Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg"

Transkript

1 Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg»indrammet af mægtige, af kæmpehøje kronede højdedrag lå søen med dens herlige, af rør og ravl omkransede holme og dens brede afvekslende strande som et eldorado for en vrimlende fiskebestand og for de uhyre skarer af forskelligartede vandfugle, som fyldte luften med deres livlige skrig i alle tonearter. Søen havde rigelig af lækre fisk til egnens beboeres føde; der var rigelig rør og ravl til hustage, og holmene og stranden gav vinterfoder og sommergræsning til kreaturer. Holmene var også i sommertiden så overfyldte med fugleæg, at der var rede ved rede. Jægerne hentede sig mangen vildgås eller vildand fra søen, og nu og da gik en odder i fælden. Søstranden var den herligste legeplads for børnene.( ) Det var også forfriskende for mennesker og dyr at få en vade- og svømmetur i varme sommerdage. Og hvor var det herligt, når frosten stivnede vandene! Når ålestangerne stod spredt over søen som fluer på et spejl, og glidende børn, skøjteløbere og kaner med bjældeklingende heste og rødmussede glade mennesker strøg hen over den en mil lange blanke flade.«sådan beskrev Ole Bang i 1908 folkelivet ved den store sø, som den havde ligget hen i århundreder. Bang byggede sin fremstilling på samtaler Sjørring Sø Lavvandet sø på 850 hektar, fem kilometer vest for Thisted. Tørlagt Anvendelsen domineres i dag af en stor svineproduktion. Ligger uden for Nationalpark Thy. Thisted Kommune. Koordinater: , Videnskabernes Selskabs kort fra sidst i 1700 tallet viser gan ske præcist den store udstrækning af Sjørring Sø. Fugleøerne Rostrup Holme er angivet, mens Græsø, Fersborg og Kokholm er udeladt eller ikke navngivet. Her ynglede hættemågen i tusindtallige kolonier sammen med sandterner, splitterner, sortterner og en række andearter. Efter tørlægningen ændre des fuglelivet brat, men var stadigvæk meget rigt. Således nedlagde to jægere på en enkelt dag i efteråret 1869 tilsam men 65 agerhøns i den udtørrede sø. Et tilsvarende fugleliv fandtes på fugleholmen i Sperring Sø sydøst for Sjørring Sø, indtil også denne store sø blev afvandet i Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 1

2 den tillid, hvormed mine medinteressenter, lodsejerne, var gået ind på samme, og foranledigede disse til at trække sig tilbage. De ganske vist tilstedeværende vanskeligheder blev imidlertid af hine mænd fremstillede som aldeles uovervindelige, søbundens store frugtbarhed blev latterliggjort, og det hele foretagende gjort til et galmandsarbejde, hvorpå ingen fornuftig mand kunne indlade sig.«hovedkanalen snor sig bredfyldt med vand gennem den tørlagte søbund, hvor grundvandet står højt. Et stort antal pumper i en række skure af trykimprægneret træ og med bliktag sørger for, at de store marker stadig er dyrkningsegnede. med folk på egnen, der endnu kunne huske Sjørring Sø fra før udtørringen i Forfatterens sympati kan der ikke herske tvivl om, da han afrunder sin beskrivelse med følgende følelsesudbrud:»og alle disse herligheder skulle egnen miste!«nøgternt bedømt er der dog næppe tvivl om, at den store søs banemand, kaptajn J.C.H.C. Jagd, blev budt velkommen, da han slog sig ned på egnen for at tørlægge Sjørring Sø. Her kom jo en mirakelmand, der kunne skaffe egnen 850 hektar landbrugsjord. Hans egenrådige facon skabte dog hurtigt megen mistro, og snart betragtede man ham med stor uvilje. Jagd beskrev selv den lokale modstand i Tidsskrift for Landøkonomi i 1874:»Det overraskede mig ikke, at alle egnens selvkloge mænd erklærede min plan for uudførlig, men jeg blev unægtelig overrasket ved at se den overordentlige iver, hvormed folk, hvis interesser i ingen som helst retning berørtes af mit foretagende, søgte at svække Skolelærer og ingeniør Hovedpersonen i dramaet om udtørringen af en af de største søer i Nordjylland, Jens Christian Henrik Claudius Jagd, var blandt sin samtids mest farverige personer. Før Jagd kom til Thy, havde han ført en broget tilværelse. Født i 1821 i Fredericia som yngste søn i en børneflok på syv, der tidligt blev faderløse. Faderen, der var lærer, døde allerede i Christian Jagd, som han kaldte sig, blev også selv uddannet som skolelærer, fra Skårup Seminarium ved Svendborg i Blot to år senere fik han tilbudt stillingen som bestyrer af Svendborg Private Realskole, og sagde ja. Han gjorde skolen populær både blandt eleverne, deres forældre og skolens øvrige ansatte. Som noget helt nyt indførte han individuel undervisning i vid udstrækning. Den unge Jagd beskrives som en højt begavet mand med mange talenter. Han talte angiveligt perfekt tysk, engelsk, latin og fransk, og havde stor viden om matematik, fysik og kemi. Dertil kom teknisk snilde og opfindsomhed. Karrieren inden for skoleverdenen blev imidlertid kort, da Jagd pådrog sig en af tidens mest frygtede og uhelbredelige sygdomme, tuberkulose. Han var overbevist om, at det var»skolelivet med sin kvalme luft, åndelig opslidende indflydelse og fuldstændige mangel på legemlig bevægelse og anstrengelse«, der havde påført ham sygdommen. Derfor forlod han skolen i 1845 og kastede sig over det nymodens ingeniørstudium. Om han nogensinde fuldførte uddannelsen, står hen i det uvisse, men 2 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

3 Det gamle pumpehus i gule sten ude ved Færgeborg løfter vandet fra den centrale hovedkanal 1 2 meter og op i den inddigede ringkanal, hvorfra det løber videre ud forbi Egebaksande og mod syd til Faddersbøl. han smykkede sig gerne med ingeniørtitlen. Allerede i 1843 havde Jagd konstrueret en roterende dampmaskine, som var noget af en sensation. Senere opnåede han patentrettigheder i flere lande med hjælp fra den kendte fysiker H.C. Ørsted, der betragtede Jagds dampmaskine som en genial opfindelse. Den»rotatoriske«dampmaskine blev forløberen for den langt senere udviklede dampturbine. Successen ses også af, at der blev oprettet et aktieselskab, der skulle producere og sælge maskinen, og blandt aktionærerne kan nævnes greverne Bille Brahe, Ahlefeldt og Knuth, kammerherre Sehested samt storkøbmændene Theill og Baagøe fra Svendborg. Under et ophold i England mødte Jagd den kendte engelske vandbygningsingeniør Joseph Glynn, som han indgik i kompagniskab med. Tanken var, at Jagd skulle stå for alle Glynns landvindingsprojekter udenfor England, herunder også de danske. Krigen mod Slesvig-Holsten i 1848 satte imidlertid en brat stopper for samarbejdet. Til gengæld blev de tre krigsår, , den bedste tid i Jagds liv, ifølge ham selv. Den farverige kaptajn Efter en lynuddannelse til befalingsmand i København blev han sendt til Nordslesvig. Her organiserede»kaptajnen«, som han fremover blev kaldt, et såkaldt frikorps, der opererede helt selvstændigt som efterretningsenhed for hæren. Hans mandskab arbejdede i små grupper, ofte langt inde bag fjendens linjer, hvor de samlede efterretninger om troppebevægelser, som de rapporterede tilbage til Jagd, der igen rapporterede direkte til de danske generaler. Det var karakteristisk for Jagds selvtillid og temperament, at han uden tøven gik udenom de sædvanlige kommandoveje og ofte direkte til generalerne eller sågar krigsministeren, når han mente, der var problemer at løse. Senere fik Jagd til opgave at organisere alt våbendygtigt mandskab i det nordlige Jylland. Han rejste personligt rundt i de nordjyske amter, Ålborg, Viborg og Randers, for at hverve mandskab. Den karismatiske kaptajn samlede på kort tid en hel lille hær på loyale mænd, der kunne indsættes som lokale modstandsgrupper, hvis krigen skulle brede sig nordpå. Politisk engagerede Jagd sig også lidenskabeligt i tidens debat, og han stillede op til det første danske rigsdagsvalg i december Her blev han valgt for partiet Venstre. Vinteren , hvor de stridende parter havde indgået våbenhvile, tilbragte Jagd i København med at drive politik, før han vendte tilbage til sit frikorps ved fronten i Jylland, da krigen atter blev genoptaget. Under det afgørende slag ved Isted den 24. juli 1850 blev Jagd såret af en kugle i det højre lår. Dermed var krigen forbi for hans vedkommende, og det var hans militære karriere også. Som kaptajn af krigsreserven og med et velfortjent ridderkors på brystet kunne Jagd kaste sig over nye opgaver, men trods sin status som krigshelt, medlem af Rigsdagen og med tætte forbindelser til generaler og ministre fik han alligevel nej, da han søgte stilling ved det nyoprettede gendarmerikorps. Heller ikke chefposten for det nyoprettede redningsvæsen fandt man ham egnet til. Det blev som teknisk chef for den ledningsførte telegraflinje, at han i 1854 fandt sig et civilt job. Og det blev telegrafen, der førte ham til Thy og til udtørringen af Sjørring Sø. Jagd kommer til Thy I de år anlagde staten telegraflinjer mellem de større provinsbyer. De mindre byer, der ikke fik en offentlig linje, anlagde ofte selv en privat, som derefter blev koblet på den statslige. Som teknisk chef for statens telegraf spillede Jagd på begge heste. Samtidig med at han ledede det omfattende arbejde med at oprette de offentlige linjer det var hans job fandt han også tid til at tage private linjer i entreprise for egen regning. Ledningerne til den luftbårne telegraf blev leveret af Nordisk Kabel og Tråd, og det var ikke småordrer, som den tekniske chef afgav. Af samme grund var det yderst elskværdige breve, der blev sendt fra NKT-direktør C.F. Tietgen til storkunden Jagd gennem de 10 år, han havde ansvaret for at binde landet sammen på kryds og tværs med telegraflinjer. I april 1857 sagde Jagd ja til at føre en privat telegraflinje fra Thisted over Nykøbing Mors og Skive helt frem til Kaptajn Jagd blev udnævnt til både Dannebrogsmand og ridder af Dannebrog, men det var for indsatsen i 1848 krigen. Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 3

4 1: Gl. Råstrup Hovedgård 2: Rosvang med svinestald 3: Faddersbøl landsby 4: Nuværende hovedkanal 5: Kanalen fra Jagds tid 6: Egebaksande 7: Færgeborg Den udtørrede sø domineres af Rosvang, der har til huse i det store kompleks af landbrugsbygninger med røde tegltag. Ned gennem søbunden strækker sig den centrale afvandingskanal, og helt ude i horisonten blinker Vesterhavet. Foto: Hunderup Luftfoto, juli Hobro. I samme periode anlagde vejingeniør Enrico Mylius Dalgas, den senere direktør for Det Danske Hedeselskab, landevejen fra Viborg til Holstebro, og sandsynligheden taler stærkt for, at Jagd og Dalgas har mødtes. I givet fald har de haft mange fælles oplevelser at tale om. Også Dalgas havde deltaget i krigen , hvor hans to ældre brødre faldt. Mens den private telegrafentreprise Thisted-Hobro gennemførtes, boede Jagd i længere perioder på hotel i Thisted, men der er ingen tvivl om, at Jagd har kendt Sjørring Sø, før han indlogerede sig i Thisted. Dengang Jagd planlagde mulige danske landvindingsprojekter sammen med Joseph Glynn i England, har den enorme, lavvandede Sjørring Sø uden tvivl været lokaliseret og vurderet som et oplagt emne. Jagd var da også knap nok flyttet til Thy, før han kastede sig over arbejdet med at tørlægge søen. Lokalt var der allerede lodsejere rundt om søen, der i pagt med tidens ånd baksede med tanker om en udtørring. Hvordan disse mænd kom i kontakt med kaptajn Jagd, ved vi ikke, men det 4 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

5 kan meget vel tænkes, at de to parter har truffet hinanden på hotellet i Thisted. Og havde de lokale først sat sig til bords med den veltalende Jagd, måtte de lægge ører til hans mange bedrifter, ikke mindst under krigen. De blev fortalt med kraftig røst og store armbevægelser. En jævn og duknakket thybo har måske forsigtigt spurgt til, om Jagd virkelig troede, det ville være muligt for ham at lempe vandet ud af den store Sjørring Sø? Man kan sagtens forestille sig, hvordan netop et sådan spørgsmål må have virket på Jagd som en rød klud på en fnysende tyr. Ingen skulle stille spørgsmålstegn ved kaptajnens evner. Kendetegnende for kaptajn Jagds temperament var, at han absolut skulle bevise det umulige. Det karaktertræk havde han til fælles med en hel anerække af både tidligere og senere landvindingsmænd, som f.eks. godsejeren, der 100 år senere gennemførte de omfattende landvindingsprojekter ved udmundingen af Mariager Fjord og knækkede halsen på dem. Kaptajn Jagds store svaghed og mange af de øvrige landvindingsmænds var den manglende interesse for ideernes økonomiske bæredygtighed. Jagd opfattede sig selv som entreprenøren, der skulle tømme søen for vand for et budget på rigsdaler (17,5 mio. kr. i 2008 værdi), og det gennemførte han faktisk. Om det kunne betale sig, var ikke spørgsmålet. Sådan beskrives Jagd af den kyndige lokalhistoriker Verner Paulsen, der udgav den store Jagd-biografi i Både håndjern og fodlænker Straks efter sin ankomst til Thy i april 1857 kastede Jagd sig over den store opgave at overbevise de 59 lodsejere, der havde andele i Sjørring Sø, om nytten af netop hans projekt. Helt nemt var det ikke. Thyboerne ville gerne have mere jord, men trods kaptajnens flammende ildhu og store talegaver lod de sig ikke sådan rive med. De sikrede sig solidt mod enhver form for letsindig omgang med både deres penge og velvilje. I maj 1857 blev der oprettet en kontrakt mellem lodsejerne og Jagd efter et stormøde den 4. maj på hovedgården Gl. Råstrup. Kontrakten udmålte ansvaret i detaljer for et eventuelt udtørringsprojekt. Den begejstrede projektmager fik både håndjern og fodlænker på. For egen regning og risiko skulle den engagerede kaptajn foretage alle indledende arbejder med opmåling, nivellering og projektering. Hvis resultatet blev, at en udtørring ikke kunne betale sig, måtte han selv bære tabet. Blev resultatet derimod positivt, skulle der dannes et aktieselskab med 2000 aktier, men også her skulle Jagd holdes i kort snor. Han forpligtede sig til at købe den ene halvdel af aktierne, så»interessentskabet derved kan få borgen for, at hver undersøgelse er foretagen med behørig forsigtighed og nøjagtighed, samt at han ikke indbyder sig på andre foretagender eller udgifter end sådanne, som ligger i selskabets fælles interesser«. Den anden halvdel af aktierne havde søens ejere ret men ikke pligt til at tegne sig for. Jagd løb altså en betydelig risiko for at ende med hele det økonomiske ansvar for det store projekt. Dog var det også her hans store chance for at blive godsejer bød sig til. Hvis søejerne ikke benyttede sig af deres ret til at købe aktierne, ville det medføre, at de overlod ejendomsretten til de 850 hektar søbund til Jagd, ganske gratis. Med denne aftale på plads ansøgte Jagd om Indenrigsministeriets tilsagn om skattefrihed i 20 år for de tørlagte arealer. Det fik han i oktober Et år senere, i november 1858, kunne Jagd så lægge sidste hånd på forberedelserne til det store projekt, men da var opbakningen fra lodsejerne forsvundet. Den stortalende kaptajn havde skaffet sig magtfulde politiske og vel også personlige fjender blandt egnens ledende mænd. De betragtede nu søprojektet som»galmandsarbejde«. Resultatet var, at næsten alle lodsejere havde vendt Jagd ryggen, før arbejdet overhovedet var gået i gang. Efter endt aktietegning i november 1858 stod Jagd tilbage med hele 1939 aktier ud af de Kun 61 aktier var det lykkedes at afsætte. Et år senere måtte han også overtage dem, så han stod helt alene med ejerskabet til søen. Vandkrigen Sin natur tro lod Jagd sig dog ikke påvirke af den mildest talt svigtende lokale opbakning. Tværtimod. Nu skulle han vise dem. I løbet af et par måneder havde han hyret en broget skare på flere hundrede løsarbejdere til at grave den centrale hovedkanal mellem Snejstrup og Faddersbøl i søens vestende. Udover lokale thyboere var der tale om regulære børster i skikkelse af omrejsende tyskere, englændere, skotter og svenskere samt en del af det gamle soldatermandskab fra frikorpstiden i De største gravearbejder fandt sted i 1859, fra foråret til december, hvor mindst et par hundrede jordarbejdere skabte liv og røre på egnen. Gennem hovedkanalen i vestenden af søen skulle vandet tømmes ud i det åsystem, der via Ove Sø, Ørum Sø og Flade Sø endte nede i Krik Vig øst for Agger. Kanalen blev 12 meter dyb og 36 meter bred for oven, og på den to kilometer lange strækning bortgravede man omkring kubikmeter jord. Datidens Thisted Avis kunne malende berette, hvordan kolonner af mænd med trillebøre snoede sig op af kanalens skrå sider. Jordarbejdet udgjorde den hidtil største entreprise af sin art ved en dansk søudtørring, påstod avisen. Men alt gik planmæssigt. Den 14. august 1860 kunne Jagd lade søvandet strømme ind i den nygravede kanal, selvom der stadig manglede en del arbejde på skråningerne. Udtørringen af den 850 ha store Sjørring Sø kunne tage sin begyndelse. Det kunne kaptajn Jagds problemer imidlertid også. En række af egnens ledende mænd, hvoraf flere sad i amtsrådet, delte som tidligere nævnt ikke Jagds begejstring. Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 5

6 Tværtimod opfattede de projektet som skadeligt for deres egne interesser, da flere af dem havde private engarealer syd for den nygravede kanal. Disse arealer blev påvirket af de ændrede afvandingsforhold. Vandløbslovgivningen var sådan set klar nok, men den utålmodige Jagd brød gang på gang loven, fordi han åbnede og lukkede slusen i Snejstrup efter eget behov. Dengang Jagd planlagde projektet, sagde gældende lov, at projektmageren skulle bære ansvaret for eventuelle skader efter en vandløbsregulering. Imidlertid vedtog rigsdagen i januar 1859 en ny vandløbslov, der krævede, at en projektmager skulle bevise for en landvæsenskommission før et projekt blev sat i gang - at det ikke ville forårsage direkte skader eller ulemper. Med den nye lov i hånden kunne myndighederne nu lege katten efter musen med Jagd, og det gjorde man. Nemmere blev det heller ikke, da der hverken var foretaget troværdige nivellementer af omgivelserne eller målinger af den normale vandstand i vandløbene. Sidst på året 1860 klagede lodsejerne syd for søen over oversvømmelser på deres enge. De ville have garanti for, at Jagd ikke ledte for meget vand ud i kanalen. Kort efter krævede ejeren Vandet fra Sjørring Sø skulle ude gennem denne kraftige sluse ved Snejstrup. Fotografiet er optaget ca. 1880, og det er ikke kaptajn Jagd på hesten. Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. af Årup Vandmølle syd for søen imidlertid, at Jagd»ikke måtte stemme eller standse vandets naturlige afløb fra Sjørring Sø, så mølledriften blev skadet«. Mølleren ville have garanti for, at der ikke blev udledt for lidt vand gennem kanalen. For meget vand eller for lidt vand, det var stridens emne. Amtmanden valgte at gribe ind ved at kræve kontrol over det sluseværk, der regulerede afvandingen af den store sø. I juni 1861 fastsatte amtet en overgrænse for vandstanden i åen, men et par måneder senere bestemte landvæsenskommissionen, at Jagd skulle give vandet fra Sjørring Sø»frit og uhindret afløb«gennem kanalen. Hvis han modsatte sig kendelsen, vankede der dagbøder. Jagd havde ingen jordisk chance for at opfylde de to modstridende krav, så i oktober 1861 troppede kongens foged op på hans bopæl i den nedlagte Faddersbøl Mølle for at inddrive 550 rigsdaler ( kr. i 2008 værdi) i dagbøder, fordi han havde hindret vandets frie løb. Jagd blev rasende, men under protest måtte han give ordre til at fjerne stigbordene i kanalen.»den landvæsenskommissionsforretning, som jeg nu således tvinges til at adlyde, er rigtignok af den beskaffenhed, at jeg ingensinde har kunnet antage, at andre end fulde og forrykte folk kunne vedtage en sådan bestemmelse«, udtalte han. Vandet, som havde hobet sig op i søen gennem hele sommeren, tordnede nu»frit og uhindret«ud i kanalen, hvor åbrinker blev undermineret, mens broer og stemmeværk var i fare for at blive revet væk. Efter godt et døgns frit løb måtte kongens foged atter ud til Faddersbøl Mølle for at regulere slusen, så der kom styr på vandmasserne. Striden om vandstanden i kanalen bølgede dramatisk frem og tilbage i de følgende måneder. Først i juni 1862 blev den bilagt, helt overvejende til kaptajn Jagds fordel. Fremover kunne han regulere vandstanden til gavn for det store udtørringsprojekt og til gavn for sig selv. Men økonomien var kommet på katastrofekurs. 6 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

7 Kultiveringen af den store sø skabte mange jobs for de fattige løsarbejdere i landbruget. Her er det et hold høstarbejdere, der har fået arbejde på Rosvang i ca Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. Klædt af til skindet Allerede fra 1862 begyndte udsåningen af græs på den tørlagte søbund. Den viste sig at være utrolig frugtbar, og i 1865 var der etableret 550 ha enge med 6 7 forskellige græssorter. Dog måtte der graves et omfattende system af drængrøfter, der udmundede i en central hovedkanal ned gennem søen, for at få arealerne nogenlunde tørre. Man måtte lade den centrale og dybeste del henligge som en sø, da alt arbejde jo blev udført med håndkraft. Undervejs galopperede udgifterne bare i vejret. Den ubekymrede kaptajn Jagd havde også indkøbt en større kvægbesætning, samtidig med at han opførte både driftsbygninger og hovedhuse til de tre store gårde, Egebaksande, Schæfergården og Rosvang. Navnlig Egebaksande, hvortil Jagd-familien selv flyttede ind fra Faddersbøl Mølle, manifesterede sig som et markant og ganske fremmedartet indslag i egnens arkitektur. Med sine takkede gavle og rundbuede porte og vinduer mindede gården mest af alt om en middelalderborg. Måske nok fejende flot, men næppe særlig praktisk og i hvert fald ikke billig. Og netop økonomien blev Jagds akilleshæl. Søprojektet havde han gennemført for lånte penge, og det havde ikke været billigt. Prisen pr. hektar var hastigt vokset til det dobbelte af tidens takst. Med byggeriet af de tre gårde nåede prioritetsgælden i løbet af op på rigsdaler eller 47 mio. i nutidskroner. I dette beløb var dog også indeholdt de rigsdaler, som selve tørlægningen havde kostet. Hidtil havde Jagd kunne låne store summer af den fynske grosserer Hans Jørgen Rasmussen og dennes bror, Johan Frederik Rasmussen, samt proprietær C. Langkilde, Hollufgård. Alle tre havde Fyens Disconto Kasse som bankforbindelse, hvis direktør Lorens Bierfreund også investerede i Jagds projekt. I april 1865 var det imidlertid slut. Jagd kunne hverken skaffe penge til renter eller afdrag, og banken ville ikke længere være med. Reelt var han gået fallit. Før mekaniseringen blev de store landbrug i Sjørring Sø drevet ved hjælp af heste, og derfor var en del af jordene udlagt til høslæt. Her er»maskinparken«femogtyve kraftige arbejdsheste med deres kuske stillet op til fotografering i år 1900 på Rosvang med»driftslederen«forrest. Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 7

8 Også på Egebaksande lod man sine arbejdsheste fotografere. Bemærk den takkede gavl og det store lager af drænrør på dette billede fra Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. Kreditorerne med brødrene Rasmussen og bankdirektør Bierfreund i spidsen overtog det ufærdige søprojekt, dog under store protester fra Jagd, der beskyldte fynboerne for bedrageri. Den ene broder, godsejer J.F. Rasmussen, blev den nye ejer af Sjørring Sø. Ifølge Jagd selv var det en stor uretfærdighed, der overgik ham, da de tre fynboere klædte ham af til skindet:»da jeg derfor selv måtte i alt væsentligt være min egen sagfører, og efter mangeårig langvarig proces endelig havde fået det imod mig udviste bedrageri nogenlunde afsløret, da var den ene af hovedmændene i Vridsløselille. Den anden var død som fallent, og den tredje fulgte ham straks efter. Således blev jeg ude af stand til at få oprejsning for den mig tilføjede uret og skade. Min formue var forsvunden, og af den private forretningsvirksomhed, der engang tegnede så glimrende og ydede mig et årligt overskud på kr., var der nu ej andet tilbage end gæld og ubetalte procesomkostninger«. Egocentrikeren på Egebaksande Efter fallitten var Jagd blevet siddende tilbage på Egebaksande med 140 ha jord. Den 45 årige kaptajn var dog reduceret til en biperson, der snart forsvandt helt ud af Sjørring Søs historie. Allerede i 1870 blev Egebaksande solgt for rigsdaler til den senere kultusminister i Estrups Højre-regering, Jacob Scavenius. Han ejede i forvejen herregården Gjorslev på Stevns. Jagd blev dog boende til leje på Egebaksande frem til 1878, men tilbragte det meste af sin tid i København, hvor han varetog sit hverv i Rigsdagen, fra 1873 som Højre-mand. I 1878 flyttede Jagd til en stilling i Kolding som den embedsmand, der modtog skatter og afgifter, men allerede fire år senere var han tilbage i Thy som amtsforvalter i Thisted, takket være Estrups velvilje. Det var også konseilpræsidenten, der udvirkede Jagds slutstilling som amtsforvalter i København fra Den bestred han indtil sin død i Lokalhistorikeren Verner Paulsen mener, at Jagd fremstår som»egocentrisk«, når man betragter hans livforløb. I Paulsens store biografi over Jagd fra 2005 hedder det:»han syntes aldrig, omverdenen tog ham højtidelig nok. Han forventede, at alle skulle falde i dyb forundring, hver gang han havde udrettet noget. Det kunne der såmænd også ofte være grund til, men det gjorde alle nu engang ikke. Han kunne heller ikke forstå, at alle ikke omgående opfattede hans ideer som værende ligeså fantastiske, som han selv syntes de var.«på tvangsauktion Søprojektets nye ejer fra 1866 havde nok at se til. Vandet steg atter op over søbunden, bygningerne var ikke færdige, besætningen af husdyr beskeden, og høet fra søengene kunne ikke afsættes lokalt. Ifølge datidens opfattelse lå Sjørring Sø hen som et ganske mislykket afvandingsprojekt. Godsejer Rasmussen ansatte derfor i 1867 en af landets mest anerkendte landøkonomer, N.P.J. Buus, som driftsleder. Buus første handling var at iværksætte en omfattende uddybning af hele kanalsystemet, så det store vandområde, der stadig lå i den østlige del, kunne tørlægges. Her kom Buus straks i konflikt med Jagd på Egebaksande. Jagd var ikke interesseret i at bidrage til en uddybning af afvandingskanalerne. Han havde sit på det tørre, fordi Egebaksandes jord lå højere end resten af søen, men nok så væsentligt var det, at Jagd var blevet fjendtligt indstillet overfor selve projektet. Hverken tegninger eller beregninger over færdiggørelsen ville han udlåne. Buus måtte gennem adskillige møder for landvæsenskommissionen, før uddybningen kunne afsluttes i Der var stadig behov for store investeringer i kanaler, grøfter, dræning og yderligere byggeri, men J.F. Rasmussens formue rakte ikke længere. I 1872 gik han fallit og døde fra en gæld, der nu var oppe på rigsdaler (66 mio. kr. i 2008 værdi). En række lån var blevet optaget med sikkerhed i søprojektet, også selv om pengene var anvendt til andre, mere tvivlsomme forretninger. Sjørring Sø røg derfor på tvangsauktion i Højeste bud kom kun op på rigsdaler (47 mio. kr. i 2008 værdi), og for dette beløb overtog Fyens Disconto Kasse hele ejendommen som ufyldestgjort panthaver. De yderste prioritetshavere tabte herved rigsdaler (17,5 mio. kr.). Fyens Disconto Kasse var fast besluttet på at få sine penge hjem igen, så nu skulle der ske noget. Sammen med andre kreditorer stiftede banken i 1877 selskabet A/S Sjørring Sø, der fik 8 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

9 Sådan så ejendommen Egebaksande ud, som kaptajn Jagd lod bygge til sig selv. Bygningerne ligger der stadig og i stort set samme skikkelse. Tegningen er fra 1875, hvor den stod aftrykt i Illustreret Tidende. Foto: Udlånt af Verner Paulsen, Hundborg. bankdirektør Lorens Bierfreund som formand. Hele gælden efter Rasmussens dødsbo blev lagt i søen, og for at sikre driften ydede banken yderligere lån. Den bogførte gæld var knap rigsdaler (80,4 mio. kr. i 2008 værdi), da N.P.J. Buus blev bedt om at fortsætte som driftsleder for det nye selskab. Det stod klart, at hele formålet med aktieselskabet var at bringe kæmpegælden ud af verden. Buus stillede sig dog noget skeptisk over for bankfolkenes»sangvinske«forventninger, som han kaldte deres De første aktionærer i A/S Sjørring Sø, 1877 vilde ideer om en»kødfabrik«og en»hestefabrik«. Pæn gevinst Der kom til at gå adskillige årtier, før der omkring år 1900 kunne spores en afgørende bedring i søens økonomi. I de første 38 år af aktieselskabets levetid, fra 1877 til 1915, gav aktierne i Sjørring Sø kun 18 procent i udbytte sammenlagt for alle årene! Det svarede til et årligt gennemsnit på en halv procent. Hovedaktionæren Fyens Disconto Kasse bogførte da også sine kr. kr. i 2007 priser Fyens Disconto Kasse Bankdirektør L. Bierfreund Agent L.J. Bågøes Arvinger Handelshuset Stegmann Scott & Co Etatsråd W. Petersen Handelshuset Fr. & A. Delcomyn Grosserer G.F. Esmann Privatbanken i Kjøbenhavn Sparekassen for Svendborg og Omegn Handelshuset Halberstadt & Mannheimer Albani Bryggeri I alt kr kr. Kilde: Tandrup aktier så lavt som 10 procent af den nominelle værdi. Uden den dygtige driftsleder var det næppe lykkedes at få landbruget til at fungere i den udtørrede sø. Buus selv kom dog aldrig til at opleve fremgangen. Han døde i 1886, mens kæmpegælden stadig var uændret. Efter 1886 lod den nye driftsleder, Johannes Peder Leegaard, opføre en vindmølle til at pumpe vandet ud fra de dybeste dele af søen, men kort før århundredeskiftet voldte sætningerne i den tørlagte søbund så store problemer, at der måtte et helt nyt kanalprojekt til. Alene for perioden blev sætningen målt til mellem 60 og 100 centimeter. I lod Leegaard en ny hovedkanal grave langs den nordlige bred. Den gamle kanal ned gennem søens dybere dele blev afbrudt og uddybet, hvorefter vandet herfra blev pumpet op i den nye kanal ved hjælp af en meget kraftig vindmølle, en af datidens allerstørste. År 1900 blev møllens store vandsnegl tilpasset, så den også kunne drives af et lokomobil, når der faldt særlig megen regn i vindstille perioder. Vindmølle og lokomobil kunne holde søen tør frem til 1918, hvor der indførtes elektrisk pumpning. Under 1. Verdenskrig blomstrede dansk landbrug. Alle former for fødevarer kunne sælges til de krigsførende magter. Da priserne på landbrugsejendomme steg til det dobbelte, besluttede aktieselskabets bestyrelse at udnytte den gunstige situation for derved at komme helt ud af gælden fra Rasmussens fallit i 1870 erne. Den store ejendom blev sat til salg og solgtes i marts 1918 til et konsortium fra Thisted. Prisen var 1,8 mio. kr. (48,4 mio. kr. i 2008-priser). A/S Sjørring Sø blev opløst den 2. maj Tørlægningen havde da kostet to fallitter, men takket være krigsøkonomien kom aktionærerne til slut helskindet ud af projektet, faktisk med en pæn gevinst. Da den endelig opgørelse af regnskabet forelå, kunne der udbetales aktionærerne 277 procent af aktiernes pålydende værdi. Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 9

10 På hjørnet af Kanalvej og Faddersbøl bro blev der i august 1995 sat en mindesten over kaptajn Jagd. Initiativet kom fra en gruppe lokalhistorisk interesserede borgere i Hundborg. Stenen står i baghaven til den ejendom ved kanalen, som Jagd beboede under udtørringen. Teksten lyder:»kaptajn J.C.H.C. Jagd Lod denne kanal grave og udtørrede Sjørring Sø. Han opdyrkede herefter de 850 ha. søbund.«statsstøtte til gendræning Op gennem det 20. århundrede gav den drænede søbund gode afgrøder, men afvandingsanlægget måtte til stadighed udbygges. Humusjorden satte sig så kraftigt, at drænrørene hele tiden skulle graves længere ned, især i de dybeste dele af den gamle sø. I 1928, da den tidligere Varde-dyrlæge N.L. Toft overtog Egebaksande, var behovet for omdræning af denne højereliggende ejendom særdeles påtrængende. Jorden havde sat sig så meget, at drænrørene mange steder blev pløjet op. Den nye ejer forsøgte først at komme af med vandet ved hjælp af en vindmølle med vandsnegl, men da den nye grundforbedringslov med 50 procent statsstøtte blev vedtaget i 1933, indgik han straks et samarbejde med Hedeselskabet om en renovering af hele afvandingsanlægget. I midten af 1950 erne var turen kommet til den midterste del af søen. Her måtte afvandingen på 305 ha fornys. Også denne gang blev det Hedeselskabet, der fik opgaven. Ejeren på Rosvang gennemførte i perioden en hovedafvanding af 191,5 ha samt dræning af 168,8 ha. Billigt blev det ikke. Selve hovedafvandingen kom til at koste kr. (3,0 mio. kr.), mens dræningsarbejderne løb op i kr. (5,4 mio. kr.), i alt kr. (8,4 mio. kr.). Heraf dækkede tilskud fra staten knap 30 procent, så ejerne slap med kr. (5,8 mio. kr.). Helt op til slutningen af 1960 erne blev der hvert år udført dræningsarbejder på Egebaksande, hvor tre elektriske pumpestationer løftede vandet fra de flade marker op i afvandingskanalen. Langs hovedkanalen, der var lagt op mellem ådiger, kørte der i 1970 hele 11 elektriske pumper. Fremtid som marginaljord I 1986 gennemførte Miljøministeriet en række projektundersøgelser på de såkaldte marginaljorder med henblik på deres fremtidige forvaltning. Sjørring Sø var en ud af 31 afvandede lokaliteter, hvor man overvejede at genskabe de naturlige forhold. Især var der fokus på områdets positive betydning for den dengang meget sjældne odder. Botanisk var der stadig nogle rester tilbage af vilde sump-, kær- og engplanter. Især fremhævede man en tidligere forekomst af den sjældne spidsblomstret siv. Fuglemæssigt blev den udtørrede sø karakteriseret som en af regionens bedste rastelokaliteter for gæs og svaner. Om vinteren var der konstateret sangsvaner, grågås, sædgæs og kortnæbbede gæs i pæne antal. Dog var det rastende vadefugleflokke i antal som viber, 7000 hjejler og 600 dobbeltbekkasiner, der gav de udstrakte marker deres betydning. Værdien af at genskabe den store sø var ikke entydig. Ornitologisk lød vurderingen, at det næppe kunne være en gevinst, da en sø ville fortrænge de store flokke af rastende fugle på markerne. Det bedste ville være at hæve vandstanden i hele området, så markerne kunne udvikle sig til mere sumpede enge. Det blev dog ved overvejelserne. Den udtørrede Sjørring Sø dyrkes stadig som effektivt landbrug. Kilder Bang, Ole: Sjørring Sø. Historisk Årbog for Thisted Amt, s København Forfatterens besøg på lokaliteten, Hedeselskabets Tidsskrift nr. 11, 83. årg. s , Hedeselskabets Tidsskrift nr. 4, 92. årg. s , Heiberg, P.V.: Thylands Fugle. Adolf Jacobsens Forlag, Jagd, C.: Om udtørringsforetagender i almindelighed og om udtørringen af Sjørring Sø i særdeleshed. Tidsk. f. Landøkonomi, 4. rk., 8. bd., s , Paulsen, Verner: Kaptajn J.C.H.C. Jagd Manden der udtørrede Sjørring Sø. Rysgaards Forlag, Snedsted Skotte Møller, H.U. (red.):retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen Tandrup, Fritz: Sjørring Sø Specialeafh., Århus Universitet Ej offentliggjort, kopi hos Lokalhistorisk Arkiv i Thisted. Tandrup, Fritz: Sjørring Sø Knakken no. 1, s. 9 17, DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen

11 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Sjørring Sø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 86 fuglearter (og racer), som var registreret fra Sjørring Sø pr. 15. oktober I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Fiskehejre (23/32) Rørhøg (2/2) Rødben (1/2) Vindrossel (3/507) Knopsvane (11/33) Blå Kærhøg (12/13) Hvidklire (2/4) Broget Fluesnapper (2/2) Pibesvane (4/57) Duehøg (9/9) Svaleklire (1/1) Skægmejse (5/14) Sangsvane (9/142) Spurvehøg (11/12) Tinksmed (1/1) Halemejse (1/15) Sædgås (87/37542) Musvåge (31/77) Mudderklire (1/2) Sumpmejse (6/8) Sædgås, Tajgasædgås (2/452) Fjeldvåge (19/30) Hættemåge (9/979) Skovskade (4/6) Sædgås, Tundrasædgås (1/2) Kortnæbbet Gås (22/2552) Blisgås (36/231) Blisgås, Grønlandsk (14/17) Dværggås (1/1) Grågås (31/20723) Indisk Gås (4/6) Snegås (16/56) Canadagås (13/748) Bramgås (10/251) Knortegås, Mørkbuget (1/10) Gravand (3/9) Krikand (4/10) Gråand (8/47) Troldand (10/12) Tårnfalk (27/38) Dværgfalk (1/1) Vandrefalk (1/1) Agerhøne (2/10) Grønbenet Rørhøne (11/15) Blishøne (13/40) Trane (3/49) Hjejle (20/69960) Strandhjejle (13/44) Vibe (17/3260) Krumnæbbet Ryle (1/2) Almindelig Ryle (7/2188) Brushane (1/4) Dobbeltbekkasin (12/43) Storspove (7/31) Sortklire (2/3) Stormmåge (5/93) Sildemåge (1/1) Ringdue (9/980) Natugle (2/2) Isfugl (5/5) Grønspætte (8/8) Stor Flagspætte 8/10) Landsvale (1/32) Bysvale (1/19) Hvid Vipstjert (1/2) Vandstær (1/1) Gærdesmutte (7/13) Rødstjert (2/2) Bynkefugl (1/8) Stenpikker (3/9) Sjagger (21/2165) Husskade (6/24) Allike (3/12) Råge (3/166) Gråkrage (7/61) Ravn (1/1) Stær (2/750) Bogfinke (7/38) Grønirisk (7/150) Stillits (16/109) Grønsisken (2/7) Tornirisk (2/188) Lille Korsnæb (12/78) Kernebider (2/2) Gulspurv (7/37) Bomlærke (15/663) Plantelivet i Sjørring Sø TBU 7/6 2: Sjørring Sø Afvandingen af Sjørring Sø er påbegyndt i midten af forrige århundrede. Søen er nu helt afvandet, og den tidligere søbund er taget under kultur. I de laveste dele løber Sjørring Kanal. Her forekommer tillige fugtige enge. Vegetationstyper: Sø(+), vandløb, eng, mark Højere planter: : Kors-Andemad(o), Liden Andemad(o), Tyndskulpet Brøndkarse(o), Dyndurt(+), Frøbid(o), Vej-Guldkarse(o), Dynd-Padderok(o), Enkelt Pindsvineknop(o), Grenet Pindsvineknop(o), Rørgræs(o), Spidsblomstret Siv(+), Høj Sødgræs(o), Manna-Sødgræs(o), Krans-Tusindblad(o), Småfrugtet Vandstjerne(o), Lancetbladet Ærenpris(o) Lokalitetskode: + V-E-B III r Kilder: se Wind Plantelivet i Sjørring Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 11

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Slaget på Sjørring Sø

Slaget på Sjørring Sø VERNER POULSEN Slaget på Sjørring Sø Om den legendariske kaptajn C. Jagd, der udtørrede Sjørring Sø, verserer der mange morsomme og fantastiske historier. Nogle er veldokumenterede, andre er overleverede

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Sorvad Hovedgård: Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde. Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere