En storsuper. TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 20. AARGANG - DECEMBER 1948 NR. 12. Af OZ7HL.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En storsuper. TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 20. AARGANG - DECEMBER 1948 NR. 12. Af OZ7HL."

Transkript

1 oz TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-RADIO 20. AARGANG - DECEMBER 1948 NR. 12. En storsuper. Af OZ7HL. Der er mange forhold at tage i betragtning, når en stor super skal bygges, og hver amatør har sin ganske bestemte mening om hvad der bør lægges særlig vægt på. Her viser OZ7HL, sin løsning af problemerne. Den modtager, der her skal beskrives, er, som det ses af diagrammet, ingen særlig nyhed, men der er måske alligevel noget i den, der kan bruges til andre modtagere. Den er særlig beregnet til fone arbejde, men er også udmærket til cw brug. Modtageren vil måske for mange synes stor, men der kan dårligt være færre rør i den, hvis man vil have det med, der findes i denne modtager. Spolecentralen har altid været amatørens smertensbarn, for det er næsten umuligt og i alt fald meget besværligt at lave en virkelig god spolecentral. I denne modtager er spørgsmålet løst ved at anvende den ny Prahn spolecentral med tilhørende MF-transformatorer, 2. oscillator og beatspole. I modtageren er der benyttet dobbelt blanding med 1600 og 447 khz MF. 447 khz er anvendt, da det så senere vil være let at indbygge et krystalfilter. Vil man ikke det, så kan man bruge 1600 og 110 khz, evt. anvende to stk. 110 khz trafo i båndfilterkobling og spare et rør i mellemfrekvensforstærkeren, og så alligevel få en fremragende selektivitet. Modtageren består iøvrigt af følgende trin: HF med EF50, første blandingsrør EF50, en triodekoblet EF50 som særskilt oscillator, andet blandingsrør er en 6K7 (EF9), med en triodekoblet EF50 som krystalstyret oscillator, derefter kommer to trin 447 khz MF, Duodioden 6H6 (EB4) som signalensretter og AVC, et trin LF med 6C5 (EBC3), og udgangsrøret 6K6 (EL2). Endvidere et 6H6 som støjbegrænser, 6SK7 som beatoscillator, samt S meter og 200 khz oscillator, anodespændingsensretter med AZ4, og indbygget højttaler. Modtageren er bygget på et chassis af 2,5 mm aluminium plade og måler 420X240X80, forpladen måler 445x260x2,5 mm. Den bageste forplade kan man benytte, om man vil, i modtageren her bærer den alle potentiometre og omskiftere. Chassiset til modtageren må være så stabilt som muligt for, at modtageren skal holde kalibreringen, det skal helst være så stift, at man kan løfte i modtagerens ene hjørne uden at afstemningen forrykkes. Af fotografier og diagrammer ses placeringen og opbygningen, der bør være således, at alle ledninger især de varme bliver så korte som muligt. Betjeningshåndtagene er forneden fra venstre følgende: Nr. 1 er funktionsomskifter: Stilling 1: stand by; stilling 2: modtager inde; stilling 3: start af sender. Nr. 2 er omskifter for beat, støjbegrænser og AVC, stilling 1: beat inde, AVC og stbg. ude; stilling 2: beat, AVC og stbg inde; stilling 3: beat ude, AVC og stbg. inde; stilling 4: beat og stbg. ude, AVC inde. Når AVC er slået fra, er der manuel kontrol med knap nr. 3 af HF og MF. Knap nr. 4: skaladrev. Knap nr. 5: indstilling af tærskelværdi for støjbegrænser. Knap nr. 6: spoleomskifter. Knap nr. 7: antennetrimmer. Venstre afbryder under højttaler: omskifter for ekstra højttaler. Højre afbryder under højttaler: omskifter for hovedtelefon. Venstre knap under S-meter: volumenkontrol. Højre knap under S-meter: beat afstemning og afbryder for 200 khz osc. Monteringen må foretages med megen omhu, især lodninger må være fine, kolde lodninger, for meget loddetin, en tynd stribe tin til stel, og kvalerne er der. En kort gennemgang af diagrammet: Der er egentlig ikke meget at sige om de 3 første trin. Antennen er gennem en bølgefælde for 1600 khz koblet til gitterkredsen for HF-røret, hvis forstærkning reguleres ved AVC på styregitteret gennem en modstand på 1 Megohm, samt ved en katodekontrol for HF-røret alene. Signalet overføres til 1. blandingsrør via en blok på 10 pf, og der blandes på styregitteret over en 149

2 blok på 1 pf fra første oscillator. Der er ikke AVC på første blandingsrør. Signalet går videre til 1. MF-trafo, der er afstemt til ca khz. Oscillatoren til 2. blandingstrin er krystalstyret piå 2000 khz, og som det ses af fotografiet er hele 2. oscillator placeret oven på chassiset med alle komponenterne godt skærmet. Da blandingen foregår på 6K7 s skærmgitter, der er direkte forbundet til oscillatoranoden, skal begge rør være isat ved justering af oscillatorkredsen, selv om den er meget bred som følge af krystallet. AVC-regulering på 2. blandingsrør kan tillades, da krystallet hindrer frekvenskastning. S-metret ligger i anoden på 2. blandingsrør, som beskrevet af OZ7T i OZ, oktober 47. Derefter følger 2 trin MF på 447 kh. Om disse skal bemærkes, at en gennemført afkobling er nødvendigt, og at der er AVC på begge trin. Via 3. MF-trafo går signalet til diode I for ensretning og AVC. Diode II er den bekendte støjbegrænser fra AR88, beskrevet i OZ, juni 47. Tærskelværdien for begrænsningen kan indstilles fra 100 % og ned, og den virker fb både for kontakt og motorstøj. Den ind- og udkobles med omskifter 2, som nævnt tidligere. Den manuelle HF-kontrol ligger i potentiometret X, som lægger en gitterspænding ind, som tages fra en seriemodstand i minusledningen. Anodespændingen er godt filtreret, og nettransformatoren har statisk skærm. Der er HF-filter i nettilslutningen, samt sikring, alle rørs glødetråde er lagt til stel, og den anden glødestrømsledning er ført i skærmflex. 200 khz oscillatoren, der er beskrevet i OZ, juni 48, er til stor nytte ved kalibrering og kontrol, og jeg vil på det bedste anbefale at indbygge en sådan. Der er ikke speciel båndspredning, men da der er benyttet en kondensator med en variation på ca. 180 pf, fylder båndene på MP-skalaen som følger: MHz 136 grader med den lange viser 14 14,4 MHz ,2 MHz ,8 MHz 100 Vil man kun have båndene på skalaen, kan man anvende en kondensator på 3X50 pf. Angående selektivitet, så har jeg, da jeg mangler målegrejer dertil, ikke foretaget nogen målinger, men jeg synes, den er ret god, og som tidligere nævnt: modtageren er beregnet til fone. Følsomheden er efter mit skøn også fin. OZTHL. Medlemmer og medarbejdere ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Redaktionen. 150

3 En 2m Super med S-Meter og Støjbegrænser. * Struer Afdelingen har efterhaanden skaffet, sig Ry for at være en af Landets mest energiske og initiativrige. OZ3LM, dens Formand, har en væsentlig Andel i dette, og han har sammen med OZ2RI særlig interesseret sig for VHF-Arbejdet. Her beskriver han sin 2 Meter Super, med hvilken han har opnaaet udmærkede Resultater. Lad os haabe, at denne Artikel vil give et Dødsstød til de mange Superregger, der endnu fylder og ødelægger vore VHF-Baand. Arbejdet paa 145 MHz er endnu ikke meget udbredt her i Danmark, men der er dog stadig flere og flere, der søger op paa de høje Frekvenser, og jeg mener derfor, der vil være en Del, der kan have Interesse af denne Beskrivelse. Lad mig med det samme gøre klart, at det ikke drejer sig om noget ekstraordinært, men om en ganske almindelig Super, bygget udelukkende til 145 MHz Baandet. OZ2RI var den første her i Struer, der byggede Grej til 145 MHz, men jeg fandt hurtigt ud af, at her var et interessant Felt, som maatte prøves. Efter først at have bygget en Sender og lavet forskellige Forsøg med den i Forbindelse med 2RI s udmærkede superregenerative Modtager (1V2), kom Turen til Modtageren. Efter de Erfaringer, vi havde høstet med den superregenerative Modtager, stod det mig klart, at denne Modtagertype slet ikke opfylder de Krav, man bør stille til en god Modtager, og jeg besluttede at forsøge med en Super. Efter en Del Forsøg og Eksperimenter, blandet med en ihærdig Studeren i amerikanske Radiotidsskrifter, blev den Modtager til, som her skal beskrives. Jeg kan med det samme nævne, at Modtagerens Følsomhed er bedre end 2 uv, og at Støj-Signalforholdet er ualmindelig fint, saa det er muligt at udnytte Modtagerens Følsomhed fuldt ud, hvilket ikke er Tilfældet med en superregenerativ Modtager. Til en Sammenligning mellem de to Modtagertypers Ydeevne, kan jeg nævne følgende Resultater fra et Forsøg over en Afstand paa 83 km. Med Superen var det muligt at høre Signalerne fra en 5 Watt Sender R5 S5, medens det med den superregenerative Modtager ikke var muligt at høre Signalerne fra en 50 Watt anodemoduleret Sender med mere end R1 S1. Diagrammet viser, at der i HF, Bl og de to MF Fig

4 er anvendt de stejle Miniaturerør 6AK5, og at Oscillatorrøret ogsaa er et Miniaturerør Som Antennekabel er brugt 300 Ohm twin lead, og at det er koblet usymmetrisk til HF-Kredsen, men kunde lige saa godt være koblet symmetrisk med en Link. Forstærkningen i HF-Trinnet reguleres med Potentiometeret R2. Koblingen til Blandingsrøret sker kapacitivt gennem C7, der er tilsluttet L2 ca. 1 Vinding fra den kolde Ende. Da Oscillatoren skulde kobles meget løst til Blandingsrøret, og Feltet ira Oscillatoren viste sig at være stærkt nok til at overføre en passende Oscillatorspænding til Blandingsrøret, er der ikke foretaget anden Kobling, og Oscillatoren er da ikke afskærmet. -Denne meget løse Kobling bevirker ogsaa, at der bliver en meget lille Trækning. Mf-Forstærkeren arbejder med en Frekvens paa ca. 7 MHz og afviger derudover ikke væsentligt fra en almindelig MF-Forstærker, lige med Undtagelse af de ekstra Afkoblinger, der er foretaget fra Anode og Glødetraad. Ensretningen foregaar i den ene Del af 6H6, og Diodemodstanden er delt op i 2 Modstande R21 og R22 af Hensyn til Støjbegrænseren. der er en Seriebegrænser. Støjbegrænserens Virkemaade er kort den, at Diodestrømmen vil frembringe et Spændingsfald over Diodemodstandene R22 og 23, saaledes at Spændingen i Punktet d bliver negativ i Forhold til Stel og Punktet e. Denne negative Spænding paatrykkes Begrænserdiodens Katode gennem R23 og R24, og Dioden bliver ledende og vil overføre LF-Signalerne til C25. Da R23 og C24 er store, indføres en Tidskonstant, der vil bevirke, at en hurtig Stigning i Spændingen over Diodemodstanden vil gøre Diodeanoden negativ, og Dioden vil ikke længere være ledende. Afbryderen S1 tjener til at sætte Begrænseren ud af Funktion. Avc-Spændingen tages fra Ensretterdioden, og Reguleringen sker kun paa de 2 mf Rør. S-meteret er anbragt i den fælles Anodeog Skærmgittertilledning og bestaar af et almindeligt Drejespoleinstrument, der ikke behøver at være særlig fintfølende, idet den samlede Strøm er ca. 20 ma. S-Graderne bliver jævnt fordelt over Skalaen, især hvis man flytter det mekaniske 0-Punkt udenfor Skalaen, saaledes at det er muligt at udnytte hele Skalaen. Skalaen er kalibreret i Spring paa 6 db. LF-Forstærkeren afviger ikke fra det normale og skal ikke kommenteres nærmere. Selve Opbygningen er foretaget paa et Chassis af 2 mm Aluminium, der maaler 320 x 250 x 65 mm Placeringen fremgaar af Fotografiet Fig. 2. Til venstre nærmest Forpladen ses HF-Trinnet med Antennekablet, derefter kommer Blandingstrinnet og bagest Oscillatoren. Som Afstemningskondensator er benyttet Prahn Lufttrimmere, der er koblet sammen til en Tregangskondensator, og det er faktisk det, der har voldt mest Besvær ved hele Modtageren, idet de anvendte Kondensatorer var meget skæve i Akslerne, men ved at anvende et Kardanled mellem Blandingstrinnet og Oscillatoren lykkedes det at faa en tilstrækkelig Stabilitet. Lufttrimmerne er Type LTD 15, hvor nogle af Pladerne er fjernet, saa at kun 2 Statorplader og 2 Rotorplader er tilbage. Den ene Rotorplade gaar imellem de 2 Statorplader, medens den anden, der sidder bagved, er drejet i Forhold til den første og samtidig fjernet yderligere ca. 1 mm fra Statorpladerne. Hermed opnaar man at faa en udmærket Baandspredning, saaledes at Modtageren kommer til at dække et Omraade fra ca. 140 til 150 MHz. Forlængerakslerne mellem Kondensatorerne er lavet af Ebonit. Man maa selvfølgelig kun have eet Stelpunkt for hvert Trin og hertil føre Afkoblingerne og Stelforbindelserne, ligesom Ledningsføringen maa være kort og hensigtsmæssig. Oscillatorspændingen er stabiliseret med et Stabilovolt 152

5 150/20, men et Phillips 4687 kunde lige saa godt anvendes, blot maa R34 saa ændres til 3,5 kohm 3 Watt, og Udtaget eventuelt flyttes lidt ned, men herom nærmere under Justeringen af Modtageren. MF-Forstærkeren er lavet paa et særskilt Chassis paa 214 x 50 x 55 mm og monteret ovenpaa det ordinære Chassis med nogle smaa Vinkler. Chassiset er indvendig opdelt i 3 Dele med 2 Skærme, der er anbragt over de 2 Katodeben paa Rørfatningen for derved at sikre en effektiv Afskærmning mellem Gitter- og Anodekredsløbet. Her gælder det jo ogsaa om at være paapasselig med Ledningsføringen og Stelpunkterne, for at det stejle Rør ikke skal gaa i Sving. MF-Transformatorerne er hjemmelavede, idet der jo ikke findes MF-Transformatorer i Handelen til 7 MHz. Til hver MF- Transformator er benyttet en Prahn Spoleform T. S. Nr. 6149, som er delt i to gennem det 5. og midterste Kammer. De to Spoleforme anbringes i de to 10 mm Huller i Pertinaxpladen og limes fast (se Fig. 5), saaledes at Resterne af det Kammer, i hvilket de er delt, vender ind mod Pertinaxpladen. Spolen bestaar af 26 Vindinger 0,2 mm x Silke, viklet med 13 Vindinger i hver af de to Kamre, der vender længst væk fra Pertinaxpladen. Der anvendes Jernkærner i Spolerne. Som Afstemningskondensatorer er anvendt Erie keramiske Kondensatorer 43 pf (eller 40 pf), og de er sat fast ved at stikke Tilledningerne gennem de to 1 mm Huller i de smaa Ebonitstykker, der er anbragt midt paa Pertinaxpladerne, en i hver Side. Tilledningerne paa Kondensatorerne er normalt lange nok til at naa ned under Chassiet gennem nogle Frekventitbøsninger. Spoleenderne loddes til Kondensatortilledningerne lige ved selve Kondensatoren, og paa Diagrammet er den indvendige eller Begyndelsesenden markeret ved i, medens den udvendige eller Slutenden er markeret ved u, idet Spolerne har samme Viklingsretning. Pertinaxpladen anbringes til sidst i et Hylster fra en gammel Elektrolytkondensator. Paa Fotografierne Fig. 3 og 4 ses MF-Forstærkeren, hvor den sidste MF-Transformator er uden Kapsel, og Skærmen til det sidste MF-Rør er fjernet. Længst til venstre paa Fig. 3 ses 6H6, medens dette Rør er fjernet paa Fig. 4. Placeringen af de øvrige Komponenter er mindre kritisk og fremgaar af Fig. 2. Da jeg bor, hvor der er DC, men paa field day og i lignende Tilfælde benytter Modtageren paa AC, blev den lavet som Universalmodtager, og det gik i Grunden bedre end forventet. Den noget blandede Rørbestykning skyldes, at jeg ønskede at benytte forhaandenværende Rør, og Glødestrømskredsløbet blev da paa 300 ma, og en Del af Rørene maatte derfor shuntes, og hertil er overalt benyttet traadviklede Modstande for ikke at løbe nogen Risiko for at ødelægge Rørene. R40 vil variere lidt efter det benyttede HF-Netfilter, saa den maa rettes ind, naar Strømmen tilsluttes, ligesom man gør klogt i at kontrollere hvert Rør for sig, idet de jo ikke alle er beregnet til at bruges i Serie. L4 er en almindelig Netdrossel med forholdsvis lille Modstand, medens L5 gerne maa have en Del større Modstand, idet 6AK5 kun er beregnet til en Anodespænding paa 180 Volt. Der er naturligvis intet i Vejen for, at Modtageren kan laves udelukkende til AC, og man sparer da de Afkoblingskondensatorer, der afkobler den Side af Glødetraaden, man saa forbinder til Stel. S3 er Netafbryder, og S2 er til stand by. Naar Glødestrømmen til alle Rørene er rettet ind, sættes Anodespænding paa, og Lf- Delen afprøves. Derpaa kommer Trimningen af MF-Forstærkeren, og dette gøres bedst med en almindelig Maalesender, der tilsluttes Bl-Rørets gi over en Gitterafleder paa ca. 1 MOhm, medens Afstemningskredsen loddes fra. Man kan nu trimme efter S-Meteret eller bedre ved at sætte AVC ud af Funktion ved at kortslutte C23 og saa tilslutte et Outputmeter til Udgangstransformatoren, og saa trimme ind til max. Styrke. Man maa dog have sin Opmærksomhed henvendt paa eventuel Selvsving. Med de her beskrevne MF-Transformatorer er 6 db Baandbredden (hvor Spændingen er faldet til det halve) maalt til ca. 60 khz, hvilket har vist sig at være tilstrækkeligt til at modtage selv modulerede Selvsvingere, naar de ellers var stabile og ikke moduleret helt op til 100 %. MF-Følsomheden, maalt som her beskrevet, var paa nogle faa uv. Det vil være klogt at trimme MF til lidt under 7MHz, og saaledes at der ikke ligger en kraftig Station lige paa MF, da den nemt kan genere meget. Oscillatorfrekvensen ligger lavere end Signalfrekvensen og rettes nemmest ind ved hjælp af en Absorbtionsbølgemaaler, der dog maa være temmelig fintfølende. Har man først rettet Oscillatoren nogenlunde ind, kan den altid efterjusteres ved at lade en 145 MHz-Sender svinge i en passende Afstand fra Modtageren og saa justere efter den. Er Senderen ikke kalibreret, kan man kontrollere Senderfrekvensen ved Hjælp af Lechertraade. Det er dog ogsaa muligt at justere efter én almindelig Maalesender, der dækker Omraadet op til 30 MHz og saa tage den 5. harmoniske ud. Det samme kan gøres fra en 10 m Sender. Kredsene kan justeres ved at variere spacingen, men de i Styklisten opgivne Værdier har vist sig at passe udmærket i Praksis, saa nogen nævneværdig Justering skulde være overflødig. Er Oscillatoren rettet ind, sættes den til at svinge, saa man modtager et Signal paa 145 MHz, og Gitterkredsen rettes ind til max ved at løsne Koblingerne og variere Afstemningskondensatorerne hver for sig. Naar det er gjort, rettes HF-Kredsen ind til max, og Antennen tilsluttes over ca. 1 Vinding i den kolde Ende af Spolen. Benyttes Antennekabel med en anden Impedans, end det her angivne, f. Eks. 75 Ohm Kabel, maa Udtaget flyttes længere ned. Udtagene paa HF- og Gitterspolen i Bl-Trinnet maa rettes ind til største Følsomhed, og dette gøres bedst med et forholdsvis svagt Signal og ved at flytte Udtagene i smaa Spring. Udtaget paa Oscillatorspolen maa ogsaa rettes ind til et passende Oscillatorsving, der netop skal være saa stort, at man faar et godt Forhold mellem Følsomhed og Blandingssus. Til Slut maa alle Kredsene finjusteres, og Kalibreringen af Skalaen kan foretages. Gitter-Kredsene i HF- og Bl-Trinnet kan ogsaa justeres ved Hjælp af en Sender til 145 MHz, hvorfra man fører en Spænding over til den Kreds, man nu vil justere ved Hjælp af en Link paa en enkelt Vinding. Linken kobles løst til den kolde Ende af Spolen i Modtageren, der er strømløs. Med en lille Spole i Serie med en Lommelampepære kan man nemt afgøre, naar Kredsen er i Resonans, idet Pæren saa vil lyse op. 153

6 Den her beskrevne Modtager har været i Brug siden sidst i April Maaned i Aar, dels ved de Forsøg, jeg selv har foretaget, og dels paa Struer Afdelingens Station baade paa 2 m field day i Maj og paa vhf field day i August, og den har ved enhver Lejlighed virket upaaklageligt. Fig. i Da de her anvendte Rør ikke alle er almindelige Handelsvarer paa det danske Marked, skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom paa, at Rør som EF51 vil være absolut udmærkede Rør og endnu bedre end 6AK5, idet de er endnu stejlere, men derfor ogsaa vanskeligere at holde stabile. Rør som UF41 og EF41 kan ogsaa anvendes med Held, især til mf, men man maa da regne med et Rør mere for at opnaa nogenlunde den samme Følsomhed. Der findes mange andre velegnede Rør paa det danske Marked, men det vil føre for vidt her at komme ind paa Enkeltheder ved Anvendelse af de forskellige Rørtyper, dog gælder for mange af Typerne, at de kan anvendes uden væsentlige Ændringer udover Anode-, Skærmgitter- og Katodemodstande, som man nemt finder i en Rørtabel. Saafremt' en eller anden, der fik Lyst til at bygge en Modtager som denne, var i Tvivl om et eller andet vedrørende Konstruktionen, skal jeg gerne hjælpe med Oplysninger i det Omfang, det er mig muligt. '35- har haft megen Glæde af den, og jeg vil til enhver Tid mene, at den er en Superreg meget overlegen, især da Signalstøjfor- fnmmés holdet er saa ualmindelig fint. f>tr<ra - Det skal dog bemærkes, at der ved Aflytning af en almindelig moduleret Oscillator, hvor der ikke er foretaget noget for at holde god Stabilitet ved Modulation, kan være visse Vanskeligheder ved at holde Senderen inde med den her anvendte Baandbredde. Jeg vil dog haabe, at stadig flere og flere kommer i Luften med styrede Sendere, idet Frekvenssvinget ved Modulation af en Selvsvinger som Regel er alt for stort og nemt kan overskride det tilladte Frekvenssving for fm. Ligeledes haaber jeg, at der aldrig mere vil blive benyttet superregenerative Modtagere uden hf-trin paa vhf field day. OZ3LM. C Prahn Lufttrimmer LTD 15 (se tekst) C pf Glimmer C pf Glimmer C nf Papir C nf Papir C uf/25 Volt C 27 0,1 uf Papir C 28 4 uf/350 Volt C uf/25 Volt C 31 5 nf Papir C uf/350 Volt C uf/350 Volt R Ohm ½ Stykliste. W. R kohm ½ W. R kohm ½ W. R 5 25 kohm ½ W. R kohm ½ W. R MOhm ½ W. R MOhm ½ W. R 3 10 kohm 3 W. R kohm ½ W. R kohm ½ W. R 20 MOhm ½ W. R ,25 MOhm ½ W. R 24 0,8 MOhm ½ W. R 25 0,5 MOhm Potentiometer log. R 2 1 kohm Potentiometer Traadviklet. R Ohm V 2 W. R Ohm i/ 2 W. R 342 kohm 3 W. R Ohm 3 W. R Ohm 3 W. R Ohm 3 W. R Ohm 6 W. R Ohm 1 W. R Ohm 35 W. S polet Afbryder. T MF-Tr. (se Tekst). T 4 Udgangstr. til UBL. L Vindinger 1 mm blank Kobbertraad. 10 mm indvendig Diameter. 12 mm lang. HFD 40 Vindinger 0,5 mm emalieisoleret Kobbertraad paa 6 mm Spoleform. Tæt viklet. Nytårsstævnet i Odense søndag den 9. jan på Industripalæet. Der er sikkert en Del Amatører, der vil synes, at det er en temmelig stor Modtager at lave til et enkelt Baand, og især til 145 MHz. Jeg vil dertil bemærke, at den ikke er for stor, og at jeg virkelig Se det udførlige program i dette OZ side

7 Beregning af Transformatorer og Drosselspoler. Af OZ3FM. * Der er flere Amatører, der har skrevet til OZ og bedt os bringe noget om Beregning af Transformatorer og Drosselspoler. Det er vor Tanke at bringe dette Stof i Form af en fortsat Række Artikler. I denne Maaned begynder OZ5FM med at beskrive Beregningen af Nettransformatorer. Samtidig vil denne Artikel for saa vidt være grundlæggende, som vi i de følgende Artikler vil anvende en Del af de Formler og Data, der her angives. I: Nettransformatorer. Skal en Amatør trille en Nettransformator, foregaar det oftest efter de for Haanden værende Deles Princip, d. v. s. at man har en Kærne, og saa gerne vil finde ud af, hvor meget den kan give fra sig. To i denne Henseende vigtige Størrelser er dens Kærneareal K cm 2 og dens Vinduesareal D cm 2 (se Fig. 1). En omtrentlig bestemmelse af, hvor stor Effekt en Transformator viklet paa denne Kærne kan omsætte, faar man af W = 0,6 x K x D 1 hvor W betyder Summen af alle de Sekundæreffekter, Transformatoren skal kunne afgive. Faktoren 0,6 gælder for forholdsvis smaa Transformatorer (ca. 50 VA) af Modtagertypen og for 50 Hz, men den kan svinge en hel Del, afhængig af Transformatorens Størrelse og Viklingernes Antal og Beskaffenhed. I en stor Transformator er Afkølingsforholdene daarligere end i en lille, og følgelig maa Strømtætheden (se senere) sættes ned; der skal anvendes tykkere Traad, og Faktoren bliver mindre. Dette bliver ogsaa Tilfældet, naar der behøves meget Isolationsmateriale: Luft, Lak eller Omspinding og Papir. I denne Forbindelse skal det nævnes, at det kun er meget sjældent, man kan naa op paa at anvende 30 % af Vinduesarealet D til Kobber, de resterende 70 % og som Regel mere gaar uvægerligt til Isolation. Ovenstaaende Formel (1) er meget anvendelig ved et hurtigt Skøn over om en given Jernkærne kan anvendes, men Beregningen af Transformatorens Data kræver en lidt grundigere Behandling. Beregning af Vindinggtal. Paatrykker man en Vikling med N Vindinger (herefter betegnet Vdg.) anbragt paa en Jernkærne med effektivt Kærneareal K cm 2 (se senere) en Spænding E V eff med Frekvensen f Hz, vil der i Jernet være en største Induktion paa B Gauss, bestemt ved Formlen E = 4,44 x NxK xfxbx 10-8 V eff 2 Induktionen kan ved særdeles god Jernkvalitet f. Eks. det meste Værnemagts jern være op til Gauss, men bør i Almindelighed ikke overstige 10000, og 8000 vil nok være passende for den jævnt daarlige Kvalitet, der - bortset fra ovennævnte kan faas i Dag. Anvender vi en stor Induktion, kan vi ganske vist nøjes med faa Vindinger, men samtidig stiger Jerntabene og dermed Magnetiseringsstrømmen, og kommer man op over en vis Induktion (se ovennævnte Tal) er denne Forøgelse ganske uforholdsmæssig stor. Den opgivne Formel er uhaandterlig, men den forenkles betydeligt ved at indsætte B = Gauss og f = 50 Hz, idet disse er de oftest anvendte Værdier. Vi faar da, at vi for 1 cm 2 effektivt Kærneareal skal bruge 45 Vdg. pr. Volt. Begrebet Effektivt Kærneareal anvendes, fordi det er umuligt at presse Blikkene i Jernkærnen saa tæt sammen, at de virker som en massiv Kærne; det Kærneareal, man kan maale sig til med en Skydelære, vil saaledes altid omfatte en Del Luft, og erfaringsmæssigt har man K = 0,9 x K 3 Eksempel: En Jernkærnes Tværsnit maales til 3x4 cm 2 ; det effektive Kærneareal er 0,9 x 12 = 10,8 cm 2, og ifølge ovenstaaende skal vi da bruge 4,16 Vdg/Volt. En Primær til 220 V skal derfor have 220 x 4,16 = 916 Vdg. Dette Tal kræver en mindre Korrektion paa Grund af det uundgaaelige ohmske Spændingsfald i Viklingen, men herom senere. Beregning af Traadtykkelse. Vi slaar fast, at Spænding og Kærneareal er afgørende for Vindingstallet, men Transformatoren skal ogsaa afgive Strøm, og denne Størrelse er bestemmende for Traadtykkelsen. Vi indfører her Begrebet Strømtæthed: Strømmen i Ampere divideret med Traadens Tværsnitareal i mm 2. Sidstnævnte er ved en Traaddiameter paa d mm praktisk talt lig 0,8 x d 2. En 45 mmø Traad har følgelig Tværsnitsarealet 0,8 x 0,45 = 0,169 mm 2. Strømtætheden kan sættes til højest 3 Amp/mm 2, men kun ved Transformatorer indtil ca. 50 VA; ved større bruges højst 2,5 Amp/mm 2, og den nævnte Traad kan følgelig afgive henholdsvis ca. 480 ma og ca. 400 ma i de to Tilfælde. Skal man bruge 5 A, skal Tværsnitsarealet være mindst 5:3 = 1,67 mm 2 ved 3 A/mm 2. d 2 skal være 1,67 : 0,8 = 2,1 eller d = 1,45 mmø. Denne Traaddiameter kan ikke faas, og vi forhøjer derfor til d = 1,5 mmø, hvorved Strømtætheden bliver ca. 2,8 A/mm 2, eller vi kan eventuelt aftage 5,3 A ved 3 A/mm 2. Det skal understreges, at den her angivne Værdi gælder for den effektive Strøm i Viklingen, og ved Ensrettere er den væsentlig større end den aftagne Jævnstrøm. Man maa saaledes regne med, at den ved Ensrettere med Kondensator Input er ca. 2 Gange den aftagne Jævnstrøm, medens den ved Drossel Input er ca. 1,3 Gange større. Traaden skal derfor vælges tilsvarende tykkere. Vil man fra en af de sædvanlige Dobbeltensrettere aftage 100 ma, vil det sige, at hver Transformatorhalvdel skal kunne afgive 50 ma, hvorfor Traaden ved Kondensator Input skal dimensioneres for 100 ma, medens man ved Drossel Input kun behøver at dimensionere for 65 ma. 155

8 Den nøjagtige Beregning af Transformatoren. Ved den fuldstændige Beregning af en Transformator udregner man først den samlede sekundære Belastning i VA, og denne er Summen af Produkterne af de enkelte Viklingers effektive Spændinger og Strømme. Hertil lægges yderligere Jerntab og Kobbertab, hvorved man i alt væsentligt finder det Antal VA, som Primæren optager fra Nettet. Jerntabet er afhængig af Jernets Kvalitet og Induktionen. Ved Gauss er det ca. 1,6 Watt pr. kg for det bedste og maaske 6 8 Watt pr. kg for det daarligste, men lad os regne med 5 Watt pr. kg. Kobbertabet fremkommer paa Grund af Modstanden i Viklingerne, og det kan anslaas til 5% af de sekundære VA. Man kan nu finde den primære Strøm ved at dividere de fundne primære VA med Netspændingen, og kan saaledes bestemme Vindingstal og Traadtykkelse for samtlige Viklinger. Vi maa nu prøve, om der virkelig er Plads paa den valgte Jernkærne. Det lader sig ikke gøre at udnytte hele Vinduesarealet til Vindinger. Er Kærneblikkene i et Stykke maa der være fornøden Plads til Indsætningen og selv ved E- og I-Blik maa vi regne med 1 mm til Sikkerhed mod Luftspalter. Det er en Behagelighed at have Flanger paa Vikleformen, og hertil medgaar fra 1 til 3 mm i hver Side. Endelig kan vi ikke lægge Viklingen helt ud til Flangerne, fordi man saa kan risikere nedfaldne Vindinger, og fordi det da er umuligt at lægge Papiret mellem Traadlagene glat. Hvis Papiret ligger i Folder, fylder det for meget, Isolationen bliver daarligere, og den formodede Gevinst bliver saaledes et Tab; der bliver mindre Plads til Kobber. Hermed er vi naaet til, at der skal være mindst 3 mm Luft i hver Side. Vi finder saaledes, at der med 2 mm Flanger skal trækkes mindst 11 mm fra Vinduets Højde, og har saa fundet Viklebredden, men hvor mange Vindinger er der Plads til pr. Lag? Traaden har en vis Isolation, og her fylder lelak selvfølgelig mindre end Omspinding, og er i de fleste Tilfælde tilstrækkelig. Med Lakisolation er en 0,1 mmø Traad ca. 15 % tykkere; 0,3 mmø forøges 10 %; 1 mmø 5 % o. s. v. Ved at dividere Bruttodiameteren op i Viklebredden faar vi det største Antal Vindinger, der teoretisk kan lægges i et Lag, men det vil i Praksis og især ved Haandvikling vise sig umuligt at naa op paa dette Antal: den teoretiske Værdi maa reduceres 5 20 %, afhængig af Erfaring og den til Raadighed værende Vikleopstilling. Mellem to Lag Traad af samme Vikling skal der ligge et Lag Papir, hvis Tykkelse afhænger af Spændingen over to Lag Vindinger og af den benyttede Traad. Det skal ihvertfald være saa tykt, at Traaden ikke kan trykke sig igennem, men dog helst ikke tykkere, end at Traaden kan stramme det lidt op. Det er f. Eks. ikke godt at bruge 0,1 mm Papir eller Presspan til 0,1 mmø Traad, der vil være for megen Luft i Spolen. Hvis den elektriske Isolation er utilstrækkelig, maa man hellere bruge to Lag tyndere Papir end eet tykt. Vi begynder ogsaa med to Lag Papir omkring Vikleformen for at kunne runde Hjørnerne, og letter derved Viklingen af det første Lag. Imellem to adskildte Viklinger maa der isoleres kraftigere, især hvis der er høj Spændingsforskel mellem de to nærmeste Lag Traad fra hver Vikling, og her vil to Lag 0,1 mm Papir være passende i Modtagertransformatorer; ved højere Spændinger maa der anvendes flere Lag. Vi kan nu opstille et Skema for Dybden af de forskellige Viklinger for ved Hjælp heraf se om der er Plads nok. Lad os nu som Eksempel udføre en komplet Beregning af en Transformator til Primært 220 Volt. Sek. I: 2 x 500 Volt/250 ma, Sek. II: 5V/3A, Sek. III: 6,3V/5A. Det efter Ensretteren følge de Udglatningsfilter skal have Kondensator Indfang. Fig. 1 Vi gaar ud fra en Kærne som vist paa Fig. 1. Kærnearealet er K = 4,5 x 3,5 = 15,7 cm 2. Vinduesarealet er: D = 3,5 x 10 = 35 cm 2. Formel (1) giver 0,6 x K x D = 0,6 x 15,7 x 35 Watt = 325 Watt. W = 500 x 0, x 3 + 6,3 x 5 = 172 Watt. Kærnen synes altsaa rigelig stor, men vi har heller ikke endnu taget Hensyn til at Transformatoren skal anvendes til en Enssretter. Med det anvendte Udglatningsfilter maa vi jo, som omtalt ovenfor, regne med en effektiv sekundær Vekselstrøm, der er 2 Gange den aftagne Jævnstrøm, og vi finder da: VA iek = 500 x 0,5 + 5 x 3 + 6,3 x 5 = 297 VA. Kærnen vejer ca. 4 kg, og der regnes derfor med 20 Watt Jerntab. Kobbertabet, 5 /o af 297 VA, er ca. 15 Watt. Primær Belastning er da ca. 320 VA, hvilket viser ganske god Overensstemmelse med det før fundne. Effektivt Kærneareal er K = 0,9 K = 14 cm 2, hvortil svarer 3,22 Vdg/V. Blikkene er i eet Stykke, og der behøves 7 mm til Indsætningen; der bruges 156

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 18: Måleteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 18: Måleteknik I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale De der

Læs mere

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10 Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Yamaha FS1 Spændingsregulator.

Yamaha FS1 Spændingsregulator. Yamaha FS1 Spændingsregulator. Denne spændingsregulator kan begrænse spændingen til for/bag og instrument lyste så pærerne ikke springer. Selv om man køre tunet og eventuelt uden batteri. (hvilket bestemt

Læs mere

De ændrede bånd og bestemmelser fra nytår 1951.

De ændrede bånd og bestemmelser fra nytår 1951. oz NR. 12. DECEMBER. 22. ÅRGANG De ændrede bånd og bestemmelser fra nytår 1951. Andetsteds i OZ bringes in extenso Generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenets meddelelse om de nye bestemmelser, der

Læs mere

Til forfatterne. Det er klart, at når man har gjort sig umage med at udforme en beskrivelse af sin nye TX, eller hvad det nu monne være, så går man

Til forfatterne. Det er klart, at når man har gjort sig umage med at udforme en beskrivelse af sin nye TX, eller hvad det nu monne være, så går man oz NR. 6. JUNI 1961. 33. ÅRGANG Til forfatterne Det er vist ingen hemmelighed, at det tidligere i perioder har været vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med tekniske artikler til OZ. Disse vanskeligheder

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Ombygning af PC strømforsyninger

Ombygning af PC strømforsyninger Ombygning af PC strømforsyninger Jørgen Kragh OZ7TA Rev. 18. marts 2009 Hvad skal vi høre om? PC strømforsyningens virkemåde AT og ATX forsyninger Ombygningen Højere strøm eller spænding Omvikling Støjer

Læs mere

L & C Meter. Et klubprojekt i EDR Frederikssund. Digitalt LC meter af VK3BHR

L & C Meter. Et klubprojekt i EDR Frederikssund. Digitalt LC meter af VK3BHR L & C Meter Et klubprojekt i EDR Frederikssund Digitalt LC meter af VK3BHR Først en stor TAK til Phil Rice VK3BHR, som har stillet sin konstruktion til vor disposition. Min korrespondance med Phil, har

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI Emne 19 & 20: Sender & Modtagerteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 I øvrigt Emne 19 & 20: Sender & Modtagerteknik Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Forkortet dipol antenne til 40 meter båndet

Forkortet dipol antenne til 40 meter båndet Frederikssund 14. februar 2003 Forkortet dipol antenne til 40 meter båndet Ønsket om at få en god antenne til 40 meter båndet opstod hos mig, efter jeg havde nedtaget en 2 element beam til 40 meter, denne

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Digital LC Meter 2011

Digital LC Meter 2011 Digital LC Meter 2011 Klubprojekt i OZ6FRS-EDR Frederikssund Digitalt LC meter af VK3BHR Først en stor TAK til Phil Rice VK3BHR, som har stillet sin konstruktion til vor disposition. Min korrespondance

Læs mere

Forsøg med Mag. Loop antenner.

Forsøg med Mag. Loop antenner. Mag. Loop Antenner Okt. 2012 Mar. 2015 OZ7BQ Forsøg med Mag. Loop antenner. -Formålet med mine forsøg: -At få afklaret hvordan Mag. Loop en - fungerer under forskellige betingelser. -Om Mag. Loop en er

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Det gamle år - og det nye

Det gamle år - og det nye oz NR. 12. DECEMBER 1962. 34. ÅRGANG Det gamle år - og det nye Når læserne modtager dette nummer af OZ, står julen for døren, og det gamle år går på hæld. Og medens jeg skriver disse linier, og for min

Læs mere

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF

Læs mere

K-522. Betjeningsvejledning

K-522. Betjeningsvejledning K-522. Betjeningsvejledning 1 Beskrivelse Maskinen er specialudviklet til afbalancering af motorcykelhjul. I modsætning til en traditionel afbalanceringsmaskine, har K-22 en fast aksel, hvor det opspændte

Læs mere

PUMPESTYRING 701. Instruktion. Specifikationer

PUMPESTYRING 701. Instruktion. Specifikationer Instruktion Generelt Tak fordi De valgte Pumpestyring 701. Pumpestyring 701 er en moderne, kompakt enhed for niveaustyring af 1 pumpe og 1 niveaualarm eller 2 pumper i alternerende drift. Pumpestyringen

Læs mere

Bulletin fra Geneve. Amatør Radio.

Bulletin fra Geneve. Amatør Radio. oz Almindeligt. Geneve Radio Konferencen er nu for alvor begyndt at arbejde efter den indledende fase med nedsættelsen af underkommissioner og grupper. De fleste komitteer følger det samme arbejdsprogram,

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Af Istvan Zarnoczay OZ1EYZ 29. august 2008 Krav/ønsker osv. Inden man går i gang med sådan et projekt skal man gøre sig klart

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO

TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO Oplag: 1 1 00 Eksemplarer 15. Aargang IVr. 4 15. April 1943 TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO E.D.E. er den danske Afdeling af «International Amateur Radio Union«-, hvis Formaal er at udbrede

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport.

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Projekt. Analog Effektforstærker.

Projekt. Analog Effektforstærker. Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

Guide montering af og fejlfinding på ledningsnettet på Yamaha FS1-DX med tændingslås ved styret.

Guide montering af og fejlfinding på ledningsnettet på Yamaha FS1-DX med tændingslås ved styret. Guide montering af og fejlfinding på ledningsnettet på Yamaha FS1-DX med tændingslås ved styret. Denne guide omfatter også montering af omdrejnings tæller. Lednings nette på en Yamaha FS1 har grundlæggende

Læs mere

Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015

Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015 Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1 Udarbejdet i 2015 Emneoversigt/forslag til rækkefølge Opgave 1. Grundlæggende el: 2 lektioner Grundlæggende begreber

Læs mere

EMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens!

EMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! EMC Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! Forløb for EMC Mandag: Generelt om EMC, R&S kommer på besøg Tirsdag: Brug af instrumenter, signal teori (Cadence), EMC opgaver Onsdag: EMC opgaver Torsdag:

Læs mere

OZ7TA. Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin

OZ7TA. Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin Løst og fast om: Frekvenstællere Transistor PA-trin Jørgen Kragh OZ7TA OZ7TA Amatørtilladelse 1976 Teknisk redaktør af OZ 2002 Formand EDR Gladsaxe RM for EDR kreds 2 Interesseområder: Selvbyg HF Field

Læs mere

g Telest"yr'els en Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: Holsteinsgade

g Telestyr'els en Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: Holsteinsgade g Telest"yr'els en IT- O " r Ministeriet forvidenskab Teknologi og Udvikling PRØVER FOR RADIOAMATØRER Sted: Holsteinsgade Dato: 21.01.2004 IT -og Telestyrelsen Der er afsat 90 minutter til den samlede

Læs mere

Afsnit 7-8. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Afsnit 7-8. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Afsnit 7-8 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG 2010-02-18 OZ1DUG 7-8 1 Opgave fra sidste gang. find ud af hvordan modulationskontrol kan gennemføres for CW - FM - AM - SSB Oscilloscop!! 2010-02-18

Læs mere

Amatør-Forstyrrelser og Lytter-Vrede.

Amatør-Forstyrrelser og Lytter-Vrede. E.D.R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Testsignaler til kontrol af en målekæde

Testsignaler til kontrol af en målekæde 20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,

Læs mere

Elektronisk Belaster.

Elektronisk Belaster. Elektronisk Belaster. Den her beskrevne elektroniske belastning er fremstillet for at kunne belaste batterier og strømforsyninger. Belasteren kan belaste og kontrollere om et batteri kan holde sit spændings

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

SDR Projekt Byggevejledning #3 15102011

SDR Projekt Byggevejledning #3 15102011 SDR Projekt Byggevejledning #3 15102011 Dette er en rettet og ajourført udgave pr. ovennævnte dato. Den vil blive opdateret, når noget nyt dukker op. Vi er i gang med at bygge en flertrins raket. I har

Læs mere

L - C meter. Kapacitet målt i stilling NANO

L - C meter. Kapacitet målt i stilling NANO L - C meter. http://www.aade.com/lcmeter.htm Instrumentets Data. Måleområder: 0.001 µh to 100 mh 0.010 pf to 1 µf Med typisk 1% nøjagtighed. from 0.1uH to 100mH og 2.7pf til 1,6uF. De små værdier er ikke

Læs mere

Som ønsket følger hermed de få tegninger, Steen lavede over DCA 2.0 Alle modifikationer er på eget ansvar!

Som ønsket følger hermed de få tegninger, Steen lavede over DCA 2.0 Alle modifikationer er på eget ansvar! Duelunds hifi4all (DCA 2.0) højttaler Som ønsket følger hermed de få tegninger, Steen lavede over DCA 2.0 Alle modifikationer er på eget ansvar! Først den skæreplan han lavede. Alt er i mdf, og hvis det

Læs mere

Vejledning i indstilling af tænding på Yamaha FS1.

Vejledning i indstilling af tænding på Yamaha FS1. Denne vejledning gælder Yamaha FS1 motorer monteret på både 4Gear og 2Gear modellen. Bemærk at der er flere forskellige typer tændingsanlæg monteret på disse knallerter fra fabrikken. De skal dog stilles

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere

Amatørfoto og Amatørradio

Amatørfoto og Amatørradio TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO E.D.R. er den danske Afdeling af»international Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage

Læs mere

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30 Dr.Heron TEMPERATUR - STYRING BRUGERVEJLEDNING VER. 2.30 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Beskrivelse... 4 2.0 INSTALLATION - indkodning af parametre..................................... 6 2.1 Funktionspotmeter

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

INSTRUKTION. Bernard el-aktuator

INSTRUKTION. Bernard el-aktuator INSTRUKTION IN113, Nr. B104DKE Bernard el-aktuator Type SQ100, SQ250 SQ400, SQ600, SQ1000 Indhold Opstart... 2 Normal lukkeretning... 3 Komplet leverance... 3 1. Indstilling af mekaniske anslag, 90 -drejende...

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

DE TO AMATØR-KATEGORIER

DE TO AMATØR-KATEGORIER E.D.E, er den danske Afdeling af»international Amateur Radio Union'', hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Dagspressen og Amatørerne.

Dagspressen og Amatørerne. E.D.R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Farvel til 1941 TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO

Farvel til 1941 TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO E.D.R. er den danske Afdeling af»international Amateur Radio Union

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Glide stykke og nålerør

Glide stykke og nålerør Glide stykke og nålerør Mens vi venter på at lejerne tørre, kan vi passende gå videre med et par småting på pan en. (Den anden chassis halvdel.) Når bilen er samlet, er der erfaring for at pan en rent

Læs mere

Til EDRs medlemmer og afdelingsformænd

Til EDRs medlemmer og afdelingsformænd oz NR. 11.. NOVEMBER 1959. 31. ÅRGANG Dette års Danmarksmestre i rævejagt, Robert Storgaard og observatør Hans Peter Heick, Kolding, er her fotograferet efter sejren. Se nærmere om Danmarksmesterskabet

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version: Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 Artikel-nr. / Article No.: 57806 Sprog / Languages: da Version / Version: 1.0 BERNER_71167.pdf 2012-12-13 Art-Nr.: 57806 Multimeter DK Digitalt

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

INSTRUKTION. Bernard el-aktuator

INSTRUKTION. Bernard el-aktuator INSTRUKTION IN110B, Nr. B107DKF Bernard el-aktuator Type SQ4 Indhold Opstart... 2 Normal lukkeretning... 2 Komplet leverance... 2 1. Indstilling af mekaniske anslag, 90 - drejende (fig. 1)... 3 2. Indstilling

Læs mere

Basrefleks kabinettet

Basrefleks kabinettet Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale

Læs mere

http://www.oz9f.dk/images/digi_swr/digi-oz9f.jpg http://www.oz9f.dk/images/digi_swr/digi-oz9f.jpg23-10-2014 13:42:32

http://www.oz9f.dk/images/digi_swr/digi-oz9f.jpg http://www.oz9f.dk/images/digi_swr/digi-oz9f.jpg23-10-2014 13:42:32 http://www.oz9f.dk/images/digi_swr/digi-oz9f.jpg http://www.oz9f.dk/images/digi_swr/digi-oz9f.jpg23-10-2014 13:42:32 Et PIC16F876 basereret, automatisk 1,8 60 MHz SWR & Watt meter. OZ9F Denne artikel er

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013 RPM-K Gældende fra: 25/5/2013 Volumenstrøms regulator RPM-K I. INDHOLD Nærværende tekniske specifikationer dækker flere modeller og størrelser af volumenstrøms regulatorer (herefter: regulatorer) under

Læs mere

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner.

Det er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner. Tams Elektronik LD-G-3 / LD-W-3 (1) Lokomotivdekoder LD-G-3 / LD-W-3 i Märklin-Motorola format Denne oversættelse omfatter monterings- og anvendelsesvejledningerne til LD-G-3 / LD-W-3 dekoderen. Den originale

Læs mere

Lodning. Intro leaded. Tommy Sørensen

Lodning. Intro leaded. Tommy Sørensen Intro leaded Tommy Sørensen Indholdsfortegnelse Henvisninger...3 Lodning...4 Værktøj lodning...6 Eksempler på lodninger...9 Farvekode...10 Præfiks...10 Standardrækker...11 Komponenter...12 Modstand...12

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Brugervejledning. Bedienungsanleitung. Guía del usuario. Notice d utilisation. Manuale d istruzioni. Gebruiksaanwijzing.

Brugervejledning. Bedienungsanleitung. Guía del usuario. Notice d utilisation. Manuale d istruzioni. Gebruiksaanwijzing. Bose 161 Speakers Owner s Guide Brugervejledning Bedienungsanleitung Guía del usuario Notice d utilisation Manuale d istruzioni Gebruiksaanwijzing Bruksanvisningen Her findes Opstilling.............................................

Læs mere

Planlægning af systemet

Planlægning af systemet Planlægning af systemet Grundig planlægning af systemopsætningen giver det bedst mulige resultat og den højest mulige ydeevne. Hvis du planlægger opsætningen omhyggeligt, kan du undgå situationer, hvor

Læs mere

DEN FØRSTE FM-TEST TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO

DEN FØRSTE FM-TEST TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO E.D.R. er den danske Afdeling af»international Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage

Læs mere

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I Transistorteknik ved D & A forold. 4--3 Afkoblet Jordet mitter: Opbygning og beregning af transistorkobling af typen Jordet mitter ud fra følgende parameter erunder. Alle modstande vælges / beregnes ud

Læs mere

Amatør-Tidsskrifternes Skæbne.

Amatør-Tidsskrifternes Skæbne. E.D.R. er den danske Afdeling af International Amateur Radio Union", hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages

Læs mere

Opgavesæt udviklet til kursus 48115. Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2. Udviklet i 2015

Opgavesæt udviklet til kursus 48115. Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2. Udviklet i 2015 Opgavesæt udviklet til kursus 48115 Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2 Udviklet i 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (april, 2016). Materialet er udviklet af Metalindustriens

Læs mere

Når kontingentet betales

Når kontingentet betales oz NR. 3. MARTS 1961. 33. ÅRGANG Når kontingentet betales For tiden glider en gylden strøm ind i kassererens kasse. Vor omsorgsfulde og flittige kasserer glæder sig igen, thi ved kontingentårets afslutning

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Projekt. HF-forstærker.

Projekt. HF-forstærker. Projekt. HF-forstærker. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Brian Schmidt, Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn. Udarbejdet i perioden:

Læs mere

Fremstilling af print på den lette måde

Fremstilling af print på den lette måde Fremstilling af print på den lette måde Af Max Jens Jensen 2004 Fremstilling af print int på den lette måde Indledning Når man er gør det selv inden for elektronik er de to største problemer som regel

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere