Stofomsætning i havbunden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stofomsætning i havbunden"

Transkript

1 42/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Stofomsætning i havbunden

2

3 Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Stofomsætning i havbunden Peter Bondo Christensen Tage Dalsgaard Henrik Fossing Søren Rysgaard Niels Sloth

4 TEMA-rapport fra DMU, 42/2002, Stofomsætning i havbunden Forfattere: Peter Bondo Christensen, Tage Dalsgaard, Henrik Fossing, Søren Rysgaard & Niels Sloth Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet Hjemmeside: Udgivelsestidspunkt: April 2002 Layout, illustrationer og produktion: Juana Jacobsen og Kathe Møgelvang Omslagsfoto: Peter Bondo Christensen, DMU og Jens Gundersen, Unisense Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Tryk: Silkeborg Bogtryk, ISO miljøcertificeret, EMAS reg. nr. DK-S-0084 miljøregistreret, ISO 9002 kvalitetsgodkendt. Trykfarver: Vegetabilske uden opløsningsmidler. Omslag lakeret med vegetabilsk lak. Papir: Cyclus Print, 100 % genbrugspapir Sideantal: 62 Oplag: 2000 Trykt: April 2002 ISSN (trykt): ISSN (elektronisk): ISBN: Pris: 50,- kr. Klassesæt á 10 stk: 375,- kr. Abonnement (5 numre): 225,- kr. (Alle priser er incl. 25 % moms, excl. forsendelse) Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside. Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøbutikken Vejlsøvej 25 Information & bøger Postboks 314 Læderstræde Silkeborg 1201 København K Tel: Tel: Fax: Fax: Hjemmeside: Hjemmeside:

5 Indhold 5 Stofomsætning i havbunden 7 Nedbrydning i havbunden 11 Hvad er primærproduktion og respiration? 12 Autotrof primærproduktion 15 Heterotrof respiration 17 Kæde af forskellige stofskifter ned gennem havbunden 18 Respiration med ilt 18 Denitrifikation 19 Mangan- og jernreduktion 19 Sulfatreduktion 19 Metanproduktion 21 Ilt til restprodukterne 22 Forbrug af ilt i havbunden 27 Jern en vigtig krumtap 31 Liglagen og bundvending 35 Iltsvind 39 Næringsstoffer bliver frigivet 39 Kvælstof 41 Fosfor 42 Dyr og planter påvirker omsætningen 45 Fjorde tilbageholder og fjerner næringsstoffer 45 Næringsstoffer ud af kredsløbet 45 Næringsstoffer bundet i planter og dyr 46 Kvælstoffjernelse 49 Fjordene løser ikke kvælstofproblemet 51 Havbunden afspejler miljøtilstanden 51 Overvågning af havbunden 52 Næringsstoffer fra havbunden 53 Modellering af processer i havbunden 57 Bakterier en vigtig del af livet 59 Sammenfatning 60 Supplerende litteratur 61 Tidligere TEMA-rapporter fra DMU 62 Danmarks Miljøundersøgelser

6 4 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Vi vil gerne takke nedenstående, der alle har bidraget med konstruktive kommentarer til manuskriptet: Professor Kaj Sand-Jensen Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Lektor Lars Peter Nielsen Afdeling for Mikrobiel Økologi, Århus Universitet Lektor Ronnie Glud Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Lektor Annelise Holstebroe Vesterbro Enkeltfags-HF Foto: Peter Bondo Christensen, DMU.

7 TEMA-rapport fra DMU 42/ Stofomsætning i havbunden Havbunden ser vi sjældent, men vi kender den alle fra sommerens badeture: Sten, det gør ondt at træde på; ålegræs, der kilder på benene; mudder, der presser sig op mellem tæerne; eller dejligt sand, man kan løbe på og bygge sandslotte i ved lavvande. Men her stopper kendskabet til havbunden så for de fleste. Havbunden er imidlertid et vigtigt levested for mange forskellige dyr, planter og en mængde forskellige bakterier. Bakterier, der spiller en vigtig rolle ved at nedbryde organisk materiale som fx døde plante- og dyrerester. Bakterierne er afgørende for at få livets kredsløb til at køre rundt. De nedbryder dyre- og planterester og danner nye forbindelser bl.a. næringsstoffer og kuldioxid, der er nødvendige byggesten for nyt liv. Meget af det materiale, der bliver produceret på land, ender på et eller andet tidspunkt i havet. Og i sidste ende havner en stor del af det på havbunden. En betydelig del af det materiale, der bliver produceret i selve havet, drysser også ned på havbunden. Derfor er havbunden interessant, når man skal beskrive omsætningen af organisk materiale. I havbunden har mange forskellige bak terier specialiseret sig i at få energi og gro ved at omsætte det organiske materiale. De gør det på mange forskellige måder. Vi siger, at de har forskellige stofskifteprocesser. Tilsammen nedbryder bakterierne de komplekse organiske molekyler til kuldioxid og næringsstoffer. Bakterierne i havbunden er derfor uundværlige medspillere i det store kredsløb, der opretholder produktion af føde til dyr og mennesker. Bakterierne omsætter dog ikke alt materiale, der havner på bunden. Noget stof bliver begravet i havbunden. På den måde trækkes organisk materiale ud af det biologiske kredsløb, indtil det millioner af år senere igen kommer til Jordens overflade ved landhævninger, vulkansk aktivitet eller hentes op som olie eller gas. Denne temarapport beskriver, hvordan bakterier omsætter organisk materiale i havbunden. Vi sætter fokus på bakteriernes rolle, og diskuterer, hvordan forskellige bakteriegrupper lever og påvirker havmiljøet. Meget organisk materiale ender på hav bunden, hvor det bliver nedbrudt og omsat til nye kom ponenter. Bl.a. til kuldioxid og næringsstoffer, der er byggesten for nyt liv. Landhævning Produktion Omsætning Produktion Omsætning Under havets overflade findes der et liv, der er ukendt for de fleste. Begravelse Omsætning

8 6 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Foto: Peter Bondo Christensen, DMU.

9 TEMA-rapport fra DMU 42/ Nedbrydning i havbunden Dyr på havbunden er første led i nedbrydningen. På billedet ser man bl.a. en søanemone, ånderør fra mus linger, slangestjerner og rurer, der filtrerer partikler ud af vandet. Algeceller, døde dyr, ekskrementer, ja, alle partikler i havet synker mod bunden, hvis de ikke aktivt bevæger sig. Flere små partikler kitter sig ofte sammen til større, hvide klumper, som synker hurtigere mod bunden. For en dykker ligner det næsten snevejr, og regnen af partikler mod havbunden kaldes da også for marin sne. Allerede mens partiklerne synker mod bunden, starter nedbrydningen og omsætningen. I de dybe oceaner synker partiklerne flere kilometer, og derfor bliver det meste af det organiske stof omsat i vandsøjlen. De danske farvande er derimod ikke særlig dybe, så her når næsten alt materiale ned på bunden, inden det er nedbrudt. Som tommelfingerregel siger man, at mere end halvdelen af det organiske stof når havbunden ved vanddybder under 200 m. Organisk stof bliver også dannet på selve havbunden. På lavt vand vokser større planter som fx ålegræs og store alger (tang). Blandt sandpartiklerne på overfladen af havbunden lever der endvidere mikroskopiske alger, specielt kiselalger og blågrønalger. Vi kalder dem benthiske mikroalger* og de producerer meget organisk stof i de danske farvande. De skal ikke have meget lys for at leve, og de kan derfor vokse på havbunden helt ned til 25 meters dybde. Dyr, der lever på og i havbunden, er afhængige af den føde, der kommer ned til dem. Blåmuslinger, søpunge, forskellige orme og søanemoner filtrerer planktonorganismer og andre partikler ud af vandet for at skaffe mad. På den måde trækker de aktivt materiale ned mod bunden. Andre dyr, som fx snegle og slange stjerner, græsser af det materiale, der ligger på selve bunden. Og atter andre, som Organisk stof Organisk stof er en betegnelse, der bl.a. dækker de fedtstoffer, proteiner, sukkerstoffer mv., som alle levende organismer er bygget op af. Organisk stof er derfor også hovedbestanddelen i alle døde organismer, fækalier og andre affaldsprodukter, der tilføres havbunden. Organisk stof er energirigt og indeholder næringsstoffer. Det er derfor mad for organismer, der lever som nedbrydere, fx bakterier. Organisk stof er altså en fællesbetegnelse, der dækker mange forskellige forbindelser. Generelt kan man skrive organisk stof som: (CH 2 O) 106 (NH 3 ) 16 (H 3 PO 4 ) Formlen fortæller, at organisk stof foruden ilt (O) og brint (H) indeholder både kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P), og at C, N og P ofte er til stede i forholdet 106:16:1. For enkelhedens skyld vil vi i denne temarapport nøjes med at skrive organisk stof som: CH 2 O fx sandorm, slikkrebs og sandmusling, finder føden på overfladen, men trækker det ned i havbunden. Det er et vigtigt arbejde, da disse dyr transporterer organisk materiale et godt stykke ned i havbunden. Når de bundlevende dyr tager føde til sig, findeler og omsætter de den. Noget af føden optager de. Resten kommer ud i miljøet igen som en slags affaldsprodukt. På den måde er dyrene et vigtigt første led i nedbrydningen. * Når et vigtigt fagudtryk præsente res første gang er det fremhævet med blå skrift.

10 8 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Havbundens dyreliv Bunddyr filtrerer planktonpartikler ud af vandet og trækker materiale ned til og ned i havbunden, hvor det bliver omsat. Blåmuslinger, søanemoner, sækdyr og rurer rager bl.a. op i vandet og filtrerer planktonorganismer ud af vandet. Oven på havbunden kravler bl.a. dyndsnegle og dværgkonksnegle. De græsser begge mikroskopiske alger, der ligger på selve overfladen. Nedgravet i havbunden sidder sandmuslingen med det lange ånderør stikkende op i vandet. På tegningen er der endvidere en hjertemusling, som har korte ånderør, en lille børsteorm i sit forgrenede, lodrette sandrør og en sandorm, der ligger nede i sit u-formede rør. Sandormen trækker sandet ned til hovedet og spiser, hvad der sidder af føde på sandpartiklerne, bl.a.mikroskopiske alger. Resten bliver atter afleveret på overfladen, hvor det ligger som de karakteristiske ekskrementhobe. På overfladen af havbunden er der vist en søanemone og en hestereje. Fotos: Peter Bondo Christensen, DMU. Søpunge (øverst) filtrerer planktonorganismer ud af vandet mens slangestjerner (nederst) bl.a. græsser benthiske mikroalger på overfladen af havbunden. Affaldsprodukter er kun affald for de organismer, der ikke kan bruge dem. Affaldsprodukterne kan indeholde både energi og næring, som mange andre organismer kan udnytte. Et af affaldsprodukterne fra dyrene er fx urin, eller urinsyre, som alger kan genbruge direkte. Andre større molekyler kan ikke bruges direkte og må flere gange gennem møllen, før de i sidste ende bliver nedbrudt helt. Her kommer bl.a. svampene og bakterierne på banen. De splitter store molekyler som fx kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og aminosyrer til mindre molekyler. Det sker ved forgæring og hydrolyse. Ved forgæring sker der populært sagt det, at ét organisk stof bliver lavet om til et eller flere andre organiske stoffer. Det eksempel, vi kender bedst, er gærceller, der laver sukker om til alkohol og kuldioxid. I havbunden sørger forgæringen for at nedbryde store organiske molekyler til mindre molekyler. Ved hydrolyse skærer bakterierne de store molekyler i mindre stykker. Det sker uden for bakteriernes celler. Bakterierne udskiller enzymer, der deler de store molekyler i mindre. Efterfølgende optager bakterierne de små molekyler og bruger dem i deres stofskifte. I sidste ende fuldfører bakterierne altså arbejdet med at omsætte de organiske forbindelser. Det sker ved mange forskellige processer, der giver bakterierne energi og mulighed for at opbygge kulstofforbindelser. Gennem deres stofskifte danner de forskellige biprodukter, bl.a. næringsstoffer og kuldioxid. I de kommende afsnit koncentrerer vi os om bakteriernes stofskifte og levevis, og senere i rapporten beskriver vi den økologiske rolle, biprodukterne har.

11 TEMA-rapport fra DMU 42/ Figur 1 De indre danske farvande er kendetegnet ved at have relativt lave vanddybder, hvor der flere steder sker en stor sedimentation (nedsynkning) af organisk materiale (øverste kort). Sediment er en betegnelse for aflejret materiale i vandløb, søer og havet. Sediment kan bestå af sand, sten, mudder, ler og organisk stof. Sedimentet er altså et andet ord for havbunden. I denne temarapport bruger vi ofte begrebet havbund i stedet for sediment. Tæt ved kysterne er havbunden ofte sandet, fordi bølgebevægelser vasker de fine partikler væk. På dybere vand er havbunden mere finkornet som fint mudder. En mudret havbund er ikke nødvendigvis tegn på forurening. I bestemte områder af de danske farvande ophobes der specielt meget organisk materiale. Disse områder betegner man som aflejringsområder eller akkumulationsområder. Omvendt fjernes der sediment fra erosionsområder pga. af kraftig strøm eller bølgepåvirkning. Øverst: Omtegnet efter Hav90, nr. 42, Miljøstyrelsen, Nederst: Bearbejdet efter Havbundstyper, GEUS, 1999.

12 10 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Foto: Michael Bo Rasmussen, DMU.

13 TEMA-rapport fra DMU 42/ Hvad er primærproduktion og respiration? Autotrofe planter binder kuldioxid ved fotosyntese, mens heterotrofe dyr bruger de kulstofforbindelser, som planterne opbygger. På ålegræsbladene sidder sækdyr, der filtrerer planktonalger ud af vandet. De små strandsnegle på bladene græsser belægningen af mikro skopiske alger og bakterier, mens vandmændene (goplerne) filtrerer dyreplankton ud af vandet. Før vi bevæger os videre i bakteriernes virke i havbunden, stopper vi op et øjeblik og slår nogle grundbegreber fast. Grønne planter binder solens energi og kuldioxid (uorganisk kulstof) gennem en proces, vi kalder for fotosyntese. Processen opbygger organiske kulstofforbindelser vi kalder det for primærproduktion. Organismer, der binder kuldioxid, er autotrofe. I modsætning hertil skal alle heterotrofe organismer (bl.a. mennesket) have tilført tidligere producerede kulstofforbindelser, som de bruger til at opbygge nye forbindelser i cellerne. De fleste heterotrofe får samtidig energi ved at oxidere (ilte) de organiske forbindelser. Den proces kalder man for respiration eller ånding. Energien, der bliver frigivet ved respirationen, er nødvendig til at opbygge de forbindelser, organismen har brug for. Der findes faktisk heterotrofe bakterier, der ikke behøver organisk stof som energikilde. De bruger et uorganisk stof som energikilde, men organisk kulstof som kulstofkilde. Man har derfor behov for at inddele organismer mere detaljeret end blot i autotrofe og heterotrofe. Alle organismer kan faktisk systematiseres efter deres energikilde, deres kulstofkilde og den kilde, der leverer elektroner til energiproduktionen: Energikilde Elektrondonor Kulstofkilde Fototrofe Lys Kemotrofe Oxidation af uorganisk eller organisk stof Litotrofe Uorganiske forbindelser (fx H 2 O, H 2 S, Fe 2+, NH 4 +, NO 2, H + ) Organotrofe Organisk kulstof Fotosyntese og respiration Forsimplet kan fotosyntese og respiration skrives som: Fotosyntese Lysenergi + næringsstoffer CO 2 + H 2 O CH 2 O + O 2 Respiration Kemisk energi + næringsstoffer Man ser at de to processer er et spejlbillede af hinanden. Fotosyntese bruger (sol)energi, mens respirationen giver energi. CH 2 O er her brugt som en kort betegnelse for organisk stof. Endelsen trof stammer fra det græske ord trofos, der betyder ernæring. Oversigten beskriver hvordan ernæringen eller stofskiftet fungerer hos forskellige organismer. Autotrofe Uorganisk kulstof (CO 2 ) Heterotrofe Organisk kulstof

14 12 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Energi, elektroner og respirationsmiddel I levende organismer er energi ofte bundet i nogle energirige forbindelser. Mange af dem indeholder fosfor. Det gælder bl.a. ATP (adenosintrifosfat), som er en af de vigtigste transportører af energi. Man kan sige, at disse fosforforbindelser fungerer som et genopladeligt batteri, hvor organismen lagrer og tapper energi. Energien dannes ved, at ladede partikler, elektroner, afgiver deres energi til fosforforbindelserne. For at få energi er der altså brug for et stof, der kan aflevere elektroner. Det stof kalder vi for en elektrondonor. Produktionen af energi sker gennem den såkaldte elektrontransportkæde, hvor energien hives ud af elektronerne gennem en række små trin. Man kan forestille sig et billede, hvor elektronerne falder ned ad en trappe. Undervejs afgiver de den energi, de har i sig. Ved bunden af trappen findes der et stof, der modtager elektronerne. Vi kalder det for en elektronacceptor. Elektronacceptoren er det samme som respirationsmidlet. Man kan også støde på navne som åndingsmiddel, oxidationsmiddel eller iltningsmiddel. I denne temarapport kalder vi det konsekvent for respirationsmiddel. Organismer skal altså bruge en elektrondonor og et respirationsmiddel for at få energi. Hos os mennesker er det organisk kulstof, der leverer elektronerne. Og det er ilt, der modtager elektronerne. Vi er organotrofe. Da vores kulstofkilde er organisk kulstof kan vi samlet betegnes som kemo-organo-heterotrofe. Der findes bakterier, der bruger uorganiske forbindelser som elektrondonor til deres energiproduktion. De er litotrofe. Blandt de litotrofe er der både fototrofe og kemotrofe bakterier, ligesom bakterier både kan være autotrofe og heterotrofe. Grønne planter bruger solen som energikilde, vand som elektrondonor og fixerer uorganisk kulstof. De er foto-lito-autotrofe. Men der er også fototrofe bakterier, der bruger lysets energi til at lave fotosyntese. Autotrof primærproduktion Man tænker ofte på de grønne planter når man taler om autotrofe organismer. Da planterne får deres energi fra sollyset, kalder vi dem også foto-autotrofe. Det er vand, der sørger for de elektroner, der er nødvendige for at få energi i elektrontransportkæden, og grønne planter er derfor fotolito-autotrofe. Man bruger dog sjældent denne komplicerede betegnelse. Det stof, der fanger sollyset hos de grønne planter er primært klorofyl a. Man kalder det for et fotosyntesepigment. Klorofyl a farver planterne grønne. Fotosyntesepigmentet kan hos andre organismer bestå primært af carotenoider. De giver en rødlig farve. Ålegræs og store tangplanter (makroalger) er de største og de mest iøjnefaldende autotrofe planter i havet. Plankton alger i vandet er sværere at se, men er blandt de vigtigste autotrofe organismer og ophav til størstedelen af livet i havet. Nogle gange vokser planktonalgerne særlig kraftigt. Samles store mængder på et sted, taler man om masseopblomstring. Der er imidlertid også bakterier, der er autotrofe og som laver fotosyntese med sollyset som energikilde. Et godt eksempel er purpursvovlbakterier. Man ser ofte bakterierne som rødlige belægninger i strandkanten. Specielt udtalte kan de være i områder, hvor sammenskyllet tang ligger og rådner. Sådanne områder kalder man for sulfuréter. Sulfuréter lugter kraftigt af rådne æg. Det er svovlbrinte (H 2 S), der giver denne lugt. Og det er netop svovlbrinte og ikke vand, der er elektrondonor ved purpursvovlbakteriernes fotosyntese. Bakterierne danner derfor ikke ilt ved fotosyntesen, men derimod frit svovl (partikulært svovl, dvs. svovlkorn, S o ) og sulfat (SO 4 2- ).

15 TEMA-rapport fra DMU 42/ Foto: Tom Fenchel, KU. Fotos: Darlyne A. Murawski. Planktonalger er grundlaget for det meste liv i havet. De optræder i et utal af forskellige former og er meget fascinerende at studere. Her er vist forskellige arktiske isalger set gennem et mikroskop. Når planktonalger samles i store mængder, taler man om masseopblomst ring. Her er milliarder af en lille furealge (Prorocentrum minimum) samlet i Kolding fjord. De mange planktonalger farver vandet helt rødt. Foto: Vejle Amt. Foto: Tom Fenchel, KU. Sulfurét med purpursvovlbakterier ved Nivå Bugt. Man ser ofte sådanne belægninger på lavt vand eller på strandkanten, hvor der er skyllet mange planterester sammen. Purpursvovlbakterier er bakterier, der laver fotosyntese. De danner frit svovl og sulfat i stedet for ilt ved fotosyntesen. Bakteriernes fotosyntesepigmenter (de stoffer, der fanger sollyset) er primært carotenoider. Det er carotenoiderne, der danner den purpurrøde farve.

16 14 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Fotos: Peter Bondo Christensen, DMU. Foto: Nanna Rask, Fyns Amt.

17 TEMA-rapport fra DMU 42/ Endelig er der autotrofe bakterier, der fikserer kuldioxid, men som ikke bruger solens energi til processen. De får derimod deres energi fra en biokemisk reaktion og er derfor kemo-autotrofe. Et eksempel på en sådan levevis er de nitrificerende kvælstofbakterier. Bakterierne lever ved at oxidere ammonium til nitrat og er altså kemo-lito-autotrofe: De får energi ved at oxidere kemiske forbindelser, i dette tilfælde NH 4 + (der derfor fungerer som elektrondonor), og de fikserer CO 2 ligesom planterne. De nitrificerende bakterier er økologisk meget vigtige i kvælstofkredsløbet (se side 40). Et andet eksempel på kemo-autotrofe bakterier er svovlbakterien Beggiatoa, der er en stor og meget alsidig bakterie. Den er mest kendt for at danne en tæt sammenhængende, hvid belægning på havbunden under dårlige iltforhold det såkaldte liglagen (se side 31), der kan ses med det blotte øje. Beggiatoa ligger oven på bunden og lever lige på grænsen mellem det iltholdige (oxiske) miljø foroven og det iltfrie (anoxiske) miljø forneden. Bakterien bruger ilt fra vandet til at oxidere svovlbrinte, der kommer fra dybere lag i havbunden. Energien, der frigøres ved denne oxidation, bruger nogle svovlbakterier til at binde kuldioxid. Der findes både autotrofe og heterotrofe arter af Beggiatoa. Man siger derfor, at gruppen er mixotrof. Heterotrof respiration Heterotrofe organismer skal som nævnt have tilført kulstofforbindelser for at bygge nye op. Mennesket er en heterotrof organisme. Vi får energi og byggesten ved at spise organisk materiale (fx et æble), som vi oxiderer med den ilt, vi indånder. Ilten reduceres til vand, og det organiske stof oxideres (forbrændes) og forlader vores krop med udåndingsluften som CO 2. Æblet fungerer som elektrondonor, dvs. leverer elektroner til et respirationsmiddel, nemlig ilt. Herved bliver kulstofforbindelserne i æblet oxideret, mens ilt bliver reduceret. Slutproduktet er altså energi, kuldioxid, vand samt en række næringsstoffer. Den dannede energi bliver sammen med kulstofforbindelserne i æblet brugt til at opbygge nye organiske forbindelser. Organismer, der bruger ilt som respirationsmiddel, kaldes for aerobe. Men der findes en række bakterier, der kan leve uden ilt, og som derfor bruger andre respirationsmidler til at modtage elektronerne i elektrontransportkæden. Det kan fx være nitrat, oxideret mangan, oxideret jern eller sulfat. Organismer, der kan leve uden ilt kaldes for anaerobe organismer. Nogle organismer kan leve både med og uden ilt. De kaldes for fakultativt anaerobe. Organismer, der kun kan leve uden ilt, kaldes obligat anaerobe. For disse organismer er ilt direkte giftigt. Den hvide svovlbakterie Beggiatoa er en meget stor, trådformet bakterie, der kan blive over 1 cm lang. Bakterien får energi ved at oxidere svovlbrinte med ilt. Når svovlbrintefronten når helt op til overfladen af havbunden, kan Beggiatoa danne det såkaldte liglagen på havbunden.

18 16 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Fotos: Niels Birger Ramsing, ÅU.

19 TEMA-rapport fra DMU 42/ Kæde af forskellige stofskifter ned gennem havbunden Bakterier optræder i en mængde forskellige former og størrelser. Men man skal have et kraftigt mikroskop for at se dem. Når bakterierne går i krig med den sidste del af nedbrydningen i havbunden, er mange forskellige stofskiftetyper repræsenteret. De aerobe bakterier bruger ilt til respirationen. Deres stofskifte ligner meget forsimplet stofskiftet hos os mennesker. De anaerobe bakterier omsætter organisk materiale, mens de respirerer med enten nitrat, oxideret mangan, oxideret jern eller sulfat. Men de forskellige respirationsprocesser giver ikke lige meget energi. Det giver mest energi at bruge ilt som respirationsmiddel. Derefter aftager energiudbyttet med hhv. nitrat, mangan, jern og sulfat. Det respirationsmiddel, der giver mest energi, bliver først brugt. Det er med til at bestemme fordelingen af de forskellige bakterietyper og respirationsprocesser i havbunden (se Figur 2). Allerøverst i havbunden respirerer bakterierne med ilt. Men ilten når som regel kun ganske få mm ned i havbunden, og omsætningen med ilt er derfor begrænset til denne øvre tynde zone. Hvor ilten ophører, begynder den anaerobe respiration. Først kommer respiration med nitrat (denitrifikation). Længere nede i havbunden kan visse bakterier respirere med oxideret mangan (manganreduktion), oxideret jern (jernreduktion) eller sulfat (sulfatreduktion). Når sulfat er opbrugt i de dybere lag, dannes der metan (metanproduktion). Halvdelen eller mere af det tilførte organiske stof nedbrydes gennem de anaerobe respirationsprocesser, der derfor har stor betydning for stofomsætningen i havbunden. Flere af de anaerobe respirationsprocesser danner energirige reducerede forbindelser (Mn 2+, Fe 2+, H 2 S og CH 4, se Figur 2). I denne temarapport kalder vi de reducerede forbindelser for restprodukter. Restprodukterne frigiver igen energi, når de på et tidspunkt bliver oxideret (se side 22). De forskellige respirationsprocesser er ikke nødvendigvis skarpt adskilte med dybden i havbunden. Man finder fx ofte sulfatreduktion i samme dybde af havbunden, hvor reduktion af jern finder sted. Dyr der graver i havbunden (bioturbation) giver eksempelvis en mere kompleks fordeling af processerne, da dyrene graver gange og pumper iltrigt vand og oxiderede forbindelser fra overfladen og dybt ned i sedimentet (se side 28).

20 18 TEMA-rapport fra DMU 42/2002 Dybde i sediment Dybde i sediment (cm) CH 2 O + O 2 CH 2 O + NO 3 CH 2 O + Fe3+ CH 2 O + SO 4 2 Proces Iltrespiration H 2 O + CO 2 Denitrifikation N 2 + CO 2 Manganreduktion CH 2 O + Mn4+ Mn 2+ + CO 2 Jernreduktion Fe 2+ + CO 2 Sulfatreduktion H 2 S + CO 2 Metanproduktion CH 2 O + CH 2 O CH 4 + CO 2 Koncentration Koncentration lav høj lav høj 0 FeOOH O 2 NO 3 SO 4 2 Metanproduktion Figur 2 Nedbrydning af organisk stof i havbunden. Respiration med ilt giver det største energiudbytte. Dernæst følger denitrifikation, manganreduktion, jernreduktion, sulfatreduktion og metanproduktion. Det aftagende energiudbytte og det faktum, at ilt er giftigt for mange anaerobe bakterier, skaber en karakteristisk dybdefordeling af processerne (øverst) og respirationsmidlerne i havbunden (nederst). En typisk fordeling af respirationsmidlerne er vist for de øverste 5 cm af havbunden (nederst til højre). Organisk stof er forsimplet angivet som CH 2 O, og de enkelte processer er ikke afstemte. Ved hver enkelt respirationsproces bliver der endvidere frigjort næringsstoffer (se Figur 5 side 39). Organisk materiale, der ikke bliver fuldstændigt omsat, bliver begravet i havbunden. Her kan det ligge i millioner af år og danne olie og gas såkaldte fossile brændstoffer MnO 2 FeOOH Energi SO 4 2 Respiration med ilt Aerob respiration oxidation af organisk stof med ilt er den mest energigivende og den mest velkendte respirationsproces. Iltforbruget i havbunden er stort, og ilten når derfor ikke ret langt ned i bunden. Om vinteren trænger ilten typisk 5-8 mm ned i havbunden i de indre danske farvande, mens den om sommeren højst når 1-3 mm ned. Selvom der kun er ilt i den allerøverste del af havbunden, foregår op til halvdelen af den samlede årlige nedbrydning af organisk stof i havbunden ved iltrespiration. Der er flere faktorer, der bestemmer, hvor vigtig omsætningen med ilt er: Koncentrationen af ilt i bundvandet, vandets strøm hen over bunden, bundens topografi (dvs. hvor flad eller bulet den er) og antallet af dyr, der graver i bunden. I en havbund med mange orme og andre dyr, der pumper iltholdigt vand langt ned i havbunden, kan respiration med ilt være den vigtigste proces for omsætningen af organisk stof. Det samme gælder for en sandbund, hvor bundvandet kan strømme gennem selve havbunden. Og i de åbne oceaner, hvor vanddybden kan blive mere end 3000 m, og hvor tilførslen af organisk stof til havbunden er meget ringe, trænger ilten dybt ned i sedimentet. Her sker stort set hele omsætningen ved respiration med ilt. Omvendt er bundvandet i den dybe del af Mariager Fjord eller i Sortehavet eksempelvis altid uden ilt. Her bliver der naturligvis ikke omsat noget organisk materiale i havbunden med ilt som respirationskilde. Denitrifikation Lige under det iltede overfladelag kan de denitrificerende bakterier omsætte organisk stof med nitrat som respirationsmiddel. Bakterierne er altså kemo-organo-heterotrofe, præcist som mennesket er, men ud over ilt kan denne bakteriegruppe bruge nitrat som respirationsmiddel. De bruger kun nitrat, når der ikke er ilt tilstede. Processen hedder denitrifikation, og den finder sted i laget lige under den øvre oxiske zone. Nitrat skal derfor transporteres ned til denne zone, før det kan fjernes ved denitrifikation. Men nitrat bliver hurtigt brugt op, og zonen med denitrifikation er derfor kun nogle få mm tyk. Denitrifikation dækker faktisk over en række processer, hvor nitrat først bliver reduceret til nitrit, der igen reduceres til lattergas, der i sidste ende reduceres til frit kvælstof: NO 3 NO 2 N 2 O N 2

21 TEMA-rapport fra DMU 42/ Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden. Normalt bliver mindre end 10% af det organiske stof omsat ved denitrifikation. Til gengæld betyder processen meget for kvælstofbalancen i marine økosystemer. Processen fjerner nemlig permanent kvælstof fra vandmiljøet, da den dannede kvælstofgas afgasser til atmosfæren. Det giver mindre kvælstof til planternes vækst. Nogle gange er slutproduktet ved de nitrifikationen lattergas og ikke frit kvæl stof. Det er det bl.a. i kystnære områder, der får tilført meget organisk materiale. Det er en uheldig udvikling. Lattergas er nemlig en skadelig drivhusgas, der bl.a. gør betydelig større skade på ozonlaget end kuldioxid. Mangan- og jernreduktion Den nyeste forskning viser, at reduktionen af oxideret mangan og jern spiller en vigtig rolle for omsætningen af organisk materiale i kystnære farvande. Specielt er respiration med oxideret jern vigtig. I de danske farvande tegner respirationen med jern sig for op til 1 3 af den samlede anaerobe respiration. I Århus Bugt er det vist, at ca. 20 % af den samlede stofomsætning i havbunden (dvs. summen af den aerobe og anaerobe respiration) sker ved bakteriernes anaerobe respiration med oxideret jern. Sulfatreduktion Sulfatreduktion er den respirationsproces, der giver mindst energi, men processen er alligevel kolossalt vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden. Sulfatreduktionen tegner sig for op til 70 % af den samlede anaerobe respiration i kystnære sedimenter, og ca. 40 % ofte en del mere af alt organisk materiale i havbunden oxideres ved sulfatreduktion. Men der er også meget sulfat i havvandet. Typisk er der gange mere sulfat end ilt i havvandet. Sulfat vaskes ud fra bjergene med regnvandet og opkoncentreres i havet. Omsætningen af organisk stof med sulfat er særligt betydningsfuld om sommeren og efteråret (fra juli til november). I den periode er temperaturen høj, og de andre respirationsmidler i havbunden er stort set opbrugt. Op til 75 % af den samlede årlige sulfatreduktion sker i løbet af sommeren og efteråret. Man udnytter bakteriernes specielle stofskifte til at fjerne kvælstof i moderne biologiske rensningsanlæg. Ved først at tilføre ilt til spildevandet stimulerer man de nitrifi cerende bakteriers oxidation af ammonium til nitrat. Derefter fjerner man ilten fra spildevandet, og nu kan denitrificerende bakterier omdanne nitrat til frit kvælstof, der damper af til atmosfæren og som derfor ikke belaster miljøet. Sulfatreduktionen producerer svovlbrinte som restprodukt. Svovlbrinte er giftigt for planter og dyr og skal derfor helst oxideres, inden det når op til overfladen af havbunden. Havbundens indhold af jern spiller en vigtig rolle i denne proces, og de to stoffer indgår i en række komplicerede processer, der bl.a. bestemmer havbundens udseende og dens evne til at modstå dårlige iltforhold (se side 29). Metanproduktion Produktion af metan sker altid nede under den sulfatholdige zone. I områder med en stor nedsynkning af organisk stof, er stofomsætningen også stor. Her sker metanproduktionen tæt ved overfladen af havbunden. Produktionen af metan kan danne store metanbobler i sedimentet, og det fører nu og da til bundvendinger (se side 33). I bunden af søer, hvor der er meget lidt sulfat, er produktionen af metan betydelig højere end i havbunden. I søer ser man derfor ofte metan boble op fra bunden. Vi kalder det for sumpgas. Metanproduktionen kan ske ved to forskellige processer. Ved den ene proces bliver kuldioxid reduceret til metan af brint. Der er altså tale om en respirationsproces, hvor det er kuldioxid (CO 2 ), der er respirationsmidlet og brint (H 2 ), der er elektrondonoren. Den anden proces kræver ikke noget respirationsmiddel, idet halvdelen af det organiske kulstof oxideres til kuldioxid, mens den anden halvdel reduceres til metan (Figur 2). Denne proces adskiller sig altså fra respirationsprocesserne og kaldes derfor en forgæringproces. Foto: Patrik Fauser, DMU.

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVA Teknisk anvisning for marin overvågning 14 Sediment - ilt og næringsstoffer Henrik Fossing, Peter Bondo Christensen, Tage Dalsgaard & Søren Rysgaard Afd. for Sø- og Fjordøkologi Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

største Verdens bakterier Svovlbakterier af slægten Thioploca Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab: aktuelnaturvidenskab.

største Verdens bakterier Svovlbakterier af slægten Thioploca Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab: aktuelnaturvidenskab. 30 MIKROBIOLOGI Verdens største bakterier Svovlbakterier af slægten Thioploca Et menneskehår Svovlbakterier af slægten Thioploca Disse bakterier studerede forskerne ud for Chiles kyst i 1994. Navnet betyder

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Bønnerup Strand Øst (apr. 2013) Bønnerup Strand Øst (apr. 2013) Badevandsprofil for Bønnerup Strand Øst Ansvarlig myndighed Norddjurs Kommune Natur og Miljø Torvet

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

At give den gas i laboratoriet

At give den gas i laboratoriet At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Sedimenterne på bunden af inderfjorden

Sedimenterne på bunden af inderfjorden M A R I A G E R F J O R D - E N F J O R D D A L S I S T O R I E græs brækkede af lige over bunden. svindet fortsatte i to uger indtil en frisk kuling atter blandede ilt fra luften ned i vandet som det

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel.

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel. El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.evu.nu - E-mail: mail@sekretariat.evu.nu Forfattere: Erland Andersen og Christian Petresch Vands kredsløb/kredsløb

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere