Stofomsætning i havbunden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stofomsætning i havbunden"

Transkript

1 42/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Stofomsætning i havbunden

2

3 Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Stofomsætning i havbunden Peter Bondo Christensen Tage Dalsgaard Henrik Fossing Søren Rysgaard Niels Sloth

4 TEMA-rapport fra DMU, 42/2002, Stofomsætning i havbunden Forfattere: Peter Bondo Christensen, Tage Dalsgaard, Henrik Fossing, Søren Rysgaard & Niels Sloth Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet Hjemmeside: Udgivelsestidspunkt: April 2002 Layout, illustrationer og produktion: Juana Jacobsen og Kathe Møgelvang Omslagsfoto: Peter Bondo Christensen, DMU og Jens Gundersen, Unisense Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Silkeborg Bogtryk, ISO miljøcertificeret, EMAS reg. nr. DK-S-0084 miljøregistreret, ISO 9002 kvalitetsgodkendt. Trykfarver: Vegetabilske uden opløsningsmidler. Omslag lakeret med vegetabilsk lak. Papir: Cyclus Print, 100 % genbrugspapir Sideantal: 62 Oplag: 2000 Trykt: April 2002 ISSN (trykt): ISSN (elektronisk): ISBN: Pris: 50,- kr. Klassesæt á 10 stk: 375,- kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr. (Alle priser er incl. 25 % moms, excl. forsendelse) Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside. Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Vejlsøvej 25 Information & bøger Postboks 314 Læderstræde Silkeborg 1201 København K Tel: Tel: Fax: Fax: Hjemmeside: Hjemmeside:

5 Indhold 5 Stofomsætning i havbunden 7 Nedbrydning i havbunden 11 Hvad er primærproduktion og respiration? 12 Autotrof primærproduktion 15 Heterotrof respiration 17 Kæde af forskellige stofskifter ned gennem havbunden 18 Respiration med ilt 18 Denitrifikation 19 Mangan- og jernreduktion 19 Sulfatreduktion 19 Metanproduktion 21 Ilt til restprodukterne 22 Forbrug af ilt i havbunden 27 Jern en vigtig krumtap 31 Liglagen og bundvending 35 Iltsvind 39 Næringsstoffer bliver frigivet 39 Kvælstof 41 Fosfor 42 Dyr og planter påvirker omsætningen 45 Fjorde tilbageholder og fjerner næringsstoffer 45 Næringsstoffer ud af kredsløbet 45 Næringsstoffer bundet i planter og dyr 46 Kvælstoffjernelse 49 Fjordene løser ikke kvælstofproblemet 51 Havbunden afspejler miljøtilstanden 51 Overvågning af havbunden 52 Næringsstoffer fra havbunden 53 Modellering af processer i havbunden 57 Bakterier en vigtig del af livet 59 Sammenfatning 60 Supplerende litteratur 61 Tidligere TEMA-rapporter fra DMU 62 Danmarks Miljøundersøgelser

6 4 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Vi vil gerne takke nedenstående, der alle har bidraget med konstruktive kommentarer til manuskriptet: Professor Kaj Sand-Jensen Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Lektor Lars Peter Nielsen Afdeling for Mikrobiel Økologi, Århus Universitet Lektor Ronnie Glud Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Lektor Annelise Holstebroe Vesterbro Enkeltfags-HF Foto: Peter Bondo Christensen, DMU.

7 TEMA-rapport fra DMU 42/ Stofomsætning i havbunden Havbunden ser vi sjældent, men vi kender den alle fra sommerens badeture: Sten, det gør ondt at træde på; ålegræs, der kilder på benene; mudder, der presser sig op mellem tæerne; eller dejligt sand, man kan løbe på og bygge sandslotte i ved lavvande. Men her stopper kendskabet til havbunden så for de fleste. Havbunden er imidlertid et vigtigt levested for mange forskellige dyr, planter og en mængde forskellige bakterier. Bakterier, der spiller en vigtig rolle ved at nedbryde organisk materiale som fx døde plante- og dyrerester. Bakterierne er afgørende for at få livets kredsløb til at køre rundt. De nedbryder dyre- og planterester og danner nye forbindelser bl.a. næringsstoffer og kuldioxid, der er nødvendige byggesten for nyt liv. Meget af det materiale, der bliver produceret på land, ender på et eller andet tidspunkt i havet. Og i sidste ende havner en stor del af det på havbunden. En betydelig del af det materiale, der bliver produceret i selve havet, drysser også ned på havbunden. Derfor er havbunden interessant, når man skal beskrive omsætningen af organisk materiale. I havbunden har mange forskellige bak terier specialiseret sig i at få energi og gro ved at omsætte det organiske materiale. De gør det på mange forskellige måder. Vi siger, at de har forskellige stofskifteprocesser. Tilsammen nedbryder bakterierne de komplekse organiske molekyler til kuldioxid og næringsstoffer. Bakterierne i havbunden er derfor uundværlige medspillere i det store kredsløb, der opretholder produktion af føde til dyr og mennesker. Bakterierne omsætter dog ikke alt materiale, der havner på bunden. Noget stof bliver begravet i havbunden. På den måde trækkes organisk materiale ud af det biologiske kredsløb, indtil det millioner af år senere igen kommer til Jordens overflade ved landhævninger, vulkansk aktivitet eller hentes op som olie eller gas. Denne temarapport beskriver, hvordan bakterier omsætter organisk materiale i havbunden. Vi sætter fokus på bakteriernes rolle, og diskuterer, hvordan forskellige bakteriegrupper lever og påvirker havmiljøet. Meget organisk materiale ender på hav bunden, hvor det bliver nedbrudt og omsat til nye kom ponenter. Bl.a. til kuldioxid og næringsstoffer, der er byggesten for nyt liv. Landhævning Produktion Omsætning Produktion Omsætning Under havets overflade findes der et liv, der er ukendt for de fleste. Begravelse Omsætning

8 6 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Foto: Peter Bondo Christensen, DMU.

9 TEMA-rapport fra DMU 42/ Nedbrydning i havbunden Dyr på havbunden er første led i nedbrydningen. På billedet ser man bl.a. en søanemone, ånderør fra mus linger, slangestjerner og rurer, der filtrerer partikler ud af vandet. Algeceller, døde dyr, ekskrementer, ja, alle partikler i havet synker mod bunden, hvis de ikke aktivt bevæger sig. Flere små partikler kitter sig ofte sammen til større, hvide klumper, som synker hurtigere mod bunden. For en dykker ligner det næsten snevejr, og regnen af partikler mod havbunden kaldes da også for marin sne. Allerede mens partiklerne synker mod bunden, starter nedbrydningen og omsætningen. I de dybe oceaner synker partiklerne flere kilometer, og derfor bliver det meste af det organiske stof omsat i vandsøjlen. De danske farvande er derimod ikke særlig dybe, så her når næsten alt materiale ned på bunden, inden det er nedbrudt. Som tommelfingerregel siger man, at mere end halvdelen af det organiske stof når havbunden ved vanddybder under 200 m. Organisk stof bliver også dannet på selve havbunden. På lavt vand vokser større planter som fx ålegræs og store alger (tang). Blandt sandpartiklerne på overfladen af havbunden lever der endvidere mikroskopiske alger, specielt kiselalger og blågrønalger. Vi kalder dem benthiske mikroalger* og de producerer meget organisk stof i de danske farvande. De skal ikke have meget lys for at leve, og de kan derfor vokse på havbunden helt ned til 25 meters dybde. Dyr, der lever på og i havbunden, er afhængige af den føde, der kommer ned til dem. Blåmuslinger, søpunge, forskellige orme og søanemoner filtrerer planktonorganismer og andre partikler ud af vandet for at skaffe mad. På den måde trækker de aktivt materiale ned mod bunden. Andre dyr, som fx snegle og slange stjerner, græsser af det materiale, der ligger på selve bunden. Og atter andre, som Organisk stof Organisk stof er en betegnelse, der bl.a. dækker de fedtstoffer, proteiner, sukkerstoffer mv., som alle levende organismer er bygget op af. Organisk stof er derfor også hovedbestanddelen i alle døde organismer, fækalier og andre affaldsprodukter, der tilføres havbunden. Organisk stof er energirigt og indeholder næringsstoffer. Det er derfor mad for organismer, der lever som nedbrydere, fx bakterier. Organisk stof er altså en fællesbetegnelse, der dækker mange forskellige forbindelser. Generelt kan man skrive organisk stof som: (CH 2 O) 106 (NH 3 ) 16 (H 3 PO 4 ) Formlen fortæller, at organisk stof foruden ilt (O) og brint (H) indeholder både kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P), og at C, N og P ofte er til stede i forholdet 106:16:1. For enkelhedens skyld vil vi i denne temarapport nøjes med at skrive organisk stof som: CH 2 O fx sandorm, slikkrebs og sandmusling, finder føden på overfladen, men trækker det ned i havbunden. Det er et vigtigt arbejde, da disse dyr transporterer organisk materiale et godt stykke ned i havbunden. Når de bundlevende dyr tager føde til sig, findeler og omsætter de den. Noget af føden optager de. Resten kommer ud i miljøet igen som en slags affaldsprodukt. På den måde er dyrene et vigtigt første led i nedbrydningen. * Når et vigtigt fagudtryk præsente res første gang er det fremhævet med blå skrift.

10 8 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Havbundens dyreliv Bunddyr filtrerer planktonpartikler ud af vandet og trækker materiale ned til og ned i havbunden, hvor det bliver omsat. Blåmuslinger, søanemoner, sækdyr og rurer rager bl.a. op i vandet og filtrerer planktonorganismer ud af vandet. Oven på havbunden kravler bl.a. dyndsnegle og dværgkonksnegle. De græsser begge mikroskopiske alger, der ligger på selve overfladen. Nedgravet i havbunden sidder sandmuslingen med det lange ånderør stikkende op i vandet. På tegningen er der endvidere en hjertemusling, som har korte ånderør, en lille børsteorm i sit forgrenede, lodrette sandrør og en sandorm, der ligger nede i sit u-formede rør. Sandormen trækker sandet ned til hovedet og spiser, hvad der sidder af føde på sandpartiklerne, bl.a.mikroskopiske alger. Resten bliver atter afleveret på overfladen, hvor det ligger som de karakteristiske ekskrementhobe. På overfladen af havbunden er der vist en søanemone og en hestereje. Fotos: Peter Bondo Christensen, DMU. Søpunge (øverst) filtrerer planktonorganismer ud af vandet mens slangestjerner (nederst) bl.a. græsser benthiske mikroalger på overfladen af havbunden. Affaldsprodukter er kun affald for de organismer, der ikke kan bruge dem. Affaldsprodukterne kan indeholde både energi og næring, som mange andre organismer kan udnytte. Et af affaldsprodukterne fra dyrene er fx urin, eller urinsyre, som alger kan genbruge direkte. Andre større molekyler kan ikke bruges direkte og må flere gange gennem møllen, før de i sidste ende bliver nedbrudt helt. Her kommer bl.a. svampene og bakterierne på banen. De splitter store molekyler som fx kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og aminosyrer til mindre molekyler. Det sker ved forgæring og hydrolyse. Ved forgæring sker der populært sagt det, at ét organisk stof bliver lavet om til et eller flere andre organiske stoffer. Det eksempel, vi kender bedst, er gærceller, der laver sukker om til alkohol og kuldioxid. I havbunden sørger forgæringen for at nedbryde store organiske molekyler til mindre molekyler. Ved hydrolyse skærer bakterierne de store molekyler i mindre stykker. Det sker uden for bakteriernes celler. Bakterierne udskiller enzymer, der deler de store molekyler i mindre. Efterfølgende optager bakterierne de små molekyler og bruger dem i deres stofskifte. I sidste ende fuldfører bakterierne altså arbejdet med at omsætte de organiske forbindelser. Det sker ved mange forskellige processer, der giver bakterierne energi og mulighed for at opbygge kulstofforbindelser. Gennem deres stofskifte danner de forskellige biprodukter, bl.a. næringsstoffer og kuldioxid. I de kommende afsnit koncentrerer vi os om bakteriernes stofskifte og levevis, og senere i rapporten beskriver vi den økologiske rolle, biprodukterne har.

11 TEMA-rapport fra DMU 42/ Figur 1 De indre danske farvande er kendetegnet ved at have relativt lave vanddybder, hvor der flere steder sker en stor sedimentation (nedsynkning) af organisk materiale (øverste kort). Sediment er en betegnelse for aflejret materiale i vandløb, søer og havet. Sediment kan bestå af sand, sten, mudder, ler og organisk stof. Sedimentet er altså et andet ord for havbunden. I denne temarapport bruger vi ofte begrebet havbund i stedet for sediment. Tæt ved kysterne er havbunden ofte sandet, fordi bølgebevægelser vasker de fine partikler væk. På dybere vand er havbunden mere finkornet som fint mudder. En mudret havbund er ikke nødvendigvis tegn på forurening. I bestemte områder af de danske farvande ophobes der specielt meget organisk materiale. Disse områder betegner man som aflejringsområder eller akkumulationsområder. Omvendt fjernes der sediment fra erosionsområder pga. af kraftig strøm eller bølgepåvirkning. Øverst: Omtegnet efter Hav90, nr. 42, Miljøstyrelsen, Nederst: Bearbejdet efter Havbundstyper, GEUS, 1999.

12 10 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Foto: Michael Bo Rasmussen, DMU.

13 TEMA-rapport fra DMU 42/ Hvad er primærproduktion og respiration? Autotrofe planter binder kuldioxid ved fotosyntese, mens heterotrofe dyr bruger de kulstofforbindelser, som planterne opbygger. På ålegræsbladene sidder sækdyr, der filtrerer planktonalger ud af vandet. De små strandsnegle på bladene græsser belægningen af mikro skopiske alger og bakterier, mens vandmændene (goplerne) filtrerer dyreplankton ud af vandet. Før vi bevæger os videre i bakteriernes virke i havbunden, stopper vi op et øjeblik og slår nogle grundbegreber fast. Grønne planter binder solens energi og kuldioxid (uorganisk kulstof) gennem en proces, vi kalder for fotosyntese. Processen opbygger organiske kulstofforbindelser vi kalder det for primærproduktion. Organismer, der binder kuldioxid, er autotrofe. I modsætning hertil skal alle heterotrofe organismer (bl.a. mennesket) have tilført tidligere producerede kulstofforbindelser, som de bruger til at opbygge nye forbindelser i cellerne. De fleste heterotrofe får samtidig energi ved at oxidere (ilte) de organiske forbindelser. Den proces kalder man for respiration eller ånding. Energien, der bliver frigivet ved respirationen, er nødvendig til at opbygge de forbindelser, organismen har brug for. Der findes faktisk heterotrofe bakterier, der ikke behøver organisk stof som energikilde. De bruger et uorganisk stof som energikilde, men organisk kulstof som kulstofkilde. Man har derfor behov for at inddele organismer mere detaljeret end blot i autotrofe og heterotrofe. Alle organismer kan faktisk systematiseres efter deres energikilde, deres kulstofkilde og den kilde, der leverer elektroner til energiproduktionen: Energikilde Elektrondonor Kulstofkilde Fototrofe Lys Kemotrofe Oxidation af uorganisk eller organisk stof Litotrofe Uorganiske forbindelser (fx H 2 O, H 2 S, Fe 2+, NH 4 +, NO 2, H + ) Organotrofe Organisk kulstof Fotosyntese og respiration Forsimplet kan fotosyntese og respiration skrives som: Fotosyntese Lysenergi + næringsstoffer CO 2 + H 2 O CH 2 O + O 2 Respiration Kemisk energi + næringsstoffer Man ser at de to processer er et spejlbillede af hinanden. Fotosyntese bruger (sol)energi, mens respirationen giver energi. CH 2 O er her brugt som en kort betegnelse for organisk stof. Endelsen trof stammer fra det græske ord trofos, der betyder ernæring. Oversigten beskriver hvordan ernæringen eller stofskiftet fungerer hos forskellige organismer. Autotrofe Uorganisk kulstof (CO 2 ) Heterotrofe Organisk kulstof

14 12 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Energi, elektroner og respirationsmiddel I levende organismer er energi ofte bundet i nogle energirige forbindelser. Mange af dem indeholder fosfor. Det gælder bl.a. ATP (adenosintrifosfat), som er en af de vigtigste transportører af energi. Man kan sige, at disse fosforforbindelser fungerer som et genopladeligt batteri, hvor organismen lagrer og tapper energi. Energien dannes ved, at ladede partikler, elektroner, afgiver deres energi til fosforforbindelserne. For at få energi er der altså brug for et stof, der kan aflevere elektroner. Det stof kalder vi for en elektrondonor. Produktionen af energi sker gennem den såkaldte elektrontransportkæde, hvor energien hives ud af elektronerne gennem en række små trin. Man kan forestille sig et billede, hvor elektronerne falder ned ad en trappe. Undervejs afgiver de den energi, de har i sig. Ved bunden af trappen findes der et stof, der modtager elektronerne. Vi kalder det for en elektronacceptor. Elektronacceptoren er det samme som respirationsmidlet. Man kan også støde på navne som åndingsmiddel, oxidationsmiddel eller iltningsmiddel. I denne temarapport kalder vi det konsekvent for respirationsmiddel. Organismer skal altså bruge en elektrondonor og et respirationsmiddel for at få energi. Hos os mennesker er det organisk kulstof, der leverer elektronerne. Og det er ilt, der modtager elektronerne. Vi er organotrofe. Da vores kulstofkilde er organisk kulstof kan vi samlet betegnes som kemo-organo-heterotrofe. Der findes bakterier, der bruger uorganiske forbindelser som elektrondonor til deres energiproduktion. De er litotrofe. Blandt de litotrofe er der både fototrofe og kemotrofe bakterier, ligesom bakterier både kan være autotrofe og heterotrofe. Grønne planter bruger solen som energikilde, vand som elektrondonor og fixerer uorganisk kulstof. De er foto-lito-autotrofe. Men der er også fototrofe bakterier, der bruger lysets energi til at lave fotosyntese. Autotrof primærproduktion Man tænker ofte på de grønne planter når man taler om autotrofe organismer. Da planterne får deres energi fra sollyset, kalder vi dem også foto-autotrofe. Det er vand, der sørger for de elektroner, der er nødvendige for at få energi i elektrontransportkæden, og grønne planter er derfor fotolito-autotrofe. Man bruger dog sjældent denne komplicerede betegnelse. Det stof, der fanger sollyset hos de grønne planter er primært klorofyl a. Man kalder det for et fotosyntesepigment. Klorofyl a farver planterne grønne. Fotosyntesepigmentet kan hos andre organismer bestå primært af carotenoider. De giver en rødlig farve. Ålegræs og store tangplanter (makroalger) er de største og de mest iøjnefaldende autotrofe planter i havet. Plankton alger i vandet er sværere at se, men er blandt de vigtigste autotrofe organismer og ophav til størstedelen af livet i havet. Nogle gange vokser planktonalgerne særlig kraftigt. Samles store mængder på et sted, taler man om masseopblomstring. Der er imidlertid også bakterier, der er autotrofe og som laver fotosyntese med sollyset som energikilde. Et godt eksempel er purpursvovlbakterier. Man ser ofte bakterierne som rødlige belægninger i strandkanten. Specielt udtalte kan de være i områder, hvor sammenskyllet tang ligger og rådner. Sådanne områder kalder man for sulfuréter. Sulfuréter lugter kraftigt af rådne æg. Det er svovlbrinte (H 2 S), der giver denne lugt. Og det er netop svovlbrinte og ikke vand, der er elektrondonor ved purpursvovlbakteriernes fotosyntese. Bakterierne danner derfor ikke ilt ved fotosyntesen, men derimod frit svovl (partikulært svovl, dvs. svovlkorn, S o ) og sulfat (SO 4 2- ).

15 TEMA-rapport fra DMU 42/ Foto: Tom Fenchel, KU. Fotos: Darlyne A. Murawski. Planktonalger er grundlaget for det meste liv i havet. De optræder i et utal af forskellige former og er meget fascinerende at studere. Her er vist forskellige arktiske isalger set gennem et mikroskop. Når planktonalger samles i store mængder, taler man om masseopblomst ring. Her er milliarder af en lille furealge (Prorocentrum minimum) samlet i Kolding fjord. De mange planktonalger farver vandet helt rødt. Foto: Vejle Amt. Foto: Tom Fenchel, KU. Sulfurét med purpursvovlbakterier ved Nivå Bugt. Man ser ofte sådanne belægninger på lavt vand eller på strandkanten, hvor der er skyllet mange planterester sammen. Purpursvovlbakterier er bakterier, der laver fotosyntese. De danner frit svovl og sulfat i stedet for ilt ved fotosyntesen. Bakteriernes fotosyntesepigmenter (de stoffer, der fanger sollyset) er primært carotenoider. Det er carotenoiderne, der danner den purpurrøde farve.

16 14 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Fotos: Peter Bondo Christensen, DMU. Foto: Nanna Rask, Fyns Amt.

17 TEMA-rapport fra DMU 42/ Endelig er der autotrofe bakterier, der fikserer kuldioxid, men som ikke bruger solens energi til processen. De får derimod deres energi fra en biokemisk reaktion og er derfor kemo-autotrofe. Et eksempel på en sådan levevis er de nitrificerende kvælstofbakterier. Bakterierne lever ved at oxidere ammonium til nitrat og er altså kemo-lito-autotrofe: De får energi ved at oxidere kemiske forbindelser, i dette tilfælde NH 4 + (der derfor fungerer som elektrondonor), og de fikserer CO 2 ligesom planterne. De nitrificerende bakterier er økologisk meget vigtige i kvælstofkredsløbet (se side 40). Et andet eksempel på kemo-autotrofe bakterier er svovlbakterien Beggiatoa, der er en stor og meget alsidig bakterie. Den er mest kendt for at danne en tæt sammenhængende, hvid belægning på havbunden under dårlige iltforhold det såkaldte liglagen (se side 31), der kan ses med det blotte øje. Beggiatoa ligger oven på bunden og lever lige på grænsen mellem det iltholdige (oxiske) miljø foroven og det iltfrie (anoxiske) miljø forneden. Bakterien bruger ilt fra vandet til at oxidere svovlbrinte, der kommer fra dybere lag i havbunden. Energien, der frigøres ved denne oxidation, bruger nogle svovlbakterier til at binde kuldioxid. Der findes både autotrofe og heterotrofe arter af Beggiatoa. Man siger derfor, at gruppen er mixotrof. Heterotrof respiration Heterotrofe organismer skal som nævnt have tilført kulstofforbindelser for at bygge nye op. Mennesket er en heterotrof organisme. Vi får energi og byggesten ved at spise organisk materiale (fx et æble), som vi oxiderer med den ilt, vi indånder. Ilten reduceres til vand, og det organiske stof oxideres (forbrændes) og forlader vores krop med udåndingsluften som CO 2. Æblet fungerer som elektrondonor, dvs. leverer elektroner til et respirationsmiddel, nemlig ilt. Herved bliver kulstofforbindelserne i æblet oxideret, mens ilt bliver reduceret. Slutproduktet er altså energi, kuldioxid, vand samt en række næringsstoffer. Den dannede energi bliver sammen med kulstofforbindelserne i æblet brugt til at opbygge nye organiske forbindelser. Organismer, der bruger ilt som respirationsmiddel, kaldes for aerobe. Men der findes en række bakterier, der kan leve uden ilt, og som derfor bruger andre respirationsmidler til at modtage elektronerne i elektrontransportkæden. Det kan fx være nitrat, oxideret mangan, oxideret jern eller sulfat. Organismer, der kan leve uden ilt kaldes for anaerobe organismer. Nogle organismer kan leve både med og uden ilt. De kaldes for fakultativt anaerobe. Organismer, der kun kan leve uden ilt, kaldes obligat anaerobe. For disse organismer er ilt direkte giftigt. Den hvide svovlbakterie Beggiatoa er en meget stor, trådformet bakterie, der kan blive over 1 cm lang. Bakterien får energi ved at oxidere svovlbrinte med ilt. Når svovlbrintefronten når helt op til overfladen af havbunden, kan Beggiatoa danne det såkaldte liglagen på havbunden.

18 16 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Fotos: Niels Birger Ramsing, ÅU.

19 TEMA-rapport fra DMU 42/ Kæde af forskellige stofskifter ned gennem havbunden Bakterier optræder i en mængde forskellige former og størrelser. Men man skal have et kraftigt mikroskop for at se dem. Når bakterierne går i krig med den sidste del af nedbrydningen i havbunden, er mange forskellige stofskiftetyper repræsenteret. De aerobe bakterier bruger ilt til respirationen. Deres stofskifte ligner meget forsimplet stofskiftet hos os mennesker. De anaerobe bakterier omsætter organisk materiale, mens de respirerer med enten nitrat, oxideret mangan, oxideret jern eller sulfat. Men de forskellige respirationsprocesser giver ikke lige meget energi. Det giver mest energi at bruge ilt som respirationsmiddel. Derefter aftager energiudbyttet med hhv. nitrat, mangan, jern og sulfat. Det respirationsmiddel, der giver mest energi, bliver først brugt. Det er med til at bestemme fordelingen af de forskellige bakterietyper og respirationsprocesser i havbunden (se Figur 2). Allerøverst i havbunden respirerer bakterierne med ilt. Men ilten når som regel kun ganske få mm ned i havbunden, og omsætningen med ilt er derfor begrænset til denne øvre tynde zone. Hvor ilten ophører, begynder den anaerobe respiration. Først kommer respiration med nitrat (denitrifikation). Længere nede i havbunden kan visse bakterier respirere med oxideret mangan (manganreduktion), oxideret jern (jernreduktion) eller sulfat (sulfatreduktion). Når sulfat er opbrugt i de dybere lag, dannes der metan (metanproduktion). Halvdelen eller mere af det tilførte organiske stof nedbrydes gennem de anaerobe respirationsprocesser, der derfor har stor betydning for stofomsætningen i havbunden. Flere af de anaerobe respirationsprocesser danner energirige reducerede forbindelser (Mn 2+, Fe 2+, H 2 S og CH 4, se Figur 2). I denne temarapport kalder vi de reducerede forbindelser for restprodukter. Restprodukterne frigiver igen energi, når de på et tidspunkt bliver oxideret (se side 22). De forskellige respirationsprocesser er ikke nødvendigvis skarpt adskilte med dybden i havbunden. Man finder fx ofte sulfatreduktion i samme dybde af havbunden, hvor reduktion af jern finder sted. Dyr der graver i havbunden (bioturbation) giver eksempelvis en mere kompleks fordeling af processerne, da dyrene graver gange og pumper iltrigt vand og oxiderede forbindelser fra overfladen og dybt ned i sedimentet (se side 28).

20 18 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Dybde i sediment Dybde i sediment (cm) CH 2 O + O 2 CH 2 O + NO 3 CH 2 O + Fe3+ CH 2 O + SO 4 2 Proces Iltrespiration H 2 O + CO 2 Denitrifikation N 2 + CO 2 Manganreduktion CH 2 O + Mn4+ Mn 2+ + CO 2 Jernreduktion Fe 2+ + CO 2 Sulfatreduktion H 2 S + CO 2 Metanproduktion CH 2 O + CH 2 O CH 4 + CO 2 Koncentration Koncentration lav høj lav høj 0 FeOOH O 2 NO 3 SO 4 2 Metanproduktion Figur 2 Nedbrydning af organisk stof i havbunden. Respiration med ilt giver det største energiudbytte. Dernæst følger denitrifikation, manganreduktion, jernreduktion, sulfatreduktion og metanproduktion. Det aftagende energiudbytte og det faktum, at ilt er giftigt for mange anaerobe bakterier, skaber en karakteristisk dybdefordeling af processerne (øverst) og respirationsmidlerne i havbunden (nederst). En typisk fordeling af respirationsmidlerne er vist for de øverste 5 cm af havbunden (nederst til højre). Organisk stof er forsimplet angivet som CH 2 O, og de enkelte processer er ikke afstemte. Ved hver enkelt respirationsproces bliver der endvidere frigjort næringsstoffer (se Figur 5 side 39). Organisk materiale, der ikke bliver fuldstændigt omsat, bliver begravet i havbunden. Her kan det ligge i millioner af år og danne olie og gas såkaldte fossile brændstoffer MnO 2 FeOOH Energi SO 4 2 Respiration med ilt Aerob respiration oxidation af organisk stof med ilt er den mest energigivende og den mest velkendte respirationsproces. Iltforbruget i havbunden er stort, og ilten når derfor ikke ret langt ned i bunden. Om vinteren trænger ilten typisk 5-8 mm ned i havbunden i de indre danske farvande, mens den om sommeren højst når 1-3 mm ned. Selvom der kun er ilt i den allerøverste del af havbunden, foregår op til halvdelen af den samlede årlige nedbrydning af organisk stof i havbunden ved iltrespiration. Der er flere faktorer, der bestemmer, hvor vigtig omsætningen med ilt er: Koncentrationen af ilt i bundvandet, vandets strøm hen over bunden, bundens topografi (dvs. hvor flad eller bulet den er) og antallet af dyr, der graver i bunden. I en havbund med mange orme og andre dyr, der pumper iltholdigt vand langt ned i havbunden, kan respiration med ilt være den vigtigste proces for omsætningen af organisk stof. Det samme gælder for en sandbund, hvor bundvandet kan strømme gennem selve havbunden. Og i de åbne oceaner, hvor vanddybden kan blive mere end 3000 m, og hvor tilførslen af organisk stof til havbunden er meget ringe, trænger ilten dybt ned i sedimentet. Her sker stort set hele omsætningen ved respiration med ilt. Omvendt er bundvandet i den dybe del af Mariager Fjord eller i Sortehavet eksempelvis altid uden ilt. Her bliver der naturligvis ikke omsat noget organisk materiale i havbunden med ilt som respirationskilde. Denitrifikation Lige under det iltede overfladelag kan de denitrificerende bakterier omsætte organisk stof med nitrat som respirationsmiddel. Bakterierne er altså kemo-organo-heterotrofe, præcist som mennesket er, men ud over ilt kan denne bakteriegruppe bruge nitrat som respirationsmiddel. De bruger kun nitrat, når der ikke er ilt tilstede. Processen hedder denitrifikation, og den finder sted i laget lige under den øvre oxiske zone. Nitrat skal derfor transporteres ned til denne zone, før det kan fjernes ved denitrifikation. Men nitrat bliver hurtigt brugt op, og zonen med denitrifikation er derfor kun nogle få mm tyk. Denitrifikation dækker faktisk over en række processer, hvor nitrat først bliver reduceret til nitrit, der igen reduceres til lattergas, der i sidste ende reduceres til frit kvælstof: NO 3 NO 2 N 2 O N 2

21 TEMA-rapport fra DMU 42/ Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden. Normalt bliver mindre end 10% af det organiske stof omsat ved denitrifikation. Til gengæld betyder processen meget for kvælstofbalancen i marine økosystemer. Processen fjerner nemlig permanent kvælstof fra vandmiljøet, da den dannede kvælstofgas afgasser til atmosfæren. Det giver mindre kvælstof til planternes vækst. Nogle gange er slutproduktet ved de nitrifikationen lattergas og ikke frit kvæl stof. Det er det bl.a. i kystnære områder, der får tilført meget organisk materiale. Det er en uheldig udvikling. Lattergas er nemlig en skadelig drivhusgas, der bl.a. gør betydelig større skade på ozonlaget end kuldioxid. Mangan- og jernreduktion Den nyeste forskning viser, at reduktionen af oxideret mangan og jern spiller en vigtig rolle for omsætningen af organisk materiale i kystnære farvande. Specielt er respiration med oxideret jern vigtig. I de danske farvande tegner respirationen med jern sig for op til 1 3 af den samlede anaerobe respiration. I Århus Bugt er det vist, at ca. 20 % af den samlede stofomsætning i havbunden (dvs. summen af den aerobe og anaerobe respiration) sker ved bakteriernes anaerobe respiration med oxideret jern. Sulfatreduktion Sulfatreduktion er den respirationsproces, der giver mindst energi, men processen er alligevel kolossalt vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden. Sulfatreduktionen tegner sig for op til 70 % af den samlede anaerobe respiration i kystnære sedimenter, og ca. 40 % ofte en del mere af alt organisk materiale i havbunden oxideres ved sulfatreduktion. Men der er også meget sulfat i havvandet. Typisk er der gange mere sulfat end ilt i havvandet. Sulfat vaskes ud fra bjergene med regnvandet og opkoncentreres i havet. Omsætningen af organisk stof med sulfat er særligt betydningsfuld om sommeren og efteråret (fra juli til november). I den periode er temperaturen høj, og de andre respirationsmidler i havbunden er stort set opbrugt. Op til 75 % af den samlede årlige sulfatreduktion sker i løbet af sommeren og efteråret. Man udnytter bakteriernes specielle stofskifte til at fjerne kvælstof i moderne biologiske rensningsanlæg. Ved først at tilføre ilt til spildevandet stimulerer man de nitrifi cerende bakteriers oxidation af ammonium til nitrat. Derefter fjerner man ilten fra spildevandet, og nu kan denitrificerende bakterier omdanne nitrat til frit kvælstof, der damper af til atmosfæren og som derfor ikke belaster miljøet. Sulfatreduktionen producerer svovlbrinte som restprodukt. Svovlbrinte er giftigt for planter og dyr og skal derfor helst oxideres, inden det når op til overfladen af havbunden. Havbundens indhold af jern spiller en vigtig rolle i denne proces, og de to stoffer indgår i en række komplicerede processer, der bl.a. bestemmer havbundens udseende og dens evne til at modstå dårlige iltforhold (se side 29). Metanproduktion Produktion af metan sker altid nede under den sulfatholdige zone. I områder med en stor nedsynkning af organisk stof, er stofomsætningen også stor. Her sker metanproduktionen tæt ved overfladen af havbunden. Produktionen af metan kan danne store metanbobler i sedimentet, og det fører nu og da til bundvendinger (se side 33). I bunden af søer, hvor der er meget lidt sulfat, er produktionen af metan betydelig højere end i havbunden. I søer ser man derfor ofte metan boble op fra bunden. Vi kalder det for sumpgas. Metanproduktionen kan ske ved to forskellige processer. Ved den ene proces bliver kuldioxid reduceret til metan af brint. Der er altså tale om en respirationsproces, hvor det er kuldioxid (CO 2 ), der er respirationsmidlet og brint (H 2 ), der er elektrondonoren. Den anden proces kræver ikke noget respirationsmiddel, idet halvdelen af det organiske kulstof oxideres til kuldioxid, mens den anden halvdel reduceres til metan (Figur 2). Denne proces adskiller sig altså fra respirationsprocesserne og kaldes derfor en forgæringproces. Foto: Patrik Fauser, DMU.

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

TEMA-rapport fra DMU 42/2002 19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.

Læs mere

Stofomsætning i havbunden

Stofomsætning i havbunden 42/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Stofomsætning i havbunden Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Stofomsætning i havbunden Peter Bondo Christensen Tage Dalsgaard Henrik Fossing Søren

Læs mere

Hvad øger planternes produktion?

Hvad øger planternes produktion? TEMA-rapport fra DMU 42/22 37 Det er næringsstofferne, der giver grundlaget for, at et iltsvind kan opstå. Men det er vejrforhold og havstrømme, der betinger, at det sker. Jo flere næringsstoffer der er

Læs mere

Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord

Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Ilt og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord Modelopsætning og scenarier Faglig rapport fra DMU, nr. 417 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Iltsvind og bundvending

Iltsvind og bundvending Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Jordens mikrobielle motorer

Jordens mikrobielle motorer 6 KORT STOFSKIFTE NYT OG EVOLUTION Jordens mikrobielle motorer Der er et begrænset antal mekanismer hvorigennem levende organismer skaffer sig energi. De strukturer, der udfører disse processer, opstod

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.1 Intern belastning Henrik Fossing Peter Bondo Christensen Tage Dalsgaard Søren Rysgaard Nils Risgaard-Petersen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er en bakterie egentlig?... 4 Cellen er en lille by... 6 Bakterier er en del af et økosystem... 8 Hvorfor har vi brug for ilt?...10

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.

Læs mere

Planter og salt set med en planteøkologs briller

Planter og salt set med en planteøkologs briller Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale thea fortæller... 3 Hvad er havgræs?... 4 Sådan vokser havgræs... 6 Kampen om fosfor... 8 Der bor mange dyr i havgræsset... 10 Havgræsset er truet... 12

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVA Teknisk anvisning for marin overvågning 14 Sediment - ilt og næringsstoffer Henrik Fossing, Peter Bondo Christensen, Tage Dalsgaard & Søren Rysgaard Afd. for Sø- og Fjordøkologi Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte??? Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår

Læs mere

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund 18 Det er planteplankton, der udgør det biologiske grundlag for havets fødekæder. Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af. Det er

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere