Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 3. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 3. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 6"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 3. kvartal 2006 D A N M A R K S 3 N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2006 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Bankers", der blev tegnet til Nationalbank-byggeriet. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Jens Thomsen Redaktør: Anders Møller Christensen Redaktionen er afsluttet den 7. september Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Kvartalsoversigt 4. kvartal 2006 planlægges offentliggjort 7. december Datagraf Auning A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Seneste økonomiske og monetære udvikling... 1 Pengemængdevækst, inflation og konjunkturudvikling Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Væksten i pengemængden har i den seneste tid været forholdsvis høj både i Danmark og i udlandet. Der ses på, om pengemængdevæksten i Danmark ligger over, hvad udviklingen i den økonomiske aktivitet og renteudviklingen normalt ville tilsige. Desuden undersøges sammenhængen mellem pengemængdevækst og inflation på kort og langt sigt, og den konjunkturelle sammenhæng mellem pengemængde, udlån og boligpriser illustreres. Lovligt betalingsmiddel Louise Buchter og Kirsten Gürtler, Juridisk Sektion Artiklen beskriver begrebet lovligt betalingsmiddel og den juridiske og praktiske betydning heraf, herunder de tilfælde hvor en betalingsmodtager er berettiget til at afvise sedler og mønter som følge af aftale mellem parterne eller specielle lovbestemmelser. Færøsk økonomi, oversigt medio Christian Ølgaard, Økonomisk Afdeling Der har været fremgang i færøsk økonomi i det seneste år understøttet af stigende fiskepriser og opgang i boligpriserne. Arbejdsløsheden er faldet, og de senere års udvandring (netto) er ophørt. Trods stor vækst i importen skønnes der fortsat at have været overskud på betalingsbalancen i Landskassen ventes at komme tæt på balance i Der er udsigt til fortsat økonomisk fremgang i det kommende år. Boligmasse og boligskat et regionalt perspektiv Jan Overgaard Olesen og Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling På baggrund af specialudtræk fra Danmarks Statistik af regionale boligarealer og ejendomsværdiskatteprovenuer beskrives den danske boligmasse samt ejendomsbeskatning med fokus på regionale aspekter. Kapitalfonde, kapitalbevægelser og valutamarkedet Peter Jayaswal, Regnskabsafdelingen, Mette Kornvig, Statistisk Afdeling og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen Det kan beregnes, at udenlandske kapitalfonde har opkøbt danske virksomheder for omkring 120 mia.kr. fra 2005 til og med 1. kvartal I artiklen belyses det, hvordan opkøbene påvirker kapitalbevægelserne mellem Danmark og udlandet samt kronevalutamarkedet.

4 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling Nationalbanken vil fra efteråret offentliggøre sæsonkorrigerede finansielle data. Finansielle data er påvirket af bl.a. julehandlen, sommerferien, kvartalsmæssige terminsbetalinger og andre institutionelle forhold. Sæsonkorrektionen korrigerer herfor, så udviklingen fra måned til måned lettere kan fortolkes. Pressemeddelelser Tabelafsnit 45. årgang, nr.3

5 1 Seneste økonomiske og monetære udvikling Oversigten vedrører perioden fra medio maj 2006 til primo september 2006 Væksten i verdensøkonomien er stærk og bredt funderet, jf. figur 1. Højkonjunkturen i USA er under afdæmpning, men i Europa er opgangen taget til i styrke. I Japan har væksten det seneste år været høj og i den øvrige del af Asien ikke mindst i Kina er den økonomiske fremgang fortsat meget stærk. På trods af de høje vækstrater og stigende energipriser er inflationspresset moderat. Den pengepolitiske rente i USA blev fastholdt på det seneste møde i august efter godt 2 år med renteforhøjelser. I euroområdet er renten blevet forhøjet tre gange i år, og i Japan hævedes den pengepolitiske rente i juli for første gang i flere år. Udsigterne for verdensøkonomien er fortsat gode på kort sigt. De amerikanske konjunkturer, herunder boligmarkedet, og udviklingen i olieprisen udgør dog risici for den internationale vækst. BNP-VÆKST Figur 1 Pct., år-år 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4, USA Euroområdet Japan Verden Anm.: Vækstskønnene for verdensøkonomien er årsdata, mens de øvrige serier er kvartalsdata. Kilde: EcoWin og IMF, World Economic Outlook, september 2006.

6 2 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006 DE INTERNATIONALE FINANS- OG RÅVAREMARKEDER Olieprisen steg hen over sommeren og nåede et nyt toppunkt i begyndelsen af august med 78 dollar pr. tønde (Brent), jf. figur 2. Ud over en generelt stigende olieefterspørgsel kunne stigningen henføres til øget usikkerhed om de fremtidige udbudsforhold bl.a. som følge af uro i Mellemøsten. Usikkerheden aftog i løbet af august. Olieprisen faldt tilbage og var ved udgangen af august 66 dollar pr. tønde. Prisen på de fleste råvarer ikke mindst industrielle metaller er vokset i år. Især prisen på nikkel og kobber er steget kraftigt. Prisen på guld toppede i april, men er efterfølgende aftaget lidt og var i august 627 dollar pr. ounce. De internationale aktiekurser faldt betydeligt i maj og i starten af juni, jf. figur 3. Hen over sommeren har kurserne genvundet størstedelen af faldet. Udsvingene var størst på aktiemarkederne i "emerging markets", der er meget afhængige af den globale økonomiske udvikling og dermed generelt mere risikobetonede. Udsvingene i aktiekurserne skyldtes især større usikkerhed om den fremtidige udvikling i den økonomiske vækst, inflation og indtjening i virksomhederne i USA. Det betød, at risikovurderingen af aktiebesiddelse ændrede sig til fordel for mindre risikobetonede investeringer. I løbet af sommermånederne er frygten for stigende inflation i USA faldet, hvilket har styrket aktiemarkederne. RÅVAREPRISER I US DOLLAR Figur 2 Januar 2000 = Dollar Råvarer ekskl. energi Industrielle metaller Pris pr. tønde olie, spot (højre) 0 Anm.: Der er anvendt månedsgennemsnit af daglige observationer for olieprisen. Kilde: EcoWin.

7 3 RENTER OG AKTIEINDEKS Figur 3 Pct. Januar 2006 = 100 5, , , , ,5 95 3,0 jan feb mar apr maj jun jul aug 10-årig statsobligationsrente, USA Emerging Markets, MSCI (højre) USA, S&P 500 (højre) Europa, STOXX 600 (højre) 90 Anm.: Sidste observationer er 31. august. Kilde: EcoWin. De lange renter tiltog frem mod maj, men da markedsdeltagerne søgte væk fra aktier og andre risikobetonede aktiver over mod mere sikre papirer, faldt renterne lidt. Tiltagende inflationsfrygt førte til ny stigning i renterne i 2. halvdel af juni, men med udsigten til lavere vækst i USA, begyndte de lange amerikanske renter at falde mod slutningen af juni. Renteudviklingen i USA smittede af på Europa, hvor bevægelserne dog var mindre. Renten på en 10-årig amerikansk statsobligation var 4,7 pct. ultimo august, mens en tilsvarende rente i euroområdet var 3,8 pct. Modsat de lange renter steg de pengepolitiske renter og dermed de korte markedsrenter hen over sommeren. Det har medført, at rentekurven målt ved spændet mellem den 1-årige og 10-årige rente er blevet fladere i Europa og USA. Hældningen på rentekurven i USA har siden medio maj ligefrem været negativ, hvilket kan tages som udtryk for en relativt stram pengepolitik. En negativ hældning på rentekurven er tidligere ofte gået forud for økonomiske tilbageslag. Den nuværende situation adskiller sig imidlertid på afgørende punkter fra tidligere, og den aktuelle udfladning vil formodentlig ikke blive fulgt af en recession. 1 Dollaren faldt betragteligt over for de øvrige hovedvalutaer fra marts til maj, hvorefter dollarværdien over for euro og pund sterling har været nogenlunde uændret. I forhold til yen er dollar dog blevet styrket med ca. 5 pct. fra medio maj til ultimo august. 1 For yderligere diskussion henvises til side 4 i Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2006.

8 4 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006 DEN INTERNATIONALE ØKONOMISKE UDVIKLING USA Der er tegn på, at højkonjunkturen i USA, der startede ultimo 2003, er begyndt at klinge af. BNP steg med 0,7 pct. i 2. kvartal i forhold til kvartalet før, hvilket er lidt mindre end tidligere i opsvinget. Den lavere vækst skal bl.a. tilskrives en aftagende stigning i det private forbrug og et fald i boliginvesteringerne. Den amerikanske udenrigshandel har generelt bidraget negativt til væksten, men i 2. kvartal var importen uændret, mens eksporten fortsat voksede. Huspriserne er stort set ikke steget siden årsskiftet, jf. figur 4. Endvidere er antal solgte boliger faldet, og bygherrernes syn på ejendomsmarkedet er blevet markant mindre optimistisk. Det afdæmpede boligmarked ligger bl.a. bag udviklingen i forbrug og boliginvesteringer. Hertil kommer, at forbruget blev påvirket negativt af højere energipriser og et lidt svagere arbejdsmarked. Beskæftigelsen uden for landbruget voksede med personer i gennemsnit i perioden april-august mod gennemsnitligt personer fra primo 2004 til marts i år, jf. figur 5. Den mindre beskæftigelsesfremgang var sammenfaldende med en stort set uændret ledighed, som i august var 4,7 pct. De fremadrettede indikatorer, Institute for Supply Management (ISM) for fremstillingsvirksomhed DET AMERIKANSKE BOLIGMARKED Figur = Indeks Medianpris, eksisterende boliger Salg af boliger NAHB-indeks (højre) 30 Anm.: NAHB-indeks angiver bygherrernes syn på det nuværende og fremtidig salg af boliger. Et indeks over 50 angiver, at mere end halvdelen af de adspurgte anser salgsbetingelserne som gode frem for dårlige. Salg af boliger vedrører såvel eksisterende som nye boliger. Kilde: EcoWin.

9 5 BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED I USA Figur personer Pct , , , ,5 0 5, , , Måned-til-måned ændring i beskæftigelsen Arbejdsløshed (højre) 3,5 Kilde: EcoWin. og forbrugertilliden, er dog trods en lille nedgang de sidste måneder fortsat på et højt niveau og indikerer ikke en større afmatning. Erhvervsinvesteringerne voksede beskedent fra 1. til 2. kvartal, men der var fortsat tale om en betragtelig stigning på 7,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Virksomhedernes overskud er vokset kraftigt de senere år, og det har bidraget til at øge investeringskvoten. Alligevel er en mindre andel af overskuddene end normalt blevet investeret i realkapital. Overskuddene er i stedet blevet opsparet og placeret på de finansielle markeder. Lønpresset har været bemærkelsesværdigt moderat under det nuværende opsving, om end den nøjagtige lønudvikling er usikker, da forskellige lønindeks viser forskellige forløb. Betragtes det relativt brede lønindeks, Employment Cost Index, der foruden løn også omfatter bonus, pension og forsikringer mv., har stigningstakten været aftagende de sidste par år. I 2. kvartal 2006 steg indekset 3,0 pct. i forhold til samme kvartal året før. På trods af de moderate lønstigninger var inflationen relativ høj hen over sommeren. Forbrugerpriserne var i juli 4,1 pct. højere end året forinden. Stigningen i oliepriserne er hovedårsagen til denne udvikling, men også huslejestigninger løftede priserne. Forbrugerpriserne ekskl. energi og fødevarer, som er vigtigere for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i udførelsen af pengepolitikken, steg 2,7 pct. år-til-år i

10 6 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006 juli. Det var højere end det relativt stabile niveau omkring 2 pct., der har været gældende under store dele af opsvinget. Federal Reserve holdt den pengepolitiske rente uændret på 5,25 pct. på det seneste møde den 8. august. Det var første møde i over 2 år, at Federal Reserve ikke hævede renten med 25 basispoint. Det blev begrundet med den lavere vækst i USA som følge af afmatningen på boligmarkedet. Dertil kommer effekten af de tidligere rentestigninger, der sammen med moderate inflationsforventninger forventes at holde inflationen nogenlunde i ro. Federal Reserve vurderede dog også, at energipriser og kapacitetspres indebærer, at der fortsat er risiko for højere inflation fremover. En overvejende del af markedet forventer, at Federal Reserve holder renten uændret det næste halve år. Finansåret 2006 slutter 30. september. Skønt finanspolitikken ikke er blevet strammere, er underskuddet på den føderale saldo i de 10 måneder, der er forløbet af det nuværende finansår, ca. 60 mia.dollar mindre end i samme periode sidste år. Kongressens Budgetkontor forventer på den baggrund, at budgetunderskuddet i år bliver 260 mia.dollar svarende til 2,0 pct. af BNP. Det føderale underskud var 318 mia.dollar i Årsagen til forbedringen af budgettet er et højere skatteprovenu som følge af stigende skatteindbetalinger fra virksomheder og husholdninger. Euroområdet Der var stærk økonomisk fremgang i euroområdet i 2. kvartal 2006 med en BNP-vækst på 0,9 pct. i forhold til kvartalet forinden. Det sidste år har væksten været 2,6 pct., og opsvinget har således omsider vist sig i realøkonomien og ikke kun i økonomiske indikatorer såsom erhvervs- og forbrugertilliden, der i længere tid har været gunstige. Det var både den indenlandske efterspørgsel og eksporten, der drev den markante vækst i 2. kvartal. Ledigheden i euroområdet, ikke mindst i Tyskland og Frankrig, er fortsat høj, men væksten bevirkede, at ledigheden faldt frem mod sommeren. I juli var ledigheden 7,8 pct. af arbejdsstyrken. I Tyskland har eksporten de senere år været den primære drivkraft bag den økonomiske vækst. Indtil i år var væksten beskeden, men den nåede 0,9 pct. i 2. kvartal 2006 sammenlignet med kvartalet før. Eksportfremgangen har bl.a. bevirket en højere investeringskvote, og investeringerne steg kraftigt med 3,4 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal. Stigende energipriser og en svag arbejdsmarkedssituation har længe tynget de reale disponible indkomster og dermed det private forbrug, men i 1. halvår har også forbruget bidraget lidt til øget fremgang i aktiviteten. Udviklingen i realøkonomien afspejler den positive udvikling igennem

11 7 længere tid i tillidsindikatorerne. Udsigterne for den tyske økonomi i den nærmeste fremtid er relativt gunstige, om end billedet ikke er entydigt. Erhvervstilliden målt ved Ifo-indekset og forbrugertilliden er dog meget høje. Momsforhøjelsen i januar 2007 ventes at fremrykke køb af varige forbrugsgoder til 2. halvår 2006 og udgør en risiko for udviklingen i den tyske økonomi næste år. Det franske BNP voksede med 1,1 pct. fra 1. til 2. kvartal. Såvel det private forbrug som eksporten har i de senere år ydet et væsentligt vækstbidrag til den franske vækst. Aktiviteten i Italien er fortsat afdæmpet, og BNP voksede moderat med 0,5 pct. i 2. kvartal i forhold til kvartalet før. I Spanien har den indenlandske efterspørgsel været den primære drivkraft bag væksten, der i 2. kvartal var 0,9 pct. En stor del af forbrugsvæksten i Frankrig og især i Spanien skyldes markante stigninger i prisen på aktiver, ikke mindst boliger. Forbrugerpriserne, HICP, i euroområdet har været svagt tiltagende de seneste måneder, hvilket især skyldes højere energipriser. I juli steg forbrugerpriserne med 2,4 pct. i forhold til juli 2005, mens forbrugerpriserne ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer kun voksede med 1,6 pct. I de fleste eurolande er inflationen i intervallet 2-3 pct. I enkelte lande vokser forbrugerpriserne hurtigere, ikke mindst i Spanien, hvor inflationen var knap 4 pct. i juli, jf. figur 6. Til gengæld steg forbrugerpriserne kun 1,8 pct. i Holland. Et mål for spredningen af inflationen i euroområ- INFLATION I UDVALGTE EUROLANDE Figur 6 Pct., år-år Kilde: EcoWin. Spanien Holland Tyskland Frankrig Italien

12 8 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006 SPREDNINGEN AF INFLATIONEN I EUROOMRÅDET Figur 7 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, Anm.: Spredningen af inflationen i euroområdet er beregnet som medlemslandenes numeriske inflationsafvigelse fra den gennemsnitlige inflation i euroområdet vægtet med HICP-vægtene. Kilde: EcoWin. det kan beregnes som medlemslandenes numeriske inflationsafvigelse fra den gennemsnitlige inflation i euroområdet vægtet med HICPvægtene. Ud fra dette mål er inflationsforskellene på tværs af eurolandene aftaget de senere år, jf. figur 7. I perioden var spredningen nogenlunde konstant, men fra midten af 2002 tiltog spredningen, bl.a. fordi den tyske inflation var lavere end inflationen i de fleste øvrige eurolande. Siden 2003 er inflationsforskellen i euroområdet faldet og er nu lavere end før euroens indførelse i En ensartet inflationsudvikling i euroområdet er et ønskværdigt udgangspunkt for den fælles pengepolitik. ECB besluttede på sine møder den 6. juni og 3. august at hæve minimumsbudrenten med 25 basispoint, og efter den sidste forhøjelse var renten 3,0 pct. Rentestigningen blev begrundet med øget inflationsrisiko på baggrund af prognoser for økonomien i euroområdet. Desuden blev det påpeget, at penge- og kreditvæksten fortsat er høj, samt at likviditeten i markederne er stor. Pengemarkedsrenterne viser, at en overvejende del af markedet forventer yderligere to stigninger på hver 25 basispoint i den pengepolitiske rente i år. Fra 1. januar 2007 indtræder Slovenien i den Økonomiske og Monetære Union, idet landet opfylder de økonomiske kriterier. Slovenien er dermed det første af de nye EU-lande, der indgår i den fælles valuta.

13 9 Japan og Kina Opsvinget i Japan tog til i styrke i 2005, og udviklingen er fortsat i indeværende år. Et fald i lagrene medvirkede dog til, at væksten i 2. kvartal kun blev 0,2 pct. i forhold til kvartalet før. Mens det tidligere overvejende var eksporten, der drev den japanske økonomi frem, bidrager den indenlandske efterspørgsel efterhånden mere til BNP-væksten. Forbrugerpriserne voksede 0,3 pct. i juli i forhold til samme periode året før. Opsvinget og stigende energipriser har bidraget til højere forbrugerpriser. Der er dog endnu ikke sikre tegn på, at deflationen er bragt til ophør. Således er forbrugerpriserne ekskl. energi og friske fødevarer aftaget i samtlige måneder i år, herunder i juli, hvor de faldt 0,3 pct. Den japanske centralbank hævede den 14. juli 2006 den pengepolitiske rente (UOCR) med 25 basispoint. Det var første gang siden august 2000, at renten er blevet forhøjet i Japan. En højere rente er sidste led i den normalisering af rammerne for pengepolitikken, der blev vedtaget i marts i år. Stramningen blev udført med henblik på at sikre en sund udvikling i aktiviteten og stabil inflation på mellemlang sigt. Det blev vurderet, at en fortsættelse af nul-rentepolitikken kunne risikere at afføde for store udsving i den økonomiske aktivitet og priserne. Markedet forventer, at renten stiger med yderligere ca. 50 basispoint i løbet af det næste år. BNP steg med ca. 11 pct. år-til-år i Kina i 2. kvartal Den meget kraftige vækst, der formentlig især skyldes store stigninger i investeringerne og eksporten, overraskede mange markedsdeltagere. Den kinesiske regering har forsøgt at dæmpe opsvinget ved at øge udgiftsrestriktionerne på investeringer i visse brancher og ved at opfordre de lokale myndigheder til at holde igen med de offentlige investeringer. Endvidere er pengepolitikken blevet strammet en smule den senere tid, bl.a. i form af en forhøjelse af den kinesiske centralbanks ind- og udlånsrente på 27 basispoint i august og ved at øge kravet til bankernes reserver. Dertil kommer, at renminbien er apprecieret lidt over for dollar gennem det seneste år. Disse tiltag har imidlertid ikke været tilstrækkelige til at dæmme op for en højere vækst. UK Efter en periode med afdæmpet vækst voksede BNP med 2,6 pct. i 2. kvartal 2006 i forhold til året før. Erhvervsinvesteringer og eksport steg kraftigt, men også det private forbrug voksede markant med 1,0 pct. kvartal-til-kvartal. Det private forbrug har tidligere været holdt nede af stigende udgifter til el og varme mv., et tiltagende skattetryk samt stigende renteudgifter på boliglån. Boliginvesteringerne aftog i 1. halvår 2006, hvilket bl.a. tilskrives stagnerende huspriser fra medio 2004 til ultimo På det seneste er huspriserne dog begyndt at stige igen.

14 10 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006 Det sidste år er både ledigheden og beskæftigelsen vokset, og ledigheden var i juni på 5,4 pct. af arbejdsstyrken. Større tilgang fra udlandet samt flere ældre på arbejdsmarkedet har ført til en højere arbejdsstyrke og er dermed årsagen til, at ledigheden ikke er faldet. Stigningen i forbrugerpriserne, HICP, var 2,4 pct. år-til-år i juli, hvilket er en højere inflationstakt end målsætningen på 2 pct. på mellemlang sigt. En stor del af stigningen skyldtes dog højere energipriser, og forbrugerpriserne ekskl. energi voksede med kun 1,1 pct. i juni. Bank of England hævede renten 25 basispoint i august til 4,75 pct. Forhøjelsen blev begrundet med den seneste tids solide vækst, begrænset kapacitet i økonomien, stærk vækst i penge og udlån, samt at inflationen for en tid skønnes at forblive højere end målsætningen. Sverige og Norge Højkonjunkturen fortsætter i Sverige og Norge. Væksten er høj, arbejdsmarkederne er i fremgang, og inflationen er lav. I Sverige voksede BNP med 1,4 pct. kvartal-til-kvartal i 1. og 2. kvartal i år. Forbrugerpriserne var i juli ,4 pct. højere end året før målt ved UND1X-indekset, der er ekskl. afgifter samt priseffekter fra renteændringer. Dermed var inflationen inden for Riksbankens målzone på 1-3 pct. Riksbanken hævede reporenten i juni og august med 25 basispoint til 2,50 pct. Den pengepolitiske stramning er et udtryk for en normalisering af renteniveauet, da realøkonomien nu er i kraftig fremgang. De norske forbrugerpriser steg 2,2 pct. år-til-år i juli, mens inflationen ifølge KPI-JAE-indekset, der er ekskl. energi og afgifter, kun var 0,6 pct. Det er væsentligt under Norges Banks inflationsmål på 2,5 pct. Norges Bank hævede foliorenten i maj med 25 basispoint til 2,75 pct. og igen i august til 3,0 pct. Det skyldes især frygt for overophedning i den norske økonomi. Norges Bank forventer at hæve renten yderligere senere på året. DANSKE PENGE- OG VALUTAFORHOLD Kronen har i perioden ligget tæt på centralkursen i ERM2, 7,46038 kr. pr. euro, og Nationalbanken har kun interveneret en enkelt dag på valutamarkedet. Valutareserven var 180 mia.kr. ved udgangen af august. I forlængelse af ECBs rentebeslutninger forhøjede Nationalbanken både 9. juni og 4. august sine rentesatser med 25 basispoint, jf. figur 8. Efter den seneste renteforhøjelse er udlånsrenten 3,25 pct., mens diskontoen og foliorenten er 3,0 pct.

15 11 UDVIKLINGEN I RENTER OG AKTIEKURSER Figur 8 Pct. 5 Indeks Udlånsrenten 3-måneders CIBOR 10-årig statsobligation OMX-indeks (højre) 100 Anm.: Sidste observation er 31. august. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Bevægelserne i de internationale obligationsrenter samt aktiekurser slog igennem på det danske marked. Den 10-årige statsobligationsrente har varieret omkring 4 pct. og var ultimo august 3,8 pct. Da de korte renter samtidig er steget, er rentekurven blevet mere flad. Det danske OMX- UDLÅN FRA PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER Figur 9 Pct Husholdninger Erhverv I alt Kilde: Danmarks Nationalbank.

16 12 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006 aktieindeks faldt fra ca. 416 medio maj til ca. 350 medio juni. Efterfølgende er indekset igen steget og var ca. 391 ultimo august. Faldet på det danske aktiemarked var større end på de fleste internationale markeder, men stigningen forud for faldet var også større. Det afspejler i høj grad kursudviklingen på aktier i A.P. Møller Mærsk A/S, der udgør ca. 26 pct. af det samlede indeks. Væksten i udlån til husholdninger og erhverv fra penge- og realkreditinstitutter har været meget høj de seneste måneder og var knap 15 pct. i juli, jf. figur 9. Det er en høj vækst sammenlignet med tidligere år. Især udlån til erhverv er vokset kraftigt. De positive konjunkturer ligger bag den høje vækst i udlånene. DANSK ØKONOMI Den danske økonomi er i en stærk højkonjunktur. Den samlede beskæftigelse voksede kraftigt i 1. halvår. Beskæftigelsen er vokset hurtigst i bygge- og anlægssektoren, og manglen på arbejdskraft mærkes mere og mere i denne sektor, jf. figur 10. Arbejdsmarkedsrådene melder ligeledes om et stigende antal flaskehalse i resten af økonomien. LEDIGHEDSPROCENT OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Figur 10 Pct. 10 Pct Ledige i alt Ledige i byggefagene Mangel på arbejdskraft i bygge- og anlæg (højre) 0 Anm.: Ledige i byggefagene er baseret på indberetninger fra A-kasserne Blik og Rør, El-faget, Malerfaget og Maritime samt Træ-Industri-Byg (TIB). Egen sæsonkorrektion. Ledige i alt angives som pct. af arbejdsstyrken, mens ledige i byggefagene angives som pct. af dagpengeforsikrede personer i byggefagene. Mangel på arbejdskraft angiver den procentdel af de adspurgte virksomheder, der melder om produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Kilde: Danmarks Statistik.

17 13 AKTIVE ARBEJDSTILLADELSER TIL PERSONER FRA NYE EU-LANDE Figur 11 Personer I alt Bygge- og anlægssektor Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Knapheden på arbejdskraft har endvidere betydet, at antallet af aktive arbejdstilladelser til personer fra nye EU-lande er steget kraftigt igennem 2006, jf. figur 11. De udgør dog kun ca. 0,3 pct. af arbejdsstyrken, hvortil kommer udstationerede, for hvilke der ikke foreligger statistik. I juli var antallet af ledige personer svarende til 4,4 pct. af arbejdsstyrken det laveste niveau i over 30 år. Den meget lave ledighed er udtryk for et stramt arbejdsmarked. Det er vanskeligt at fastsætte en nedre grænse for ledigheden, men yderligere ledighedsfald kræver formentlig en målrettet indsats. I den nuværende beskæftigelsessituation er der stor fokus på initiativer, der kan bidrage til at imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft. I det velfærdsforlig, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i juni i år, er der aftalt en række initiativer, som primært sigter mod at øge tilbagetrækningsalderen for at imødegå den demografiske betingede tendens til faldende arbejdsstyrke, jf. boks 1. Forliget øger kun i begrænset omfang arbejdsstyrken på kort sigt. Ændringen af Øst-aftalen i april 2006 har imidlertid gjort det administrativt enklere at få østeuropæisk arbejdskraft til Danmark, jf. ovenfor. Samlet set er det imidlertid næppe realistisk at forvente, at tilgangen af kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet kan øges væsentligt på kortere sigt.

18 14 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006 VELFÆRDSREFORM Boks 1 Der blev den 20. juni 2006 indgået forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre på en række områder med det formål at gøre dansk økonomi mere robust over for de kommende årtiers demografiske ændringer. 1 Overordnet set er der i forliget en række positive tiltag med hensyn til sikring af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, mens der ikke er meget, der vil kunne afhjælpe det øjeblikkelige pres på arbejdsmarkedet. Samtidig vil reformen øge væksten i det offentlige forbrug de kommende år. Reformens væsentligste tiltag er en forhøjelse af efterlønsalderen fra 60 til 62 år med indfasning fra 2019 til 2022 og en gradvis forøgelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år i årene 2024 til Efterlønsperioden bliver uændret 5 år. Stramningen får effekt for de personer, der i dag er under 48 år. Samtidig indføres en fortrydelsesret for personer med lang arbejdsmarkedstilknytning, som i første omgang har fravalgt efterlønsordningen. De får nu mulighed for alligevel at komme med i efterlønsordningen, men til reduceret ydelse. Fremover skal der betales efterlønsbidrag i minimum 30 år mod i dag 25. Et potentielt vigtigt element i reformen er en regel om, at tilbagetrækningsalderen fra 2025 kan blive reguleret i takt med levetiden efter et forudgående varsel på 10 år, dvs. beslutningen skal tages i Efterlønsalderen vil således kunne være 63 år i 2025, såfremt levetiden fortsætter med at stige. Indekseringsmekanismen indebærer, at den periode, man kan forvente at være pensionist på efterløn og folkepension fastholdes på 19½ år. Da der formodentlig kan forventes yderligere stigning i danskernes gennemsnitlige levealder, vil denne mekanisme gøre pensionssystemet mere robust over for demografiske ændringer. Reformen indeholder også en styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken, tiltag til at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde, en forstærket uddannelsesindsats også på voksenområdet og stærkere incitamenter til de studerende til at komme hurtigere gennem uddannelsessystemet. Regeringen skønner, at forliget skaber et økonomisk råderum på 2 pct. af BNP i 2025 og en øget beskæftigelse på ca frem mod 2010, i 2025 og i Sidstnævnte svarer til 55 pct. af den beskæftigelseseffekt en fuld implementering af Velfærdskommissionens forslag 2 ville have givet. Det fremtidige finansieringsbehov, som Velfærdskommissionen finder, bliver således ikke lukket af den aftalte reform, men reformen går et pænt stykke ad vejen. Der etableres ifølge forliget en globaliseringspulje, der i 2012 når op på 10 mia.kr. Midlerne i puljen afsættes løbede på finansloven med 2 mia.kr. pr. år frem til 2010 og herefter 1 mia.kr. pr. år i 2011 og I 2010 vil forskningsbevillingerne udgøre 1 pct. af BNP. Også arbejdsmarkedstiltagene medfører øgede offentlige udgifter, og alt i alt medfører reformen en mervækst i det offentlige forbrug i de kommende år på skønsmæssigt 0,5 procentpoint pr. år. I en aftale, der kun omfatter regeringen og Dansk Folkeparti, udvides mulighederne for at give opholdstilladelse til højtuddannede udlændinge og studerende greencard ordning. Også den såkaldte jobkortordning ændres, så der fremover gives opholdstilladelse til alle med et job på hånden til en årsløn på over kr. 1 2 Forliget om "Fremtidens velstand og velfærd" kan findes på Hovedrapporten "Fremtidens velfærd vores valg" udkom i januar 2006 og kan findes på

19 15 Økonomisk aktivitet Væksten i BNP målt i faste priser var stor i 1. halvår Både den indenlandske efterspørgsel og eksporten bidrog til fremgangen i aktiviteten. Produktionen vokser dog kun i det omfang, som det stramme arbejdsmarked giver mulighed for. Den kraftige vækst i den indenlandske efterspørgsel, ekskl. lagerændringer, fortsatte i 1. halvår. Sammenlignet med kvartalet før voksede det private forbrug med 3,0 pct. i 1. kvartal og 1,6 pct. i 2. kvartal og var dermed den primære drivkraft bag stigningen i den indenlandske efterspørgsel. Forbrugsvæksten skyldes især et stort bilkøb, mens detailomsætningen voksede mere moderat. Flere forhold har bidraget til den store forbrugsstigning. De disponible realindkomster er vokset markant, og forbrugertilliden er høj bl.a. som følge af et stærkt arbejdsmarked. Dertil kommer, at husholdningernes formuer er steget kraftigt de senere år, ikke mindst boligformuerne, som følge af stigningerne i prisen på ejerboliger, jf. figur 12. Således var den gennemsnitlige kvadratmeterpris på enfamiliehuse i 1. og 2. kvartal i år ca. 25 pct. højere end året forinden. Husprisstigningerne afspejler en række gunstige faktorer, herunder beskæftigelsesfremgangen og højere indkomster, et lavt renteniveau, nye låneformer på realkreditmarkedet og en fastfrysning af ejendomsværdiskatten. Antallet af boliger til salg hos ejendomsmæglere er imidlertid vokset markant siden februar, jf. figur 13. I kombination med rentestigningerne i år vil det dæmpe pris- HUSHOLDNINGERNES FORMUE Figur 12 Mia.kr Finansiel formue Boligformue Kilde: Danmarks Nationalbank.

20 16 Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006 BOLIGER TIL SALG HOS Figur stk Anm.: Sidste observation er 31. august. Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening. stigningerne på boliger. Statistikken viser især en tendens til udfladning af priserne i de allerdyreste områder i Storkøbenhavn. Antallet af solgte boliger er faldet i løbet af Erhvervsinvesteringerne er høje, og virksomhedstilliden i serviceerhvervene, industrien og bygge- og anlægssektoren er fortsat gunstige. Især tillidsindikatoren for bygge- og anlægssektoren er meget høj. Eksporten voksede med 3,4 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal og 6,6 pct. i 2. kvartal og afspejlede dermed den gunstige udvikling i verdensøkonomien. Højere efterspørgsel trækker en større import med sig. I forhold til stigningen i efterspørgslen til endelig anvendelse var importvæksten i 1. halvår 2006 dog større end normalt, jf. figur 14. Det afspejler den høje kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmanglen i Danmark. Det er sandsynligt, at importen i forhold til efterspørgslen vil tiltage yderligere de kommende kvartaler, såfremt presset på økonomien fortsætter. Trods den stærke importvækst er der fortsat et solidt overskud på den sæsonkorrigerede handelsbalance som følge af olieindtægterne og en stigende industrieksport. Den samlede betalingsbalance viste et beskedent overskud på godt 9 mia.kr. i 1. halvår Særlige forhold, herunder udviklingen i søfragt, reducerede betalingsbalancen i begyndelsen af året. Derimod var indtægterne fra løn- og formueindkomst, især renter og udbytter, høje i maj og juni, hvilket forbedrede betalingsbalancen. Den samlede løn- og

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 9. august. august Danmark Faldende ledighed og stigende beskæftigelse ifølge AKU Stort set uændret lønmodtagerbeskæftigelse, når der ses bort fra lockouten Fald i F-ledigheden i juli

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere