Turen med guide varer ca. 3 mer og kan købes ved henvendelse l Aakjærselskabet. TLF

Transkript

1 1200, Af P. K. Nielsen Turen I Aakjærs Fodspor udgår fra vejkrydset ved Daglig brugsen i Sjørup, hvor A16 fra Viborg mod Holstbro krydses af rute 186 Skive Thorning. Kør ad A16 (Holstebrovej) mod Holstebro. Lige e er vejkrydset ligger på højre side. LÆGEHUSET I SJØRUP En dag i 1890, hvor Jeppe Aakjær var hjemme for at være hos sin syge mor, blev der skikket bud e er den unge nys lfly ede distriktslæge dr. Rambusch i Sjørup. Han ankom siddende bag på faderens umage arbejdsvogn, men kunne ikke s lle noget op mod moderens sygdom. Kun lindre, l døden indtrådte. Det var første gang, Jeppe Aakjær og dr. Rambusch mødtes, men bestemt ikke den sidste. Turen med guide varer ca. 3 mer og kan købes ved henvendelse l Aakjærselskabet. TLF En halv snes år senere mødtes de igen l en gildesa en hos Mylius-Erichsen, hvor dr. Rambusch inviterede Jeppe Aakjær hjem l sig i Sjørup. Denne invita on indledte et livslangt venskab. I perioden mellem Aakjærs separa on fra Marie Bregendahl og l indgåelse af ægteskabet med Nana Krogh i 1907 boede Jeppe Aakjær i kortere og længere perioder i lægeboligen i Sjørup. Her skrev han blandt andet digtsamlingerne Fri felt og Rugens Sange samt romanen På A ægt. Lægeparret havde en stor vennekreds, og der l hørte blandt andre Jacob Knudsen, Mylius Erichsen, Johan Skjoldborg og Achton Friis. For øvrigt havde fru Johanne været ung pige i huset hos Jacob Knudsens forældre. Poli- sk interesserede var de også. De var med l at s e Det radikale Venstre i Da Landsforbundet for Kvinders Valgret blev opre et i 1907 blev Johanne Rambusch landsformand. En post hun besad l foreningens opløstes ved indførelsen af kvindernes valgret i Dere er blev hun som den først kvinde valgt ind i Det radikale Venstres hovedbestyrelse. Hun opnåede også at sidde en periode i Lands nget. Begge holdt også folkelige taler. Som før nævnt åbnede de e par deres hjem for Jeppe Aakjær, og han beny ede sig fli gt af det. Således er hovedparten af Rugens Sange digtet på lægeboligens østvendte lo skammer. Forklaringen giver Jeppe Aakjær selv i forordet l 9. udgave af Rugens Sange, som udkom i 1926: I sommeren 1905 kom jeg hjem fra København med planer l Rugens Sange. Jeg var

2 så glad ved tanken; så sikker på min evne. Jeg gik hver solskinsdag ud over agrene mod Jebjerg mose og ly ede l vippernes melodiske ringlen i storrugen på Laust Østergaards mark. Det gærede i mit indre ind l sprængning, men det ville ingen form tage. Grædende af skuffelse og afmagt gik jeg hver a en l min seng. Jeg forsøgte at ski e opholdssted og drog l Vesterhavet. Her under Bovbjergs vilde og forrevne strand skabtes høstvisen: Nu er sæden lang og gul. Mere orkede jeg ikke denne gang. Jeg kom lbage l mit pensionat i hovedstaden som en fa g, slagen mand. Men ideen blev ved at bore i mig. Kort e er nytår 1906 tog jeg a er l Jylland og slog mig ned hos mine herlige venner læge Sigurd Rambusch og hustru i Sjørup. Og nu digtede hele serien sig selv. Der var dage, hvor jeg skrev ind l tre digte i døgnet. Det er de lykkeligste mer, jeg har levet. Skønt jeg l der plagedes meget af et nærgående maveonde, der har skåret alt for mange lyse dage ud af mit liv, kunne jeg dog under indtrykket af min skaberglæde med sandhed sige: Jeg bærer med smil min byrde, jeg drager med sang mit læs; jeg er som den lille hyrde, der genner sit kvæg på græs. Det var i februar måned, og megen sne var der på jorden. Jeg stod hver morgen op med solen og gik en lang tur ud over de ensomme korsveje, der ender i den vilde alhede. Når jeg kom hjem, var rytmen blevet l, jeg stampede den op af den frostklingre grus, der under vintersolens tunge stråler lignede gyldent rav. Når jeg kom lbage bag min lille gavlrude, kunne jeg nu med lethed fylde formen med skøn høststemning. Endnu vådt af blækket blev de enkelte digte nu båret ned ad trapperne og læst højt for mine brave værtsfolk E er et lille ophold fortsæ es mod Holstebro, og e er ca. 2 km går der en mindre vej (Amstrupvej) nordpå mod Vroue og Vridsted. Denne vej følges l den lille landsby Vroue, hvor lægeparret Rambusch ligger begravet. Graven findes lig bag graver og toiletbygning. RAMBUSCH GRAVSTED PÅ VROUE KIRKEGÅRD I 1910 fly ede lægeparret fra deres elskede Sjørup l Aalborg, hvor dr. Rambusch ltrådte s llingen som s sfysikus (amtslæge), men de glemte aldrig vennerne i Sjørup og holdt stadig forbindelsen der l. Desværre havde Sigurd Rambusch helbred lidt skade under de lange vinternæ er i åben vogn ud over den jyske alhede for at aflægge lægebesøg l en pa ent langt fra alfarvej, så han må e lade sig pensionere e er 8 år. Han døde i 1919, og e er eget ønske blev han begravet på Vroue kirkegård. Sognets beboere samlede ind l en monomental mindesten, som rejstes i 1920, og det står stadig på Vroue kirkegård. På stenen står et smukt mindevers skrevet af Jeppe Aakjær. 2

3 Han bragte Hjælp, hvorhen han kom, Thi selv hans Smil var Lægedom. Han elsked højt det barske Land, Her rundenom hans Gravhøjs Rand. Nu har den træ e lagt sig ned I Midten af sin Virksomhed. Med sorg vi gjemte Vennen væk Ind under savnets Fugletræk. Johanne Rambusch døde i 1944 og blev stedt l hvile ved siden af sin mand på Vroue kirkegård. sagnet fortæller, at han e er at have modtaget nadveren blev skudt af kaptajnen for den afdeling, Chr.IV. havde udsendt for at fange ham. Stenen er rejst af Vridsted borgerforening den 15. maj 2011 og udført af Jenny Sørensen, Skive. Den viser den knælende Jens Langkniv foran Vridstedpræsten Niels Paaske umiddelbart før henre elsen. Jeppe Aakjær har brugt denne person som inspira on l romanen. Jens Langkniv. I vejkrydset ca. 3 km følges vejen mod vest (Trevadvej) l Trevad kirke og Mogenstrup. Snart dukker Karup Å med Trevad Bro op. Til højre for broen er der en lille P plads, som man kan gøre holdt ved, men man kan også tage turen l TRANDUM KIRKE der er tegnet af arkitekt J.C. Weber og opført i røde sten på det sted, hvor der har ligget en middelalderkirke, men som blev nedbrudt i 1554 af herremanden l Stubbegård, som så brugte materialerne l at opføre Sevel kirke. Kirken blev rejst for godt kr., hvoraf en tredjedel var indsamlet af egnens beboere. Jeppe Aakjær fortæller i sine erindringer, at hans far, Jens Peder Jensen, på sit dødsleje tog det lø e af sin svigersøn, at han sørgede for at betale den nøj kjerk i Trånum de kroner, han havde lovet dem. Kirkens alter er en kopi af alteret i Vor Frue Kirke i København E er besøget på Vroue kirkegård følges vejen mod vest (Vrouevej) gennem den lille landsby. Bemærk den smukke gamle præstegård på l højre for vejen. E er ca. 2 km dukker Vridsted op. I vej T et følges vejen nordpå (Dåsbjergvej) mod Fly og Skive, men bemærk den nysopsa e mindesten over den historiske Jens Langkniv, Jens Olesen, der i 1600 tallet huserede i Jylland som en anden Robin Hood. Han mødte sin skæbne netop i Vridsted præstegård, hvor 3

4 Nu bleges Himlen, for sol er nede, og alt har Kvæget ædt Bugen trind; der lugtes Pors fra den nære Hede, og Hødu driver for dugtung Vind. Glad Hyrdedrengen paa Vajsen synger og Vibeflokken sin Kile slynger med hæse Skrig over Karup Aa. med en afstøbning af Thorvaldsens Kristusfigur. E er Trandum kirke vendes lbage l TREVAD BRO der fører over Karup Å. Når man står på broen og ser mod nord, har man Aakjær enge l højre for åen. Disse engarealer, der blandt andet har inspireret Jeppe Aakjær l mange smukke lyriske digte. Man kan også herfra se Søndergård, Jeppe Aakjærs fødehjem. Det var på denne bro, Jeppe Aakjær l markfesten den 12. juli 1908 (herom ved næste des na on) stod foran en stor folkeskare og reciterede sit stor smukke digt: Karup Aa. Her skal nævnes den første og sidste strofe. Du klare Strøm med de svale Bølger, der duger Heden saa bredt et Bord, med Blik ærbødigt din Krumning følger, l hvor du dykker i dyben Fjord. Til dine Bredder min Slægt var bundet, ved dine Bølger jeg Liv har fundet, du er som Traad i mit Livsvæv tvundet, du tungt henskridende Karup Aa. 4

5 Fra Trevad bro fortsæ es turen lbage ad Trandumvej et lille stykke for at dreje mod nord ad Aakjærsvej mod Fly. Nu kommer vi l resterne af den lille landsby Aakjær. Den første gård l venstre for vejen er Jeppe Aakjærs fødehjem, Søndergård. I dag er det jo en moderne kvæggård, men det var den ikke på Aakjærs d. Bemærk, at vejen følger Karup ådal med is dens flade flodsle e mod vest og det bakkede morænelandskab mod øst. E er kort d ser vi l højre et henvisningsskilt, der viser vej l Aakjær Stenen. Følg vejen skarpt l højre for kort e er at følge en s l venstre op l Aakjærs mindesten. Den 12. juli 1908 ville Jeppe Aakjær afsløre en mindesten over sine forældre Jens Peder Jensen og Katrine Jepsda er i Aakjær. På sin barndomshjems mark på Kistelbak mellem Kaphøje lod han rejse en lille granitsten, hvorpå han havde fået indhugget sit underfuldt skønne vers: Her vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen gang, naar Grålærken højt over Sandmarken sang. Her gik min s lle Mor i sin grove Kjol og saa med tynget Blik mod synkende Sol. Thi sa e eders Søn denne liden graa Sten l Minde om en Færd, der som Duggen var ren Jenle, 28. februar 1908 MARKFESTEN I AAKJÆR. Jeppe Aakjær havde i den forbindelse inviteret l en Markfest en folkefest. Det blev et stort lløbsstykke, idet flere tusinde var mødt op. Ved indvielsen af mindestenen holdt Jeppe Aakjær en tale, hvori han gjorde rede for de gamle aakjærbønders fa ge og slidsomme liv. Han slu ede sin tale med disse dejlige ord: Om mine forældre, l hvis ære vi rejser denne sten, skal der kun siges de færreste ord. Det var ærligt slidendende folk, der l fulde besad de danske bønderfolks kærlighed l en trofasthed mod deres jord. De levede deres liv i dalen; derfor har vi sat stenen her i dalen. Jeg håbe, at den lille gulspurv, der er sådan en lille trofast fugl som t napped et 5

6 korn i min fars hakkelsesdynge jeg håber, at den vil ryste duggen af sine små vinger på denne sten en gang imellem i den årle morgenstund. Og jeg fordrister mig l at håbe, at folk, som kommer her forbi på vejen l eller fra deres arbejde, med en tanke må mindes de to, som hædres ved denne sten - en lille sten i dalen! E er Aakjær holdt forfa eren A.C. Andersen foredrag om den danske bondes forhold l dyr og mennesker. Slu elig holdt distriktslæge Sigurd Rambusch et kort foredrag om bondens udviklingshistorie fra undertrykkelse l oprejsning. E er en spisepause drog gæsterne ned l Trevad Bro, hvor Jeppe Aakjær læste sit digt: Karup Aa. Tilbage l Kaphøje, hvor der blev brændt væk-ildsbål medens dansen gik. Kl slu ede festlighederne med, at en snes drenge deriblandt Svend Aakjær - udklædt som hyrdedrenge stod omkring Kaphøj hver med en fakkel i hånden og råbte i takt det gamle hyrderåb: bindingsværkshus. Det var oprindeligt Jens Aakjærs hus. Jens Aakjær var Jeppe Aakjærs storebror, som var den første ejer af Jenle. Inde midt i Fly følges Dåsbjergvej l venstre. Den går snart over i Solgårdsvej, hvor Fly kirke ligger l højre for vejen. På fly kirkegård ligger flere af Jeppe Aakjærs familiemedlemmer begravet. FORÆLDRENES GRAV PÅ FLY KIRKEGÅRD Bjergmand, bjergmand, er du derind, kom ud med di sy en egepind! En sidskægget bjergmand skød sig i vejret fra højens top og holdt en festlig tale. Det vil sige, han læste Aakjærs fremragende digt Bjergmands-snak. Denne markfest blev forløberen for de senere så berømte Jenle-fester, hvor den første fandt sted den 10. juli Videre ad Aakjærsvej mod Fly. Den første gård på venstre side er Aakjærs fødehjem, Søndergård. Ved gården skråt overfor l højre har Johannes Villadsens (Gammel Jehannes) fa ge hus ligget. På vej ud af Aakjær mod højre ligger der en gulmalet 6 På højde med kirken mod syd er Bregendals familiegravsted. Overfor er Jeppe Aakjærs første hustru, forfa eren Marie Bregendals gravsted og ved siden af er Jeppe Aakjærs søn, rigsarkivar Svend Aakjær og hustrus grav. Lidt længere mod øst, men helt ude ved diget mod syd (inden æ Kjerregordsstæ ledt nurden den søndele Dig) findes Jeppe Aakjærs forældres grav samt søsterens og svogerens, der overtog Søndergård e er forældrene.

7 Ikke langt fra det østlige dige findes en lille lgroet gravsted med en stor ulæselig natursten. Det er broderen Jens Aakjærs grav. E er konkursen med Jenle og mange forskellige jobs vendte han lbage som vejmand i Fly. Han faldt for øvrigt død om på vejen, hvor han var i færd med at strø nyt grus i hullerne i vejen. E er besøget på Fly kirkegård fortsæ es mod Skive, hvor næste stop er ved de to kirker. Man kommer ind ad Sdr. Boulevard, og når man har passeret Karup Aa og jernbanen drejer man l venstre ind ad Søndergade, der slu er ved et vej T. Herfra følger man l venstre Reberbanen l man når op l kirkerne. Fra parkeringspladsen går man op mod Vor Frue Kirke, den hvide, og ser e er et skilt, der viser vej l Aakjærpigen. Og snart står vi det monument, der blev rejst l minde om Jeppe Aakjær i Forældrenes mindesten blev rejst i 1910 og Jeppe Aakjær lod indhugge følgende lille vers: Saa mangen Slægt lig knækket Rør sank ned for denne Kirkedør. Velsignet I som segnet her i Læ for Sorgers Bygevejr. AAKJÆR PIGEN Da Jeppe Aakjær døde i 1930 beslu ede Skive by at rejse et monument for egnens kendte digter, men man kunne ikke blive enige om udseendet, så det kom l at trække ud. Under krigen lykkedes det dog, og i 1944 rejsetes så Aakjær-pigen på kirkebakken i Skive ud mod Karup ådal. Monumentet fores ller en liggende bondepige ved en rugmark. Kunstneren er den kendte billedhugger Anker Hoffmann. 7

8 Skulpturen er lhugget i granit og har følgende inskrip on hentet fra forspillet l Rugen Sange : Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod, jeg ly er og jeg ly er, l det synger i mit Blod. opført. Her boede han i en årrække i længere og kortere perioder hos sin gode ven, mejeristen Esper Andersen, og her skrev han blandt andet store dele af romanen Vredens Børn. Ved indvielsen talte kunstneren om skulpturens udseende: Det jeg har lagt vægt på, er, at han har rullet sine ærmer op. Grunden l det er, at han er klar l at slå sig ned og klar l at arbejde! Han er klar l at forstå det folk og komme lbage for at have en base i sin rodløshed. E er denne smukke oplevelse følges Reberbanen lbage mod øst, og i krydset ved City Syd drejes mod nord ad Nørre Boulevard. I det andet rundkørsel holdes l højre ad Furvej l et vej Y, hvor man kører ad Glyngørevej ca. 10 km. for at følge Bostrupvej l højre mod Jebjerg, hvor Bostrupvej fortsæ er i Vestergade. Ved dennes ophør holdes l venstre ad Kirkegade, der senere fører over i Roslevvej. Ved Salling E erskole er rejst en. Billedkunstneren Misja Rasmussen Kristoffersen fortæller om sit værk Aakjærskulpturen i Jebjerg. SKULPTUR AF JEPPE AAK JÆR Den blev indviet den 7. november 2009 på ini- a v af Aakjærselskabet og stø et af Sparekassen Midt-Vests fond, Branding Skiveegnen samt Salling E erskole. Skulpturen er frems llet af den dansk-italienske kunstner Misja Rasmussen Kristoffersen. Skulpturen fores ller Jeppe Aakjær siddende med ansigtet mod det sted, hvor det første mejeri i Jebjerg blev 8 Kør lbage og før kirken følges Østergade, der går over i Gråstenvej l Aakjærsvej (551). Drej l venstre. E er kort d drejer Jenlevej l højre. Følg den l JENLE, Nana og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem. Skal du arrangere en bustur l Jenle, så kan du købe en guide, der viser rundt og fortæller om steder, hvor Aakjær har opholdt sig eller sat spor! Kontakt Aakjærselskabet på tlf