Vi er børn af sol og sommer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi er børn af sol og sommer"

Transkript

1 B JA R N E B E K K E R Vi er børn af sol og sommer

2 2 Tegning af Leo iel

3 THORKILD KOM TIL ØEN som et ufødt, uægte barn. Hans mor havde bragt sig selv i skam og vanære hos grossererfamilien på Frederiksberg. I en trappegang på Bakkegaards Allé tog kødets lyst og en slagtersvend bolig i mørkøjede, muntre Marie fra Lyse ordsgade. - Sådan skal du sige, når embedslægen kommer og ser på din tilstand, formanede grosserer Mads Svenningsen:»En sådan forklaring vil du blive grundigt betænkt for, så længe den gamle handelsmand lever«. Grosserer Svenningsen var rejsende i damelingeri, og når han ikke tilbragte nætterne på provinshoteller, lindede han o e døren til pigekammeret og kvistvinduet med kig over i Frederiksberg Have. Muntre Marie fra Amager kunne mere end sit Fadervor samt køkken- og håndgerning, dokumenteret i guldrandede afgangspapirer fra Marthaskolen. Tilmed havde hun en vældig appetit på livet, hvorfor grossererens mange fine kollektioner blev præsenteret og prøvet. Det skete o e mens grossererinden var til strikkea ener i Santalmissionen eller udfoldede sin ædelhed blandt fattiglemmer i Himmelekspressen. - I disse tider må man tænke på sit tyende, hed det i en af fru grosserer Svenningsens faste replikker. Den faldt o e, når ligesindede kvinder udfoldede velgørenhed, mens deres ægteviede grosserere, landadelsmænd og sortbørshajer nød retterne på de riges bord og tog sig anderledes kærligt af tyendet. GROSSERER Mads Svenningsen havde indflydelsesrige venner overalt i provinsen, så det gik gesvindt med at få Muntre Marie sendt tilstrækkelig langt bort fra velgørenhedshærens nysgerrige blikke. - Det skal være inden det kan ses, indvilgede Marie. Replikken blev belønnet med et pænt antal plovmænd i den kavalergang, der havde taget mod mangt og meget i Maries år på Bakkegaards Allé. Ugen e er modtog Svenningsen et eksemplar af Fyns Tidende i korsbånd samt et søndagsfrankeret brev fra redaktøren:»kære Broder. Under vort seneste Møde orienterede jeg Brødrene om din Veldædighed; at du ønsker at hjælpe et Tyende, der er bragt i Ulykke af en Slagtersvend. Under Rubrik-Avertissementer i en separat fremsendt Avis kan du finde den rette Hjælper, som er Brødrene særdeles vel bekendt. Om du erindrer din Højskolesangbog, saa nyn da indenad»holder du af mig, holder jeg af dig«og du har i Sangbogen just det rette Avertissements Nummer «. Den fynske redaktør var ikke alene Broder. Han var også en lystig fætter og ven, der beredte Mads Svenningsen mange glæder under studieture i det fynske natteliv. Hvad de to Brødre havde vederkvæget sig med af flæskepandekager på Carlslund Kro, 3

4 dertil Brøndum samt fynsk øl og fynske piger ad libitum, skulle der helst ikke tales højt om på de hjemlige, ægteskabelige scener. BILLETMRK. 742 lød som de halvthundrede andre på samme side. Spalte op og spalte ned e erlyste ensomme mænd på landet og småøerne deres livs kærlighed:»barn ingen hindring«, lød overskri en i de fleste avertissementer, og således også på Billetmrk. 742 i denne søndagsudgave af Fyns Tidende. Landboernes stærkt udbredte avis bragte landsnoteringen på ungt kød - fra spædkalve - samt grisenoteringen fra kvægtorvene i Odense og Svendborg, men også oprørende artikler om landbrugets evige problemer: Nu var der igen høstet så meget korn, at priserne ikke var steget som i or og i for or. Stråene var for korte og kernerne for små. For megen regn eller for megen tørke lurede immer i horisonten. Kartoffelavlen var gået betænkelig godt mens sukkerroernes vækst skabte trafikpropper af lastvogne mod sukkerkogeriet i Assens og store regninger fra grådige vognmænd. Krisen i landbruget stod ingenlunde til at ændre. Den var kommet for at blive. Intet blev nogensinde som i de gode tider, hvor landmænd, proprietærer og godsejere ikke levede af at sætte formuen til. Men i 742»Barn ingen hindring«lå glade budskaber mellem linjerne.»på min lysegrønne Ø har jeg et Paradis, som gerne skulle deles med mit Livs Eva. Jeg er en sund og frisk Gaardejer, der gaar mod mit Tredivte Aar. Af Mammon har jeg til mere end én, kan hænde ogsaa til tre - og til flere ad Aare. Kan du hjælpe mig i Hus og Have, maaske ogsaa i Mark og (s)eng, da vil du være mit Livs Engel. Et Barn er ingen Hindring. Skriv gerne hurtigt til Billetmrk Du behøver ej medsende Fotografi, thi Hjertets Renhed overstraaler Ydre Skjønhed«. 4 SELVOM DER IKKE var lingeributikker på øen, hændte det i den kommende sommer, at en grosserer var at finde blandt mondæne landliggere fra hovedstaden. Han indlogerede sig i den firelængede sognefogedgård, der lå smukt med stuehuset mod kæret og udlængerne mod orden. På øen mente man, at Hr. Direktøren var lidt til en side, sådan at liste rundt om natten med lommelygte og en slags åleruse på stang. - Jeg studerer klokkefrøernes parringsleg i vårnætterne, forklarede Svenningsen venligt på bænken nede ved kæret. Her mødtes hver dag før frokost øens mænd til en snak om livet, om problemer, der skulle løses, øl, der skulle drikkes og ikke mindst mandeverdenens evige emne: Vellignende damer En af bordets stamgæster var skarp iagttager af øens underliv. Ved natligt tilsyn af en folende hest havde han fra staldvinduet observeret, at det snarere var grossererens

5 eget klokkespil end frøernes, der holdt ham vågen i nætterne. Det blev ligeledes fra første parket konstateret, at der skal to til at aktivere grosserer-klokkespil en lun vårnat blandt kvækkende frøer ved et gadekær i Øhavet. Ugen e er taltes der højt og intenst om klokkefrøer i Logen omme i hovedstaden, så det blev sidste gang, Mads Svenningsen henlagde residensen fra Frederiksberg til studier i Øhavet. - Som Brødre vi dele, gælder ikke i alle livets forhold! Mandukterede lingerigrossistens Ypperstebroder. DET BLEV VINTER OG VÅR og en dag kom orkild til verden på en mark med udsigt mod Ærø. Engdragets græs var anbragt på trefodede stativer af tre meters højde, fremstillet af granra er fra en sydfynsk herregårdsskov. Ra erne var givet i bytte for daglejergerning i e erårets og vinterens skovhugst. Det var en kunst at pakke enggræsset rigtigt. Først blev det sirligt anbragt på de nederste ra er, der bandt trefoden sammen. Dernæst stablet mod toppen, e erladende et lille hul, som i en skorsten. Når sommervinden blæste under trefoden og op gennem høstakken, forvandlede Skaberen og landmanden det sa ige græs til tørret vinterfoder eller til en af substanserne i krydret ensilage, som gårdens firbenede beboere elskede at drøvtygge i deres lune vintertilværelse. Den ungdom, der blev bonde født og kvæget opdraget, gemmer i deres fantasier eller i erindringen erotiske minder om høstakkes muligheder. Den, der har ha selskab af det modsatte køn i en høstak, får en anden og mere livfuld gang over jorden. Når du synger»hvor smiler fager«, kan sætningen:» der driver hødu af krydret vind «helt sikkert bringe du en af krydret hø, stakåndet vejrtrækning, kropsvarme og stativets muligheder faretruende nær. Det var mellem sådanne høstakke, orkild kom til en anden og smukkere verden end i undfangelsens kvistværelse. Muntre Marie blev, som planlagt, husbestyrerinde»før det kunne ses«. Og mundheldet om, at får man ikke den, man elsker, må man elske den, man får, fik helt nye dimensioner fra den vinterdag, Marie gik i land på skibsmolen med sit unge livs beskedne bagage i kufferten med fremtiden for fødderne og orkild en erdings vej henne i fosterstillingen. Marie elskede fra første dag»højskolesangbogen«, som snart blev den unge landmands kælenavn. Selvom kærligheden var rekvireret på billetmærke, spirede den hastigt allerede på molen, da Muntre Marie kvidrede på køwenhavnsk og faldt 742 om halsen med lysthuset fremskudt i virkningsfuld angrebsposition. Gnisten blev hastigt til ild, og der kom vældig gang i sengehalmen på»højskolesangbogens«fædrene gård. Da Muntre Maries vordende svigerforældre havde hen- 5

6 lagt a ægten til den større naboø, der på de tider havde lægebolig, sygeplejerske og en fuldtids Herrens Tjener, kneb det ingenlunde Muntre Marie og»højskolesangbogen«at følge opfordringen i Den store Bog om at mangfoldiggøre verden, thi der var rigelig plads på slægtsgården. Men hin vårdag, hvor»højskolesangbogen«havde spændt»musse«fra hesteriven og fik bragt høstkaffe med æbleskiver ud til engdraget af frugtsommelige Marie, mente de højere magter, at nu skulle øen skrives i et større mandtal. Og sådan blev det: orkild kom til verden lige midt i høet, med æbleskivefadet på den ene side og dunken med gammeløl på den anden. - Milde Gud og Skaber, jublede»højskolesangbogen«: Det er færdigt arbejde, Marie. Det er ved Gud én med tap..! - Ja, og du bestemmer, hvad han skal hedde, min kære, lille sangbog. - orkild, lød det uden tøven mens fostervandet forsvandt ved høstakkens nærmeste ben og frøerne kvækkede oppe i kæret... 6 HAR I HØRT DET, har I hørt det! Med smakkejoller, fiskekuttere og færger spredtes det glade budskab fra ø til ø. Om at den unge landmand, der havde bragt mangt et kuld smågrise til verden, nu også havde været en fremragende jordemoder mellem æbleskiver og høstkaffe. Lige midt i høet tog han mod arvesønnen, bandt en knude om navlestrengen og lagde a ommet i armene på Muntre Marie. - Mageløst. Simpelthen mageløst, kvidrede»karlas Avis«og noterede for omverdenen, at det var første gang i øens historie, et barn blev undfanget og født fuldbårent på kun syv og en halv måned. i just så kort tid var det siden, at Muntre Marie sugede sig fast på kinden af»højskolesangbogen«. Hin vinter var den iøjnefaldende velkomst dagens absolutte topscorer i»karlas Avis«. Af beretningen, der løb ubesværet som en skøjtefærd på ordens blanke is, kunne man i detaljer høre om mødet på molen. Om tætte omfavnelser, en tungespids i øret og to smidige hænder i fast greb om»højskolesangbogens«balder. - Men de havde vist også skrevet rødglødende kærlighedsbreve, lød det med slet skjult misundelse på frokostbænken ved kæret. Ingen af øens øvrige mænd havde ha en legesyg tunge i øret og kødets køwenhavnerlyst formet af smidige hænder, ivrigt presset mod begge balder. Og så lige dér, yderst på skibsbroen i fuldt dagslys. Muntre Marie blev elsket og tilbejlet af alle fra første færd. Carlo, der jo vidste alt om øens underliv, noterede fluks til Maries forsvar, at man da før havde hørt om en lidt for tidlig fødsel.

7 - Hun var ihvertfald ikke med rogn, da hun gik i land, supplerede Hjalmer og dén iagttagelse gik igen i samtlige graviditets-opdateringer hen over vinteren.»karlas Avis«var altid først med det sidste om livet i det lille samfund. NÅR DE GAMLE PÅ ØEN de helt gamle sad på bundgarnspælene ved Vesterhoved og skyllede solen i havet, kom der mangen beretning om livet på de store have. Skønt ingen af dem havde været længere fra hjemmets trygge havn end på skoleudflugt til Dybbøl Mølle, bragte fantasiens vinger alligevel alle som én på dramatiske erindringer om farefuld færd til de varme lande. En og anden havde hørt sa ige historier fra langfartsskipperne ovre i Marstal, og derfor vandrede historierne med strømmen gennem Mørkedybet og blev dygtigt omskrevet og tilegnet én selv. - Dernede, nynnede Carlo, og satte ord på den gamle skippersang om Jim, Johnny og Jonas:» der stod tre piger på kajen, med små, brune rygge med svaj!«. - Nåeh, du mener de havde en fræk røv, grinede Hjalmer. Han var knap så poetisk, men udstyret fra naturens hånd med en tiltrækkende charme og havde derfor elskerroller i vinterens dilettantforestillinger. Øgenavnet fik han en a en, hvor»brødrene Østermanns Huskors«havde urpremiere i forsamlingshuset. - Kom så med bukken, lød replikken. Hvorpå to medspillere i stedet for gymnastikredskabet bar Hjalmar ind på de skrå brædder til langvarigt, larmende bifald fra salen. Det hed sig siden, at Hjalmer blev sur og vred, men det passer absolut ikke. Tværtimod opfattede og registrerede Hjalmer straks virkningen af hin vintera ens karakteristik og anbefaling.»kom så med bukken«blev en del af øhavets historie, genfortalt ved vintertide omkring køkkeners komfurer og kakkelovne. HØJSKOLESANGBOGENS oldefar var med i krigen i Han var blandt de mange sårede, der blev sejlet med hjuldamper til hospitaler i Faaborg og Svendborg. Når oldefar ikke fortalte om kampe med bajonet og forladergeværer i skanserne på Dybbøl, var det beretninger om dengang, den første rigtige degn kom til øhavet. Greven på Hvedholm havde hidtil bekostet to ugers undervisning om sommeren, men kun på to af de otte småøer. Landadelen på Langeland holdt helst almuen på»deres øer«i uvidenhed. - Øboer skal ikke lære at læse. De er og bliver kun øboer, og der skal ikke anbringes griller i deres uvidende hoveder. Ihvertfald ikke for mine rigsdalere, fastslog en af grevskabets stærkt landadel-indavlede sønner fra Tranekær. Men ved Landstingets og Rigsdagens beslutning blev der alligevel bygget skoler på øerne. Èn e er én blev de opført og befolket: Strynø, Birkholm, Hjortø, Drejø, Skarø, Avernakø og Lyø. 7

8 THORKILDS skoletid hengik hastigt som en fuldmånenats aktiviteter under den nyrejste majstang. Øhavets skoler havde kun ét klasselokale og én degn. Nogle gik i første klasse, andre i Lille Anden og Store Anden, og kun hver anden dag. Enelærerne var nøje udvalgt af sognerådet. Ud over pædagogikum var kendskab til smakkesejlads et vilkår, der o est vejede tungere end boglig viden og erfaring. Ihvertfald når man kaldte kvindelige degne til samtale, skulle ansøgeren på praktisk prøvesejlads ved skibsbroerne. - Kan fruentimmeret ikke gå over stag eller lænse for andet end bliden bør, er det en betænkelig ansættelse, mente sognerådsformanden fra Kirkeøen. Han varetog embedet, ikke fordi han havde de største evner, men som traditionen foreskrev, fordi han var skødehaver på Kirkeøens største gård. Embedet var derfor arveligt, medmindre en generations førstefødte blev en kvinde, thi fruentimmere havde i sagens natur ingen valgret, men var bragt i verden til andre og vigtigere gøremål, såsom beskæ igelse i køkken og kammer ved slægtens beståen. Øhavets skoler havde på orkilds tid hver en snes elever, Kirkeøens skole sædvanligvis flere. Af de nær ved to tusinde sjæle i øhavssognene, var næsten alle beskæ iget ved landbrug, fiskeri eller håndværk. Øernes vindmøller krævede stærke, unge mænd. Det samme gjorde teglværket på Kirkeøen, så landbrugets tyende gik i arv hos skødehavere som forpagtere, og i fiskeriet. Når Strenge Jesper håndterede kuttere og torskekvaser, kunne ikke mange følge ham i flid, og selvom han gik mod sit livs næste hundrede år, var han ikke en mand, man stod op imod i ord eller fysisk handling. Ejheller»knejti«. - Ha' ska' drolme ik' tro, ha' æ' noue. Ihvertfald ik' førenj ha' blir' voks, irettesatte Strenge Jesper sin søn på 67 år.«8 EFTER KONFIRMATIONEN rejste orkild flere gange om ugen til købstaden for at» tage Realen med«. Muntre Marie ville, at sønnen skulle ha' mere i livets bagage end det var tilkommet hende selv og»højskolesangbogen«. I deres ungdom, hvor den første store krig fostrede gullaschbaroner, sortbørshajer og geschä ige bønder, var der ikke mange muligheder for småkårsfolk. En morgen kom det i radioen, budskabet, der skulle ændre livets muligheder for så mange og koste det for endnu flere: - Tyske Tropper har i Nat og i morges gjort Landgang i Danmark. Kong Christian opfordrer det danske Folk til at bevare Roen «. I skolen havde orkild læst og hørt om krige og katastrofer i fortiden. Ikke mindst om den frygtelige stormflod i Dengang de vanlige vinterstorme udvikledes til

9 to orkaner. Den ene pressede havet ned fra Nordsøen gennem bælterne. Den anden ned fra Den botniske Bugt. Minderne om stormfloden er mange og håndgribelige. I de ældste huse på øerne er skåret højvandsmærker i dørgerigter og på lo bjælker, og der er vandstandsmærker langs veje og på bygninger overalt i Øhavet. Men krigen kom, og den skulle binde orkild til fødeøen, hvor han blev et socialt omdrejningspunkt og foregangsmand i mangt og meget. Han var øjenvidne, da færgen»rise«sank i Højesteneløbet. Han var med under storbranden Sankt Hans 1942, da 11 gårde og syv huse skabte øhavets største katastrofe, og i februar 1944 overværede orkild de tyske natjageres ildkamp, da 982 bombemaskiner fløj over Øhavets dybfrosne vande til nok en rædselsnat i Tyskland. MED FREDEN KOM en ny tids prøvelser for de otte små samfund, der tilsammen udgjorde Det sydfynske Øhav. Selvom man fik elektricitet en snes år e er krigsafslutningen; selvom færgedri en blev justeret e er talrige forsøg, og selvom civilisationens velsignelser ad åre nåede de øer, der endnu var beboet af andet end strandfugle, sygnede århundreders øsamfund stille hen. Da Muntre Marie og»højskolesangbogen«nåede skelsår og alder, var lyset slukket i gårdene på halvdelen af småøerne. På de andre levede endnu en håndfuld indfødte med stærke gener, formet af århundreders pleje. Parrets tre børn, der blev fostret og uddannet i øsamfundets trygge favn, var sammen med hundreder af andre unge rejst til de store byer, hvor fremtiden også var flyttet ind. Men en dag kom de alle tre med færgen hjem sammen med Muntre Marie. Hun var død på købstadens sygehus, og blev, som traditionen byder, hentet ved færgen og kørt på hestetrukket ladvogn op til kirken. Hele den lange vej var der strøet blomster. Kun i ejendomme, hvor der boede fritidsfolk, men ikke så megen pli, hørtes aktivitet i haven. Ellers var alle mand af huse for at følge Muntre Marie den sidste vej. orkild og hans fædrene ophav,»højskolesangbogen«gik forrest i følget bag fladvognen med kisten. Allerforrest, foran hesten, gik købstadsbedemand Pedersen, der kendte tidens hyppige ture til øhavets kirker. Foran kirkedøren stod Øhavets nye præst og ventede. Det var første gang, hun skulle begrave et af sine sognebørn. - Underligt, mumlede Rørsangeren lidt for højt i følget. Hvad skal man dog i vore dage kalde præstens mand? Pastorinden måske..! Rørsangeren hed ellers Larsen, men blikkenslageren fik sit øgenavn en vinter, hvor han var forsanger i dilettantstykket»tre kvinder og en enkemand«. Når Rørsangeren ikke huserede i fritidshuset ved Vesterhoved, var han aktiv i den gamle købstad, hvor hans forskelligartede færdigheder og redskaber var til megen nytte og adspredelse i herreløse huse. 9

10 10 VORHERRE ville i livets a en ha været en kærkommen gæst hos orkild, der kort tid e er moderens begravelse også tog afsked med sin far. orkild havde levet livet som ungkarl. Men selvom han i svære stunder, knælende ved familiegravstedet, bad Skaberen om snart også at hente sig, skulle det endnu vare vinter og vår. Tiden gik og savnet gik med, hvorfor timerne på bænken ved kæret blev længere og lystigere i takt med, at der kom flere brugere ind i øsamfundets brogede flok. De nye ved bænken lyttede intenst til orkilds beretninger om livet, dengang det var før. Om håndboldturneringer mellem småøernes boldklubber. Om sejladser til naboøen, hvor Ungdomsforeningen stod for Nattergalea ener den 12. maj, eller om højsommerens fester i nætter, der ingen ende ville tage. Om piger, der legede tagfat, mens forførerisk du ende hyld og tjørn lokkede med lifligt ophold i løvet. Værst var vintrene, når fritidshuses vinduer gloede mørkt ud i mørket; når stormen ruskede og bliktaget på den tomme lo buldrede som torden. Flere af de nytilflyttede øboer havde en ekstra»teaterbolig«til a enaktiviteter i købstaden, så der kunne være stunder med lys kun i en enkelt eller to ejendomme på øen. Da kom mørke tanker til orkild; om den udvikling, der havde frataget øerne halvfems procent af deres beboere i løbet af få generationer. - I min tid var ædetrugene i stalden forbundne kar, erindrede orkild en dag ved bænken, hvor man ordnede verdenssituationen over en øl og måske et par dramme, hvis opgaven trak ud. Når vi hældte foder til køer og grise, løb det rundt mellem trugene, så alle fik noget at spise. Var der mad til den ene, var der mad til alle. Med dette billede satte orkild lys på udviklingen, der tvinger ø e er ø i knæ og gør de døde øer til legeplads for rigmænd. Han harmedes over, at al offentlig service er ernet fra de danske småøer, bortset fra moms og skat. - Om det så er Himmeriget, er det halveret, sagde han og slog sin barkede næve i bordet ved kæret, så den omvende urtepotte tog et hop og afslørede, hvor mange smøger, der var røget under kastanjen dén dag. orkild holdt meget af sognets nye, kvindelige præst og mente det var for galt, at provstiet halverede embedet, så Øhavets præst måtte sejle over og hjælpe de 27 fastansatte præster i købstaden, at de kunne afspadsere overtid. - I dag er Danmark ét stort, håbløst trug, forarmet af Folketinget. Derinde har de slået proppen i for de vilkår, der i generationer skabte et ligeværdigt Danmark, næsten råbte orkild og vendte sigende det vrede blik østenover. Da orkild således havde talt sig vældig varm, da verdenssituationen endnu ikke helt var klaret, og da købmanden i det samme kom ud med nok en omgang»på huset«, snakkede orkild over sig om sin hemmelige plan.

11 PLANEN tog form, da han havde luret tidens nye herremænd. Dem, der kunne håndtere ordgylle og imponere»rigets fremmeste Mænd«, som man i erne tider med rette betegnede de udvalgte folk På Tinge. orkild havde set i ernsynet, at der konstant var ildsjæle og innovatører, der blev tilgodeset med penge nede fra de fælleseuropæiske pengetanke. For at fordele sol og vind og tilskud lige, blev der bygget ildsjælepyramider og innovationsfonde af omfordelte skattekroner, administreret af projektledere og projektansatte. Nogle millioner blev tildelt håndværk og industri. Andre gik til klyngeinitiativer i landbrug og fiskeri. Men de største pengetanke blev skabt for IT og brugerdreven innovation. Først anede orkild ikke, hvad innovation var for noget, og da biblioteksbåden jo ikke mere sejlede rundt i Øhavet, men ligesom skoler og alt andet var sparet bort, tog han færgen ind til købstadens bibliotek. Her fik han god hjælp af kyndige og hjælpsomme folk, der åbnede en ladeport af ny viden for bonden fra Øhavet. orkild blev fast gæst i købstadsbiblioteket, hvor han lærte alt om IT og innovation, Euro og Mål2-områder. Om bjergbondecirkulærer, agurkers krumning, vinsøer og smørbjerge. Ostepukler, udligningsstrukturelle omfinancieringer ved salg af CO2- kvoter til ØMU-lande. Planen forblev hemmelig i hele udviklingsforløbet, hvor orkild havde luret fidusen af fremsynede ornitologer, antropologer og psykologer, der havde erhvervet fritidslandbrug på småøerne: I hans tid dyrkede man jorden uden kunstgødning. Roerne blev udtyndet med hakkejern, og med»musse«for radrenseren blev ukrudtet ernet mellem rækkerne. Han lærte at skille klinte fra korn og brugte vindstille a entimer til at erne flyvehavre fra marker, der stod smukt inden e ersommerens risiko for nedslag fra tordenbyger og kastevinde. Men den nye tids fritidslandbrugere havde hverken behov for hakkejern, radrensere,»musse«eller gode råd om landbrug. De kunne noget, bonden aldrig havde lært. - I dag skriver man ned til Europa og fortæller, hvor mange hektar miljøafgrøde, der dyrkes. Da der ikke sidder een eneste, ærlig bondemand i EU-parlamentet, høstes der nemt nogle hundrede tusinde om året for dyrkning af miljøafgrøder. - Miljøafgrøde mig her og dér, det er bare ukrudt til miljøfolket, supplerede Hjalmer, der havde solgt sin jord for noget mindre end det, de uspiselige euroafgrøder gav i udbytte år e er år e er år... PROJEKTLEDELSE var i orkilds alderdom blevet det mest udbredte erhverv I Udkantsdanmark, som det hed herude, hvor virksomheder som Danfoss, Grundfoss, 11

12 Lindøvær et, Ecco, Mærsk og andre blev skabt. På øerne havde man endnu ingen projektledere, bortset fra dem, der sejlede rundt på dejlige sommerdage og tog mål til vollapykrapporter om småøerne, men inde i købstaden var der opstået flere kolonier. Det var fra disse miljøer,»planen«fik den afgørende udformning. På biblioteket havde orkild sat sig grundigt ind i projektledelsens terminologi og kommunikationsform. Man skulle ikke formulere sig for konkret. Helst frembære for eksperterne et projekt, der krævede følgegrupper, bestående af andre eksperter. Da orkild en dag ville røbe lidt for de knap så belæste bordfæller under kastanjen, hviskede Orla, der jo havde godt greb om underlivet, og engang havde praktiseret fra en folkevogn med firmanavnet»hjemmegynækologen«: - Jeg tror sågu jeg véd, hvor du vil hen, orkild. Jeg så en projektleder i ernsynet. Hun havde fået for at sige frække ord, stående på eet ben, kun iført våd undertrøje i en svinesti på svigerfaderens gods. - Var det hende med de store forlygter, ville orkild vide. - Ja, mumlede Orla og blev ern i blikket. 12 HVER GANG et projektleder-projekt blev belønnet og båret frem af omfordelte skattekroner, hentet ved nedlæggelse af børnehaver, folkeskoler og posemad til de gamle, der alligevel snart skulle dø, fortalte aviser og ernsyn, at nu stod der igen en masse innovative projektmagere, der ikke kunne få armene ned. - Dem så jeg også 9. april nede i Sønderjylland, forsøgte Hjalmer sig. - Nej-nej, afværgede orkild. Det var i 1940; dem i dag kan sagtens få armene ned i vi andres lommer! Mens landposten undrende kom med breve og pakker fra Nepal, Det ydre Mongoliet og Bali, levede orkild som i sin anden pubertet. Han begyndte at tale om fremadrettede tiltag. Om substantive processer i iltfattige engdrag. Procesorienteret udviklingsledelse i målrettede teambuildinger. Outsoursing af øernes færger og kirker, biologisk bambus fra Bali til brug for overliggere i - Biologiske overliggere fra Bali. Det rabler vist for orkild sagde»mesterskytten«. Han indskrev sit tilnavn i Øhavets store huskebog under en af talrige jagter med e erfølgende fortæring af minimum 13 vildtretter. Ved bekendtgørelse af dagens bedste præstation blev»mesterskytten«noteret for»...18 fasaner, to harer, en dværghøne og en Ferguson«. - Jamen, den var rød! Det kunne jo være råvildt, forsvarede»mesterskytten«sit vådeskud og tilføjede undskyldende: En Ferguson skal være grå... Som tiden nærmede sig for orkilds afsløring, kom der journalister fra formiddags-

13 blade og fra talrige TV-stationer. Til støtte for orkilds projekt var der nedsat en række over- og undergrupper med hver sin projektleder. Samtidig eksponerede innovationsvenligtsindede MF'ere muligheden for at udvikle orkilds epokegørende ide til nybefolkning og erhvervsfremmende foranstaltninger også på andre småøer i det europæiske fællesskab. Og se, det var et argument. Således havde flere af Folketingets rejsende udvalg endnu ikke besøgt samtlige øer i Det græske Øhav, og de manglede el Hierro og La Palma i Balearerne samt De Ydre Hebrider og Koh Chang og Kusamori Bungapul i ailand.. orkilds projektbeskrivelse pegede næsten helt uden bagtanker på muligheden for studieture til ernere øer og køb af ekstern ekspertice, idet han erkendte kun at være bonde født og kvæget opdraget, så han evnede ikke at varetage ledelsesfunktioner, men fandt gerne bygninger på øen til brug for følgegrupper og flere arealer til yderligere innovativ, økologisk og bæredygtig udvikling. Øhavets snese af nedlagte landbrugsejendomme var som skabt til»øhavsinnovation 2011«. Punkt for punkt havde orkild opsummeret plusværdier og mulige negative virkninger ved implementering af sin opfindelse i projektledermiljøet. HJEMMEHJÆLPEREN kom halvanden time hver ortendes dag og skrev rapport om, hvor længe, hun mente, orkild endnu ville være i denne verden. Det er dyrt for samfundet sådan at sende en ung kvinde med færgen hver anden uge for at smøre leverpostejmadder til en 87-årig, hvis liv slet ikke kunne betale sig. Men da orkild skulle i aviserne og i ernsynet, havde kommunikationschefen i købstaden foreslået borgmesteren, at hjemmehjælpens besøg kunne udvides mellem to færgeafgange. Derfor blev der afsat tre timer til leverpostej med rødbeder og en ekstra gul sodavand på borgmesterens innovationskonto. Men kun den dag, ministeren kom til øen. Kommunaktionsmedarbejderen fotograferede selv orkild med leverpostejmad i munden og skrev en flot artikel til kommunens hjemmeside med en politisk korrekt overskri : Mere leverpostej til Øhavets Ældrebyrde. orkild var iklædt sin blå Bagenkop-habit med nypudsede spænder mellem smæk og seler, da han stod ved sin opfindelse, klar til at åbne den første»øhavsinnovation 2011«. Nu ventede man kun på Ministeren for UdkantsDanmarks Afvikling. Fru ministeren ville afbryde ferien på Mallorca og ankomme i forsvarets helikopter. PÅ BEGGE SIDER af den 12 meter lange grusbane, overdækket med en bue af pil fra Lilleø, stod kamerafolk og journalister og ventede spændt. Buegangen begyndte ved døren ind til gårdens nedlagte hønsehus. Op mod døren stod en himmelblå 13

14 kasse med ØhavsInnovationslogo, malet i guld på oversiden. For enden af buegangen, 14 meter fra hønsehuset, var et kra igt, økologisk bambusrør fra Bali anbragt vandret, omkring 20 centimeter over jorden, holdt oppe af to opretstående rør. En meter længere fremme lå nok et vandret bambusrør, men 30 centimer over jorden. Det tredje rør stod præcis 42 centimeter over jorden, og netop dén højde havde voldt orkild en del problemer i udviklingsforløbet. Mændene fra bænken under kastanjen stod i en klynge ved gårdens pumpe. I dagens anledning drak de øl af krus med orkilds logo i silketryk. Carlo var vandkæmmet og hjemmehjælperen havde studset orkilds hageskæg og renset det for borgmesterens rødbede- og leverpostejrester. - Folk af stand drikker ikke øl af flaske, beordrede øudvalgsformanden fra naboøen. Han var normalt under hjemmets fulde kommando og nød denne dag sin rolle som en fribåren, havets embedsmand i mørk habit og rødbedefarvet butterfly. Som i eventyret havde øens mænd øjne så store som thekopper og de mimrede hemmelighedsfuldt som dengang, de gamle på øerne spiste boghvedegrød, hvor man jo skal mimre mellem hver tredie skefuld. INGEN VÈD den dag i dag, hvad der gik galt. Men da ministerens helikopter landede, sprang døren til hønsehuset op. Med en vældig kra pressede rotoren vindene gennem de hule overliggere på Balis økologiske bambusrør, og der kom så frygtindgydende en lyd, at selv øens ældste ingensinde havde hørt noget lignende. - Ånden fra junglen, mente Hjalmer i dagene dere er. - Man sku ha' ha bøssen med, sagde»mesterskytten«frygtløst mens blikket strejfede orkilds skamskudte Ferguson. Endnu før ministeren havde forladt helikopteren, bragede den rotorskabte hvirvelvind gennem hønsehuset og videre ned gennem gangen af pileflet. Ud af den biologiske tunnel fór orkilds skrækslagne dværghane. Den blev grebet af vinden og fløj højt op over mængden af projektledere, fuldmægtige, departementschefer og pressefolk. Først da mørket sænkede sig over øen, da gæsterne var draget bort over havet, og hele øen festede for orkild i forsamlingshuset. Først da listede dværghanen ind i orkilds hønsehus, gemte hovedet under vingen og sov på ét ben til den lyse morgen. 14 DET STOD I AVISEN, og så står det til Troense, som det hedder i Øhavet, at»øhavsinnovation 2011«blev aflyst på grund af uforudsete hændelser. De mange pressefolk måtte på grund af den bortfløjne dværghane nøjes med at gætte på forsø-

15 gets art, og forlod skuffede øen, men ombord på skibene med projektledere og departementschefer var stemningen god, thi ministeren havde på grund af den fatale vind, hun slap, bevilget midler til en forlængelse af projektperioden med endnu tre, måske endda fem år. I forsamlingshuset fortsatte festen hen over natten, og en time før hanegal gik samtlige øens beboere op til orkilds gård, hvor man havde besluttet at foretage et nyt forsøg uden minister, presse, projektledere og den nervøsitet, sådanne betydningsfulde mennesker jo altid skaber. - Det her skal være i dybeste diskretion, forlangte orkild. Folket i Øhavet må ikke lægge sig ud med Projektledersamfundet, thi det er fra dem, de nye tider kommer. Og mens forårssolen skabte turkise farver på himlen ovre bag Bregninge Bakker og tårnet på Bregninge Kro, dannede øens beboere en halvcirkel om orkild. - Jeg erklærer herved»øhavsinnovation 2011«for åbent, sagde orkild med rusten røst. Og mens selskabet, der var synligt præget af nattens fest, stod og svajede om kap med bambus og elefantgræs på gårdspladsen, lukkede orkild dværghanen ud i den opgående sols stråler. - Narjhhh, hvor flot, råbte Orla begejstret, da den vævre lille dværgkok galende løb gennem tunnelen af økologisk pileflet fra Lilleø, ned mod økologisk bambus fra Bali. Med et prægtigt kykkelikyhhh sprang dværgkokken op på det første bambusrør og galede to gange. - Kom så, kom så, hikkede Hjalmer mens kokken tog et vældigt spring over næste forhindring det 30 centimeter høje bambusrør og galede tre gange. Så elegant som nogen balletdanserinde forcerede dværgkokken den sidste forhindring, 42 centimeter over jorden; stod stille på de økologiske bambusrør fra Bali og galede tre gange. - Så er det nu, så er det nu, jublede orkild, og som forstod dværgkokken menneskesprog, satte han af med begge ben, baskede med vingerne og havnede præcist oppe midt på den lyseblå Ginge Køkkenvægt, som forsamlingshuset havde doneret til orkilds innovationsprojekt. Som dværgkokken stod dér og galede og kaldte til morgenrejsning i hønsegården, pressede vægten af den lille kok tilstrækkelig meget til det Storm-P agtige startsystem. Et bøjet pilerør fra Lilleø skubbede til håndtaget på rejsegrammofonen under køkkenvægten. Da salig kaptajn Jespersens lektion i morgengymnastik skrattende fra den slidte lakplade fyldte lu en, var Himlen meget nær ved Jorden, og folk i Øhavet beretter til evig tid og med ærefrygt og bæven i stemmen, hvor smukt det lød, da Kaptajn 15

16 Jespersens gymnastiske kommandoer blandede sig til den ledsagende morgensang:»vi er børn af sol og sommer«, mens dvægkokken vedblivende kaldte på sine morgenduelige dværghøns. - Syng med! Syng med! I kan den jo fra vinterens gymnastiktimer i forsamlingshuset, råbte»mesterskytten«, og da gjaldede de friske marchtoner ud over havet, mens øboerne, lettere usikre til bens, marcherede rundt og rundt i ring om dværgkokken på den blå Ginge og rejsegrammofonen mens de sang om sol og sommer og trallede om innovation og projektledelse. - I Guder, hvor er det smukt, noterede»karlas Avis«i en hjertegribende ekstraudgave, hvor redaktricen priste projektet over alle projekter: orkilds»højdespring for Dværghøns«. Øhavsinnovation 2011 og 12 og 13 og 14 og... 16

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hovedvejen 19, Avernakø By

Hovedvejen 19, Avernakø By Navn Laura Johanne Storm Adresse Hovedvejen 19, Avernakø By 5600 Faaborg E-mail laurajstorm@gmail.com Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller nej bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere