Af Fyns FLORA OG FAUNA. Udgivet af. Naturhistorisk Forening for Fyn ODENSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Fyns FLORA OG FAUNA. Udgivet af. Naturhistorisk Forening for Fyn ODENSE"

Transkript

1

2

3 Af Fyns FLORA OG FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for Fyn ODENSE 1943

4 Dette Arbejde er udgivet med Støtte fra: Byraadene t Odense, Svendborg, Faaborg, Bogense og Assens. Fyens Disconto Kasse, Danmarks Nationalbank, Handelsbanken i Odense, Pyens Landmandsbank, Fyens Stifts Sparekasse, Odense Seminarium, Albani-Bryggerierne A/S, Odense Kamgarnspinderi A/S, A/S N. Tørring, A/S Haustrups Fabriker, A/S L. Dæhnfeldt, A/S De forenede Teglværker l Stenstrup.

5 FORORD! " # $ % & '""( '') ) % " * " * & " +%,, +% - %. / "& '$ 0. " " ( " + 1 /. / 2 $ 3 + 2, 2 * " 3/ +! $ # ) 4 '"/! ",/, ",!! $ 5" " "" % " 1 ' % / - "% $ %2 " %" % - ' " " %! 6" )

6

7 . Forstander Jakob E. Lange naaede ikke før sin Død at faa skrevet den Afhandling om Svampene paa Fyn, der naturligt hørte hjemme i Naturhistorisk Forening for Fyn's Jubilæumsskrift, og som han havde lovet at skrive hertil. Som Erstatning herfor lader vi et Referat af et Foredrag holdt af Lange i Botanisk Forening d. 10 / genoptrykke. Referatet er skrevet af Lange selv og tidligere trykt i Botanisk Tidsskrift. Det trykkes her i uændret Skikkelse Iagttagelser fra Hatsvampefloraens Omraade. Af Jakob E. Lange. Skønt Hatsvampene er en Plantegruppe, der tiltrækker sig betydelig Opmærksomhed, endog udenfor de egentlige Botanikeres Kreds, regnes den endnu saa at sige kun halvvejs med til vor Planteverden, omtales kun i forbigaaende, eller endog slet ikke, i selv de udførligste floristiske Skildringer. (Det vides end ikke med blot tilnærmelsesvis Nøjagtighed, hvor mange Arter vor Flora tæller.) Grunden hertil er de særlige Vanskeligheder, som Studiet af disse Svampe frembyder. Hatsvampe-Efterforskningen er en Slags Jagt. Svampenes lunefulde Forekomst, Sjældenhed, Letforgængelighed giver Ekskursionen den Uberegnelighedens Charme, som Jagten ejer: Man kan vandre i dagevis uden saa at sige at se en eneste Svamp, og man kan komme hjem fra en Halvtimes Tur med nye og ukendte Rigdomme. Og med Jagten deler den Efteraars-Skovens flygtige Pragt. Sæsonernes Forskellighed og mange Arters tilsyneladende tilfældige Optræden gør det vanskeligt at danne sig et Over-

8 8 blik over vor Svampefloras Ejendommeligheder. Sammenligninger af Optællinger af de i forskellige Aar paa forskellige Steder fundne Arter siger intetsomhelst, og selv Optællinger, der er foretagne i samme Sæson, kan kun benyttes med største Varsomhed, idet Regnfald o. s. v. kan have været forskellige. Hvor der til Oversigt over en Egns Fanerogamflora kræves Maaneder, kræver derfor Svampefloraen Aar. Adskilligt tyder paa, at Svampearternes geografiske Udbredelse er saa vid, at der er yderst ringe floristisk Forskel paa temmelig fjernt fra hinanden liggende Lande. (En Del Arters Omraade indsnævres jo derved, at de er knyttede til bestemte Fanerogamer, der har et begrænset Voksefelt.) Adskillige Arter synes endog at have en ganske universel Udbredelse. Ikke blot visse almindelige Arter (f. Eks. forskellige Gødningssvampe) findes overalt paa Kloden; selv sjældne Arter dukker sporadisk op i vidt adskilte Lande. (Saaleder har jeg her i Landet fundet Pleurotus Rhacodium B. & C. og Inocybe (Clypeus) umboninota Peck m. fl. nordamerikanske Arter.) Hatsvampene synes da særdeles let at kunne udbrede sig til alle Steder, hvor det overhovedet er dem muligt at leve. (Vore Naaleskove er vel nok næppe saa artsrige som den skandinaviske Halvøs, men rummer dog et meget stort Antal for dem særegne Arter, som altsaa maa være indvandrede i de sidste godt 100 Aar.) Kun en Nordeller Sydgrænse synes nogenlunde let at kunne paavises for nogle Arter. Bekendt er jo saaledes, at Amanita cæsarea Scop. (der er hyppig i Schweiz) ikke naar op til Nordtyskland, medens omvendt Stropharia depilata Pers. o. a. er højnordiske Arter. Pholiota destruens Br. naar vist ikke Nord for Danmark (og synes da hos os ogsaa særlig at komme til Udvikling efter varme Somre). Et fyldigere og nogenlunde sikkert Billede af disse Forhold vil man kunne danne sig ved at sammenligne de almindelige og lettest kendelige Arters Udbredelse i de forskellige Lande. (Eksempelvis skal jeg nævne, at to her i Landet saa almindelige Arter som

9 9 Panus st'ipticus Bull. og Coprinus plicatilis Curt. af Blytt angives som sjældne i Norge.) For Svampenes vide og lette Udbredelse kommer i første Linie Sporerne i Betragtning. Dog spiller de vistnok en noget ringere Rolle, end deres uhyre Antal lader formode. Thi det synes at gaa med Svampene som med de smaafrøede Blomsterplanters Frø: kun en forsvindende lille Part faar Lejlighed til blot at paabegynde deres Udvikling. (Skønt jeg i Løbet af de sidste 12 Aar har udsat flere hundrede Arters Sporer i Græsplæner, under Træer o. s. v. i Have og Krat, har jeg aldrig set Resultat.) Skønt Sporerne ved deres Lidenhed egner sig godt til at bæres af Vinden, synes dog Hatsvampenes i langt ringere Grad end f. Eks. Bægersvampenes indrettet til Vmdspredning. Sporerne kastes jo ikke, som hos hine, opad i Støvsky, men nedad, hvor den overvejende Part havner paa Bundens Løv og Græs. (Med det hvirvlende Løv vil Sporerne naturligvis kunne føres vidt omkring.) Med sporebesat Græs føres jo utvivlsomt mange Svampe, navnlig de egentlige Gødningssvampe, ud omkring ved at passere græsædende Dyrs Tarmkanal. Men endvidere føres jo Sporer i stor Mængde omkring ved Hjælp af svampeædende Snegle, ligesom de Insekter, der huses i Svampene, maa blive Sporetransportører, navnlig for de Svampeslægters Vedkommende (f. Eks. Lactarius, Russula), hvis Sporer ved Pigge o. l. Udstyr særlig er udrustet til at hænge fast. For mange Svampes Formering er dog antageligvis Myceliet af størst Betydning. Og dette kan endog være Tilfældet, hvor det gælder Overflytning paa længere Afstande. Thi Myceliet kan jo taale meget stærk og langvarig Udtørring (Champignonens»Yngel«). Naar saaledes visse Paddehatte næsten straks optræder overalt, hvor der plantes Skov af Gran, Lærk o. s. v., vil det jo rimeligvis kunne føres tilbage til, at vedhængende Mycel er fulgt med de unge Træers Rødder. Paa Grund af Svampearternes vidtstrakte Vokseomraader og sporadiske Optræden er det, i hvert Fald paa vort nu-

10 10 værende Standpunkt, vistnok ugørligt at paavise karakteristiske Forskelligheder mellem de enkelte Landsdeles Hatsvampeflora. Det Særpræg, man ud fra et mere overfladisk Kendskab til de forskellige Landsdeles Flora synes at kunne iagttage, udviskes gerne ved nøjere Undersøgelse i en længere Aarrække. (Eksempelvis skal jeg nævne, at for Slægten Mycena's Vedkommende, som jeg særlig har efterforsket, er det efterhaanden lykkedes mig paa mit Særomraade, Fyn, at finde alle de Arter (ca. 60), der overhovedet er mig bekendt fra hele Landet. Er saaledes den geografiske Forskel ringe, synes den topografiske stærkt fremtrædende. Jordbunds-, Fugtigheds- og Lysforhold synes (ikke blot indirekte ved at betinge»værternes«trivsel, men ogsaa direkte) at præge Svampefloraen paa Stedet. Thi vel er der adskillige Arter, der kan træffes under højst forskellige Forhold, men der er ogsaa mange, der er stærkt lokalitetsbundne. At Svampenes Lyskrav er saare forskelligt, er bekendt. Medens saaledes f. Eks. Psalliota campestris jo trives godt i absolut Mørke (Champignon-Kulturerne i Paris' Katakomber), bliver andre Svampe ganske abnormt udviklede i Mørke. Saaledes danner den udprægede Lyssvamp Lentinus lepideus Fi. paa mørke Steder hjortetaklignende ufrugtbare Frugtlegemer, og i en underjordisk Vandlednings tilstoppede Rør har jeg fundet en Svamp (Deconica(?) sp.), som vel ikke var steril, men dog havde et udpræget etioleret Udseende: forlængede, gejle Stilke med ganske smaa Frugtlegemer. Med Hensyn til Svampenes Krav til Jordbunds-Fugtighed skal jeg blot nævne, at ikke blot de særlig tørre Strækninger er fattige paa Svampearter, men at det samme gælder de meget fugtige, navnlig paa de vinteroversvømmede, hvor kun nogle ganske enkelte Arter holder til. Jordbundens»lettere«eller»federe«Beskaffenhed synes ogsaa at præge Svampefloraen, men hvorvidt dette skyldes den forskellige Vandholdningsevne eller andre Egenskaber, tør jeg ikke udtale mig om.

11 11 At give en Oversigt over Svampefloraens Sammensætning paa de forskellige Lokaliteter er paa vort nuværende Standpunkt ingenlunde let. En stor Del af de almindeligste Arter (og det er jo væsentlig disse, der maa bruges som Karakter - planter) er ret indifferente, saa de forekommer under meget forskellige Forhold. Endvidere er det jo ofte umuligt nærmere at angive, hvad det er, der binder en Svamp til en særegen Lokalitet: om det er Lysforholdene, Fugtigheds- og Jordbundsforhold, symbiotiske eller parasitiske Forhold, der bevirker, at f. Eks. en Svampeart optræder i Egeskoven frem for i Bøgeskoven. Endelig er vore Skove jo oftest saa blandede, at det er vanskeligt at afgøre, hvilken Træsort en Svamp er knyttet til. Navnlig giver den almindelige Omdrift: Bøg Gran Anledning til megen Forvirring, idet man kan finde Gran-Arter, hvor der nu er Bøgeskov og omvendt. En nogenlunde skarp Skillelinie kan drages mellem paa den ene Side Svampefloraen i Skov og Krat og paa den anden Side Floraen paa aaben Mark, Mose o. s. v. A. Skovfloraen. Denne omfatter langt de fleste Arter. Den kan ret naturlig deles i 2 Grupper: Træsvampe ogjordsvampe, idet jeg ved de første forstaar alle Svampe, der parasitisk eller saprofytisk er knyttet til Træer, Ved, nedfaldne Grene, Pinde eller Blade, medens de sidste vokser paa selve Jorden, uden tydelig direkte at være knyttet til saadanne Dele. l) Træsvampe. Egentlige Parasiter er sjældne, men der findes en Del Snylte-Raadsvampe, navnlig saaledes at forstaa, at»blomstringen«først indtræder, naar Værten er død. De enkelte Svampearter synes oftest temmelig løst knyttede til Værten, mange kan optræde paa meget forskellige Træarter.

12 12 a) Paa Stammer, Stubbe og Ved optræder navnlig følgende: Armillaria mucida Schrad. (Bøg), A. mellea Vahl; Tricholoma rutilans Schaeff. (Gran); Collybia velutipes Curt. (Løvtræer); Mycena Tintinabulum Fr., M. galericulata Scop., M. inclinata Fr. (Eg); Omphalia chrysoleuca Pers. (Gran); Pleurotus ostreatus Jacq., P. mitis Pers. (Naaletræ); P. Serotinus Schrad. (Løvtræ); Vofoaria bombycina Pers. (Løvtræ); Pluteus (forskellige Arter), Leptonia euchroa Pers. (Hassel og El); Pholiota (de fleste Arter); Flammula (ligesaa); Stropharia Caput Medusæ Fr. (Gran); Hypholoma (de fleste Arter); Psatyrella disseminata Pers. (Poppel); Lentinus cochleatus Fr. (Løvtræ); Panus stipticus Bull. (Løvtræ) o. a. b) Paa Trærødder. Collybia radicata Relh. (Bøg); C. platyphylla Fr. (Hassel o. a.); Mycena polygramma Bull. (Løvtræer); Pholiota radicosa Bull. (Eg). c) Paa Kviste, Pinde, Kogler o. s. v. Collybia tenacella Pers. (Grankogler); C. conigena Pers. (Fyrrekogler); Mycena stylobates Pers. (o. m. a.); Crepidotus (Claudopus) variabilis Pers. (og nærstaaende Arter); Tubaria inquilina Fr.; Naucoria carpophila Fr. (Bøg); Marasmius ramealis, M. androsaceus (Gran), M. alliaceus (Bøg); Trogia crispa Fr. (Bøg). d) Paa vissent Løv. Mycena echinipes Lasch. (Bøg); M. pterigena Fr. (Bregner), M. Mucor Batsch; M. capillaris Schum. (Bøg); M. lactea Pers. (Gran); Marasmius perforans Hoffm. (Gran); M. epiphyllus Fr. (navnlig Ask), M. Rotula Scop. var. phyllophila Schroet.

13 13 2) Jordsvampe. Det vilde føre for vidt at opregne de utallige paa Skovbunden voksende Hatsvampearter. Jeg skal derfor kun anføre nogle af de for de forskellige Skove karakteristiske Arter. Nogle Jordsvampe er saa karakteristiske Følgesvende for visse Træsorter, at man let kommer til at forestille sig et symbiotisk Forhold mellem Træ og Svamp. Saaledes mangler Boletus elegans Schum. sjældent hvor der findes blot et eller flere Lærketræer; Lactarius deliciosus L. optræder i næsten enhver Koloni af unge Graner; Tricholoma (pessundatum Fr. var.) campestre er yderst almindelig, men kommer aldrig udenfor Poppeltræernes Rodraade; og det samme gælder, med Hensyn til Elletræerne, en lille Naucoria, vistnok N. escharoides Fr., medens et Par Champignons-Arter (Psalliota hæmorrhoidaria Kalk m. fl.) holder sig til Egen, og Limacium hypothejum Fr. til Fyrren. For øvrigt kan man nogenlunde skarpt adskille følgende: a) Granskoven. Granskoven er arts-, men navnlig individrig, idet visse Arter kan optræde i store Skarer. Som nogle af dens mest fremtrædende Arter kan nævnes: Amanifa porphyria A. & S.; A. muscaria L.; Lepiota Rhacodes Vith., L. Carcharias Pers. og L. amianthina Scop., Tricoloma portentosum Fr., T. vaccinum Pers.; Clitocybe clavipes Pers. o. fl. a.; Mycena elegans Pers., M. rosella Fr. og M. vulgaris Pers.; Cortinarius purpurascens Fr., C. traganus o. m. fl.; Psalliota sanguinaria Karst; Gomphidius glutinosus Schaeff.; Limacium agathosmum Fr.; Russula Queletii Fr.(?), R. puellaris Fr.; Lactarius rufus Scop.; L. deliciosus L., Cantharel-

14 14 lus aurantiacus Fr. samt Boletus felleus og B. piperatus. b) Fyrreskoven. En Del af de ovenanførte Arter træffes ogsaa i Fyrreskov. Jeg har kun haft ringe Lejlighed til at undersøge rene Fyrreskove; men mener dog at kunne nævne, som særegne for disse, følgende Arter: ArmiIIaria robusta A. & S.; Tricholoma equestre L.; T. imbricatum Fr.; Limacium hypothejum Fr. samt Boletus variegatus Sw. og B. bovinus L. c) Bøgeskoven. Bøgeskovens Svampeflora har et noget forskelligt Præg, alt efter som Skoven er af de bakkede, lyse, med tør, maaragtig Jordbund, eller af de skyggefulde, frodige Muldbundsskove. I den førstnævnte finder man hyppig: Amanita Mappa Fr.; Russula virescens Fr., R. lepida Fr., en lille Cordnarms, beslægtet med C. elatior Fr. Lactarius piperatus Fr. samt Cantharellus cibarius Fr. o. fl.; medens den udprægede Muldbund karakteriseres af Amamta phalloides Fr. (der ogsaa vokser i Egekrattet); Mycena pelianthina Fr.; Entoloma Rhodopolium Fr.; Pholiota erebia Fr.; Copnnus picaceus Fr., Marasmius /'uscopurpureus Fr. o. m. fl. Af andre fremtrædende Bøgeskovsplanter kan anføres: Cortinarius calochrous Fr., C. cinnabarinus Fr., Limacium eburneum Fr. og L. chrysodon Fr.; Lactarius pallidus Fr., L. fuliginosus Fr. og L. vellereus Fr.; Russula nigricans Bull., R. adusta Pers. m. fl. samt Boletus edulis Bull. d) Ege-Hasselskoven. De naturlige Egeskove, der mest findes paa saa fugtig Grund, at Bøgen ikke kan faa Overherre-

15 15 dømmet, og som gerne har en tæt Underskov af Hassel m. fl. Buske, synes at være forholdsvis fattig paa større og iøjnefaldende Svampearter. Amanita phalloides er dog endnu hyppigere her end i Bøgeskoven; endvidere bemærkes A. vaginata Bull. (bleggraa Form); Tricholoma sulphureum Bull. og T. lascivum Fr.; Entoloma nidorosum Fr.(?); Inocybe geophylla Sow. (den lilla Form); Lactarius pyrogalus Fr.; Russula æruginea Fr. og R. delica Fr.; Marasmius prasiosmus Fr.; Boletus chrysenteron Fr. o. s. v. e) Elle-Askeskoven. Bunden er her gerne nærmest moseagtig; Svampearternes Antal ringe. Nogle af de mest fremtrædende er Lepiota acutesquamosa Weinm.; Tricholoma irinum Fr.; Clitocybe geotropus Bull.; Nolanea icterina Fr. samt en lille spæd Lactarius, vistnok L. obnubilus Lasch. Endelig maa det anføres, at Skovene ogsaa rummer enkelte svampebeboende Svampe (f. Eks. Collybia tuberosa Bull. og C. cirrhata Schum. og Nyctalis asterophora Fr.) og at adskillige Gødningssvampe i Ny og Næ optræder i Skove. B. Floraen paa aaben Mark. l) Mosen. Som allerede tidligere nævnt er den meget vaade Jordbund fattig paa Svampearter. Til Gengæld er Mosens faa Arter nøje knyttet til denne. I Sphagnum-Tuerne træffes Omphalia sphagnicola Berk. og O. affricata Fr.; Galera sphagnorum Pers.; Cortinarius uliginosus Berk., Psilocybe elongata Pers. og en stor, vandet Form af Lactarius helvus Fr.

16 16 Paa selve Tørvebunden vokser Omphalia umbellifera L.; Psilocybe udum Pers., Naucoria cerodes Fr. 2) Heden. Selve Lyngheden synes meget fattig paa Hatsvampe. Paa Lyngstilkene vokser undertiden Marasmius scorodonius Fr.; hist og her ser man en Boletus scaber og navnlig i Nærheden af Skov eller Plantage kan man træffe enkelte Eksemplarer af forskellige andre Svampe: Mycena epipterygia Scop., Cantharetius umbonatus Fr., ja, selv C. cibanus m. fl. Naar man derimod kommer ind paa 3) Letjords-Bakkehæld, Overdrev o. l., hvor Lyngen viger for Hvenegræs, Timiantuer, haarrig Høgeurt o.s.v., møder man en temmelig rig og ganske ejendommelig Svampeflora. Navnlig spiller her»vokssvampene«(camarophyllus- og Hygrocybe- Arterne) en fremtrædende Rolle; men endvidere forekommer de fleste Leptonia-Arter paa dette Terræn, samt Entoloma sericellum Fr., Omphaiia pyxidata Bull. og O. rustica Fr. Paa de tørreste Sandmarker optræder hyppig den lille Omphalia grisella Karst, og i Stubmarkerne ikke sjældent Lepiota excoriata Schaeff. Den hele Flora har her et ret tydeligt Tørheds-Præg. 4) Lerjords- Græsmark, Grøftevold, Vejkant. Floraen er her en væsentlig anden. Her mangler saaledes de fleste Hygrocybe- og CamarophyHus-Arter, men derimod træffer man den store Vaarsvamp Tricholoma gambosum Fr., Clitocybe dealbata Sow. o. fl. Arter; Mycena avenacea Fr.(?), M. flavo-alba Fr. m. fl.; Entoloma prunuloides Fr. og E. sericeus Bull., Pholiota candicans Schaeff., Naucoria semiorbiculans Bull., Psalliota campestris L. og comtula Fr.; Stropharia coronilla Bull. og S. muncta Fr.; Psatyra Foemsecii

17 17 Pers., Coprinus plicatilis Fr. Hvor Jordbunden er særlig fed og overgødet, kommer dertil nogle Arter, der maaske kan kaldes Ruderatplanter, saaledes Tricholoma brevipes Bull. og T. sordidum Fr., Bolbitius sp. Panæolus sp. og Coprinus comatus Fl. Dan. m. fl. 5) Gødningssvampe. De sidstnævnte Arter danner Overgang til de egentlige Gødningssvampe, for hvilke det i Almindelighed er karakteristisk, at de kan forekomme paa alle mulige Lokaliteter: Skov, Hede, Mark, hvor Gødningen tilfældigvis aflægges. Hertil hører, foruden nogle Stropharia- og Panæoius-Arter, adskillige Coprini. Et Par af disse er, ligesom nogle af de svampe-beboende Hatsvampe, forsynede med Scierotier. Svampenes Tidsbundethed, Livsvarighed o. a. Vækstforhold. Til et levende Billede af Svampefloraen hører ogsaa en Redegørelse for Arternes»Blomstringstid«. Her maa jeg dog nøjes med enkelte Antydninger. De fleste Svampe synes kun at»blomstre«en Gang om Aaret; men der er dog nogle, som er udprægede»remontanter«. Dette gælder særlig Psatyrella disseminata, der ofte udvikler et nyt Sæt Frugtlegemer flere Gange i Træk med en ca. 6 Ugers Mellemrum. En paa Bævreasp voksende Form af Psilocybe spadicea Schaeff. har jeg iagttaget»blomstrende«to Gange aarlig (Foraar og Høst) i 9 Aar. Hypholoma fasciculare o. fl. andre giver undertiden et mindre Foraarsflor og et større Efteraarsflor. De engang florerende Arter deler sig temmelig skarpt i Vaarog Høstsvampe. Tidsgrænsen falder omkring St. Hansdag, idet Vaarsvampene (der er forholdsvis faatallige og navnlig kun faa Aar kommer til deres Ret) udvikles i Maj og Begyndelsen af Juni, medens Høstsvampene sjældent viser sig før først i Juli. De tidligste Høstsvampe er navnlig visse fiussuta-arter, Afarasmi'us Oreades, Naucoria semiorbicularis o. m. a.; dernæst kommer (gærne i September og første Halv-

18 18 del af Oktober) Hovedfloret, hvorefter igen forholdsvis faa Arter viser sig i Efteraarets sidste Del, afsluttende med de typiske Vintersvampe, Collybia velutipes, Mycena Tintinnabulum o. f l. Gødningssvampene indtager ogsaa her en Undtagelsesstilling, idet deres Udvikling hyppig mere afhænger af Gødningens Alder end af Aarstiden. Svampenes (Myceliets) Livsvarighed er utvivlsomt meget forskellig. Adskillige Arter, f. Eks. mange Gødningssvampe og BIadbeboere, er jo udpræget»enaarige«, der hurtigt udvikles til»blomstring«og derpaa dør. I Modsætning til dem staar f. Eks. Armillaria mellea. hvis Mycelium tidt vokser i mange Aar, før det naar til»blomstring«. Denne og adskillige andre Træbeboere synes til Gengæld at kunne fruktificere flere Aar i Rad fra samme Mycelium. Derimod er der adskilligt, der tyder paa, at mange Jordsvampes Mycelier ikke er i Stand til at udvikle Frugtlegemer Aar efter Aar. I hvert Fald eftersøger man ofte forgæves i adskillige Aar en Svamp paa et tidligere Findested. Selv mægtige»hekseringe«synes at kunne forsvinde fuldstændig til det følgende Aars Blomstringstid. Muligvis svækker Fructificeringen i slige Fald Myceliet saa stærkt, at det gaar til Grunde (ligesom de 2 3aarige Urter dør efter Frugtmodningen) eller at kun enkelte Partier deraf lever videre og engang i Fremtiden bliver blomstringsdygtige (omtrent som naar Neottia dør bort efter Frugtmodningen, paa enkelte Rodspids-Skud nær). Den almindelige Champignon, der er en udpræget Ringdanner, behandles da ogsaa, hvor den er Genstand for Dyrkning, som enaarig. Med Hensyn til»blomstringen«frembyder for øvrigt Hatsvampene den iøjnefaldende Forskel, at medens nogle er udpræget»enblomstrede«, udvikler andre deres Frugtlegemer flokvis. Som Eksempler paa de enblomstrede kan nævnes Amanita pantherina, Amanitopsis sp., Lepiota clypeolaria, Collybia rancida, Mycena pelianthina. Entoloma prunuloides, Coprinus picaceus, Lactarius fuliginosus, flere RussuIa-Arter, Marasmius recubans, perforans og

19 19 alliaceus. Limacium penarium o. m. a. samt alle Boletus- Arterne. Af de flokvis udviklede har navnlig mange Stub- Svampe en tue- eller knippeformig Vækst, medens Jordsvampene hyppig vokser centrifugalt og danner» Hekse - ringe«. Hatsvampefloraen (med sine maaske henad 1000 Arter hertillands) omfatter et saa stort Felt og er, paa Grund af Arternes sporadiske og lunefulde Optræden, saa vanskelig at faa et nøjere Kendskab til, at selv adskillige Aars Undersøgelser kun kan fæstne Billedet af den med løselige Omridsstreger. Nogle saadanne har jeg her søgt at drage. Vanskelighederne mangedobles imidlertid derved, at der hersker betydelig Usikkerhed og Uoverensstemmelse i Artsbestemmelse og -Beskrivelse. Svampene lader sig jo sjældent opbevare; man kan ikke revidere sine Undersøgelser, og hvor den personlige Overleverings Traad glipper, brister ogsaa tidt Navnebrugen, saa de enkelte Forskere knap nok ved, om de taler om samme Art eller ej. Noget vilde der kunne bødes herpaa, om man fik et»kuldekabinet«, et Museum for Svampe, opbevaret i frossen Tilstand. Men nærmere ligger det at forsøge at lave paalidelige Billeder af alle Arterne. De sædvanlige Billedværker (af Fries, Cooke, Fl. Dan. o. s. v.) er dog til forholdsvis ringe Nytte, da Arternes karakteristiske Smaatræk her enten helt mangler eller overdrives til Ukendelighed. Men ved Hjælp af Pensel, Blyant og Naal kan et nogenlunde tilfredsstillende Resultat naas. (Saadanne Afbildninger af alle de i Foredraget nævnte Arter fremlagdes.) End væsenligere er dog naturligvis den omhyggelige Beskrivelse (hvor navnlig en korrekt Farveangivelse volder Vanskelighed). Og navnlig vil jo Anvendelsen af mikroskopiske Kendetegn efterhaanden kunne give større Sikkerhed. Allerede nu kan man ikke sjældent ved Mikroskopets Hjælp med Lethed adskille Arter, som ellers er uhyre vanskelige at kende Forskel paa. Eksempelvis kan anføres, at hvad der betegnes som Omphalia striæpilia Fr. i Virkeligheden

20 20 er to Arter, nemlig den af Karsten omtalte glatsporede og den af Quelets beskrevne med pigvortede Sporer (der begge forekommer her i Landet). Ligeledes kan adskillige Arter let kendes ved kun at have 2-sporede Basidier. Saadanne tvesporede Arter findes i adskillige Slægter (Mycena (mange Arter) Omphalia, Nolanea, Leptonia, Pholiota, Naucoria. Galera og Russuliopsis (Lactaria)). Og endelig frembyder ogsaa de saakaldte Cystider paa Lamellerne tidt iøjnefaldende Arts- Kendetegn. - En nøjere Udredning kan her dog naturligvis kun foretages af Slægts-Monograf er. Vort ellers i botanisk Henseende ret gennemsøgte Land frembyder, for hvem der har Taalmodighed nok til fortsatte Efterforskninger igennem en længere Aarrække, meget ukendt Land paa Svampefloraens Omraade.

21 Om Hedevegetationens Udbredelse paa Fyn. Af Svend Andersen. Hedevegetation og Fyn er for de fleste, selv for Fynboere, uforenelige Begreber. Fyn er kaldt Danmarks Have og besynges af Digterne i Overensstemmelse dermed, som Højdepunktet af Opdyrkethed, og i et saadant Landskab er der ringe Plads til Hedens vilde Flora. Man kan køre Fyn igennem paa adskillige Leder uden at se en Busk af Hedens Karakterplante, Lyngen, som endnu paa lange Strækninger følger og i vidtstrakte Flader ses fra Jyllands Veje og Jernbaner, især imod V. og N. Og dog rummer ogsaa det stærkt opdyrkede Fyn Pletter med Lyng og Hedens Følgeplanter, sine Steder i overraskende Antal og i relativ Mængde, men i saa Fald som oftest bortgemt i afsides Kroge udenfor Alfarvej, paa afsides Strandfælleder, paa sandige, magre Højdedrag, der endnu ikke er helt beplantet, i Bakkesider, hvor Ploven ikke kan gaa, eller i afløbsløse Mosers vaade Tilgroningsflader, i Tørvemoser i Sandegne, undertiden ogsaa i spinkle Rester langs Markskel og Veje i Egne, hvor Lokaliteter af lignende Natur tidligere fandtes, men nu er blevet omformet gennem Opdyrkning, Beplantning, Udgrøftning, Afvanding og lignende Indgreb fra Menneskets Side. Hede i økologisk Forstand, saaledes som denne er defineret af Warming, P. Graebner o. a., rummer Fyn vel ikke, eller saa godt som ikke. Forekomsterne af Hedeplanter paa Fyn er ikke udstrakte og sammenhængende nok til at betegnes som virkelig Hede, Vegetationen ogsaa for blandet

22 22 paa de fleste Lokaliteter til at kunne karakteriseres som ren Hede, selv om der lokalt findes Tilløb dertil, og adskillige Omraader op til Nutiden har bevaret et ret udtalt Hedepræg; Hedemoserne har for saa vidt været mere udprægede og forekommer endnu, selv om ogsaa disse gennem Afvanding og Tilvækst af Skov, gennem Tørvegravning og Opkultivering stadig indskrænkes eller omformes til Ukendelighed. Mange af Hedens Planter mister derved deres faa Tilholdssteder, og adskillige kæmper for Livet som Borgere i den fynske Flora. Der er saaledes al Grund til at give en Oversigt over de sjældnere Hedeplanters Udbredelse i Fyn, saaledes at man dog kan bevare for Eftertiden i det mindste en Optegnelse om, hvad der har været af Hedefloraens Repræsentanter i»danmarks Have«. Ud fra denne Betragtning vil der i nærværende Arbejde søges givet dels en mere geografisk betonet Oversigt over denne Vegetationstypes Udbredelse i det fynske Omraade, dels saa vidt muligt fuldstændige Lister over Findesteder for en Bække af de mest udprægede, sjældnere Hedeplanter i dette Omraade. Pladsen tillader ikke en lang Række Enkeltbeskrivelser af hedeprægede Lokaliteter; ejheller kan medtages i Plantelisten alle de Arter, der maaske med nogen Ret kan henføres til Hedevegetation, og som f. Eks. henføres hertil af P. Graebner i hans Arbejde om Nordtysklands Hede. Udvælgelsen af Plantearter er derfor i sin Begrænsning noget vilkaarlig, især for de Planters Vedkommende, der er mere knyttet til Sandjord end til egentlig Hede. Naar Fyn plantegeografisk skal behandles, bør man medtage ikke alene denne Ø selv, men den hele fynske Øgruppe, herunder navnlig Øerne S. for Fyn, begrænset af Ærø mod S, og Langeland mod Ø. Paa denne Maade faar man, om ikke en plantegeografisk skarpt afgrænset Enhed, saa dog et mere hensigtsmæssigt afrundet Omraade, der kan sidestilles med Jylland mod V. og den Sjælland-Lolland-Falsterske Øgruppe mod Ø. Ved Fyn vil da nedenfor forstaas den fynske Øgruppe.

23 23 I Forkortelser vil dog Hovedøen alene blive betegnet ved F Langeland ved L., Ærø ved Æ., Taasinge ved Ts., medens de mindre Øer vil blive benævnt helt ud; den sydfynske Øgaard under eet, altsaa indbefattende de nævnte større Øer S. for Fyn, betegnes sf. Øg. Omraadet omfatter den topografisk-botaniske Undersøgelse af Danmarks Distrikter Disse Distrikters Omraade er i store Træk følgende: Distr. 28 Vestfyn, 29 Nord (og Midt-)-Fyn, 30 NØ.-Fyn, 31 Østfyn, 32 Sydfyn og Smaaøerne, 33 Ærø og 34 Langeland. Den fynske Øgruppes samlede Areal er ca km 2 Hedefloraens Lokaliteter. De Lokaliteter, paa hvilke Hedeplanter i større Antal optræder og danner Samfund (Sociationer), kan inddeles i følgende Grupper: a) alluviale Strandheder. b) diluviale Sandbakker. c) Hedemoser. d) Tørvemoser med indblandet Hedevegation. De alluviale Strandheder er temmelig faa og træffes mest mod N. og Ø. Hvor Niveauet er særlig lavt, erstattes Heden af en lav Strandmose paa Sandbund. Lokaliteter af denne Art er følgende: Lidt V. for Baaring Skov findes ved Baaring Vig Rester af lidt Strandhede, nu næsten helt opkultiveret. Fogense Mose V. for Bogense har stedvis Hedepræg; Mosen er ved et lavt Dige skilt fra Kysten. Egebjerggaard (tidligere Einsiedelsborg) Storskovmose har tidligere haft udpræget Hedekarakter, men denne Mose er for nogle faa Aar siden blevet opfræset og helt underlagt Kultur. Ved Odense Fjords Munding møder vi Fyns mest udprægede Hede paa den lange, lave Halvø Hals ved Hofmansgave, en locus classicus

24 24 for Angivelse af Hedeplanter fra Fyn, bestaaende af et udyrket Omraade paa over 100 Tdr. Land, der for en væsentlig Del er hedepræget. Halvøen Hindsholm har ved Korshavn, Øksnebjerg og S. f. Bjørnsgaard svage Tilløb til Hedepletter i Strandfælleder og i Lavninger nær Stranden, dog med et ringe Antal af Hedevegetationens Arter. Langt rigere i saa Henseende er Halvøen Østerø ved Nyborg, hvor der N. og V. for Slipshavn Skov er udviklet en Hedeflade med lav Lyngvækst, hvori et ret anseligt Antal Hedeplanter er indblandet. I de øvrige Dele af Fyn findes denne Hedetype ikke, selv om enkelte Strandfælleder, hvor Lyngen selv er underordnet eller helt mangler, kan nærme sig Typen, saaledes Terrænet Ø. for Falsled og Fedet ved Brydegaard. Paa Langeland træffes svagt Hedepræg paa Nordspidsen ved Hov og paa Østsiden S. f. Spodsbjerg, og paa Ærø findes Øens eneste lyngbevoksede Plet paa Alluviet S. f. Søby. Rullestenssandet, der danner de diluviale Sandbakker, har sin største Udstrækning i V. og S. Fyn, hvor det som Overfladelag danner eller præger Fyns største Bakkedrag,»de fynske Alper«, der strækker sig fra Egnen SØ. for Middelfart til Egnen N. for Svendborg. Men ogsaa udenfor dette Hovedomraade træffes Rullestenssandet, dels i Udløbere af Bakkedraget selv, dels i mere isolerede, øagtige Forekomster af Bakker gennem V. og N. Fyn, dels som et svagere, sandet Overtræk over Rullestensleret i Fyns øvrige Egne. Overalt hvor Sandet danner Overflade, og Pletter har faaet Lov at'ligge udyrket hen, viser Hede- og dens Kulturvariant Sandjordsvegetationen sine Sociationer i mere eller mindre udpræget Form. Undertiden sker dette ogsaa paa beslægtet Bund, som paa sandige Slemmeflader fra Istiden eller paa fluvioglaciale Grusaflejringer i Aadale, paa Aase o. l. Sjældnere kan ogsaa høje, stejle Strandskrænter være delvis lyngbevoksede, saaledes den til Eem-Aflejringerne hørende Ristinge Klint paa Langeland, Korshavns Ø. Skrænt paa Avernakø, hvorimod den høje, sandige Sønderby Klint ved

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

2000 Aar gamle Minder paa Sletten

2000 Aar gamle Minder paa Sletten 2000 Aar gamle Minder paa Sletten Nordfynske Bynavne af Frederik Hjort, Baagegaard pr. Tommerup St. Fyns Tidende 10. juli 1938 HELE LUNDE OG SKAM Herreder samt den Østlige tilgrænsede Del af Skovby Herred

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND I HEFTE 3 KØBENHAVN 1934

NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND I HEFTE 3 KØBENHAVN 1934 I NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND I HEFTE 3 KØBENHAVN 1934 INDHOLD Side Poul Larsen: Undersøgelser over Storsvampe-Vegetationen paa et vestjydsk Hedeomraade 157 Notitser 194 Meddelelser fra Foreningen

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

PROGRAM Navnelære i terræn

PROGRAM Navnelære i terræn PROGRAM 33 Navnelære i terræn UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Mål Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i en sluttest på 30 spørgsmål, uden

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm

Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm I bogen Jagt på Bornholm gennem tiderne fra 1992 skrev Helmer Hansen, at det var jægerne, der indførte tjuren på Bornholm, men desværre var det vel også jægerne,

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune 5610 Assens 5642 Millinge 5683 Haarby 5620 Glamsbjerg 5631 Ebberup 5690 Tommerup 7190 Billund 6823 Ansager 7260 Sønder Omme 7250 Hejnsvig 7270 Stakroge 6740 Bramming 6710 Esbjerg V 6760 Ribe 6683 Føvling

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Tilmeldte hold pr. række - Opgjort 21.09. kl. 09.

Tilmeldte hold pr. række - Opgjort 21.09. kl. 09. Række Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. Division Assens HK U-18 Drenge 2. Division Midtfyns HK U-18 Drenge 2. Division Otterup HK U-18 Drenge 2. Division SUS Nyborg SUS Håndbold, Nyborg GIF

Læs mere

MEDLEMSTAL Børn år Unge I år Unge II år Voksne år Senior år. Total

MEDLEMSTAL Børn år Unge I år Unge II år Voksne år Senior år. Total MEDLEMSTAL 2016 Børn - 0-12 år Unge I - 13-18 år Unge II - 19-24 år Voksne - 25-59 år Senior - 60+ år Klub Damer Herrer Damer Herrer Damer Herrer Damer Herrer Damer Herrer AC Odense 0 0 0 0 0 0 0 24 0

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen I N S P I R AT I O N S K ATA L O G T I L R E G N VA N

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

00133.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00133.00. Fredningen vedrører: Troense Kyst. Domme. Taksationskomm issionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

00133.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00133.00. Fredningen vedrører: Troense Kyst. Domme. Taksationskomm issionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 00133.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00133.00 Fredningen vedrører: Troense Kyst Domme Taksationskomm issionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 29-08-1924 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fynsserien Herrer GOG Håndbold 3 Fynsserien Herrer He-Ry 67. Fynsserien Herrer IF Stjernen, Odense 2. Fynsserien Herrer Tommerup HK 2

Fynsserien Herrer GOG Håndbold 3 Fynsserien Herrer He-Ry 67. Fynsserien Herrer IF Stjernen, Odense 2. Fynsserien Herrer Tommerup HK 2 Tilmeldte hold pr. række - Opgjort 21.09. kl. 16. Række Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. Division Assens HK U-18 Drenge 2. Division DHG Odense U-18 Drenge 2. Division Faaborg ØH U-18 Drenge

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Den kystnære naturs planterigdom

Den kystnære naturs planterigdom Den kystnære naturs planterigdom Af Flemming Thorning-Lund Fotos af Flemming Thorning-Lund (FTL) og Karin Kjellberg (KK) (Den lange version af den forkortede artikel i det trykte Lommen 44 ) Aftenstemning

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse Kolofon: Titel: Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge Forfatter:Jens Reddersen (Nationalpark Mols Bjerge) & Jens Henrik Petersen (MycoKey). Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Mykologisk lejr. Anholt 1991

Mykologisk lejr. Anholt 1991 Mykologisk lejr Anholt 1991 Mykologisk lejr, Anholt 1991 1. udgave 1993 af Jens H. Petersen Low Budget Publishing Fuglesangsalle 88 DK-8210 Århus V., Denmark ISBN 87-984481-2-9 Abstract During the 1992

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 02043.01 Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01 Fredningen vedrører: Næs Stubhave e Domme Taksations kom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer 13-05-1953 DEKLARATIONER>

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Svampesamfund. fig. 132

Svampesamfund. fig. 132 Svampesamfund fig. 132 I naturen forekommer svampearter ofte i svampesamfund. Sammensætningen af et svampesamfund er primært bestemt af klimaet, jordbundsforholdene, de tilstedeværende højere planter samt

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere