Finansforbundets magasin nr. 1, Jeg ved hvor du bor

Transkript

1 Jeg ved hvor du bor Antallet af trusler mod medarbejdere i Danske Bank er steget voldsomt de seneste tre år. Især udsættes ansatte i kundecentre for mange aggressive kunder Side 14 Finansforbundets magasin nr. 1, 2009

2

3 indhold 05 Nyheder Fyringer skal foregå ordentligt 07 Leder Kodeks for ansvarlige fyringer bank på grønland Bankfolk trues med tæv 16 Bank på grønland I Grønland er det naturen og ikke tiden, som bestemmer arbejdsrytmen for de knap 120 bankansatte i øens to banker 24 Klar tale er guld Mange banker er for dårlige til at kommunikere med deres investorer 26 Fjernsyn fra banken Jyske Bank og Nykredit har etableret egne tv-stationer på nettet Tema: det grå guld 28 Jeg kan næsten alt det, anddre kan Anitta Holde mistede sit fleksjob i forbindelse med DiBa Banks fyringsrunde for nylig 30 tema: det grå guld Om få år vil det ikke være unormalt at støde på bankrådgivere over 70 år, mener forsker 37 Globalt Slutningen på en æra Lad mig få et rødt høreapparat Bankfolk taler ud om deres usynlige handicap 45 Lang tradition for finansiel dannelse 46 Spørgehjørnet Fri ved dårligt vejr 49 glæd dig til ferien 10 sommerhuse og to lejligheder i København fra Finanssektorens Feriefond er klar til en ny udlejningssæson 55 særligt for ledere 62 Finansjob Netværk er vejen til succes glæd dig til ferien... Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 1, februar Næste nummer fredag 6. februar 2009 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Jens Sillesen jsi@ finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 19. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium. Finans januar

4 Nyheder Finanskrisen styrker sexlivet Sex er tilsyneladende blevet mere populært under finanskrisen. Ifølge aidsorganisationen Terrence Higgins Trust er salget af kondomer steget unormalt meget i de vestlige lande i de seneste måneder. Samtidig viser en rundspørge foretaget for BBC, at et stigende antal briter nu har sex som deres favorit-fritidsbeskæftigelse i forhold til nogle måneder tidligere, skriver Metro- Xpress. Svindel for 271 milliarder kronero Europæiske banker og deres kunder kan have sat mere end ti milliarder dollar (54 milliarder kroner) over styr ved at anbringe deres penge i Bernard Madoffs fallerede investeringsfirma på Wall Street, skriver Ritzaus Bureau. Men et lille lys i mørket er tændt for de mange, som er snydt, efter en amerikansk forbundsdommer har afgjort, at USA's regering må træde til. Ifølge nyhedsbureauet AP siger dommer Louis Stanton i sin kendelse, at de berørte banker og finansselskaber skal have adgang til en statslig reservefond for investorer, der har været udsat for bedrageri. Det er dog fortsat uklart, om også europæiske banker og finansselskaber vil få adgang til den særlige reservefond. Det har vist sig, at 50 milliarder dollar (271 milliarder kroner) kan være tabt i Madoffs årelange finanscirkus, der var opbygget som et pyramidespil. Den 70-årige Madoff, der er tidligere formand for børsindekset Nasdaq, blev anholdt torsdag i sidste uge. Det var hans egne sønner, der anmeldte ham til myndighederne. Foto: Scanpix Foto: Territorium Dom om hemmelige jobklausuler ankes Claus Juul fik ikke medhold ved Østre Landsret i, at han var omfattet af en ulovlig jobklausul, mens han var ansat som sikkerhedskonsulent hos IBM. Claus Juul blev fyret af IBM i foråret 2007, efter han fortalte pressen om, hvordan han som aktionær blev forhindret i at ytre sin utilfredshed med at være bundet af hemmelige jobklausuler ved moderselskabets generalforsamling i USA. Det skete i kølvandet på afsløringer af, at IBM og andre it-virksomheder indbyrdes havde aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Claus Juul, som både var medlem af PROSA og Finansforbundet, undrede sig over, at han aldrig fik respons på de ansøgninger han sendte til andre virksomheder. Derfor blev han sur, da han fandt ud af, at årsagen kunne være, at han var omfattet af en hemmelig jobklausul. Sammen med PROSA valgte han at stævne IBM i det civilretslige system med krav om erstatning på kroner. Men IBM blev frifundet for anklagen. PROSA har besluttet at anke dommen til Højesteret, fordi fagforeningen mener, at dommerne udelader en række vigtige ting i vidnernes forklaring. 4 Finans januar 2009

5 nyheder fyringer skal foregå ordentligt Finansforbundet har formuleret et Kodeks for Ansvarlige Masseafskedigelser, som man håber, vil kunne være grundlag for fremtidige forhandlinger, når der skal gennemføres massefyringer I 2008 mistede 616 bankansatte deres job. Mange af afskedigelserne skete i årets sidste måneder, hvor finanskrisen for alvor tog fart. Og i det kommende år forventer Finansforbundet, at flere medlemmer vil blive berørt af masseafskedigelser som følge af krisen. Derfor har Finansforbundet formuleret et Kodeks for Ansvarlige Masseafskedigelser i sektoren. I Finansforbundet har vi gennem tiden opsamlet stor viden om de alvorlige konsekvenser, en fyring kan medføre, og hvordan man kan minimere disse. Den viden har vi kogt ned til syv punkter i kodekset. Det handler blandt andet om at undersøge muligheden for at genplacere medarbejdere, at tage hensyn til særlige sociale og personlige forhold hos medarbejdere, at stille psykologhjælp til rådighed, at hjælpe de fyrede medarbejdere videre i arbejdslivet for eksempel til job i anden virksomhed eller ved at tilbyde uddannelse og at kompensere medarbejderen økonomisk, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. Han påpeger, at det er afgørende for en god proces, at den faglige repræsentant og Finansforbundet i god tid inddrages i forløbet. Hvis kodekset er grundlaget for forhandlinger, når der skal gennemføres masseafskedigelser, kan det afbøde de værste følger for de berørte medarbejdere. Derfor opfordrer jeg arbejdsgiverne til at tage kodekset til sig og bruge det som tjekliste, hvis de kommer ud for at skulle afskedige medarbejdere, siger Kent Petersen. Kodekset handler ikke om at afværge fyringer, for Finansforbundet erkender, at det kan være nødvendigt at fyre medarbejdere, ikke mindst i forbindelse med opkøb og fusioner mellem banker. Men vi forlanger, at fyringerne sker så skånsomt som overhovedet muligt. Og det er bankernes ansvar, fastslår Kent Petersen. /CJO Læs også side 7 statsstøtte til sunde banker Finansforbundet bakker op om, at staten vil tilføre kapital til bankerne med en ny hjælpepakke, så pengeinstitutterne undgår en kreditklemme, som gør det næsten umuligt at yde lån til selv meget kreditværdige erhvervskunder og privatkunder. Ved Finans deadline onsdag 17. december var forhandlingerne mellem regeringen og Finansrådet om indholdet i pakken endnu ikke afsluttet, men ifølge økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) er der lagt op til, at kun sunde og veldrevne pengeinstitutter skal have den statslige kapitalindsprøjtning. Det er jeg helt enig i. Men spørgsmålet er, hvem skal vurdere, hvorvidt en bank lever op til de krav? Og hvordan vil ministeren definere de kriterier, der skal ligge til grund for den vurdering? Vi mener, at alle interessenter bør sætte sig sammen og finde en objektiv og gennemsigtig løsning. For det er jo et kæmpe ansvar, når det i realiteten kan betyde dødsstødet for en bank, hvis den bliver vurderet som uværdig til statslig kapitaltilførsel", siger Finansforbundets formand Allan Bang. Finans januar

6 nyheder Foto: Scanpix Foto: Scanpix højeste antal bankrøverier i fire år Antallet af bankrøverier steg med over 50 procent i 2008 forhold til året før, selvom bankerne forsøger at sikre sig mere mod røverier end nogensinde før Efter fem år med et faldende eller stagnerende antal bankrøverier stiger antallet af røverier mod pengeinstitutter voldsomt. Et par uger før årsskiftet var der registreret 108 bankrøverier i Danmark i 2008, hvilket er 52 procent mere end i 2007, hvor tallet lå på 71. I 2006 og 2005 blev der begået henholdsvis 69 og 98 bankrøverier. Sektorens erklærede målsætning om at nedbringe antallet af bankrøverier til 50 om året, synes pludselig langt borte, og det på trods af at man siden 1. juli 2007 har haft mulighed for at tv-overvåge bankernes facader og indgangspartier mange røveres omklædningsrum hvilket gav håb om, at mange potentielle bankrøvere ville opgive deres forehavende. Nedbringelsen af røverier er et langt sejt træk for banker og sparekasser. Det viser statistikken for i år med al tydelighed. Men det positive er, at langt de fleste røverier hurtigt bliver opklaret, siger kontorchef Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet til Nyhedsbrevet Finans. Han peger på, at opklaringsprocenten for i år, indtil nu ligger på 55 procent. Statistikken gælder dog kun for sager, hvor røverne enten har tilstået, eller hvor retten har afsagt dom opklaringsprocenten vil sandsynligvis nærme sig 75-80, når retssystemet har afgjort de sager, hvor der p.t. er tiltalte eller, hvor politiets efterforskning fører til anholdelser i hidtil uopklarede sager. Antallet af kameraer foran pengeinstitutternes filialer er steget kraftigt det seneste års tid, og inden for et par år vil stort set alle filialer have overvågningskameraer, vurderer Niels Crone Lyngkjær. Udover tv-overvågning af facader og indgangspartier bruger bankerne mange ressourcer på at røverisikre sig med tidslåse på kasserne. Det betyder, at kassen med større pengebeløb først kan åbnes efter nogle minutters ventetid. /CJO Mænd arbejder ekstra uden løn Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening arbejder privatansatte mænd mere over end kvinder, selv om de hverken får overtidsbetaling eller afspadsering for det. Arbejdsgivernes analyse viser, at fastlønnede mandlige lønmodtagere i gennemsnit arbejder over i en time mere om ugen end deres kvindelige kolleger. Forskellen er endnu større blandt lederne, hvor mændene tager 3,5 timer ekstra overarbejde om ugen i forhold til kvinderne, skriver business.dk. Flere bankfolk melder sig ind i a-kassen Finanskrisen og det stigende antal fyringer i sektoren er sandsynligvis kraftigt medvirkende til, at markant flere finansansatte nu melder sig ind i a-kassen, så de har mulighed for at få dagpenge. I perioden oktober til 9. december har FTF-A a-kasse for Finansforbundets medlemmer fået 230 indmeldelser fra finanfolk. Antallet af finansfolk i FTF-A er pr. 9. december Mere kritik af Roskilde Bank Den tidligere ledelse i Roskilde Bank har handlet uacceptabelt og i strid med god bankskik, da den pressede kunder til at købe bankens egne aktier som betingelse for at kunne få lån. Det fremgår af Finanstil synets redegørelse til Folketinget, skriver nyhedsbureauet Reuters. Undersøgelserne har vist, at bankens aktier i nogle tilfælde fyldte 20 procent af kundens pensionsopsparing. Banken har over for Tilsynet bekræftet, at der i den tidligere ledelse var en forventning om, at erhvervskunder skulle købe bankens aktier for at opnå lån. 6 Finans januar 2009

7 leder Kodeks for ansvarlige massefyringer En afskedigelse er altid en ulykkelig situation, men følger arbejdsgiverne Finansforbundets kodeks, kan den blive så skånsom som muligt og hjælpe medarbejderen videre i arbejdslivet Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen et har været et dramatisk Det be - gyndte ellers så godt! I foråret forhandlede Finansforbundet den bedste overenskomst nogensinde i hus for sine knap medlemmer. Den succes er dog siden blevet overhalet indenom af den krise, der i øjeblikket fejer ind over sektoren og overskygger alt andet. Indtil nu har krisen kostet over 600 danske finansarbejds pladser, og der er intet, der tyder på, at fyringer er et overstået kapitel i sektoren. Tværtimod spår mange, at 2009 vil blive et endnu værre år for sektoren, med flere fyringer i kølvandet. Finansforbundet har udviklet et kodeks for ansvarlige massefyringer. En afskedigelse er altid en ulykkelig situation, men følger arbejdsgiverne Finansforbundets kodeks, kan den blive så skånsom som muligt og hjælpe medarbejderen videre i arbejdslivet. En fyringsrunde er naturligvis sværest for dem, der mister deres arbejde, men det kan også være vanskeligt at sidde tilbage. Derfor har arbejdsgiveren et ansvar for at være ekstra opmærksom på arbejdsmiljøet. Det er ligeså vigtigt, at arbejdsgiverne lever op til deres uddannelsesforpligtelse især for medarbejdere i back-office og call-centre. Vi ved nemlig, at medarbejdere med gode og opdaterede kompetencer står forrest i køen, når jobbene skal fordeles. Finansforbundet vil i dialog med arbejdsgiverne arbejde målrettet for, at finansansatte også frem over er eftertragtede medarbejdere. I skrivende stund forhandler regering og sektor om en redningspakke II. En akut redningsplan, som skal tilføre bankerne den kapital, de så desperat mangler. Kun de sunde banker skal kunne få penge fra staten, og Finansforbundet forudser, at det bliver yderst vanskeligt at finde en fornuftig metode, der kan skille fårene fra bukkene. Det er nødvendigt med de helt akutte initiativer for komme ud på den anden side af krisen. Men vi skal passe på, at vi ikke fort sætter som før, når krisen er overstået. Vi skal allerede nu tage de langsigtede briller på og få lavet nogle internationale reguleringer, så vi sikrer øget gennemsigtighed, et bedre tilsyn, der kan opdage problemer langt tidligere, og undgår bonusordninger, der animerer ledelser til at se stort på fornuftig bankforretning. Finans januar

8 nyheder Slankekur på den fede måde Sundhed er in på arbejdspladserne. Og på BEC Bankernes EDB Central i Roskilde er man med helt fremme i førerfeltet. Siden 2006 har virksomheden haft en sundhedskoordinator, som sørger for at medarbejderne en gang hvert halve år blandt andet kan få målt blodtryk, kolesteroltal, livvidde og få en snak om personlige kostvaner. IT-udvikler Iens Ulrik Iuel er blevet motiveret til at smide adskillige kilo og er nu gået et par buksestørrelser ned. BEC s sundhedsindsats blev kontakt belønnet med kroner, da man mandag 15. december modtog Region Sjællands Sundhedspris 2008 i konkurrence med 72 andre indstillinger. Foto: Christoffer Regild 8 Finans januar 2009

9 nyheder 99,9 procent af topcheferne dumper på finanskrisen Hvis finanskrisen var en eksamen, ville 99,9 procent af erhvervslivets topledere være dumpet med et brag, mener en af verdens førende ledelseseksperter, John P. Kotter, der er professor på Harvard Business School. Den måde, vi har set store erhvervsledere håndtere finanskrisen på, er både patetisk og tragisk. Enten gør de sig usynlige, eller også løber de forvirret rundt og skaber kaos, frygt og utryghed. Guderne skal vide, at vi har brug for alt det lederskab, vi kan få, og at erhvervslivet spiller en enorm rolle i en situation som denne, siger han i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen. Den eneste af Fortune 1000-lederne, som ifølge John P. Kotter har udvist lederskab i finanskrisen, er Warren Buffet. Han er som stifter og direktør i finansimperiet Berkshire Hataway god for mere end 62 milliarder dollar og er i den amerikanske offentlighed kendt som en gavmild filantrop, der udviser stort samfundsengagement. I en situation, hvor alle andre erhvervsledere løber væk fra krisen, så hurtigt de kan, stiler Buffett lige mod dens centrum. Hvor de andre ser død og ødelæggelse, ser han muligheder. Hvor andre trækker deres penge ud, bruger han endnu flere. Dagen inden Kongressen vedtog den store amerikanske hjælpepakke, investerede Buffett selv mere end fem milliarder dollar i Goldman Sachs ikke for at hjælpe nationens økonomi, men for at give sin egen virksomhed nogle særlige forspring, siger John P. Kotter. At gå mod strømmen og løbe flere risici i en tid, hvor alle andre virksomhedsledere begraver sig bag deres skrivebord eller kæmper for at reducere den usikkerhed, der omgiver dem, kræver ledere gjort af et helt særligt stof. Man skal kunne se de nye udfordringer før alle andre, være hurtig til at forstå, hvordan de kan udnyttes til egen fordel, og have modet til at handle. Og ifølge Kotter er samtlige disse kompetencer en mangelvare blandt lederne af verdens største virksomheder, skriver Ugebrevet Mandag Morgen. Bordfodbold i arbejdstiden Mange arbejdspladser anskaffer sig nu bordfodboldspil for at skærpe medarbejdernes konkurrenceevne og for at forbedre arbejdsmiljø og fællesskab. Især it-virksomheder er med på bølgen. Hos TDC, der er landets største it-virksomhed, råder man således over flere end 100 bordfodboldborde, skriver Nyhedsbureauet Newspaq. Erhvervspsykolog Per Thorseth fra Psykologhuset i Århus mener, at virksomhedernes lyst til at anskaffe sig de populære møbler er udtryk for en opkvalificering af en virksomhedskultur, hvor man forsøger at give folk arbejdsglæde. FlexFinans Plus KVALITET OG FAGLIGHED Den finansielle sektor er i konstant forandring, det gælder både lovændringer, kundernes krav og øget produktkompleksitet. Forudsætning for kvalitet i din rådgivning er, at du er opdateret på din faglige viden kun derigennem kan du leve op de krav, der stilles. Vi tilbyder derfor et hurtigt og komprimeret forløb, hvor du vil få den nyeste viden på: > Bolig II marts 2009 > Bolig III april 2009 > Investering II maj 2009 > Pension II maj 2009 > Liv II juni 2009 Tilmeldingsfrist den 20. januar 2009 Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Lars på telefon eller Lisbeth på telefon Du finder yderligere information på: Finans januar

10 nyheder Hver fjerde vil arbejde til de fylder 65 Nedsat arbejdstid og et signal fra arbejdsgiverne om, at de faktisk har behov for de ældre, er de vigtigste betingelser for at blive lidt længere i jobbet, viser rundspørge blandt 712 medlemmer af Finansforbundet, som er over 45 år Kigger man på alderssammensætningen hos medarbejderne, hænger der en truende ældrebombe over finanssektoren. Gennemsnitsalderen er steget voldsomt siden 1990 erne, og over af Finansforbundets medlemmer (30 procent) er over 50 år og har mulighed for at trække sig tilbage i løbet af de næste år. Men faktisk er rigtig mange parat til at blive noget længere i jobbet, viser en rundspørge, som magasinet Finans har foretaget blandt 712 medlemmer af Finansforbundet, som er over 45 år. Med de rigtige arbejdsvilkår og et godt helbred vil 29 procent af de adspurgte blive på arbejdsmarkedet, til de bliver 62 år. 25 procent svarer, at de vil blive, til de er 65 år, mens i alt 10 procent godt kan se sig selv arbejde i finanssektoren, til de fylder 67 år eller endog endnu længere. Mange virksomheder i sektoren tilbyder seniorordninger, og i Standardoverenskomsten mellem FA og Finansforbundet er der bestemmelser om, at man har ret til at gå ned i arbejdstid som 58-årig, såfremt man har været ansat fem år i virksomheden. Nedsat arbejdstid er tilsyneladende det vægtigste argument for at blive længere i jobbet. 69 procent af de adspurgte i undersøgelsen angiver, at det kan få dem til at overveje at blive længere i jobbet. 53 procent siger, at et signal fra arbejdsgiveren om, at der er behov for dem, kunne få dem til at blive, og på tredjepladsen kommer større fleksibilitet (40 procent). Netop spørgsmålet om, hvad der skal til for at blive længere, har motiveret mange til at komme med yderligere kommentarer. Kommentarer, som tegner et billede af en gruppe, der forholder sig meget bevidst til deres tilbagetrækning. En del svarer, at absolut intet kan få dem til at udskyde tilbagetrækningen, med kommentarerer i kategorien: Intet kan lokke, jeg er ved at være brændt ud. Men der er også en del, der uddyber ønsket om fleksibilitet og mindre arbejdsbelastning. Her er der mange kommentarer som fx: en knapt så stresset hverdag, mere jordnær holdning til salgsbudgetter, nedsat arbejdspres, ikke anbringe medarbejderne i kontorlandskaber, hvis man forventer, at de tænker tanker, hjemmearbejdsplads, og mulighed for at kunne fravælge overarbejde i stressede perioder. For en del betyder økonomien også noget. Nogle angiver, at de vil fortsætte længere, hvis finanskrisen udhuler værdien af deres pensionsordning, hvis skatten sættes ned, eller hvis de kunne få nedsat arbejdstid uden at gå tilsvarende ned i løn./et Læs tema side Alder ved tilbagetrækning Sådan har 711 medlemmer af Finansforbundet over 45 år svaret på spørgsmålet: Med de rigtige arbejdsvilkår og et godt helbred, vil jeg gerne blive på arbejdsmarkedet, til jeg bliver 60 år 14 procent 61 år 1 procent 62 år 29 procent 63 år 7 procent 64 år 4 procent 65 år 25 procent 66 år 1 procent 67 år 5 procent Længere 5 procent Ved ikke 10 procent 10 Finans januar 2009

11 PÅ RETTE KURS! Har du planlagt din næste uddannelse? Skovsvinget Skanderborg Telefon

12 nyhed Kvinder er mere syge end mænd Ifølge statistikkerne er kvinderne i finanssektoren dobbelt så syge som mændene. Men sådan behøver det ikke at være. Forskning viser nemlig, at man kan sætte særligt ind i forhold til at nedbringe kvindernes sygefravær Når influenzasæsonen sætter ind næste gang, er det mere sandsynligt, at det er din kvindelige kollega, der må sygemelde sig nogle dage, end din mandlige. De seneste sygefraværsstatistikker fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser nemlig, at kvinderne i finanssektoren er dobbelt så meget væk fra deres arbejdsplads på grund af sygdom. Hvor mændene er syge i omkring to procent af deres arbejdstid, ligger kvinderne syge i fire procent af arbejdstiden. Det lyder måske ikke af så meget, men når der dertil kommer børns sygdom, graviditet, barsel og kurser, hober det sig op. Alt i alt er kvinderne væk i elleve procent af deres arbejdstid, og mændene seks procent. Sydbanks personaledirektør, Niels Møllegaaard, er bevidst om, at der er forskel på mænd og kvinders fraværsprocent, men det er ikke noget, de i banken selv har særlig meget indflydelse på. Vi er naturligvis bekendt med, at statistikkerne viser, at kvinderne har et større sygefravær end mændene ligesom der i øvrigt er en geografisk forskel på sygefravær, der viser, at medarbejdere østpå har mere sygefravær end medarbejdere vestpå. Det er egentlig ikke noget, som vi gør noget særligt ved. Totalt set mener jeg, at vores sygefravær ligger på et acceptabelt niveau, og at forskellen i sygefravær på såvel køn som geografi skyldes faktorer, som ligger uden for virksomheden mere end internt i banken, forklarer Niels Møllegaard. Heller ikke hos Spar Nord Bank bekymrer de sig over forskellen på kønnenes fravær, da fraværet generelt ikke er højt. Vores fraværsstatistikker viser først og fremmest, at vi ligger under gennemsnittet i sektoren. Jeg syntes ikke, at vi kan forvente, at fraværet bliver meget mindre hos os. Da vi ikke oplever et problem med kvinders fravær i forhold til mændenes, vil vi heller ikke gøre det til et tema, medmindre vi positivt bliver opfordret til det, siger HR-direktør i Spar Nord Bank Inge Møller. Ifølge Merete Labriola, der er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er der flere årsager til, at kvinder kan have mere sygefravær end mænd. En af årsagerne er for eksempel, at kvinderne bliver hjemme også efter de aftalte barns første sygedage. Kvinder tager sig derudover mere af familiemedlemmer, der er syge eller døende. Og så går kvinder oftere til læge end mænd. Det er måske lidt en skrøne. Men det faktum, at kvinder lever længere end mænd, skyldes måske, at kvinder er bedre til at tage sygdommene i opløbet, så de ikke sætter sig i kroppen, siger Merete Labriola. Sygefraværet i finanssektoren er lavt, når man sammenligner det med andre dele af arbejdsmarkedet. I gennemsnit var de finansansatte syge i omkring tre procent af deres arbejdstid i 2007, hvis man udelukkende måler de gange, hvor det gælder egen sygdom. Til sammenligning var de kommunalt ansatte væk i seks procent af deres arbejdstid På trods af, at fraværsprocenten ikke er alarmerende høj blandt kvinderne i finanssektoren, kan arbejdsgiverne efter Merete Labriolas mening godt arbejde på at udligne forskellen mellem kønnenes sygefravær: Forskning har vist, at der er tre ting i arbejdsmiljøet, der kan gøre kvinder syge, mens mændene ikke bliver det. Det drejer sig om rollekonflikter, manglende belønning og anerkendelse og dårlig ledelse. Hvis kvinder oplever disse elementer på deres arbejde, kan det resultere i sygefravær. Derfor kan arbejdsgiverne sætte ind på disse områder, hvis de vil nedbringe sygefraværet hos kvinderne. /MDA Foto: Scanpix 12 Finans januar 2009

13 Hvad med en tv-reklame for Bankpension? Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension. For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge. Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter. Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame. Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

14 AGGRESSIVE KUNDER BANKFOLK TRUES MED TÆV Danske Bank oplever en stigning i vold og trusler fra kunder. Antallet af politianmeldelser er fordoblet på tre år Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Territorium Jeg kommer ned i banken og hamrer dig en på hovedet. Den slags trusler fra kunder bliver mere og mere almindelige i Danske Bank. Antallet af politianmeldelser fra banken taler da også sit klare sprog. I 2005 var der kun 25 tilfælde, mens det i 2008 var 48 i begyndelsen af december. Hvor mange tilfælde, der fører til dom, har banken ikke overblik over, fortæller arbejdsmiljøchef Kaj Larssen. Vi oplever kunder, der har en kortere lunte. Vi har altid kendt til begrebet, men har oplevet en svag stigning i en årrække, siger Kaj Larssen. Stigningen dækker over, at Danske Bank for 1½ år siden besluttede at anmelde alle tilfælde af vold og trusler til politiet. Det gælder også grænsetilfælde. Nogle gange vil politiet ikke tage sig af sagerne, fordi de ikke mener, at de er alvorlige nok. Men vi vil ikke stå i en situation, hvor nogen bagefter siger, at vi ikke gjorde noget, siger Kaj Larssen. Men truslerne begrænser sig ikke bare til de ansatte. Det sker, at kunderne truer de ansattes familier. Nogle medarbejdere får det meget skidt, hvis de bliver udsat for det, fortæller Kaj Larssen. Derfor tilbyder banken også krisepsykolog, når en medarbejder bliver truet eller udsat for vold. En trend i samfundet Sociolog Maria Bislev fra Det Kriminalpræventive Råd roser Danske Banks måde at håndtere vold og trusler på. Det er ikke bare en sanktion mod de truende eller voldsomme kunder, men det sender også signalet til de ansatte om, at vold er uacceptabel. Det er fint, at flere anmelder volden. Det betyder, at flere sager bliver efterforsket, og tallene er mere korrekte. Selvfølgelig er der en bagatelgrænse, men en konsekvent politik gør, at det ikke er den enkelte medarbejder, der skal tage stilling, siger Maria Bislev. Hun forklarer, at den stigning, de ser i Danske Bank, er en del af en generel trend i samfundet. Hvor volden i det øvrige samfund er svagt faldende, så stiger volden markant på arbejdspladserne. Fra 1995 til 2005 er der sket mere end en fordobling af voldstilfældene fra til For aldersgruppen over 30 år er det cirka halvdelen af alle voldstilfælde, der sker på arbejdspladsen. Grunden til stigningen i vold og trusler på arbejdspladsen kan skyldes en holdningsændring i befolkningen. Der sker en individualisering i samfundet. Folk har mindre respekt for autoriteterne. Så når de får et nej, vil de ikke acceptere det, siger Maria Bislev. I Danske Bank er det især mændene, der har mindre respekt for autoriteterne. Vi har ikke et præcist tal, men det er typisk mænd mellem 30 og 40 år, der bliver aggressive, fortæller Kaj Larssen. Kundecentre særligt udsatte Nogle af dem, der oplever trusler, er de ansatte i kundecentrene. Aggressive kunder er en del af hverdagen. De er i frontlinjen, når kunderne kontakter banken. Det er dem, der skal forklare, hvorfor lønnen ikke er gået ind, fortæller Kaj Larssen. En af dem, der har lagt mærke til udviklingen, er Niels Erik Meller. Han er tillidsmand i Danske Banks kundecenter i Århus. Det er noget, der er taget til de seneste par år. Jeg har været i kundecenteret i 7-8 år, og før var der ikke noget af betydning, siger Niels Erik Meller. Det kan være næsten dagligt i perioder, men der er også mere end 600 ansatte i Danske Banks kundecentre, så den enkelte medarbejder oplever det trods alt sjældent. Niels Erik Meller har dog ikke hørt om medarbejdere i kundecenteret, der rent faktisk er blevet angrebet af kunder. Det bliver ved truslerne, men de kan også være ubehagelige. Det varierer meget, hvor stærke truslerne er, men Niels Erik Meller har dog ikke oplevet, at nogen er blevet udsat for direkte dødstrusler. Et tilfælde af fysisk vold Men det er ikke kun i kundecentrene, de oplever truslerne. Når det sker i banken, så er truslen mere direkte. Vi har oplevet en, der fik en på siden af hovedet. Så er det en fordel, at der er videoovervågning i banken. Politiet kan se og høre, nøjagtig hvad der skete, siger Kaj Larssen. Han forklarer, at det gør, at der sjældent er tvivl om de faktiske forhold, når en sag ender i retten. Men det bedste forsvar mod vold og trusler er forebyggelse. Derfor har Danske Bank sørget for, at man i filialerne har trænet situationer igennem, så medarbejderne ved, hvordan de skal reagere, fortæller Kaj Larssen. Der kan være mange ting. Hvis der for eksempel er en meget utilfreds kunde, kan det være, at en kollega skal gå hen og spørge, om han kan hjælpe, forklarer Kaj Larssen. Det er vigtigt, at medarbejderne har øje for de andres situation. Men den enkelte medarbejder får også værktøjer til at håndtere situationer. En del af uddannelsen er at tale en kunde til rette. Det er det også i kundecentrene. Hvis de får at vide, at røret bliver lagt, hvis de ikke taler ordentligt i telefonen, så falder langt de fleste til ro, fortæller Niels Erik Meller. n 14 Finans januar 2009

15 politianmeldelser af kunder i Danske Bank. 2005: 25 sager 2006: 39 sager 2007: 38 sager 2008: 48 sager Finans januar

16 Kulturforskel Bank på grønlandsk I Grønland er det naturen og ikke tiden, som bestemmer arbejdsrytmen for de knap 120 bankansatte i øens to banker. Her kan man få rådgivning på både dansk og grønlandsk, og de bankansatte har lige så travlt som i Danmark. Men naturen giver en ro, og bringer familier tættere på hinanden Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk foto: Ulrik Bang Skibukserne og skijakken glider naturligt hen over bukserne, den nystrøgne skjorte og slipset på 28-årige kunderåd giver Mads Jacobsen. Han er på vej på arbejde i GrønlandsBANKEN. På vej ned af trappen hilser han på en af sine danske bankkolleger, som ligesom Mads Jacobsen og hans sygeplejerskekæreste også bor i en af bankens lejligheder til tilkaldte, som folk fra Danmark bliver kaldt. Ligesom så mange andre tilkaldte danskere ønskede Mads Jacobsen og hans kæreste at få en anden hverdag, da de for et års tid siden flyttede til Grønland. Og det fik de. De har været på rensdyrjagt, set hvaler, spist aftensmad på fjorden, og i vinterperioden nyder de af og til en tur på skiløjpen efter arbejde. Hvis man kommer herop og altid har boet i Danmark, skal man være forberedt på, at der er en kulturforskel og meget natur. Det er ikke tiden, men naturen, som styrer her. Og det må man tage med. Mange hører negative ting om Grønland i Danmark. Men når de kommer hertil, får de et andet billede. Man skal lige opleve landet og danne sig sit eget indtryk. De ting, man hører, og de ting, man oplever, kan være vidt forskellige. Det er op til en selv at tilpasse sig. Nogle kommer her for to år, men bliver her resten af livet, fortæller Jacobine Poulsen, som er kunderådgiver og tillidsmand i Grønlands- BANKEN og født og opvokset i Grønland. Størstedelen af de ansatte i Grønlands eneste to banker, GrønlandsBANKEN og Sparbank, er lokale, som Jacobine Poulsen. Den åbenbare forskel mellem de to banker er, at Sparbank har noget længere til direktionen i Danmark, mens GrønlandsBANKEN har en længere historik i det grønlandske samfund. Med sine fem filialer og 87 medarbejdere er Grønlands -BANKEN den største bank. Sparbank har til sammenligning 32 medarbejdere fordelt på tre filialer. Tosproget arbejdsdag Fælles for begge banker er imidlertid, at de i sammenligning med banker i Danmark har en større personaleomsætning i visse funktioner. Det skyldes, at bankerne i højere grad er afhængige af arbejdskraft udefra, særligt i specialist- og lederstillinger. I Grønland er der generelt ikke en kultur eller tradition for at tage det samme initiativ eller gå efter lederrollen, som der er i Danmark. Medarbejderne skal motiveres mere til at tage initiativer internt i banken. Mulighederne er der også for stærke lokale medarbejdere til leder- og specialiststillinger. Jeg mærker stille og roligt initiativet vokse. Men det tager tid. Det handler om virksomhedskultur og traditioner, siger Martin Kviesgaard, direktør i GrønlandsBANKEN siden Som tillidsmand i GrønlandsBANKEN er 47-årige Jacobine Poulsen opmærksom på problematikken. Hun blev i sin tidtillidsmand i banken for at hjælpe andre.. Mange af vores kolleger kender ikke deres rettigheder og 16 Finans januar 2009

17 Sparbank rager godt op i bybilledet i Nuuk. har ikke altid modet til at slå i bordet. Jeg vil gerne være talerør for dem og hjælpe dem fremad, siger hun. Sammensætningen af dansk- og grønlandsktalende medarbejdere findes ikke kun i banken, men også i andre dele af erhvervslivet, hvilket betyder, at man som bankansat møder både dansk- og grønlandsktalende kunder. I Grønlands hovedstad, Nuuk, er de fleste to-sprogede, men kommer man ud i andre byer på kysten i en bankfilial eller lignende, er det imidlertid grønlandsk, der er dominerende både blandt kunder og bankansatte. Og der kan de tilkaldte fra Danmark oftest komme til kort. For mens de lokalt ansatte typisk kan dansk, er det de færreste danskere, der lærer grønlandsk. I Grønland for at gøre en forskel Sprogforskellen i banken er en del af arbejdsdagen, ligesom den også er en del af fritiden i Nuuk. Den giver de lokalt ansatte ekstra funktioner, idet de for deres danske kolleger af og til skal agere både som sprogtolk og vejviser i den grønlandske kultur og måde at tænke på, hvilket kan være afgørende for en god kunderelation. For mens man i Danmark typisk har aftaler langt fremme i tiden, er traditionen blandt kunderne i Grønland mere at komme og gå. Livsfilosofien med at leve fra den ene dag til den anden, gør også, at der er mindre tradition for at spare op blandt kunderne på Grønland. Typisk sparrer man op til en bolig eller en båd. For lidt over et år siden valgte 50-årige Lis Albøg Jespersen at følge med sin mand og parrets 17-årige datter til Grønland. Som privatkunderådgiver med speciale i bolig overvejede Lis Albøg Jespersen, hvilken af de to banker, hun skulle søge arbejde hos. Hun valgte Sparbank, fordi det var en pengeløs filial og rådgivningsbank. Derudover vurderede hun, at hun bedre kunne bruge sin viden om danske forhold der. Særligt i forhold til de af Sparbanks kunder, som er udstationeret i Grønland for en periode, eller lokale grønlændere, som planlægger at tage til Danmark. Den mindre tidsbundne og mere spontane grønlandske kultur spiller også ind på kundernes forbrug. Det oplever Lis Albøg Jespersen i forhold til struktureringen og planlægningen af kundernes økonomi, som hun bruger langt mere tid på i Grønland end i Danmark. Og det bliver taget godt imod af kunderne i Nuuk. Især når det betyder, at de får råd til at besøge familien i fødebyen, som for flere af hendes kunder ikke er Nuuk. Og det er ofte en dyr post på budgettet, eftersom det hårde klima gør, at ingen veje forbinder byerne i Grønland. I stedet er grønlænderne afhængige af passagerskibe og øens godt 20 lufthavne, hvoraf 13 er til fastvingede fly. En flyvetur for en familie med to børn kan således sagtens løbe op i kroner tur-retur. Og at kunne finde de penge i et budget giver både kunderne og Lis Albøg Jespersen en stor tilfredsstillelse. Finans januar

18 Kulturforskel Bank på grønlandsk Jeg troede ikke, at jeg skulle arbejde lige så meget som hjemme i Danmark, men der har jeg måttet revidere min opfattelse. Men man kommer et gear ned materialistisk set. Lis Albøg Jespersen, privatkunderådgiver, Sparbank Jeg kan bidrage med noget faglig viden og noget struktur. Jeg har været vant til at arbejde på en bestemt måde. Siddet som boligekspert i Danmark og lavet Totalkreditlån. Det gør jeg også heroppe. Og det er der utrolig stor brug for. Så på den måde føler man, at man har sin berettigelse. At man ikke bare er på oplevelsestur, men også er her for at påvirke tingene i den rigtige retning og gøre noget positivt for det grønlandske samfund. Jeg vil også gerne kunne tage herfra og sige, nu har jeg gjort en forskel, siger Lis Albøg Jespersen, som fortæller, det varmer, at hun hører en af sine kolleger fortælle en anden kollega i telefonen, at det er godt, hun stadig er her. Fordomme om Grønland Den 34-årige kunderådgiver Pia Holm Jensen er kollega med Lis Albøg Jespersen, og til trods for at det er svært at sige farvel til gode kolleger, er hun glad for mangfoldigheden i Sparbank og det grønlandske samfund. Jeg prøver altid at spørge ind til nye kolleger, om de trives her. Jeg vil gerne være med til, at de får interesser og venner, så de ikke skal føle sig som Palle alene i verden. Det synes jeg er vigtigt. Også selvom man ved, at det kun er for en periode, de skal være her. Jeg synes, det er vigtigt, at de får en god oplevelse, mens de er her. Der er brug for, at nogen kommer herop og hjælper til. Hvis alle har haft en dårlig oplevelse og ikke taler godt om Grønland, som det desværre ofte er i medierne, så kommer der jo ikke nogen, siger Pia Holm Jensen. Hun har tidligere for en to-årig periode arbejdet i Danmark, og har således både oplevet, hvilke forestillinger nogle folk i Danmark har, og hvilke forestillinger danskere, som rejser til Grønland, kan komme med. I de tilfælde har hun blandt andet kunnet fortælle, at det langt fra er alle grønlændere, som er alkoholiserede eller har set en isbjørn. I rekrutteringen af medarbejdere udefra spiller det manglende kendskab til Grønland også en stor rolle. Så stor, at GrønlandsBANKEN har lavet en dvd, om, hvad det vil sige at arbejde i Grønland. En dvd, banken sender til personer, som overvejer GrønlandsBANKEN som arbejdsplads. På dvd en deltager flere medarbejdere og bankens direktør, Martin Kviesgaard, som føler, at Grønland har det, han og familien kan ønske sig. Han ser store perspektiver og faglige udfordringer i Grønland, når han gennem sine direktørbriller kigger i krystalkuglen. De fleste fordomme er, at det er mørkt hele tiden, at det er koldt, at det er for dårligt at bo her, og at det fagligt ikke er så spændende. Men det er det faktisk. Det er pragtfuldt at bo her, og Grønland står over for en utrolig spændende udvikling. Når der kommer endnu mere gang i råstofområdet, i udbygningen af infrastrukturen og investeringerne i havne og byggesektoren, smitter det af på vores forretningsmuligheder 18 Finans januar 2009

19 Værdifuld viden du vil have helt for dig selv Med Børsen i hånden får du hver dag mere viden om dit marked, konkurrenterne og vækstmulighederne. Vi skriver om de vigtigste globale, nationale og regionale erhvervsnyheder. Og vores 10 ugentlige tillæg giver dig endnu mere viden inden for temaer som privatøkonomi, klima og fødevarer. I BørsenWeekend og i magasinet Pleasure skriver vi om alt det, der forsøder tilværelsen. Børsen opdaterer dig bl.a. om de nyeste trends inden for kultur, mode, gastronomi, rejser, biler og bolig. Lige nu kan du endda få Børsen derhjemme i 2 uger helt gratis. Bestil nu: sms gratis til 1231 eller borsen.dk/gratis Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 måneder. Der beregnes porto til udlandet. SMS er til alm. trafiktakst, udbyder: Dagbladet Børsen, Møntergade 19, 1140, Kbh K, tlf.: Finans januar

20 Kulturforskel Pia Holm Jensen, kunderådgiver i Sparbank, kan ikke forestille sig at bo i en storby, hvor hun ikke har havudsigt og ikke kan komme ud at stå på ski. Bank på grønlandsk og dermed også de muligheder, der er for medarbejderne, siger Martin Kviesgaard, som tidligere har været kreditchef i Vestjysk Bank. Oplevelse på oplevelse Mads Jacobsen arbejder på første år i GrønlandsBANKEN i Nuuk, og han har kun godt at sige om det. Både socialt og fagligt. Han fremhæver blandt andet et tre -ugers ophold som ferieafløser i byen Maniitsoq, også kendt som Sukkertoppen, som en særlig oplevelse. Det var en udfordring at prøve kræfter med jobbet som afdelingschef for tre mennesker i en mindre filial. Og opholdet har åbnet hans øjne for ledelse. Men indtil videre er han meget tilfreds med forholdene i Nuuk. Vi kan alt det, som man kan derhjemme. Der er gode indkøbsmuligheder og faciliteter for at dyrke motion. Der er et fitnesscenter, en stor svømmehal, et kulturcenter, caféer og diskoteker. Det er et stort plus. Jeg troede også, det var et større problem med sproget. Men de fleste af mine kunder kan dansk. Ellers er der hjælp at hente hos mine kolleger. Både kunder og kolleger er utrolig venlige og positive, også selvom de af og til må indstille sig på at få en ny rådgiver eller en kollega. Det må være svært, men det tager de rigtig pænt, fortæller Mads Jacobsen. For ham og kæresten, som arbejder som sygeplejerske på en lægeklinik, har beslutningen om at tage til Grønland for godt et års tid siden været oplevelse på oplevelse. Ud over rensdyrjagt, hvalkig og skiture efter arbejde, er de ved at planlægge en tur til Ilulissat på hundeslæde og snescooter til foråret. For de vil gerne nå at opleve en masse, inden deres tre-årige kontakt, som de fleste tilkaldte i banken har, udløber. Til den tid vender de hjem til Danmark, for selvom Grønland har budt på meget mere, end de forventede, har de svært ved at se sig selv stifte familie langt væk fra Danmark, familien og vennerne. Dagligt ser de og taler med dem på et webkamera via computerprogrammet Skype, som gør det muligt at ringe hjem gratis. Stress ned i Grønland Lis Albøg Jespersen havde ikke noget imod at flytte med familien uden for Danmarks grænser. Hun har også prøvet det før. For ni år siden var familien udstationeret et års tid i Amsterdam i Holland, og hun husker det som den bedste tid. Fordi familien var samlet og kom tættere på hinanden, men også fordi de lærte andre kulturer at kende og fik rykket deres tolerancetærskel. Dengang var hele familien samlet. Det er de ikke i Grønland. Mens familien sendte deres møbler med fragtskib til Nuuk, flyttede sønnen Martin på 20 år sine møbler fra familiens hjem i Ringsted til en kollegielejlighed i København for at begynde på DTU. Maria på 17 år skulle også begynde ny uddannelse, 20 Finans januar 2009