Energioptimering på mindre og mellemstore vandværker. Karsten Agersted, Lejre Vandråd. September 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energioptimering på mindre og mellemstore vandværker. Karsten Agersted, Lejre Vandråd. September 2014"

Transkript

1 Lejre Vandråd Energioptimering på mindre og mellemstore vandværker. Karsten Agersted, Lejre Vandråd. September 2014 Indledning De forbrugerejede vandværker i Lejre kommune bruger væsentlig forskellige energimængder (strøm) per leveret kubikmeter drikkevand. Derfor startede Lejre vandråd i 2014 et projekt for at belyse mulighederne for energioptimering på mindre og mellemstore vandværker. Hensigten var, at det enkelte vandværk skulle kunne beregne en i praksis opnåelig virkningsgrad og skulle kunne identificere oplagte energimæssige problemer. Derefter vil man på et mere oplyst grundlag kunne beslutte om og evt. hvad man kan gøre for at nedbringe sit energiforbrug. Lejre Vandråd arrangerede først en foredragsaften og en workshop for medlemmerne. I korte træk formidlede foredragsaftenen, at et vandværks specifikke energiforbrug (kwh/m 3 ) ikke overraskende er afhængigt af den samlede løftehøjde fra boringsvandspejl til højest liggende forbruger. Desuden er energiforbruget i høj grad også afhængigt af værkets størrelse, da blandt andet nyttevirkningen i store pumper er højere end i små. Foredraget gav et bud på den i praksis opnåelige energieffektivitet, jf. figur 1, og der blev desuden givet råd om, hvor man skal lede efter ofte forekommende energislugere, både installationsmæssigt og driftsmæssigt. Workshoppen var mere praktisk orienteret, idet de tilstedeværende vandværker blev vejledt i at udregne energieffektiviteten på deres respektive vandværker på baggrund af egne data. Desuden diskuteredes relevansen af resultaterne og eventuelle indsatsområder. Nu vil Lejre Vandråd gerne formidle budskabet og metodikken til en bredere kreds end de vandværker, der kunne afsé tid til Workshoppen, og har i samarbejde med konsulenten, firmaet Øllgaard A/S, samlet materialet og erfaringerne i en mindre og lettilgængelig rapport, en slags kogebog i energioptimering. Den giver en kort gennemgang af baggrunden og beregningsmetodikken som grundlag for de konkrete anvisninger på hvorledes man selv kan lave de relativt simple beregninger. Kogebogen anviser også hvorledes det er muligt at relatere resultaterne til det energiforbrug, der erfaringsmæssigt kan opnås for centrale processer i et

2 vandværk. Rapporten findes på datamedie og indeholder et regneark kaldet Energirapport, der efter indtastning af data vil give et øjebliksbillede af vandværkets energieffektivitet. Det er tillige tænkt som et værktøj, der ved regelmæssig brug kan hjælpe med at følge udviklingen i energiforbruget på det enkelte vandværk. Langtfra alle vandværker, specielt ikke meget små værker, vil kunne drage umiddelbar økonomisk fordel af at kende deres egen energisluger. Eksempelvis vil installation af en frekvensregulator måske kun vanskelligt lade sig indtjene via reduktionen i elforbruget, men kendskabet til fordelingen af energiforbruget på værket vil være en hjælp for ethvert vandværk i vedligeholdelses og udskiftningsrutinerne. 60% 50% Virkningsgrad 40% 30% 20% 10% 0% Årsudpumpning [m 3 ] Figur 1: Energi virkningsgrad vs. årsudpumpning, DANVA s benchmarking Den blå linje viser en opnåelig virkningsgrad for et ideal vandværk, ref: Øllgaard et al (2010), DanskVand 2/10 p. 16. Hvis man lader den fuldt optrukne (blå) kurve i figur 1 være det maksimalt opnåelige for et værk af en given størrelse, repræsenteret ved årsudpumpningen, kan man udtrykke værkets aktuelle energiforbrug i forhold hertil og derved beregne tal for værkets nyttevirkningsgrad. Dette er vist i figur 2, og det ses, at selv om der stadig er en vis tendens til, at store værker er mere energieffektive end små, er det langtfra umuligt for et mindre eller mellemstort værk at opnå nyttevirkningstal, der ligge helt på linje med de største værker.

3 Nyttevirkning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årsudpumpning [m 3 ] Figur 2: Vandforsyningsanlæggenes nyttevirkning: Aktuel virkningsgrad i forhold til den opnåelige virkningsgrad vs. årsudpumpning, ref: Øllgaard et al (2010), DanskVand 2/10 p. 16. Figur 3: Specifikt energiforbrug for vandværker i Lejre kommune vs. årsudpumpningen. Et kort blik på energiforbruget på vandværker i Lejre, jf. figur 3, afslører at de også i grove træk følger den i figur 1 skitserede sammenhæng. Den fuldt optrukne kurve repræsenterer de samme tal, som kurven i figur 1. Det ses også at alle værker, bortset fra det mindste, har en potentiel forbedring i sigte. Det lidt overraskende resultat for det mindste værk skyldes sandsynligvis en registreringsfejl men kan uanset være interessant at undersøge.

4 Vandværkets elementer Et vandværk består typisk af nogle få grundelementer: Oppumpning fra boringen, iltning, filtrering, opmagasinering i rentvandstank og udpumpning til forbrugerne. Ud over at vandet skal løftes til et højere niveau, vil der også være strømningsmodstand i rør og filtre mm., som på den ene eller anden måde overvindes af de pumper, der bruges. Som vist i figur 4 kan alle disse elementer udtrykkes på samme måde ved et (mod)tryk, der igen kan udtrykkes som trykket af en vandsøjle, dvs. meter vandsøjle (mvs). Dette er da også er den trykenhed, der sammen med højdekoterne (moh) bliver brugt i beregningerne. Jævnfør i øvrigt med dokumentet om tryk og trykkoter i rapporten. Selv om figur 4 ikke vil blive gennemgået i detaljer, skal det kort nævnes at figuren illustrerer, at både indvindingspumpe og rentvandspumpe skal have en større løftehøjde end svarende til den fysiske højdeforskel de respektive steder, da de også skal overvinde strømningsmodstanden, det såkaldte dynamiske trykfald. Figur 4: Principskitse af et vandværk med fokus på vandets løftehøjde og strømningsmodstand fra grundvand til forbruger.

5 Dataindsamling Bagest i rapporten, appendiks 1, ses et registreringsskema, som indeholder oplysninger og data, som skal anvendes til beregningerne. For at undgå misforståelser og skjulte regnefejl undervejs er skemaet udformet, så kun de korrekte enheder (mvs, moh, m 3 /h, kwh m.v.) bliver anvendt til beregningerne. Skemaet kan udvides efter behov til at omfatte drift af flere pumper, filtre m.v. De fleste af disse data anvendes ved udfyldning af skemaet, der er vist i figur 5, og benyttes til de indledende beregninger af energiforbruget på vandværker. Figur 5 omfatter oppumpning, iltning, filtrering og udpumpning i et vandværk. Figur 5: Tegning af hovedprocesserne i et vandindvindingsanlæg med rubrikker til notering af de nødvendige data for beregning af energiforbruget på anlægget.

6 Man har brug for at kende højdekoterne for både boring, vandværk og det højest beliggende forbrugssted. Hvis de ikke er kendt på forhånd, kan man enten kontakte en landmåler for at få udført målingerne; men man kan også med rimelig nøjagtighed benytte de terrænkoter, der findes på geodatastyrelsens (GST) hjemmeside (http://www.gst.dk/sepaakort/). De fleste data for vandværkets boringer, f.eks. boringsdybder, findes i JUPITER databasen på GEUS hjemmeside (http://www.geus.dk/dk/data maps/jupiter/sider/vandkvalitet dk.aspx) ved hjælp af vandværkets navn eller i (http://data.geus.dk/jupiterwww/index.jsp) ved hjælp af indvindingsboringens nummer. Højder for driftsvandspejl, der selvfølgelig er det mest korrekte at benytte, og for rovandspejl, der alternativt kan bruges, findes ved hjælp af pejlinger i boringen. Data for både indvindingspumpers og rentvandpumpers ydelser skal svare til de faktiske ydelser, når pumperne leverer vand. Man kan f.eks. ikke benytte en gennemsnitsværdi for indvindingspumpen, hvis den kører i intervaldrift. Øvrige data fås generelt fra manualerne for de enkelte komponenter, eller hos producenten. Det kan desuden være fordelagtigt at lave en skitse over vandværkets ledningsnet, hvorpå man noterer længder og rørdimensioner i de forskellige områder. Dette bruges til at vurdere, om udpumpningstrykket er optimalt og er ikke nødvendigt for at gennemføre den første beregning af indvindingsanlæggets energiforbrug; jf. tegningen i figur 5. Beregninger Som nævnt går det ud på at omregne alle modstande pumperne skal overvinde, dvs. højdeforskelle og tryktab som følge af vandets strømning, til en samlet modstand, som vi her betegner løftehøjden og måler i meter vandsøjle (mvs). Når dette er på plads, summeres alle disse løftehøjder og indsættes sammen med det samlede energiforbrug i formel nr. 1, der som resultat vil give virkningsgraden. Formlens indhold og forkortelser er vist i den indrammede kasse under formlerne 1 2. Den således beregnede virkningsgrad (V) indsættes derefter i formel 2 sammen med den teoretisk opnåelige virkningsgrad (V 0 ), man kan aflæse på figur 1 ud for tallet for den årligt udpumpede vandmængde, og giver så nyttevirkningen i procent. V 100 9, Q H E (Formel 1) V ef V 100 V 0 (Formel 2) V - virkningsgraden i procent V 0 - den teoretisk opnåelige virkningsgrad i procent Q - vandmængden for perioden [m 3 ] ELLER aktuel vandstrøm [m 3 /h] H - løftehøjden [mvs] E - energiforbruget for perioden [kwh] ELLER aktuel effekt [kw]

7 Formel 1 er generel og kan bruges for hele vandværket såvel som for sektioner og enkelte dele. Formel 2 bruger data for den teoretisk opnåelige virkningsgrad, der er sammensat af løftehøjderne for alle komponenterne i et vandindvindingsanlæg og vil derfor kun give mening ved en tilsvarende beregning af nyttevirkningen for indvindingsanlægget svarende til løftehøjderne i figur 5. For eksempel vil strømningsmodstanden i rørledningerne udelades i denne indledende beregning. Udregningerne ved formlerne 1 2 er forholdsvis ukomplicerede, og det svære ligger da også tidligere i processen, når højdekoter, trykvisninger, strømningsmodstand i rør og filtre skal omregnes til tryk (mvs). Modstanden i lukkede filtre beregnes lettest ved at aflæse tryktabet over filteret, når det er i drift og om nødvendigt omregne dette til meter vandsøjle ved hjælp af formel 3, hvori ΔT betegner tryktabet i Bar. Er dette ikke muligt, kan man estimere trykfaldet ved hjælp af fabrikantens datablad og kendskabet til strømningshastigheden i filteret. Strømningshastigheden findes ved at dividere vandmængden (m 3 /t) med filterets tværsnitsareal (m 2 ). H = 9,81 X ΔT (bar) (Formel 3) Beregning af strømningsmodstanden i rør og vandledninger kan ske ved at indsætte data i det medfølgende regneark, Tryktab i ledninger, men er det ikke muligt, vil man kunne benytte fremgangsmetoden, der er beskrevet i appendiks 3. Til illustration af principperne for beregning af virkningsgrad og effektivitet foretages nedenstående en gennemregning af et tænkt eksempel. Tabel 1: Data fra et mindre vandværk, som er brugt i gennemregningen af eksemplet. Kote for rovandspejl (driftvanspejl kendes ikke) 1 moh Kote ved pejlepunkt 4,2 moh Kote ved terræn omkring boring 5 moh Kote for gulv i vandværk 19,7 moh Kote for rentvandstank 21,4 moh Kote for filter/beluftning 21,8 moh Koten for udpumpningsmanometeret 20,7 moh Råvandsledning, dimension 63 mm Råvandsledning, længde 350 m Modtryk i filter 5 mvs Råvandspumpe, effektforbrug 2,2 kw Råvandspumpe, ydelse 3 m 3 /h Rentvandspumpe, effektforbrug 2,2 kw Rentvandspumpe, ydelse 8 m 3 /h Rentvandspumpe, modtryk 25 mvs Rentvandspumpe, årlig udpumpning 6860 m 3 Årligt elforbrug 7952 kwh

8 Først beregnes den samlede løftehøjde fra rovandspejl til højest liggende punkt, der er filterindløbet: 21,8 ( 1) = 22,8 mvs og filtreringsmodstanden tages direkte fra tabellen: 5 mvs Da rentvandstanken ligger under filterindløbets niveau og ellers står på samme niveau som filteret, adderes kun modtrykket ved udpumpning: 25 mvs Dette giver en samlet løftehøjde H = 52,8 mvs, der indsættes i formel 1 sammen med energiforbruget og den udpumpede vandmængde. Herefter kan virkningsgraden beregnes: V = 100 X (9,81/3600) X (6860 X 52,8)/7952 = 12,4% Den ideelle virkningsgrad for et vandværk af den størrelse er ca. 33%, jf. figur 1, hvilket giver en nyttevirkning for dette værk på V eff = 100 X 12,4/32 = 37,6% De samme beregninger kan udføres ved at indføre data i det regneark, der hedder Energirapport, og metodikken vil nu blive gennemgået med brug af data fra tabel 1. Efter at have udfyldt første ark (Forside) i regnearket vil man kunne indtaste data i de følgende ark (Vandværksoversigt, Boringsdata & Aflæsninger). Inden dette er gjort, vil der stå #REF! i en del af cellerne. Det skal man ikke søge at rette, men afvente at resultaterne fremkommer efter endt indtastning. Startende med Boringsdata indtaster man for hver boring talværdierne for sit fikspunkt, f.eks. koten ved pejlepunktet (4,2) og afstanden herfra til rovandspejl (5,2) eller driftsvandspejl, hvis man kender det. Resultatet bliver rovandspejlets kote (eller driftsvandspejls koten), der automatisk kopieres til arket Vandværksoversigt og bruges i beregningerne. Nu går man videre med indtastning i arket Vandværksoversigt, hvor der er brug for gulvkoten i vandværket (19,7), afstand mellem gulv og udpumpningsmanometer (1), tryktabet gennem vandværket (5), årsudpumpningen (6860) og den aktuelle kwh pris. Endelig indtastes aflæsningerne for elforbruget, vandudpumpningen og udpumpningstrykket i arket Aflæsninger. Bruges eksemplets data skal der i første række indtastes en starttid (som i dette tilfælde er :00), elmåleraflæsning (0), skønnet elforbrug til lys mm. (0), vandmåleraflæsningen (0) og manometervisningen (25). I næste række indtastes data for slutningen af perioden ( :00), elmåleraflæsning (7952), skønnet elforbrug til lys mm. (0) vandmåleraflæsningen (6869) og manometervisningen (25). Nu vil man så kunne se, at alle de felter, hvori der tidligere stod #REF!, er udfyldt med meningsfulde tal, ligesom der er kommet punkter og søjler i diagrammerne på de tre ark: Forside, Vandværksoversigt og Nøgletal. Vandværkets virkningsgrad beregnedes her til 12% og nyttevirkningsgraden til 36%. Forskellen til de ovenfor beregnede tal skyldes afrunding i regnearket. Flere indtastninger i Aflæsninger kan bruges til at følge udviklingen i værkets energiforbrug over tid.

9 Bedømmelse af resultatet for virkningsgraden Med erfaringen fra figur 3 in mente vil de fleste vandværker, som det mindre vandværk i eksemplet ovenfor, komme frem til, at der er et besparelsespotentiale, som det nu ville være interessant at få identificeret mere detaljeret, så man kan afgøre, om det er værd at forfølge eller ej. Råvandsledningen I eksemplet ovenfor kunne man forestille sig, at der kunne være en væsentlig strømningsmodstand i råvandsledningen. Beregningen af strømningsmodstand ved hjælp regnearket Tryktab i ledninger og med data i tabel 1 giver værdien: 1,3 mvs. Beregningen ved hjælp af formlerne i appendiks 3 giver 1,5 mvs. Dette udgør ca. 2,5% af den samlede løftehøjde, som er fremkommet ved de indledende simple beregninger. For at verificere om tryktabsberegningen nogenlunde passer til det tryktab, man reelt har, bliver man nødt til at måle vandtrykket ved indvindingspumpen eller skønne et tryk ud fra indvindingspumpens karakteristik. Selv om det skulle vise sig, at der er et forholdsvis stort tryktab i råvandsledningen, ville det nok alligevel ikke være rentabelt at udskifte ledningen, men man har så fået identificeret en af de faktorer, der nedbringer virkningsgraden, samt fået et skøn over hvor stor betydning netop denne faktor har. Centrifugalpumper til råvand og udpumpning. De store energiomsætninger i et vandværk er normalt knyttet til forbrug i pumperne og det er oplagt at spørge sig, om pumper, filtre og ledninger passer til vandværkets aktuelle produktion. Disse komponenter har generelt lang levetid, kan være slidte, installeret på et tidspunkt, hvor værkets produktion var større eller fordi man har ønsket at etablere en reservekapacitet. Svaret på dette spørgsmål vil derfor afhænge af mange og modsatrettede faktorer, fremtidsperspektiver m.m., og det vil føre for vidt at skulle redegøre for alle aspekter her. I stedet gennemgås hvorledes man ud fra et ønske om optimering af energieffektiviteten kan vurdere om et aktuelt driftspunkt for en pumpe er optimalt, og hvorledes tiltag som drøvling og installation af frekvensstyring vil påvirke energiforbruget i en pumpe. I nedenstående Figur 6 ses, at man for fastholdt løftehøjde, 30 mvs, vil opnå forskellige virkningsgrader afhængigt af den mængde, man ønsker at udpumpe. Det betyder på den ene side, at man ved at lokalisere driftspunktet for en given pumpe i anlægget kan se om den arbejder i et hensigtsmæssigt område, hvor virkningsgraden er høj (Eta > 70%), og på den anden side at man kan vælge sin pumpe, så den både opfylder kriteriet om en bestemt løftehøjde, kapacitet og samtidig arbejder effektivt.

10 Figur 6: Pumpekarakteristik for en Grundfos SP30 pumpe, som kunne være anvendt som indvindingspumpe. Figurens øverste del viser løftehøjden (mvs og kpa) som funktion af udpumpet mængde, Q (m 3 /h og l/s) ved forskellige omdrejningshastigheder (de krumme linjer) og nederste del viser virkningsgraden, Eta (%) og ansugningstrykket, NPSH, som funktion af udpumpet mængde. I Figur 7 vises pumpekarakteristikken således, at man kan se hvordan virkningsgrad, løftehøjde og kapacitet varierer med omdrejningstallet. Pumpen yder maksimalt 14,8 m 3 /h, og vi vil nu se på energiforbruget, hvis man vælger at reducere kapaciteten gennem drøvling eller ved hjælp af reduktion af omdrejningstallet, en frekvensregulering. Drøvling er normalt en billig løsning, idet men blot lukker delvist for en ventil, der oftest sidder i anlægget alligevel, og frekvensregulering er noget dyrere, da man både skal købe og installere en regulator. Man beregner pumpens effekt, P, ved hjælp af formel 4: P 9, Q H V Formel 4 Hvor kapaciteten/ydelsen, Q, og løftehøjden, H, har samme betydning som i formel 1. Virkningsgraden, V, fås af pumpekarakteristikken, jf. Figur 7. Eksemplevis vil en beregning af pumpeeffekten som følge af drøvling og frekvensregulering blive hhv.: P(drøvling) = (9,81/3600) * (9,6*43)/0,59 = 1,9 kw P(frekvensregulering) = (9,81/3600) * (9,6*30)/0,66 = 1,2 kw

11 Figur 7: Pumpekarakteristik, som ved den lyseblå kurve viser hvorledes pumpens virkningsgrad (opadbuede sorte linjer), kapacitet og løftehøjde varierer med omdrejningstal (nedadbuede farvede linjer). Pumpen yder maksimalt 14,8 m 3 /h, men vi ønsker at reducere kapaciteten til 9,6 m 3 /h. Det kan ske ved drøvling af pumpen, der så følger den stiplede linje, eller ved reduktion af omdrejningstallet (frekvensregulering). Det specifikke energiforbrug, kwh/m 3, fås ved at dividere effektforbruget med ydelsen (9,6 m 3 /h). Beregnes tal for driftspunkterne i Figur 7, fås resultaterne som er samlet i Tabel 2. Det ses her, at drøvling medfører et markant højere specifikt energiforbrug i forhold til tilpasningen af kapaciteten ved hjælp af frekvensregulering, idet det specifikke energiforbrug efter drøvling ligger ca. 2/3 over det specifikke energiforbrug efter frekvensregulering. Drøvling har derfor som enkeltstående faktor direkte og markant indflydelse på nyttevirkningen af et anlæg. Tabel 2: Specifikke energiforbrug beregnet efter tilpasning af pumpekapaciteten ved drøvling og frekvensregulering i henhold til pumpedata vist i figur 7. Driftspunkt Effektforbrug, kw Specifikt energiforbrug, kwh/m 3 Fuld ydelse (14,8 m 3 /h) 2,41 0,16 Drøvlet ydelse (9,6 m 3 /h) 1,90 0,20 Frekvensreguleret ydelse (9,6 m 3 /h) 1,19 0,12

12 Drøvling, som finder anvendelse på både udpumpning og på indvinding, kan på mange måder sammenlignes med de tryktab, som delvist tilstoppede ledninger giver andledning til, jf. Figur 8. I et mindre vandværk vil man som oftest lade tingene gå sin skæve gang, indtil det bliver nødvendigt at udskifte eller renovere på grund af en utilstrækkelig kapacitet, hvorimod større værker med større energiforbrug ofte har indført rensningsprocedurer, som sikrer, at rørenes indre overflade holdes nogenlunde glat og fri for aflejringer. Strømningsmodstanden stiger dog markant som følge af selv en mindre stigning i overfladeruheden, hvilket illustreres af tallene i Tabel 3. Her ses at en ruhed på 0,5 mm, som ikke er ualmindelig i rørsystemer, vil afføde et væsentlig højere energiforbrug (63%) end hvad er nødvendigt for nye rør i samme dimensioner og kapacitet. Figur 8: Aflejringer i stålledning Tabel 3: Strømningsmodstand og tilhørende energiforbrug for pumpning af vand i rør med forskellige overfladeruheder, Øllgaard Øvrige forhold Til slut gives et par eksempler på andre steder, hvor man typisk vil kunne finde overforbrug af energi, som vil reducere et værks nyttevirkning: Indvindingen: Utætte stigrør, underdimensioneret råvandsledning, underdimensioneret eller slidt pumpe Iltning og filtrering: For høj indløbskote, overdimensioneret ilt/vand forhold, overdimensioneret kompressor, for stort tryktab i filtrene, uhensigtsmæssig skyllemængde eller skylleprocedure. Udpumpningen: Faldende pumpekapacitet (slid), for tidligt eller for sent pumpeskift, pumpen arbejder uden for optimalt arbejdsområde.

13 Appendiks 1: Teknisk registreringsskema for vandværker VANDVÆRKET GENERELT (navn) Indvunden mængde per år, m 3 /år Udpumpet mængde per år, m 3 /år Elforbrug per år kwh/år Hovedmåler Elforbrug per år kwh/år Bimåler Maks døgnforbrug, m 3 /døgn Maks timeforbrug, m 3 /time Udpumpningstryk, mvs Alternativt udpumpningstrykkote, moh Kote til gulv, moh Kote til indpumpning på vandværk, moh BORINGER (for hver boring) Vandspejlkote, moh Driftspejl, moh Råvandspejl, moh Pejlepunkt kote, moh Pumpemodel Løftehøjde, mvs ved ydelse, m 3 /time Gennemsnitlig døgnkapacitet, m 3 /døgn Skønnet driftstid, timer per døgn Frekvensreguleret (j/n) Motorstørresle, kw Råvandsledning dimension (evt. ledningsplan) FILTER Filtreringsmetode (åben/lukket) Antal Model Maks. Kapacitet, m 3 /time Filterareal, m 2 Tryktab: Modtryk, mvs ved vandmængde, m 3 /time Filterskyl hyppighed, per m 3 eller per tid KOMPRESSOR Model Nominel effekt, kw Skønnet driftstid, timer per uge

14 RENTVANDSPUMPER (for hver pumpe) Model Pumpestørrelse: Løftehøjde, mvs ved ydelse, m 3 /time Motorstørrelse, kw Frekvensreguleret (j/n) Skønnet driftstid, timer per døgn Kote for top af vandspejl i rentvandsbeholder, moh Kote for vandspejl i bund af rentvandsbeholder, moh Kote til manometer, moh SKYLLEVANDSPUMPER Model Pumpestørrelse: Løftehøjde, mvs ved ydelse, m 3 /time Motorstørrelse, kw Frekvensreguleret (j/n) Skønnet driftstid, timer per døgn ANDET UDSTYR Energiforbrug, Varmtvandsbeholder, kw/år Affugter, nominel effekt, kw Fugtstyret (j/n) Skønnet driftstid, timer per døgn Myggefanger, kw Ventilatorer, nominel effket, kw Styringsreguleret (j/n) Skønnet driftstid, timer per døgn Elvarme, nominel effekt, kw Styringsreguleret (j/n) Skønnet driftstid, timer per døgn Opvarment areal, m 3 Rumtemperatur, ⁰C Eltracering, (boring) Nominel effekt, kw Skønnet driftstid, timer per døgn LEDNINGSNETTET Maks strømningshastighed, m/s Forsyningsområdets maks. Kote, moh Højest beliggende tapsted, moh Ledningsplan med dimensioner (medbringes/vedlægges) ANDET

15 Appendiks 2: Skematisk figur over indvindingsanlægget i et vandværk med angivelse af de data, der er benyttet til beregningerne.

16 Appendiks 3: Beregning af tryktab ved væskestrømning i rør Ved lave hastigheder, som f.eks. kan optræde i forsyningsanlægget, vil væskestrømningen i et rør være laminar og trykfaldet fra friktion vil i dette tilfælde være proportionalt med hastigheden og dermed masseflowet. For runde lange rør (Poiseuille strømning) gælder at trykfaldet (trykforskellen mellem ind- og udløb) p f.l vil være lig pf,l = (Q 8 η L) / (π R 4 ) 3.1 hvor Q er volumen-strømningshastigheden (m 3 /s), R er rørets radius (m), L dets længde (m), η er væskens dynamiske viskositet (Pa*s) og π er forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter (22/7). Ved større hastigheder, som almindeligvis optræder i indvindingsanlægget, bliver strømningen turbulent og trykfaldet fra friktion tilnærmet proportionalt med strømningshastigheden i anden potens. pf,t = Q 2 (Rt / ρ 2 ) 3.2 hvor ρ er væskens massefylde (kg/m 3 ). For at finde proportionalitetsfaktoren, Rt, må man bruge opslagsværker, men for runde lange rør kan trykfaldet under turbulent strømning også beregnes ud fra pf,t = (fd ρ Q 2 8 L) / (π 2 D 5 ) 3.3 hvor D er rørdiameteren (D = 2R) og fd er Darcy s friktionsfaktor, der kan findes i et såkaldt Moody diagram, jf. figur 3.1, som funktion af Reynolds tal og den relative ruhed, ε/d, der er ruheden, ε, delt med rørdiameteren. Trykket i ligning 3.3 omsættes til meter vandsøjle. (1 Pa = 0, mvs)

17 Reynolds tal er defineret ved Re = D ρ v / μ 3.4 Hvor v betegner væskens hastighed (m/s). Overgang fra laminar strømning til turbulent sker omtrentlig når Reynolds tal overskrider Rekrit ~ 2300 og en beregning af Re kan altså vise hvilken friktionsform der vil være dominerende og hvilken formel man skal benytte til beregning af tryktab. Reynolds tal beregnes også ud fra mere gængse tal for volumen-strømningshastigheden Q (m 3 /h) ved følgende formel Re = Q ρ / (900 π R μ) 3.5 Foruden af Moody-diagrammet kan Darcy s friktionsfaktor også findes ved den empiriske formel: fd = / (ln[ε/3.7d /Re 0.9 ]) Figur 3.1 Darcy friktionsfaktor, f d, som funktion af rørdiameter, Reynolds tal og relative rør-ruhed, Ref: A.J. Chapman, Heat Transfer, Macmillian Publishing Company, NewYork, 4th edition, 1984.

18 Figur 3.2 vands dynamiske viskositet som funktion af temperaturen. Vandets dynamiske viskositet er afhængig af temperaturen, jf. Figur 3.2 Ved stuetemperatur er den 1 cpa*s men vil være 1,31 cpa*s ved 10 C, som nok er en mere realistisk værdi at benytte, når man vil beregne tryktab i vandledninger, som ligger i jorden.

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Bilag 3 - Komponentliste

Bilag 3 - Komponentliste bilag 3 komponentliste Bilag 3 - liste Introduktion til liste Formålet med en komponentliste (se de følgende sider) og komponent-ringbind er, at alt information, vedrørende alle vandværkets både store

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 5 Brobyværk Andelsvandværk Andelsselskab 2 2 Brobyværk Andelsvandværk Brobyværk Andelsvandværk Hjemmeside: http://www.brobyvand.dk

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

Energioptimering af vandindvinding

Energioptimering af vandindvinding Energioptimering af vandindvinding DANVA Årskursus 56, 23 24. januar 2007 Thomas Abildgaard Jørgensen, Orbicon Kildepladsen Vandindvindingen fra en kildeplads påvirkes af mange forhold, og i hydraulisk

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM

MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM ALTECH GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Altechs beregningssoftware til dimensionering af gulvvarmesystemer. Opstart af softwaren Programmet er skrevet i Microsoft

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM

EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM Manual til beregningsprogram EVOFLOOR PETTINAROLI A/S Mandal Allé 21 DK-5500 Middelfart DENMARK EVOFLOOR GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Pettinarolis beregningssoftware

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 20 Sdr. Nærå Vandværk Andelsselskab 12 ejendomme forsynes i Odense Kommune 2 2 Sdr. Nærå Vandværk Sdr. Nærå Vandværk Hjemmeside:

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune. Del 2 Vandværksafsnit Introduktion

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune. Del 2 Vandværksafsnit Introduktion Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit Introduktion Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til vandværksafsnittene 3 1.2 Oversigtskort 3 1.3 Tekniske oplysninger.. 3 1.4 Den

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009 Storring Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag til opgaver/handlingsplan.

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan Om vandværksdrift og ledelsesværktøjer. Fåborg - Midtfyn Vandråd - d. 27. okt. 2010 Disposition: 1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan 2.Tilstandsrapport og vandværks-passer system.

Læs mere

Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6

Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6 Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6 Indledning Rigtig mange opgaver til afledning af spildevand fra ejendomme, kan løses med en minipumpestation eller grinderpumpestation. I Ringsted har firmaerne

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 2 2 Nr. Broby Vandværk Nr. Broby Vandværk Hjemmeside: http://www.nrbrobyvand.dk Indvindingstilladelse Tilladelsesdato: 15. april 1986, 25. oktober 1999 og 24. maj 2006

Læs mere

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a. Grønt regnskab 2013 for Kristrup Vandværk a.m.b.a. CVR. nr. 34 744 726 10. marts 2014 Udarbejdet til Generalforsamlingen onsdag den 19. marts 2014 af Michael Mose vandværksbestyrer 1 1. Indledende oplysninger...

Læs mere

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010 Assensvejens Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Hadbjerg Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport Rapporter

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013

fs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013 fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer Vindmøller Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke, der

Læs mere

Delrapport 3. Generel vejledning til Tilstandsrapport. og handlingsplan.

Delrapport 3. Generel vejledning til Tilstandsrapport. og handlingsplan. Delrapport 3 Generel vejledning til Tilstandsrapport & Handlingsplan Version 2012 Her findes generel information, som kan læses helt eller delvis i forbindelse med tilstandsrapport og handlingsplan. Her

Læs mere

Emne 4. Indvindingsområde

Emne 4. Indvindingsområde Slåenvej 2 4. Indvindingsområde 4.1 Forureningstrusler Ingen kendte. Afventer oplysninger fra kommunen om forsyningsområder. 4.2 Forureningskilder i området 4.3 Kildepladsvurdering og indsatsplaner 4.4

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering Sejerslev Vandværk Vandværkets navn i hvidt skrift oven på foto! Eller evt. under billede i skr.størrelse 14 18 Notat og handlingsplan er

Læs mere

Tilladelse til midlertidig avanceret vandbehandling - UV bestråling af drikkevandet på Bonnet vandværk

Tilladelse til midlertidig avanceret vandbehandling - UV bestråling af drikkevandet på Bonnet vandværk Bonnet Vandværk Sendt på e-mail til bestyrelsen på hanneogleif4243@gmail.com britmo37@vip.cybercity.dk aasborg@city.dk jensjogmerete@privat.tdcadsl.dk langgaard-pj@adslhome.dk 22. december 2014 Tilladelse

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Med vandværkets IT-Styring bliver det nemt at dokumentere, at vandværket har orden i»tingene«

Med vandværkets IT-Styring bliver det nemt at dokumentere, at vandværket har orden i»tingene« En god investering for vandværker som ønsker at bestå i fremtiden Med vandværkets IT-Styring bliver det nemt at dokumentere, at vandværket har orden i»tingene«af Dorthe Michelsen, DVN Dansk Vand- og Naturcenter

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015.

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Den 25 februar 2015 blev Aarestrup Vandværk gennemgået af undertegnede, hvilket danner grundlag for følgende kommentarer. Side 1 af 8 Generelt. Aarestrup

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk Tilstandsrapport og status Gjerrild Nordstrands Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Vejledning til dataindberetning for TOTEXbenchmarkingmodellen. Drikke- og Spildevandsselskaberne

Vejledning til dataindberetning for TOTEXbenchmarkingmodellen. Drikke- og Spildevandsselskaberne Vejledning til dataindberetning for TOTEXbenchmarkingmodellen Drikke- og Spildevandsselskaberne 19 juni 2015 Forfatter(e): Peter Bogetoft, partner, Ibensoft Sigurd Næss-Schmidt, partner, Johanne Jørgensen,

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvningsrapport Ordrenummer: 575387 Udført for: PipeSec ApS Nørregade 7B 1165 København K Att. Michael Rasmussen Emneord: Afløbssystemer, rottestop, rottespærre

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 29-09-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 29-09-2010 Lejre Vand A/S Kirke Såby Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V01-003 Navn: Lejre Vand A/S Kirke Såby Vandværk Adresse: Rømøvej 8A, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Lejre Vand A/S Dato for

Læs mere

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer.

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Søbjerg Vandværk generalforsamling 24. april 2014. Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Jeg vil gerne

Læs mere

Ventilatorer. Teknisk info

Ventilatorer. Teknisk info Teknisk info 2 Teknisk info 1 Produktbeskrivelse 1.1 Generelt for ECT-/DCT-ventilatorer ECT-/DCT-ventilatorene udmærker sig specielt ved en genial lejeopbygning der giver meget lang levetid for lejerne

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012. Hyllested Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012. Hyllested Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012 Hyllested Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol og overvågningsprogram (udkast nr. 1) 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af Dalby-Rode Vandværk Karisevej 5/Højtoften 15 Dalby, 4690 Haslev www.dalby-rodevandvaerk.dk CVR: 23703319 tlf 20154748 Ledelsessystem for Dalby-Rode VANDVÆRK medlem af Foreningen af Vandværker i Danmark

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk Tilstandsrapport og status Stokkebro Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009. Jørlunde Østre Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009. Jørlunde Østre Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009 Jørlunde Østre Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag

Læs mere

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013 På Tårs Vandværk er forsyningen i orden Af Thorkil Christensen»Årets Vandværk«2013 De 1250 forbrugere ved Tårs Vandværk i Hjørring Kommune i Vendsyssel er sikret godt vand mange år frem. Vandværket er

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Agtrup Sdr. Bjert Vandværk

Agtrup Sdr. Bjert Vandværk Andelsselskabet Agtrup Sdr. Bjert Vandværk Generalforsamling Tirsdag den 20. april 2010, kl. 19.30 Sdr. Bjert Kro Dagsorden: 1: Valg af dirigent. 2: Beretning for det forløbne regnskabsår - 2009. 3: Fremlæggelse

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere