Af Fyns FLORA OG FAUNA. Udgivet af. Naturhistorisk Forening for Fyn ODENSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Fyns FLORA OG FAUNA. Udgivet af. Naturhistorisk Forening for Fyn ODENSE"

Transkript

1

2

3 Af Fyns FLORA OG FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for Fyn ODENSE 1943

4 Dette Arbejde er udgivet med Støtte fra: Byraadene t Odense, Svendborg, Faaborg, Bogense og Assens. Fyens Disconto Kasse, Danmarks Nationalbank, Handelsbanken i Odense, Pyens Landmandsbank, Fyens Stifts Sparekasse, Odense Seminarium, Albani-Bryggerierne A/S, Odense Kamgarnspinderi A/S, A/S N. Tørring, A/S Haustrups Fabriker, A/S L. Dæhnfeldt, A/S De forenede Teglværker l Stenstrup.

5 FORORD! " # $ % & '""( '') ) % " * " * & " +%,, +% - %. / "& '$ 0. " " ( " + 1 /. / 2 $ 3 + 2, 2 * " 3/ +! $ # ) 4 '"/! ",/, ",!! $ 5" " "" % " 1 ' % / - "% $ %2 " %" % - ' " " %! 6" )

6

7 . Forstander Jakob E. Lange naaede ikke før sin Død at faa skrevet den Afhandling om Svampene paa Fyn, der naturligt hørte hjemme i Naturhistorisk Forening for Fyn's Jubilæumsskrift, og som han havde lovet at skrive hertil. Som Erstatning herfor lader vi et Referat af et Foredrag holdt af Lange i Botanisk Forening d. 10 / genoptrykke. Referatet er skrevet af Lange selv og tidligere trykt i Botanisk Tidsskrift. Det trykkes her i uændret Skikkelse Iagttagelser fra Hatsvampefloraens Omraade. Af Jakob E. Lange. Skønt Hatsvampene er en Plantegruppe, der tiltrækker sig betydelig Opmærksomhed, endog udenfor de egentlige Botanikeres Kreds, regnes den endnu saa at sige kun halvvejs med til vor Planteverden, omtales kun i forbigaaende, eller endog slet ikke, i selv de udførligste floristiske Skildringer. (Det vides end ikke med blot tilnærmelsesvis Nøjagtighed, hvor mange Arter vor Flora tæller.) Grunden hertil er de særlige Vanskeligheder, som Studiet af disse Svampe frembyder. Hatsvampe-Efterforskningen er en Slags Jagt. Svampenes lunefulde Forekomst, Sjældenhed, Letforgængelighed giver Ekskursionen den Uberegnelighedens Charme, som Jagten ejer: Man kan vandre i dagevis uden saa at sige at se en eneste Svamp, og man kan komme hjem fra en Halvtimes Tur med nye og ukendte Rigdomme. Og med Jagten deler den Efteraars-Skovens flygtige Pragt. Sæsonernes Forskellighed og mange Arters tilsyneladende tilfældige Optræden gør det vanskeligt at danne sig et Over-

8 8 blik over vor Svampefloras Ejendommeligheder. Sammenligninger af Optællinger af de i forskellige Aar paa forskellige Steder fundne Arter siger intetsomhelst, og selv Optællinger, der er foretagne i samme Sæson, kan kun benyttes med største Varsomhed, idet Regnfald o. s. v. kan have været forskellige. Hvor der til Oversigt over en Egns Fanerogamflora kræves Maaneder, kræver derfor Svampefloraen Aar. Adskilligt tyder paa, at Svampearternes geografiske Udbredelse er saa vid, at der er yderst ringe floristisk Forskel paa temmelig fjernt fra hinanden liggende Lande. (En Del Arters Omraade indsnævres jo derved, at de er knyttede til bestemte Fanerogamer, der har et begrænset Voksefelt.) Adskillige Arter synes endog at have en ganske universel Udbredelse. Ikke blot visse almindelige Arter (f. Eks. forskellige Gødningssvampe) findes overalt paa Kloden; selv sjældne Arter dukker sporadisk op i vidt adskilte Lande. (Saaleder har jeg her i Landet fundet Pleurotus Rhacodium B. & C. og Inocybe (Clypeus) umboninota Peck m. fl. nordamerikanske Arter.) Hatsvampene synes da særdeles let at kunne udbrede sig til alle Steder, hvor det overhovedet er dem muligt at leve. (Vore Naaleskove er vel nok næppe saa artsrige som den skandinaviske Halvøs, men rummer dog et meget stort Antal for dem særegne Arter, som altsaa maa være indvandrede i de sidste godt 100 Aar.) Kun en Nordeller Sydgrænse synes nogenlunde let at kunne paavises for nogle Arter. Bekendt er jo saaledes, at Amanita cæsarea Scop. (der er hyppig i Schweiz) ikke naar op til Nordtyskland, medens omvendt Stropharia depilata Pers. o. a. er højnordiske Arter. Pholiota destruens Br. naar vist ikke Nord for Danmark (og synes da hos os ogsaa særlig at komme til Udvikling efter varme Somre). Et fyldigere og nogenlunde sikkert Billede af disse Forhold vil man kunne danne sig ved at sammenligne de almindelige og lettest kendelige Arters Udbredelse i de forskellige Lande. (Eksempelvis skal jeg nævne, at to her i Landet saa almindelige Arter som

9 9 Panus st'ipticus Bull. og Coprinus plicatilis Curt. af Blytt angives som sjældne i Norge.) For Svampenes vide og lette Udbredelse kommer i første Linie Sporerne i Betragtning. Dog spiller de vistnok en noget ringere Rolle, end deres uhyre Antal lader formode. Thi det synes at gaa med Svampene som med de smaafrøede Blomsterplanters Frø: kun en forsvindende lille Part faar Lejlighed til blot at paabegynde deres Udvikling. (Skønt jeg i Løbet af de sidste 12 Aar har udsat flere hundrede Arters Sporer i Græsplæner, under Træer o. s. v. i Have og Krat, har jeg aldrig set Resultat.) Skønt Sporerne ved deres Lidenhed egner sig godt til at bæres af Vinden, synes dog Hatsvampenes i langt ringere Grad end f. Eks. Bægersvampenes indrettet til Vmdspredning. Sporerne kastes jo ikke, som hos hine, opad i Støvsky, men nedad, hvor den overvejende Part havner paa Bundens Løv og Græs. (Med det hvirvlende Løv vil Sporerne naturligvis kunne føres vidt omkring.) Med sporebesat Græs føres jo utvivlsomt mange Svampe, navnlig de egentlige Gødningssvampe, ud omkring ved at passere græsædende Dyrs Tarmkanal. Men endvidere føres jo Sporer i stor Mængde omkring ved Hjælp af svampeædende Snegle, ligesom de Insekter, der huses i Svampene, maa blive Sporetransportører, navnlig for de Svampeslægters Vedkommende (f. Eks. Lactarius, Russula), hvis Sporer ved Pigge o. l. Udstyr særlig er udrustet til at hænge fast. For mange Svampes Formering er dog antageligvis Myceliet af størst Betydning. Og dette kan endog være Tilfældet, hvor det gælder Overflytning paa længere Afstande. Thi Myceliet kan jo taale meget stærk og langvarig Udtørring (Champignonens»Yngel«). Naar saaledes visse Paddehatte næsten straks optræder overalt, hvor der plantes Skov af Gran, Lærk o. s. v., vil det jo rimeligvis kunne føres tilbage til, at vedhængende Mycel er fulgt med de unge Træers Rødder. Paa Grund af Svampearternes vidtstrakte Vokseomraader og sporadiske Optræden er det, i hvert Fald paa vort nu-

10 10 værende Standpunkt, vistnok ugørligt at paavise karakteristiske Forskelligheder mellem de enkelte Landsdeles Hatsvampeflora. Det Særpræg, man ud fra et mere overfladisk Kendskab til de forskellige Landsdeles Flora synes at kunne iagttage, udviskes gerne ved nøjere Undersøgelse i en længere Aarrække. (Eksempelvis skal jeg nævne, at for Slægten Mycena's Vedkommende, som jeg særlig har efterforsket, er det efterhaanden lykkedes mig paa mit Særomraade, Fyn, at finde alle de Arter (ca. 60), der overhovedet er mig bekendt fra hele Landet. Er saaledes den geografiske Forskel ringe, synes den topografiske stærkt fremtrædende. Jordbunds-, Fugtigheds- og Lysforhold synes (ikke blot indirekte ved at betinge»værternes«trivsel, men ogsaa direkte) at præge Svampefloraen paa Stedet. Thi vel er der adskillige Arter, der kan træffes under højst forskellige Forhold, men der er ogsaa mange, der er stærkt lokalitetsbundne. At Svampenes Lyskrav er saare forskelligt, er bekendt. Medens saaledes f. Eks. Psalliota campestris jo trives godt i absolut Mørke (Champignon-Kulturerne i Paris' Katakomber), bliver andre Svampe ganske abnormt udviklede i Mørke. Saaledes danner den udprægede Lyssvamp Lentinus lepideus Fi. paa mørke Steder hjortetaklignende ufrugtbare Frugtlegemer, og i en underjordisk Vandlednings tilstoppede Rør har jeg fundet en Svamp (Deconica(?) sp.), som vel ikke var steril, men dog havde et udpræget etioleret Udseende: forlængede, gejle Stilke med ganske smaa Frugtlegemer. Med Hensyn til Svampenes Krav til Jordbunds-Fugtighed skal jeg blot nævne, at ikke blot de særlig tørre Strækninger er fattige paa Svampearter, men at det samme gælder de meget fugtige, navnlig paa de vinteroversvømmede, hvor kun nogle ganske enkelte Arter holder til. Jordbundens»lettere«eller»federe«Beskaffenhed synes ogsaa at præge Svampefloraen, men hvorvidt dette skyldes den forskellige Vandholdningsevne eller andre Egenskaber, tør jeg ikke udtale mig om.

11 11 At give en Oversigt over Svampefloraens Sammensætning paa de forskellige Lokaliteter er paa vort nuværende Standpunkt ingenlunde let. En stor Del af de almindeligste Arter (og det er jo væsentlig disse, der maa bruges som Karakter - planter) er ret indifferente, saa de forekommer under meget forskellige Forhold. Endvidere er det jo ofte umuligt nærmere at angive, hvad det er, der binder en Svamp til en særegen Lokalitet: om det er Lysforholdene, Fugtigheds- og Jordbundsforhold, symbiotiske eller parasitiske Forhold, der bevirker, at f. Eks. en Svampeart optræder i Egeskoven frem for i Bøgeskoven. Endelig er vore Skove jo oftest saa blandede, at det er vanskeligt at afgøre, hvilken Træsort en Svamp er knyttet til. Navnlig giver den almindelige Omdrift: Bøg Gran Anledning til megen Forvirring, idet man kan finde Gran-Arter, hvor der nu er Bøgeskov og omvendt. En nogenlunde skarp Skillelinie kan drages mellem paa den ene Side Svampefloraen i Skov og Krat og paa den anden Side Floraen paa aaben Mark, Mose o. s. v. A. Skovfloraen. Denne omfatter langt de fleste Arter. Den kan ret naturlig deles i 2 Grupper: Træsvampe ogjordsvampe, idet jeg ved de første forstaar alle Svampe, der parasitisk eller saprofytisk er knyttet til Træer, Ved, nedfaldne Grene, Pinde eller Blade, medens de sidste vokser paa selve Jorden, uden tydelig direkte at være knyttet til saadanne Dele. l) Træsvampe. Egentlige Parasiter er sjældne, men der findes en Del Snylte-Raadsvampe, navnlig saaledes at forstaa, at»blomstringen«først indtræder, naar Værten er død. De enkelte Svampearter synes oftest temmelig løst knyttede til Værten, mange kan optræde paa meget forskellige Træarter.

12 12 a) Paa Stammer, Stubbe og Ved optræder navnlig følgende: Armillaria mucida Schrad. (Bøg), A. mellea Vahl; Tricholoma rutilans Schaeff. (Gran); Collybia velutipes Curt. (Løvtræer); Mycena Tintinabulum Fr., M. galericulata Scop., M. inclinata Fr. (Eg); Omphalia chrysoleuca Pers. (Gran); Pleurotus ostreatus Jacq., P. mitis Pers. (Naaletræ); P. Serotinus Schrad. (Løvtræ); Vofoaria bombycina Pers. (Løvtræ); Pluteus (forskellige Arter), Leptonia euchroa Pers. (Hassel og El); Pholiota (de fleste Arter); Flammula (ligesaa); Stropharia Caput Medusæ Fr. (Gran); Hypholoma (de fleste Arter); Psatyrella disseminata Pers. (Poppel); Lentinus cochleatus Fr. (Løvtræ); Panus stipticus Bull. (Løvtræ) o. a. b) Paa Trærødder. Collybia radicata Relh. (Bøg); C. platyphylla Fr. (Hassel o. a.); Mycena polygramma Bull. (Løvtræer); Pholiota radicosa Bull. (Eg). c) Paa Kviste, Pinde, Kogler o. s. v. Collybia tenacella Pers. (Grankogler); C. conigena Pers. (Fyrrekogler); Mycena stylobates Pers. (o. m. a.); Crepidotus (Claudopus) variabilis Pers. (og nærstaaende Arter); Tubaria inquilina Fr.; Naucoria carpophila Fr. (Bøg); Marasmius ramealis, M. androsaceus (Gran), M. alliaceus (Bøg); Trogia crispa Fr. (Bøg). d) Paa vissent Løv. Mycena echinipes Lasch. (Bøg); M. pterigena Fr. (Bregner), M. Mucor Batsch; M. capillaris Schum. (Bøg); M. lactea Pers. (Gran); Marasmius perforans Hoffm. (Gran); M. epiphyllus Fr. (navnlig Ask), M. Rotula Scop. var. phyllophila Schroet.

13 13 2) Jordsvampe. Det vilde føre for vidt at opregne de utallige paa Skovbunden voksende Hatsvampearter. Jeg skal derfor kun anføre nogle af de for de forskellige Skove karakteristiske Arter. Nogle Jordsvampe er saa karakteristiske Følgesvende for visse Træsorter, at man let kommer til at forestille sig et symbiotisk Forhold mellem Træ og Svamp. Saaledes mangler Boletus elegans Schum. sjældent hvor der findes blot et eller flere Lærketræer; Lactarius deliciosus L. optræder i næsten enhver Koloni af unge Graner; Tricholoma (pessundatum Fr. var.) campestre er yderst almindelig, men kommer aldrig udenfor Poppeltræernes Rodraade; og det samme gælder, med Hensyn til Elletræerne, en lille Naucoria, vistnok N. escharoides Fr., medens et Par Champignons-Arter (Psalliota hæmorrhoidaria Kalk m. fl.) holder sig til Egen, og Limacium hypothejum Fr. til Fyrren. For øvrigt kan man nogenlunde skarpt adskille følgende: a) Granskoven. Granskoven er arts-, men navnlig individrig, idet visse Arter kan optræde i store Skarer. Som nogle af dens mest fremtrædende Arter kan nævnes: Amanifa porphyria A. & S.; A. muscaria L.; Lepiota Rhacodes Vith., L. Carcharias Pers. og L. amianthina Scop., Tricoloma portentosum Fr., T. vaccinum Pers.; Clitocybe clavipes Pers. o. fl. a.; Mycena elegans Pers., M. rosella Fr. og M. vulgaris Pers.; Cortinarius purpurascens Fr., C. traganus o. m. fl.; Psalliota sanguinaria Karst; Gomphidius glutinosus Schaeff.; Limacium agathosmum Fr.; Russula Queletii Fr.(?), R. puellaris Fr.; Lactarius rufus Scop.; L. deliciosus L., Cantharel-

14 14 lus aurantiacus Fr. samt Boletus felleus og B. piperatus. b) Fyrreskoven. En Del af de ovenanførte Arter træffes ogsaa i Fyrreskov. Jeg har kun haft ringe Lejlighed til at undersøge rene Fyrreskove; men mener dog at kunne nævne, som særegne for disse, følgende Arter: ArmiIIaria robusta A. & S.; Tricholoma equestre L.; T. imbricatum Fr.; Limacium hypothejum Fr. samt Boletus variegatus Sw. og B. bovinus L. c) Bøgeskoven. Bøgeskovens Svampeflora har et noget forskelligt Præg, alt efter som Skoven er af de bakkede, lyse, med tør, maaragtig Jordbund, eller af de skyggefulde, frodige Muldbundsskove. I den førstnævnte finder man hyppig: Amanita Mappa Fr.; Russula virescens Fr., R. lepida Fr., en lille Cordnarms, beslægtet med C. elatior Fr. Lactarius piperatus Fr. samt Cantharellus cibarius Fr. o. fl.; medens den udprægede Muldbund karakteriseres af Amamta phalloides Fr. (der ogsaa vokser i Egekrattet); Mycena pelianthina Fr.; Entoloma Rhodopolium Fr.; Pholiota erebia Fr.; Copnnus picaceus Fr., Marasmius /'uscopurpureus Fr. o. m. fl. Af andre fremtrædende Bøgeskovsplanter kan anføres: Cortinarius calochrous Fr., C. cinnabarinus Fr., Limacium eburneum Fr. og L. chrysodon Fr.; Lactarius pallidus Fr., L. fuliginosus Fr. og L. vellereus Fr.; Russula nigricans Bull., R. adusta Pers. m. fl. samt Boletus edulis Bull. d) Ege-Hasselskoven. De naturlige Egeskove, der mest findes paa saa fugtig Grund, at Bøgen ikke kan faa Overherre-

15 15 dømmet, og som gerne har en tæt Underskov af Hassel m. fl. Buske, synes at være forholdsvis fattig paa større og iøjnefaldende Svampearter. Amanita phalloides er dog endnu hyppigere her end i Bøgeskoven; endvidere bemærkes A. vaginata Bull. (bleggraa Form); Tricholoma sulphureum Bull. og T. lascivum Fr.; Entoloma nidorosum Fr.(?); Inocybe geophylla Sow. (den lilla Form); Lactarius pyrogalus Fr.; Russula æruginea Fr. og R. delica Fr.; Marasmius prasiosmus Fr.; Boletus chrysenteron Fr. o. s. v. e) Elle-Askeskoven. Bunden er her gerne nærmest moseagtig; Svampearternes Antal ringe. Nogle af de mest fremtrædende er Lepiota acutesquamosa Weinm.; Tricholoma irinum Fr.; Clitocybe geotropus Bull.; Nolanea icterina Fr. samt en lille spæd Lactarius, vistnok L. obnubilus Lasch. Endelig maa det anføres, at Skovene ogsaa rummer enkelte svampebeboende Svampe (f. Eks. Collybia tuberosa Bull. og C. cirrhata Schum. og Nyctalis asterophora Fr.) og at adskillige Gødningssvampe i Ny og Næ optræder i Skove. B. Floraen paa aaben Mark. l) Mosen. Som allerede tidligere nævnt er den meget vaade Jordbund fattig paa Svampearter. Til Gengæld er Mosens faa Arter nøje knyttet til denne. I Sphagnum-Tuerne træffes Omphalia sphagnicola Berk. og O. affricata Fr.; Galera sphagnorum Pers.; Cortinarius uliginosus Berk., Psilocybe elongata Pers. og en stor, vandet Form af Lactarius helvus Fr.

16 16 Paa selve Tørvebunden vokser Omphalia umbellifera L.; Psilocybe udum Pers., Naucoria cerodes Fr. 2) Heden. Selve Lyngheden synes meget fattig paa Hatsvampe. Paa Lyngstilkene vokser undertiden Marasmius scorodonius Fr.; hist og her ser man en Boletus scaber og navnlig i Nærheden af Skov eller Plantage kan man træffe enkelte Eksemplarer af forskellige andre Svampe: Mycena epipterygia Scop., Cantharetius umbonatus Fr., ja, selv C. cibanus m. fl. Naar man derimod kommer ind paa 3) Letjords-Bakkehæld, Overdrev o. l., hvor Lyngen viger for Hvenegræs, Timiantuer, haarrig Høgeurt o.s.v., møder man en temmelig rig og ganske ejendommelig Svampeflora. Navnlig spiller her»vokssvampene«(camarophyllus- og Hygrocybe- Arterne) en fremtrædende Rolle; men endvidere forekommer de fleste Leptonia-Arter paa dette Terræn, samt Entoloma sericellum Fr., Omphaiia pyxidata Bull. og O. rustica Fr. Paa de tørreste Sandmarker optræder hyppig den lille Omphalia grisella Karst, og i Stubmarkerne ikke sjældent Lepiota excoriata Schaeff. Den hele Flora har her et ret tydeligt Tørheds-Præg. 4) Lerjords- Græsmark, Grøftevold, Vejkant. Floraen er her en væsentlig anden. Her mangler saaledes de fleste Hygrocybe- og CamarophyHus-Arter, men derimod træffer man den store Vaarsvamp Tricholoma gambosum Fr., Clitocybe dealbata Sow. o. fl. Arter; Mycena avenacea Fr.(?), M. flavo-alba Fr. m. fl.; Entoloma prunuloides Fr. og E. sericeus Bull., Pholiota candicans Schaeff., Naucoria semiorbiculans Bull., Psalliota campestris L. og comtula Fr.; Stropharia coronilla Bull. og S. muncta Fr.; Psatyra Foemsecii

17 17 Pers., Coprinus plicatilis Fr. Hvor Jordbunden er særlig fed og overgødet, kommer dertil nogle Arter, der maaske kan kaldes Ruderatplanter, saaledes Tricholoma brevipes Bull. og T. sordidum Fr., Bolbitius sp. Panæolus sp. og Coprinus comatus Fl. Dan. m. fl. 5) Gødningssvampe. De sidstnævnte Arter danner Overgang til de egentlige Gødningssvampe, for hvilke det i Almindelighed er karakteristisk, at de kan forekomme paa alle mulige Lokaliteter: Skov, Hede, Mark, hvor Gødningen tilfældigvis aflægges. Hertil hører, foruden nogle Stropharia- og Panæoius-Arter, adskillige Coprini. Et Par af disse er, ligesom nogle af de svampe-beboende Hatsvampe, forsynede med Scierotier. Svampenes Tidsbundethed, Livsvarighed o. a. Vækstforhold. Til et levende Billede af Svampefloraen hører ogsaa en Redegørelse for Arternes»Blomstringstid«. Her maa jeg dog nøjes med enkelte Antydninger. De fleste Svampe synes kun at»blomstre«en Gang om Aaret; men der er dog nogle, som er udprægede»remontanter«. Dette gælder særlig Psatyrella disseminata, der ofte udvikler et nyt Sæt Frugtlegemer flere Gange i Træk med en ca. 6 Ugers Mellemrum. En paa Bævreasp voksende Form af Psilocybe spadicea Schaeff. har jeg iagttaget»blomstrende«to Gange aarlig (Foraar og Høst) i 9 Aar. Hypholoma fasciculare o. fl. andre giver undertiden et mindre Foraarsflor og et større Efteraarsflor. De engang florerende Arter deler sig temmelig skarpt i Vaarog Høstsvampe. Tidsgrænsen falder omkring St. Hansdag, idet Vaarsvampene (der er forholdsvis faatallige og navnlig kun faa Aar kommer til deres Ret) udvikles i Maj og Begyndelsen af Juni, medens Høstsvampene sjældent viser sig før først i Juli. De tidligste Høstsvampe er navnlig visse fiussuta-arter, Afarasmi'us Oreades, Naucoria semiorbicularis o. m. a.; dernæst kommer (gærne i September og første Halv-

18 18 del af Oktober) Hovedfloret, hvorefter igen forholdsvis faa Arter viser sig i Efteraarets sidste Del, afsluttende med de typiske Vintersvampe, Collybia velutipes, Mycena Tintinnabulum o. f l. Gødningssvampene indtager ogsaa her en Undtagelsesstilling, idet deres Udvikling hyppig mere afhænger af Gødningens Alder end af Aarstiden. Svampenes (Myceliets) Livsvarighed er utvivlsomt meget forskellig. Adskillige Arter, f. Eks. mange Gødningssvampe og BIadbeboere, er jo udpræget»enaarige«, der hurtigt udvikles til»blomstring«og derpaa dør. I Modsætning til dem staar f. Eks. Armillaria mellea. hvis Mycelium tidt vokser i mange Aar, før det naar til»blomstring«. Denne og adskillige andre Træbeboere synes til Gengæld at kunne fruktificere flere Aar i Rad fra samme Mycelium. Derimod er der adskilligt, der tyder paa, at mange Jordsvampes Mycelier ikke er i Stand til at udvikle Frugtlegemer Aar efter Aar. I hvert Fald eftersøger man ofte forgæves i adskillige Aar en Svamp paa et tidligere Findested. Selv mægtige»hekseringe«synes at kunne forsvinde fuldstændig til det følgende Aars Blomstringstid. Muligvis svækker Fructificeringen i slige Fald Myceliet saa stærkt, at det gaar til Grunde (ligesom de 2 3aarige Urter dør efter Frugtmodningen) eller at kun enkelte Partier deraf lever videre og engang i Fremtiden bliver blomstringsdygtige (omtrent som naar Neottia dør bort efter Frugtmodningen, paa enkelte Rodspids-Skud nær). Den almindelige Champignon, der er en udpræget Ringdanner, behandles da ogsaa, hvor den er Genstand for Dyrkning, som enaarig. Med Hensyn til»blomstringen«frembyder for øvrigt Hatsvampene den iøjnefaldende Forskel, at medens nogle er udpræget»enblomstrede«, udvikler andre deres Frugtlegemer flokvis. Som Eksempler paa de enblomstrede kan nævnes Amanita pantherina, Amanitopsis sp., Lepiota clypeolaria, Collybia rancida, Mycena pelianthina. Entoloma prunuloides, Coprinus picaceus, Lactarius fuliginosus, flere RussuIa-Arter, Marasmius recubans, perforans og

19 19 alliaceus. Limacium penarium o. m. a. samt alle Boletus- Arterne. Af de flokvis udviklede har navnlig mange Stub- Svampe en tue- eller knippeformig Vækst, medens Jordsvampene hyppig vokser centrifugalt og danner» Hekse - ringe«. Hatsvampefloraen (med sine maaske henad 1000 Arter hertillands) omfatter et saa stort Felt og er, paa Grund af Arternes sporadiske og lunefulde Optræden, saa vanskelig at faa et nøjere Kendskab til, at selv adskillige Aars Undersøgelser kun kan fæstne Billedet af den med løselige Omridsstreger. Nogle saadanne har jeg her søgt at drage. Vanskelighederne mangedobles imidlertid derved, at der hersker betydelig Usikkerhed og Uoverensstemmelse i Artsbestemmelse og -Beskrivelse. Svampene lader sig jo sjældent opbevare; man kan ikke revidere sine Undersøgelser, og hvor den personlige Overleverings Traad glipper, brister ogsaa tidt Navnebrugen, saa de enkelte Forskere knap nok ved, om de taler om samme Art eller ej. Noget vilde der kunne bødes herpaa, om man fik et»kuldekabinet«, et Museum for Svampe, opbevaret i frossen Tilstand. Men nærmere ligger det at forsøge at lave paalidelige Billeder af alle Arterne. De sædvanlige Billedværker (af Fries, Cooke, Fl. Dan. o. s. v.) er dog til forholdsvis ringe Nytte, da Arternes karakteristiske Smaatræk her enten helt mangler eller overdrives til Ukendelighed. Men ved Hjælp af Pensel, Blyant og Naal kan et nogenlunde tilfredsstillende Resultat naas. (Saadanne Afbildninger af alle de i Foredraget nævnte Arter fremlagdes.) End væsenligere er dog naturligvis den omhyggelige Beskrivelse (hvor navnlig en korrekt Farveangivelse volder Vanskelighed). Og navnlig vil jo Anvendelsen af mikroskopiske Kendetegn efterhaanden kunne give større Sikkerhed. Allerede nu kan man ikke sjældent ved Mikroskopets Hjælp med Lethed adskille Arter, som ellers er uhyre vanskelige at kende Forskel paa. Eksempelvis kan anføres, at hvad der betegnes som Omphalia striæpilia Fr. i Virkeligheden

20 20 er to Arter, nemlig den af Karsten omtalte glatsporede og den af Quelets beskrevne med pigvortede Sporer (der begge forekommer her i Landet). Ligeledes kan adskillige Arter let kendes ved kun at have 2-sporede Basidier. Saadanne tvesporede Arter findes i adskillige Slægter (Mycena (mange Arter) Omphalia, Nolanea, Leptonia, Pholiota, Naucoria. Galera og Russuliopsis (Lactaria)). Og endelig frembyder ogsaa de saakaldte Cystider paa Lamellerne tidt iøjnefaldende Arts- Kendetegn. - En nøjere Udredning kan her dog naturligvis kun foretages af Slægts-Monograf er. Vort ellers i botanisk Henseende ret gennemsøgte Land frembyder, for hvem der har Taalmodighed nok til fortsatte Efterforskninger igennem en længere Aarrække, meget ukendt Land paa Svampefloraens Omraade.

21 Om Hedevegetationens Udbredelse paa Fyn. Af Svend Andersen. Hedevegetation og Fyn er for de fleste, selv for Fynboere, uforenelige Begreber. Fyn er kaldt Danmarks Have og besynges af Digterne i Overensstemmelse dermed, som Højdepunktet af Opdyrkethed, og i et saadant Landskab er der ringe Plads til Hedens vilde Flora. Man kan køre Fyn igennem paa adskillige Leder uden at se en Busk af Hedens Karakterplante, Lyngen, som endnu paa lange Strækninger følger og i vidtstrakte Flader ses fra Jyllands Veje og Jernbaner, især imod V. og N. Og dog rummer ogsaa det stærkt opdyrkede Fyn Pletter med Lyng og Hedens Følgeplanter, sine Steder i overraskende Antal og i relativ Mængde, men i saa Fald som oftest bortgemt i afsides Kroge udenfor Alfarvej, paa afsides Strandfælleder, paa sandige, magre Højdedrag, der endnu ikke er helt beplantet, i Bakkesider, hvor Ploven ikke kan gaa, eller i afløbsløse Mosers vaade Tilgroningsflader, i Tørvemoser i Sandegne, undertiden ogsaa i spinkle Rester langs Markskel og Veje i Egne, hvor Lokaliteter af lignende Natur tidligere fandtes, men nu er blevet omformet gennem Opdyrkning, Beplantning, Udgrøftning, Afvanding og lignende Indgreb fra Menneskets Side. Hede i økologisk Forstand, saaledes som denne er defineret af Warming, P. Graebner o. a., rummer Fyn vel ikke, eller saa godt som ikke. Forekomsterne af Hedeplanter paa Fyn er ikke udstrakte og sammenhængende nok til at betegnes som virkelig Hede, Vegetationen ogsaa for blandet

22 22 paa de fleste Lokaliteter til at kunne karakteriseres som ren Hede, selv om der lokalt findes Tilløb dertil, og adskillige Omraader op til Nutiden har bevaret et ret udtalt Hedepræg; Hedemoserne har for saa vidt været mere udprægede og forekommer endnu, selv om ogsaa disse gennem Afvanding og Tilvækst af Skov, gennem Tørvegravning og Opkultivering stadig indskrænkes eller omformes til Ukendelighed. Mange af Hedens Planter mister derved deres faa Tilholdssteder, og adskillige kæmper for Livet som Borgere i den fynske Flora. Der er saaledes al Grund til at give en Oversigt over de sjældnere Hedeplanters Udbredelse i Fyn, saaledes at man dog kan bevare for Eftertiden i det mindste en Optegnelse om, hvad der har været af Hedefloraens Repræsentanter i»danmarks Have«. Ud fra denne Betragtning vil der i nærværende Arbejde søges givet dels en mere geografisk betonet Oversigt over denne Vegetationstypes Udbredelse i det fynske Omraade, dels saa vidt muligt fuldstændige Lister over Findesteder for en Bække af de mest udprægede, sjældnere Hedeplanter i dette Omraade. Pladsen tillader ikke en lang Række Enkeltbeskrivelser af hedeprægede Lokaliteter; ejheller kan medtages i Plantelisten alle de Arter, der maaske med nogen Ret kan henføres til Hedevegetation, og som f. Eks. henføres hertil af P. Graebner i hans Arbejde om Nordtysklands Hede. Udvælgelsen af Plantearter er derfor i sin Begrænsning noget vilkaarlig, især for de Planters Vedkommende, der er mere knyttet til Sandjord end til egentlig Hede. Naar Fyn plantegeografisk skal behandles, bør man medtage ikke alene denne Ø selv, men den hele fynske Øgruppe, herunder navnlig Øerne S. for Fyn, begrænset af Ærø mod S, og Langeland mod Ø. Paa denne Maade faar man, om ikke en plantegeografisk skarpt afgrænset Enhed, saa dog et mere hensigtsmæssigt afrundet Omraade, der kan sidestilles med Jylland mod V. og den Sjælland-Lolland-Falsterske Øgruppe mod Ø. Ved Fyn vil da nedenfor forstaas den fynske Øgruppe.

23 23 I Forkortelser vil dog Hovedøen alene blive betegnet ved F Langeland ved L., Ærø ved Æ., Taasinge ved Ts., medens de mindre Øer vil blive benævnt helt ud; den sydfynske Øgaard under eet, altsaa indbefattende de nævnte større Øer S. for Fyn, betegnes sf. Øg. Omraadet omfatter den topografisk-botaniske Undersøgelse af Danmarks Distrikter Disse Distrikters Omraade er i store Træk følgende: Distr. 28 Vestfyn, 29 Nord (og Midt-)-Fyn, 30 NØ.-Fyn, 31 Østfyn, 32 Sydfyn og Smaaøerne, 33 Ærø og 34 Langeland. Den fynske Øgruppes samlede Areal er ca km 2 Hedefloraens Lokaliteter. De Lokaliteter, paa hvilke Hedeplanter i større Antal optræder og danner Samfund (Sociationer), kan inddeles i følgende Grupper: a) alluviale Strandheder. b) diluviale Sandbakker. c) Hedemoser. d) Tørvemoser med indblandet Hedevegation. De alluviale Strandheder er temmelig faa og træffes mest mod N. og Ø. Hvor Niveauet er særlig lavt, erstattes Heden af en lav Strandmose paa Sandbund. Lokaliteter af denne Art er følgende: Lidt V. for Baaring Skov findes ved Baaring Vig Rester af lidt Strandhede, nu næsten helt opkultiveret. Fogense Mose V. for Bogense har stedvis Hedepræg; Mosen er ved et lavt Dige skilt fra Kysten. Egebjerggaard (tidligere Einsiedelsborg) Storskovmose har tidligere haft udpræget Hedekarakter, men denne Mose er for nogle faa Aar siden blevet opfræset og helt underlagt Kultur. Ved Odense Fjords Munding møder vi Fyns mest udprægede Hede paa den lange, lave Halvø Hals ved Hofmansgave, en locus classicus

24 24 for Angivelse af Hedeplanter fra Fyn, bestaaende af et udyrket Omraade paa over 100 Tdr. Land, der for en væsentlig Del er hedepræget. Halvøen Hindsholm har ved Korshavn, Øksnebjerg og S. f. Bjørnsgaard svage Tilløb til Hedepletter i Strandfælleder og i Lavninger nær Stranden, dog med et ringe Antal af Hedevegetationens Arter. Langt rigere i saa Henseende er Halvøen Østerø ved Nyborg, hvor der N. og V. for Slipshavn Skov er udviklet en Hedeflade med lav Lyngvækst, hvori et ret anseligt Antal Hedeplanter er indblandet. I de øvrige Dele af Fyn findes denne Hedetype ikke, selv om enkelte Strandfælleder, hvor Lyngen selv er underordnet eller helt mangler, kan nærme sig Typen, saaledes Terrænet Ø. for Falsled og Fedet ved Brydegaard. Paa Langeland træffes svagt Hedepræg paa Nordspidsen ved Hov og paa Østsiden S. f. Spodsbjerg, og paa Ærø findes Øens eneste lyngbevoksede Plet paa Alluviet S. f. Søby. Rullestenssandet, der danner de diluviale Sandbakker, har sin største Udstrækning i V. og S. Fyn, hvor det som Overfladelag danner eller præger Fyns største Bakkedrag,»de fynske Alper«, der strækker sig fra Egnen SØ. for Middelfart til Egnen N. for Svendborg. Men ogsaa udenfor dette Hovedomraade træffes Rullestenssandet, dels i Udløbere af Bakkedraget selv, dels i mere isolerede, øagtige Forekomster af Bakker gennem V. og N. Fyn, dels som et svagere, sandet Overtræk over Rullestensleret i Fyns øvrige Egne. Overalt hvor Sandet danner Overflade, og Pletter har faaet Lov at'ligge udyrket hen, viser Hede- og dens Kulturvariant Sandjordsvegetationen sine Sociationer i mere eller mindre udpræget Form. Undertiden sker dette ogsaa paa beslægtet Bund, som paa sandige Slemmeflader fra Istiden eller paa fluvioglaciale Grusaflejringer i Aadale, paa Aase o. l. Sjældnere kan ogsaa høje, stejle Strandskrænter være delvis lyngbevoksede, saaledes den til Eem-Aflejringerne hørende Ristinge Klint paa Langeland, Korshavns Ø. Skrænt paa Avernakø, hvorimod den høje, sandige Sønderby Klint ved

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com g6.~.. I Anledning af Læge C. MUNDT's 7S-A'ars Fødselsdag. Den 6. Januar 1919 bliver vor Forenings Formand og Med -stifter,

Læs mere

Et Besøg under Jorden i Paris' Svampehuler.

Et Besøg under Jorden i Paris' Svampehuler. Et Besøg under Jorden i Paris' Svampehuler. Af ø. W inge. D et var henimod Foraarets Komme i Slutningen af Marts Maaned. Endnu kunde der komme enkelte kolde Dage, og der laa ofte lidt Sne i Paris' Omegn;

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 02043.01 Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01 Fredningen vedrører: Næs Stubhave e Domme Taksations kom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer 13-05-1953 DEKLARATIONER>

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Tilmeldte hold pr.række - Opgjort 09.09.2015 kl.09 Række Pulje Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06.

Tilmeldte hold pr.række - Opgjort 09.09.2015 kl.09 Række Pulje Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06. Tilmeldte hold pr.række - Opgjort 09.09.2015 kl.09 Række Pulje Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06.09 Pulje 1 Strib IF U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06.09 Pulje 1 TPI-Odense

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Holdskydnings- Turnering 2014. for jagtforeninger på Fyn. www.holdturneringfyn.dk

Holdskydnings- Turnering 2014. for jagtforeninger på Fyn. www.holdturneringfyn.dk Holdskydnings- Turnering 2014 for jagtforeninger på Fyn www.holdturneringfyn.dk Odense-Midtfyn 1 FFK 1 Tranekær/Tullebølle Strandager ung. Østrup 1 Hindevad/Hårslev Strandager 1 Mester-rækken Udebane År

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SÆSONPROGRAM 2012-2013

SÆSONPROGRAM 2012-2013 SÆSONPROGRAM 2012-2013 Pr. den 27. juni 2012 2 UNGDOM Badmintondag for nystartede U9-U13 fastsættes lokalt ved sæsonstart Område Bemærkninger Tovholder lokalt Odense DHBK - Primo november 2012 Ultimo januar

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Holdskydnings- Turnering 2015. for jagtforeninger. Fyns amt. www.holdturneringfyn.dk

Holdskydnings- Turnering 2015. for jagtforeninger. Fyns amt. www.holdturneringfyn.dk Holdskydnings- Turnering 2015 for jagtforeninger. Fyns amt. www.holdturneringfyn.dk Sponsor 2015 Husk at støtte vores sponsorere, de støtter os Sponsor 2015 www.ka-auto.dk Husk at støtte vores sponsorere,

Læs mere

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015:

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referent Astrid Ejlersen (AE). Mødets program: 1) Velkommen ved Langeland Kommune 2) Præsentation

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Af vor Forenings Historie.

Af vor Forenings Historie. Af vor Forenings Historie. Af C. Mundt. Davor Forening nu har arbejdet i 8 Aar, og da Medlemst allet, som i November 1906, da Foreningen var 1 Aar gammel, var 153, nu er over 350, kunde det maaske interessere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003.

Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. 1. Dag, 17/7: Alle mødte i rimelig tid fuld af forventning. Det tog dog nogen tid med indskrivningen af bagage, da transportbåndet strejkede

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

RED.AKTION: C. FERDINANDSEN Ø.WINGE , INDHOLD:

RED.AKTION: C. FERDINANDSEN Ø.WINGE , INDHOLD: C. FERDINANDSEN RED.AKTION: Ø.WINGE, INDHOLD: Pag. V, HERTZ: Rusporede Blækhatte, ;.. 97 H, HANSEN: Svampefund i Salling 101 Forenings-Meddelelser 104 Smaa Notitser................................................

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Hammer Bakker foreningens naturperle

Hammer Bakker foreningens naturperle Hammer Bakker foreningens naturperle Camilla S. Brok og Signe Nepper Larsen I Vendsyssel nord for Aalborg ligger naturområdet Hammer Bakker. Hvad de færreste medlemmer måske ved, ejer Dansk Botanisk Forening

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage 1 dag. Afrejse Kastrup onsdag den 8. juli kl. 0.40. Alle tider er lokale tider. Tidsforskel +9 timer. 2 dag torsdag

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114

GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114 GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen

Læs mere

»STOREPIL«PÅ HERLUFSHOLM EN BERØMT SORTPOPPEL, POPULUS NIGRA L.

»STOREPIL«PÅ HERLUFSHOLM EN BERØMT SORTPOPPEL, POPULUS NIGRA L. »STOREPIL«PÅ HERLUFSHOLM EN BERØMT SORTPOPPEL, POPULUS NIGRA L. Af P. C. FLORIAN-LARSEN og JOHAN LANGE Den 20. januar 1954 faldt den berømte Sortpoppel på Herlufsholm for stormen. Dermed endte levnedsløbet

Læs mere

Hjemmeside: www.faaborg-midtfyn.haven.dk Tilmelding til arrangementer på havenfaaborgmidtfyn@gmail.com

Hjemmeside: www.faaborg-midtfyn.haven.dk Tilmelding til arrangementer på havenfaaborgmidtfyn@gmail.com Faaborg Midtfyn Kreds Program 2014 Bestyrelse Faaborg - Midtfyn Inge Leen tlf. 65 99 29 29 (aften) Dorte Bäcklund Isaksen tlf. 30 54 01 50 Kasserer Birgit Andersen tlf. 62 66 16 58 Ulla Johansen tlf. 62

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere