Torturens evige skygge. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Torturens evige skygge. Indhold"

Transkript

1

2 2 tortur tortur Torturens evige skygge Tortur, tvangsmæssigt forhør, moderat fysisk pres. Der er mange begreber, men de beskriver det samme, og er alle i strid med FNs torturkonvention:»intet menneske skal udsættes for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.«alligevel forekommer der dagligt tortur verden over. Menneskerettighedseksperter vurderer, at det sker systematisk i mindst 150 lande. Men langt flere bliver i dag konfronteret med torturens konsekvenser. I en globaliseret verden kan man ikke længere forholde sig til torturen alene som et moralsk problem, der foregår et andet sted. Torturens ofre finder også vej til vores egen hverdag, som flygtninge eller asylansøgere bliver de vores naboer og deres lidelser en kendsgerning, vi må forholde os til. Dansk Røde Kors medarbejdere på asylcentrene møder torturens konsekvenser som en del af arbejdsdagen. På asylcentrene bor mennesker, der enten har været ofre for tortur eller måske selv har udøvet den. Dansk Røde Kors har ikke viden om, hvor mange asylansøgere der tilhører sidstnævnte gruppe. En fortid som bøddel bliver oftest gemt væk. Derimod skønner Dansk Røde Kors, at cirka hver tiende asylansøger har været udsat for overgreb, inden de kom til Danmark. Dertil kommer, at tortur ikke kun rammer den person, der udsættes for den, tortur påvirker også familiemedlemmerne. Torturens væsen er, at den aldrig går væk, den er en evig skygge i tilværelsen. På asylcentret eller hvis man senere får asyl og begynder et nyt liv på egen hånd i Danmark, for et dansk pas og en ny tilværelse er ikke i sig selv nok til at begynde på en frisk. Uden behandling forbliver torturen oftest som fysiske skader på kroppen og især som psykiske ar på sjælen. Ingen eksperter tør nagelfast konkludere, hvad konsekvensen af manglende behandling er, for de har ingen præcis dokumentation. Men der lurer en frygt for, at skaderne i værste fald kan føre til dybe depressioner og måske vold og selvmord. Dermed rammer tortur os som samfund, fordi den svækker de borgere, der har set dens ansigt. Røde Kors-medarbejderne er nogle af de første, der møder torturofrene, når asylansøgere indleder deres ophold i Danmark på et center. Der har længe været et ønske om bedre at kunne identificere de mærkede. Under Kosovo-krigen i 1999 drog vi nogle af de mest konkrete erfaringer med at screene for traumer. De kosovo-albanske børn blev bedt om at definere, hvordan krigens begivenheder påvirkede dem, og i samtale-grupper hjalp de hinanden til selv at håndtere de psykologiske belastninger. Dansk Røde Kors ønsker også at bruge erfaringerne i forhold til asylansøgere generelt. Det er her der kunne grundlægges en indsats for at forhindre de værste konsekvenser for torturofrene. Men målet med dette magasin tager sit udgangspunkt et andet sted. I grundlæggende at beskrive, hvad tortur er, og hvad det gør ved mennesker. Du vil møde personer, der har torturen til fælles. Offeret og bødlen, lægerne der forsøger at hjælpe på fode igen. Og du vil møde personer, der har viet deres liv til at afsløre myndighedernes overgreb på deres egen befolkning. Det er barsk læsning, decideret modbydelig sine steder. Men vi har valgt at lade beskrivelserne stå i sin råhed, som de er oplevet af de implicerede. Fordi torturen ikke forsvinder, selvom vi tier, den gemmes kun af vejen. Magasinet rummer dog også adskillige lyspunkter, der viser de kræfter, der har sat sig som mål at stoppe overgrebene og behandle dem. Som humanitær organisation kan man kun håbe, at det er de kræfter, der vinder. A andrew Langkjær Indhold 4 Vil du give asyl til denne krop Iranske torturbødlers pinte i syv år Bahrams krop og ødelagde den for altid. 9 Bødlernes video smuglet ud af Iran En video optaget af iranske bødler afslører deres forhørsmetoder års pinefulde forhør I middelalderen blev anklagede pint, til de tilstod forbrydelsen. 14 CIA s hemmelige manual CIA brugte en torturmanual under USA s engagement i Mellemamerika. 16 Det går den rigtige vej Dansker er medlem af både FNs og Europarådets anti-tortur komiteer. 19 Godt jeg ikke blev sindssyg Hun har konstante smerter prisen for at være politisk aktiv turkmener i Irak. 22 Ofrenes globale netværk Verdens behandlingscentre satser i stigende grad på forebyggelse af tortur. 23 hæng bødlerne ud Bødlerne udstilles med navn af Amnesty International. Målet er flere retssager. 39 traumer skal frem i lyset Grundige samtaler kan hjælpe torturerede asylansøgere. Men pengene mangler. 41 recept på hverdagen En meningsfuld dagligdag er det bedste mod traumer, mener Dansk Røde Kors. 42 du bliver aldrig hel igen Helt raske bliver ofrene aldrig, men de kan hjælpes til et bedre liv. 43 Dansk jagt på beviser Danske læger er på sporet af metoder, der kan afsløre tortur. 45 Tyrkisk chikane mod ofre og læger Centret for torturofre i Diyarbakir er en torn i øjet på myndighederne. 47 Selvfølgelig er jeg ikke populær Når Inge Genefke bider sig fast i en sag, giver hun ikke slip. 50 Besøg der redder liv Delegater fra Internationalt Røde Kors banker hver dag på døren ind til fanger. 51 Mønsterland under anklage Danmark kritiseres fortsat for at bruge isolationsfængsel. 52 To års ventetid De danske behandlingstilbud til torturofre er for få og for spredte. 54 Uhyret findes i os alle Du og jeg, din bror, naboen og købmanden. Vi kan alle udøve tortur. 26 Bødlens bekendelser Den græske familiefar Simon Patroklos har en dunkel fortid. 29 Hjælp til Talebans ofre SACH behandler torturofre i Pakistans flygtningelejre. 36 Tortur er forbudt Få ofre kan nogensinde gøre sig håb om et retligt opgør med deres bøddel. tortur»tortur betyder enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse..., at straffe ham... at skræmme... lægge tvang på ham... eller af nogen anden grund baseret på nogen forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af en person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller en del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet.«fns Torturkonvention, artikel 1, stk. 1. Magasinet er udgivet af Dansk Røde Kors Asylafdeling, Dag Hammarskjölds Allé 28, 2100 København Ø Telefon , Fax , Hjemmeside Redaktion Kim Serup Rasmussen (ansvarsh. redaktør), Andrew Langkjær (redaktør), Jette Nørby Andersen, Hussein Ferdowsipour, Annette Haugaard, Henrik Kastoft, Ane Nordentoft Research Christina Rask Foto Mads Madsen, Lars Berthelsen, Carsten Snejbjerg m.fl. Layout Mette Salomonsen grafik Claus Nørregaard Konsulent Steffen Gram Tryk K. Larsen & Søn A/S Oplag eksemplarer Redaktion afsluttet juni 2002 Meninger fremsat i dette magasin er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors holdning. Artikler fra bladet kan frit gengives, såfremt kilden tydeligt fremgår.

3 4 tortur tortur 5 Vil du give asyl til denne krop Skruetvinger, gummikabler, primusbrændere, knive, metalstænger. De iranske torturbødlers grusomme fantasi kendte ingen grænser. I syv år pinte de Bahrams krop og ødelagde den for altid»evin-fængslets torturkammer var på størrelse med dette lokale«. Vi er i Medborgerhuset på Nørrebro i København. I et rum, der kunne være klasseværelset i en dansk folkeskole. 43-årige Bahram tager bluse og sko af. Han vil tage os med på en rejse ind i ondskab. Og et blik på hans fødder, arme og skuldre er nok. Syv års tortur har sat uudslettelige spor. Vi spoler tiden tilbage til 1975.»Jeg studerede mekanik på universitetet i Teheran. Der var ballade. En gruppe studerende demonstrerede for bedre vilkår. Portrætter af Shahen af Iran blev revet i stykker. Jeg anede intet om politik dengang og deltog ikke, men blev ved et tilfælde arresteret.«i 13 måneder sad Bahram i fængsel. Der blev ikke rejst tiltale mod ham, men bag tremmerne traf han garvede politiske fanger og et politisk engagement blev vakt til live.»fængslet forskrækkede mig. Jeg var blot 16 år og ved at skide i bukserne. Men de gamle fanger holdt hånden over mig. Til gengæld så jeg, hvor brutalt styrets modstandere blev behandlet.«den gamle mand og kassen En ældre fange fik særlig betydning for Bahram.»Han fortalte mig, at en ven en dag var kommet med en stor kasse, som vennen bad den gamle mand tage vare på. En dag stormede politiet den gamle mands hus. Der er våben i kassen og du vidste det, råbte politiet til den gamle mand. Men selv under tortur benægtede han at kende til våbnene. Da han havde fortalt mig historien, spurgte jeg ham, om han faktisk havde vidst, at der var våben i kassen.«den gamle mand så på Bahram og sagde så:»hvorfor spørger du? Når du møder bødlerne og har sagt nej... så er det nej! Hvis du så meget som én gang åbner munden, drukner du i lort.«henrettelse ved daggry Efter løsladelsen gik Bahram i bjergene som frivillig i kurdernes væbnede kamp. Iran blev kastet ud i en religiøs revolution; Shahen flygtede og det fundamentalistiske præstestyre under ledelse af ayatollah Khomeini tog magten.»shahen var ikke harmløs, som mange tror. Han misbrugte Irans ressourcer. Men Khomeinis styre var rendyrket tyranni.«sammen med et par tusinde kurdiske oprørere fortsatte Bahram kampen mod den nye fjende i det nordlige Iran omkring byen Sanandaj.»Khomeinis styrker bombede byen til ruiner. Vi trak os. To andre partisaner og jeg kørte i en minibus mod Teheran. Pludselig blev vi stoppet. Vi havde ingen våben, soldaterne fandt kun et batteri i bilen. Alligevel mistænkte de os for at være oprørere. Vi fik at vide, at henrettelsen skulle ske ved daggry. Jeg troede ikke mine egne ører, men huskede på den gamle mands råd: Stå fast.«drenge skudt på startbane Bahram og de andre blev ført til et fort ved en lufthavn. Dagen før var 18 mennesker blevet skudt ned på startbanen, blandt dem to brødre på 13 og 14 år.»vi blev vækket klokken tre om natten, fik besked på at vaske os i ansigtet og bede en sidste bøn til Gud. På et af toiletterne lykkedes det mig at flygte gennem et lille hul i den tykke mur. Den dag i dag forstår jeg ikke, det kunne lade sig gøre.«bahram løb de 200 meter hen til hovedgaden i byen. Her prajede han en kurdisk lastbilchauffør, som straks kørte ham til Teheran.»Jeg ved ikke, hvad der skete de andre. Jeg tænkte kun på at redde mig selv.«jorden begynder at brænde I 1980 lykkedes det for første gang at smugle filmoptagelser af præstestyrets massakrer mod kurderne ud til omverdenen. Billederne viste døde mennesker i ruinerne og omstrejfende hunde, der åd af ligene. Bahram stod bag disse film. Han var en torn i præstestyrets øje. I Teheran følte han jorden brænde under sig. Khomeinis frygtede revolutionsgardister jagtede ham.»da kurderne samtidig blev uenige indbyrdes, brød jeg med gruppen. Jeg ville ud af Iran og gik under jorden. Jeg boede på skift hos venner i det nordlige Teheran. En af dem var medlem af oprørsbevægelsen Mujahedin. Han ville hjælpe mig og lovede at skaffe mig til Kurdistan eller Baluchestan i løbet af 15 dage. Fedt, tænkte jeg, men uger blev til måneder, og jeg blev involveret i Mujahedin. De var søde mennesker og de tog afstand fra præsteregimet.«den dag det gik galt Bahram kendte til våben og kom med i en af Mujahedins militsgrupper. I juni 1981 erklærede Khomeini åben krig mod oprørerne, som svarede igen med væbnede aktioner mod Khomeinis militær og revolutionsgardister.»dengang var der ofte flere hundrede henrettelser af Mujahedin-folk dagligt. Mujahedin var den største oppositionsgruppe. Vi kæmpede for et flerpartisystem. Det var regulær partisankrig. Som sikkerhedsforanstaltning gik vi altid med cyankalium-kapsler på os. Under selve aktionen havde vi glaskapslen i munden. Hvis vi blev pågrebet, ville giften slå os ihjel i løbet af to-tre minutter.«i sit civile liv arbejdede Bahram hos en bager. Langt om længe lykkedes det at få en foto Mads Madsen aftale i stand med Mujahedin om at blive smuglet ud af Iran.»Min kontakt hed Hussein og jeg havde fået at vide, at han ville komme hos bageren klokken 11. Jeg var i kælderen. Til aftalt tid kommer bagermesteren ned og siger, at Hussein er ankommet. Jeg gik op uden at ane uråd, men... jeg ser manden. Jeg ser hans kondisko og påklædning og jeg tænker: FUCK! Han er revolutionsgardist.«en af dem er nok til dig»det er nok svært at forstå, hvorfor skoene og joggingdragten afslørede ham. I Mujahedin var det strengt forbudt at gå i sportstøj. Vi måtte ikke ligne nogen, som skulle kunne stikke af i en fart. Derfor gik vi altid klædt, som alle andre på gaden.«bahram tænkte hurtigt. Han vidste, at eneste chance for at nå ned til cyankaliumkapslen i kælderen, var at spille naiv:»godt du kom, Hussein! Jeg henter lige mine ting.«men gardisten var snu. Hans ene hånd holdt om en pistol i lommen, da han med lavmælt kulde sagde:»der er syv kugler. En af dem er nok til dig. Kom ud stille og roligt.«ude på gaden blev Bahram skubbet op mod husmuren. Gardisten åbnede Bahrams mund for at sikre sig, at der ikke lå en kapsel mellem tænderne. Fire biler og en flok gardister havde omringet bagerforretningen. Bahram blev ført ind på bagsædet i den tredje bil. Ved et lyskryds kørte de to første over for rødt, den tredje og fjerde bil standsede.»jeg var desperat. Jeg pegede på en tilfældig på gaden og råbte: Der går min leder anhold ham!«chaufføren og den ene vagt sprang ud, Bahram slog den tredje vagt ned og løb. Gardisterne skød ham to gange i benet, men han fortsatte nogle få skridt, indtil han blev kørt ned af den fjerde bil. Derefter blev alt sort. Tak det er godt, at I fandt mig Bahram vågner i et forhørslokale. Rundt om ham står gardister. En af dem slår hænderne sammen og siger glædestrålende:»neeej Behzad! Vi har ledt efter dig i Himlen, men fandt dig her på jorden.«behzad var Bahrams kaldenavn i Mujahedin.»Jeg spillede dum og svarede med et stort smil: Tak det er godt, at I fandt mig og fik mig ud af det miljø! Jeg var så træt af det!«bahrams latter fylder lokalet i Medborgerhuset på Nørrebro. Han går i stå. En skygge vandrer hen over hans ansigt.»så bankede de mig, til jeg besvimede.«bahram var havnet i det berygtede Evinfængsel i Teheran. Da han atter vågnede, havde han bind for øjnene.»jeg blev bange. Jeg kunne høre mennesker skrige af smerte, men ingenting se. Torturbødlerne råbte konstant: Rejs dig, buk dig. De førte mig hen til et værelse. Jeg gik ind, sagde hej, og blev i samme nu ramt i nakken, så jeg fløj fem-seks meter frem.«bødlerne varmer op»bare rolig. Det er kun opvarmning om lidt begynder kampen, lød det fra torturbødlerne. Men jeg troede stadig, at jeg var Rambo og at jeg kunne flyve.«efter mange prygl, blev Bahram sendt på toilettet og tvunget til at drikke en masse vand. Væske holder nyrerne i gang og giver torturbødlerne mere tid med offeret, inden kroppen siger fra. På toilettet fjernede han to af de tre lag stof fra bindet for øjnene. Det gjorde ham i stand til at se gardisterne. >

4 6 tortur tortur 7 Hvis du så meget som én gang åbner munden, drukner du i lort. Torturoffer Jeg havde blod over det hele, men ingen folk på gaden kom hen og spurgte, hvad der var sket mig. Bahram, torturoffer Bahram har fået asyl og bor i Brønshøj i København. Han går fortsat til behandling for den tortur, han blev underkastet gennem syv år i Iran på grund af sit engagement i den kurdiske oprørskamp mod præstestyret. foto Mads Madsen»Men jeg skulle passe på ikke at dukke mig, når de slog, for så ville de opdage det.«efter toiletbesøget lænkede gardisterne Bahrams hænder og ankler og slog ham under fødderne, mens han lå på gulvet. Smerterne var uudholdelige. Op på jernsengen Efter timers pinsler råbte Bahram, at»han ville samarbejde.«forhørslederen smed et hæfte på bordet.»skriv!jeg skrev et falsk navn, hvor jeg var født og andet ligegyldigt.«forhørslederen flåede hæftet ud af hånden på Bahram og skreg:»tror du, jeg er en idiot?det ved jeg ikke. Du siger, jeg skal skrive.ja, navnene på de andre og din placering i Mujahedin... sgu da ikke hvor du er født, og om din mor er gift!«om aftenen blev Bahram liggende på maven tvunget ned på en jernseng. Hænder og ankler blev lænket fast med håndjern.»i den stilling kommer fødderne flot op, så de rammer rent, når de slår. Det gjorde så frygtelig ondt.«over midnat var forhøret slut. Bahram kunne ikke længere gå og måtte kravle hen i cellen til de andre fanger. Folk var ligeglade Foruden torturkammeret bestod denne del af Evin-fængslet af seks celler, hvor fangerne sad. Tre celler på hver side af en korridor. I reglen var flere fanger til stede ad gangen i torturkammeret, men alle, som ikke var under forhør, skulle sidde på hug med hovedet gemt mellem knæene. Ghadir, Islami og Ashari. Bahram husker tydeligt torturbødlernes navne. Tidligt næste morgen blev han vækket og på ny trukket ind til forhør.»jeg hørte min egen stemme fra en båndet telefonsamtale. Gardisterne havde opsnuset, at jeg onsdag skulle mødes med en kvinde fra Mujahedin på en restaurant i Teheran. Jeg forklarede, at alle tidspunkter i Mujahedin var kodede, så mødet i virkeligheden skulle finde sted 24 timer før. Og ved du hvad? De troede på det.«gardisterne planlagde et baghold. Om tirsdagen gik Bahram til restauranten. Otte civilklædte gardister fulgte ham på nogle meters afstand.»jeg havde blod over det hele, men ingen folk på gaden kom hen og spurgte, hvad der var sket mig. Jeg blev vred. Jeg risikerede mit liv for dem, men de var ligeglade.«løj for at redde kammerat På restauranten kom der ingen fra Mujahedin, for aftalen var onsdag og ikke tirsdag. Men gardisterne roste Bahram. Det var ikke hans skyld, at kvinden blev væk. Bahram skulle blot få en ny aftale. Men aflytningen af Mujahedins telefonnetværk fortsatte. Da kvinden dagen efter ringede til netværket og sagde, at Bahram ikke var dukket op, brød helvede løs.»da de opdagede, at jeg havde snydt dem og reddet min kammerat, blev de rasende. Jeg fik tæsk med stok nummer to og tre.«bahram forklarer, at stok nummer et er en forholdsvis harmløs gummislange. Stok nummer tre er et tungt jordkabel, der kan knuse knoglerne på den, som bliver ramt. I Bahrams Mujahedin-gruppe ringede alle medlemmer hver dag til en ældre kvinde. Hun blev kaldt mor. Enten for at melde alt vel eller advare andre. Hvis en fra gruppen ikke gav lyd fra sig i 24 timer, vidste alle, at noget var galt. Det var også fast aftale, at hvis en i gruppen blev fanget, behøvede vedkommende kun at udholde tortur i 48 timer, derefter havde han eller hun tilladelse til at røbe gemmesteder, der så forlængst ville være rømmet. Mor, jeg ligger på hospitalet Gardisterne beordrede Bahram til at tale med mor.»jeg vidste, at jeg skulle spille rollen, selv om jeg kunne høre, at de havde ringet en anden op. Jeg sagde: Hej mor, det er Behzad. Jeg har det godt.det var flot. Vi prøver en gang til,«sagde forhørslederen.»jamen, jeg har jo lige ringet,«protesterede Bahram.»Nej-nej, det var ikke den rigtige mor.«sceneriet gentog sig. På ny ringede gardisterne en kvindelig kollega op. En stemme sagde:»hej, hvem er det?«bahram spillede igen rollen og sagde:»hej mor, det er Behzad. Min bil kører godt.det var fint...du har bestået,«sagde forhørslederen til Bahram.»Vi ringer op én gang til!«ved tredje opringning var den rigtige mor i røret.»jeg sagde: Hej mor. Det er Behzad jeg ligger på hospitalet! Bingo. Det var kode og betød; alt er gået galt.«forhørslederen flåede i raseri røret ud af hånden på Bahram. Gardisterne greb igen deres stokke nummer to og tre og råbte til hinanden:»kom og nyd det... og bed til Gud«. Bahram blev gennembanket af fire gardister.»de slog og slog og slog. Efter 20 minutter kunne mit nervesystem ikke registrere flere slag. Det var et slemt syn, da jeg åbnede øjnene. Du tror, det er løgn, men hævelsen bliver til sidst så voldsom, at foden nærmest sprænges i stykker.hvad størrelse sko bruger du?«råbte en gardist.»42 din idiot,«snerrede Bahram.»Ha! Jeg tror, du skal op i størrelse 60.«Barnemad at slå ihjel Da Bahram vågnede, var fødderne lagt i bandager. Det skete på Evin-fængslets egen klinik, hvor fangerne blev lappet nødtørftigt sammen. Torturbødlerne kaldte Bahram op på jernsengen igen.»det kan jeg ikke klare. Jeg dør.godt! Så aftaler vi, at du sætter dig over til bordet og skriver.ved du hvad? I får ikke en pind,«svarede Bahram. I samme øjeblik kom en mand ind i lokalet.»kender du mig?«spurgte han med et stilfærdigt truende tonefald.»nej...?«manden fjernede bindet for Bahrams øjne:»du kender mig. Du har engang skudt mig i benene. Kan du huske det? I stedet for at spille smart, skulle du hellere fortælle os, hvad du ved. Vi kan slå dig ihjel under tortur... det er barnemad! Ingen ved, at du er her. Så tag dig sammen og giv os informationerne.«bahram genkendte udmærket Rahmani, men huskede nok en gang på den gamle mands råd: Et nej er et nej. Nu ville de knuse mig Mange måneder senere var dele af Bahrams fødder begyndt at rådne. En læge sendte Bahram til fængslets klinik, hvor de døde dele blev opereret bort. Efter tre-fire dage var han tilbage i torturkammeret.»der så jeg noget at det værste, jeg har oplevet i fængslet: Bødlerne gramsede på en kvindelig fanges bryster. Jeg mistede besindelsen, fór op og kastede mig over Rahmani. Jeg bed ham så hårdt i benet, at der gik en luns af. Han skreg; mit ben... mit ben,«fortæller Bahram og holder en lille pause.»fra da af blev konflikten mellem bødlerne og mig personlig. De ville ikke længere have navne og adresser ud af mig. Min viden var alligevel gammel. Nu ville de knuse mig.«bahram blev hængt op med armene på ryggen, så hans skuldre blev vredet af led. Han kom i den såkaldte grillkylling, hængende over flammen fra en primusbrænder. Hans hænder og fødder blev gennemboret med knive og glødende metalstænger. Hans ene testikel blev knust i en skruetvinge. Han blev på maven spændt fast til en seng, der kunne trækkes fra hinanden, så al vægt lå på ryggen alene.»det er en af de værste. De kaldte den hundelås. Når jeg lå udstrakt, trampede de løs. Jeg har set fanger brække ryggen på den måde. De smadrede to af mine ryghvirvler.«mishandlingen stod på i måneder og år. Bahram forsøgte flere gange at begå selvmord. Vi sov stående»senere kom jeg i moskeen. Det var almindelig kendt, at ingen slap levende derfra. Vi vidste, at vi skulle dø. Jeg så frem til dagen.«moskeen var en del af Evin-fængslet. Cellen var 30 kvadratmeter.»da vi var flest, var vi 120 fanger. Hørte du? 120! Vi sov stående på vores ødelagte fødder. Vi var aldrig færre end 90 fanger i cellen. Så kunne vi lige akkurat ligge side om side, men ikke på ryggen. Der var et vindue oppe i to meters højde med en persienne for. Folk besvimede af iltmangel.«i moskeen planlagde to fanger at dræbe fængselsdirektør Lajvardi under hans daglige inspektion.»det var nytår. Fire timer før attentatet >

5 8 tortur tortur 9 Jeg tog bluse og sko af og spurgte ham: Vil du give asyl til denne krop eller ej? Bahram, torturoffer Bødlernes video smuglet ud af Iran fik jeg at vide, at jeg skulle være med. Vi havde en kniv og ville skære halsen over på Lajvardi.«Fængselsdirektøren gik altid to skridt foran sine vagter. Bahrams opgave var at smække døren i bag fængselsdirektøren. De to attentatmænd skulle så overmande og dræbe Lajvardi.»Ti minutter før attentatet blev vi afsløret. De to andre blev skudt på stedet. En medfange havde røbet planen. Næste morgen, da min gruppe skulle dele te rundt blandt fangerne, hældte jeg en kande kogende vand over ham.«efter fem år i Evin blev Bahram sendt til Gohardasht-fængslet. 18 måneders isolation Her kom han straks under forhør: Stod han bag attentatforsøget? Forhøreslederen var ikke tilfreds med svaret og tog fat i Bahrams venstre arm med begge hænder:»der er en teknik i Kung Fu. Vil du sige mig, hvem der opfandt teknikken? Ellers bruger jeg den på dig.hvad taler du om?«svarede Bahram. Og så knaldede forhørslederen Bahrams arm ned over sit knæ, så knoglen brækkede. Med en brækket arm blev han smidt i en isolationscelle, der var en gange halvanden meter. I 18 måneder sad han i sin egen verden. Han så ikke dagslys. Han mødte ikke andre fanger. Den daglige ration mad var 20 dadler og en håndfuld brød.»jeg gik halvanden meter frem og halvanden meter tilbage. Når jeg lå ned, var det med bøjede ben. Jeg længtes så frygteligt efter at kunne strække mig. Jeg mistede fornemmelsen af tid. Efterhånden glemte jeg farver og navne ja selv navnet på min mor...«bahram var ved at miste sine sanser og sin Bahrams fod er stadig misformet efter den voldsomme mishandling i de iranske fængsler. forstand. Et godt tilbud Han tager en slurk danskvand og smiler:»der var to vandrør i cellen. Jeg kunne høre vandet klukke. Jeg ved ikke hvorfor, men en dag, smed jeg mig ned på gulvet og råbte ud under jerndøren: Hallo kammerater! Jeg har fundet en oliekilde. Skal vi dele?«bahram ryster på hovedet han ved ikke, om det var en protest eller udslag af vanvid. foto Mads Madsen»Det værste ved isolationen var lydene. I etagen under mig sad en mor. Hendes nyfødte barn græd og græd. Det skar i mit hjerte, at der i en celle som min sad en mor med sin lille baby«. Også i isolationscellen forsøgte han selvmord.»30 gange tror jeg. Det lyder nok komisk, men når jeg blev træt af det hele, skruede jeg loftspæren ud og stak en finger op i fatningen...men man dør ikke af 120 volt.«i 1988 blev han ført tilbage til Evin. Han mødte ikke en eneste af de fanger, han i sin tid delte skæbne med i moskeen alle var borte. Men han traf på ny Rahmani, som gav sin genstridige fange et tilbud:»vi opererer din arm, hvis du i fjernsynet siger, at du fortryder, hvad du har gjort.jeg skal tænke over det «svarede Bahram og lagde straks en plan: Hvis operationen skulle foregå uden for fængslet, ville det give ham en flugtmulighed. Tilbage til friheden Heldet var med Bahram. Han blev overført til revolutionsgardisternes hospital ude i byen. Bahram vil ikke i detaljer fortælle om sin flugt. Han fik hjælp af mennesker, som den dag i dag risikerer døden, hvis deres identitet afsløres.»fra hospitalet fik jeg smuglet en besked til en ven fra Mujahedin. Ved et lykketræf boede han efter syv år på samme adresse. Jeg bad ham om, hver morgen klokken fire at holde sin lastbil klar ved hospitalsindgangen... og medbringe en Kalashnikov-riffel.«Bahram hamstrede valium-piller. En aften var der fodboldkamp på tv. Det lykkedes Bahram at blande 20 piller i en kande saftevand, som stuens patienter og vagter delte. Alle faldt i dyb søvn. Bahram vågnede klokken tre om natten, bandt nogle lagner sammen og flygtede ud gennem vinduet. Hver eneste dag i mange uger havde kammeraten fra Mujahedin troligt ventet klokken fire om morgenen. Det gjorde han også denne morgen. For første gang i syv år var Bahram fri. Kæreste og børn i København»Jeg har grædt tre gange i mit voksne liv: Da min mor og far døde... og den dag, jeg hørte, at min kammerat med lastbilen var blevet henrettet. Han hjalp mig ud af Iran og reddede mit liv.via Irak kom jeg til en FN-lejr i Pakistan. Jeg havde ingen papirer, jeg havde ingenting...jeg tog bluse og sko af og spurgte FNvagten: Vil du give asyl til denne krop?«han kiggede, trådte et skridt frem og gav Bahram et knus. Fra FN-lejren kom han til Danmark, hvor han har boet de seneste 13 år. Speciallæger har med talrige operationer forsøgt at reparere hans knuste fødder, de ødelagte arme og skuldre og den mishandlede ryg. En dygtig psykolog har lindret de mentale smerter. Men tilbage står, at det næppe er tilfældigt, at Bahram som måske den eneste af 120 slap levende ud af Moskeen.»Jeg tror ikke på tilfældigheder. Jeg tror på vilje.«interviewet er slut. Rejsen er forbi. Og dog. Bahram skal hjem til sin danske kæreste og parrets to børn. Videre på sin rejse væk fra Evin og Gohardasht. henrik Kastoft og Hussein Ferdowsipour Navnet Bahram er opdigtet. Hovedpersonens virkelige navn er redaktionen bekendt. En video angiveligt optaget af iranske bødler og lækket på internettet afslører, hvordan fangerne presses til at tilstå mord på journalister og forfattere i Iran i 1998 og 1999 NUJ, der offentliggjorde videoen, er verdens største fagforening for journalister med over medlemmer i Storbritannien, Irland og Vesteuropa. En kvindelig fange bliver slået med en sko. Til sidst siger hun, at hun vil tilstå hvad som helst, bare de lader hende være. De fem dræbte i november og december 1998 Mohammad Mokhtari (journalist og forfatter), Majid Sharif (journalist), Mohammad Pouyandeh (journalist og forfatter), Darius Foruhar og hans kone Parvaneh Eskandari (politiske aktivister og journalister). foto fra videoen En video, der angiveligt viser afhøringen af embedsfolk fra den iranske regering, blev offentliggjort på internettet i januar 2002 af den britiske fagforening for journalister NUJ. Videoen blev optaget af bødlerne og viser tilsyneladende tvungne tilståelser af en række mord på iranske systemkritikere i slutningen af Videoen blev smuglet ud af Iran af den iranske menneskeretsgruppe International Tribunal on Crimes Against Humanity, der har base i Tyskland. Baggrunden for afhøringerne var fem mystiske mord på journalister og forfattere i løbet af november og december Drabene skabte uro i hovedstaden Teheran, og der gik vedholdende rygter om en dødsliste på 60 personer. De iranske myndigheder hævdede, at drabene var begået af løbske elementer i sikkerhedsstyrkerne med hjælp fra fremmede magter USA og Israel der ønskede at sætte landet i et dårligt lys. Den iranske sikkerhedstjeneste Savama arresterede i løbet af december 1998 og i starten af 1999 flere højtstående embedsmænd fra Informationsministeriet og gennemførte en række hemmelige retssager og afhøringer af disse personer frem til år Ofrenes familier, advokater og menneskeretsorganisationer fordømte retssagerne som en skueproces, der dækkede over, at det i virkeligheden var konservative kræfter i toppen af det iranske styre, der stod bag drabene. Tegn på mishandling Videoen varer 45 minutter og er en sammenklipning af afhøringerne af fem forskellige fanger tre mænd og to kvinder. På videoen ser man sjældent direkte fysisk tortur af de afhørte. Men bødlerne truer gang på gang fangerne med blandt andet pisk, gennembankning og henretning, inden de slæbes bort og filmen klipper til næste fange. På lydsporet hører man skrig i baggrunden under afhøringerne. En kvindelig fange siger, at hun vil tilstå hvad som helst, efter hun på videoen er blevet slået af en bøddel med en sko. En mandlig fange siger på videoen, at de lige så godt kan smide ham ud af vinduet, fordi han ikke kan klare mere. Alle fem fanger viser tegn på, at de er blevet mishandlet. De ømmer sig, bryder grædende sammen og trygler undervejs bødlerne om at blive skånet. Fangerne tilstår Flere af fotografierne i dette magasin stammer fra videoafhøringerne. Det drejer sig om følgende sider: 12, 13, 25, 44 mere eller mindre fantasifulde forbrydelser, som for eksempel at de har arbejdet for fremmede agenter, blasfemi, utroskab og lesbiske forhold. Igen og igen gennemgår bødlerne tilståelserne med fangerne, der flere gange kludrer i den forklaring, som man har aftalt. Tilståelser Nogle af fangerne tilstår til sidst godt hjulpet på vej, at de har afleveret hemmelige rapporter til Israels efterretningstjeneste Mossad samt CIA i USA. De tilstår også, at de har haft sex med hinanden og andre agenter. En kvinde tilstår efter trusler fra bødlerne, at hun er nymfoman og har været utro med en stribe mænd og er blevet gravid undervejs. Hun indrømmer også, at hun har haft samleje med sin mand, mens de rørte ved hinanden med afrevne sider fra koranen, hvilket er blasfemi. Efter afhøringerne kom de tre mænd på videoen for retten anklaget for at have planlagt og gennemført politiske seriemord : Mostafa Kazemi blev idømt fængsel på fire gange livstid, Alireza Akbarian blev frikendt, og Morteza Fallah blev idømt fængsel på livstid. Dommene blev afsagt den 27. januar Andrew Langkjær LINK Du kan læse mere om sagen og downloade videoen med en grundig gennemgang på adressen:

6 10 tortur tortur års pinefulde forhør I middelalderen blev anklagede ikke dømt uden beviser. De blev derfor pint, til de tilstod forbrydelsen. Det samme gør totalitære regimer i dag ved politiske modstandere for at bevare magten i landet Tæv, hårdhændet behandling og fysiske overgreb på fanger har eksisteret lige så længe som mennesket. Men i dag betragter vi den slags som tortur. Når vi ser på torturens historie må man imidlertid skelne mellem dårlige fængselsforhold, med generel vold over for fangerne og den tortur, som fanger blev underkastet for at tvinge tilståelser frem. Tortur som en del af strafferetsplejen var en del af hverdagen i Middelalderens Europa. Bødler hængte fanger op i armene, kneb dem med gloende tænger eller hældte ubehagelige væsker, som urin eller snavset vand i munden på dem, for at få dem til at indrømme forbrydelserne, de var anklaget for. Paradoksalt nok kan man tolke pinefulde forhørsmetoder som et omend beskedent fremskridt i retsplejen. For man ville ikke dømme folk uden at have et bevis for deres skyld. Beviset kunne enten være to vidners udsagn eller en tilståelse som man altså skaffede ved at torturere de anklagede.»det er lidt mærkeligt, at tortur på den måde er en slags civilisationsfremskridt, da man ikke bare dømte folk, men ville have et grundlag for det,«siger Ditlev Tamm, professor i retshistorie på Københavns Universitet. Det var den fremherskende tankegang og praksis i datidens Europa, fortæller han. Kætteri I Danmark har tortur dog ikke været særlig udbredt, og den blev helt afskaffet i 1837 ved en kongelig resolution efter anbefaling fra den rådgivende stænderforsamling. Også briterne tøvede, før man pinte og plagede sine indsatte. Til gengæld var middelalderens tyskere, franskmænd og italienere tilbøjelige til at pine de anklagede, først og fremmest når myndigheder ønskede alvorlige forbrydelser som drab opklaret hurtigt. I dag forbinder vi i høj grad tortur med den pavelige domstol, der blev oprettet i 1231 for at bekæmpe kætteri. Kirken indførte den såkaldte inkvisition den religiøse domstol, der jagtede kætterne. Anklaget for kætteri blev folk, der bekæmpede katoliscismen, men også folk, der havde konverteret til katoliscismen, og som efterfølgende blev mistænkt for fortsat at praktisere deres tidligere religion. I Spanien, hvor staten var bygget op omkring den katolske tro og rettroenhed, var kirken specielt nidkær i sin jagt på kættere.»mange jøder og muslimer gik over til kristendommen på skrømt for bedre at klare sig i samfundet. I virkeligheden fortsatte de med at leve efter deres oprindelige religion,«fortæller Ditlev Tamm. Men selvom kirken brugte tortur for at få anklagede til at tilstå, var tortur ikke karakteristisk for inkvisitionen, understreger han. Man satte snarere de anklagede i fængsel. Tilstod den anklagede kætteriet, var der dog ingen nåde at hente. Den anklagede blev som regel henrettet, fastslår han. Selvom mange i dag forbinder inkvisitionen og de civile domstole i middelalderen med tortur, så har omfanget formentlig været meget mindre udbredt, end vi tror. Men fra slutningen af 1600-tallet kom tortur til at indgå i straffen for særligt alvorlige forbrydelser, og derfor blander vi i dag selve opklaringen af sagerne sammen med de mere smertefulde former for dødsstraf, mener Ditlev Tamm.»Dræbte en person sine forældre eller en ansat sin husbond eller madmor, kunne man som en del af straffen knibe dem med glødende tænger, før de blev halshugget. Da straffen var offentlig, var tanken, at jo mere ubehagelig straffen var, desto mere præventivt ville den virke,«siger han. I slutningen af det 18. århundrede breder sig en stor skepsis mod tortur. Blandt andet bliver man opmærksom på, at tortur fører til falske tilståelser, da ofrene ikke kan modstå torturen, og dommere begynder nu at tage andre former for beviser med i vurderingen af skyldsspørgsmålet.»indiciebeviset bliver tilstrækkeligt, så dommeren godt tør dømme imod den anklagedes benægtelse og uden, at man har to vidner,«forklarer Ditlev Tamm. Samtidig giver oplysningstidens idéer om retfærdighed og respekt for individet grundlag for modstand mod tortur.»hele det 19. århundrede var karakteriseret af et opgør med den gammeldags strafferetspleje og den gammeldags straffuldbyrdelse, som var ledsaget af smerter. Guillotinen er eksempel på, at man ønskede en smertefri henrettelsesform,«siger han og fortsætter:»i stedet begynder man at sætte folk i eneceller. Det er jo ikke fysisk vold, men hvad vi kalder psykisk tortur. Når folk sidder og venter og er ved at kede sig ihjel, kan de til sidst ikke holde det ud, og så får man dem til at tale på den måde. Det er karakteristisk for det 19. århundredes form.«staten mod individet Europa var stort set uden tortur i begyndelsen af det 20. århundrede. Men med de totalitære ideologier nazismen, fascismen og kommunismen, der voksede op omkring stærke statsdannelser, vendte tortur tilbage.»disse ideologier reducerede individet i forhold til staten og det påståede fællesskab. Her kommer tortur ind i billedet igen,«siger Ditlev Tamm, og forklarer, at hvor tortur tidligere blev set som et nødvendigt middel for at opklare forbrydelser, så blev vold mod individet en del af de totalitære regimers politik, fordi man ønskede at begrænse individets rettigheder i forhold til staten.»at staten som en del af sin opretholdelse udøvede vold mod borgerne, hører væsentligt det 20. århundrede til. Hvis ikke man er med i den nye totalitære, absolutte stat, er man fjende af den,«siger han og understreger, at de nyere totalitære regimer går endnu videre end til blot at ville kontrollere borgernes handlinger.»man tolerer heller ikke, at borgeren tænker anderledes.«derfor er det i dag typisk politiske modstandere af totalitære regimer, der bliver udsat for tortur. Selvom overgreb på politiske modstandere altid har eksisteret i et vist omfang, er det først i nyere tid, at volden er blevet så systematiseret, fortæller han. Samtidig er der sket en udvikling i torturmetoderne. Hvor ældre former for tortur grundlæggende gik ud på, at man brugte rå vold til at nedbryde folks viljestyrke gennem smerter, består tortur i dag i højere grad af en kombination af fysisk og psykisk vold. Erfaringer fra Chile Det har Ole Vedel Rasmussen erfaret. Han er læge og konsulent for Internationalt Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT. I begyndelsen af 1980 erne rejste han for Amnesty International rundt i diktaturstater og undersøgte torturofre for at dokumentere forekomsten af tortur. Blandt andet undersøgte han 17 torturofre i Chile i Ti af dem var blevet tortureret på den samme politistation, og på samme måde, fortæller Ole Vedel Rasmussen.»Når jeg havde hørt den første torturhistorie, var de andre bare repetition. Jeg er ikke imponeret over den teknik de anvendte, men de vidste jo, hvordan man nedbryder folk psykisk.«fælles for de 17 chilenere var, at de havde fået bind for øjnene, var blevet ført ned af en trappe og fik en kedeldragt på i stedet for deres eget tøj. Så blev de undersøgt af en læge eller sygeplejerske og derefter forhørt. Efter forhøret, hvor de blev udsat for el-tortur og prygl, kom de tilbage til cellen, for så senere igen og igen at blive forhørt efter samme mønster, fortæller Ole Vedel Rasmussen. I ventetiden mellem forhørene, kunne fangerne høre deres fangevogtere gå rundt ude på gangen og larme med deres nøgleknippe, for at få fangerne til at tro, at de nu Radbrækning og amputationer. Der blev brugt ekstreme metoder under de religiøse krige, der rasede i Europa i 1600-tallet. Tysk illustration fra The Instruments of Torture, Amber Books, 2001 ville blive hentet og bragt til forhør igen, forklarer han. Andre almindelige former for psykisk tortur er, at man berøver folk fornemmelsen for tid ved at holde dem i mørke, udmatter dem ved at lade dem stå i bestemte stillinger i lang tid, undlader at give dem vand og mad eller truer dem med at skade deres familier. Når ofrene efter torturen løslades med synlige skader efter at have været i politiets eller militærets varetægt, har det en afskrækkende og dermed præventiv virkning på omgivelserne.»når en fagforeningsformand kommer ud fra fængslet, helt nedbrudt og næsten ikke kan tale længere, er det en effektiv måde at standse ethvert forsøg på at ændre samfundsforholdene,«siger Ole Vedel Rasmussen. Selvom mennesker er blevet udsat for tortur, længere tilbage end nogen kan huske, er det vigtigt at forstå forskellen mellem tortur i tidligere tider, og så den tortur, der foregår i nutidens totalitære stater mod regimets modstandere.»man kan ikke bare henvise til, at der altid har været tortur. Det har ikke historiske rødder som noget dybt menneskeligt, at man udøver vold imod hinanden. Fordi de fleste lande lægger vægt på demokratiet, står totalitære regimers måder at håndhæve statsmagt på stærkt isoleret. Når man skelner mellem den historiske tortur og den nedbrydende tortur, der forekommer i dag, bliver det klart, hvor alvorligt fænomenet i virkeligheden er,«fastslår professor Ditlev Tamm. J jette Nørby Andersen

7 12 tortur tortur 13

8 14 tortur tortur 15 CIA s hemmelige manual Verden fik et sjældent indblik i teorierne bag tortur, da bødlernes hemmelige manual kom i hænderne på amerikanske journalister Torturbødler træder stor set aldrig frem for offentligheden. Den lever bedst, som lever skjult. Det er vanskeligt at få at vide, hvordan og hvorfra de henter deres viden om at pine og plage mennesker. På biblioteket og i bogladen vil den nysgerrige lede forgæves efter håndbøger såsom Torturbødlens ABC. Eksperter siger, at erfaringer om torturmetoder og deres effektivitet oftest går fra mund til mund blandt torturbødler. Eller opstår som spontane ideer født af en grum fantasi. Bog kom frem efter 14 år Men lærebøger i tortur findes næppe. Tror de fleste. Derfor vakte det forargelse, da journalister fra avisen Baltimore Sun i USA kunne afsløre Human Resource Exploitation Training Manual, en håndbog i forhørsteknik samt fysisk og især psykisk tortur. Forargelsen skyldtes, at håndbogen er forfattet af USA s efterretningstjeneste, CIA. Manualen blev i 1980 erne brugt til at oplære centralamerikanske sikkerhedsstyrker i at forhøre modstandere. Undervisningen bestod angiveligt i tre ugers teori og to ugers praktiske øvelser med virkelige fanger. Centralamerika var dengang og er til dels stadig scene for rå og brutale kampe mellem regeringshære og guerillastyrker. USA brugte under daværende præsident Ronald Reagan Honduras som base for kampen mod socialisterne i Nicaragua. Da Baltimore Sun i 1997 fik aktindsigt i CIA s engagement i Honduras kom den 14 år gamle forhørsmanual for dagens lys. Skal tages på sengen CIA fastslår, at»forhørslokalet er som en slagmark, hvor forhørslederen og subjektet (fangen, red.) mødes. Men forhørslederen har den fordel, at han har den totale kontrol over subjektet og hans omgivelser.«med sin overlegne styrke skal forhørslederen så at sige overmande fangens vilje og modstandskraft. Fangen vil, efterhånden som hans psyke nedbrydes, miste sin selvkontrol. Fangens intellektuelle evne til at tackle komplekse situationer og stress forsvinder. En mental rutsjetur er begyndt. Populært sagt går fangen baglæns i udvikling og bliver som barn igen. Ifølge CIA-bogen er planlægning af største betydning. Selv tidspunktet for arrestationen er vigtig, så»maksimal mental belastning opnås.«fangen skal arresteres, når han mindst venter det og modstandskraften er på sit laveste...ideelt set i de tidlige morgentimer. De fleste arrestanter er chokerede og angste, når de bogstaveligt talt bliver taget på sengen. Rives ud af hverdag Menneskers identitet er nært knyttet til vore sanseindtryk, vaner, omgivelser, fremtoning og relationer til andre. Et led i udviskning af fangers selvværd kan være at barbere deres hår og skæg af, klæde fangen nøgen eller iføre ham en anonym fangedragt. Manualen beskriver, at i fængslet vil fangen være afskåret kontakt til alt velkendt og trygt. Fangen har kun sig selv og sine indre ressourcer at gøre godt med. Enecelle og isolation virker særdeles stressende på de fleste. Efter selv kort tids isolation er symptomer som ubalance og vrangforestillinger almindelige. Forhørslederen står dermed endnu stærkere over for fangen. Forhørslokalet bør være mørkt og lydtæt. Håndbogen anbefaler, at forhør finder sted i lokaler uden vinduer og toilet. Trusler og frygt En tung jerndør ind til fangens celle kan være med til at forstærke fangens følelse af at være afskåret fra verden. Ikke mindst hvis jerndøren smækkes i med et brag. Et af de mest effektive våben under for- hør er ifølge CIA-håndbogen trusler og ikke mindst den frygt, som trusler afføder.»truslen om tvang svækker eller ødelægger i reglen modstand mere effektivt end tvangsmetoderne i sig selv. For eksempel kan truslen om at påføre subjektet smerte forvolde en frygt mere ødelæggende end den konkrete smerte.«denne konklusion stemmer overens med mange andre eksperters vurdering: Nemlig at psykisk vold og tortur i reglen er endnu mere nedbrydende end fysisk vold og tortur. Journalisterne fra Baltimore Sun talte med flere soldater, som angiveligt var undervist af CIA-instruktører. Soldaterne berettede, at en kendt metode var, at true fangen med at slå, voldtage eller dræbe familiemedlemmer. Eller at lukke dyr ind i cellen, som fangen var bange for; for eksempel kakerlakker eller rotter. Kamp i torturkammeret Håndbogen citerer en forsker for, at mennesker reagerer vidt forskelligt på smerte. Forklaringen er tilsyneladende ikke, at vi fysiologisk set er mere eller mindre følsomme, men snarere at vi har forskellige smertetærskler. Tidligere smerteoplevelser og frygten for det ukendte spiller her en væsentlig rolle. CIA-eksperterne fastslår også, at de fleste af os kan modstå langt mere smerte, end vi selv tror. Smerte med måde Lidelser, som fangen føler, at han påfører sig selv, er uhyre effektive. Hvis fangen for eksempel tvinges til at stå oprejst mange timer i træk er den umiddelbare kilde til smerte ikke forhørslederen, men fangen selv. Teorien bag denne metode er, at fangen så at sige udmatter sig selv. Voldsom smerte påført af andre kan til gengæld virke stik modsat hensigten nemlig at øge fangens modstandsvilje. Og værre endnu:»intens smerte vil ofte føre til falske tilståelser, opdigtet for at gøre en ende på den hårde medfart. Mens tidsrøvende undersøgelser af en falsk tilståelse står på, forsinkes hele processen.«cia advarer også om, at brug af stærk smerte på et sent tidspunkt i forløbet kan få fangen til at tro, at forhørslederen er desperat. Det kan overbevise fangen om, at han står over for snarlig løsladelse, hvilket kan styrke hans modstandskraft. Manualen anbefaler trusler og psykisk tvang, men har ikke meget tilovers for den ultimative trussel om at slå fangen ihjel.»truslen om død har vist sig ubrugelig. Den vigtigste grund er, at denne trussel ofte kaster subjektet ud i ren og skær apati.«ifølge manualen føler mange fanger, at de lige så vel først som sidst kan give efter for deres fatale skæbne. Stærkere fanger gennemskuer, at dødstruslen er bluff. Ved at slå fangen ihjel mister forhørslederen jo adgang til informationer, han har kæmpet for at få. Fanger som har mentalt overskud til at nå denne erkendelse, finder netop deri styrke til at fastholde deres tavshed og overvinde forhørslederen. Om trusler generelt slår forhørsmanualen fast, at konsekvens er af største vigtighed:»nægter subjektet at give sig, efter at en trussel mod ham er blevet fremsat, må truslen føres ud i livet. I modsat fald vil efterfølgende trusler være ineffektive.«du er en god dreng CIAs Human Resource Exploitation Training Manual konkluderer, at trusler og psykisk tvang er mere effektiv end fysisk vold, når vigtige oplysninger skal tvinges frem. Men forhør og tvang skal forberedes grundigt og skal være så afbalanceret, at fangen ikke synker hen i defensiv apati. Derfor slutter manualen med en tjekliste på 50 punkter, som forhørslederen bør gennemgå. For eksempel punkt 30: Har subjektets øjne, mund, mimik, tavshed eller andre synlige tegn i den indledende fase af forhøret antydet følsomme områder? Hvis ja, på hvilke områder? Hvis forhørslederen overvejer at tage alvorlige teknikker i brug, bør der være en psykolog til stede. Bearbejdning af fangen bør ikke stå på længere end nødvendigt for at opnå tilståelse. Og sidst men ikke mindst: Straks det er muligt, bør forhørslederen give sin fange det rationale den smutvej som fangen har brug for, når han giver op. Rationalet vil ifølge CIA oftest være en voksen udgave af tre sætninger, mange vil genkalde sig fra barndommen, når en voksen ville trøste: 1) De andre fik dig til at gøre det 2) Alle andre gør det også 3) I bund og grund er du jo en god dreng CIA fraskrev sig i 1985 brugen af såkaldt tvangsmæssigt forhør. Samme år fik manualen tilføjet et løst ark, hvorpå der står, at tortur, ydmygelser og nedværdigende behandling er forbudt i henhold til folkeretten og amerikansk lov. H henrik Kastoft Vende alt på hovedet Foruden tvang kan forhørslederen bruge forvirring til at nedbryde fangens modstandskraft. Følgende metoder er dog mindre effektive end den direkte tvang, hedder det i CIA-håndbogen: - stille ure frem og tilbage - servere måltider på skæve tidspunkter - forstyrre søvnrytme - bytte om på nat og dag - gennemføre ustrukturerede forhør - stille meningsløse spørgsmål - ignorere halvhjertede forsøg på samarbejde - belønne manglende samarbejde link CIAs manual i forhørsteknik findes omtalt adskillige steder på Internettet. Manualens fulde ordlyd finder du blandt andet på adressen:

9 16 tortur tortur 17 Det går den rigtige vej Læge Ole Vedel Rasmussen er som eneste dansker medlem af både FNs og Europarådets anti-tortur komiteer. Dobbeltrollen giver ham et unikt indblik i myndighedernes brug af tortur verden over»tortur er den værste overtrædelse af menneskerettighederne. Tortur går ikke kun ud over den person, der lider under den, tortur går osse ud over familiemedlemmerne, og den går ud over hele samfundet. Tortur er verdens cancer, som skal udryddes.«ordene kommer med vægt fra en mand med over et kvart århundredes erfaring i, hvad mennesker udsætter hinanden for af modbydeligheder. Den danske læge, Ole Vedel Rasmussen, 56 år, er medlem af både FNs anti-tortur komite, CAT, og Europarådets torturforebyggelseskomite, CPT. Den særlige dobbeltrolle giver ham ubegrænset adgang til at se alt fra de mørkeste fangehuller til de nøgne forhørslokaler i lande, der har underskrevet torturkonventionerne.»jeg finder alt muligt under mine besøg. Celler så små, at du er tvunget til at stå op, baseball-køller i forhørslokaler og stativer til at hænge folk op i,«siger han. Samtidig er Ole Vedel Rasmussen ansat som lægelig ekspert hos Internationalt Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT. Stakkevis af rapporter, artikler og bøger omgiver ham på reolerne i kontoret i København. Papirerne vidner om 28 års arbejde som frontkæmper mod tortur. Han begyndte i 1974 som medlem af menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals lægegruppe.»dengang troede vi jo, at vi ville få verden befriet for tortur inden år Men der var vi nok lidt for optimistiske,«siger Ole Vedel Rasmussen. I 1990 fik han sin doktorgrad på en disputats om torturofre og siden har han gjort det til sin mission at besøge de mest brutale fængsler i verden for at afsløre den umenneskelige behandling af fanger, der finder sted bag murene. Kritik og anbefalinger»mange af landene har så store problemer, at man ikke kan ændre situationen fra den ene dag til den anden. Det tager tid, at få dem til at forstå, at det er i deres egen interesse. Hvis ikke du overholder menneskerettighederne, så får du problemer med at kommunikere med mange lande i verden især i Vesten og EU,«siger Ole Vedel Rasmussen. Hans arbejde i FNs Committee Against Torture, CAT, bygger på den internationale Torturkonvention, underskrevet af regeringer i 129 lande. Ole Vedel Rasmussen kontrollerer rapporter, som myndighederne selv skriver til FN om forholdene i landet. Samtidig støtter den danske ekspert sig til uofficielle kilder som Amnesty International og Human Rights Watch, ligesom han får informationer fra lokale menneskeretsorganisationer. På den baggrund stiller Ole Vedel Rasmussen kritiske spørgsmål til lande-rapporterne, som myndighederne skal svare på i løbet af et døgn. Til slut får landet en række anbefalinger til at forbedre situationen. FNs anti-tortur komité råder ikke over reelle magtmidler over for de lande, der fortsætter med at overtræde menneskerettighederne. Alligevel mener Ole Vedel Rasmussen, at landenes egne rapporter har stor betydning, især på længere sigt.»det at få lavet rapporterne, og dermed få nogle anbefalinger til, hvordan forholdene kan forbedres, er altså ikke helt at kimse af. Ikke hvis landet tager det alvorligt, og det synes jeg faktisk, at de fleste lande gør. Vi taler jo pænt til hinanden og diskuterer stille og roligt med landenes repræsentanter og kommer med nogle konkrete anbefalinger, som vi følger op på,«siger han. Uanmeldte besøg En anden og mere konkret type opgave udfører Ole Vedel Rasmussen i Europarådets Committee for Prevention of Torture, CPT. Han foretager uanmeldte besøg i de 43 medlemslande af Europarådet, som har skrevet under på den europæiske torturkonvention. Han ser fængslerne og taler personligt med fangerne. Med sig ind i cellerne har han samtidig større indflydelse end gennem FN-arbejdet og kan kræve adgang til hver en afkrog af fængslerne.»vi har ofte fået døren åbnet til et rum, som fængselschefen har hævdet var et pulterkammer, og så har det vist sig, at der var sørme en fange derinde, som knapt kunne sidde på hug i det lille rum. Der siger vi så: den går ikke mister, det må I straks holde op med,«beretter han.»i 1997 var jeg for første gang i de Hollandske Antiller i Caribien for CPT. Jeg undersøgte en pige med mærker, der var helt karakteristiske for tortur med en elektrisk stav. Hun kunne forklare meget nøjagtigt, på hvilken politistation det var foregået og i hvilket lokale. Da vi tog til politistationen og fik åbnet et skab i forhørslokalet, fandt vi en lang stav, der gav en utrolig høj spænding. For enden af staven var der en lille stjerneskrue, der passede perfekt til pigens ar. De påstod ellers, at staven kun blev brugt mod dyr,«siger Ole Vedel Rasmussen. Russiske løgne Udgangspunktet i arbejdet for CPT er fortrolighed og samarbejde, som det hedder. Men ønsker et medlemsland at krydse klinger med Europarådet, kan delegationen i modsætning til i FNs CAT offentliggøre afsløringerne om tortur, hvis ikke landet er villig til at samarbejde om at forbedre forholdene. Det er senest sket i forbindelse med de russi-ske styrkers fremfærd i Tjetjenien.»Vi fandt tjetjenske fanger, der havde været udsat for tortur. Da vi spurgte om, hvem der havde ansvaret, svarede de russiske myndigheder med ren volapyk. Vi har overhovedet ikke haft fanger dér på det tidspunkt, I angiver, sagde de. Og det var jo en lodret løgn. Vi kunne ovenikøbet dokumentere det. Derefter gik vi til offentligheden med det. Det er det eneste våben, vi har, og vi tænker os meget, meget grundigt om, inden vi bruger det,«siger Ole Vedel Rasmussen. Arbejdet som medlem af CPT kræver også diskretion under selve besøget. Han oplever ofte, hvordan myndighederne tilsyneladende bliver bestyrtede, når de konfronteres med torturen i fængselssystemet. De kræver at få navnene på dem, vi snakker med, så de straks kan straffe de ansvarlige, fortæller Ole Vedel Rasmussen.»Men det er hele systemet, der skal ændres. Vi beskytter vores kilder omhyggeligt. Vi bruger diskrete signaler for at gøre hinanden opmærksom på væsentlige detaljer under besøgene, og vi taler altid med ekstra > Blå bog Ole Vedel Rasmussen, 56 år. Kirurg og speciallæge i urologi. Doktorgrad i 1990 på disputats om torturofre. Medlem af Europarådets Torturforebyggelseskomite, CPT, siden Medlem af FNs anti-tortur komite CAT siden CPT Committee for Prevention of Torture. Stiftet i 1989 under Europarådet. Komiteen har et medlem pr. land i Europarådet valgt for fire år ad gangen. CPTs arbejde foregår i fortrolighed og samarbejde med Europarådets 43 medlemslande, der alle har godkendt den europæiske torturkonvention, som trådte i kraft i CPT-delegationer besøger landenes fængsler periodisk og aflægger rapport. Hvis et land ikke vil samarbejde, kan CPT vælge at offentliggøre rapporten. Ole Vedel Rasmussen må som dansk medlem ikke kommentere danske forhold. SUBMARINO Under et besøg på en politistation i et europæisk land fandt CPT-folkene en række fordybninger på omkring en kvadratmeter i gulvet i en celle. Politiet forklarede, at det var en fejl i bygningskonstruktionen. Da CPT-folkene senere så denne tegning, lavet af et torturoffer, forstod man, at fordybningerne blev brugt til en såkaldt submarino en torturmetode, hvor offerets hoved tvinges ned i vand blandet med urin, afføring, salt eller lignende, indtil ofret næsten kvæles. CAT Committee Against Torture. Stiftet i 1988 under FNs kommissær for menneskerettigheder. Komiteen består af 10 eksperter, som sidder fire år ad gangen. Skal undersøge rapporter fra de 129 lande, der har godkendt FNs Torturkonvention fra Derefter skriver CAT konklusioner og anbefalinger til det pågældende land.

10 18 tortur tortur 19 Godt jeg ikke blev sindssyg mange fanger og fængselsbetjente, så myndighederne ikke kan regne ud, hvorfra vi har vores viden.«mange lande henviser også til, at det er for dyrt at følge CPTs krav om bedre forhold for fangerne. Men det argument afviser Ole Vedel Rasmussen blankt.»det koster altså ikke noget at lade være med at tortere, og det koster ikke noget lukke frisk luft og sollys ind i cellerne,«fastslår han. Straffrihed Men undervisning af fængselspersonale og holdningen til forbrydelse og straf er ikke den eneste udfordring. Gennem sit arbejde for både IRCT og de to internationale komiteer opnår Ole Vedel Rasmussen et unikt overblik over verdens tilstand, med de fremskridt og tilbageslag anti-torturarbejdet støder på. Han peger på straffriheden for bødler, som den største forhindring for at komme tortur til livs.»brugen af tortur i et land hænger tæt sammen med, at der er straffrihed, så dem der torterer ikke kan retsforfølges. Og det gælder alle fra bødlen til magthaverne. FNs internationale domstol er et skridt på vejen. Det vil give en utrolig vigtig forebyggende effekt, hvis det bliver kendt, at tortur er noget, man kommer ind at ruske tremmer for,«siger han. Fremskridt Gennem sine 28 år i torturbekæmpelsens tjeneste har Ole Vedel Rasmussen dog også set store fremskridt på verdensplan. Tidligere så berygtede stater som Argentina, Chile, Uruguay og El Salvador er alle stoppet med brugen af tortur. Igennem 70 erne og 80 erne besøgte den danske læge fængsler i Spanien, Portugal og Grækenland, hvor fangerne, som han selv siger det,»blev behandlet værre end dyr,«men som nu har lagt torturen fuldstændig bag sig. Ole Vedel Rasmussen har da også bevaret håbet om en torturfri verden, der bragte ham ind i arbejdet.»man skal aldrig sige aldrig. Siden jeg begyndte, har verden set, at FN har skabt en konvention mod tortur. Europarådet har etableret en komite til forebyggelse af tortur. Og hvor læger før ikke skrev en eneste linie om tortur, så findes der nu tusindvis af artikler.«hun er næsten blind på det ene øje og har smerter i ben, ryg og skuldre. Skaderne er følger efter den tortur, som G. Kerkükli har været udsat for i Irak. Det var prisen for at være turkmener og politisk aktiv»i Irak var jeg en, der faktisk løste problemer for andre,«siger G. Kerkükli, og fortsætter:»derfor blev jeg taget mange gange.«det første man bemærker ved hende er den grå plet i hendes højre øje. Pletten fik hun som syv-årig. Hun husker ikke selv detaljerne, men hendes forældre har fortalt, at der på det tidspunkt var et oprør mod regimet, som soldater slog ned i hendes by Kirkuk i det nordlige Irak. Folk blev gennet sammen og G. Kerkükli blev ramt i øjet af en piskesnert. Siden har hun kun kunnet se meget lidt med det øje.»sådan er man så uheldig som turkmener,«siger G. Kerkükli. Hun er en fin, spinkel kvinde i begyndelsen af 50 erne. Hun kom til Danmark som flygtning i 1993, og bor i dag i en lejlighed i et etagebyggeri i en dansk provinsby. Og hendes turkmenske baggrund er det, der har haft størst betydning for, hvordan hendes liv har formet sig. De omkring 2,5 millioner turkmenere udgør en minoritet i Irak. De er uden rettigheder og bliver undertrykt af både regimet og af landets kurdiske befolkning, der gennem årtier har kæmpet for selvstyre i Nordirak.»Turkmenerne må ikke tale deres eget sprog, de må ikke have egne skoler og ikke købe jord. Med mindre man skriver under på, at man støtter Baath-partiet (regeringspartiet red.),«siger G. Kerkükli. Partimedlem Som 13-årig blev hun medlem af det ulovlige Turkmenske Nationalparti, der ikke havde selvstændighed, men udelukkende menneskerettigheder og velgørenhed på programmet, fortæller den lille kvinde.»vi samlede ind til de forældreløse og til de fattige, som ikke kunne give deres børn en uddannelse,«siger hun. MIDDEL- HAVET ISRAEL EGYPTEN JORDAN TYRKIET SYRIEN IRAK SAUDI-ARABIEN Men arbejdet for partiet fik alvorlige konsekvenser for G. Kerkükli, der ikke vil have sit rigtige navn frem, men insisterer på at bruge sit politiske kaldenavn G. Kerkükli der betyder Jeg er Kirkuks datter. G. Kerkükli, der kun har gået i skole i ni år, var taxachauffør i Kirkuk. Hendes mand var soldat i den irakiske hær og kun hjemme seks dage om måneden. Også han var hemmeligt medlem af Det Turkmenske Nationalparti. Selv var hun leder af en gruppe på 120 mænd i partiet, som alle var pacifister. Til trods for > Bagdad Kirkuk KUWAIT IRAN 250 km Turkmenere Links CAT finder du på adressen www. unhchr.ch/html/menu2/6/cat.htm CPT har adressen OPHÆNGNING Tegningen illustrerer præcist de opdagelser CPT har gjort under inspektion på en politistation: I et lokale stod to metalskabe med en bjælke stillet op ad væggen. På gulvet lå nogle sorte tøjstrimler og på toppen af et af skabene stod udstyr, som blev brugt til el-tortur.

11 20 tortur tortur 21 foto Lars Bertelsen De tog os om morgenen. Slog løs på os og løslod os igen bagefter. Nogle gange var vi flere, der blev taget ind i en hal som dyr og slået på samme tid. Nogle gange blev vi taget alene med bind for øjnene. G. Kerkükli partiets fredelige formål blev medlemmerne ofte taget af det irakiske regimes sikkerhedsstyrker og afhørt. G. Kerkükli blev hentet mange gange og udspurgt om hendes forhold til partiet og dets støtter.»de tog os om morgenen. Slog løs på os og løslod os igen bagefter. Nogle gange var vi flere, der blev taget ind i en hal som dyr og slået på samme tid. Nogle gange blev vi taget alene med bind for øjnene.«selvom hun blev tortureret, benægtede hun hver gang sit medlemsskab.»når vi nægtede, blev vi løsladt. Hvis jeg havde sagt, at jeg var medlem, var jeg blevet henrettet,«siger G. Kerkükli. Hvis man bad sikkerhedsfolkene, om at vise barmhjertighed for Guds skyld fortsatte mishandlingen. Men hvis man bad om nåde for Saddam Husseins skyld, holdt de op, fortæller G. Kerkükli, der aldrig selv bad om nåde.»nej, jeg var stædig og stolt,«husker hun. Veninden voldtaget En gang gav en officer hende en lussing, der var så hård, at hun faldt og slog hovedet mod et bord.»jeg besvimede, og da jeg åbnede mine øjne, opdagede jeg, at jeg var blevet syet,«mindes G. Kerkükli og fører sine fingre op til panden, hvor arret er. En dag tog sikkerhedsfolkene også G. Kerküklis veninde med og voldtog hende for øjnene af G. Kerkükli.»Hun var ikke engang medlem af partiet, hun var bare turkmener. De skræmte mig med hende, og sagde, at hvis jeg fortsatte velgørenhedsarbejdet ville det også ske med mig.«ved en lejlighed blev hun sat i iskoldt vand til livet. Præcis hvornår det skete, husker hun ikke længere.»de sidste to år har min hukommelse ikke været så god,«siger G. Kerkükli. Én episode den værste står dog helt klar i erindringen. Det var i 1989, da hun holdt en turkmensk fest og læste sine egne digte op.»da festen var næsten slut, hentede sikkerhedspolitiet tre af os. En mandlig ven, en fra min mands familie og mig.«igen blev de afhørt om partiet og dets formål.»jeg sagde, at jeg ønskede et frit liv,«fortæller G. Kerkükli. Derefter fik både hun og vennen en indsprøjtning og besked på, at hvis hun blev spurgt om, hvad hun havde fået, skulle hun sige, at hun havde spist en forgiftet agurk. Efter en halv time blev hun kørt tilbage til sin bopæl. Kort tid efter kastede hun op og fik diarré. Der var blod i opkastet og i afføringen. Hendes nabo tog hende til hospitalet, hvor en turkmensk læge diskret hjalp hende. I tre dage fik hun drop, og lidt efter lidt fik hun det bedre. Selv i dag ved G. Kerkükli ikke, hvad hun fik sprøjtet i årerne. Hun var heldig. Hendes ven fik samme behandling og døde. Efter en måned blev hun igen hentet og fik besked om, at hun hver måned skulle underrette sikkerhedsfolkene om, hvor hun befandt sig.»vi var som fremmede i min egen by «siger G. Kerkükli, og bryder for første gang sammen. Vi holder en pause, mens hun samler sig, og fortsætter interviewet på lejlighedens altan, der er omgivet af glas og varm som i en udestue. G. Kerkükli halter på det ene ben. Det er en følge efter torturen. I det følgende halvandet år efter at hun havde fået indsprøjtningen, kom G. Kerkükli ikke meget ud, men meldte sig hver måned hos sikkerhedstjenesten. På flugt Da Golfkrigen var slut i 1991, gjorde kurderne, som i årevis havde kæmpet for selvstændighed, igen oprør. Opstanden blev imidlertid hurtigt slået ned af de irakiske styrker.»der kom en helikopter med Saddams folk. De kom for at slå oprøret ned, men kurderne var flygtet. Vi blev beskyldt for at have hjulpet kurderne. De kom ind i husene, hev folk ud og skød. 85 turkmenere blev taget med ved den lejlighed,«fortæller G. Kerkükli. Det var i slutningen af marts 1991, og samme dag flygtede hun, hendes mand og tre børn til Tyrkiet.»Vi gik i 27 dage, til vores fødder blødte og nåede Tyrkiet i april,«fortæller hun. Ved grænsen blev de modtaget af FN, der bragte familien til Ankara. I 1993 kom familien så til Danmark, hvor G. Kerkükli i et par år fik behandling på Rehabiliteringscentret For Torturofre, RCT.»Jeg kunne ikke sove om natten. Efter behandlingen på RCT blev det lidt bedre. Godt jeg ikke blev sindssyg,«siger G. Kerkükli, der i dag lever en beskeden og tilbagetrukket tilværelse og mest omgås sin familie. Hun beskriver livet i Danmark som»meget smukt«.»når jeg sover, kan jeg hvile trygt. Jeg behøver ikke længere at tænke, at nu kommer de og tager mig med eller dræber min familie.«j jette Nørby Andersen Som politisk aktiv turkmener blev hun tortureret af det irakiske sikkerhedspoliti. G. Kerkükli lever nu et tilbagetrukket liv i Danmark.

12 22 tortur tortur 23 Ofrenes globale netværk Hæng bødlerne ud Tortur skal forebygges og ikke bare behandles, lyder fremtidsplanen fra den internationale paraplyorganisation for behandlingscentre for torturofre, IRCT Efter 17 år som fortaler for behandling af torturofre verden over, vil det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT, nu favne bredere. De tror på, at tortur kan forebygges ved hjælp af dokumentation. For hvis man kan bevise, at der sker tortur i et land, så kan man også presse regeringen til at retsforfølge de ansvarlige og komme torturen til livs. Fremtidsønsket kommer fra manden, der taler ofrenes sag. Han er dansk, hedder Jens Modvig, er læge, 48 år og generalsekretær for IRCT. Kampen mod tortur på verdensplan tager nemlig sit udgangspunkt i det indre København. Fra det internationale hovedkvarter for IRCT, samles trådene i et globalt netværk af cirka 250 rehabiliteringscentre for torturofre. Ekspertise giver muligheder Verdens første rehabiliteringscenter for torturofre, RCT, blev stiftet i 1984 af den danske læge Inge Genefke. Allerede året efter stod det klart, at der var et stort behov for at behandle i andre lande end Danmark, og den uafhængige internationale overbygning IRCT blev født. Dengang som nu drejer indsatsen sig først og fremmest om at få torturofre til igen at fungere som mennesker. Men de senere år har IRCT arbejdet med et bredere formål om også at satse på forebyggelse for at kunne være mere udadfarende i kampen mod tortur. For ICRT er det en logisk udvikling af gennem årene at have samlet ekspertise blandt andet i form af lægers dokumentation af tortur.»ordentlig forebyggelse kræver ordentlig dokumentation. Du kan ikke forebygge tortur, hvis du ikke kan bevise, at den finder sted. Derfor er det et nøglebegreb for os,«siger Jens Modvig.»Vores magt kommer i høj grad fra samarbejdet med de nationale rehabiliteringscentre. Når de dokumenterer overgreb, lægger de et pres på regeringerne. Hvis det er for farligt for centret selv at kritisere, kan IRCT gøre det på deres vegne og udnytte effekten af, at vi som international organisation repræsenterer verdenssamfundet. På den måde er samarbejdet mellem det nationale center og IRCT meget stærkt som en knibtang om torturen,«siger han. Hjælp til retsopgør For at fastholde grebet har IRCT indledt direkte samarbejde med myndighederne i flere lande, der har et anstrengt forhold til tortur. I nogle tilfælde efter invitation fra regeringen selv, fordi de ønsker at blive slettet af den sorte liste over tortur-stater. I Mexico bistår IRCT og FN regeringen med at oprette et program, der blandt andet skal gøre læger i stand til at dokumentere overgreb. Desuden skal politi og dommere uddannes for at fjerne den brede accept af tortur i landet. Et lignende program findes også i Ukraine blandt andet med støtte fra det danske Udenrigsministerium. Det nyeste projekt er i Brasilien, hvor myndighederne dels skal lære at kunne dokumentere tortur, dels undersøge om landets eget forbud mod tortur faktisk bliver overholdt. Målet er fuldstændig at forhindre, at overgrebene kan finde sted. Bødler bliver siddende»tortur gennemsyrer mange niveauer i et samfund, hvor man har brugt det som politisk magtmiddel. Det er ikke alene et spørgsmål om, hvorvidt der er demokrati. Landet skal også have styrken til at gøre op med sin fortid gennem et retsopgør. Det er tilsyneladende en uoverkommelig opgave for nogle lande, så der sidder stadig hulens mange af de gamle ansvarlige bødler i systemet,«siger Jens Modvig. Derfor ser han gerne, at IRCT udvikler sig yderligere til også at være en slags konfliktløser, som hjælper lande til at gøre op med fortiden og bilægge etniske stridigheder ved at rehabilitere ofrene fra begge sider i konflikten.»i Jugoslavien samarbejder centrene på tværs af etniske nationaliteter. Rehabiliteringscentrene i Serbien kan godt arbejde med centret i Pristina i Kosovo, fordi de har en fælles forståelse for, at uanset hvem der har begået torturen, så er der behov for at stå sammen mod den. Hvis den forståelse kan vokse i befolkningen, kan det påvirke folk højere oppe i systemet. Det er en model, vi arbejder videre med,«siger han. Som mange andre ikke-statslige organisationer NGO erne har også IRCT et ømt punkt. Organisationen får sine penge fra forskellige fonde og via samarbejde med for eksempel FN eller det danske Udenrigsministerium. Men det konstante behov for penge til at åbne flere centre og lave forebyggelsesprojekter tvinger organisationen til at satse med omhu.»vores største udfordring er, at vi har begrænsede midler. Selvom verden bevæger sig i den rigtige retning med hensyn til menneskerettigheder, så er behovet for rehabilitering fortsat så stort, at det næppe kan blive opfyldt. Og hvis vi ikke kan betale en ordentlig løn, tvinges lægerne til at tage almindelig jobs på hospitaler. Vi svækkes, hvis ekspertisen forsvinder, så vi gør, hvad vi kan for at skaffe ressourcerne. Men ansvaret ligger i sidste ende hos regeringerne, der siger nej,«siger Jens Modvig. Andrew Langkjær Amnesty International henter sin styrke fra medlemmerne i kampen mod tortur. Organisationen har støtter over alt i verden, som i Slovenien, hvor unge demonstrerer mod tortur i Tunesien i juli foto Amnesty International Hvis torturen skal stoppes, må bødlerne ikke slippe for straf. Amnesty International, en af verdens største og mest anerkendte menneskeretsorganisationer, udstiller bødlerne med navn for at tvinge verdenssamfundet til at reagere Da Carmi Gillon blev udnævnt som Israels nye ambassadør i Danmark i juli 2001 blev det i praksis indledningen til en ny retning hos menneskeretsorganisationen Amnesty International. Naming names var navnet på den nye politik i den godt 40 år gamle uafhængige organisation, og målet var at udpege bødler med navn i et forsøg på at presse regeringen til at stille dem for en domstol. Gillon havde som tidligere leder af den israelske efterretningstjeneste Shin Beth givet ordre til tortur mod palæstinensiske fanger, og så snart hans navn blev offentliggjort, krævede Amnesty International i Danmark den kommende israelske ambassadør stillet for en domstol. Kravet var nøje tilrettelagt sammen med det internationale hovedkontor i London, som det første forsøg på at få retsforfulgt en tidligere bøddel. Men til > International Rehabilitation Council for Torture Victims, IRCT, blev stiftet i 1985 for at tage sig af internationale henvendelser til verdens første rehabiliteringscenter for torturofre, RCT, i København. IRCT er i dag en uafhængig paraplyorganisation for omkring 250 rehabiliteringscentre over hele verden. IRCT arbejder for rehabilitering af torturofre og forebyggelsen af tortur på verdensplan. IRCT har konsultativ status hos FN, Europarådet og OSCE. Desuden samarbejder IRCT med en række mellemstatslige og uafhængige organisationer. link IRCT har adressen link Amnesty International i Danmark har adressen

13 24 tortur tortur 25 organisationens store fortrydelse afviste den danske regering at retsforfølge ham. Carmi Gillon beholdt sin diplomatiske immunitet, han blev ikke stillet for en dommer, og han blev ambassadør i Danmark.»Med Carmi Gillon-sagen opnåede vi ikke det endelige mål: at få ham i retten. Men det var en meget værdifuld sag for at vende holdningerne«, siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty International i Danmark siden Straffriheden Han mener, at Gillon-sagen åbnede øjnene på folk og rejste væsentlige problemstillinger: Hvis man er menneskeretsforbryder, kan man så have diplomatisk immunitet? Skal tiden gøre, at man slipper fri?»nej. Har man en gang begået eller beordret tortur og Gillon har selv erkendt, at han gav ordre til tortur så slipper man aldrig. Så er man et jagtbytte resten af ens dage,«fastslår Lars Normann Jørgensen. Amnesty International har da heller ikke opgivet Naming names som måden at få bødler straffet for deres ugerninger. Hvis ikke regeringerne selv vil, må Amnesty International presse dem til at retsforfølge bødlerne, lyder argumentationen. Og Lars Normann Jørgensen forudser derfor flere lignende sager internationalt mod topfolk så længe dokumentationen er i orden.»for os handler det alene om, at komme straffriheden for tortur til livs. Det at bødlerne slipper ustraffet afsted med tortur, er det største problem. Men dokumentationen skal være i orden, når vi sætter navne på dem,«siger han og understreger, at også bødler har ret til en fair retssag.»du kan blive straffet for det, du har gjort, men du kan aldrig miste dine rettigheder. Det gælder bødlen, terroristen eller hvem som helst. Du skal have din straf, men først efter, at du har fået din retssag, hvor du har mulighed for at fremføre alle de formildende omstædigheder, der måtte være. Hvis landets egen lovgivning tillader brugen af tortur, kan det være en formildende omstændighed den dag, du skal dømmes. Men ifølge FN s Torturkonvention er du stadig skyldig i tortur.«moderat fysisk pres Under den voldsomme debat i forbindelse med udnævnelsen forsvarede Carmi Gillon brugen af det han kaldte moderat fysisk pres som legitimt, når der var tale om afhøring af terrorister. Under moderat fysisk pres falder metoder som frarøvelse af søvn i flere dage, at få hovedet rystet kraftigt frem og tilbage, tvangsmæssig anbringelse i anstrengende stillinger, bundet på hænder og fødder - alle metoder som ifølge Lars Normann Jørgensen klart er tortur, som Torturkonventionen definerer den.»tortur er tortur. At kalde det moderat fysisk pres er at stikke folk blår i øjnene. Ingen samfundsforhold legitimerer tortur. Hverken krig, borgerkrig, eller at du er udsat for terror. Det er lige meget, om du selv udfører den, kunne have forhindret den eller giver ordre til den. Du kan dømmes i alle tilfælde,«siger han. Også mange danskere tog afstand fra moderat fysisk pres, da debatten rasede om ørene på den nye ambassadør blot 14 procent bifaldt forhørsmetoden, viste en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Sonar. Men tragedien den 11. september 2001, hvor terrorister styrede passagerfly ind i World Trade Center i New York og det amerikanske Forsvarsministerium i Pentagon, har ændret verden og danskernes holdning. En ny undersøgelse foretaget af Sonar har siden vist, at 40 procent af danskerne går ind for brugen af mild tortur. Kollektiv voldtægt Ifølge Lars Normann Jørgensen bærer politikerne et stort ansvar for, i hvilken retning den holdning vil gå fremover.»terrorhandlingen den 11. september var en slags kollektiv voldtægt. Vi sad allesammen og så det ske gentaget igen og igen på tv, og det har påvirket os stærkt. Den følelsesmæssige reaktion tager overhånd, og så må politikerne og regeringerne ikke blive populistiske og spille på ubalancen. For så begynder de at slide på menneskerettighederne. Har man først lukket accepten af tortur ud af sækken for eksempel når det drejer sig om terrorister så er det pokkers svært at få den tilbage i sækken,«siger han. Lars Normann Jørgensen ser det samtidig som en vigtig opgave for Amnesty International, at være et modspil til de tendenser efter 11. september, der ifølge generalsekretæren har fået nogle vestlige regeringer til at sætte spørgsmålstegn ved menneskerettighederne.»nogle snakker om dødsstraf og tortur, når det blot drejer sig om terrorister. Men det er vigtigt, at vi over for både myndigheder og befolkning klart viser, at menneskerettighederne er noget, man skal beskytte. Vi skal hurtigst muligt tilbage på sporet, så der bakkes ubetinget op om rettighederne,«siger han. Andrew Langkjær Amnesty International har over medlemmer i Danmark. Organisationens økonomi og størstedelen af aktiviteterne brevskrivning, s, demonstrationer osv. er baseret på medlemmerne. Det sikrer uafhængighed i forhold til myndigheder, regeringer og virksomheder. Organisationen ledes af en hovedbestyrelse, som medlemmerne er med til at vælge, ligesom de er med til at afgøre, hvad man skal arbejde for.

14 26 tortur tortur 27 Bødlens bekendelser Vi så film om torturmetoder og teknikker til at knække en fange. Filmene var amerikanske og vores lærere oversatte. Simon Patroklos Simon Patroklos er skuespiller og far til en søn i begyndelsen af 20 erne. På overfladen er alt normalt. Men 50-årige Simon Patroklos har en dunkel fortid»jeg var torturbøddel. Ikke så meget på grund af det, jeg gjorde mod andre... mere fordi jeg undlod at gøre oprør. Den som tier, har også et ansvar.«vi sidder i en højloftet dagligstue i en lejlighed i Athen. Gulvpladsen er trang, bastante møbler i mørkt træ står skulder ved skulder. Tunge gardiner omkranser vinduet ud til et af byens pænere kvarterer. Fra to lysekroner kaster et blegt skær sig i alle retninger og rammer fire vægge tapetseret med sorthvide fotografier af talrige teater- og dansescener. Ser man efter, går en af personerne igen. Han optræder i alle mulige positurer på væggene: Lige som i dette interview er Simon Patroklos også på sine stuevægge den ubestridte hovedperson. Han tænder den første smøg. Ordene om tavshed og ansvar får lov at hænge i luften. Simon ser frem for sig. Hans liv ruller baglæns, indtil vi når Det er længe siden, men scenen står skarpt i hukommelsen. Toget nærmer sig Larissa-banegården i Athen. Efter tre måneder i militæret i Korinth er en gruppe rekrutter udtaget til tjeneste i sikkerhedspolitiet. De unge mænd sidder spændte i kupeen. Ud af vinduet kan Simon se en velkomstkomité stå klar. Toget standser. Og så bryder helvede løs. Mit livs værste mareridt»soldaterne stormede ind. Uden varsel begyndte de at slå og sparke. De hev os op af sæderne og smed os ud af kupeen og ned på perronen. Jeg var chokeret. Jeg befandt mig pludselig i et virkeligt mareridt.«rekrutterne blev beordret op på ladet af militærlastbiler, der var sendt i byen for at skaffe militærpolitiskolen KESA en ny sending slapsvanse.»jeg havde langt fuldskæg dengang. Soldaterne skreg, hvorfor jeg ikke havde barberet mig. Uden at vente på svar begyndte de at hive skægget ud med en pincet«. For at slippe ud af de hysteriske soldaters ydmygelser, greb Simon desperat sit barbergrej i rygsækken.»lastbilen bumlede af sted og jeg skar mig voldsomt i overlæben. Disse minutter er mit livs værste mareridt. Selv om jeg senere skulle se og høre langt voldsommere ting, var ankomsten til KESA det værste, for jeg var Simon Patroklos. I dag skuespiller, danser og far til en søn i 20 erne. I 1973 del af militærjuntaens frygtede sikkerhedspoliti ESA.»Om jeg var en god soldat? Ja... jeg var jo hundeangst og parerede ordre.«pr-foto aldeles uforberedt. Jeg troede, jeg skulle dø. Det virker næppe voldsomt at høre om i dag, men at stå i situationen var chokerende. Jeg blev med ét voksen og fra da ventede jeg mig intet godt.«og de overordnede gjorde sig ingen anstrengelser for at give rekrutterne håb. Tværtimod. Holdet blev modtaget med ordene Velkommen til Dachau med slet skjulte hentydninger til en nazistisk kz-lejr. Ondskab på samlebånd Sikkerhedspolitiet ESA var en vigtig brik i den stærkt højreorienterede juntas regime i Grækenland i årene Og KESA var, som Simon Patroklos udtrykker det,»fabrikken, der producerede torturbødler og mordere.«konceptet var lige så simpelt, som det var råt: Tre måneders umenneskelig behandling skulle gøre en flok følsomme bøssekarle til mænd af den rette støbning.»den hårde træning blev kaldt kapsoni,. Det er græsk og betyder stroppetur, men er også betegnelsen for juntaens træningsmetoder. Vi kravlede mange kilometer på knæ ofte med geværet i strakte arme over hovedet. Eller fik ordre til flere timers hop på stedet. Men det værste ved kapsoni en var de psykiske ydmygelser: Mens vi spiste kom Simon Patroklos fra dokudramaet Din Nabos Søn af Jørgen Flindt Pedersen, Erik Stephensen og Ebbe Preisler i I hånden holder Patroklos et fotografi af sig selv fra 1973, da han gjorde tjeneste i det græske juntaregimes sikkerhedspoliti. Foto fra bogen Din Nabos Søn, Nyt Nordisk Forlag, 1981 vores overordnede, flåede os op af stolene og stak os lussinger. Eller de ydmygede os ved at hælde vand i maden eller spytte os i ansigtet. Hvis en rekrut havde et fotografi af sin kæreste, fik han besked på at bolle med fotografiet, mens pigen på billedet blev hånet som luder. Nogle rekrutter, især de bløde eller følsomme fyre, risikerede også at blive voldtaget af de overordnede eller andre rekrutter.«blå baretter og rigtige mænd Uddannelsen til torturbøddel byggede på udenlandske erfaringer.»vi så film om torturmetoder og teknikker til at knække en fange. Filmene var amerikanske og vores lærere oversatte.«rekrutterne måtte gerne tage noter, men der var strenge ordrer til rekrutterne om aldrig at fortælle, hvad de så på filmene og hvad der foregik på KESA-skolen. En af de berygtede fangevogtere og torturbødler var Michailis Petrou. Han blev senere idømt seks års fængsel for at have mishandlet andre mennesker. Den milde dom skyldtes ene og alene, at Petrou som et hovedvidne gjorde det muligt at stille højtstående officerer til ansvar for juntaregimets ugerninger. Under retssagerne sad Petrou skiftevis på anklagebænken og i vidneskranken, mens > Krig og kaos Politisk og militært har årtierne efter Anden Verdenskrig været en kaotisk tid for Grækenland. Under Tyskland og Italiens besættelse opstod blandt grækerne en af Europas største og stærkeste modstandsbevægelser. Modstandskampen var i alt væsentligt ledet af kommunister. Især Storbritannien og USA støttede med økonomisk og militær hjælp højreorienterede grækere, som hen i mod krigens afslutning og i årene derefter modarbejdede Grækenlands kommunister. Striden mellem højre- og venstreorienterede grækere brød ud i lys lue og en borgerkrig hærgede Grækenland i årene Juntaen tager magten 1950 erne og 1960 erne blev desuden præget af de højreorienterede magthaveres kontroverser med kongehuset. Et forsøg på en mere forsonlig linje over for kommunisterne kulminerede den 21. april 1967 med et militærkup ledet af oberst Georgios Papadopoulos. Efter et mislykket modkup drog kong Konstantin den 2. i eksil. Militærjuntaen herskede i årene og slog med tortur og forfølgelse brutalt ned på sine kommunistiske fjender. Papadopoulos erklærede Grækenland som republik og indtog præsidentembedet. I 1973 blev han afsat af lederen af sikkerhedspolitiet, Dimitris Ioannidis. De følgende år gled magten langsomt, men sikkert fra juntaen tilbage til det politiske system og grækerne har nu for alvor taget demokratiet til sig.

15 28 tortur tortur 29 Jeg husker specielt en fange. Han var så bange, at han krøb ned under sengen. Hans øjne var som to store lamper af angst, mens han bønfaldt os: Lad være... lad være... slå mig ikke. Simon Patroklos Hjælp til Talebans ofre Simon Patroklos fungerede som sekretær for militærdomstolen.»men før retssagen kendte jeg Petrou som et vildt dyr. Han slog os med jernkæder, tvang os til at kravle på knæ hen over senge uden madrasser på og den slags«. Efter måneders ydmygende og nedværdigende behandling kunne en synligt stolt chef på KESA-skolen konstatere, at de førhen så uduelige tøsedrenge var forvandlet til rigtige mænd. På den store dag fik Simon og de andre en blå baret og et fast håndtryk og en æggende formaning:»i skal nu tjene jeres fædreland. Grækenlands sikkerhed er jeres ansvar. Nu er det jer, som giver ordrerne.«kom og smag magtens sødme Den blå baret var det synlige bevis på, at Simon Patroklos nu indtog sin plads i militærjuntaens frygtede sikkerhedspoliti ESA. De knapt så synlige tegn på måneders mishandling sad indvendig.»om jeg var en god soldat? Ja...jeg var jo hundeangst og parerede ordre. Jeg deltog i nogle af teselskaberne.«i ESA var teselskab dækord for en slags opvarmning til den virkelig grove tortur. 7-8 soldater stillede sig i rundkreds om en fange, som de skubbede i mellem sig, slog, sparkede og hånede med skældsord. Også trusler som»kommunist... i aften skal du dø, «føg gennem luften.»der var teselskaber næsten hver aften ved midnatstid eller senere. Det er, som om vildskaben kommer bedre frem på det tidspunkt af døgnet. Jeg ved ikke hvorfor, men menneskesjælen er mere åben for både det gode og det onde. Teselskabet fandt sted i lokaler, så ingen udenfor bygningerne kunne høre, hvad der foregik. Vi samledes nogle stykker. Blandt andre nogle nye, som gerne ville se vold. Og så blev fangen gennembanket. Senere kom den egentlige tortur. Fælles for torturbødlerne var ringe uddannelse og dårlig opvækst. Jeg er sikker på, at jeg selv blev udvalgt, fordi jeg er vokset op på børnehjem. Derfor har mine overordnede tænkt, at jeg kunne blive en god torturbøddel.«men Simon blev ikke en god torturbøddel. Forsikrer han. Han lod sig ikke for alvor lokke af officerernes opfordring til at smage på magtens sødme. Had og ond energi»jeg nøjedes med at råbe og skubbe. Jeg var nødt til at se det for at kunne skrive sandheden i min dagbog.«simon Patroklos vil ikke komme sin rolle under teselskaber og anden tortur nærmere, end hvad han så. Nogle fanger blev banket og underkastet tortur hver dag, forklarer han.»jeg husker specielt en fange. Han var så bange, at han krøb ned under sengen. Hans øjne var som to store lamper af angst, mens han bønfaldt os: Lad være... lad være... slå mig ikke.«ifølge Simon Patroklos var en populær torturmetode i ESA den såkaldte orthostasia. Fangen blev tvunget til at stå op i flere døgn i træk uden at måtte bevæge sig uden for en cirkel tegnet på gulvet. Falanga, betegnelsen for de meget pinefulde slag mod fodsålerne, var også meget benyttet.»når ofret var blevet slået i timevis og fødderne var voldsomt hævet, blev ofret stillet i en balje med vand. Så revnede fødderne fuldstændig. Eller der blev hældt eddike på ofrets fødder det gav samme effekt. Jeg har også set fanger blive voldtaget i endetarmen med knipler. Jeg har ikke oplevet fanger dø under torturen, men det må være sket. Jeg var ikke en del af det hold, som gjorde den slags. Men tro mig: Alt hvad den menneskelige hjerne kunne udtænke, fandt sted. Der var tale om opdyrkning af perversiteter, had og ond energi.«vi skal huske ugerninger Efter tre måneder i ESA blev Simon overført til tjeneste i det militære hovedkvarter og dermed hørte teselskaberne og torturen op. Der var ingen fanger i hovedkvarteret.»jeg havde nok for lidt volumen til at blive torturbøddel. Jeg var lille og spinkel den-gang og kunne ikke skræmme nogen. De fle-ste torturbødler var store og frygtindgydende. De bedste torturbødler var folk, som var vrede på livet, folk med mindreværdskomplekser.«men Simon Patroklos forsøger på ingen måde at løbe fra et ansvar, tværtimod:»selv om jeg var en lille fisk i det spil, betragter jeg mig alligevel som torturbøddel, fordi jeg blev på stedet uden at gøre oprør. Den som tier, har også et ansvar. Hvis du ser, at jeg slår andre og du ikke siger fra, er også du ansvarlig. Jeg var bange for at komme til at afsløre mig selv. Jeg frygtede, at ESA skulle opdage, at jeg beundrede fangerne for deres politiske modstandskamp.«simon Patroklos har flere gange stillet sig offentligt frem og fortalt om sine oplevelser under militærjuntaen.»på den måde føler jeg, at jeg kan være med til at gøre noget godt. Måske kan jeg være med til, at vi husker på fortidens ugerninger... ellers vil de gentage sig. De døde dør, når vi glemmer dem.«h T henrik Kastoft tolk: Annemarie Hede-Andersen Det afghanske folk er dybt traumatiseret efter 23 års krig og skiftende regimers overgreb. Talebans brutale fundamentalistiske styre torturerede store dele af befolkningen og sendte hundredetusinder på flugt til Pakistan. I flygtningelejrene arbejder den pakistanske menneskeretsorganisation SACH på at hjælpe de afghanske torturofre på fode igen Humayun sidder på traditionel vis med korslagte ben på en pude på gulvet. Hans blik flakker mellem en detalje et sted i det vævede tæppe og dr. Noreen Khalid ved siden af ham. Selv om den 25-årige afghaner har fortalt den kvindelige læge sin historie flere gange tidligere, er der fortsat passager i beretningen, som kræver al hans indre styrke at genfortælle uden at bryde sammen. Vi er i den fattige del af den pakistanske hovedstad, Islamabad. Solen bager ned over byen og affaldsbunkerne, hvor slumbørn kappes med geder og høns om de få nyttige ting i skraldet. Hus nummer 833 i Sektor I-10/4 er ejet af den pakistanske menneskeretsorganisation SACH, der betyder sandhed på urdu. Herfra arbejder en håndfuld ansatte i nonprofit organisationen for at hjælpe torturofre blandt afghanske flygtninge i Pakistan. Humayun Agram Zadas beretning begynder lige som utallige andres, der har siddet hos SACH i det samme rum på gulvet med korslagte ben:»taleban-folkene kom om natten og tog mig med...«bag et simpelt håndmalet skilt arbejder SACH under beskedne forhold i den fattige del af Islamabad. foto Andrew Langkjær Tortureret af Taleban Da Humayun var 15 år gammel, arbejdede han som automekaniker for det kommunistiske styre under den sovjetiske besættelse af Afghanistan. Og han fortsatte på autoværkstederne for mujahedin, der fulgte efter. I 1996 faldt Kabul så til de religiøse fundamentalister fra Taleban, og Humayun blev arresteret samme nat foran sin gravide kone.»jeg sagde, at jeg kun var mekaniker ikke kommunist, men de var ligeglade. Min kone prøvede at stoppe dem, men hun blev brutalt skubbet væk,«fortæller Humayun. Han blev taget med til det berygtede fængsel Ghan Nizami uden for Kabul, som Afghanistans skiftende regimer har brugt til at forhøre fanger. Her blev han tortureret af Talebans bødler.»de hængte mig op med hovedet nedad og slog mig med en baseball-kølle under fødderne. De lagde mig på jorden, og mens nogle holdt mig udstrakt hoppede de andre på brystet af mig, indtil jeg mistede bevidstheden.«hver dag de næste to uger blev han slæbt til forhørslokalet og fik mindst 10 slag med baseball-køllen. Humayuns fødder var til sidst så ødelagte, at han kun kunne kravle rundt i fængslet.»mine fødder blev helt sorte og opsvulmede. Når jeg kravlede til og fra forhørslokalet eller toilettet trampede vagterne på min krop og mine fingre. Jeg tænkte tit på, at jeg ikke ville overleve. Jeg følte mig fuldstændig hjælpeløs, og det eneste, der holdt mig live var tanken om min familie,«siger Humayun. > KESA og ESA KESA skole for militærjuntaens sikkerhedspoliti. EAT/ESA betegnelsen for sikkerhedspolitiet. Kapsoni græsk ord for stroppetur, men også brugt som synonym for brutal uddannelse på KESA-skolen. SACH blev oprettet i 1994 af den 46-årige sociolog Khalida Salimi. Organisationens hovedformål er at rehabilitere torturofre i Pakistan og arbejde mod brugen af tortur. Samtidig driver SACH et krisecenter for kvinder, med plads til omkring 20 beboere.

16 30 tortur tortur 31 foto Poul Struve Nielsen, IRCT Soldaternes støvler ramte ikke kun den blottede ryg, men også hans nyrer, mens Humayun kravlede rundt i Ghan Nizamis korridorer, og hans tilstand blev gradvis værre. Efter en måned i fængslet blev han indlagt på et hospital i Kabul med nyresvigt. Hans familie solgte i mellemtiden alle ejendele og bestak en hospitalslæge til at lade ham undslippe. Derefter flygtede familien over grænsen til Pakistan. Det er et vigtigt led i behandlingen af torturofre at give dem mulighed for at fortælle deres historie. Det er det også for Humayun. For det er svært at få muslimske mænd til at fortælle om de overgreb, som de er blevet udsat for. Ofte føler de skam over det, der er sket eller de forsøger at glemme fortiden. Men pinslerne kan sjældent lukkes inde. Da Humayun mødte op hos SACH i Islamabad, led han af angstanfald, søvnløshed og depressioner, der også gik ud over resten af familien. Især konen var påvirket af oplevelserne, men Humayun holder igen med detaljerne, når snakken falder på hende. For nylig begyndte også hun psykologbehandling hos SACH. En katastrofe»der er tale om normale mennesker, der udsættes for ekstreme situationer og har stærkt Vi har behandlet en kvinde, som led af stærke mareridt. Hun havde set Taleban-folk hugge hånden af en anden kvinde i en offentlig bus i Kabul, blot fordi hånden ikke var tildækket. Noreen Khalid, læge i SACH behov for behandling. De har svært ved at arbejde og gennemføre almindelige dagligdags gøremål. De har også problemer med partneren og isolerer sig. Det er en katastrofe, for ofte er de familiens eneste forsørgere,«siger Noreen Khalid. Hun er læge i SACH og er vidne til de afghanske flygtninges lidelser. Sidste år undersøgte hun omkring 800 flygtninge på sin klinik og yderligere tusind navne står på ventelisten til behandling hos SACH. I organisationens journaler finder man rystende læsning om, hvad flygtningene er blevet udsat for, inden de kommer i behandling. Prygl, syrebrænding, vidne til andres tortur, fratagelse af søvn og mad, el-tortur, brændemærkning med cigaretter og voldtægt, som især rammer kvinderne. De fleste af flygtningene SACH behandler, kommer fra kummerlige forhold i slummen omkring Islamabad. Men der er flygtningelejre for afghanere over alt i Pakistan. Hver af dem rummer titusindevis af flygtninge fra det krigshærgede naboland, og tilsammen udgør de omkring to millioner mennesker. Men der er i virkeligheden mange flere, for omkring de større byer Karachi, Lahor og Islamabad bor atter hundredetusinder. De kaldes for de usynlige, og deres nøjagtige antal kender ingen, for de er hverken registreret af FN eller de pakistanske myndigheder. Nogle flygtede illegalt hertil allerede i 1979, da Sovjetunionen invaderede hjemlandet, mange er kommet i de mellemliggende år og atter andre er født og opvokset her. Derfor er der ingen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, hvor mange af de afghanske flygtninge, der har været udsat for tortur, men der er ingen tvivl om, at omfanget af problemet er massivt. Ifølge tal fra FN s verdenssundhedsorganisation WHO lider hver tredje afghanske flygtning, der søger læge i Pakistan, af svære traumer efter krigshandlinger eller tortur. Hos SACH mener man, at WHO s tal er stærkt underdrevne. Hånden hugget af»behovet for behandling er enormt. I ni ud af ti flygtningefamilier, der kommer til os med traumer fra krigen, har mindst ét medlem af familien også været udsat for tortur, og det rammer alle i familien,«siger Noreen Khalid, der understreger, at SACH også hjælper folk, der har overværet mishandling af andre, selv om det ikke opfattes som tortur i traditionel forstand.»vi har behandlet en kvinde, som led af stærke mareridt. Hun havde set Taleban-folk hugge hånden af en anden kvinde i en offentlig bus i Kabul, blot fordi hånden ikke var tildækket. Er det ikke også en form for tortur?«spørger hun. SACH s behandling er gratis og omfatter både medicin, psykologhjælp, fysioterapi og socialrådgivning. Rehabiliteringen er først og fremmest en form for krisehjælp, så torturofferet kan fungere nogenlunde normalt igen i det daglige. Typisk varer forløbet minimum seks-syv måneder, før man kan se resultater i behandlingen. I svære tilfælde kan behandlingen fortsætte i op til to år. En del af behandlingen handler om at få torturofrene ud af isolationen. Blandt andet holder organisationen forskellige kulturelle arrangementer og giver biografture mærkeligt nok vil flygtningene helst se krigsfilm, fortæller Noreen Khalid. Som noget særligt giver SACH også små økonomiske håndsrækninger, så de behandlede flygtninge har mulighed for at etablere en lille forretning på et marked, hvor de kan leve af at sælge frugt eller lignende. Men flygtningene plages af andet end deres traumatiske baggrund. Det pakistanske politi jagter dem også især de usynlige flygtninge er nemme ofre.»mange af flygtningene bor her illegalt og lever i konstant frygt for politiet. De er flygtet fra tortur, men må nu leve med det pakistanske politis overgreb. Hvis du bliver arresteret > Hundredtusinder af afghanske flygtninge bor i de støvede og beskidte lejre i grænselandet og uden for de store byer i Pakistan. SACH fører en samarbejdspolitik med de pakistanske myndigheder. Det vil sige, at organisationen undlader at kritisere forholdene åbent i flygtningelejre og fængsler og i stedet forsøger at påvirke embedsmændene gennem dialog. Blandt andet arbejder man på at få Pakistan til at underskrive FN s Torturkonvention. foto Andrew Langkjær»Vores erfaring er, at åben kritik får myndighederne til at benægte alt og gå i defensiven. Vi har opnået bedre resultater ved at kontakte embedsfolk personligt og ændre holdningen indefra,«siger SACH s leder, Khalida Salimi.

17 32 tortur tortur 33 Det er utroligt vigtigt at behandle torturofre i Afghanistan både fysisk og psykisk. Ofte er der tale om veluddannede mennesker, der er uundværlige for genopbygningen af Afghanistan. Så det skal lykkedes, inshallah om Gud vil Khalida Salimi, leder af SACH som illegal flygtning i Pakistan, har du ingen rettigheder. Flygtningene fortæller os, at hvis politiet arresterer dig, får du bank og bliver frarøvet dine penge, hvis du har nogen,«siger Khalida Salimi, der er leder i SACH. Skyggen af 11. september Den pakistanske regering havde ellers iværksat en omfattende politireform for at komme de tilfældige arrestationer og overgreb mod flygtningene til livs, men efter terrorangrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001 er skruen blevet strammet igen.»når vi hører, at torturofre, vi kender, er blevet arresteret, ringer vi politiet op og bekræfter, at der ikke er tale om terrorister. Politiet kender os efterhånden og har tillid til os, så de løslader dem som regel straks. Men oplevelsen er dybt traumatisk for ofrene,«siger Khalida Salimi. Efterdønningerne fra selvmordsflyene i New York har også ramt SACH på penge-pungen. Organisationen er stærkt afhængige af penge fra forskellige fonde og organisationer for at kunne fortsætte deres arbejde med at rehabilitere torturofrene. Men i nogle tilfælde har blandt andet amerikanske hjælpeorganisationer skåret i støtten.»de siger, at de har ændret deres politik efter 11. september. Nu vil de i stedet fokusere støtten til organisationer, der arbejder mod terrorisme,«siger SACH-lederen. Khalida Salimis arbejde stopper imidlertid ikke af den grund. Senest har SACH oprettet et rehabiliteringscenter i Hari Pur en lille by to timers kørsel vest for Islamabad. Projektet er støttet af NORAD, der er Norges svar på Danida, og OAK Foundation via IRCT, den internationale paraplyorganisation for rehabiliteringscentre. Omkring byen ligger 16 flygtningelejre med titusinder af beboere. To gange om ugen rykker lægen, psykologen og fysioterapeuten til Hari Pur. Ved hvert besøg venter mindst 50 mennesker tålmodigt på dem uden for klinikken. Håb for afghanerne Der er penge til driften af det nyåbnede center i et halvt år, og målet er at behandle 150 personer. Khalida Salimi håber, at erfaringerne kan bidrage til at oprette flere satellitcentre i Pakistan og på sigt også i Afghanistan.»Vi vil gerne begynde et lignende projekt i Kabul. Målet er et rehabiliteringscenter, der ligesom SACH er uafhængigt af myndighederne. Vi vil stå for optræningen, men det skal være lokale organisationer, der skal stå for driften.«indtil videre har møderne med Kabul- folkene ikke båret frugt, for situationen i byen er vanskelig, siger Khalida Salimi.»Men der er et stort behov for et center. Det er utroligt vigtigt at behandle torturofre i Afghanistan både fysisk og psykisk. Ofte er der tale om veluddannede mennesker, der er uundværlige for genopbygningen af Afghanistan. Så det skal lykkedes, inshallah om Gud vil,«siger hun. For Humayun Agram Zada og hans kone og tre børn har SACH s hjælp vist sig livsvigtig. Han kan ikke gå så langt ad gangen på grund af smerter i fødderne. Den ene nyre er ødelagt permanent og den andens funktion er nedsat. Til tider er han også bange for at forlade sit hus på grund af det pakistanske politi. Men han har efter behandlingen fået en ny selvtillid og hjælper med tolkearbejde og andre praktiske ting i SACH blandt andet i det nystartede rehabiliteringscenter i Hari Pur.»Jeg er håbefuld for fremtiden,«som Humayun selv siger.»hvis der kommer fred og stabilitet i Afghanistan, vil jeg gerne vende tilbage. Det er der, jeg har min identitet.«a andrew Langkjær Tre års helvede Ashiq Rasool arbejdede som journalist i den afghanske hær under det sovjetisk kontrollede regime i Samtidig havde han freelance-arbejde ved siden af, hvor han blandt andet skrev om kvinders rettigheder i Afghani-stan. I 1993 blev han overfaldet i sit hjem i Kabul af soldater under Taleban-lederen Mullah Omar og bragt til et primitivt underjordisk kompleks i Østkabul med 300 fanger. Her blev han holdt indespærret i tre år, indtil hans familie købte ham fri. Ashiq Rasools beretning er usædvanlig barsk. Dele af beskrivelserne er blevet bekræftet af personer, der har været i Talebans varetægt, mens andre oplysninger er umulige at få bekræftet. Her er, hvad Ashiq Rasool fortalte i et video-interview til SACH om de tre år i Talebans varetægt: Der var fem personer i alt. De stak mit venstre øje ud med en bajonet. De fyldte en kanyle med stærk syre og sprøjtede det ind i mit øre og ud over overkroppen. Derefter blev der strøet chili og salt på de åbne sår. Jeg mistede bevidstheden flere gange, og hver gang jeg kom til mig selv, gentog de proceduren. Tortur på medfanger I løbet af de efterfølgende tre år fik fangerne ifølge Ashiq Rasool sjældent ordentlig mad og vand. Til tider kunne der gå flere dage og ofte bestod kosten af tørt brød og dårligt vand. De blev også tit tvunget til at drikke og spise deres egen urin og afføring. Han og de øvrige fanger blev også tvunget til at overvære tortur på medfanger. Han overværede, hvordan mennesker blev kogt levende. Derpå blev de døde kroppe enten smidt ud eller de øvrige fanger blev tvunget til at spise kødet. En dag blev alle fanger samlet til, hvad fangevogterne kaldte for en markedsdag. En fange blev hevet ud og hængt op på en slagtekrog. Derpå blev de øvrige fanger en for en tvunget til at udpege et stykke på det levende menneske, som derefter blev skåret af. Dette fortsatte til personen var helt parteret. Ashiq Rasool plages til stadighed over fangens skrig, inden han døde. Fangerne blev bagefter tvunget til at tilberede kødet og spise det. En dag blev fangerne gennet udenfor. Her så de et menneske hænge udspændt mellem Ashiq Rasool er frygteligt vansiret efter Talebans tortur. Billedet er taget kort inden han fik opholdstilladelse i USA i Han har siden fået flere kosmetiske operationer, men foretrækker stadig at bærer baseball-kasket og solbriller, når han forlader sit hjem i St. Louis. pasfoto udlånt af SACH Ashiq Rasool arbejdede som freelance-journalist og skrev blandt andet om kvinders rettigheder, da han blev overfaldet af Taleban i foto SACH to lastvogne. De blev tvunget til at overvære mennesket blive trukket fra hinanden. Ashiq Rasool beretter også om, hvordan fangevogterne flåede fanger levende. De pralede om, hvorvidt de var i stand til at gennemføre flåningen i et stykke eller måtte bruge flere forsøg. Købt fri Efter tre år solgte hans familie alle ejendele og købte ham fri. Ashiq Rasool og hans kone samt seks børn flygtede til Quetta i Pakistan, hvor han gradvist kom sig. I 1999 fik han asyl i USA gennem FN. I det halve år inden afrejsen boede han på SACHs rehabiliteringscenter i Islamabad, hvor han kom i intensiv behandling. Her fortalte han samtidig sin historie. Han var stærkt vansiret, men nægtede at få en kosmetisk operation. Han ønskede at vente til efter, han var kommet til USA og havde haft lejlighed til at berette om sin skæbne. I dag bor han i St. Louis, Missouri med sin familie. A andrew Langkjær

18 tortur 35 Tortur i verden Tortur af børn Psykisk tortur Gennembankning herunder falanga El-tortur Seksuelle overgreb Anden brug af tortur herunder bl.a. leml stelse, fysisk udmattelse, oph ngning og br ndem rkning, samt uspecificeret brug af tortur Isolation Kilder: Amnesty International report Human Rights Watch World Report 2002 Latin-Amerika Argentina Bahamas Belize Bolivia Brasilien: Chile Den Dominikanske Republik Ecuador Guatemala Guyana Jamaica Mexico Paraguay Peru St. Lucia Uruguay: Venezuela Nordamerika USA Europa Albanien Armenien Aserbajdsjan Bulgarien Georgien Italien Jugoslavien Makedonien Rumænien Rusland Spanien Tyrkiet Ukraine Afrika syd for Sahara Angola Burundi Cameroun D R Congo Elfenbenskysten Eritrea Etiopien Gambia Guinea Kenya Lesotho Liberia Malawi Mauretanien Mozambique Namibia Niger Nigeria Rwanda Sierra Leone Sydafrika Sudan Swaziland: Tchad Togo Uganda Zambia Zimbabwe Central-Asien Kasakhstan Kirgisistan Tadsjikistan Turkmenistan Usbekistan Mellemøsten/Nordafrika Algeriet Bahrain Egypten Iran Irak Israel, Gaza og Vestbredden, De Palestinænsiske Selvstyre områder Jordan Libanon Libyen Marokko Myanmar (Burma) Qatar Saudi-Arabien Syrien Tunesien Yemen Sydøst-Asien Afghanistan Bangladesh Bhutan Kina og Tibet Fiji Indien Indonesien Japan Laos Malaysia Maldiverne Nepal Pakistan Filippinerne Sydkorea Salomonøerne Sri Lanka Thailand Vietnam

19 36 tortur tortur 37 Tortur er forbudt Tortur betyder enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk, bevidst påføres en person af en offentlig myndighed eller med dennes billigelse. FNs Torturkonvention, artikel 1, stk. 1. Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Den Europæiske Menneskeretskonvention, artikel 3 Torturofrets retsstilling er svag, siger juraekspert. Kun de færreste torturofre vil nogensinde kunne gøre sig håb om et retligt opgør med torturbødlerne 129 lande i verden har tilsluttet sig FN s Torturkonvention. Det vil sige, at tortur er forbudt i disse lande, herunder Danmark. Men hvad med de resterende cirka 70 lande? Betyder deres manglende underskrift, at tortur er tilladt i disse lande?»nej,«siger Lars Adam Rehof, der er lektor ved København Universitets juridiske fakultet og ekspert i folkeret.»torturkonventionen er en specialkonvention, der intensiverer forbudet mod tortur, men det forbud ligger i forvejen indeholdt i andre konventioner, som nogle af de pågældende lande er forpligtet til at overholde. Dertil kommer, at forbudet mod tortur kan siges at være alment gældende, uanset om en stat har skrevet under på det eller ej.«en underskrift på FN s Torturkonvention forpligter ikke alene landet til at hindre, at tortur finder sted inden for landets grænser. Landet er også på visse betingelser forpligtet til at retsforfølge brugen af tortur andre steder i verden. Lars Adam Rehof mener dog, at landenes muligheder for at gribe ind over for hinanden er meget begrænset:»landene udveksler hovedsageligt kritik gennem FN Torturkomiteens årlige redegørelse over medlemsstaters gøren og laden. Det er korrekt, at alle deltagende lande har pligt til at reagere, men det forekommer sjældent, at en stat reagerer mod en anden.«og når det kommer til det enkelte torturoffers kamp, er det i endnu højere grad op til den enkelte selv at klage. Rehof gør opmærksom på et af de få tilfælde, hvor et torturoffer klagede og fik medhold. Nemlig da Danmark indklagede Tyrkiet for tortur mod den danske statsborger Kemal Koc. Sagen endte med forlig mellem de to lande, mens Kemal Koc ved den Europæiske Menneskerettigheds Domstol i Strassbourg fik tilkendt en godtgørelse på over kroner. Ingen undskyldning Men hvem bærer egentlig ansvaret for den enkelte udåd? Er det ham, som slår eller ham som giver ordren? Begge er skyldige, slår Lars Adam Rehof fast:»en torturbøddel kan ikke undskylde sig med, at vedkommende handlede efter ordre. Det er i strid med konventionen at udstede ordre om brug af tortur, lige såvel som det er forbudt at udøve tortur. Når det er sagt, er der for mig at se ingen tvivl om, at vi i det retslige opgør bør gå efter toppen. I dag er det de små fisk, som betaler, mens de store går fri.«og skulle et torturoffer have mod på at forsøge at få retfærdigheden til at ske fyldest, er vedkommende oppe mod stærke kræfter.»et af problemerne med tortur er, at torturbødlerne er dygtige til ikke at efterlade sig synlige spor på deres ofre. Det er almindeligt kendt, at torturen ofte finder sted i de første dage og uger efter tilfangetagelsen. Når fangen løslades eller stilles for en domstol, vil mærker efter tortur ofte være forsvundet,«siger Lars Adam Rehof. Desuden får ofret bind for øjnene, så det er umuligt at genkende torturbødlen ved en senere retssag eller ofrets familie bliver truet, så fangen ikke tør fortælle sandheden om, hvad der er foregået. Lars Adam Rehof savner bedre muligheder for at efterforske og dokumentere overgreb. Manglende dokumentation vil i praksis være ensbetydende med, at et offer ikke kan rejse en straffe- eller erstatningssag. Desuden så han gerne, at man bruger såkaldt delt bevisbyrde i sager om tortur.»det skal være muligt, hvis der i en sag er overbevisende indicier. I dag er det sådan, at det er ofret og ofret alene, som skal bevise, at han eller hun er blevet udsat for tortur,«siger han.»i sager for Den Europæiske Menneskeretsdomstol er der dog en stigende tendens til at give staten bevisbyrden for, at der ikke er forekommet tortur, hvis offeret kan godtgøre, at han blev skadet, mens han var i politiets eller militærets varetægt. Det stiller klageren i en noget bedre situation«. H henrik Kastoft FNs Torturkomité om Danmark roser Komiteen roser Danmark for i høj grad at værne om menneskerettighederne ikke mindst torturkonventionen. Danmark får også anerkendelse for sin aktive rolle i bekæmpelsen af tortur. Komiteen hilser velkommen, at Justitsministeriet anbefaler at indføje torturkonventionen i dansk ret. Desuden bemærker komiteen med tilfredshed: - stramninger i brug af isolationsfængsling - cirkulærer fra Rigspolitichefen om anholdtes ret til lægeundersøgelse samt kontakt til pårørende, advokat og tolk - lovgivning om beskyttelse af asylansøgere - undervisning af politiet - rehabilitering af torturofre, som bor i Danmark, og - Danmarks øgede bidrag til FN s fond for torturofre og støtten til de nationale rehabiliteringscentre. bekymringer Danmark skal fortsat have fokus på en række områder. Torturkomiteen er bekymret for: - at dansk straffelov ikke indeholder en definition af tortur, og at tortur derfor ikke i sig selv er en strafbar forbrydelse - mangelfuld adgang til at klage over beslutning om isolering af strafafsonere - forslag om at ændre udlændingeloven med henblik på øjeblikkelig udsendelse af udlændinge, som ikke har fået opholdstilladelse anbefalinger Torturkomiteen anbefaler Danmark at forbedre sin indsats på en række områder: - indføje torturkonventionen i dansk lov hurtigst muligt, - tortur indføres som en særlig forbrydelse i straffeloven, - Danmark fortsat undersøger virkning af isolering - indføre klageadgang over beslutninger om isolering af fanger, - sikre at den foreslåede ændring af udlændingeloven ikke modvirker anvendelsen af den individuelle klageadgang i henhold til konventionen Regeringen har noteret sig Komiteens synspunkter, som det hedder. Danmark skal aflevere sin næste rapport til Torturkomitéen i juni lande om en straffedomstol Den første permanente domstol med ubegrænsede internationale beføjelser til at retsforfølge forbrydelser mod menneskeheden blev en realitet i april lande har godkendt Den Internationale Straffedomstol, herunder samtlige lande i EU, som har hovedsæde i Haag i Holland. Til forbrydelser mod menneskeheden hører systematiske angreb på civilbefolkningen, tortur, voldtægt m.m., og domstolen sikrer, at blandt andet statsledere, regeringsmedlemmer og diplomater kan retsforfølges for overgreb. Selv om en mistænkt person ikke bliver retsforfulgt i eget land, så kan personen stilles for straffedomstolen, så snart de er i et land, der har godkendt aftalen. 120 lande har underskrevet statutgrundlaget for domstolen. Hverken USA, Rusland eller Kina er imidlertid med blandt de 66 lande, der har endeligt tilsluttet sig den. USA frygter, at hvis de godkender domstolen, vil det føre til politisk motiverede anklager mod amerikanske statsborgere. et utåleligt dilemma På samvittigheden har de mord, tortur og forbrydelser mod menneskeheden. Alligevel bor de i et land, der tager afstand fra deres gerninger. For Danmark er fanget i et humanitært dilemma. Danmark skal ifølge FNs Flygtningekonvention give asyl til personer, der bliver forfulgt i deres hjemland. Men samme konvention siger, at personer ikke kan få asyl, hvis de har begået de omtalte forbrydelser. Og det har de. Den lille gruppe udlændinge, som i efteråret 2001 vakte forargelse og debat, da det blev kendt, at de har lov til at leve i Danmark på trods af deres dunkle fortid. Den mest omtalte var en irakisk mand, der selv bekræfter, at han var øverste ansvarlig for Saddam Husseins hær i 1988, da Iraks kurdiske mindretal blev udsat for en massakre og angreb med sennepsog nervegas. I dag bor han i Sorø i et juridisk tomrum. Han har fået afslag på asyl, men han må ikke sendes hjem, fordi han risikerer at blive forfulgt. Han lever derfor på»tålt ophold«, en særlig dansk betegnelse opfundet for at få modsætningerne i Flygtninge-konventionen til at mødes. I princippet kan man leve på»tålt ophold«hele livet. Seniorforsker ved Det Danske Center for Menneskerettigheder, Kim U. Kjær, forklarer:»uanset hvor uønsket man er, så kan man ikke sendes tilbage til sit hjemland, hvis man risikerer forfølgelse. I praksis har Danmark derfor opfundet begrebet»tålt ophold«, som betyder, at man får lov at blive, men uden hjælp fra det offentlige og uden CPR-nummer. Man er tålt, men sat uden for samfundet.«danmark giver ikke kun husly til krigsforbrydere og torturofre som»tålt ophold«. Også på landets asylcentre bor der anslået en lille håndfuld udlændinge med uhyrligheder på samvittigheden. For Dansk Røde Kors, der driver hovedparten af asylcentrene, er det ikke noget problem, forklarer sekretariatschef, Klaus Høm.»Røde Kors bygger på princippet om, at alle har ret til hjælp uanset deres baggrund. Vi stiller ikke spørgsmål til eller ved asylansøgernes fortid. Folk kan godt have begået handlinger, som vi tager afstand fra, men derfor skal de stadigvæk have hjælp, imens myndighederne undersøger deres asylsag,«siger han.

20 38 tortur tortur 39 foto Carsten Snejbjerg Traumer skal frem i lyset Grundige samtaler og spørgeskemaer kan på et tidligt tidspunkt afsløre, hvor mange asylansøgere der er traumatiserede efter tortur. Men det sker ikke i dag, fordi Dansk Røde Kors ikke får ressourcer til opgaven I dag er det uvist, hvor mange asylansøgere der har oplevet tortur, før de ankommer til Danmark. For Dansk Røde Kors undersøger det ikke.»vi ville gerne gennemføre en mere grundig screening, men der mangler ressourcer til at gøre det,«siger psykolog Mia Stæhr i Dansk Røde Kors psykosociale sektion. Den grundige undersøgelse står højt på fremtidens ønskeseddel. Dansk Røde Kors har over for Udlændingestyrelsen beskrevet, hvordan screeningen kunne foregå i praksis og vurderet, at det årligt ville koste 1,1 million kroner, hvis alle asylansøgere fik tilbudt den grundige screening. Men der er endnu ikke bevilliget penge til opgaven. De udsatte bukker under Formålet med en screening er at nå gruppen af torturofre og identificere de personer, der har risiko for at udvikle PTSD, en post traumatisk belastningsreaktion, der kan vise sig længe efter ankomsten til Danmark. Screening af asylansøgere kan dermed hindre, at traumer efter tortur udvikler sig til mere alvorlige lidelser.»det er vigtigt at finde de særligt udsatte personer på et meget tidligt tidspunkt, for det er dem, der bukker under. I forvejen er asylansøgere i en belastet situation, fordi deres fremtid er uvis, og når det kombineres med en tidligere torturoplevelse og en særligt udsat personlighed, så vil denne person let blive syg,«siger Ebbe Munk-Andersen, overlæge i psykiatri hos Røde Kors psykosociale sektion. De mest udsatte grupper er tidligere psykisk syge mennesker, unge, gamle, enlige, uuddannede samt mennesker uden et socialt netværk. Og ikke mindst folk, der har lidt et stort tab. I dag bliver alle asylansøgere tilbudt et sundhedsinterview, når de ankommer til modtagecenter Sandholm. Men formålet er primært at finde akutte og især smitsomme sygdomme som eksempelvis tuberkulose. Asylansøgerne bliver dog også spurgt, om de har været fængslet eller har været udsat for tortur. Sundhedspersonalet spørger desuden til symptomer, der er typiske for torturofre så som angst, depressioner og besvær med at sove om natten. Men svarene er usikre.»vi er ikke sikre på, at de data, vi får ved samtalen umiddelbart efter asylansøgernes ankomst er helt korrekte. På det tidspunkt er asylansøgerne endnu ikke faldet til ro, det hele er meget nyt for dem, og man befinder sig typisk i en lykkerus, fordi man er nået frem efter flugten,«siger psykolog Mia Stæhr. Kosovo-børn blev hjulpet Dansk Røde Kors har allerede konkrete erfaringer med, hvordan traumatiserede mennesker kan findes og sidenhen hjælpes til at håndtere deres fortid. Det er disse erfaringer, man gerne vil bruge i forhold til asylansøgere. Da Danmark i 1999 modtog knap 3000 kosovo-albanske flygtninge, forsøgte Dansk Røde Kors at fastslå, hvilke begivenheder fra krigen i hjemlandet, der havde haft indflydelse på flygtninge-børnenes tilstand. Samtidig blev de kosovo-albanske børn bedt om definere, hvilken form for sygelighed begivenhederne havde fremkaldt i deres liv: om de havde mareridt, søvnproblemer, var deprimerede, eller om de blev aggressive af de svære minder. Tre ud af fire af børnene viste sig at have symptomer på traumer.»vi var ret forskrækkede over, at det var så højt et tal,«siger Ebbe Munk-Andersen, der er chef for Dansk Røde Kors psyko-sociale sektion. Oplysningerne fik Dansk Røde Kors til at udvikle det såkaldte psyko-edukationsprogram. Det består af samtalegrupper med børnene og for de mindste børns vedkommende deres forældre. Sammen med psykologer kunne børnene fortælle hinanden, hvorfor de var i Danmark og dermed for første gang snakke med andre om, hvad de havde oplevet.»det viste sig, at mange af børnene end ikke talte med deres forældre om det, fordi forældrene også var traumatiserede,«siger Ebbe Munk-Andersen.»Forældrene vidste ikke, at deres børn rent faktisk havde oplevet det, de havde: afrevne legemsdele, mennesker der var blevet skudt for øjnene af dem eller en bedstefar, der var blevet slæbt ud af et hus og skudt ned.«et fristed Næsten ingen af børnene faldt fra under forløbet. De opfattede tværtimod samtale-grupperne som et fristed.»psyko-edukation er spændende, fordi man på den måde kan arbejde med store følelser. Og ingen børn bliver stemplet, fordi de går til psykolog, for alle får det samme tilbud uanset om de er traumatiserede eller ej,«siger Ebbe Munk-Andersen. Psyko-edukation tog ikke traumerne fra de kosovo-albanske børn, men de oplevede, at >

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej af Jim HD Indholdsfortegnelse Kære dagbog...3 22-03-2230...3 23-03-2230...3 29-03-2230...3 01-04-2230...3 02-04-2230...4 04-04-2230...4 2230/05/04...4 28-06-2230...4 07-10-2230...4

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere