Den rummelige og mangfoldige folkekirke også socialt? Samvirkende Menighedsplejer Jubilæum 29. maj i Samuels Kirke/ Hans Raun Iversen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den rummelige og mangfoldige folkekirke også socialt? Samvirkende Menighedsplejer Jubilæum 29. maj i Samuels Kirke/ Hans Raun Iversen"

Transkript

1 Den rummelige og mangfoldige folkekirke også socialt? Samvirkende Menighedsplejer Jubilæum 29. maj i Samuels Kirke/ Hans Raun Iversen Haves: sognedikonalt arbejde ønskes: mere sognediakonalt arbejde Netop ved en jubilæumsfest som denne kan det være sundt at begynde med at spærge, om folkekirkens sogne- eller menighedsbaseret diakonale arbejde nu også er af en sådan beskaffenhed, at det er værd at tale om? To undersøgelser fra hen holdvis 2000 og 2008 giver os ret gode svar på det spærgsmål. Biskoppernes diakoniudvalg gennemførte i år 2000 en undersøgelse omkring diakoni i alle landets sognemenigheder ud af 2123 sogne svarede, altså 76 procent, så undersøgelsen skulle være ganske dækkende. I 2008 gennemførte Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer en undersøgelse, hvor 764 ud af 1000 adspurgte individuelle menighedsrådsmedlemmer berettede om såvel igangværende som ønskede diakonale aktiviteter i deres sogne (ved siden af en hel masse andet). Også denne undersøgelse er ganske dækkende med en svarprocent på 76 (Rasmussen 2012). Hovedansvar for begge undersøgelser har ligget hos Landsforeningens konsulent, mag. scient. soc. Steen Marqvard Rasmussen, som derfor også har kunnet sørge for, at der så vidt muligt er brugt sammen ordvalg og udtryksform i de to undersøgelser, så de i nogen grad kan sammenlignes. Når det alligevel kan være nogle forskelle mellem resultaterne, som mere skyldes teknik end faktiske udviklingstendenser gennem de otte år mellem undersøgelserne, skyldes det især to ting. For det første var det menighedsrådene som sådan, i praksis sikkert oftest menighedsrådsformændene, der skulle svare i den første undersøgelse, mens det var udvalgte individuelle menighedsrådsmedlemmer, der svarede i den anden. Derfor kan man forestille sig, at den første undersøgelse er besvaret ganske nøje, idet alt er talt op af formændene, mens de individuelle medlemmer har svaret med mere løs hånd. I samme retning kan det have virket, at denne sidste undersøgelse spurgte til i alt 25 aktiviteter af enhver slags, mens den første kun spurgte til 13 diakonale aktiviteter. Der kan også være andre forbehold. Fx er det somme tider svært at sige om noget, fx en genbrugsbutik, der ligger i sognet, nu også er sognets? Og ofte er det jo (heldigvis) også sådan, at der samarbejdes på kryds og tværs, fx kan Røde Kors og kirken være fælles om en besøgstjeneste eller en selvhjælpegruppe. Livet er langt mere mangfoldigt end selv de bedste spørgeskemaer, så resultaterne skal allerede af den grund snarere tages som en strømpil end som den skinbarlige sandhed. 1

2 Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne Er i gang i sognet 2000 Prioriteres i fremtiden 2000 Er i gang i sognet, evt. sammen med andre Ønskes sat i gang fremover i 2008, evt. sammen med andre Samvær o.l. for plus ,6 plus 8,6 Ældre Besøgstjeneste ,4 Uddeling til jul ,0 Samvær for ,0 dagplejere Værested for B/U ,4 Værested voksne ,8 Genbrugsbutik ,6 Aflastningstjen. 5 2 Ikke med i 2008 Ikke med i 2008 Selvhjælpsgr ,2 Flygtning/indvan ,4 Billedet er alt i alt ganske stabilt. Der foregik ganske meget diakonalt arbejde på sogneplan både i 2000 og Når man medtænker de nævnte forskelle i undersøgelsernes teknik, kan man endda overveje, om arbejdet har været voksende? Men det kan undersøgelserne (desværre) ikke dokumentere. Derimod er det spændende, at der i 2008 ikke er spurgt til menighedsrådets aktuelle prioriteringer som i 2000, men til menighedsrådsmedlemmers ønsker mht. diakonalt arbejde i fremtiden. De vil gerne have mere, ganske meget mere! Ofte mangler de måske ressourcerne, andre gange mangler de måske kun en hånd til at få organiseret akkurat det arbejde, der er mest brug for i sognet? Ingenting kommer af ingenting. Hvis man læser jubilæumsbogen til Samvirkende Menighedsplejers 100års jubilæum 1 Hvor der foreligger svar fra mere end et menighedsrådsmedlem fra samme sogn, er kun den første svarers faktuelle oplysninger medregnet, så samme sogn ikke tælles to gange. 2 Der er i 2008 brugt formuleringerne Social aktivitet for menigheden og Social aktivitet for mennesker af forskellig religiøs overbevisning. 2

3 (Malmgart 2002) kan man følge, hvordan ideerne til disse aktiviteter opstod, og hvordan MP har arbejdet for at få dem sat i gang i sognenes liv. Et andet træk i 2008-undersøgelsen er, at de adspurgte menighedsrådsmedlemmer især ønsker sig mere trosstøttende arbejde i sognet: Højt på listen står en sikker succes som babysalmesang sammen med ungdomsgudstjenester, samtalegrupper om tro og studiegrupper om kristendom og andre religioner. Men lige efter kommer ønskerne om mere diakonalt arbejde. Tilmed kan det være, at ønskerne om henholdsvis trosstøttende og diakonalt arbejde kan hænge fint sammen. Det skal vi vende tilbage til. Et udtryk for prioriteringen af diakonien i det sognekirkelige arbejde, er også oprettelsen af ca. 330 (2012) sognemedhjælperstillinger, hvoraf de fleste primært har kateketiske, mens ca. halvdelen også har væsentlige diakonale opgaver typisk i forbindelse med aktiviteter som de ovennævnte. Med et pilotprojekt fra 1982 var Samvirkende Menighedsplejer med til at sætte gang i den udvikling (Honore m.fl. 1985). Fritidslovsuddannelsen Sognediakonien, som Samvirkende Menighedsplejer var med til at sætte i værk i 1979, er fra 2010 blevet til en fire årige bacheloruddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation, der optager 30 studerende både i Århus og København pr. år. I en række sogne er det diakonale arbejde organiseret i en såkaldt Menighedspleje under eller i tilknytning til menighedsrådet. I alt 191 menighedsplejer dækkende sogne har en samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer som fælles service- og interesseorganisation, mens menighedsrådene i yderligere 95 sogne har en samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer (2012). Summa Summarum: Sognediakonien har ikke sejret ad Helvede til, som Thomas Nielsen mente, at fagbevægelsen havde det. Men der er dog tale om nogle små sejre forhåbentlig at himlen til. Lad os slutte denne empiriske del med et blik på, hvor danskernes flest ser på diakoni og menighedspleje. Det har vi et ganske sigende udtryk for i en Gallupundersøgelse fra foråret 1998, hvor blev danskerne stillet følgende spørgsmål: Synes du, at det er vigtigt eller ikke vigtigt at beskæftige sig med følgende?. Svarene, der skulle afgives på en skala fra 1 (lavest) til 7 (højest), ser således ud: Hjælpe gamle og syge 6,13 International katastrofehjælp 5,85 3

4 Vedligehold af kirkegårde 5,82 Vedligehold af kirken 5,69 Åbne kirker 5,46 Arbejde med børn og unge 4,89 Kirkearbejde i udlandet 4,82 Støtte til kristne 4,24 Søndagsgudstjeneste 3,75 Mission 3,17 Det er påfaldende, at folkekirkens medlemmer i alle de nordiske lande anser hjælp til syge og gamle samt international nødhjælp som kirkens vigtigste opgave øjensynligt ud fra en opfattelse af, at kristendom primært er hjælp til de svage, og da man ikke selv gør for meget ved det, må kirken, som er kristendommens hovedcentral, i det mindste gøre det (Gustafsson 2000, 105). Generelt skal folkekirken være der som hjælp for de andre ikke for at udfordre mig! Med de opgaver, folkekirken i øvrigt har, med dens historie og ressourcer og ikke mindst den socialpolitiske situation i landet, er det ikke ganske realistisk at forestille sig, at folkekirken skulle opruste sin sociale indsats ganske markant. Som vi skal se senere, kunne kirken imidlertid meget vel se det, som en udfordring af gøre det! Men lad os nu komme til sagen: Sagen - Diakonal praksis som fokuseret opmærksomhed, bedømmelse af mulighederne og beslutsom handling Kristne er altid midt i (inter-esse) kristen praksis god eller dårlig. Vi er altid med- eller modarbejdere på menneskers livsmod og tro. Kristne må hele tiden være i stand til at se, analysere/bedømme og handle (Nissen 2008: 11f.). Ordet diakonia, der er det mest brugte om den kristnes liv i NT, betyder at være sendt af én, i sidste instans af Gud selv, for at gøre afsenderens gerning over for en tredje, som man møder på sin vej. Det er det, Jesus gør, når han gør Guds gerning overfor mennesker, og derfor kalder sig en diakon: Jeg er i blandt jer som én, der tjener, ordret den diakonerende (Matt 20,27). Går vi nærmere på, består diakonien i 1) at standse op og se medmennesket, dernæst 2) at attendere, at være fokuseret opmærksom og 3) gøre det, medmenneskets situation fordrer. Målet er ikke at opstille en færdig lære om diakoni, men at skærpe 4

5 opmærksomheden og refleksions- og handleevnen i forhold til Guds Rige-perspektivet og dermed sansen for kvaliteten (den gode diakoni) i den faktiske praksis. Sagt med Bjarne Lenau Henriksen: Hvis vi ikke lever i forventningen om Guds Rige, bliver vores diakoni til idè-løs kærlighed. Og uden diakoni bliver forventningen om Guds Rige til kærlighedsløs utopi (Kirkens Korshærs årsberetning 1994). I diakoni må den kristne være fokuseret opmærksom, sådan som husets diakon, tjeneren, skal være det i forhold til husherrens gæster. Som kristne i gudstjenesten må være fokuseret opmærksomme med alt, hvad det kræver af tid, må de være det i mødet med næsten. På engelsk kan man kalde den fase for attention, den udelte opmærksomhed. Her er der tale om, som Kierkegaard siger det, at man skal ydmyge sig under den anden, som man ikke forstår, idet man prøver at forstå den anden, ligesom vedkommende forstår sig selv og måske endda lidt bedre. Alt, hvad Gud virker i skabelsen, sendelsen af Jesus og af Helligånden sigter mod at lade os leve opmærksomme i forhold til vort liv og vore omgivelser. Grundtvig får det sagt med eftertryk, når han beder således om Helligåndens virke i salmen Talsmand, som på jorderige: Værk de dorske, styrk de svage, tugt de trygge, trøst de spage, gør os dagligt husbesøg (DDS 294,3). Observerer vi, at et medmenneske har hjælp behov, må man bedømme situationen og tage stilling til, om der er noget, der man kan og bør gøre her. På engelsk taler man her om discernment, som er et meget betydningsladet ord, som i engelske bibeloversættelser ofte bruges om det, der på dansk hedder at prøve ånderne (1 Joh 4,1). Der er ikke tale om en hvilken som helst situationsanalyse, men at lytte sig ind til, hvad der er Guds vilje, hvad Jesus ville have gjort i en situation som denne. Der er altid flere muligheder. Man kan gå forbi, eller man kan standse op, men hvad er det præcist, man skal sige eller gøre, hvis man standser op? Sagt på en anden måde: Hvad der er brug for, er den liturgiske, lidt langsomme, disciplinerede og fokuseret opmærksomme samværsform, som kirkekristne kender så godt fra gudstjenesten. Samværet i det diakonale arbejde, fx Sognets dagligstue må på den måde have amme rytme, samme opmærksomme karakter, som ved gudstjenesten. 5

6 Det tredje led er handlingen, den konkrete action, hvor man gør, hvad der kan og bør gøres, hverken mere eller mindre, som vi kender det fra fortællingen om den barmhjertige samaritaner, og endelig, hvor det er muligt, at synliggøre situationen, hvis der kan gøres noget politisk, fx ved at udbedre sikkerheden for vejfarende på vej til Jeriko.. Det bemærkelsesværdigt, at det er de samme tre faser, der må gennemgås i forskellige former for meditation og ikke mindst, hvis man skal være åndelig vejleder for andre: Man må være opmærksom til det yderste, men må søge at finde Guds vej mellem de muligheder, der er at vælge mellem, og man må handle, ved trofast og vedholdende at gøre det fornødne. Det må man gøre i sin eget forhold til Gud og det må man gøre i forhold til andre mennesker. Det er helt igennem to sider af samme sag i kristendommen, sådan som det kommer til udtryk i den spirituelle praksis hos historiske meditationsmestre som Ignatius af Loyola ( ) og Thomas Merton ( ). Hverken diakoni eller meditation kan reduceres til spontane livsytringer, der kommer af sig selv. Begge dele kræver fokuseret opmærksomhed, bedømmelse af mulighederne og beslutsom handling. Strukturen se, bedømme og handle gælder ikke blot i kristen meditation og dikoni, men fuldt så meget professionelt social- og sundhedsarbejde. En engelsk lærebog i professionelt socialt arbejde (Jones m.fl 2008), som er skrevet af socialarbejdere uden kristelige referencer, peger stærkt på, hvordan det sandt humane her konvergerer med det sandt kristelige. Der er en række konvergenser mellem de helt konkrete principper, som de engelske socialarbejdere finder frem til, og en diakonal teologi i tråd med den udlægning af historien om den barmhjertelige samaritaner, som Gerd Theissens (Theissen 1989) peger på: 1. Giv altid den anden den livschance for et værdigt liv, som han/hun savner/har mistet (anti-socialdarwinisme). 2. Gør det efter bedste evne og dømmekraft og hvil i, at kun Gud er perfekt. 3. Du skal (kun) elske din næste som dig selv, ikke af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele dit sind (anti-selvudbrænding). 4. Tag det nødvendige ansvar (den gode autoritet), uden at tage ansvaret for den andens liv fra ham/hende (anti-dominans). 5. Mød altid den anden i øjenhøjde sæt dig helt i den andens sted, så du virkeligt hører og forstår den anden, før du handler. 6

7 6. Til social handling kræves faglig dømmekraft, som igen kræver fagkundskaber og erfaring, men i sidste instans ikke mindst empati og sans for den etiske fordring fra den anden. 7. I hjælperens funktion må du ydmyge dig under den, der skal hjælpes, jf. Fil 2,8, hvor tapeinein både kan betyde ydmyge sig og være mellem de små. 8. Magt må du kun bruge, når den anden er til umiddelbar fare for sig selv eller andre. I den situation især må man holde om og dernæst holde ved, fordi man holder af den anden, som kunne have været én selv. 9. Lad altid den anden kunne leve videre med den værdighed og respekt, du selv ønsker at leve med. 10. Som det gælder i den konkrete stillingtagen i socialt arbejde, gælder det i evalueringer af alle arter: Kvalitetsbedømmelser beror altid på et sæt kriterier, et perspektiv, som er til stede i evalueringen eller i evaluators dømmekraft (Dahler-Larsen 2008). Diakonien kan kun evalueres korrekt i lyset fra den kristne tro på Jesus Kristus. Fælles fx Røde Kors og Røde Halvmånes Codes of Conduct for humanitært nødhjælpsarbejde og Det Lutherske Verdensforbunds etiske retningsliner for diakonalt arbejde er det, at medmenneskets situation står centrum, så det at hjælpe i situationen fastholdes som hjælpens formål, uden betingelser og bagtanker af fx religiøs eller politisk art. Det andet menneskes integritet og kultur må respekteres til det yderste, idet den, der hjælper, både må stå til ansvar for sin indsats over for medmennesket, og for de sammenhænge hjælpens ressourcer kommer fra. Særlig for den diakonale indsats gælder det, at man her også må medtænke den andens åndelige situation i en helhedsforståelse af medmennesket, ligesom diakonien dels må kunne redegøre for dens egen kristne motivation, dels må kunne stå inde for det vidnesbyrd, som den diakonale indsats so wie so efterlader m.h.t. kirkens budskab (Diaconia in Context 2009, 87-90). Funktionen: Diakoniens betydning i kirken Bjarne Lenau Henriksen har siden 1978 beskrevet diakoniens funktioner som protesterende, provokerende og solidarisk (Christiansen m.fl. 2008:24). I det nye århundrede er opsøgende tilføjet som et fjerde kendetegn ved korshæren (Slumstrup 2012, 359). Uden konkret solidaritet i form af nærvær hos og hjælp til mennesker i nød er diakonien en tom tønde. Er et 7

8 medmenneske set og hjulpet, har det sin værdi i sig selv. Holder man sigtet fast på dem ved de yderste gærder og det at være dér, hvor ingen andre er, som to tidligere korshærschefer, H.P. Mollerup og Haldor Hald formulerede det, kommer diakonien i sit opsøgende arbejde uundgåeligt til at virke provokerende for pæne mennesker i kirke og samfund. Det kan ske, hvor diakonien prioriterer de mest udsatte, foragtede og livstruede (fx i Nikolaj- og Mariatjenesterne), hvor man går efter pionerindsatsen, før andre tør tage fat (fx på Christiania og i narkoarbejde) eller arbejdet blandt kontroversielle grupper (fx homoseksuelle og fattige migranter fra Østeuropa). Endelig kan diakonien, når provokationen ikke virker i sig selv, gribe til den socialpolitiske protest i traditionen fra den sociale protest hos GT s profester. Det er en vanskelig sag, der kræver ressourcer, troværdighed og medietække, hvis den skal batte ret meget. Bjarne Lenau Henriksens indsats som korshærschef var markant i medierne (se fx Slumstrup 2012, 349). Også diakonal indsats, der ikke er ekstrem, som Kirkens Korshærs ofte er det, kan have betydning i kirke og samfund. Det er et regulært spørgsmål, om kirken kan holde fuld gudstjeneste, hvis der hverken er kørestolsbrugere og socialt udstødte med, når kristendommen i lige grad er for alle, men dog i praksis er den udstyret med a preferential option for the poor (Nissen 2008: 210 ff.). Det er også et nødvendigt spørgsmål, om kristne menigheder kan fungere som top-professionelle organisationer, eller de må have karakter af beskyttet arbejdsplads, hvor alle slags medarbejdere kan bruges? På trods af megen succesudlovende fremgangsteologi indebærer bibelsk kristendom snarere en modgangsteologi, hvor menigheden som Kristi legeme må være sårmærket med korset som kendetegn, og samtidig altid fuld af himmelsk håb (Nissen 2008: 261ff.). Kernepunkterne i diakoniens funktion i kirke og samfund kan profileres omkring dens praktiske korrektiv til henholdsvis forkyndelsen og menneskesynet: Skal Guds betingelsesløse kærlighed forkyndes uden betingelser, så mennesker kan høre forkyndelsen, må kirken være diakonal og ikke blot verbal. Den lille mand kommer til at betale prisen, hvis kirken er ensidigt forkyndende, siger Haldor Hald i sin berømte bog Kirken der forarger fra Han fortsætter En kirke, der er rig på ord, men fattig på symboler, er ilde stillet, når den skal meddele sin rigdom til de små (Hald 1959:67f.) Dåb og nadver taler ofte stærkere end mange ord, når kirken ellers tør bruge dem, så alle kan få del sakramenternes gave. Står en kristen foran en næste i nød, er den kristne blevet tjeneren, som dermed har fået en opgave tildelt. Skal mennesker kunne prise jeres fader i 8

9 himlen, må de kunne se jeres gode gerninger (Mat 5,16). Gode gerninger får verden aldrig for mange af, men derimod nok af menneskers godhed, fastslår Haldor Hald (1959:85). Som tjeneste for næsten hviler diakonien i sig selv uden andet formål en næstens vel. Men samtidig giver den undertiden mennesker en mulighed for at møde evangeliet, som de ellers ikke ville have fået. På den måde kan diakoni og mission pludselig hænge ganske tæt sammen den dag i dag akkurat som den gør det i NT og har gjort det gennem hele missionens historie (jf. kapitel 4) Der er mange forbindelseslinjer mellem kristen tro og praktisk erfaring. Lad os se på to forbindelseslinjer, hvor diakonal indsats står centralt: For det første kommer eller udebliver kristen tro ofte i kraft af oplevelser af, hvad andre mennesker gør. Det passer stort set ikke, når det hævdes, at tro kommer af forkyndelsen, måske sågar af forkyndelsen alene. Forkyndelse og diakoni står på linje med hinanden med muligheder for at være trosoprettende. Selv Bultmann vidste, at man kan walk a talk. Og Johnny Cash synger passioneret: Would you walk another mile? Den Paulus, der siger, at troen kommer af (eller bedre oversat: forudsætter) det, der høres (Rom 10,17), takker Gud for, at mennesker er kommet til tro både ved hans ord og gerning (Rom 15,18). Det er også, hvad kristendomshistorien og nutidig missions- og omvendelseshistorie viser. Få bliver troende på grund af forkyndelse og refleksioner alene, mange på grund af oplevelser i livet, som senere reflekteres til erfaringer. He touched me, som Elvis synger om det, er måske den dag i dag den grundoplevelse, der frem for nogen kan føre frem til en kristen troserfaring. Uanset om det skete ved mødet med et andet menneske, i naturen eller i en direkte oplevelse af Gud. For det andet får troen ikke holdbarhed, hvis den ikke modtages i og udtrykkes gennem kropslig brug for så vidt fortsat opleves kropsligt. Den fryd, som kristenmanden ikke springer højt over, er sjældent så stor, at den bliver siddende i kroppen. Det gælder om troen, som det gælder om alle gode indsigter, at styrkes de ikke ved at blive praktiseret, så de bakkes op af erfaringsbærende oplevelser, svinder de hen. Den ensidigt lutherske teologi siger, at tro fører til handling, men vil ikke være ved, at handling kan føre til tro. På den måde bliver menigheden kun et høre- og ikke et handlingsfællesskab. Luther siger imidlertid: Der Glaube geht aus in die Werke und kommt wieder durch die Werke zu sich selbst (WA 6,249, 32f.). For at troen kan vinde fodfæste i kristne menneskers liv, er de vigtigt, at den enkelte og menigheden som fællesskab, hvor det er muligt giver troen plads til den 9

10 udviklingsproces, som praksis er (Nissen 2008: 100). Alle har brug for områder, hvor de gør ting og sager gratis og frivilligt. Kirken er en frivillighedsbevægelse, hvor alt må gøres frit og villigt, glad og gerne af ansatte som af frivillige. Det er vigtigt, at kirken har mange spor og mange slags liturgi (folkearbejde) at invitere mennesker ind i. Liturgien som symbolsk folkearbejde og diakonien som konkret indsats for, at medmenneskets liv kan være dyrebart, er ret forstået to udtryk for samme sag. Funktionen: Diakoniens betydning i samfundet Kirken og den kristne tro vantrives uden diakoni, Men hvad med samfundet? Man kan tænke, at verden er fortabt, hvis ikke mennesker fastholdes i troen på Kristus og den form for medmenneskelighed, han repræsenter. Men man kan ligeså vel tænke, at det er de mest inderligt kristeligt troende, der er hurtigst til at svigte elementære menneskelige værdier. De amerikanske præsidenter Richard Nixon og George W. Busch kan illustrere den tendens. Ser vi på det 20. århundredes menneskelige ikoner som Ghandi, Mother Theresa og Mandela, havde de måske nok alle en vis forbindelse til kristendommen, men de værdier, der gav dem deres unikke personlige styrke, var af universel karakter. Det samme gælder for grundprincipperne i historien om den barmhjertige samaritaner, der ikke var kristen, ikke engang jøde, men dog gjorde det, som skal til for at arve evigt liv. Der er brug for alle ressourcer og kræfter, kristne som humanitære etc. Vi kan illustrere sagen med tre eksempler fra den danske diakonis historie. Det første hentes fra den historiske fremstilling af Diakonissestiftelsen særlige profil gennem stiftelsens første 150 år (Malchau 2013). Man kan sige, at det hele begyndte med kønnet: Et meget stort antal kvinder fra alle samfundslag længtes efter at skabe deres eget liv i en situation, hvor kvinder længe formelt og endnu længere reelt var umyndiggjorte. Derfor gav diakonissernes kvindefællesskab dem nogle muligheder, som de ellers ikke ville have fået sammen fik fødderne under egne borde i et snart meget stort hus med mange slags aktiviteter, fordi de længe før Tvindskolerne opfandt den strategi lod deres individuelle lønninger gå ind i en fælles kasse. Men disse kvinder havde mere end deres køn. De havde også hver især et personligt kristent kald, som man kan se det dokumenteret gennem deres individuelle ansøgninger om optagelse som diakonisser. I fællesskab udviklede de dernæst det dynamiske samspil mellem kønnet og kaldet til nye faglige kompetencer, særligt på 10

11 sygeplejens område, men også i store dele af det sociale arbejde, hvor diakonissernes indsats i uddannelse og praktisk arbejde satte nye standarder i dansk social- og sundhedsvæsen. Det andet eksempel handler om folkekirkens og efterhånden også mange andres omfattende ældrearbejde (se ovenfor s. ). Tidligere måtte de ældre klare sig selv, ofte var de på aftægt hos børnene eller den nye ejer af deres gård, eller de kom på fattighuset, hvis der ikke var nogen til at støtte dem. I de byerne opdagede man kun langsomt for 120 år siden, at de ældre indvandrere havde særlige behov akkurat som det kun langsomt bliver opdaget, at det samme gælder for de første generationer af ældre indvandrere (fx gæstearbejdere fra 1960 erne) i dag. Den første leder af Samvirkende Menighedsplejer, Alfred Th. Jørgensen, fortæller således om begyndelsen til det omfattende kirkelige ældrearbejde, først med skovture ud af København og snart med mange slags aktiviteter rundt i så at sige alle landets sogne: Det var i August Maaned Varmen var trykkende. Alle, der kunne forlade Byen, drog ud i Naturen, selv om det kun var paa Skovtur Søndag Eftermiddag. Aviserne havde indtrængende bedt om Sommerophold for Feriebøn. Da slog det ned i dem, der sad paa D.S.Mpl.s Kontor: Hvorfor er den ingen, der tænker paa de Gamle? (cit. efter Malmgart 2002, 27). Også det tredje eksempel har næsten klassikerstatus: Hvordan begyndte den kirkelige kriseog telefonssjælesorg i Danmark? Det gik således til: En præst i Helsingborg havde i april 1956 indrykket følgende annonce i avisen: Inden De begår selvmod, ring til Helsingborg Straks var Ekstra Bladet på banen med en opringning til korshærens Chef, Haldor Hald, der kunne svare, at hans telefon naturligvis også var åben. Det blev til en artikel i avisen med overskriften: Ring til mig, hvis De tænker på selvmord. Om Ekstra Bladet primært tænkte på avissalget eller på at formidle kontakten mellem selvmordstruede mennesker og kirken, skal vi lade være usagt her. Resultatet blev, at Haldor Hald blev kimet ned, så arbejdet måtte organiseres som det, vi i dag kender som Nikolaj Tjenester i alle landet større byer (Slumstrup 212, 1911ff.). I alle tre eksempler har vi at gøre med diakonale initiativer med vigtige samfundsmæssige konsekvenser. Om det primært var kristelige holdninger eller mere alment menneskelige og praktiske forhold, der blev afgørende er ikke til at sige. Derimod står det 11

12 klart, at det overalt handler om indlevelsesevne i forhold til andre menneskers situation og beslutsomhed, når det gælder om at handle derefter ved at gribe mulighederne i situationen. Samspillet: Diakonien og socialpolitikken Diakonien, det kirkelige sociale arbejde, er på én og samme tid er en integreret dimension i kirken og en integreret del af det samlede sociale arbejde i det danske samfund. Diakonien ligner den socialpolitiske tænkning i Danmark derved, at begge principielt tænker universalistisk: selv om man altid må gå konkret til værks, fordi man ikke kan gøre alt på én gang, sigter såvel diakonien som socialpolitikken i princippet på, at hvert enkelt menneske i nød skal have den hjælp, som akkurat hun eller han har behov for. Både arbejdet blandt dårligt stillede og truede grupper og det overordnede, universelle mål, som staten historisk har arvet fra den lutherske kristendom, er altså fælles. Det er derfor ikke underligt, at der altid har været og altid vil være et tæt samspil mellem diakoni og socialpolitik såvel i debatten på landsplan som i det konkrete arbejde, som skal sikre velfærden på lokalt plan, hvor diakonien ofte indgår i forskellige former for lokale samarbejdsprojekter og velfærdsblandinger (Skou og Iversen i Nissen 2001, ). Historisk kan der peges på følgende markante udviklingslinjer i forholdet mellem diakoni og socialpolitik i det 20. århundrede: 1. Hvor udviklingen op til omkring var præget af, at socialt arbejde, hvis værdigrundlag og former var udviklet i kirkeligt regi, blev overtaget af det offentlige (både med hensyn til socialt arbejde i Danmark og udviklingsarbejde i den 3. verden), går bevægelsen siden 1990 igen den modsatte vej. Staten lader gerne kirkelige (og andre frivillige) organisationer varetage dele af såvel Socialministeriets, kommunernes og DANIDA s arbejde. Dermed opstår spørgsmålet, om det arbejde, kirkelige organisationer udfører med store offentlige tilskud efter det offentliges standarder også dermed tilpasses bevillingsgivernes værdigrundlag, som ikke er det samme som kirkens? 2. Hvor de diakonale ledere med markante undtagelser som generalsekretær Alfred Th. Jørgensen fra Samvirkende Menighedsplejer i århundredets første halvdel, fx omkring socialreformen i 1933, ofte var bange for, at det offentlige skulle overtage og ødelægge deres arbejde, er de diakonale organisationer i dag de første til at kritisere det, når stat og kommune skærer ned på eller direkte trækker sig tilbage fra i den sociale arbejdsområder (Malmgart 2002, 64ff.). 12

13 3. Hvor diakonien (ligesom socialpolitikken) i det 19. århundrede ofte så det som et primært mål at beskytte samfundet mod dets egen bærme (fattigdom og dermed følgende fare for socialisme), vil diakonien i dag primært hjælpe og beskytte den enkelte nødlidende og være hans/hendes advokat overfor samfundet og en ofte svigtende socialpolitik, der i det 21. århundrede tilmed mere og mere underordnes arbejdsmarkedspolitikken. 4. Hvor store dele af den offentlige forsorg et stykke ind i det 20. århundrede blev (med)finansieret af kirkeligt indsamlede midler, er forholdet i dag det omvendte. Nu er det stat, amt og kommune, der finansierer store dele af det kirkeligt sociale arbejde, i form af driftsoverenskomster, kontraktstyring via samarbejdsaftaler eller tilskud fra diverse satsmidler. Økonomisk set er socialministeren blevet folkekirkens ærkediakon med store muligheder for at styre via økonomien, akkurat som middelalderens ærkediakoner! 5. I alle lejre, men ikke mindst i de kirkelige, har man ofte opstillet en række modsætninger, når det sociale arbejde skal organiseres og karakteriseres: Enten er det offentligt eller også er det privat. Enten er et det professionelt eller også er det frivilligt. Enten er det spontant eller også er det organiseret. Enten er et det kirkeligt eller også er det sekulært. I dag blødes disse modsætningspar op både i det diakonale og i det sociale arbejde. I praksis foregår det diakonale arbejde ligesom mere og mere også det sociale arbejde på tværs af et eller flere af disse modsætningspar og ofte endog sådan, at arbejdet på én gang indeholder offentlige, professionelle, organiserede og sekulære foruden private, frivillige, spontane og kirkelige bestanddele. Flere og flere eksempler tyder på, at arbejdets kvalitet afhænger af, at nogle af disse grænser overskrides i arbejdet. Under alle omstændigheder er det en del af tidens sociale og politiske krav, at mange grænser skal overskrides, fx med inddragelse af frivillige organisationer på områder, hvor det offentlige tidligere havde monopol på indsatsen. 6. I flere og flere sammenhænge, også hvor det ville have været utænkeligt for år siden, fx på hospitaler og ved aflastning af pårørende til terminalt syge, der passes i hjemmet, inviteres der nu til samspil mellem professionelt uddannede og lønnede og frivillige uden løn og ofte også uden professionel uddannelse. De frivillige er ydermere ofte også organiserede i og af en frivillig organisation, som har taget initiativ til den frivillige (ikke-lovbestemte) indsats. Succesen afhænger her som så mange steder af den 13

14 gensidige forståelse: Ofte beror det vellykkede samspil mellem professionelle og frivillige på, at der er folk med en dobbelt rolleforankring, i praksis altså nogle ansatte og evt. også nogle frivillige, der forstår begge parters arbejdsvilkår og værdigrundlag i arbejdet (Repstad 1998 s. 234f.). 7. Der må altid være et element af frivillighed i socialt arbejde, for så vidt arbejdet må gøres frit og villigt, glad og gerne, selv om det er nok så offentligt, professionelt, organiseret og sekulært. Tilmed må der altid indgå et element af spontanitet, indlevelse og personlig værdimæssigt begrundet holdning i ethvert socialt arbejde. Arbejder man kun efter reglerne, er arbejdet allerede på vej til at miste de mest afgørende kvaliteter. Den erfaring gøres igen og igen og udstilles næsten dagligt i mediernes afsløringer af omsorgssvigt. Afhængigt af, hvordan ordene defineres, er det måske realistisk at sige, at det offentlige kan tilbyde forsorg og bistand, men der skal mere til, hvis mennesker skal møde den menneskeligt nødvendige omsorg og kærlighed. 8. Omkring halvdelen af det diakonale arbejde, folkekirkens menighedsråd er involveret i, foregår i samarbejde med 1) andre sogne (fx omkring aflastningstjeneste og selvhjælpsgrupper), 2) det offentlige (fx ordninger med skånejobs sammen med den lokale kommune), 3) sekulære organisationer (fx en besøgstjeneste sammen med Røde Kors) og 4) frie, kirkelige organisationer (fx en genbrugsbutik sammen med et missionsselskab eller husstandsindsamling for Folkekirkens Nødhjælp) (Nissen 2010, 74). Der var i sommeren 2000 ca. 200 menighedsråd med mennesker ansat i forskellige former for jobtræning, skånejob eller samfundstjeneste i folkekirkens sogne foruden måske lige så mange i de frie diakonale organisationer (Nissen 2001, 77). Indtil for år siden var det et fast omkvæd fra Folketing og Kirkeministerium, at menighedsrådene skal holde sig og i hvert fald kun bruge kirkeskattemidler - til rent kirkelige opgaver. Selv om det aldrig har været helt klart, hvad dette udtryk dækkede over, er det klart nok, at det var en del af den kirkelige nedrustnings- og inddæmningspolitik, som især radikale og socialdemokratiske politiske kræfter har haft magt til at føre i Folketinget og Kirkeministeriet fra 1930 til I. C. Christensen, menighedsrådslovens fader, tænkte helt anderledes om menighedsrådenes opgaver. Det fremgår bl.a. af hans forelæggelsestale i Folketinget i 1901 til den lov, der blev til den første menighedsrådslov i Forud for omtalen af lovens bestemmelser om menighedsrådets forvaltning af de indsamlede midler til menighedspleje omtalte han 14

15 kommunernes mange opgaver, hvor de bl.a. skal beskikke villige mænd og kvinder til jævnligt at tilse de fattige, navnlig gamle og svagelige samt til tilsyn med børn og særligt plejebørn. Han fortsatte: Der foreligger her Tilfælde, hvor Menighedsraadet ligefrem vil kunne tilbyde Kommunen sin Tjeneste, og hvor en ønskelig Samvirken mellem Kommunen og Kirken efter Omstændighederne vil kunne tilvejebringes. Endelig vil ogsaa en Samvirken mellem Menighedsraadene og de forskellige private Foreninger, der have Omsorgen for Plejebørn, forsømte eller vanartede Børn til Opgave, paa mange Steder med Held kunne etableres (Christensen 1901 s. 68). 9. Hvad der sker i dag, er åbenbart kun det, at menighedsrådene på vor tids præmisser omsider for alvor er ved at komme i gang med at virke på den måde, som I. C. Christensen tænkte sig det. Og det i en situation, hvor socialpolitikken er under kraftig forandring, mere og mere bort fra den universalistiske velfærdsstat mod det forsikringsbaserede velfærdssamfund. I folkekirken aner man kun svagt, hvad der er ved at ske. I det debatoplæg til Københavns stiftsråds møde den 19. april 2012, der førte til, at rådet ønsker at nedlægge kirker i hovedstaden, hedder det bl.a.: Der er meget få fællesskaber tilbage i vores samfund, hvor svage og stærke mennesker er sammen. Folkekirken er det fællesskab, der stadig formår at slå taget ud over alle slags mennesker, og det er en styrke i et samfund, der ellers er præget af valgfællesskaber, og hvor mennesker i stadig højere grad vælger at være sammen med dem, der ligner dem. Alt tyder på, at fremtidens folkekirke skal have en stærk social profil. Indsatsen over for socialt udsatte og marginaliserede skal styrkes. Fattige børn og ensomme unge bør være et fokuspunkt i de kommende år, således at vi undgår en samfundsudvikling, der bliver så skæv, at den vil påvirke samfundet i sin helhed. 10. I Tyskland satser de protestantiske kirker i de senere år på, hvad man kalder Gemeinwesendiakonie bedst oversat ved samfundsdiakoni. Man ønsker, at kirke skal være til stede og virke Mittendrin, midt i det hele, ved at være med til at fremme den sociale ansvarlighed overalt, hvor der er behov for det. Med et øje på hver finger 15

16 skal kirken være parat til at virke som katalysator for samarbejde og entreprenør for organisering af, hvad det måtte være mest brug for, der hvor kirken er. Kirken skal virke for lokalsamfundsudvikling med empowerment og kompetenceopbygning, så mennesker kan overleve og leve godt i lokalmiljøet, - på linje med den indsats, som mange kirker søger at gøre det i verdens fattigste lande (www.gemeinwesendiakonie.de). I Danmark, hvor vi har vænnet os til, at velfærdsstaten både tænker og handler for os, kan det lyde som en meget stor mundfuld. Ikke desto mindre var det principielt med samme holdning, de socialt engagerede dele af Københavns kirkefolk gik til arbejdet med i slutningen af 1800-tallet (se fx Iversen 1987, 153ff.). I Tyskland i dag som i København for godt hundrede år siden går man ud fra bibelske tankegange som fx Jeremias 29,7. Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed Herren for den. Går det den godt, går det også jer godt. Fremtiden: Nogen må våge Hvor diakonien i de første årtier efter anden verdenskrig generelt stod til teologisk kritik og ofte kun blev nævnt under forsagelsen (Iversen i Nissen 2001:35-39), er den i dag alment accepteret om end ujævnt og relativt beskedent praktiseret i folkekirken. Biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd har tiltrådt diakonibetænkningen fra 2001, der nævner diakoni side og side med gudstjeneste, mission og undervisning som kirkens kerneopgaver. Det samme er slået igennem i kirkeministerielle betænkninger, love og bestemmelser siden årtusindskiftet. Det er ikke kun det teologiske og kirkelige klima, der er ændret det er samtidigt de socialpolitiske vilkår, hvor det efter ca ikke længere er muligt at tro på, at stat og kommune nogensinde kan komme til at dække alle sociale og sundhedsmæssige behov uden hjælp fra frivillige, civilsamfundet og erhvervslivet. På sin vis er det historiens ironi, at politikerne, især i København, nåede at få lukket fx diakonissestiftelsernes hospitaler og omdanne kirkelige plejehjem til kommunale, før et nyt politisk flertal nu arbejder for frivillighed og vidtgående privatisering af opgaverne i social- og sundhedssektoren. I den situation har både Sankt Lukas Stiftelsen og Diakonissestiftelsen taget revanche ved at gå foran med oprettelse af kirkelige hospices, der nu er offentligt finansierede. Diakonien står kirkeligt og til dels socialpolitisk set stærkere i dag end nogensinde i det sidste halve århundrede. Den har en betydning den kan være med til at forsinke udviklingen en halv time, som Bjarne Lenau Henriksen selvironisk udtrykker det 16

17 (Sørensen 2008:154), men dens omfang er ikke imponerende og dens profil ikke så skarp, at den for alvor sætter dagsordenen. Og dog ville den efterlade et ikke blot kvantitativt, men også kvalitativt tomrum i kirke og samfund, hvis den ikke var der. Som udviklingen i kirke og samfund tegner sig, vil diakonien fortsat være med i billedet, hvis den fastholder sin teologiske forankring og udvikler sig med tidens udfordringer og muligheder. En vigtig lille indikator på udviklingen omkring diakonien er, at 2003-udgaven af Den Danske Salmebog bringer 10 salmer under overskriften diakoni (no ), hvor af flere ikke blot er nye, men også dybt diakoni-teologisk forankrede (fx Ellingsens Nogen må våge og Vi rækker vore hænder frem, DDS. 366 og 367). Det er en ændring i forhold til salmebogen, hvor kun no. 323: Guds kærlighed ej grænse ved tematiserede ikke blot subjektets, men også næsten nød på diakoni-teologisk vis. Uden en tilsvarende spiritualitet, som den fx kan bæres frem gennem salmesangen, kan den kristne tros praktiske dimensioner ikke næres og leve. Det gælder også diakonien som den sendelse fra Gud, der er bundet til Guds ødselhed i skabelsen som i frelsen, og til det evangeliske livsmod, som er modtaget, for at det kan gives videre. Et godt (dansk) udtryk for diakoniens spiritualitet og sindelag kan man finde i Johannes Johansens diakonindvielsesalme Rør ved vort hjerte, vor mund, vore hænder (no. 778 i Tillæg til DDS ad 1994), som imidlertid ikke kom med i salmebogen. Det gør den til gengæld her: (Mel: Himlene, Herre,fortælle) Rør ved vort hjerte, vor mund, vore hænder med din almægtige skabende Ånd. Jesus, som dybet i hjerterne kender, læg på vort hoved din kærlige hånd. Tak for den hånd, der til evige tider, arbejder lægende jordkloden rundt. Send os til stedet, hvor mennesket lider, lær os at lindre, når livet gør ondt. Giv os din evige uro i hjerte, uro for næsten, hans angst og fortræd. Lær os at bære hans byrde og smerte, giv os den tro, at du selv bærer med. Du skabte jorden. Endnu har den mærker 17

18 af dine fingre. Vort øje kan se børnenes smil og de leende lærker, gule erantis i nyfalden sne. Jorden er mærket af, Gud, dine hænder, dybt dine fødder har trådt deres spor. Klarest af alting, vort hjerte bekender, er dine læbers lyslevende ord. Du kom til jorden med himlen i eje. Du ville bo i en skrøbelig krop. korsfæstet, pint og med graven som leje, dog med et levende håb stod du op. Nu er du med os hvert sted alle dage, lige fra dåben og ind i vor død. Det kan vor mund af dit vinbæger smage, alle har del i det levende brød. Løsesum blev du for alle de mange og for den ene, som ingen kan nå, frihed og fred for den gældbundne fange, modet for alle de bange og små. Bag de facader, der pryder os pæne, dér mærkes pinen uhyggelig stor Lær os i ånd og i sandhed at tjene. aldrig du slipper den lidende jord. Johannes Johansen 1991 Litteratur til videre studier: Appel, Charlotte og Morten Fink-Jensen: Når det regner på præsten. En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk Hovedland Barnett, James Monroe, The Deaconate. A Full and Equal Order. A Comprehensive and Critical Study of the Origin, Development and Decline of the Deaconate in the Context of the Church s Total Ministry and a Proposal for Renewal, Mineapolis: Seaburg Press. Boje, Thomas.P, Fridberg, Torben og Ibsen, Bjarne, Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning, København: Socialforskningsinstituttet 18

19 Borgegaard, Gunnel and Hall, Christine (eds.) The Ministry of the Deacon. 1. Anglican- Lutheran Perspectives. Uppsala: Nordic Ecumenical Council. Borgegaard, Gunnel, Famuelson, Olav and Hall, Christine (eds.) 2000: The Ministry of the Deacon. 2. Ecclesiological Explorations. Uppsala: Nordic Ecumenical Council. Brodd, Sven-Erik m.fl Diakonins teologi. Stockholm: Verbum Förlag AB. Collins, John N Diaconia. Re-interpreting the Ancient Sources. Oxford: Oxford University Press. Bundesen, Peter, Henriksen, Lars Skov og Jørgensen, Anja Filantropi, selvhjælp og interesseorganisering. Frivillige organisationer i dansk socialpolitik 'erne. Odense: Odense Universitetsforlag. Collins, John u.å. Contextualising Dorothea Reininger s Women Deacons, Christiansen, Helle, Poul Struve Nielsen og Olav Poulsen (red.) Protesterende. Provokerende og solidarisk. Festskrift til Bjarne Lenau Henriksen, København: Kirkens Korshær Croft, Steven Ministry in Three Dimensions. Ordination and Leadership in The Local Congregation. London: Darton, Longman and Todd Dahler-Larsen, Peter Kvalitetens beskaffenhed. Odense: Syddansk Universitetsforlag Degnbol, Lars 2004: Fra degn til lærer. Skole, kirke, arkiv. Tilegnet Erik Nørr på 60-årsdagen 11. november Redigeret af Børge Riis Larsen, Christian Larsen og Vagn Skovgaard- Petersen. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s Diaknia in Context. Transformation, Reconciliation, Empowerment. An LWF Contribution to Understanding of practice of Diakonia. Geneva: The Lutheran World Federation Foss, Øyvind Kirkens diakoni i bibelteologisk, historisk og etisk belysning. Århus: Aarhus Universitetsforlag Gustafsson, Göran Värdegemenskapen kring de nordiska folkkyrkorna, Folkkyrkor och religiös pluralism den nordiska religiösa modellen. Stockholm: Verbum, s Hald, Haldor Kirken der forarger. København: J Frimodts Forlag Haberman, Ulla Den postmoderne helgen? Om motiver til frivillighed. Lund Dissertations in Social Work Hansen, Niels Gunder m.fl. (red.) I himlen således også på jorden? Danske kirkefolk om velfærdsstaten og det moderne samfund. Odense; Syddansk Universitetsforlag

20 Henriksen, Lars Skov og Ibsen, Bjarne (red.) Frivillighedens udfordringer nordisk forskning om frivilligt arbejde og frivillige organisationer. Odense: Odense Universitetsforlag Hyldahl, Niels Udenfor og indenfor. Sociale og økonomiske aspekter i den ældste kristendom. København: Gads Forlag Iversen, Hans Raun Iversen Diakonia: Livshjælp, hvor livet er truet. Eberhard Harbsmeier og Hans Raun Iversen: Praktisk teologi. København: Anis, Iversen, Hans Raun 2008b: Sendt af Gud med opdrag for Guds Rige i verden. Diakonìa som grundbegreb i Det nye Testamente, Grundtvig, folkekirke og mission. København: Anis 2008, s Iversen, Hans Raun 2008a: Kirke som frivillighedsbevægelsen. Kirken i dag 1/2008 s Iversen, Hans Raun Ånd og livsform. Husliv, folkeliv hos Grundtvig og sidenhen. København: Anis Jones, Karen m. fl. (eds.) Best Practices in Social Work. Critical Perspectives. London: Palgrave Kappelgaard, Dorte Kierkgaard Søren: Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. Søren Kierkegaards Samlede Værker, Bind 18, København: Gyldendal 1964 Knudsen, Tim (red.) Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten. Århus: Aarhus Universitetsforlag Koch-Nielsen, Inger og Jakob Dalsgaard Clausen Frivilligt arbejde. Peter Gundelach (red.) Danskernes særpræg, København: Hans Reitzels Forlag, s Kærgaard, Niels Den lille nationalstat., i Schjørring, Jens Holger og Jens Torkild Bach (red.) Velfærdsstat og kirke, København: Anis Lausten, Martin Schwarz (udg.) Kirkeordinansen 1537/39. København Akademisk Forlag Luther, Martin [1519) En sermon om Kristi legeme og om broderskaberne. Martin Luthers Skrifter i Udvalg I, København: Gads Forlag, s Malmgart, Liselotte Ingen skal gå sulten i seng. Samvirkende Menighedsplejer Valby: Samvirkende Menighedsplejer Malmgart, Liselotte 2000: Med glædende som værktøj. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Hellerup: Sankt Lukas Stiftelsen Lausten, Martin Schwarz (udg.) Kirkeordinansen 1537/39. København Akademisk 20

Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne

Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne SM-foredrag 29. maj 2012 Af Hans Raun Iversen, Lektor i Praktisk Teologi på Københavns Universitet Haves: Sognediakonalt arbejde. Ønskes: Mere sognediakonalt arbejde Biskoppernes diakoniudvalg gennemførte

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni

Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni Idéer og inspiration til liv og vækst i menighedens diakoni 34 tilbud om foredrag og debatoplæg fra Samvirkende Menighedsplejer 1 Foredrag ved generalsekretær Kirsten R. Laursen HVAD ER DIAKONI? Hvad er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde Anden søndag efter trinitatis, 17.juni 2012. Domkirken 10.00. Salmer: 745 Vågn op, 292 Kærligheds og sandheds ånd, 163 Fuglen har rede, 140 I Nazareth, 391 Dit ord, oh Gud. Nadver: 492 Guds igenfødte,

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere