med de andre beskrevne grupper. Modsat er der blandt akademikere og pædagogisk personale i daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger en relativt lav andel ansatte over 50 år. Alt i alt udgør andelen af kommunalt ansatte i Danmark over 50 år ca. 35 %. Figur 5: Andel af kommunalt ansatte over 50 år på udvalgte områder i procent. Kilde: juni

6 Figur 6 synliggør den forskel, der er i alderssammensætningen mellem ansatte i kommunerne og det private. Af figuren fremgår det, at kommunerne har flere ældre ansatte end den private sektor. Figur 6. Aldersfordelingen blandt de beskæftigede i kommunerne og i det private Kilde: Danmarks Statistik 2010 (RASOFF11) Ved aflæsning af Figur 6 er det vigtigt at være opmærksom på, at aldersgruppeintervallerne ikke er lige store. Intervallet år er således tre år mindre end hovedparten af de andre intervaller, hvilket skaber et såkaldt optisk bedrag, når man ser på figuren. Derfor ses også en stigning i antallet af beskæftigede i aldersgruppen 67+ sammenlignet med gruppen år. Perioden fra har været præget af en faldende ansøgning på professionsbacheloruddannelserne (se Tabel 3). Den negative udvikling er dog vendt, og der ses en markant stigning både i 2009 og 10. Tabel 3. Søgningen til professionsbacheloruddannelserne, (2004=100) Uddannelsesniveau Alle videregående uddannelser Professionsbacheloruddannelser Folkeskolelærer Pædagog Sygeplejerske Kilde: Undervisningsministeriet: Rekordhøje ansøgertal til de videregående uddannelser. 15/ og information oplyst af Anne Mette Vang-Rydall, det tidligere Undervisningsministerium. 6

7 Lederrekrutteringsudfordringen Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for ledere i kommuner er ca. 62 år. Derfor kan knap ledere på 52 år eller derover forventes at gå på pension inden for 10 år. Der skal dog tages forbehold for den tilbagetrækningsreform, der er aftalt i 2011, hvilket formentlig vil øge den generelle tilbagetrækningsalder de kommende år. Tabel 4: Antal ledere i alt i kommunerne pr. maj 2010 samt antallet/andelen af ledere der kan forventes at gå på pension (antal ledere på 52 år eller derover). Samlet Antal ledere der antal kan forventes at gå på pension inden for 10 år Ledere i kommuner pr. maj ,45 % Andel af ledere der kan forventes at gå på pension inden for 10 år Kilde: Væksthus for Ledelse og FLD 2011 Fordelt på sektorniveau ses det i Tabel 5, at skoleområdet samt øvrige social- og sundhedsvæsen har den største andel ledere over 50 år. Tabel 5: Antal ledere fordelt på sektorniveau samt antallet/andelen af ledere over 50 år. Ledere i kommuner pr. maj 2010 Samlet antal Antal ledere over 50 år Andel af ledere over 50 år Administration % Børneområdet % Skoleområdet % Teknik og miljø % Ældreområdet % Øvrige social- og sundhedsvæsen % Øvrige ledere % Kilde: Væksthus for ledelse og FLD

8 Etnicitet i medarbejdersammensætning Et blik på erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen 2 blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere fortæller, at dele af den fremtidige rekrutteringsudfordring muligvis kan løses her. Tabel 6: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), opdelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere samt deres efte r- kommer. Uddybende definition af tabellens begreber kan findes under Bilag 3 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Dansk oprindelse 80,8 78,2 76,6 79,3 77,1 74,1 Indvandrere 62,7 59,0 56,9 59,1 56,9 53,2 Efterkommere 70,9 65,8 61,5 67,9 63,9 58,0 Kilde: Danmarks Statistik 2010 (RAS1F1) Af Tabel 6 fremgår det, at der blandt indvandrere og efterkommere er en større forskel mellem erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen end for personer af dansk oprindelse. Samtidig har de to grupper en markant lavere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse. Det indikerer, at der kan være et uopdyrket potentiale blandt indvandrere og efterkommere. 2 Erhvervsfrekvensen er antallet af beskæftigede og ledige pr. 100 personer, hvor beskæ f- tigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede pr. 100 personer. Yderligere beskrivelse af begreberne erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens findes under Bilag 2. 8

9 Tabel 7 viser sammenhængen mellem medarbejder-sammensætning og indbyggersammensætning, hvad angår etnicitet. Tabellen giver et overblik over, om ansættelsesforholdene afspejler den generelle demografi, hvad angår etnicitet. Andelen af ikke-vestlige indvandrere er steget, så de nu udgør 5,2 procent af alle ansatte i kommunerne. Og dermed udgør indvandrerne for første gangen lige så stor en del på de kommunale arbejdspladser, som de gør i hele arbejdsstyrken Tabel 7: Oversigt over antallet/andelen af ansatte i kommunerne med ikke-vestlig og vestlig baggrund. Kommunalt ansatte Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund De kommunalt ansatte fordelt på regioner og områder Antal Andel Antal Andel Region Hovedstaden ,3 % ,7 % Region Midtjylland ,3 % ,7 % Region Nordjylland ,7 % ,3 % Region Sjælland ,2 % ,8 % Region Syddanmark ,7 % ,3 % Samlet ,8 % ,2 % Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken inden for hver region Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund Antal Andel Antal Andel Region Hovedstaden ,20 % ,79 % Region Midtjylland ,20 % ,76 % Region Nordjylland ,40 % ,58 % Region Sjælland ,30 % ,73 % Region Syddanmark ,20 % ,82 % Samlet ,8 % ,2 % Den samlede befolkning i DK Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund Antal Andel Antal Andel Region Hovedstaden ,33 % ,67 % Region Midtjylland ,81 % ,19 % Region Nordjylland ,68 % ,32 % Region Sjælland ,32 % ,68 % Region Syddanmark ,89 % ,11 % Hele landet ,43 % ,57 % Kilde: FLD og Danmarks Statistik RAS207 (2010). Antal ansatte er opgjort i "hoveder". Definitionen af hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistiks definition

10 Bilag 1 Kønsfordelingen på specifikke overenskomster 10

11 Kilde: FLD.net (april 2011) 11

12 Bilag 2 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens for befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), opdelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige lande, indvandrere fra ikke-vestlige lande, efterkommere fra vestlige lande samt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Tabellen er ydermere opdelt pr. region. Oprindelse Region Køn E.- frekvens B.- frekvens Difference E.- frekvens B.- frekvens Difference E.- frekvens B.- frekvens Dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Mænd 83,3 81,5 1,8 80,6 79,2 1,4 79,1 76,2 2,9 Kvinder 80,8 79,1 1,7 78,1 77 1,1 77,7 75,7 2 Mænd 82,4 80,8 1,6 79,7 78,4 1,3 77,5 74,4 3,1 Kvinder 77 75,1 1,9 74,8 73,8 1 73,8 72,1 1,7 Mænd 82,9 81,8 1,1 80,4 79,3 1,1 77,9 74,5 3,4 Kvinder 76,8 75,4 1,4 74,3 73,4 0,9 73,2 71,4 1,8 Mænd 84,5 83,5 1 81,8 80,7 1,1 79,1 75,9 3,2 Kvinder 78,6 77,3 1,3 75,7 74,8 0,9 74,5 72,7 1,8 Mænd 82,6 81 1, ,3 1,7 77,3 73,2 4,1 Kvinder 75,9 73,9 2 73,5 72,3 1,2 72,5 70,4 2,1 Mænd 67,5 65,9 1,6 64,7 63,5 1,2 62,7 60,2 2,5 Kvinder 62,8 61 1,8 60,1 59 1,1 58,7 56,5 2,2 Mænd 74,9 73,4 1,5 71,9 70,8 1,1 70,7 67,7 3 Kvinder 66,7 64,7 2 65,3 64,1 1,2 63,2 61,4 1,8 Mænd 74 72,8 1,2 71,4 70,2 1,2 68,6 65,2 3,4 Kvinder 64,6 63 1,6 62,9 62 0,9 60,9 58,8 2,1 Mænd 70,1 68,9 1,2 68,3 67,3 1 66,3 63,9 2,4 Kvinder 60,7 59,5 1,2 58,1 57,3 0,8 59,1 57,3 1,8 Mænd 68,3 66,7 1,6 66,3 65,1 1,2 65,6 63,9 1,7 Kvinder 58,9 56,4 2,5 56,4 55,3 1,1 56,4 54,5 1,9 Mænd 68,6 63,3 5,3 64,1 60,6 3,5 62,1 56,7 5,4 Kvinder 55,3 49,7 5,6 51,1 48,2 2,9 49,7 45,6 4,1 Difference Mænd 66,7 61,6 5,1 61,8 58,7 3,1 57,9 53 4,9 12

13 Region Midtjylland Efterkommere fra vestlige lande Region Midtjylland Efterkommere fra ikkevestlige lande Region Syddanmark Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kvinder 55 48,7 6,3 49,9 47,7 2,2 48,3 45 3,3 Mænd 65,4 61,6 3,8 60,4 57,8 2,6 55,9 50,3 5,6 Kvinder 52,9 48,8 4,1 48,1 46,3 1, ,9 3,1 Mænd 65,5 62,3 3,2 60,2 57,7 2,5 55,6 50,6 5 Kvinder 53,1 49,8 3,3 48,9 47,2 1,7 45,8 43,1 2,7 Mænd 66,1 62,5 3,6 61,4 58,1 3,3 57,5 52,5 5 Kvinder 53,7 50 3,7 48,5 48,5 0 50,8 45,3 5,5 Mænd 75,7 73,2 2,5 72,3 70,9 1,4 71,1 67,9 3,2 Kvinder 76,8 74,4 2,4 72,9 71,2 1,7 71,7 68,2 3,5 Mænd 75,8 74,6 1,2 70,6 69,8 0,8 67,9 66,4 1,5 Kvinder 74,6 73,7 0,9 74,3 73,4 0,9 69,7 68 1,7 Mænd 73,3 71 2,3 71,8 70,5 1,3 69,8 66,8 3 Kvinder 70,9 68,4 2,5 65,5 64 1,5 65,3 63,6 1,7 Mænd 75 73,4 1,6 68,1 67,5 0,6 65,1 62,7 2,4 Kvinder ,2 66,5 0,7 67,5 65,1 2,4 Mænd 75,2 74 1,2 70,3 70,3 0 69,4 67,2 2,2 Kvinder 68,3 67,1 1,2 62,1 61,6 0,5 63,9 59,2 4,7 Mænd 72,1 68,3 3,8 67,2 64,6 2,6 62,3 57,6 4,7 Kvinder 70 66,4 3,6 65,5 63,3 2,2 62,3 58,7 3,6 Mænd 73,3 63, ,7 61,4 2, ,9 4,1 Kvinder 67,5 63,9 3,6 63,7 62,6 1,1 59,9 57,7 2,2 Mænd 65,8 69,3-3, ,6 1,4 54,1 51,1 3 Kvinder 62,9 60,7 2,2 55,6 54,5 1,1 51,7 49,1 2,6 Mænd 68,8 66,6 2,2 61,7 59,7 2 55,6 52,8 2,8 Kvinder 68,9 66,7 2,2 63,2 61,9 1,3 55,9 53,7 2,2 Mænd 58,3 57,1 1,2 48,3 46,7 1,6 43,8 43 0,8 Kvinder 50,4 49,1 1, ,5 42,4 1,1 Kilde: Danmarks Statistik 2010 (RAS1F1) 13

14 Bilag 3 Beskæftigelsesfrekvensen viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvens = beskæftigede * 100 befolkningen Erhvervsfrekvensen viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. arbejder eller kan arbejde (=arbejdsstyrken). Erhvervsfrekvens = arbejdsstyrken (beskæftigede + arbejdsløse) * 100 befolkningen Generelt er beskæftigelsesfrekvensen mere følsom overfor konjunktursvingninger, mens erhvervsfrekvensen er mere stabil. Kilde: Danmarks Statistik 2010 Indvandrere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik