Barndoms og ungdoms erindringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barndoms og ungdoms erindringer"

Transkript

1 Barndoms og ungdoms erindringer Af Inga Johanne Nielsen fädt 10. november Min bedstefar (farfar) var svensker i ordets bedste forstand, stolt af at våre det, holdt pç formerne. IsÅr en ting husker jeg våldig godt, det var hans mçde at sidde ved bordet, man skulle våre ret som et lys, mçtte ikke hånge ind over bordet, skulle läfte armen nçr man färte maden i munden. SÇ var han en hader af sovs: hvad skal vi med al den dyppelse, men han kunne godt lide fedt, der kunne hånge ved kartoflerne. Der var en ting mere, som han håftede sig ved: der skulle spises op intet mçtte gç til spilde, selvom der jo altid var hund og kat til at aftage det. NÇr bedstefar havde våret hos Olga (min storesäster) pç besäg, efter hendes giftermçl med Kristian, som han i Ävrigt ikke accepterede i färste omgang, var der ikke ende pç hans lovprisninger om Olgas mçde at lave mad pç, der blev altid spist op. Hun lavede aldrig mere end de kunne spise, ingen rester. SÇ mçtte mor häre for hendes udskejelser med hensyn til madrester. Bedstefar var ikke rar mod mor (hans svigerdatter), men hun var til det sidste trofast med pasning mod ham. NÇr mor engang imellem fik lidt nyt täj, hvad sjåldent skete, mçtte hun gemme det for bedstefar. Han var sç ondskabsfuld over hendes nye ting, som han for Ävrigt ikke pç nogen mçde havde del i. Bedstefar var en dygtig hçndvårker, vel at mårke til at lave alt af trå. Han tog pç skovauktion og käbte trå, det blev kärt hen og savet i planker, som sç senere blev sat til tärre i baggçrden, for derefter at blive lavet i trillebäre, vogne, leskafter, malkeskamler, karstokke, river, skafter, ja nåsten alt, havebånke og borde. Han lavede naboernes vogne, men gjorde det nåsten gratis, fik vist dçrligt nok dåkket sine udgifter til indkäb af trå, men han kunne lide sit arbejde, näd at arbejde med trå. Hestene var vistnok de eneste dyr, han gav sig af med, listede i utide ind i stalden og gav dem lidt havre. Kostalden kom han meget nädig i, kun hvis der var gçet noget i stykker, der skulle repareres, gjorde han det. Hvorfor han nårmest foragtede ko- og svinestald ved jeg ikke, han fälte vist det var kvindearbejde at passe husdyr. Hvis et vindue gik i stykker satte han nye i, var våldig god til at kitte, hvad jeg i dag er ked af, at jeg ikke kan. At male vinduer, havelçger, bånke var ogsç ham. SÇ var der vedligeholdelse af tråsko, det var et helt kapitel for sig, der var dengang ringe under tråskoene og ve, hvis vi sparkede en ring af uden at melde det straks. Var tråskoene slidt pç nåsen blev der sat blik pç, de var tunge og man slog skankerne sç de undertiden blädte. SÇ var det anderledes dejligt, nçr det var tärt om sommeren og kludeskoene var tilladt udendärs. Jeg kan endnu huske den lette fornemmelse, det var, nçr man slap for tråskoene. Kludeskoene var meget ufikse og tunge nçr Barndoms og ungdoms erindringer Side 1

2 bedstemor (farmor), for at gäre dem solide satte cykeldåk under sçlerne, men de var varme om vinteren, syet af plys som de var. SÇ var der bierne, det var ogsç bedstefars. Undertiden var der da en del honning, vi slyngede den selv ud og rärte den, sç den smagte af bier. Bihusene stod udenfor lindelysthuset. Derinde var käligt og dunkelt, sç der stod mor og tog mod tavlerne, nçr bedstefar med pibe og slär gik til angreb pç bitavlerne. Mor var meget bange for bierne, svulmede vist meget op efter stik. StikkelsbÅrkuskene stod udenfor bihusene, de kunne färst plukkes nçr bierne var gçet til ro om aftenen. Plante tråer var ogsç bedstefars lyst, vi havde helt gode frugtbuske og frugttråer, og alt blev udnyttet, da lod man ikke frugten sidde pç buskene, men sukkeret var ogsç meget billigt. Bedstefar vidste hvor mange Åbler og pårer, der var pç tråerne, kunne se, hvis der var pillet ved noget. Dem der faldt ned mçtte spises, sç det var med at komme färst ud om morgenen. Alt dette med fodtäj er fra min tidlige barndom, min skoletid var gummistävlernes tid. Mit färste par var sort fod, grçt skaft og fläjl foroven, vist et par aflåggere af kusine Esters fra KÄbenhavn. Hun fik altid det bedste, der var, og da hun var stärre end jeg, blev det min fordel. Jeg var altid pånt klådt i forhold til de andre. Skolen var jeg glad for, men vejen var lang og trang og farefuld efter min mçlestok. De färste Çr var til fods, vi gik kun i skole hver anden dag, om vinteren fra kl. 9 til 16, det kunne våre märkt bçde frem og tilbage. Om sommeren fra 8 til 15, men i den aller lyseste tid mädte vi kl. 7, jeg gik sç hjemmefra kl. 6, jeg var altid bange for at komme for sent. PÇ KollerupgÇrd gik jeg ind og tog Marie med, det tog sin tid, hun var sjåldent fårdig, og jeg var sç bange for, vi ikke nçede det, ur havde man jo ikke. Det färste stykke af skolevejen var over marken. Der kunne bçde våre råv og gråvling, hestene stod täjret langs med KollerupgÇrds markvej, dem var jeg meget bange for, jeg har tit en dugvçd morgen våret langt inde i kornet for at komme udenom dem. SÇ var der gçseflokken med den hvåsende gase og til sidst en djåvel til hund, der lç inde under den store rulle i den lange cementgang, man skulle passere pç vej til käkkenet, hvor der färst var mennesker. Jeg var lykkelig, nçr bedstefar en enkelt gang skulle til smeden i Kollerup med et hjulbär-hjul til beslagning (jernring lågges om tråhjulet), sç afpassede han det, sç vi kunne fälges om morgenen, det var en tryg fornemmelse. Jeg har ogsç mange gange vendt om, nçr jeg var nçet et stykke, fordi jeg mente råven eller noget andet var der, sç var det med at snige sig ind i vårkstedet til bedstefar. Han hjalp mig sç pç vej og stod og sç om alt gik godt. Mor blev gal, hvis jeg kom hjem igen, hun havde vel travlt, og et pattebarn var der ingen plads til der. Bedstefar kunne jeg ogsç fç til at lave legehus af salpetersåkke. Jeg lavede käbmandsforretning i dem, ryddede op og regerede, talte med tånkte personer, der alle havde navne. SalpetersÅkke var en god ting, det var tykt grçt papir, jeg tror der var tre lag, deraf var det midterste tjåre eller asfalt, sç långe de var nye regnede det ikke igennem. Disse såkke blev ogsç brugt til hångekäjer i lysthuset, der var svalt og godt, dengang Barndoms og ungdoms erindringer Side 2

3 lagde man sig ikke i solen, den fik vi nok af i marken, sç middagsstunden var helliget skyggen. Lysthuset var et lindelysthus klippet med et hul til at gç ind af. Det vårste var at beplantningen bagud mod nord var nåsten gçet ud, sç der kunne godt våre sus. Jeg husker ogsç tärvemosen. Svagt husker jeg et hul ved det sidste sving pç vejen, en stork og gule iris. Feldmosen var skän i tärretiden, i hvert fald nçr man kunne näjes med at komme med kaffen, og sç lege pç de smç stier, ellers var det hçrdt arbejde som alt andet. Mandfolkene stod og Åltede med store tråskostävler, smed sç massen op pç en trillebär med firkantet ramme, hvor tärvene sç fik deres facon, trillebären kärte man sç ud pç en flade, våltede af og läftede rammen op igen. SÇ lç tärvene til tärre nogle dage, blev vendt, og senere stakket, for derefter at blive kärt hjem i tärvehuset. En lang og besvårlig proces for at fç bråndsel til komfuret. De blev brugt sammen med trå, hvis det var gode tärv, kunne de holde ild långe. Til optånding brugte vi spçner fra vårkstedet og fint flåkket trå. NÇr vi i en fart skulle lave kaffe sagde mor: rend ud i vårkstedet efter en hçndfuld spçner, det futtede hurtigt op. I kakkelovnen blev brugt kul og koks, det gav god varme, men der blev färst tåndt op sidst pç eftermiddagen, ellers opholdt vi os i käkkenet, der var vist ikke sårlig varmt. Far sad for bordenden pakket ind i puder og tåpper, stod dären Çben ud til bryggerset tordnede han: luk dären! Spillede man bold: lad våre med det bumperi! Men ellers mçtte jeg gerne lege, dog skulle man altid foretage sig noget, ellers var det ud: du kan strigle käer, et led stykke arbejde. Blot vi lavede hçndarbejde eller mçske låste gik det an. SÄndag var en dejlig dag, nu er alle dage ens. Egentlig begyndte sändagen om lärdagen med lidt ekstra rengäring. Der blev skuret skårebråtter, bryggersbord, vask og bryggersgulv, pudset knivtäj, lavet lidt mad til sändag, bagt f. eks. SÄndag blev der hångt rene hçndklåder op, viskestykker, kniv stykke, vi mçtte ikke tärre knivtäjet af i viskestykket. Det var nogle grimme skeer, knive og gafler, de smittede af. Bedste havde sin hornske, den var bläd til en tandläs mund, men det varme, kunne den ikke tçle, sç blev den bläd. NÇr mor sç havde hångt rene hçndklåder op, skulle bedstefar vaskes til sändag, det var nädtärftigt, det meste snavs sad i det rene hçndklåde til mors store Årgrelse. Bedstefar tog sç sit helligtrepejstäj pç, som vi kaldte det. Om sommeren hvid lårredsjakke og strçhat, den lange pibe blev tåndt, og den gamle bibel kom frem, sç fälte han vist, at nçr han havde låst sit stykke at sç havde han givet sit bidrag til at sändagen skulle våre hellig. LÅsningen foregik siddende med bogen i vindueskarmen, pç grund af godt lys. Det var smç bogstaver, og hans syn var ikke for godt. Jeg kunne som lille pige, våre meget utçlmodig, blive ved med at mase mig frem mellem hans ben og kravle op pç knået. Det eneste han sagde var: sç sid nu stille lidt, sç fçr vi se. NÇr det hellige ritual var overstçet kom turen til ugens nyheder og Familie Journalen. Der kunne godt våre lidt at låse häjt for mig, man kunne ogsç efter megen plagen fç lov til at se i kikkerten, udsigten var dengang som nu god fra Kolleruplund. Nu mç bedstefar vist have fçet omtale nok. Barndoms og ungdoms erindringer Side 3

4 Hvis man skal präve at fortålle noget fra sin barndom, er det visse ting, der altid vil stç klart og tydeligt, medens andet kan våre mere flyende. MÇske er det ting, man har fçet fortalt gentagende gange, sç man til sidst tror, at man selv har oplevet det. Med dette for Äje vil jeg fortålle min färst huskede oplevelse. Jeg mener bestemt at kunne huske, jeg var meget glad for Å pat som man sagde dengang, og sç er der vel blevet taget bestemmelse om, at nu skulle det våre slut. Far sad for bordenden i käkkenet, som han altid gjorde. Da han pç den tid allerede var meget pråget af sin sygdom Dissemineret sclerose, kan jeg kun huske min far listede over gçrden med mor under armen og en krykke under den anden, derefter at sidde pç en kasse i kostalden og derfra lede slagets gang i stalden. Tilbage til handlingen. Mor og far smurte skrçtobak pç brystvorten, selve handlingen kan jeg nok ikke huske, men smagen var noget af det mest afskyelige, sç det vånnede mig fra. Jeg kan ogsç huske, at jeg engang drak Äj-sjatter. Der var käbt Äl i anledning af et gåstebud, jeg blev fuld og gik og sang. Folk morede sig, men opdagede sç hvoraf lystigheden kom. Min stemme var falsk dengang som nu. Det var sçdan at jeg sov hos min mor til jeg var 3-4 Çr, mçske mere. ForkÅlet var jeg vel som den lille, ville ikke i seng. Min säster Gerda fik 25 Ärer om ugen for at gç i seng med mig. Det har hun tit bebrejdet mig, men skylden var vel ikke min. En nat vçgnede jeg, og mor var våk, tudede vel nok og far sagde, du skal lågge dig til at sove igen, mor er op KollerupgÇrd, hvorfor er hun det? det kan du fç at vide i morgen. Dengang hjalp nabokonerne hinanden ved bärnefädsler, det var i slig et Årinde min mor var ude. Sinne Bendixen, vores rare nabokone, fädte 17 bärn, deraf levede de 12, der alle blev meget dygtige. De sidste 5 bärn var fädt med 1 Çrs mellemrum, og mor var til stede hver gang. NÅste dag kogte mor sagosuppe med mange svesker i, uhm hvor det smagte, men det gik vores mund forbi, blev bragt til barselskonen. Mor havde ogsç ved samme lejlighed et stort hvidt forklåde pç. SÇ var det Peter, min elskede legekammerat. Vi var sammen snart sagt altid, indtil vi begyndte skolegangen, da kom vi i hver sin skole. Vi boede pç 2 gçrde, der var yderpunkterne i 2 forskellige sogne. Peter var enebarn, hvad jeg nåsten ogsç var, der er 7 Çr mellem min säster og mig, 16 Çr mellem min Åldste säster og mig og 12 Çr mellem min bror og mig. Jeg sov meget tit ovre ved Peter, han havde et par dejlige foråldre, vi fik lov til alt. NÇr jeg sov der, lç jeg i Peter s seng, og han sov sç hos sin far, sç tumlede vi om morgenen. Om vinteren kärte vi pç slåde med hund for og läb pç is, mest fladvande, hvad der var meget af pç Adolfs mark. Han var ikke sç dygtig en landmand, sç hans dråninger kneb det med at holde orden i. Om sommeren husker jeg dejlige udflugter sammen med dem i jumbe, og leg i mark og have, ved mergelgrave, hvor vi fangede haletudser og sejlede i gamle dejtrug, fik sommetider en vçd sok. Peters far og mor hed Adolf og Katrine, og ved siden af gçrden lç et lille aftågtshus med Adolfs gamle mor boende i, hende kan jeg dog ikke huske, men huset var forfaldent og blev revet ned, kan jeg huske. Der havde ogsç ligget et teglvårk pç deres mark, og der stod nogle rär med tudser i, der har vel våret vand, der legede vi ogsç. For gavlen af stuehuset var der pç et tidspunkt en hel skov af skarntyder, man kunne gemme sig i. Jeg plagede og plagede min mor for at fç lov til at läbe over til Peter. NÇr mor sç sagde spärg far, sç kunne jeg stç og vride mig i flere timer, inden jeg fik spurgt, og den kostbare legetid gik tabt. Der var en våldig respekt for far, og pligter var der altid. Om sändagen byttede vi blade med naboen, Karl Jensen, de boede midt mellem Peter og os, hvis vi ikke stak over marken. Hjemme holdt vi Familie Journalen og Ugens Nyheder, de holdt Hjemmet. Det var en af mine kåre pligter at gç det Årinde. Der vankede gerne lidt mundgodt, kyskager, og sç fik jeg lov til at Barndoms og ungdoms erindringer Side 4

5 skrabe buddinggryden, de fik vist tit gul budding om sändagen. Jeg var altid velkommen, da jeg lod munden läbe, og de gerne ville vide nyt, nysgerrige som de var. Der fandtes ogsç gode bekendte, som ville käbe mig, det snakkede de altid om, og det var min skråk, selvom de var säde og rare. Apropos skråk der var meget jeg var bange for, det blev brugt at kyse bärn dengang, man skulle gäre, hvad der blev sagt og glemte man det, blev man truet med Bollemas, Duedal og Skoltesten, de svåvede altid over det hele. Mere kontant var skorstensfejeren, han kom jo af og til, han var det mest elskvårdig eog smilende menneske, men min store skråk. Hvorfor opdagede jeg ham altid, nçr han masede sig op af vejen, sort og med kost og skraber? SÇ gemte jeg mig under bedstes skärter, der var mange af dem, og hun skulle nok passe pç mig, selvom hun gerne ville snakke med skorstensfejeren. Der blev ogsç budt pç middagsmad eller kaffe, hvis det var ved den tid. Undertiden kom den blinde bärstenbinder med sin cykel med varer og en medhjålper de blev ogsç budt pç mad. Jeg synes der var megen gåstfrihed, men vi boede ogsç afsides, sç der blev fortalt nyt, der kom ogsç tit naboer pç besäg. SÇ var der juleaften, som jeg glådede mig overmçde meget til, men julemanden var min skråk, og han var umulig at komme udenom. Det var mine store säskende der havde deres fornäjelse af at kyse mig. Jeg sagde til mor hvor ville juleaften våre dejlig, hvis der ingen julemand var, men hun morede sig bare. Vi spiste risengräd og steg, fik mandelgave, sç skulle der vaskes op i det kolde bryggers, og jeg blev stille, kravlede om i sofaen og nårmest bedstefar, det var det mest trygge sted. SÇ varede det ikke långe inden der läb tråskoklap og klokkeklang, det var julemanden. Der blev banket pç dären, mor lukkede op, og sç spurgte julemanden med fordrejet stemme om der boede en pige her, som hed Inga, og om hun havde våret säd ellers fortjente hun ingen gaver. Hvis jeg ikke havde våret artig kunne han tage mig med i såkken og smide mig i Karl Jensens dam, pç vej over til Peter, hvor han ogsç havde Årinde. Mor snakkede godt for julemanden, bäd pç brune kager og pebernädder, og sç gik han igen, den vilde glåde bräd frem. Jeg var vist meget livlig og selvståndig tog bestemt ingen skade. Af min mor og far kan jeg ikke huske, at have fçet julegaver som lille pige, men min dukke med täj og vugge forsvandt gerne et stykke tid fär jul. SÇ stod den fin nyvasket, stivet og sträget juleaften, hvordan kunne mor nåsten fç tid til det? Julegaver var der ellers nok af, der kom en stor pakke fra mostrene i KÄbenhavn med gaver til alle, mest til mig. Der var dadler, valnädder, paranädder, chokolade og lignende som vi aldrig fik. Ligeledes kom der fra moster Martha i Vejle en pakke med rutebilen, vi hentede den ved landevejen, nçr moster havde ringet om at den var afsendt. JuletrÅ med pynt, der blev gemt fra Çr til Çr, havde vi altid. Mor bagte kager og vi lavede ogsç gerne kunstig marcipan. Julen varede til Hellig tre Konger, da blev de sidste lys tåndt, vi fik hver sit lys, og den lys der färst bråndte ned skulle dä färst, men det tog vi nu ikke sç häjtideligt, det var nu ogsç kun i bedstes tid, vi havde den skik. Min far var invalid, men det var vi vant til, jeg kan ikke huske far kunne gç. Sygdommen (dissemineret sclerose) var kommet langsomt. Da han som ung var med skoleskibet Georg Stage var han vist faldet ned fra masten, og nogen mente det var det, der havde forçrsaget forstyrrelsen i nervesystemet. Svagt erindrer jeg, at far ved mors arm, og med krykken under den anden arm, listede over i kostalden, der sad han sç pç en kasse og dirigerede. Heldigvis gik der 14 Çr fär hjernen blev slävet. SÇ husker jeg noget om, at der blev averteret om en kärestol til salg i avisen. Den blev käbt og hvilken herlighed. Det var et monstrum, kurveflet og tråhjul, langtfra stårk nok til brosten og jordvej. Det foregik meget varsomt, men far sad godt i den med puder og tåpper. Mor slåbte sç far frem og tilbage fra stol til vogn og jumbe, som de ogsç kärte i, pç besäg hos naboer. Den färste kärestol holdt ikke sç långe, den var nåste var sort med faste gummiringe, mere robust og Barndoms og ungdoms erindringer Side 5

6 fodstykket kunne klappes ned. Den sidste kärestol var med cykelhjul og kunne pumpes op, sç den gik meget lettere og var nem at käre med pç god vej. Markturene foregik ved at mor skubbede, sç var der sat et reb i, som jeg mçtte tråkke i, det var nu ikke lige morsomt altid, og markvejene var dçrlige. Far ordnede nåsten alting pr. telefon, sç mçtte andre holde räret for ham, det kunne ogsç våre tråls, nçr det trak ud med samtalen. Ligeledes mçtte jeg ogsç holde kortene for ham, nçr naboerne kom og spillede lidt kort om aftenen, det var mere spåndende, jeg fik lov at våre oppe, og kom undertiden med pç rçd. Far havde mange smerter, og undertiden fik han voldsomme rystelser, som endte i en total stivhed, der bevirkede, at han gled ned af stolen. NÇr stivheden fortog sig, skulle man styrte til og bäje benene og mor mçtte sç hive ham pç plads igen. Han kunne sç nogenlunde spise selv, men det holdt ogsç op, vi gik i mosen og skar rär, sç kunne drikkelsen suges ind. Senere blev der käbt glassugerär, galt var det, nçr det gik i stykker. Der fandtes ikke plastik dengang. NÇr man sç tånker pç, at der absolut ingen bekvemligheder var W.C. udendärs, besvårligt at komme dertil, heldigvis var der ingen trapper. Vask og deslige var i et koldt bryggers, nej hvor var det besvårligt. Far ville helst sidde i käkkenet om dagen, det kneb med at holde varmen fra komfuret, selvom han var pakket ind i tåpper. SÇ läd det altid: luk den där, hvad skal det renderi til for. Grunden til han helst ville sidde i käkkenet var aktiviteten der, og sç den meget skänne udsigt, han kunne se den lange private vej og landevejen. Om aftenen sad vi i stuen, der vendte ud mod gçrden, og var lunere. Far prävede mange ting, han troede undertiden pç et mirakel. Han var indlagt flere mçneder pç Rigshospitalet, men var meget dçrlig ved hjemkomsten, sagde altid at det var fordi de tog en rygmarvspräve, de har vel da våret klar over sygdommens art. Senere var han indlagt i Odense og Fredericia, sidst i Vejle. Det var vist i 1929 han mente, nu var lågerne blevet sç dygtige, at de kunne hjålpe ham. Ja, han lç der i 3 dage pç sygehuset, og jeg husker, at mor skulle have det godt, hun skulle pç besäg hos min säster og rigtig nyde tiden, mente far. SÇ lagde min gamle bedste sig i sin seng, hun var syg, nçr hun blev der, sagde mor, og sç däde hun. Far kom dog hjem forinden, han var meget ked af det, lågerne havde sagt, de intet kunne gäre for ham. Mor var vist glad, da han kom hjem, der var sç meget at tage bestemmelse om. Begravelsen foregik i en meget streng vinter, vi var nåsten sneet inde, og de mçtte käre med kisten pç slåde over markerne. Mor kogte suppe, og sç kom der ikke sç mange mennesker som man ventede, men der blev delt ud af herlighederne. SÇ blev der flyttet om pç sovevårelserne. Far og mor fik det lidt stärre sovevårelse, som hidtil havde våret forbeholdt bedstemor og bedstefar. Bedstefar og jeg flyttede ind sammen, jeg fik en fin tremme udtråksseng, og vi havde det dejligt, hver sin halvdel af rummet. Trods sygdom kunne far alligevel särge for familien, vi var 4 bärn og sç min farfar og farmor, de var flittige, men ikke arbejdsdygtige mere, ingen fik offentlig hjålp af nogen slags. Far var smidt ud af sygekassen, men stod i en forsikring der hed Hafnia. De gav vist noget til hospital og låge, men ellers mçtte han selv betale det ogsç. Da far kom hjem fra Rigshospitalet, var han klar over at der mçtte gäres noget. Han solgte den mindre ejendom, de havde og käbte Kolleruplund, nåsten nabo til. Der var kun 24 td. Land, men god jord. Der blev drånet, bygget lade og stald, vognport og vårksted til bedstefar og karlekammer, samt lagt nyt tag pç kostalden. Mor fik vand in i bryggerset, det var en stor hjålp, pumpen stod midt i gçrden. Det blev mit fädehjem, jeg mener far og mor havde boet der et par Çr, da jeg blev fädt i PÇ den lille gçrd kunne de dengang tillade sig at have en voksen karl + en nykonfirmeret dreng, som far dirigerede i kostalden, det gik meget godt. Jeg synes, nçr jeg tånker tilbage, at det var utroligt at far kunne klare det, men han fulgte godt med i udviklingen. Det vårste var, nçr der var mund og klovsyge, ja ogsç tuberkulose for sç skulle hele Barndoms og ungdoms erindringer Side 6

7 besåtningen skiftes. Da jeg var 13 Çr, ville min bror giftes og mor kunne ikke med fremmed hjålp klare det. Min Åldste säster var gift, og Gerda ville giftes med Marinus, det blev de den 4. maj 1935 og Ejlar og Karen den 27. maj samme Çr. Forinden havde far og mor käbt et hus i Vindelev, et nyt hus, der kun havde boet et Åldre Ågtepar der i nogle Çr. Der var elektrisk lys til mors store glåde, en maler ordnede huset indvendigt, og Gerda og jeg ordnede den store have. SÇ flyttede mor, far og gamle bedstefar derover, der var ikke sç meget plads, men ellers helt godt. Mor var kärt tråt, men det nye gav hende nyt mod et stykke tid, men sç blev hun syg, de blev alle hentet over til Karen og Ejlar et stykke tid. Men sç ville de hjem igen, og far blev klar over at mor ikke långere kunne klare at båre ham, sç han kom ikke op mere. Det gik meget hurtigt ned af bakke, han fik pç det tidspunkt vist meget morfin, mor gav ham det selv. Der var en meget flink hjemmesygeplejerske, hun var ung og stårk. Far og mor var umçdelig glade for hende, hun kom mindst en gang om dagen sç de fik far gjort i stand. Der blev lavet et stativ til at stç pç dynen, sç bogen far låste i kunne ligger der, men han kunne ikke engang selv vende bladet, og hjernen var slävet. Han var pç det tidspunkt ret umulig, og mor var ulykkelig. Det var en meget mishandlet og fuldståndig udmarvet mand, der däde den 12. februar Çr gammel. Min mor var fra Vejle, hendes far var gasvårksarbejder, mener jeg, fik vel kun lille län, men det mç jo have våret fast arbejde. Mor var den Åldste af 8 säskende, sç der har nok våret smç kçr, men gode forhold. Jeg mener at mine morforåldre var Metodister, mor talte meget om kirken. Mor var kän og flot med kräller over hele hovedet. Jeg tånker, hun er kommet ud at tjene, sç snart hun var konfirmeret. Jeg ved kun om 2 pladser, hun omtalte. Den ene var hos Grosserer Christensen, der har nok våret mindst 2 piger. Der talte hun om strygning og lignende. Nr. 2 plads var hos Grosserer Thisted, der var hun i 8 Çr, det var hos et Åldre Ågtepar, og hun var enepige. Den plads omtalte hun altid med glåde. SÇ blev hun kendt med far og skulle giftes, det var den 4. august De slog sig sammen med farfar og farmor, som far var eneste sän, og der blev käbt en lille ejendom i HÄrup. Bedstefar gik i skoven, var skovfoged pç LerbÅk, og de andre 3 passede landbruget. Mor var bybarn og var vant til finere forhold. Bedste var dygtig, men uhyre sparsommelig, sç det var en streng skole. Der kom hurtigt bärn, og det mildnede pç forholdene, da de gamle var meget bärneglade. Mor långtes meget efter sin familie, og der var vist meget kontakt og gensidig besäg, der var dog langt at gç, jeg tror ca 10 km. Der blev fädt 3 bärn i HÄrup, men sç havde far lyst til noget andet, han käbte vel nok sammen med bedstefar en stärre gçrd i Jerlev landsby, ogsç når Vejle. Det var en gammel stor gçrd med meget plads, og de Çr der beskrives af far og mor som de dejligste. Der var våldig god kontakt til naboer, der blev venner for livet. De boede kun i Jerlev i fç Çr, ja gçrden blev vist käbt af kommunen til udstykning og revet ned. Den blev vist godt betalt. Derefter blev der käbt en ca. 14 td, stor ejendom ca. 15 km vest for Vejle. Det var god jord og nye bygninger. Mor og bedste mçtte igen pakke og flytte. Flytningen foregik hver gang med hestevogn, mange gange frem og tilbage da de 4 mennesker og 3 bärn havde mange pakkenelliker. Mor kunne igen starte forfra, men ogsç der var hun glad for rare, gode og livlige naboer. Der begyndte sç fars sygdom rigtig at blive streng, og endnu engang flyttede de alle sammen, kun et par km. Til 24 td land store Kolleruplund. Der var et helt godt stuehus og telefon, den brugtes flittigt. Men petroleumslamper var der stadig. Kontakten til naboer og gamle venner var god, jeg synes det var et utal af mennesker, der kom og gik. Mor selv var egentlig glad og tilfreds trods de vanskelige kçr, Äkonomien var vist ret god i forhold til mange andre, men den sparsommelige bedste, der ville stç for maden, var ikke Barndoms og ungdoms erindringer Side 7

8 nem. Jeg tror nok, hun var glad for mor, men det er dog svårt at våre 2 koner i samme hus. Bedstefar var ond ved mor, kunne ikke tçle at mor fik en smule nyt täj og lignende. Trods det holdt mor ud med ham, passede ham endog det sidste Çr han levede efter fars däd, hvor han lç i sengen, da var han nu umçdelig säd mod hende. Det vårste var fars sygdom, der tog til og gjorde livet umçdelig svårt for mor, hun slåbte den store mand rundt i 20 Çr uden at kny. Ja, det vårste var, at jeg blev fädt Çret efter, de var flyttet til Kolleruplund pç min mors fädselsdag. Mor fortalte, at jeg var nem, og der var ingen problemer med nogen, bortset fra for meget liv. Vi var altid mindst 7, der skulle have mad hver dag, sç der var nok at gäre. Der foruden malkning, som mor jo lårte pç et sent tidspunkt. Jeg tror egentlig altid, hun var lidt bange for dyr. Ja alligevel var det mor, der om natten mçtte tånde staldlygten og kigge til käer og grise, nçr der skulle foräges, var kålvningen og faringen i gang, kaldte hun pç karlen. Mor var endda sç dygtig, at hun kunne spånde den gamle hest Peje for jumben, eller i hvert fald såtte ham ind igen, nçr de kom hjem, sç var hun fri for at kalde pç karlen. FÄrst mçtte hun jo slåbe far ind, men hesten var tçlmodig, dog var den slemt ked af det, nçr de skulle for langt, han prävede til hver gang, der var en indkärsel til en nabo, klog var han. Det var mest aftenbesäg, dagen var fuld af arbejde. SÇ blev der tåndt en eller to vognlygter og sat pç jumben, det gav kun lidt lys, men de stolede pç hesten. VÅrst var det nçr besäget gjaldt KollerupgÇrd det kunne nåsten våre livsfarligt at käre ind der. I forvejen forhärte man sig om hvilken vej, der var bedst, men jeg kan häre mor skrige, nçr hesten sprang igennem pladderet, og det gav et bump i vognen. Jeg var nåsten altid med pç de aftenture, der var jo nabobärn at lege med. AftenbesÄgene derhjemme husker jeg ogsç, var vi flere bärn foregik legen i käkkenet, sç satte mor stçlampen op pç dragkisten, da mente hun vi var sikret, og sç kunne vi springe og hoppe sç meget vi ville. Mor var meget tråt om aftenen, jeg har set hende falde i sävn nçr hun sad og drejede pç symaskinen. Var der besäg kneb det ogsç for hende at holde sig vçgen. Hun gik da ud i käkkenet og tog et läg og gned Äjnene med. Ligeledes sov hendes arme meget, det hjalp nu da hun holdt op med at malke. Grunden til den meget tråthed var nok dels for meget arbejde, dels fars sävnläshed om natten. Hun var oppe mange gange om natten, hjalp ham med alt. Barndoms og ungdoms erindringer Side 8

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

September 2010. Besøg hjemmesiden www.bistrupkirken.dk. Kirkefolder for Bistrup sogn 5. årgang august Kirkekontoret tlf: 9623 1717

September 2010. Besøg hjemmesiden www.bistrupkirken.dk. Kirkefolder for Bistrup sogn 5. årgang august Kirkekontoret tlf: 9623 1717 Kirkefolder for Bistrup sogn 5. årgang august Kirkekontoret tlf: 9623 1717 Kirken arbejder også i ferien September 2010 Besøg hjemmesiden www.bistrupkirken.dk Hyldest til det u-perfekte. En gammel formulering

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe. Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget KATTESKEEN Hun stod ved køkkenvinduet og så ud i haven. Lugten af den regnvåde græsplæne trængte gennem det åbne vindue. - Det drypper endnu, sagde hun. Det er underligt. De har en helt anden lyd nu. -

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

En barndom i Spedsbjerg Skole. Af Johanne (f. Sørensen)

En barndom i Spedsbjerg Skole. Af Johanne (f. Sørensen) En barndom i Spedsbjerg Skole. Af Johanne (f. Sørensen) Min far, Jørgen Christian Sørensen, kom som ung fra Skaarup Seminarium til Spedsbjerg Skole som hjælpelærer for lærer Jeppesen og blev der i 45 år

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

De 2-3 årige på grøn stue

De 2-3 årige på grøn stue Dagens Høst I september måned har alle børn i Dybbølsten Børnehave arbejdet med temaet høst. Vi har på de 3 stuer haft forskellige aktiviteter og oplevelser. Nogle af disse oplevelser vil vi dele med jer.

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Område 1 Område 2. Område 1 Område 2

Område 1 Område 2. Område 1 Område 2 Område 1 Område 2 Område 1 Område 2 Jeg elsker vandpytter Du er et sentimentalt stykke af kvæg på et hospital Du er et stykke parfumeret overtro Og når dette

Læs mere

TIL HØST SULTEN Jeg elsker vandpytter Du er et sentimentalt stykke af kvæg på et hospital Du er et stykke parfumeret overtro Og når dette er ovre Har de iagttagelser gjort deres for ved sammenlægning

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den.

Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den. 17. jul. 2012 Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den. nedenfor er altså mit bud på en tekst der handler om kamp og kærlighed, kampaspektet

Læs mere

vrede er mit mellemnavn

vrede er mit mellemnavn Lisbeth Zornig Andersen vrede er mit mellemnavn Gyldendal 1971-72 Solen skinner, da jeg vågner næste morgen. Det er sommer og varmt. Og rækkehuset, vi sover i, dufter nyt af maling og træ. Mine brødre

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere