UDVIKLING Danmark og u-landene 4/02 november 2002 Nye veje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLING Danmark og u-landene 4/02 november 2002 Nye veje"

Transkript

1 UDVIKLING Danmark og u-landene 4/02 november 2002 Nye veje

2 2 Udvikling 4/02 Nye veje til bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene er temaet for dette nummer af Udvikling. Der er bl.a. artikler med forslag til, hvordan udviklingsbistanden kan gøres bedre; andre handler om initiativer, der inddrager nye områder i fattigdomsbekæmpelsen. Forsidefoto: Heine Pedersen Redaktionen af Udvikling 4, 2002 er afsluttet d. 20. september Tidligere numre af Udvikling findes på Millennium-topmødet samlede stats- og regeringsledere fra hele verden i FN s hovedkvarter d. 6-8 september Erklæringens Årtusindemål: halvere andelen af verdens befolkning, som lever i fattigdom inden 2015 skaffe grundskoleuddannelse til alle i 2015 fjerne kønsbetingede forskelle i uddannelse i grundskolen og det videre skoleforløb i 2005 reducere spædbørns- og børnedødelighed med to tredjedele i forhold til niveauet inden 2015 nedbringe mødredødelighed med tre fjerdedele i forhold til 1990-niveuaet inden 2015 give adgang til reproduktive sundhedsydelser for alle i de relevante aldersgrupper snarest muligt og senest i 2015 gennemføre en national strategi for bæredygtig udvikling i Omlægning af de rige landes landbrugsog handelspolitik vil give forbedrede muligheder for udvikling i u-landene, har professor John Degnbol-Martinussen skrevet 7 Danmark bør vælge at støtte fattigdomsbekæmpelse i et fåtal af partnerlande og ikke sprede bistanden på synlige fattigdomsindsatser, foreslår Poul Engberg- Pedersen, Verdensbanken. Han kritiserer også bistandsbureukratiet i Danida 11 Kritikken fra Poul Engberg-Pedersen imødegår Carsten Staur, der er chef for Udenrigsministeriets Sydgruppe 13 Kan bistandens effekt måles? Forskere fra Center for Udviklingsforskning eksperimenterer med nye måder at måle, hvad de fattige får ud af dansk bistand 16 Også I Udenrigsministeriet er der udnævnt en task force, der arbejder med et nyt indikatorsystem 19 De fattige har brug for folk, der kan gøre opmærksom på problemerne på såvel de bonede gulve som i de støvede landsbyer. Fortalervirksomhed er blevet en væsentlig del af NGO ernes arbejde Foto: Heine Pedersen Ca. 1,2 milliarder mennesker lever under fattigdomsgrænsen, dvs. de har mindre end en dollar om dagen at leve for 21 Både multi- og bilaterale bistandsydere har fået IT med i årsrapporterne som en væsentlig faktor i fattigdomsbekæmpelsen. Men der er fordele og ulemper 23 Internettet formindsker store afstande og betyder netværk på kryds og tværs af myndigheder og organisationer i udviklingslandene. Foreløbig har kun 10 pct. adgang Udenrigsministeriet, Danida Asiatisk Plads 2, 1448 København K Udvikling 29. årgang, udkommer 6 gange om året. Et årsabonnement koster kr. 85,00 incl. moms Trykoplag ISBN Redaktion journalist Inge Estvad og Stefan Katić Telefon Fax og Ansvarshavende ifølge presseloven, sekretariatschef Lisbet Rubinstein Designkoncept Kontrapunkt Layout KPTO Logo Designgrafik Prepress & Tryk Phønix Trykkeriet A/S, miljøcertificeret og EMAS-godkendt. Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke Svanen Licensnummer Distribution og bestilling Danmark.dk's netboghandel, IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø Telefon Turisme har et utroligt potentiale til at hjælpe i kampen mod fattigdom ifølge The World Tourism Organisation. Der er tale om en ny form for ansvarlig turisme 28 Men sommetider giver elefantjagt hurtigere brød på bordet, i hvert fald i Kruger Nationalpark i Sydafrika 30 For at nå de fattige tager Danidas programmer til erhvervsudvikling nye initiativer Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis et officielt syn

3 Udvikling 4/02 3 Bistand i sammenhæng Udviklingspolitikken skal integreres i den øvrige danske politik for at kunne deltage i globaliseringen Af John Degnbol-Martinussen FN s generalforsamling vedtog i 2000 de såkaldte millennium-mål for det internationale udviklingssamarbejde. Disse mål går bl.a. ud på at halvere den andel af verdens befolkning, der lever for mindre end en dollar om dagen; at halvere den andel, der sulter; og at halvere den andel, der ikke har adgang til rent drikkevand. Andre mål er at sikre, at alle drenge og piger får mulighed for at gennemføre en grundlæggende skolegang. Sigtet er at opnå disse og en række andre forbedringer inden DAC-landene (medlemmerne af OECD s udviklingskomité) herunder også Danmark - har i princippet besluttet at arbejde særligt for realiseringen af alle millenniummålene (der er i alt otte). Siden vedtagelsen af målene har der blandt donorerne været en del debat om, hvad der skal til for at realisere dem inden for den fastsatte tidsfrist. På et FN-organiseret verdenstopmøde i Monterrey (Mexico) i foråret 2002 tog man særligt fat på finansieringen af udviklingsbestræbelserne, og de rige lande lovede ved den lejlighed at forøge deres overførsler til udviklingslandene. Betingelserne Hvis man ser lidt bredere på betingelserne for at realisere millennium-målene, kan der specielt peges på tre: Mindst en fordobling af bistanden, der i særlig grad desuden skal målrettes mod de fattigste u-lande. Markant forøgelse af andre overførsler af både kapital, teknologi og viden til u-landene. Stærkt forbedrede muligheder for u-landenes deltagelse i international handel og generelt bedre sammenhæng i i-landenes samlede politik over for u-landene. Foto: Heine Pedersen Det kan være nyttigt ganske kort at sammenfatte, hvordan situationen i øjeblikket ser ud på disse områder. I forbindelse hermed vil jeg pege på mulige nye initiativer for at komme væsentlige skridt videre til opfyldelse af målene. I lyset heraf vil jeg senere i artiklen se på Danmarks udviklingspolitik. Bistandens omfang Den samlede bistand fra DAC-landene, inklusive bistanden via multilaterale organisationer, var på sit højeste i Siden er realværdien af overførslerne faldet, om end med udsving fra år til år. Noget af faldet skyldes ændringer i opgørelsesmåden, men som helhed betragtet har de rige lande endnu ikke vist den store vilje til at foretage markante forøgelser af bistanden til u-landene eller de bistandsberettigede tidligere kommunistisk styrede lande i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Mere end halvdelen af de 22 DAC-lande begyndte imidlertid i 2000 at forøge deres bistand, og flere lovede på topmødet i De rige lande påfører de fattige skader ved at opretholde handelshindringer Monterrey i de kommende år at sætte bistanden op. De samlede overførsler til finansiering af udvikling, der også omfatter lån uden et gaveelement, faldt markant i 2000, fra US dollars 85,9 mia. til US dollars 65,5 mia. Dette fald blev ikke opvejet af private kapitaloverførsler.selv udenlandske direkte investeringer faldt efter 1999 for første gang i 10 år. For hovedparten af verdens fattige lande har det ikke haft nævneværdig betydning, at de private overførsler er faldet. De har på intet tidspunkt modtaget ret store udenlandske bidrag til finansiering af deres udvikling. Til gengæld er det dem, der er hårdest ramt af reduktioner i bistanden. Alt i alt er situationen den, at de traditionelle bidrag til udviklingsfinansiering i de

4 4 Udvikling 4/02 Foto: Heine Pedersen Det er væsentligt at bekæmpe fattigdom også ud fra de rige landes egne interesser mange lavindkomstlande er gået ned i de senere år. Det bør give anledning til overvejelser om, hvordan både bistanden og de private overførsler til disse lande kan forøges i de kommende år. Men det bør tillige føre til overvejelser om nye finansieringsformer. Behov for nye finansieringsformer Der er mange mulige måder, som man kan begrunde og etablere nye finansieringsformer på. Det er i stigende grad erkendt blandt donorlandene og i de multilaterale organisationer, at den udbredte fattigdom i verden kan betragtes som et globalt offentligt onde. Fattigdommen forstærker politisk ustabilitet, degradering af miljøet, udvandring og flygtningestrømme samt andre tendenser, der også berører de rige lande negativt. Derfor er den udbredte fattigdom et anliggende for både u-lande og i-lande. Kampen mod fattigdom er vigtig også set ud fra de rige landes egne interesser. Dertil kommer, at myndighederne i mange u-lande bidrager til at skabe globale offentlige goder, som de ikke honoreres for via markedet. Et eksempel herpå er miljøprogrammer, hvis virkninger for en stor del kommer de rige lande til gavn. Det kan dreje sig om bevarelse af regnskovene og biodiversiteten, hvis globale værdi hyppigt er langt større end den lokale. Et andet eksempel er sundhedsprogrammer til bekæmpelse af hiv/aids og andre smittefarlige sygdomme. Et tredje eksempel er programmer i u-landene med sigte på at reducere dyrkning og eksport af euforiserende stoffer. Sådanne og andre tiltag fra u-landenes side har en ikke-markedsfastsat værdi for verdens rige lande. Derfor ville det være rimeligt, om de rige lande bidrog til finansieringen, ikke som en almisse, men netop som betaling for specifikke indsatser i de u-lande, der for alvor påtager sig et ansvar for at skabe globale offentlige goder. Pengene hertil bør ikke tages af den ordinære bistand. Handelshindringer m.m. Andre forhold, som bør give anledning til supplerende overførsler, er de skader, de rige lande reelt påfører landene i Syd, bl.a. ved at opretholde handelshindringer. Der er ikke tvivl om, at OECD-landenes told og restriktioner på import fra u-landene medfører langt større tab for disse lande, end hvad der svarer til den samlede bistand. Bedst vil det naturligvis være, hvis handelshindringerne fjernes, som jeg kommer tilbage til, men indtil da bør i-landene overveje, hvordan de kan kompensere tabene. Det samme gælder, når de rige lande importerer højtuddannet arbejdskraft. De mange tusinde højtuddannede, der forlader deres hjemlande, tiltrukket af bedre løn- og arbejdsforhold i de rige lande, indebærer jo et direkte tab svarende til investeringerne i de pågældendes uddannelse og desuden indirekte tab i form af lavere produktivitet eller indskrænkninger i offentlig og privat service. Også det bør afgiverlandene kompenseres for med midler, som ikke henregnes til bistanden. Hvis det skal lykkes at realisere millenniummålene, er det nødvendigt, at de rige lande på disse og andre områder bidrager til betaling af goder, de nyder godt af, og kompenserer for negative udviklingseffekter af den politik, de rige lande fører ud fra indenrigspolitiske hensyn.

5 Udvikling 4/02 5 Sammenhæng i i-landenes politik Kampen mod fattigdom kan ikke føres alene med bistand og andre overførsler til u-landene. Den kræver også, at i-landene indretter hele deres udenrigspolitik på at skabe bedre internationale betingelser for de fattige landes udvikling. Af særlig betydning er en stærkt forbedret markedsadgang for eksportvarer og tjenesteydelser fra landene i Syd. En del af de fattige lande ville nyde godt af en mere omfattende liberalisering i EU og de øvrige OECD-lande, især USA. Men netop hvad handelspolitik angår, har de rige lande været meget tilbageholdende med at imødekomme u-landenes krav om friere markedsadgang. Restriktioner og toldmure er opretholdt især på områder, hvor u-landene har noget at sælge. Det gælder bl.a. for tekstil og beklædning samt landbrugsvarer. Af en nylig rapport fra WTO fremgår det, at tolden på landbrugsvarer i EU ligger på over 16 pct., mens den i gennemsnit for andre varer kun er 4,1 pct. Samtidig er EU langt bagud med gennemførelse af aftaler om at ophæve alle kvoter på tekstilområdet før De meget omfattende støtteordninger for landbruget i både EU og USA giver derudover en stærk forvridning af den internationale konkurrence, fordi de reelt indebærer en betydelig eksportstøtte til skade for u- landenes afsætningsmuligheder. Udgifterne til landbrugsstøtteordningerne beløber sig til seks-syv gange det beløb, der ydes i bistand. Samlet betyder det, at bistandspolitikken modvirkes af handelsog landbrugspolitikken. Fakta For at få et bedre overblik over, hvad Danmark kan og bør gøre, og for at få en bedre sammenhæng mellem de forskellige dele af dansk politik, var det måske en god idé at følge det svenske eksempel og få udarbejdet en rapport om dansk politik for global udvikling. Grundideen skulle være at pege på, hvad der fra dansk side kan gøres for at bidrage til en mere retfærdig verden uden fattigdom (titlen på Komiteen om Sveriges politik for global utveckling, Globkom s, redegørelse, som findes på DAC har i flere år argumenteret for, at i-landene i langt højere grad bør etablere en sammenhæng i deres politik, så der på alle områder tages hensyn til, hvordan disse lande bedst kan bidrage til at fremme udvikling i Syd og bekæmpe den omfattende fattigdom. Det er også hovedanbefalingen i rapporten fra en svensk parlamentarisk kommission (Globkom), som udkom tidligere i år. Omlægning af politikken En omlægning af de rige landes handelsog landbrugspolitik vil give markant forbedrede udviklingsmuligheder for et stort antal u-lande, men det bør tilføjes, at der også er mange fattige lande, specielt i Afrika, som næppe vil drage fordel heraf. Disse lande har så lidt at sælge, at de slet ikke kan indtjene de store beløb, de har brug for for at sætte skub i deres økonomiske udvikling. Desuden mangler de både en ordentlig økonomisk politik og relevante institutioner, Foto: Art Wolfe/BAM der kan understøtte deres eksportbestræbelser. For disse fattige og ofte små lande er det helt afgørende, at de i en årrække modtager mere bistand, herunder også faglig bistand til opbygning af kapacitet på handelsområdet og til støtte for erhvervsudvikling. I det hele taget er det af meget stor betydning, at mere af bistanden omlægges til kapacitetsopbygning så u-landene selv bliver bedre i stand til at styre egen udvikling. Globale udfordringer Danmark er det land i verden, der giver mest bistand pr. indbygger. Det kan vi alle være stolte af. Men det er vanskeligt at forstå, hvorfor det politiske flertal i Danmark netop i den nuværende situation finder det rigtigt at reducere den danske bistand. Vi bidrager med omkring én procent af vores samlede indkomster. Det har Danmark råd til uden på nogen måde at sætte befolkningens velfærd over styr. Faktisk tror jeg, at Danmarks hidtidige førerposition blandt donorlandene har givet os så meget goodwill i mange u-lande og internationale organisationer, at det i afledte virkninger langt kan opveje udgifterne. Men under alle omstændigheder virker nedskæringerne besynderlige i en situation, hvor flere og flere rige lande har forpligtet sig til at forøge deres bistand. Dertil kommer, at den danske bistand er blevet nedskåret meget hurtigt uden forudgående analyser af de konkrete konsekvenser for samarbejdslandene og de berørte multilaterale organisationer og uden drøftelse med dem, der ellers fra officiel dansk side fremhæves som vores partnere i det internationale udviklingssamarbejde. Bevarelse af regnskove er vigtigere globalt end lokalt

6 6 Udvikling 4/02 Det er klart, at en partner skal kunne trække sig ud af et partnerskab, men det er lige så klart, at det bør ske efter meget grundige overvejelser og en ordentlig dialog. Jeg finder ikke, at en hurtig afvikling af bistanden til fattige mennesker i udvalgte lande og en markant nedskæring af bistanden til fattige i en række andre lande kan begrundes alene med henvisning til de siddende regeringers politik. Det er udtryk for en meget snæver fortolkning af, hvem partnerne er. Desuden er det en alt for kortsigtet anskuelse af, hvad udviklingssamarbejde indebærer. Især den tidligere regerings beslutning om at udfase bistandssamarbejdet med Indien, hvor en halv milliard af verdens fattigste mennesker lever, er vanskelig at forstå. Men også afviklingen af samarbejdet med Malawi og Eritrea forekommer besynderlig. Og en fortsat tilstedeværelse i Zimbabwe, om end under vanskelige vilkår med den siddende regering, kunne måske på lidt længere sigt støtte landets demokratiske kræfter. Fremme af demokrati og respekt for menneskerettigheder bør naturligvis være mål for både bistanden og Danmarks øvrige politik over for samarbejdslandene i Syd. Desværre er disse mål ikke indeholdt i FN s millennium-deklaration, men de står centralt i den danske udviklingspolitik. Spørgsmålet er imidlertid, om der opnås ret meget ved at stille krav til udemokratiske magthavere. Jeg tror det ikke. Det er langt bedre positivt at støtte de demokratiske kræfter og institutioner, som også findes i alle modtagerlandene. Det er langt bedre at bidrage til styrkelse af fattige og ressourcesvage grupper, så de bliver rustet til at sikre egne rettigheder. Det kan kræve, at mere bistand kanaliseres igennem ikke-statslige organisationer. Beklageligvis er det ikke den nuværende danske regerings politik. Rigsrevisionen Bistandens omfang er vigtig, men det er effektiviteten i samarbejdet også. Her har den danske regering taget flere initiativer og lagt op til en grundigere monitering af bistandens virkninger. Det er prisværdigt. Men det giver anledning til bekymring, at udenrigsministeren har valgt at følge Rigsrevisionens forslag om at opstille klare årlige resultatmål for de enkelte programmer i samarbejdslandene. Det er urealistisk at tro, at bistandens virkninger kan måles årligt. Virkningerne gør sig gældende på længere sigt. Desuden er det, som udenrigsministeren selv anførte i en artikel i Danidavisen (marts 2002), ikke muligt at måle fattigdomseffekten af den danske bistand alene. Effekten er et samlet resultat af mange donorers og modtagerlandenes egen indsats. Det er da også den forståelse, DAC har lagt frem i sin seneste årsrapport fra foråret 2002, hvori det understreges, at moniteringer og evalueringer af bistandens virkninger bør gennemføres af donorerne i fællesskab og i tæt dialog med modtagerlandenes myndigheder. Det er det eneste rimelige, hvis donorsamarbejdet og partnerskabet med modtagerlandene skal tages alvorligt. Det vil være særdeles uheldigt, hvis Danmark vender tilbage til fordums snævre fokusering på de meget beskedne og lidet synlige virkninger af egen indsats. Udviklingshensyn i udenrigspolitik Hvad angår sammenhæng mellem dansk bistandspolitik og andre sider af udenrigspolitikken, er det et erklæret mål at søge udviklingshensyn indarbejdet på alle områder. I praksis kniber det imidlertid med en konkret udmøntning. Desuden gøres der ikke meget for ved udformningen af dansk indenrigspolitik at vurdere de afledte virkninger udadtil. Danmark bør være langt mere aktiv i internationale fora som EU, WTO og IMF for at få hensynet til de fattige landes særlige problemer opprioriteret. Det gælder særligt på det handelspolitiske område og vedrørende landbrugspolitikken. Men det gælder også initiativer til iværksættelse af nye finansieringsformer, specielt over for de mange fattige lande, der ikke kan tiltrække udenlandske investeringer, og som ikke har så gode muligheder for at få internationale lån på rimelige vilkår. Det er ikke muligt for et lille land som Danmark at gennemføre de nødvendige omlægninger af handels- og landbrugspolitikken på egen hånd, men meget kan gøres i samarbejde med andre lande, der støtter lignende bestræbelser. Med formandskabet for EU frem til årets udgang er der bedre muligheder end normalt for, at Danmark kan fremme u-landenes interesser i internationale forhandlinger, også uden for Europa. Spørgsmålet er, om den samlede regering er parat til denne udfordring, som kræver, at ikke kun udenrigsministeren, men tillige især finansministeren og landbrugsministeren inddrager u-landenes forhold og problemer i deres overvejelser og initiativer. John Degnbol-Martinussen, der døde d. 23. september, var professor, dr.scient.pol. i internationale udviklingsstudier på RUC. John Degnbol-Martinussen var netop blevet udpeget som bestyrelsesformand ved Institut for Internationale Studier under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Foto: Heine Pedersen Læs mere om artiklens emner i: John Degnbol-Martinussen og Poul Engberg-Pedersen, Fattigdom og udvikling. Grundbog om den nødvendige bistand, Kbh., Mellemfolkeligt Samvirke, John Degnbol-Martinussen, Globalisering og udvikling. Teorier og perspektiver for u-landene, Kbh., Mellemfolkeligt Samvirke, Knud Vilby, Kampen mod de fattige, forlaget Per Kofod, 2002 Kampen mod fattigdom kan ikke føres med bistand alene

7 Udvikling 4/02 7 Verdensmester eller hvad? Kan den danske udviklingsbistand gøres bedre? Den tidligere direktør for Center for Udviklingsforskning kommer med nogle forslag Af Poul Engberg-Pedersen En tidligere udviklingsminister omtalte konsekvent dansk bistand som verdens bedste - med henvisning til OECD-vurderinger. De nuværende stats- og udenrigsministre vil se Danmark i førertrøjen. I John Degnbol-Martinussens og min bog om udviklingsbistand (se s.6) konkluderede vi, at der i det internationale udviklingssamarbejde ikke er bedre og mere effektiv bistand til fattigdomsbekæmpelse end den nordiske model: Skatteyderfinansieret, overvejende statsligt formidlet, langsigtet udviklingsbistand via politikdialog og programsamarbejde med partnere i udvalgte lavindkomstlande. Men der er dilemmaer og svagheder, som vi selv kan gøre noget ved. Foto: Ernst Tobisch Fra Vi vil og kan alt til Vi vil og vi gør Målene og selvforståelsen i dansk bistand har i mange år været, at vi vil opnå alt bekæmpe fattigdom, demokratisere lokalt og nationalt, undgå voldelige konflikter, forlige modstående interesser, forbedre miljøet osv. og at vi kan levere varen mindst lige så godt som alle andre bistandsydere. Vi er blevet støttet i dette syn af udviklingen i det internationale system, som med stigende erkendelse og de bedste hensigter har dynget nye mål og strategier oven i hinanden i de sidste 40 år, og som konsekvent har henvist til de skandinaviske lande og Holland som de førende mht. både bistandsomfang og kvalitet. Fattigdom er også manglende valgmuligheder, indflydelse og kontrol over eget liv

8 8 Udvikling 4/02 Den nye regering har heldigvis ikke foretaget et afgørende opgør med disse mål på trods af talen om nye veje og takter. Men regeringen har udvidet den indenrigspolitiske anvendelse af bistanden til opfyldelse af mål inden for asyl-, udlændinge-, handels- og sikkerhedspolitik. Regeringens retorik er skiftet til: Vi vil dette, og derfor gør vi dette uden at snakke med partnerne om det. Heldigvis er retorikken skiftet mere end praksis. Gennemførelse af regeringens ønsker om nye veje i bistanden til fattigdomsbekæmpelse kræver en bedre tackling af tre dilemmaer. 1. Bæredygtig fattigdomsbekæmpelse Fattigdom er ikke kun manglende indtægter og utilstrækkelig ernæring. Fattigdom er også sygdom, en usikker livssituation, vilkårlig undertrykkelse og vold samt manglende valgmuligheder, indflydelse og kontrol over eget liv. Alle er enige om fattigdommens mange dimensioner: Magt, økonomi, ressourcer og stabilitet. Samtidig med denne korrekte erkendelse er det blevet vanskeligere at fokusere udviklingssamarbejdet på fattigdomsbekæmpelse. Et danskstøttet dambrugsprojekt i Bangladesh Forsøg på at beskrive sektorer som primær sundhedstjeneste, aktiviteter som arbejdskraftintensiv småindustri eller temaer som kønslighed som mere fattigdomsorienterede end andre (f.eks. institutionel kapacitetsudvikling) giver ikke mening, når fattigdomsbekæmpelse også handler om at sikre et retssamfunds beskyttelse af borgerne mod statsmagten. Når vi stiller det yderligere krav, at fattigdomsbekæmpelsen skal være bæredygtig, altså at lokale institutioner eller helst de fattige selv skal løftes ud af kapacitets-, ressource- og fattigdomsfælder, bliver det endnu vanskeligere at målrette bistanden til bekæmpelse af fattigdom. Ofte må vi stille os tilfreds med ex post at konstatere, at konkrete aktiviteter har eller ikke direkte har forbedret de fattiges viden, ressourcer, livssituation eller magt. Dette er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt til at vurdere bistandens relevans. Den typiske donorreaktion har været at hævde, at det meste af donorens bistand er fattigdomsorienteret. Også Danida forsøger sig i denne problematiske kvantificeringsbranche. Alternativt forsøger bistandsyderen at skelne mellem aktiviteter, der er direkte målrettet mod fattige og undertrykte mennesker og befolkningsgrupper, og aktiviteter, der sigter på bredere udvikling som en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse. Den danske regerings krav om mere vægt på fattigdomsbekæmpelse holder paradoksalt nok dansk bistand fast i troen på, at man kan gradbøje udviklingsaktiviteternes relevans for fattigdomsbekæmpelse. Danmark bør træffe et strategisk valg: Skal Danida bilateralt bidrage til sammenhængende fattigdomsbekæmpelse og udvikling i et fåtal af partnerlande; eller skal Danida målrette bistanden til bestemte grupper af fattige og undertrykte mennesker, uanset hvor de befinder sig? Sidstnævnte tilgang ville overlade de politiske diskussioner om alternative udviklingsveje til de store bilaterale og multilaterale donorer, hvilket ikke kan være i vor interesse. Derfor bør Danmark vælge at støtte sammenhængende udvikling og fattigdomsbekæmpelse i et fåtal af partnerlande og ikke sprede bistanden på synlige fattigdomsindsatser. 2. Partnerskab med konsekvens, men for hvem? Regeringen er enig med de store bilaterale og multilaterale donorer om, at partnerskabet skal have konsekvens : Hvis u-landet ikke lever op til aftalte politikker om bekæmpelse af fattigdom og korruption og sikring af markedsøkonomi, menneskerettigheder, retssamfund og effektiv forvaltning, så skal det have konsekvenser i form af reduceret bistand. Dette kaldes konsekvent partnerskab, men det lider under fire problemer: 1. Det er et ulige partnerskab. Det er donoren, der bestemmer omfanget af samarbejdet, hvilket vi så klarest, da den danske regering ensidigt fjernede Eritreas, Malawis og Zimbabwes status som samarbejdslande og skar ned på bistanden til andre lande. Foto: Shafiqul Alam Kiron 2. Partnerskabet er også ulige mht. valg af aktiviteter, hvor Danidas mange prioriteter og finansielle kasser indebærer, at den samlede pakke bestemmes primært af Danmark. Dette kan legitimeres med, at alt er en prioritet i u-landet. Selv regeringens yderst fornuftige krav om, at den danske bistand skal indpasses i u-landets nationale strategier for fattigdomsreduktion reducerer ikke afgørende den danske indflydelse på pakkens sammensætning, idet de dækker så store behov, at næsten alt kan indpasses. 3. Konsekvensen går kun den ene vej: Donorer som Danmark kan skrue op og ned for bistanden. Der drages i det internationale udviklingssamarbejde ingen konsekvenser af dyr og dårlig bistand eller af

9 Udvikling 4/02 9 Disse beslutninger savner konsekvens og konsistens. Mere grundlæggende: Hvis målet er demokratisk udvikling, må der gives tid. Etableringen af effektive institutioner og en demokratisk samfundsopbygning, herunder fredelig konfliktløsning, kræver årtier, ja århundreder, som vi udmærket ved fra Danmark. Så må man ikke bruge menneskerettigheder og demokratisering som en facitliste, der giver karakterer til lande med henholdsvis belønning og straf i form af mere eller mindre bistand. Støtte til f.eks. sundhedssektoren er ikke nok, når det også gælder at sikre et retssamfunds beskyttelse af borgerne mod statsmagten politisk pres og råd, som viser sig at have negative konsekvenser for u-landets udvikling. Hvis Danmark har været med til at presse på for en for dyr sundhedsstrategi, en for hurtig økonomisk liberalisering eller en forkert landbrugseksportstrategi, så straffes vi ikke, selvom det er u-landets befolkning, der må bære omkostningerne. Denne manglende politisk-økonomiske ansvarlighed er specielt et problem for de store multilaterale donorer. Konsekvensen burde være, at en donor forpligter sig til at kompensere modtagerlandet økonomisk for konsekvensen af forkerte råd og dårlig bistand. 4. Partnerskabet er med u-landets regering, dvs. med eliten med magten. Men konsekvenserne i form af reduceret bistand går ud over de fattige og den brede befolkning, som ikke har adgang til alternative indtægter, herunder korruption. De fattige straffes dobbelt først af deres korrupte regime og derefter af donorernes omfordeling af bistanden til de gode u-lande. Foto: Ernst Tobisch Et partnerskab med befolkningerne i udvalgte u-lande indebærer først og fremmest kontinuitet i samarbejdet, uanset regeringsskift (hos både donor og modtager!) og uanset modtagerregimets politiske opførsel. En sådan kontinuitet, der indtil for nylig var et hovedelement i den nordiske bistandsmodel, sikrer også den mest effektive bistand, idet det tager lang tid for donoren at opbygge kendskab til problemer og muligheder i u-landet, og det tager endnu længere tid for reformer og andre ændringer faktisk at blive gennemført. Danida har i bl.a. Kenya vist, at det er muligt at arbejde uden om et regime, som i årtier har været korrupt. Men Danmark skar hurtigt og pludseligt (dvs. ineffektivt) bistanden til Eritrea og Malawi med henvisning til ganske nylige eksempler på undertrykkelse og korruption. (Læs mere om Eritrea, Malawi og Kenya i Udvikling nr. 3/02 red.). Det peger mere på politisk tilfældighed end på konsekvens. Den hurtige nedskæring af f.eks. den effektive landbrugsbistand til Eritrea burde have haft konsekvenser for Danmark. Det manglende grundlag for de ensidige handlinger over for Eritrea og Malawi ses yderligere af, at flere af Danmarks øvrige samarbejdslande ligger dårligere i internationale sammenligninger af politisk frihed og korruption. Bhutan, Egypten og Vietnam lå på beslutningstidspunktet ringere end Malawi i Freedom House s (www. Freedomhouse.org) vurdering af frihed, mens Bangladesh, Tanzania og Uganda ifølge Transparency International (www.transparency.org) havde mere korruption end Malawi. 3. Bistandsbureaukratiets magt Der tales ofte nedladende om en bistandsindustri og en bistandsmafia, men det virkelige problem ligger måske i det bistandsbureaukrati, (som jeg selv er en del af), der er resultatet af tre korrekte udviklinger: Specialister og lønarbejdere har i vidt omfang erstattet de frivillige entusiaster i udviklingssamarbejdet. Det vanskelige kulturmøde og den kendsgerning, at vi kommer med pengene og magten, kræver stadig en særlig ydmyghed af udviklingsarbejdere, men u-landene og de fattige har ikke råd til amatører med magt. Udviklingssamarbejdet har flyttet sig fra et utal af enkeltstående projekter til en håndfuld sektorprogrammer med tilhørende politikdialog mellem donor- og modtagerland. Samfunds- og forvaltningsreformer samt kapacitetsudvikling er blevet omdrejningspunktet i bistanden. Bistanden til de fattige lande er blevet integreret med i-landenes udenrigspolitik omkring sikkerhed, globalisering, flygtninge, terrorisme, migration osv. Hermed får international politik og diplomatiet en stigende rolle også i det internationale bistandsregime. Disse tre tendenser er som sagt positive og uundgåelige, men de styrker bureaukratiets rolle. I de fleste donorlande er bistandsadministrationen enten fuldt integreret i udenrigsministeriet (som i Danmark) eller underlagt politiske retningslinjer fra udenrigsministeriet (som i Norge og Sverige). Den danske model går længst i integrationen, hvilket giver problemer for professionalismen i bistanden: Diplomater udpeges som de kontorchefer, der har den direkte indflydelse på forhandlingerne med u-landene om udviklingsstrategier og sektorpolitikker og på forhandlingerne med de multilaterale organisationer om bekæmpelsen af fattigdom. Uagtet deres øvrige kvaliteter er diplomater ikke specialister i udvikling. Med det ganske skrappe rotations-princip, som håndhæves i Udenrigsministeriet, er

10 10 Udvikling 4/02 Vejen frem Den danske udviklingsbistand bør fastholde og udvikle nogle hævdvundne styrker: det vanskeligt for andre end de konsulentansatte at udvikle specialviden om lande, sektorer eller organisationer. Presset (fra ministeriet, Rigsrevisionen og pressen) er meget stort for at indgå relativt sikre aftaler med partnerne i u-landene og multilaterale organisationer. Med kun 3-4 år på samme post kommer det ofte til at handle om at fortsætte kursen og at undgå fejl. Der savnes incitament til at tage chancer, til at undersøge og lære af mulige fejl og til at opbygge ny viden ved at afsøge internationale erfaringer, herunder specielt at indsamle vanskeligt tilgængelig indsigt og holdninger fra u-landenes egne specialister og befolkninger. Dette er strukturelle udfordringer, i form af både negative incitamenter og manglende tid og ressourcer til at dyrke alternativerne og at følge op på indsatserne i et reelt partnerskab med de berørte i u-landene. Men de strukturelle udfordringer forværres af organisationskulturelle træk, som i den danske bistandsadministration synes at have mindsket åbenheden og lysten til at lære af omverdenen. Hverken Danidas evalueringer, uafhængig forskning eller dyre management-konsulentundersøgelser kan for alvor dokumentere denne påstand om en for indadvendt og selvtilstrækkelig organisationskultur. Skal Danida målrette bistanden til bestemte grupper af fattige, uanset hvor de befinder sig? Foto: Ernst Tobisch Derfor kun en opfordring til Udenrigsministeriets ledelse om at give mere plads til udviklings-specialisterne og at opfordre medarbejderne til større lydhørhed og eksperimenter inden for rammerne af landestrategier, sektorprogrammer og multilateral bistand. Store krav Betyder disse strukturelle og organisationskulturelle svagheder noget for effektiviteten af dansk udviklingsbistand mht. bekæmpelse af fattigdom? Ja, for selv vor tids partnerskaber, hvor u-landene skal være i førersædet, kræver en meget aktiv indsats af de danske bærere af samarbejdet. Politikdialog kræver dyb indsigt, viden og ydmyghed. Sektorprogramstøtte skal baseres på bistand til kapacitetsudvikling, som kræver en meget vanskelig kombination af tilstedeværelse og afstand, så u-landets institutioner både udfordres og gives plads til selv at lære. Kvaliteten af bistandsbureaukratiet er derfor direkte afgørende for effekten af udviklingsbistanden. En sammenhængende, langsigtet bistand til lavindkomstlande med det mål at skabe bæredygtige forandringer, der sigter på bekæmpelse af fattigdom. Partnerskabet skal være med befolkningerne, hvilket indebærer, at Danmark skal stille krav til regimerne i situationer præget af både enighed og uenighed. Alle tendenser til stop-go bistand ud fra danske kortsigtede mål og snævre facitlister må bekæmpes, hvis Danmark vil være verdensmester i effektiv bistand. Koncentration på færre programsamarbejdslande for den bilaterale bistand for at give plads til lydhør professionalisme i samarbejdet. Her er regeringen gået i den rigtige retning, om end nedskæringen må ske på et mere konsistent og kvalificeret grundlag og i et ægte partnerskab også med de lande, som vi ikke længere kan støtte. Kravet om politisk-økonomisk ansvarlighed må også gælde Danmark. Integration af udviklingsbistanden i en sammenhængende udenrigspolitik med vægt på demokratisering af det internationale system og større lighed i verdensøkonomien. Men den integrerede udenrigspolitik bør give bedre plads til specialister i udvikling for at begrænse den internationale politiks uundgåelige tendens til at lægge vægt på stabilitet frem for alt og til at følge overfladiske modesvingninger. Inddragelse af alle hjørner af det danske samfund som aktive deltagere i udviklingssamarbejdet. Dette må ske med udgangspunkt i u-landspartnernes behov, hvorfor tendensen til kassetænkning (forskellige penge til alle de danske interessenter) må begrænses, og med udgangspunkt i krav om langsigtet kvalitet og professionalisme fra de danske aktører (NGO er, virksomheder osv.). Dette er ikke revolutionerende forslag, men de stiller ganske store krav til politikerne om at lægge bånd på forfølgelsen af kortsigtede danske mål og til bistandsadministrationen om at give plads til dialog, eksperimenter og specialister. I så fald kan vi sammen med de heldigvis stadig flere fornuftige regimer, dygtige institutioner og stærke befolkninger i u-landene gøre udviklingssamarbejdet til verdens bedste. Poul Engberg-Pedersen er netop tiltrådt som Senior Public Sector Specialist i Verdensbanken, Washington D.C., efter otte år som direktør for Center for Udviklingsforskning

11 Udvikling 4/02 11 Opgør med en myte Poul Engberg-Pedersen er i sit indlæg kritisk over for de kvalifikationer, som Udenrigsministeriets medarbejdere har. Det er der ikke grund til at være. Men myter kan være sejlivede Danske rådgiveres opgave er at rådgive om forberedelse og gennemførelse af udviklingsaktiviteter ikke selv at udføre dem Af Carsten Staur Foto: Ernst Tobisch Poul Engberg-Pedersen fokuserer i sin artikel bl.a. på det, han kalder bistandsbureaukratiets magt, og giver i den forbindelse udtryk for bekymring over den angivelige mangel på faglig kompetence hos de chefer og medarbejdere i Udenrigsministeriet, der arbejder med udviklingsbistand. Det er et synspunkt, der i mange år har været nærmest en ur-myte i visse kredse, men det gør den jo ikke mere sand, og tiden er nok kommet til en gang for alle at aflive den eftertrykkeligt. Tværtimod er Udenrigsministeriets medarbejdere, også på dette område, præget af en meget høj grad af professionalisme, faglig kompetence, indsigt og engagement. Men man kommer kun bag ved det mytologiske univers, hvis man tager udgangspunkt i Udenrigsministeriets opgaver og kapacitet på udviklingsområdet. Så lad os starte der. Opgaverne bestemmer strukturen Udenrigsministeriets opgave er først og fremmest på grundlag af de af regering og folketing udmeldte politiske principper og bevillinger at sikre, at udviklingsområdet hænger sammen med andre politikområder (sikkerhedspolitik, handelspolitik, menneskerettighedspolitik etc.), at udvikle de udviklingspolitiske redskaber, der gør det muligt at omsætte principper, politikker og bevillinger til virkelighed i udviklingslandene og selvsagt i samarbejde med modtagerlande og andre donorer at udmønte de konkrete bistandsindsatser og løbende følge op på mål- og resultatopfyldelse. Ikke mindst ønsket om sammenhæng i de forskellige politik-områder har medført, at vi i Danmark siden 1991 har haft en struktur, hvor forvaltningen af udviklingsbistanden organisatorisk og fagligt er en integreret del af Udenrigsministeriet, og hvor ansvaret for Danmarks relationer med det enkelte udviklingsland, politisk, økonomisk og bistandsmæssigt, er forankret ét sted i organisationen. Overgangen fra projektbistand til sektorprogramstøtte og det stærke danske engagement i donorkoordination, udviklingen af nationale strategier til bekæmpelse af fattigdom og den generelle makroøkonomiske og politiske udvikling i programsamarbejdslandene ville næppe være lykkedes så godt, som tilfældet er, uden den tætte sammentænkning af de forskellige politikområder og af de tekniske og de politiske sider af bistanden, som vores organisation muliggør. Vi har i Danmark valgt en arbejdsform, hvor vi henter meget af den specialiserede ekspertviden, der er brug for, uden for Udenrigsministeriet. Vi samarbejder tæt med de multilaterale bistandsorganisationer, med NGO er, med private konsulenter, og ikke mindst med netop de partnere, som Poul Engberg-Pedersen efterlyser, nemlig programsamarbejdslandenes egne forvaltninger. Vi har i vores Tjeneste for Sektorfaglige Anliggender (TSA) nogle meget dygtige faglige eksperter på en række centrale områder, men deres opgaver er primært den faglige tilrettelæggelse og rådgivning vedr. forberedelse og gennemførelse af udviklingsaktiviteter ikke selv at være udførende. Fordelene ved denne arbejdsform er meget stor fleksibilitet, mulighed for altid at bruge

12 12 Udvikling 4/02 Foto: Ernst Tobisch den nyeste og bedste ekspertkapacitet på markedet og forholdsvis lave faste administrationsomkostninger. Modsat de billeder, som Engberg-Pedersens bistandsbureaukrati fremkalder, så har vi faktisk en meget slank og effektiv organisation sammenlignet med andre donorer både bilaterale og multilaterale. Udviklingsgeneralister ikke specialister Hvis vi er enige om, at dette er opgaverne, hvad er det så for kompetencer, der er brug for hos medarbejderne? De fleste medarbejdere i Udenrigsministeriets landekontorer og mange af de udsendte på ambassaderne er såkaldte generalister og det passer godt med de krav, der stilles i netop disse funktioner. De påkrævede faglige forudsætninger er således ikke en teknisk ekspertviden, som gør det muligt med et enkelt blik at fastslå tykkelsen på rørene i et overrislingsanlæg, men at have det fornødne fagligt/administrative grundlag til at kunne omsætte de overordnede linjer i udviklingssamarbejdet til faktiske aktiviteter og agere i et ofte meget politisk miljø i forhold til samarbejdslandets myndigheder og andre donorer på området. Og det er netop den type opgaver, som udenrigstjenestens medarbejdere er allerbedst rustet til. Hele diskussionen af specialister vs. generalister er i det hele taget noget mere nuanceret, end Poul Engberg- Pedersen vil være ved. De medarbejdere i Udenrigsministeriet, der beskæftiger sig med udviklingssamarbejde, Danida støtter et vejprojekt i Tanzania oparbejder naturligvis en solid indsigt i udviklingspolitiske problemstillinger, og langt de fleste af dem forbliver på dette fagområde. Man kunne måske kalde denne type medarbejdere for udviklingsgeneralister. De har ikke de snævre fagspecialisters ofte begrænsede tekniske indfaldsvinkler; de kan se de overordnede problemstillinger og sammenhænge, og de kan derfor også styre processer med den nødvendige inddragelse af faglig ekspertise. Et godt eksempel på dette er faktisk de kontorchefer, der i dag leder Sydgruppens enheder. Når jeg ser ned over listen over disse kolleger og gennemgår deres CV er, kan jeg slet ikke genkende Engberg-Pedersens kritik af manglende bistandsfaglig kompetence. Alle disse chefer har gennem en årrække beskæftiget sig med udviklingssamarbejde. Næsten alle har arbejdet i udviklingslande og de, der ikke har, har til gengæld mange års erfaringer med udviklingssamarbejdet på hovedkvartersniveau i København eller fra internationale organisationer. Det er diplomater, ja men det er også folk, der véd hvad de arbejder med, og hvilken vej de skal. Dynamikken i rotations-princippet Vi har de senere år gjort meget for at sikre, at en relativt stor del af de unge medarbejdere, der ansættes i Udenrigsministeriet, har en udviklingsmæssig baggrund, opnået enten gennem udviklingspolitiske studier eller og det er endnu bedre gennem felterfaring, f.eks. som Junior Professional Officers (JPO s) i FN-systemet. Det er fast praksis, at unge medarbejdere de første år rokerer rundt for at lære forskellige dele af Udenrigsministeriets arbejde at kende. Det er sjældent det, der lyder kritik af, og jeg tror, at også andre tilsvarende organisationer gør noget lignende for at sikre en god indslusning af nye medarbejdere. Rotations-princippet fortsætter imidlertid også efter de første år og indebærer, at Udenrigsministeriets medarbejdere i løbet af deres professionelle liv får lov til at prøve kræfter med en række forskellige arbejdsopgaver og funktioner, typisk 3-5 år i hver enkelt funktion. For mig er det et af de bedste midler til at sikre fortsat dynamik i organisationen. Det afgørende er, at rotationen normalt sker inden for det bredere fagligt/administrative område, som den enkelte medarbejder vælger at fokusere på herunder udviklingsbistanden. Medarbejdernes vekslen mellem ude- og hjemmetjeneste, mellem forskellige geografiske eller tematiske områder og mellem forskellige faglige funktioner giver en helt afgørende tværgående forståelse for de mange forskellige aspekter, der skal gå op i en højere helhed, for at produktet bliver god bistand. Rotations-princippet er således med til at holde den enkelte medarbejder omstillingsparat og åben over for nye ideer tværtimod den engberg-pedersenske idealtype af en udviklingsspecialist, der livet igennem graver sig stadig længere ned i et dybt hul af indsigt, der bliver stadig mindre relevant for omverdenen (for nu at være en anelse polemisk ). Jeg har her alene forholdt mig til det, der er Engberg-Pedersens hovedklage for så vidt angår ledelseskompetence, nemlig den udviklingsfaglige side af sagen. Men jeg vil også godt understrege, at der jo kræves mange andre ting af en moderne leder. Også her ligner Udenrigsministeriet og Sydgruppen i høj grad det private erhvervsliv og i andre dele af den offentlige sektor. Faglig specialviden er ikke i sig selv nok for at være en god leder; det kræver først og fremmest evnen til motivere og coache andre til at udfolde deres viden, evner og erfaringer. Fremtiden Er der ting, vi kan gøre bedre? Uden tvivl. Min pointe er ikke, at alt er godt, og at Udenrigsministeriets medarbejdere alle har fundet nirvana. Tværtimod, det er et dagligt slid og slæb, hvor vi stadig lærer af erfaringerne og fortsat udvikler bistandsindsatsen, organisationen og os selv. Der er altid ting, der kan og skal gøres bedre. Og det arbejde fortsætter ufortrødent. Min pointe er alene, at de ting, som Poul Engberg-Pedersen fremstiller som problematiske i forhold til den faglige profil i Udenrigsministeriet, ikke er det i virkelighedens verden. At det er en myte en sejlivet myte ganske vist at diplomater og rotation er roden til alt ondt, og at udviklingsspecialister, der (tør man antage) placeres bag samme skrivebord livet igennem med henblik på at oparbejde stadig mere viden om stadig mindre problemstillinger, er fremtiden for dansk bistand. Det forholder sig tværtom. Fremtiden hedder udviklingsgeneralister : Medarbejdere og chefer med bred indsigt i udviklingspolitiske problemstillinger og -sammenhænge, som er åbne over for fagligt med- og modspil. Men som også har blik for de større politiske og udviklingsmæssige linjer. Og kan handle efter det. Carsten Staur er udenrigsråd og chef for Udenrigsministeriets Sydgruppe

13 Udvikling 4/02 13 Den store fattigdomstest Et forskningsprojekt måler resultater af bistand på en ny måde i Uganda og afslører, at den danske bistand ikke smitter ret meget af Af Jesper Heldgaard Om tre år har vi præcise tal for, om der er blevet færre eller flere fattige i fem af Ugandas landdistrikter, og vi ved også, om det danske landbrugssektorprogram i landet har haft nogen indflydelse på udviklingen. Det gør vi, fordi Center for Udviklingsforskning i København i samarbejde med Makerere Universitet i Uganda gennemfører et flerårigt forskningsprojekt sideløbende med landbrugssektorprogrammet. Projektet har netop afleveret sin første rapport med den mundrette titel: Kønsspecifikke fattigdomsprofiler og overvågning af resultaterne af landbrugssektorprogrammet i distrikterne Kabarole, Masaka, Pallisa, Rakai og Tororo. Rapporten er spækket med detaljerede oplysninger indsamlet i 2001 og fortæller f.eks., at Tororo i det østlige Uganda er det fattigste af de fem distrikter, Masaka i det centrale Uganda det rigeste. I Tororo er 36 pct. af husholdningerne fattige, 41 pct. mindre fattige, mens kun 23 pct. er better-off. De tilsvarende tal for Masaka er 27, 37 og 36 pct. Der er også tal for, hvor mange der ejer jord og husdyr og i hvilket omfang, for boligstandard, børnenes skolegang eller mangel på samme, om folk i husholdningen har andre indtægter end landbruget, om de bliver nødt til at tage daglejerarbejde osv. osv. Virkningen af dansk udviklingsbistand, og hvordan den kan gøres bedre, måles i et dansk/ ugandisk forskningsprojekt Foto: Jørgen Schytte

14 14 Udvikling 4/02 Forskerne har også spurgt, om folk har mærket noget til den landbrugsrådgivning og de andre aktiviteter, Danmark støtter gennem sit landbrugssektorprogram i Uganda. Resultatet var, at kun seks pct. var nået gennem én eller flere af de danskstøttede aktiviteter. Forskningsprojektet i Uganda er banebrydende af flere grunde: For det første nøjes det ikke med at bruge en dollar om dagen som målestok for fattigdom. For det andet udspørges folk også om årsagerne til de ændringer, der er sket. Dermed kan modellen give et kraftigt fingerpeg om, hvorvidt det f. eks. er danskstøttet landbrugsrådgivning eller stabil regn, der har ført til et eventuelt fald i fattigdommen. Den komplekse fattigdom På trods af den stigende erkendelse af, at fattigdom er meget andet end mangel på penge, så er det vigtigste internationale mål for ekstrem fattigdom fortsat, at en person bruger mindre end en dollar om dagen. Og niveauet for fattigdom sættes efter, hvor stor en del af befolkningen der bruger mindre end to dollars om dagen. Men også Verdensbanken har erkendt, at fattige mangler andet end rede penge. De mangler især tryghed: Tørke, sygdom, oversvømmelse, korruption, manglende retssikkerhed og demokrati rammer de fattige hårdere og mere ubarmhjertigt end andre. Fattige mangler typisk også en ordentlig bolig, uddannelse, marker, husdyr, arbejde og andre basale goder. Derfor giver en måling af folks indkomster og forbrug ikke det fulde billede af fattigdommen. Men det er blot én af grundene til, at forskerne bag projektet i Uganda har Foto: Ernst Tobisch Fakta Fattigdomsindikatorer Hvis en husstand ikke har oplevet en periode med mangel på mad inden for det seneste år, så scorer den det lavest mulige pointantal, nemlig 33, på fattigdomsindekset. Har den oplevet en periode på mindre end to måneder med mangel på mad, scorer den 67 points, mens der er 100 points til familier, der har oplevet fødevaremangel i mere end to måneder inden for det seneste år. Indikator-systemet, som er udviklet af seniorforsker Helle Munk Ravnborg fra Center for Udviklingsforskning, er baseret på sådanne helt konkrete spørgsmål, og de omfatter også spørgsmål om, hvorvidt familien ejer husdyr, agerjord, en ordentlig bolig, sender deres børn i skole, lider af typiske fattigdomssygdomme som tuberkulose, hiv/aids og blodmangel, om de har købt tøj og sko for nylig Ved alle spørgsmål er der to eller tre svarmuligheder, der giver 33, 67 eller 100 points. Tallene sammenvejes for hver husstand, der rangerer husstande med et snit på under 61,6 som better off. Husstande med en score mellem 61,6 og 71,9 betegnes som less poor, mens husstande, der placerer sig på eller over 72 regnes som poorest. I alt indeholder fattigdomsindekset 13 forskellige indikatorer, og det betyder f.eks., at en husstand med en meget lille lønindkomst, men med både marker og husdyr, godt kan ende som better off. Det samme kan en skolelærer uden jord og husdyr, men med en lønindkomst. I forskningsprojektet deltager ud over Helle Munk Ravnborg også Jannik Boesen, Anne Sørensen og Henrik Nielsen fra Center for Udviklingsforskning, mens holdet fra Makerere University i Uganda ledes af Bernard Bashasha. valgt en helt anden måde at definere fattigdom på, fortæller seniorforsker ved Center for Udviklingsforskning, Helle Munk Ravnborg: - Paradoksalt nok er det faktisk både indviklet og usikkert alene at bruge penge som målestok for fattigdom i mange udviklingslande, især på landet. - Folk har hverken lønsedler, selvangivelse eller momsregnskaber, men skal alligevel besvare indviklede spørgeskemaer med spørgsmål som: Hvad tjente du sidste år? og Hvor mange penge brugte du på olie, mel og sukker i sidste uge? For slet ikke at tale om ting, som sjældent bliver købt, f.eks. brænde. - Det er ikke så overraskende, at folk sjældent kan svare særlig præcist på den slags spørgsmål. Og selv hvis de kunne, ville svarene ikke give det fulde billede af folks vilkår, som de selv oplever dem. Hvis en familie f.eks. må sælge sin såsæd for at få råd til medicin, giver det et øget forbrug, men ikke mindre fattigdom. Det er indviklet og usikkert alene at bruge penge som målestok for fattigdom - Spørgeskemaerne, der ligger til grund for en dollar om dagen -målet, er så indviklede og detaljerede, at det typisk tager seks timer at besvare dem, og når vi så ved, at svarene dækker over stor usikkerhed, står udbyttet slet ikke mål med indsatsen, mener Helle Munk Ravnborg. Anden fremgangsmåde Forskerne har derfor valgt en helt anden fremgangsmåde. - Vi beder folk selv definere, hvad de konkret forstår ved fattigdom, og ud fra definitionerne udformer vi spørgsmål som: Havde I mad nok sidste år?, Spiste I kød i sidste uge/sidste måned? og Hvad er dit hus lavet af? Alle svar omsættes i points. Der kan gives 33, 67 eller 100, og de sammenvejes i et indeks, så man ender med et enkelt tal som udtryk for fattigdommen. - Det enestående ved vores metode er, at vi omsætter kvalitative data til målbare tal. Brugen af en dollar om dagen -målestokken og bruttonationalprodukt pr. indbygger er jo så udbredt, fordi det er tal, der kan sammenlignes fra år til år, fra land til land og fra den ene befolkningsgruppe til den anden. - Verdensbanken og andre har de seneste år suppleret deres fattigdomsstatistikker med såkaldte participatoriske fattigdomsundersøgelser, hvor folk bliver spurgt om,

15 Udvikling 4/02 15 hvordan de selv oplever fattigdommen. Men den slags undersøgelser munder ikke ud i tal, der kan sammenlignes over tid og fra land til land. Vores undersøgelse kombinerer de to metoder. Helle Munk Ravnborg er godt klar over, at metoden lyder særdeles indviklet og både tids- og ressourcekrævende. Men hendes erfaringer fra Uganda og en række andre lande i Afrika og Latinamerika er, at metoden kræver mindre tid end de mange spørgsmål om indkomster og forbrug. - Vi spørger til ting, som folk, der ikke er vant til at føre detaljerede husholdningsregnskaber, kender til. Derfor kan de svare både hurtigt og præcist. Hun kunne sagtens forestille sig, at metoden blev udviklet, så den i flere udviklingslande kan erstatte en dollar om dagen - kriteriet som indikator for fattigdom. Man kunne ligefrem udvikle et internationalt indikatorsystem for fattigdom, der også er mere detaljeret og retvisende end UNDP s indeks for menneskelig udvikling. Kun seks pct. af de målte var nået igennem en eller flere af de danskstøttede aktiviteter gennem landbrugssektorprogrammet - Naturligvis skal der ske en tillempning til lokale forhold, men det er ikke så krævende, som man kunne tro. Det er overraskende så ens, folk i de latinamerikanske og afrikanske lande, jeg har arbejdet i, definerer fattigdom. Jeg har ikke arbejdet med metoden blandt bybefolkninger, så det vil kræve nogle justeringer at bruge den i byer, men det vil kunne lade sig gøre. Virker bistanden? Når forskerholdet i 2004 skal gentage undersøgelsen i de fem distrikter i Uganda, vil metoden for alvor afsløre sit potentiale: - Folk vil igen blive spurgt, om de har mærket noget til de danskstøttede aktiviteter og om andre årsager til, at de f.eks. har sendt deres børn i skole, har fået mere mad eller et fast tag på deres hus, fortæller Helle Munk Ravnborg. - Vi får svar på meget mere, end blot om der er blevet færre fattige i den målgruppe, det danske landbrugssektorprogram er rettet mod. Vi vil f.eks. kunne gå ind og se, om de danskstøttede aktiviteter rent faktisk når de fattigste, om de fattigste bliver lidt mindre fattige, eller det er de mest velhavende familier, der bare bliver rigere. Er fremgangen centreret om dem, der ejer jord, som har råd til at købe kunstgødning og så videre. - Det kan godt gå hen og blive overraskende og måske også lidt ubehagelig læsning. Foto: Ernst Tobisch Men uanset om resultaterne er opløftende eller ej, så er det vigtigste, at de mange svar giver os et helt enestående redskab til at se, om vores udviklingsbistand virker efter hensigten, og hvordan vi helt konkret kan forbedre den. Forskningsprojektet koster 4,9 mio. kr. over tre år, og selvom det er ganske mange penge, skal det holdes op mod, at Danmark fra 1998 til 2003 bruger 310 mio. kr. på landbrugssektorprogrammet i Uganda. - Hvis vi for 4,9 mio. kr. kan få kontante bud på, hvordan vi kan forbedre et helt sektorprogram til 310 mio. kr., er pengene godt givet ud, mener Helle Munk Ravnborg. Og hvorfor så egentlig ikke lave tilsvarende analyser af al dansk bistand, ja, al international bistand for den sags skyld? Tanken er langt fra fremmed for Helle Munk Ravnborg: - Det lyder måske nok både tids- og ressourcekrævende, men faktisk har vi nu i Uganda og andre lande udviklet nogle metoder, der uden alt for store ændringer kan bruges i andre lande og i andre sektorer. - Vi behøver ikke komme hver gang fra Danmark og lave vores egne analyser. Vores metode kunne bruges, når der udarbejdes strategipapirer for reduktion af fattigdom (PRSP, Poverty Reduction Strategy Papers) på nationalt plan i de danske modtagerlande. - Det kunne suppleres med mindre omfattende undersøgelser i de sektorer og de områder, hvor Danmark yder sin udviklingsbistand for at analysere effekten af den danske bistand og dermed være i stand til at gøre den bedre. I virkeligheden kan man jo undre sig over, at det ikke er sket for længe siden. Men rummer metoden ikke den risiko, at dansk bistand vil blive sat tilbage til den tid, hvor der var fokus på konkrete projekter, der kunne give hurtige og synlige resultater frem for det lange, seje træk med besværlig kapacitetsopbygning i et broget samarbejde med modtagerlandet og andre donorer? - Jo, den fristelse kan være der, siger Helle Munk Ravnborg. Men for det første skal vores undersøgelse ikke gennemføres hvert år, højst hvert tredje. Dels fordi vi ellers drukner i data, dels fordi et år er for kort tid til at registrere væsentlige ændringer. - For det andet er det vel også både nødvendigt og ønskeligt at kunne dokumentere effekten af en indsats, selvom den er langsigtet og sker sammen med andre. Vi tilbyder en metode til at dokumentere sammenhængen mellem indsats og virkning. En god metode fører jo ikke i sig selv til et øget krav om hurtige og målbare resultater. Jesper Heldgaard er freelance journalist med udviklingslandene som speciale

16 16 Udvikling 4/02 At skyde gråspurve uden kanoner For at måle effekten af dansk bistand tager Danida nu flere faktorer ind i et nyt indikatorsystem. En særlig task force arbejder på sagen. Kan man måle med enkle tal, om der bliver færre fattige i de lande, vi støtter? Udenrigsministeriet gør forsøget Af Jesper Heldgaard - Når det allervigtigste mål for den danske udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom, så skal vi selvfølgelig vide, hvordan det går med fattigdommen i de lande, vi støtter. Og naturligvis skal vi også holde øje med, om vores bistand er med til at reducere fattigdommen, selvom man aldrig vil kunne påvise en direkte sammenhæng. - Udfordringen er at måle disse ting på en måde, der ikke er alt for kompliceret, og som ikke lægger urimeligt beslag på de i forvejen sparsomme ressourcer i modtagerlandene, siger Ib Petersen, chef Foto: Heine Pedersen for Udenrigsministeriets policy- og planlægningskontor. Målet er at udvikle et såkaldt indikatorsystem, så man med enkle tal kan få et mål for, om der bliver færre fattige i de lande, vi støtter, og så man kan sammenligne udviklingen fra år til år. Ministeriet begyndte faktisk i 1997 at udvikle et sådant system. Målet var dengang først og fremmest at få et redskab til at dokumentere effekten af den danske bistand over for offentligheden. Men det første forsøg blev opgivet efter et par år, netop fordi det var for kompliceret. Siden er der arbejdet videre på at udvikle et bedre system, og der blev sat yderligere skub i arbejdet, da Rigsrevisionen i januar i år udsendte en kritisk Beretning om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand, som konkluderede, at det er nødvendigt, at Udenrigsministeriet opstiller klare mål for indsatsen, foretager en systematisk og effektiv opfølgning samt vurderer resultaterne i relation til målene. Rigsrevisorerne kritiserede, at målene for den danske udviklingsbistand er holdt i så generelle vendinger, at det stort set er umuligt at vurdere, om effekten lever op til forventningerne. Konklusionen blev kraftigt bakket op af udenrigsminister Per Stig Møller. Han bebudede i Danidavisen i marts i år, at regeringen derfor vil gøre en ekstra indsats for at sikre, at det bliver lettere for offentligheden at gennemskue, om bistandsarbejdet nytter, og hvilke resultater der kommer ud af bistandspengene. Han varslede også, at der allerede i år vil blive opstillet klare årlige resultatmål for de enkelte programmer i programsamarbejdslandene. I februar blev en særlig task force nedsat til opgaven. Embedsmandsværket var sat på overarbejde. Benyt kendte data Skal de i forvejen hårdt belastede myndigheder i udviklingslandene nu til at bruge deres sparsomme ressourcer på at samle

17 Udvikling 4/02 17 Foto: Jørgen Schytte data ind, så vi i Danmark kan vurdere, om vores bistand hjælper? har spørgsmålet lydt fra skeptiske røster. Svaret er et rungende nej fra John Nielsen, medlem af taskforcen og chefrådgiver i Udenrigsministeriets tjeneste for sektoranliggender, TSA: - Vi skal bruge de data, der allerede er tilgængelige, ligesom vi vil hjælpe modtagerlandene, så de bliver bedre i stand til selv at overvåge udviklingen. Og når vi skal vælge de indikatorer, vi måler effekten af vores bistand på, vil vi i høj grad bruge de udviklingsmål, modtagerlandene selv har sat sig, understreger John Nielsen. Han vendte i slutningen af 2001 tilbage til Asiatisk Plads efter tre år på den danske ambassade i Bolivia, hvor han på tæt hold fulgte arbejdet med Bolivias strategipapir for reduktion af fattigdom bedre kendt som Poverty Reduction Strategy Paper, eller slet og ret PRSP. - Papiret er resultatet af en meget omfattende proces, som både politikere, civilsamfund og donorer deltog særdeles aktivt i. Det stiller meget konkrete og detaljerede mål op for den fremtidige udvikling i landet inden for de fleste sektorer, og i fremtiden skal der hvert år måles på, hvordan det går med at nå målene. Blandt målene eller indikatorerne er f.eks., hvor mange der lever for under en dollar om dagen, niveauet for børnedødelighed, analfabetisme osv. Danmark støtter aktivt PRSP-arbejdet i Bolivia og i en række andre lande. Formålet med hele processen er ikke blot at sætte fælles mål for indsatsen og følge, hvordan det går med at nå dem. Det er også at involvere befolkningen og at koordinere de mange forskellige aktørers indsats på en måde, som sikrer modtagerlandet størst mulig indflydelse. Så når vi fremover skal måle, hvordan det går med at reducere fattigdommen i et land med at få børn i skole, at få sundhedsydelser ud til befolkningen, så vil vi bruge data fra PRSP-arbejdet i stedet for at bruge vores egen og modtagerlandets tid på at indsamle særlige data til dansk brug, fortæller John Nielsen og tilføjer, at for de programmer, der alene støttes af Danmark, bliver der opstillet særlige indikatorer. Netop Bolivia blev sammen med Tanzania pilotland for udviklingen af det nye indikatorsystem. Siden er det også afprøvet Et særligt indikatorsystem afprøves i vore samarbejdslande. Bl.a. i Vietnam, hvor disse kvinder arbejder i en danskstøttet fiskefabrik i Benin, Nepal og Vietnam, og om kort tid er alle 15 danske programsamarbejdslande med. Virker bistanden? Men selvom tallene skulle vise, at fattigdommen rasler ned i et dansk modtagerland, så siger de ikke nødvendigvis noget om årsagerne: Er det bistanden eller er det en god høst, der for eksempel får flere til at rykke over en dollar om dagen -grænsen? Derfor er det nødvendigt at supplere de mange mål og data, der kan hentes ud af PRSP-processen, med vurderinger af de dansk-støttede aktiviteter. Det betyder, at de danske ambassader i modtagerlandene fremover skal svare på årlige spørgeskemaer, bl.a. om det danske bistandsprograms udvikling og om sektorprogrammernes fremdrift.

18 18 Udvikling 4/02 Alle spørgsmål skal besvares ud fra en skala, der går fra yderst tilfredsstillende til helt utilfredsstillende. Samtlige vurderinger skal begrundes, og er vurderingen utilfredsstillende eller helt utilfredsstillende, skal der følges op med justeringer eller omlægninger. For at understrege at vurderingen skal ske med solid baggrund i realiteter og ikke i forventning om en bedre fremtid, præciseres det, at vurderingerne skal foretages med udgangspunkt i den eksisterende situation og ikke på basis af forventede eller lovede forbedringer. Et arbejdsredskab - Kombinationen af de meget klare og konkrete succeskriterier for al vores bistand og den kontante, årlige opfølgning vil give os gode redskaber til at vurdere en række centrale spørgsmål: Er det danske bidrag med til at sikre, at det går den rigtige vej med at reducere fattigdommen? Spiller modtagerlandets regering aktivt med for at nå de mål, vi i fællesskab har opstillet? forklarer Ib Petersen. Og er der væsentlige afvigelser, kan vi hurtigt gribe ind. Effekten af udviklingsbistanden kan ikke måles år for år. Den skal ses over længere perioder. Her et danskstøttet færgeprojekt i Vietnam Men han advarer imod urealistiske forventninger om, at effekten af den danske bistand kan måles præcist i tal og sættes ind i tabeller og kurver, så man kan se, i hvilke lande og i hvilke sektorer man får mest fattigdomsbekæmpelse pr. bistandskrone: - For det første arbejder vi jo tæt sammen med modtagerlandet og med andre donorer, og derfor vil det altid være svært at se, om det lige er den danske støtte, der gør forskellen på de overordnede, nationale mål. Vi giver mere og mere støtte til samlede donorpuljer, f.eks. i sundhedssektoren, og det gør det umuligt at følge effekten af lige præcis de danske kroner. Men vi kan vurdere, om det går den rigtige vej i de sektorer, som vi er aktive i. - For det andet kan der være helt andre årsager, tørke, ændrede landbrugspriser og så videre, der påvirker udviklingen lige så meget som bistanden. Det er den usikkerhed, vi tager højde for ved at kombinere de kontante indikatorer med vurderingerne fra ambassaderne. Målene nøje afstemt Ib Petersen afviser også, at indikatorsystemet kan friste til at dirigere udviklingsbistanden til de lande, hvor tingene i forvejen fungerer så godt, at Danmark får mest effekt ud af bistandskronerne: For hvert programsamarbejdsland og for hvert sektorprogram vælger vi konkrete indikatorer og udviklingsmål for den periode, programmerne varer. Det sikrer, at udviklingsmålene er nøje afstemt efter forholdene i hvert enkelt land, og at alle aktiviteter måles på, om de lever op til de mål, der på forhånd var opstillet for dem. Endelig understreger Ib Petersen, at effekten af udviklingsbistand ikke kan måles år for år. Den skal ses over længere perioder. - De færreste forventer vel, at en ny vej eller støtte til uddannelse får fattigdommen til at ændre sig mærkbart på blot et år. Men det betyder ikke, at vi skal undlade at måle virkningen. Derfor skelner vi mellem tre niveauer: Resultater eller på engelsk output, virkning (outcome) og effekt (impact), hvor der måles henholdsvist årligt (output), hvert tredje år (outcome) og hvert femte år (impact). På uddannelsesområdet kunne resultatet for eksempel være, hvor mange skoler der er renoveret, virkningen kunne være antallet af elever, der gennemfører grundskolen, og effektenen antallet af analfabeter. - Det er vanskeligt at måle udviklingseffekten, men vi er nødt til at gøre forsøget. Tidligere koncentrerede vi os i høj grad om at rapportere om de direkte resultater af vores indsats. Det nye er, at vi vægter alle tre niveauer og dermed også holder øje med, om de aktiviteter, vi støtter, virker efter hensigten: Fører de skoler, vi renoverer, de veje, vi anlægger, og den landbrugsrådgivning, vi giver, rent faktisk til bedre vilkår og til mindre fattigdom? Foto: Jørgen Schytte

19 Udvikling 4/02 19 Fortalere for de fattige Fattigdom kan ikke bekæmpes, hvis der ikke skabes opmærksomhed om de fattiges problemer, skriver Folkekirkens Nødhjælps internationale chef Af Elsebeth Krogh Topmøder og store ord er ingen mangelvare, når talen falder på bekæmpelse af verdens fattigdomsproblemer. Nye dimensioner føjes til her et år efter terrorangrebet i USA. Vestlige stater går meget op i sikkerhedsspørgsmål vel at mærke staternes sikkerhed og religionens rolle i udviklingen drøftes ivrigt. Der sker en glidning væk fra menneskerettighederne, som af mange ikke mere betragtes som synderligt vigtige i forhold til terrorismens mere nærværende trussel. Mange ikke-statslige organisationer NGO er forsøger for øjeblikket at trække den anden vej og understrege den uadskillelige sammenhæng mellem fattigdom og uopfyldte menneskerettigheder. Når verden er rådvild, skærpes de politiske fronter, og i denne situation er der mere end nogensinde brug for at fastholde fokus på, at der skal være plads og rum til det enkelte menneske. I Folkekirkens Nødhjælp prædiker vi, at alle mennesker er skabt i Guds billede og har uendelig værdi. Andre NGO er formulerer det på andre måder udfordringen til os er den samme: Vi må vise, at fattigdom dybest set handler om mennesker, som henslæber uværdige liv. Effektiv fattigdomsbekæmpelse må og skal tage udgangspunkt i menneskers ret til rimelige livsvilkår og opfyldelse af visse basale rettigheder. Den rå og ubarmhjertige fattigdom I en lille stråtækt hytte i den sydindiske stat Tamil Nadu bor enken Kaliyamma sammen Foto: Folkekirkens Nødhjælp Den kasteløse Kaliyamma fra Sydindien bor sammen med sine to børnebørn og tjener lidt penge som daglejer med to børnebørn på fem og ni år. Hun er en af Indiens over 200 millioner kasteløse, også kaldet dalitter. Hun bliver af den grund betragtet som uren og må bo et særligt sted, hvor hun ikke har kontakt med andre kaster. Hun har hele sit liv levet af de få kroner om dagen, hun kunne tjene som daglejer hos de større gårdejere i området. Det er Kalyammas højeste ønske, at hendes børnebørn skal få et bedre liv end det, hun har haft. - Jeg be r til Gud om, at de ikke skal ende som jeg. De skal have en god uddannelse, og gode jobs. De skal ikke kun overleve, som jeg selv har gjort det. Der er uendelig langt fra Kalyammas hytte til topmødernes bonede gulve i Johannesburg. Er det muligt at gøre denne afstand lidt mindre? De seneste par års erfaringer fra den organiserede kamp mod kastediskrimination har vist, at det faktisk kan lade sig gøre at mobilisere kræfter både i de lande, der er ramt af denne form for kastediskrimination, og på europæisk og globalt plan. Ved at kombinere forskellige typer af indsatser i hjælpearbejdet viser der sig en mulig-

20 20 Udvikling 4/02 ledere med autoritet fører an som fortalere for den brede fattige befolkning. Kulturelle og politiske forhold er afgørende for, hvilken metode der tages i anvendelse. Den lokale indsats i forhold til oplysning om rettigheder og opbygning af styrke til at kræve sin ret over for myndigheder eller andre ansvarlige virker bedst, hvis den ledsages af mere kontante hjælpeindsatser som beskrevet ovenfor. Af mindst tre årsager: De kan bibringe mennesker et lille overskud, der kan være nødvendigt, for at de kan tage deres situation i egne hænder. Der er et etisk problem i kun at tilbyde f.eks. menneskerettighedsoplysning til dybt forarmede og sultne mennesker. Humanitært arbejde skaber de fleste steder langt mere troværdighed og opbakning end mere politisk betonede indsatser. Situationen er et alt for tydeligt eksempel på, at retten til et livsgrundlag ikke er opfyldt, og at ansvaret kan placeres hos en regering, der burde sørge for sine borgere. En fattigdomsbekæmpelse i den sammenhæng starter lokalt med nødhjælp og forberedelse af længeresigtede hjælpeprogrammer, samtidig med at en indsats med fortalervirksomhed igangsættes nationalt og internationalt i forhold til regeringen. Det er i denne situation kun muligt at yde hjælp gennem det civile samfund, og NGO erne har derfor en særlig forpligtelse. Aktørerne er ikke nødvendigvis de samme på de forskellige niveauer, men hjælpeindsatserne skal koordineres, så de understøtter hinanden. Ud over den konkrete hjælp i landsbyer og kommuner i bl.a. Indien og Nepal føres kampen mod kastediskrimination nu også i nationale og internationale dalit-netværk, som via direkte lobby gennem EU og FN skaber et stigende pres på de ansvarlige regeringer. hed for at ændre livsvilkårene for dalitter som Kalyamma og hendes børnebørn. Den traditionelle måde at hjælpe Kalyamma på ville være at starte udviklingsprojekter i hendes landsby til forbedring af indkomstmuligheder og sociale ydelser inden for sundhed, uddannelse, vand og sanitet. Den slags hjælpearbejde er der ikke spor i vejen med tværtimod skaber det ofte de umiddelbare forbedringer, som kan bibringe udmattede og opgivende mennesker en smule overskud, og det er der hårdt brug for i det videre arbejde med at bekæmpe fattigdommen. Varige forbedringer Problemet med de traditionelle udviklingsprojekter er, at de sjældent adresserer fattigdommens egentlige årsager og dermed ikke fører til varige forbedringer i livsvilkårene. Arbejdet med at hjælpe Kalyamma og millionvis af andre dalitter foregår nu mange steder på én gang og med brug af mange forskellige aktører og metoder. På det lokale niveau i Kalyammas landsby og kommune sættes der typisk ind med undervisning i menneskerettigheder og opbygning af kapacitet til lobbyvirksomhed over for f.eks. lokale embedsmænd i distrikt og kommune. Mange steder udnyttes de eksisterende muligheder for hjælp ikke, fordi folk enten ikke har kendskab til dem eller er tilbageholdende med at kontakte lokale myndigheder. Ofte vil der være brug for, at lokale De danske NGO er lægger vægt på at være fortalere for de fattige såvel i de støvede landsbyer som på de bonede gulve Foto: Bert Wiklund Samspil skaber mirakler Det er Folkekirkens Nødhjælps erfaring, at et godt samspil mellem NGO er, EU og instanser inden for FN-systemet kan udvirke små mirakler som vedtagelse af forpligtende dokumenter for regeringers overvågning og rapportering af kastediskrimination, etablering af specielle rapportører vedrørende konkrete lande og sager m.v. Der er en lange række fattige og udstødte grupper, som ikke har mulighed for at tale deres egen sag. I Folkekirkens Nødhjælp forsøger vi at skabe opmærksomhed om nogle af de grupper, som svigtes af deres regeringer. Ud over de 260 millioner dalitter gælder det de op imod 25 millioner mennesker, der er internt fordrevne som følge af konflikter og menneskerettighedsovergreb og andre adskillige millioner drevet på flugt af naturkatastrofer o.lign., det gælder millioner af hiv/aids-ramte primært i Afrika, og det gælder kvinder der er særligt udsatte i konfliktsituationer, i flygtningelejre eller der, hvor de bor. NGO ernes rolle som fortalere for fattige mennesker er vigtigere end nogensinde før. Menneskers sikkerhed og beskyttelse og sikring af menneskers basale rettigheder må ikke træde i baggrunden, heller ikke i en tid, hvor staternes sikkerhed er mere fremme på dagsordenen. Et effektivt bidrag til fattigdomsbekæmpelsen kræver dog, at NGO erne ikke kun arbejder på lokalt niveau, men er til stede i nationale og internationale fora, hvor politiske beslutninger træffes. Vi skal med andre ord både være til den støvede landsby og de bonede gulve og mestre både det konkrete hjælpearbejde og de politiske analyser. Eller på bistandsjargon: Ingen service delivery uden advocacy og ingen advocacy uden service delivery. Elsebeth Krogh er international chef i Folkekirkens Nødhjælp

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015 2015 Side 1 Indhold - Overblik Indledning Om undersøgelsen Sammendrag

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danida RAPPORT KØBENHAVN JANUAR 2014 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK +45 70 23 14 23 EPINION AARHUS NORDHAVNSG ADE 1-3

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere