Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg"

Transkript

1 Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg»indrammet af mægtige, af kæmpehøje kronede højdedrag lå søen med dens herlige, af rør og ravl omkransede holme og dens brede afvekslende strande som et eldorado for en vrimlende fiskebestand og for de uhyre skarer af forskelligartede vandfugle, som fyldte luften med deres livlige skrig i alle tonearter. Søen havde rigelig af lækre fisk til egnens beboeres føde; der var rigelig rør og ravl til hustage, og holmene og stranden gav vinterfoder og sommergræsning til kreaturer. Holmene var også i sommertiden så overfyldte med fugleæg, at der var rede ved rede. Jægerne hentede sig mangen vildgås eller vildand fra søen, og nu og da gik en odder i fælden. Søstranden var den herligste legeplads for børnene.( ) Det var også forfriskende for mennesker og dyr at få en vade- og svømmetur i varme sommerdage. Og hvor var det herligt, når frosten stivnede vandene! Når ålestangerne stod spredt over søen som fluer på et spejl, og glidende børn, skøjteløbere og kaner med bjældeklingende heste og rødmussede glade mennesker strøg hen over den en mil lange blanke flade.«sådan beskrev Ole Bang i 1908 folkelivet ved den store sø, som den havde ligget hen i århundreder. Bang byggede sin fremstilling på samtaler Sjørring Sø Lavvandet sø på 850 hektar, fem kilometer vest for Thisted. Tørlagt Anvendelsen domineres i dag af en stor svineproduktion. Ligger uden for Nationalpark Thy. Thisted Kommune. Koordinater: , Videnskabernes Selskabs kort fra sidst i 1700 tallet viser gan ske præcist den store udstrækning af Sjørring Sø. Fugleøerne Rostrup Holme er angivet, mens Græsø, Fersborg og Kokholm er udeladt eller ikke navngivet. Her ynglede hættemågen i tusindtallige kolonier sammen med sandterner, splitterner, sortterner og en række andearter. Efter tørlægningen ændre des fuglelivet brat, men var stadigvæk meget rigt. Således nedlagde to jægere på en enkelt dag i efteråret 1869 tilsam men 65 agerhøns i den udtørrede sø. Et tilsvarende fugleliv fandtes på fugleholmen i Sperring Sø sydøst for Sjørring Sø, indtil også denne store sø blev afvandet i Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 1

2 den tillid, hvormed mine medinteressenter, lodsejerne, var gået ind på samme, og foranledigede disse til at trække sig tilbage. De ganske vist tilstedeværende vanskeligheder blev imidlertid af hine mænd fremstillede som aldeles uovervindelige, søbundens store frugtbarhed blev latterliggjort, og det hele foretagende gjort til et galmandsarbejde, hvorpå ingen fornuftig mand kunne indlade sig.«hovedkanalen snor sig bredfyldt med vand gennem den tørlagte søbund, hvor grundvandet står højt. Et stort antal pumper i en række skure af trykimprægneret træ og med bliktag sørger for, at de store marker stadig er dyrkningsegnede. med folk på egnen, der endnu kunne huske Sjørring Sø fra før udtørringen i Forfatterens sympati kan der ikke herske tvivl om, da han afrunder sin beskrivelse med følgende følelsesudbrud:»og alle disse herligheder skulle egnen miste!«nøgternt bedømt er der dog næppe tvivl om, at den store søs banemand, kaptajn J.C.H.C. Jagd, blev budt velkommen, da han slog sig ned på egnen for at tørlægge Sjørring Sø. Her kom jo en mirakelmand, der kunne skaffe egnen 850 hektar landbrugsjord. Hans egenrådige facon skabte dog hurtigt megen mistro, og snart betragtede man ham med stor uvilje. Jagd beskrev selv den lokale modstand i Tidsskrift for Landøkonomi i 1874:»Det overraskede mig ikke, at alle egnens selvkloge mænd erklærede min plan for uudførlig, men jeg blev unægtelig overrasket ved at se den overordentlige iver, hvormed folk, hvis interesser i ingen som helst retning berørtes af mit foretagende, søgte at svække Skolelærer og ingeniør Hovedpersonen i dramaet om udtørringen af en af de største søer i Nordjylland, Jens Christian Henrik Claudius Jagd, var blandt sin samtids mest farverige personer. Før Jagd kom til Thy, havde han ført en broget tilværelse. Født i 1821 i Fredericia som yngste søn i en børneflok på syv, der tidligt blev faderløse. Faderen, der var lærer, døde allerede i Christian Jagd, som han kaldte sig, blev også selv uddannet som skolelærer, fra Skårup Seminarium ved Svendborg i Blot to år senere fik han tilbudt stillingen som bestyrer af Svendborg Private Realskole, og sagde ja. Han gjorde skolen populær både blandt eleverne, deres forældre og skolens øvrige ansatte. Som noget helt nyt indførte han individuel undervisning i vid udstrækning. Den unge Jagd beskrives som en højt begavet mand med mange talenter. Han talte angiveligt perfekt tysk, engelsk, latin og fransk, og havde stor viden om matematik, fysik og kemi. Dertil kom teknisk snilde og opfindsomhed. Karrieren inden for skoleverdenen blev imidlertid kort, da Jagd pådrog sig en af tidens mest frygtede og uhelbredelige sygdomme, tuberkulose. Han var overbevist om, at det var»skolelivet med sin kvalme luft, åndelig opslidende indflydelse og fuldstændige mangel på legemlig bevægelse og anstrengelse«, der havde påført ham sygdommen. Derfor forlod han skolen i 1845 og kastede sig over det nymodens ingeniørstudium. Om han nogensinde fuldførte uddannelsen, står hen i det uvisse, men 2 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

3 Det gamle pumpehus i gule sten ude ved Færgeborg løfter vandet fra den centrale hovedkanal 1 2 meter og op i den inddigede ringkanal, hvorfra det løber videre ud forbi Egebaksande og mod syd til Faddersbøl. han smykkede sig gerne med ingeniørtitlen. Allerede i 1843 havde Jagd konstrueret en roterende dampmaskine, som var noget af en sensation. Senere opnåede han patentrettigheder i flere lande med hjælp fra den kendte fysiker H.C. Ørsted, der betragtede Jagds dampmaskine som en genial opfindelse. Den»rotatoriske«dampmaskine blev forløberen for den langt senere udviklede dampturbine. Successen ses også af, at der blev oprettet et aktieselskab, der skulle producere og sælge maskinen, og blandt aktionærerne kan nævnes greverne Bille Brahe, Ahlefeldt og Knuth, kammerherre Sehested samt storkøbmændene Theill og Baagøe fra Svendborg. Under et ophold i England mødte Jagd den kendte engelske vandbygningsingeniør Joseph Glynn, som han indgik i kompagniskab med. Tanken var, at Jagd skulle stå for alle Glynns landvindingsprojekter udenfor England, herunder også de danske. Krigen mod Slesvig-Holsten i 1848 satte imidlertid en brat stopper for samarbejdet. Til gengæld blev de tre krigsår, , den bedste tid i Jagds liv, ifølge ham selv. Den farverige kaptajn Efter en lynuddannelse til befalingsmand i København blev han sendt til Nordslesvig. Her organiserede»kaptajnen«, som han fremover blev kaldt, et såkaldt frikorps, der opererede helt selvstændigt som efterretningsenhed for hæren. Hans mandskab arbejdede i små grupper, ofte langt inde bag fjendens linjer, hvor de samlede efterretninger om troppebevægelser, som de rapporterede tilbage til Jagd, der igen rapporterede direkte til de danske generaler. Det var karakteristisk for Jagds selvtillid og temperament, at han uden tøven gik udenom de sædvanlige kommandoveje og ofte direkte til generalerne eller sågar krigsministeren, når han mente, der var problemer at løse. Senere fik Jagd til opgave at organisere alt våbendygtigt mandskab i det nordlige Jylland. Han rejste personligt rundt i de nordjyske amter, Ålborg, Viborg og Randers, for at hverve mandskab. Den karismatiske kaptajn samlede på kort tid en hel lille hær på loyale mænd, der kunne indsættes som lokale modstandsgrupper, hvis krigen skulle brede sig nordpå. Politisk engagerede Jagd sig også lidenskabeligt i tidens debat, og han stillede op til det første danske rigsdagsvalg i december Her blev han valgt for partiet Venstre. Vinteren , hvor de stridende parter havde indgået våbenhvile, tilbragte Jagd i København med at drive politik, før han vendte tilbage til sit frikorps ved fronten i Jylland, da krigen atter blev genoptaget. Under det afgørende slag ved Isted den 24. juli 1850 blev Jagd såret af en kugle i det højre lår. Dermed var krigen forbi for hans vedkommende, og det var hans militære karriere også. Som kaptajn af krigsreserven og med et velfortjent ridderkors på brystet kunne Jagd kaste sig over nye opgaver, men trods sin status som krigshelt, medlem af Rigsdagen og med tætte forbindelser til generaler og ministre fik han alligevel nej, da han søgte stilling ved det nyoprettede gendarmerikorps. Heller ikke chefposten for det nyoprettede redningsvæsen fandt man ham egnet til. Det blev som teknisk chef for den ledningsførte telegraflinje, at han i 1854 fandt sig et civilt job. Og det blev telegrafen, der førte ham til Thy og til udtørringen af Sjørring Sø. Jagd kommer til Thy I de år anlagde staten telegraflinjer mellem de større provinsbyer. De mindre byer, der ikke fik en offentlig linje, anlagde ofte selv en privat, som derefter blev koblet på den statslige. Som teknisk chef for statens telegraf spillede Jagd på begge heste. Samtidig med at han ledede det omfattende arbejde med at oprette de offentlige linjer det var hans job fandt han også tid til at tage private linjer i entreprise for egen regning. Ledningerne til den luftbårne telegraf blev leveret af Nordisk Kabel og Tråd, og det var ikke småordrer, som den tekniske chef afgav. Af samme grund var det yderst elskværdige breve, der blev sendt fra NKT-direktør C.F. Tietgen til storkunden Jagd gennem de 10 år, han havde ansvaret for at binde landet sammen på kryds og tværs med telegraflinjer. I april 1857 sagde Jagd ja til at føre en privat telegraflinje fra Thisted over Nykøbing Mors og Skive helt frem til Kaptajn Jagd blev udnævnt til både Dannebrogsmand og ridder af Dannebrog, men det var for indsatsen i 1848 krigen. Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 3

4 1: Gl. Råstrup Hovedgård 2: Rosvang med svinestald 3: Faddersbøl landsby 4: Nuværende hovedkanal 5: Kanalen fra Jagds tid 6: Egebaksande 7: Færgeborg Den udtørrede sø domineres af Rosvang, der har til huse i det store kompleks af landbrugsbygninger med røde tegltag. Ned gennem søbunden strækker sig den centrale afvandingskanal, og helt ude i horisonten blinker Vesterhavet. Foto: Hunderup Luftfoto, juli Hobro. I samme periode anlagde vejingeniør Enrico Mylius Dalgas, den senere direktør for Det Danske Hedeselskab, landevejen fra Viborg til Holstebro, og sandsynligheden taler stærkt for, at Jagd og Dalgas har mødtes. I givet fald har de haft mange fælles oplevelser at tale om. Også Dalgas havde deltaget i krigen , hvor hans to ældre brødre faldt. Mens den private telegrafentreprise Thisted-Hobro gennemførtes, boede Jagd i længere perioder på hotel i Thisted, men der er ingen tvivl om, at Jagd har kendt Sjørring Sø, før han indlogerede sig i Thisted. Dengang Jagd planlagde mulige danske landvindingsprojekter sammen med Joseph Glynn i England, har den enorme, lavvandede Sjørring Sø uden tvivl været lokaliseret og vurderet som et oplagt emne. Jagd var da også knap nok flyttet til Thy, før han kastede sig over arbejdet med at tørlægge søen. Lokalt var der allerede lodsejere rundt om søen, der i pagt med tidens ånd baksede med tanker om en udtørring. Hvordan disse mænd kom i kontakt med kaptajn Jagd, ved vi ikke, men det 4 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

5 kan meget vel tænkes, at de to parter har truffet hinanden på hotellet i Thisted. Og havde de lokale først sat sig til bords med den veltalende Jagd, måtte de lægge ører til hans mange bedrifter, ikke mindst under krigen. De blev fortalt med kraftig røst og store armbevægelser. En jævn og duknakket thybo har måske forsigtigt spurgt til, om Jagd virkelig troede, det ville være muligt for ham at lempe vandet ud af den store Sjørring Sø? Man kan sagtens forestille sig, hvordan netop et sådan spørgsmål må have virket på Jagd som en rød klud på en fnysende tyr. Ingen skulle stille spørgsmålstegn ved kaptajnens evner. Kendetegnende for kaptajn Jagds temperament var, at han absolut skulle bevise det umulige. Det karaktertræk havde han til fælles med en hel anerække af både tidligere og senere landvindingsmænd, som f.eks. godsejeren, der 100 år senere gennemførte de omfattende landvindingsprojekter ved udmundingen af Mariager Fjord og knækkede halsen på dem. Kaptajn Jagds store svaghed og mange af de øvrige landvindingsmænds var den manglende interesse for ideernes økonomiske bæredygtighed. Jagd opfattede sig selv som entreprenøren, der skulle tømme søen for vand for et budget på rigsdaler (17,5 mio. kr. i 2008 værdi), og det gennemførte han faktisk. Om det kunne betale sig, var ikke spørgsmålet. Sådan beskrives Jagd af den kyndige lokalhistoriker Verner Paulsen, der udgav den store Jagd-biografi i Både håndjern og fodlænker Straks efter sin ankomst til Thy i april 1857 kastede Jagd sig over den store opgave at overbevise de 59 lodsejere, der havde andele i Sjørring Sø, om nytten af netop hans projekt. Helt nemt var det ikke. Thyboerne ville gerne have mere jord, men trods kaptajnens flammende ildhu og store talegaver lod de sig ikke sådan rive med. De sikrede sig solidt mod enhver form for letsindig omgang med både deres penge og velvilje. I maj 1857 blev der oprettet en kontrakt mellem lodsejerne og Jagd efter et stormøde den 4. maj på hovedgården Gl. Råstrup. Kontrakten udmålte ansvaret i detaljer for et eventuelt udtørringsprojekt. Den begejstrede projektmager fik både håndjern og fodlænker på. For egen regning og risiko skulle den engagerede kaptajn foretage alle indledende arbejder med opmåling, nivellering og projektering. Hvis resultatet blev, at en udtørring ikke kunne betale sig, måtte han selv bære tabet. Blev resultatet derimod positivt, skulle der dannes et aktieselskab med 2000 aktier, men også her skulle Jagd holdes i kort snor. Han forpligtede sig til at købe den ene halvdel af aktierne, så»interessentskabet derved kan få borgen for, at hver undersøgelse er foretagen med behørig forsigtighed og nøjagtighed, samt at han ikke indbyder sig på andre foretagender eller udgifter end sådanne, som ligger i selskabets fælles interesser«. Den anden halvdel af aktierne havde søens ejere ret men ikke pligt til at tegne sig for. Jagd løb altså en betydelig risiko for at ende med hele det økonomiske ansvar for det store projekt. Dog var det også her hans store chance for at blive godsejer bød sig til. Hvis søejerne ikke benyttede sig af deres ret til at købe aktierne, ville det medføre, at de overlod ejendomsretten til de 850 hektar søbund til Jagd, ganske gratis. Med denne aftale på plads ansøgte Jagd om Indenrigsministeriets tilsagn om skattefrihed i 20 år for de tørlagte arealer. Det fik han i oktober Et år senere, i november 1858, kunne Jagd så lægge sidste hånd på forberedelserne til det store projekt, men da var opbakningen fra lodsejerne forsvundet. Den stortalende kaptajn havde skaffet sig magtfulde politiske og vel også personlige fjender blandt egnens ledende mænd. De betragtede nu søprojektet som»galmandsarbejde«. Resultatet var, at næsten alle lodsejere havde vendt Jagd ryggen, før arbejdet overhovedet var gået i gang. Efter endt aktietegning i november 1858 stod Jagd tilbage med hele 1939 aktier ud af de Kun 61 aktier var det lykkedes at afsætte. Et år senere måtte han også overtage dem, så han stod helt alene med ejerskabet til søen. Vandkrigen Sin natur tro lod Jagd sig dog ikke påvirke af den mildest talt svigtende lokale opbakning. Tværtimod. Nu skulle han vise dem. I løbet af et par måneder havde han hyret en broget skare på flere hundrede løsarbejdere til at grave den centrale hovedkanal mellem Snejstrup og Faddersbøl i søens vestende. Udover lokale thyboere var der tale om regulære børster i skikkelse af omrejsende tyskere, englændere, skotter og svenskere samt en del af det gamle soldatermandskab fra frikorpstiden i De største gravearbejder fandt sted i 1859, fra foråret til december, hvor mindst et par hundrede jordarbejdere skabte liv og røre på egnen. Gennem hovedkanalen i vestenden af søen skulle vandet tømmes ud i det åsystem, der via Ove Sø, Ørum Sø og Flade Sø endte nede i Krik Vig øst for Agger. Kanalen blev 12 meter dyb og 36 meter bred for oven, og på den to kilometer lange strækning bortgravede man omkring kubikmeter jord. Datidens Thisted Avis kunne malende berette, hvordan kolonner af mænd med trillebøre snoede sig op af kanalens skrå sider. Jordarbejdet udgjorde den hidtil største entreprise af sin art ved en dansk søudtørring, påstod avisen. Men alt gik planmæssigt. Den 14. august 1860 kunne Jagd lade søvandet strømme ind i den nygravede kanal, selvom der stadig manglede en del arbejde på skråningerne. Udtørringen af den 850 ha store Sjørring Sø kunne tage sin begyndelse. Det kunne kaptajn Jagds problemer imidlertid også. En række af egnens ledende mænd, hvoraf flere sad i amtsrådet, delte som tidligere nævnt ikke Jagds begejstring. Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 5

6 Tværtimod opfattede de projektet som skadeligt for deres egne interesser, da flere af dem havde private engarealer syd for den nygravede kanal. Disse arealer blev påvirket af de ændrede afvandingsforhold. Vandløbslovgivningen var sådan set klar nok, men den utålmodige Jagd brød gang på gang loven, fordi han åbnede og lukkede slusen i Snejstrup efter eget behov. Dengang Jagd planlagde projektet, sagde gældende lov, at projektmageren skulle bære ansvaret for eventuelle skader efter en vandløbsregulering. Imidlertid vedtog rigsdagen i januar 1859 en ny vandløbslov, der krævede, at en projektmager skulle bevise for en landvæsenskommission før et projekt blev sat i gang - at det ikke ville forårsage direkte skader eller ulemper. Med den nye lov i hånden kunne myndighederne nu lege katten efter musen med Jagd, og det gjorde man. Nemmere blev det heller ikke, da der hverken var foretaget troværdige nivellementer af omgivelserne eller målinger af den normale vandstand i vandløbene. Sidst på året 1860 klagede lodsejerne syd for søen over oversvømmelser på deres enge. De ville have garanti for, at Jagd ikke ledte for meget vand ud i kanalen. Kort efter krævede ejeren Vandet fra Sjørring Sø skulle ude gennem denne kraftige sluse ved Snejstrup. Fotografiet er optaget ca. 1880, og det er ikke kaptajn Jagd på hesten. Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. af Årup Vandmølle syd for søen imidlertid, at Jagd»ikke måtte stemme eller standse vandets naturlige afløb fra Sjørring Sø, så mølledriften blev skadet«. Mølleren ville have garanti for, at der ikke blev udledt for lidt vand gennem kanalen. For meget vand eller for lidt vand, det var stridens emne. Amtmanden valgte at gribe ind ved at kræve kontrol over det sluseværk, der regulerede afvandingen af den store sø. I juni 1861 fastsatte amtet en overgrænse for vandstanden i åen, men et par måneder senere bestemte landvæsenskommissionen, at Jagd skulle give vandet fra Sjørring Sø»frit og uhindret afløb«gennem kanalen. Hvis han modsatte sig kendelsen, vankede der dagbøder. Jagd havde ingen jordisk chance for at opfylde de to modstridende krav, så i oktober 1861 troppede kongens foged op på hans bopæl i den nedlagte Faddersbøl Mølle for at inddrive 550 rigsdaler ( kr. i 2008 værdi) i dagbøder, fordi han havde hindret vandets frie løb. Jagd blev rasende, men under protest måtte han give ordre til at fjerne stigbordene i kanalen.»den landvæsenskommissionsforretning, som jeg nu således tvinges til at adlyde, er rigtignok af den beskaffenhed, at jeg ingensinde har kunnet antage, at andre end fulde og forrykte folk kunne vedtage en sådan bestemmelse«, udtalte han. Vandet, som havde hobet sig op i søen gennem hele sommeren, tordnede nu»frit og uhindret«ud i kanalen, hvor åbrinker blev undermineret, mens broer og stemmeværk var i fare for at blive revet væk. Efter godt et døgns frit løb måtte kongens foged atter ud til Faddersbøl Mølle for at regulere slusen, så der kom styr på vandmasserne. Striden om vandstanden i kanalen bølgede dramatisk frem og tilbage i de følgende måneder. Først i juni 1862 blev den bilagt, helt overvejende til kaptajn Jagds fordel. Fremover kunne han regulere vandstanden til gavn for det store udtørringsprojekt og til gavn for sig selv. Men økonomien var kommet på katastrofekurs. 6 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

7 Kultiveringen af den store sø skabte mange jobs for de fattige løsarbejdere i landbruget. Her er det et hold høstarbejdere, der har fået arbejde på Rosvang i ca Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. Klædt af til skindet Allerede fra 1862 begyndte udsåningen af græs på den tørlagte søbund. Den viste sig at være utrolig frugtbar, og i 1865 var der etableret 550 ha enge med 6 7 forskellige græssorter. Dog måtte der graves et omfattende system af drængrøfter, der udmundede i en central hovedkanal ned gennem søen, for at få arealerne nogenlunde tørre. Man måtte lade den centrale og dybeste del henligge som en sø, da alt arbejde jo blev udført med håndkraft. Undervejs galopperede udgifterne bare i vejret. Den ubekymrede kaptajn Jagd havde også indkøbt en større kvægbesætning, samtidig med at han opførte både driftsbygninger og hovedhuse til de tre store gårde, Egebaksande, Schæfergården og Rosvang. Navnlig Egebaksande, hvortil Jagd-familien selv flyttede ind fra Faddersbøl Mølle, manifesterede sig som et markant og ganske fremmedartet indslag i egnens arkitektur. Med sine takkede gavle og rundbuede porte og vinduer mindede gården mest af alt om en middelalderborg. Måske nok fejende flot, men næppe særlig praktisk og i hvert fald ikke billig. Og netop økonomien blev Jagds akilleshæl. Søprojektet havde han gennemført for lånte penge, og det havde ikke været billigt. Prisen pr. hektar var hastigt vokset til det dobbelte af tidens takst. Med byggeriet af de tre gårde nåede prioritetsgælden i løbet af op på rigsdaler eller 47 mio. i nutidskroner. I dette beløb var dog også indeholdt de rigsdaler, som selve tørlægningen havde kostet. Hidtil havde Jagd kunne låne store summer af den fynske grosserer Hans Jørgen Rasmussen og dennes bror, Johan Frederik Rasmussen, samt proprietær C. Langkilde, Hollufgård. Alle tre havde Fyens Disconto Kasse som bankforbindelse, hvis direktør Lorens Bierfreund også investerede i Jagds projekt. I april 1865 var det imidlertid slut. Jagd kunne hverken skaffe penge til renter eller afdrag, og banken ville ikke længere være med. Reelt var han gået fallit. Før mekaniseringen blev de store landbrug i Sjørring Sø drevet ved hjælp af heste, og derfor var en del af jordene udlagt til høslæt. Her er»maskinparken«femogtyve kraftige arbejdsheste med deres kuske stillet op til fotografering i år 1900 på Rosvang med»driftslederen«forrest. Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 7

8 Også på Egebaksande lod man sine arbejdsheste fotografere. Bemærk den takkede gavl og det store lager af drænrør på dette billede fra Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. Kreditorerne med brødrene Rasmussen og bankdirektør Bierfreund i spidsen overtog det ufærdige søprojekt, dog under store protester fra Jagd, der beskyldte fynboerne for bedrageri. Den ene broder, godsejer J.F. Rasmussen, blev den nye ejer af Sjørring Sø. Ifølge Jagd selv var det en stor uretfærdighed, der overgik ham, da de tre fynboere klædte ham af til skindet:»da jeg derfor selv måtte i alt væsentligt være min egen sagfører, og efter mangeårig langvarig proces endelig havde fået det imod mig udviste bedrageri nogenlunde afsløret, da var den ene af hovedmændene i Vridsløselille. Den anden var død som fallent, og den tredje fulgte ham straks efter. Således blev jeg ude af stand til at få oprejsning for den mig tilføjede uret og skade. Min formue var forsvunden, og af den private forretningsvirksomhed, der engang tegnede så glimrende og ydede mig et årligt overskud på kr., var der nu ej andet tilbage end gæld og ubetalte procesomkostninger«. Egocentrikeren på Egebaksande Efter fallitten var Jagd blevet siddende tilbage på Egebaksande med 140 ha jord. Den 45 årige kaptajn var dog reduceret til en biperson, der snart forsvandt helt ud af Sjørring Søs historie. Allerede i 1870 blev Egebaksande solgt for rigsdaler til den senere kultusminister i Estrups Højre-regering, Jacob Scavenius. Han ejede i forvejen herregården Gjorslev på Stevns. Jagd blev dog boende til leje på Egebaksande frem til 1878, men tilbragte det meste af sin tid i København, hvor han varetog sit hverv i Rigsdagen, fra 1873 som Højre-mand. I 1878 flyttede Jagd til en stilling i Kolding som den embedsmand, der modtog skatter og afgifter, men allerede fire år senere var han tilbage i Thy som amtsforvalter i Thisted, takket være Estrups velvilje. Det var også konseilpræsidenten, der udvirkede Jagds slutstilling som amtsforvalter i København fra Den bestred han indtil sin død i Lokalhistorikeren Verner Paulsen mener, at Jagd fremstår som»egocentrisk«, når man betragter hans livforløb. I Paulsens store biografi over Jagd fra 2005 hedder det:»han syntes aldrig, omverdenen tog ham højtidelig nok. Han forventede, at alle skulle falde i dyb forundring, hver gang han havde udrettet noget. Det kunne der såmænd også ofte være grund til, men det gjorde alle nu engang ikke. Han kunne heller ikke forstå, at alle ikke omgående opfattede hans ideer som værende ligeså fantastiske, som han selv syntes de var.«på tvangsauktion Søprojektets nye ejer fra 1866 havde nok at se til. Vandet steg atter op over søbunden, bygningerne var ikke færdige, besætningen af husdyr beskeden, og høet fra søengene kunne ikke afsættes lokalt. Ifølge datidens opfattelse lå Sjørring Sø hen som et ganske mislykket afvandingsprojekt. Godsejer Rasmussen ansatte derfor i 1867 en af landets mest anerkendte landøkonomer, N.P.J. Buus, som driftsleder. Buus første handling var at iværksætte en omfattende uddybning af hele kanalsystemet, så det store vandområde, der stadig lå i den østlige del, kunne tørlægges. Her kom Buus straks i konflikt med Jagd på Egebaksande. Jagd var ikke interesseret i at bidrage til en uddybning af afvandingskanalerne. Han havde sit på det tørre, fordi Egebaksandes jord lå højere end resten af søen, men nok så væsentligt var det, at Jagd var blevet fjendtligt indstillet overfor selve projektet. Hverken tegninger eller beregninger over færdiggørelsen ville han udlåne. Buus måtte gennem adskillige møder for landvæsenskommissionen, før uddybningen kunne afsluttes i Der var stadig behov for store investeringer i kanaler, grøfter, dræning og yderligere byggeri, men J.F. Rasmussens formue rakte ikke længere. I 1872 gik han fallit og døde fra en gæld, der nu var oppe på rigsdaler (66 mio. kr. i 2008 værdi). En række lån var blevet optaget med sikkerhed i søprojektet, også selv om pengene var anvendt til andre, mere tvivlsomme forretninger. Sjørring Sø røg derfor på tvangsauktion i Højeste bud kom kun op på rigsdaler (47 mio. kr. i 2008 værdi), og for dette beløb overtog Fyens Disconto Kasse hele ejendommen som ufyldestgjort panthaver. De yderste prioritetshavere tabte herved rigsdaler (17,5 mio. kr.). Fyens Disconto Kasse var fast besluttet på at få sine penge hjem igen, så nu skulle der ske noget. Sammen med andre kreditorer stiftede banken i 1877 selskabet A/S Sjørring Sø, der fik 8 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

9 Sådan så ejendommen Egebaksande ud, som kaptajn Jagd lod bygge til sig selv. Bygningerne ligger der stadig og i stort set samme skikkelse. Tegningen er fra 1875, hvor den stod aftrykt i Illustreret Tidende. Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. bankdirektør Lorens Bierfreund som formand. Hele gælden efter Rasmussens dødsbo blev lagt i søen, og for at sikre driften ydede banken yderligere lån. Den bogførte gæld var knap rigsdaler (80,4 mio. kr. i 2008 værdi), da N.P.J. Buus blev bedt om at fortsætte som driftsleder for det nye selskab. Det stod klart, at hele formålet med aktieselskabet var at bringe kæmpegælden ud af verden. Buus stillede sig dog noget skeptisk over for bankfolkenes»sangvinske«forventninger, som han kaldte deres De første aktionærer i A/S Sjørring Sø, 1877 vilde ideer om en»kødfabrik«og en»hestefabrik«. Pæn gevinst Der kom til at gå adskillige årtier, før der omkring år 1900 kunne spores en afgørende bedring i søens økonomi. I de første 38 år af aktieselskabets levetid, fra 1877 til 1915, gav aktierne i Sjørring Sø kun 18 procent i udbytte sammenlagt for alle årene! Det svarede til et årligt gennemsnit på en halv procent. Hovedaktionæren Fyens Disconto Kasse bogførte da også sine kr. kr. i 2007 priser Fyens Disconto Kasse Bankdirektør L. Bierfreund Agent L.J. Bågøes Arvinger Handelshuset Stegmann Scott & Co Etatsråd W. Petersen Handelshuset Fr. & A. Delcomyn Grosserer G.F. Esmann Privatbanken i Kjøbenhavn Sparekassen for Svendborg og Omegn Handelshuset Halberstadt & Mannheimer Albani Bryggeri I alt kr kr. Kilde: Tandrup aktier så lavt som 10 procent af den nominelle værdi. Uden den dygtige driftsleder var det næppe lykkedes at få landbruget til at fungere i den udtørrede sø. Buus selv kom dog aldrig til at opleve fremgangen. Han døde i 1886, mens kæmpegælden stadig var uændret. Efter 1886 lod den nye driftsleder, Johannes Peder Leegaard, opføre en vindmølle til at pumpe vandet ud fra de dybeste dele af søen, men kort før århundredeskiftet voldte sætningerne i den tørlagte søbund så store problemer, at der måtte et helt nyt kanalprojekt til. Alene for perioden blev sætningen målt til mellem 60 og 100 centimeter. I lod Leegaard en ny hovedkanal grave langs den nordlige bred. Den gamle kanal ned gennem søens dybere dele blev afbrudt og uddybet, hvorefter vandet herfra blev pumpet op i den nye kanal ved hjælp af en meget kraftig vindmølle, en af datidens allerstørste. År 1900 blev møllens store vandsnegl tilpasset, så den også kunne drives af et lokomobil, når der faldt særlig megen regn i vindstille perioder. Vindmølle og lokomobil kunne holde søen tør frem til 1918, hvor der indførtes elektrisk pumpning. Under 1. Verdenskrig blomstrede dansk landbrug. Alle former for fødevarer kunne sælges til de krigsførende magter. Da priserne på landbrugsejendomme steg til det dobbelte, besluttede aktieselskabets bestyrelse at udnytte den gunstige situation for derved at komme helt ud af gælden fra Rasmussens fallit i 1870 erne. Den store ejendom blev sat til salg og solgtes i marts 1918 til et konsortium fra Thisted. Prisen var 1,8 mio. kr. (48,4 mio. kr. i 2008-priser). A/S Sjørring Sø blev opløst den 2. maj Tørlægningen havde da kostet to fallitter, men takket være krigsøkonomien kom aktionærerne til slut helskindet ud af projektet, faktisk med en pæn gevinst. Da den endelig opgørelse af regnskabet forelå, kunne der udbetales aktionærerne 277 procent af aktiernes pålydende værdi. Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 9

10 På hjørnet af Kanalvej og Faddersbøl bro blev der i august 1995 sat en mindesten over kaptajn Jagd. Initiativet kom fra en gruppe lokalhistorisk interesserede borgere i Hundborg. Stenen står i baghaven til den ejendom ved kanalen, som Jagd beboede under udtørringen. Teksten lyder:»kaptajn J.C.H.C. Jagd Lod denne kanal grave og udtørrede Sjørring Sø. Han opdyrkede herefter de 850 ha. søbund.«statsstøtte til gendræning Op gennem det 20. århundrede gav den drænede søbund gode afgrøder, men afvandingsanlægget måtte til stadighed udbygges. Humusjorden satte sig så kraftigt, at drænrørene hele tiden skulle graves længere ned, især i de dybeste dele af den gamle sø. I 1928, da den tidligere Varde-dyrlæge N.L. Toft overtog Egebaksande, var behovet for omdræning af denne højereliggende ejendom særdeles påtrængende. Jorden havde sat sig så meget, at drænrørene mange steder blev pløjet op. Den nye ejer forsøgte først at komme af med vandet ved hjælp af en vindmølle med vandsnegl, men da den nye grundforbedringslov med 50 procent statsstøtte blev vedtaget i 1933, indgik han straks et samarbejde med Hedeselskabet om en renovering af hele afvandingsanlægget. I midten af 1950 erne var turen kommet til den midterste del af søen. Her måtte afvandingen på 305 ha fornys. Også denne gang blev det Hedeselskabet, der fik opgaven. Ejeren på Rosvang gennemførte i perioden en hovedafvanding af 191,5 ha samt dræning af 168,8 ha. Billigt blev det ikke. Selve hovedafvandingen kom til at koste kr. (3,0 mio. kr.), mens dræningsarbejderne løb op i kr. (5,4 mio. kr.), i alt kr. (8,4 mio. kr.). Heraf dækkede tilskud fra staten knap 30 procent, så ejerne slap med kr. (5,8 mio. kr.). Helt op til slutningen af 1960 erne blev der hvert år udført dræningsarbejder på Egebaksande, hvor tre elektriske pumpestationer løftede vandet fra de flade marker op i afvandingskanalen. Langs hovedkanalen, der var lagt op mellem ådiger, kørte der i 1970 hele 11 elektriske pumper. Fremtid som marginaljord I 1986 gennemførte Miljøministeriet en række projektundersøgelser på de såkaldte marginaljorder med henblik på deres fremtidige forvaltning. Sjørring Sø var en ud af 31 afvandede lokaliteter, hvor man overvejede at genskabe de naturlige forhold. Især var der fokus på områdets positive betydning for den dengang meget sjældne odder. Botanisk var der stadig nogle rester tilbage af vilde sump-, kær- og engplanter. Især fremhævede man en tidligere forekomst af den sjældne spidsblomstret siv. Fuglemæssigt blev den udtørrede sø karakteriseret som en af regionens bedste rastelokaliteter for gæs og svaner. Om vinteren var der konstateret sangsvaner, grågås, sædgæs og kortnæbbede gæs i pæne antal. Dog var det rastende vadefugleflokke i antal som viber, 7000 hjejler og 600 dobbeltbekkasiner, der gav de udstrakte marker deres betydning. Værdien af at genskabe den store sø var ikke entydig. Ornitologisk lød vurderingen, at det næppe kunne være en gevinst, da en sø ville fortrænge de store flokke af rastende fugle på markerne. Det bedste ville være at hæve vandstanden i hele området, så markerne kunne udvikle sig til mere sumpede enge. Det blev dog ved overvejelserne. Den udtørrede Sjørring Sø dyrkes stadig som effektivt landbrug. Kilder Bang, Ole: Sjørring Sø. Historisk Årbog for Thisted Amt, s København Forfatterens besøg på lokaliteten, Hedeselskabets Tidsskrift nr. 11, 83. årg. s , Hedeselskabets Tidsskrift nr. 4, 92. årg. s , Heiberg, P.V.: Thylands Fugle. Adolf Jacobsens Forlag, Jagd, C.: Om udtørringsforetagender i almindelighed og om udtørringen af Sjørring Sø i særdeleshed. Tidsk. f. Landøkonomi, 4. rk., 8. bd., s , Paulsen, Verner: Kaptajn J.C.H.C. Jagd Manden der udtørrede Sjørring Sø. Rysgaards Forlag, Snedsted Skotte Møller, H.U. (red.):retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen Tandrup, Fritz: Sjørring Sø Specialeafh., Århus Universitet Ej offentliggjort, kopi hos Lokalhistorisk Arkiv i Thisted. Tandrup, Fritz: Sjørring Sø Knakken no. 1, s. 9 17, DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

11 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Sjørring Sø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 86 fuglearter (og racer), som var registreret fra Sjørring Sø pr. 15. oktober I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Fiskehejre (23/32) Rørhøg (2/2) Rødben (1/2) Vindrossel (3/507) Knopsvane (11/33) Blå Kærhøg (12/13) Hvidklire (2/4) Broget Fluesnapper (2/2) Pibesvane (4/57) Duehøg (9/9) Svaleklire (1/1) Skægmejse (5/14) Sangsvane (9/142) Spurvehøg (11/12) Tinksmed (1/1) Halemejse (1/15) Sædgås (87/37542) Musvåge (31/77) Mudderklire (1/2) Sumpmejse (6/8) Sædgås, Tajgasædgås (2/452) Fjeldvåge (19/30) Hættemåge (9/979) Skovskade (4/6) Sædgås, Tundrasædgås (1/2) Kortnæbbet Gås (22/2552) Blisgås (36/231) Blisgås, Grønlandsk (14/17) Dværggås (1/1) Grågås (31/20723) Indisk Gås (4/6) Snegås (16/56) Canadagås (13/748) Bramgås (10/251) Knortegås, Mørkbuget (1/10) Gravand (3/9) Krikand (4/10) Gråand (8/47) Troldand (10/12) Tårnfalk (27/38) Dværgfalk (1/1) Vandrefalk (1/1) Agerhøne (2/10) Grønbenet Rørhøne (11/15) Blishøne (13/40) Trane (3/49) Hjejle (20/69960) Strandhjejle (13/44) Vibe (17/3260) Krumnæbbet Ryle (1/2) Almindelig Ryle (7/2188) Brushane (1/4) Dobbeltbekkasin (12/43) Storspove (7/31) Sortklire (2/3) Stormmåge (5/93) Sildemåge (1/1) Ringdue (9/980) Natugle (2/2) Isfugl (5/5) Grønspætte (8/8) Stor Flagspætte 8/10) Landsvale (1/32) Bysvale (1/19) Hvid Vipstjert (1/2) Vandstær (1/1) Gærdesmutte (7/13) Rødstjert (2/2) Bynkefugl (1/8) Stenpikker (3/9) Sjagger (21/2165) Husskade (6/24) Allike (3/12) Råge (3/166) Gråkrage (7/61) Ravn (1/1) Stær (2/750) Bogfinke (7/38) Grønirisk (7/150) Stillits (16/109) Grønsisken (2/7) Tornirisk (2/188) Lille Korsnæb (12/78) Kernebider (2/2) Gulspurv (7/37) Bomlærke (15/663) Plantelivet i Sjørring Sø TBU 7/6 2: Sjørring Sø Afvandingen af Sjørring Sø er påbegyndt i midten af forrige århundrede. Søen er nu helt afvandet, og den tidligere søbund er taget under kultur. I de laveste dele løber Sjørring Kanal. Her forekommer tillige fugtige enge. Vegetationstyper: Sø(+), vandløb, eng, mark Højere planter: : Kors-Andemad(o), Liden Andemad(o), Tyndskulpet Brøndkarse(o), Dyndurt(+), Frøbid(o), Vej-Guldkarse(o), Dynd-Padderok(o), Enkelt Pindsvineknop(o), Grenet Pindsvineknop(o), Rørgræs(o), Spidsblomstret Siv(+), Høj Sødgræs(o), Manna-Sødgræs(o), Krans-Tusindblad(o), Småfrugtet Vandstjerne(o), Lancetbladet Ærenpris(o) Lokalitetskode: + V-E-B III r Kilder: se Wind Plantelivet i Sjørring Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 11

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Kortgivning 2 3. De to typer spil 3 4. Meldeforløbet 3 5. Meldingernes rækkefølge 4 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 7. De enkelte meldingers

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL Sommereksamen / Summer exams 2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 25055 Moms- og afgiftsret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Kalleruphuse Grundejerforening

Kalleruphuse Grundejerforening Kalleruphuse Grundejerforening Gelskovvænget. Tybrindvænget. Ølstedgårdvej. Odense M. CVR-nr 12 94 40 39 www.kalleruphuse.dk e-mail: post@kalleruphuse.dk MEDLEMSINFORMATION BESTYRELSEN: Bestyrelsen har

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere