Energihåndtering i Zambia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energihåndtering i Zambia"

Transkript

1 Energihåndtering i Zambia For organisationen Af Og - energiteknologer 1

2 Titelblad Titel: Energihåndtering i Zambia Uddannelse: Energiteknolog Uddannelsesinstitution: University College Nordjylland Sider: 47 Normalsider 2400 anslag: Bilag: 0 Vejleder: Annette Quistgaard og John Midtgaard Jensen Stor tak til: Julie og Glenn Mott samt resten i Camp eventure Synopsis Denne rapport omhandler et netop afhold praktikforløb i Zambia, for organisationen eventure. Der vil blive arbejdet med bæredygtige løsninger inden for køleteknik og termodynamik. Løsninger der vil blive brugt i praksis, og noget der kommer folk til gode. Derudover er vil der være et afsnit der behandler muligheden for udnyttelse af vand energi. God læse lyst. Forfattere: 2

3 Forord Denne rapport er skrevet som afsluttende projekt på energiteknologuddannelsen - University college Nordjylland. Rapporten skal udarbejdes som en del af studieordningen og udarbejdes i sammenhæng med det afsluttende praktikforløb. Rapporten fokuserer på energitekniske emner, som vi har fået erfaring med gennem uddannelsen. Rapporten tager afsæt i en konkret problemstilling, som vi vil løse med den viden, færdigheder og kompetencer som vi har opnået på uddannelsen. Metode / læsevejledning Alt i rapporten er udarbejdet i fællesskab. Problemfeltet, indeholder relevante informationer omkring hele praktikforløbet, der indleder til problemformuleringen og afgrænsningen. Derefter vil rapporten være opdelt i afsnit omhandlende hver sin problemstilling, kun omhandlende løsning af problemformulering. Afslutnings en perspektivering, hvor i vi belyser energitekniske løsninger der ikke er relevante for problemformuleringen. Men måske et andet sted i Afrika. Tidsplan / samarbejdsaftale Problemformuleringen er er afleveret mandag d. 6/5-13. Efter vejleder møde med Anette Quistgaard d. 8/5-13 er problemformulering godkendt. Projektskriveriet kan for alvor gå i gang. Vi skal aflevere projektet fredag d. 7/6-13. Vi skal være færdige til torsdag d. 6/6-13. Så den kun skal afleveres fredag. Vi har opdel rapport skrivningen i uger, og brugt model "fisken" som udgangspunkt. Figur 1 - Model fisken Ren praktisk arbejder vi sammen om de enkelte projekter i vores rapport, og går først videre når vi er helt færdige med et projektet. Vi arbejder på UCN, Aalborg hovedbibliotek eller på privatadresser. 3

4 Astract Overall, we came to Zambia to make sustainable energy technology solutions for the Danish organization eventure. Before we left we were not 100% sure what our assignments in Zambia would be, but as energy technologists, it is our job to find these solutions. Our first task was to know camp site, find out how it works, and how it perhaps could work better. After a few days we made plan of action with Glenn Mott the Camp leader and founder of Eventure. We deisded that we should start on 2 projects; - A large water supply system, driven by a pump and some solar panels. It was an practical assignment, where we had to adapt the work processes in Africa. - Cooling only with wind, water and the sun. We experimented with making cold rooms designed for food storage. These 2 projects succeed, and operates today, they will be described throughout the report. In addition to these projects we worked on a solution with water energy. A task which in our case is theoretical and will be addressed in this thesis. Besides that, it was a learning experience to habituate to the cultural and natural conditions. There is a lot to do as a energy technologist in Africa.. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Landsbyen Mbete Eventure Energi i campen Vores arbejde for Eventure Dæmning i Mbete Problemformulering Mad opbevaring i Mbete Kompressionskøleanlæg Vigtig fakta Løsning 1 - køletønde Termodynamik Termodynamikkens 0. hovedsætning Termodynamikkens 1. hovedsætning Løsning 2 - kulhus Implementeringen Samlevejledning til Eventure Stykliste Konstruktionen Fundamentet Støbning Levering af rent drikkevand og elektricitet til Mbete Beskrivelse af dæmningen Teknisk beskrivelse Udregning af energi med 40m, og 60mm Teoretisk effekt ved 60mm Hydro electric generator Kinesisk færdigløsning Alternativ løsning (er) Implementering Konklusion

6 9. Perspektivering Frikøling Absorptions køling Forretningsmodel Hjælpemidler

7 1. Indledning Afrika har et areal på 30 millioner m 2, og dækker lidt over 20% af det total landområde på kloden. Det gør Afrika til verdens 2. største kontinent kun overgået af Asien. Kontinentet er placeret på den sydlige halvkugle fra Marokko i nord til capetown -sydafrika mod syd. Der er 54 lande i Afrika, og tilsammen 900 millioner mennesker. ( Afrika er kendt for sine ørkener, savanner og vilde dyr på den flotte side. Men desværre er landet også plaget af hungersnød, tørker, fattigdom, hårde levevilkår og mangel på uddannelse og udvikling. Heldigvis er der utrolige mange frivillige og organisationer der prøver at rette op på det. Der er i dag stadig overvældende meget arbejde der skal/kan laves dernede, hvilket også betyder at der er stort potentiale i dette kontinent. Afrika er i vækst, udenlandske virksomheder har fået øjne op for dets potentiale. Afrika byder på enorme mængder af alverdens natur ressourcer som sol, træ, kul, diamanter, jern, guld osv. hvilket medfører gode eksport muligheder. Udover det kan Afrika tilbyde billig arbejdskraft og deraf muligheder for lave omkostninger. Desværre er Afrika generelt plaget af manglende uddannelse, hvilket på ingen måde har en positiv effekt. Vores praktik foregik i Zambia, Mpulungu distrikt, tæt ved Mbete village. Der oplevede vi mennesker der levede uden elektricitet, uden let tilgængelighed for rent drikkevand eller nogen form for køling, eller blot en madras at sove på. Kort sagt mangler der nogle af de vigtigste ting, som vi i Danmark tager for givet, og som vi umulig kan undvære. Det var naturligvis skræmmende chokerende, og svært at forstå, hvordan man bare vælger at lade sådan noget stå hen. Men efter noget tid, hvor man har haft mulighed for at tale og arbejde med disse mennesker, forstår man, hvorfor det er som det er: mangel på uddannelse. Vores erfaringer fra turen fortæller os, at hvis man fravælger skolegang, så bliver man låst i en ikke hensigtsmæssig situation. Formegentlig med udsigt til en 5-10børn, ben hårdt arbejde og et hus uden madrasser vinduer eller døre. Det er den barske sandhed. Vælger man derimod skolegang ændrer mulighederne sig. Kan man tale engelsk, kan man få et arbejde, og måske endda flytte fra Mbete til et sted med bedre vilkår. Eller være med til løfte levevilkårene i Mbete. En anden problemstilling er evnen til at tænke ud af boksen, uddannelse giver folk et kreativt sind. Havde Mbete haft nogle initiativrige og uddannede mennesker kunne de selv ordnet problemstillingerne som vandingssystem, elektricitet og køling. Det sker bare ikke, derfor har de brug for hjælp på så utrolig mange områder. 1.1 Landsbyen Mbete I 2007 blev skolen i landsbyen Mbete brændt til grunden, siden da har der ikke været skolegang for børnene i landsbyen. Mbete har omkring 2500 indbyggere (uregistreret). Trods så mange indbyggere har de ikke kunne præsterer selv at tage initiativ til at bygge en ny skole. De har, som tidligere beskrevet, ganske enkelt ikke evnerne eller overskuddet til det. De fokuserer, kort og hårdt sagt, på at overleve. Det at bygge en skole er mere end blot at bygge en bygning. Et ordentligt skoleprogram skal der også laves - for hvilke fag er vigtigst for dem at lære? 7

8 Udover det, er det en udfordring at holde de unge på skole vejen, i Afrika bliver mange piger gravide i en meget tidlig alder. Det betyder, at de som forældre, i en tidlig alder, må stoppe deres skolegang og arbejde hårdt for at forsørge familien. Det har konsekvenser for deres fremtid, og måske endda deres børns. Figur 2 - et typisk hus i Mbete, børn er her salet til et billede. I de 2 måneder, vi havde dernede, levede og arbejdede vi tæt med de lokale fra Mbete, her har vi kunne se, hvorfor Eventure har grebet det an som de har. Det er en helt anden verden og metoderne dernede er meget anderledes fra det som vi kender. Det er et hårdt land, og det er hårdt at overleve. Men samtidig er der ikke noget der hedder depression eller lockouts. Ligeså hårdtarbejdende de er, ligeså glade er de. Det de mangler er blot en hjælpende hånd. Figur 3 - en glad medarbejder 8

9 Figur 4 - Et trist eksempel på hvordan folk kan bo i Mbete. 1.2 Eventure Eventures vision er at lave bæredygtigt arbejde. Hvilket betyder at integrere de lokale, lære og vise dem hvorfor og hvordan vi gør ting. Således ikke kun overlevere resultatet, men også metoderne, således disse vil blive brugt fremadrettet. Det overordnede mål er at bygge en skole og sports faciliteter. Sport er et af de vigtige ting Eventure gerne vil integrere sammen med skolen. Det forener folk og skaber positivitet omkring Campen, hvor faciliteterne kommer til at ligge. Eveture er drevet af Julie og Glenn Mott. De er bosat i campen med deres 2 børn Villum og Alberte, som har tilkoblet en fast lærer og dernedefra får undervisning. Julie og Glenn har investeret alt de ejer i dette projekt. Som Glenn beskriver det, er alt dette sat i gang for at øge livskvaliteten, ikke bare for ham selv og hans familie, men for de Zambianske medmennesker - som ikke har noget. Det giver den reneste form for lykke. Efter 2 måneder dernede, og nu næsten 2 måneder hjemme til at reflektere, kan man nu for alvor tyde meningen i Glenns vision. Udefra set kan dette ses som usædvanligt og ekstraordinært det familien har gjort, det er det også. Glenn har en baggrund som rejseleder i Venezuela, og oplevet mere end hvad de fleste kan sige, de har i et helt liv. Han har et kæmpe drive og en ubeskrivelig stor viden for det at leve af og i naturen. Julie er uddannet lærer, hendes funktion er i eventure er primært de administrative opgaver, og så hun fungerer lidt som en fælles mor i campen. 9

10 Sammen etablerede de et firma der arrangerede eventyrs rejser til Venezuela, hvilket blev en stor succes. De har brugt pengene fra denne succes, samt mere i projekt Eventure. I dag har eventure etableret et fint lille samfund, næsten total isoleret fra alt, man skal sejles til campen, som er placeret ved siden af landsbyen Mbete. Der er etableret toiletter og sove faciliteter som de frivillige kan bo i. Der arbejdes konstant på at udvide campen, så den kan rumme frivillige arbejdende. Skolen er desværre ikke sat i "produktion" endnu, grundet både politiske og naturlige årsager. Men grundarbejdet til skolen er lagt, hvordan den skal fungere og hvilke fag der vil have bedst effekt. Skolens navn er Northern Star Academy, og alt støtte til dette projekt kan anbefales. Udover det er der etableret et landbrug, som bare bliver større og større. Det er i sandhed et imponerende stykke arbejde, og det kan være svært at forklare - skal opleves. Historier og film kan opleves på eventure.dk 1.3 Energi i campen I lang tid, og som mange andre steder i Afrika, var campen drevet af en diesel generator. Hvilket er en ikke hensigtsmæssig energiomsætning da det er enorm dyrt, og kan være svært at få fat på. Ofte havde de ikke diesel i Mpulungu trods et indbygger tal på mennesker. Når det skete var alternativet at køre til Kazama (1 time) i håbet om at de havde der, hvorefter man kunne komme til at betale 15kr/l. Det er altså dyrt og usikkert, og dermed ikke godt at være afhængig af. Derudover kostede det også at sejle i båden til Mpulungu. Figur 5 - Blok diagram for energien i campen Med solceller frem for generatoren springer man omkostningerne til energiproduktion over. 10

11 Grundfos leverer et procentsats af deres overskud til velgørenhed, hvilket har resulteret i en større donation af solceller og pumper til eventure. Et kæmpe skridt fremad. De blev blandt andet brugt til at levere vand til campen i form af 8stk 80W solceller, som drev en pumpe der leverede vand til en højtliggende tank der kan rumme 15m 3. Derfra tanken leverer vand til toiletter faciliteter, rent drikke vand, og vanding til landbruget. Alt sammen drevet med et naturligt vandsøjletryk. Tankens størrelse passer meget godt, en rigtig fin og bæredygtig løsning da alt er drevet af naturens kræfter. Udover det bliver resten af campen drevet af sammen type solceller, 14stk. Disse solceller var direkte tilkoblet en batteripack, der derefter forsynede resten af campen og sørgede for strøm om natten til fryser og køleskab. Det vi brugte elektricitet på i campen var; fryser og køleskab, belysning, opladning af værktøj, computer og mobiler. I løbet af vores tid i campen oplevede vi batteripakken ikke kunne holde strøm Mentaliteten i campen var at bruge så lidt elektricitet som muligt. 1.4 Vores arbejde for Eventure Vores første opgave i campen var lave en energikortlægning. Vi måtte vide hvordan campen fungerede på den front, hvilket vi var meget imponeret over. Glenn Mott har fra starten engageret sig i campens forbrug og omsætning af energi i. Først of fremmest ved at holde forbruget på det minimale ved at bruge sparepærer, og sørge for at folk respekterede og levede med et minimum forbrug. Derudover havde en kæmpe betydning økonomiske for campen ikke at være afhængig af diesel til generatoren. Solcellerne er omdrejningspunktet for energien i campen. Til trods for at campen fungerede rigtig godt, fandt vi frem til nogle opgaver vi kunne arbejde med dernede. Det gjorde vi i samarbejde med Glenn på et møde hvor vi lavede en handlingsplan. Vi skulle arbejde med følgende; Effektivisering af det nuværende vandingssystem, optimering af solcellernes nuværende vinkel. Det var ikke super omfattende, men vi brugte en masse tid på at studere, hvor godt solcellerne og pumpen fungerede før og efter. Så det var en opgave der gav os en masse brugbar information og kendskab. Etablere et nyt vandsystem til den kommende skole, stadion og landbrug. Det var en ret omfattende opgave, utrolig spændende og lærerigt at arbejde med. Sideløbende med alle opgaverne, arbejdede vi med køling til opbevaring af mad. Udover det var der også en del andre små opgaver. Man committer sig meget når man bor så isoleret i et lille samfund. Der var ikke tosset meget at lave udover at arbejde, derfor var man naturlig engageret i sit arbejde. 1.5 Dæmning i Mbete Campen og Mbete er omkranset af bjerge, og 500m-1000m fra Mbete ligger en flod som strækker sig ned fra bjerget, og med et rigtig godt flow i. De lokale og nogle andre frivillige fra campen, lavede en forholdsvis stor dæmning lidt ved siden af floden, hvori man kan lede floden ned til. Og dermed skabe mulighed for at fordele til rent drikkevand, og samtidig høste noget energi. 11

12 2. Problemformulering Indledningen beskriver har de i Mbete alvorligt behov for hjælp, de har muligheder i deres omgivelser, men ingen forudsætninger for at få et lavet. Vi taler om ting vi Europa betragter som menneskerettigheder at have. Vi ønsker at bidrage til at forbedre levevilkårene i Mbete, og det kan vi gøre ved at tage udgangspunkt i vores erfaringer fra praktikforløbet. Faktum er at Mbete ikke har rent drikkevand, elektricitet eller nogen form for køling til madvarer. Det danner ramme om vores projekt igennem følgende overordnede spørgsmål: 1. Hvad er den bedste løsning for køling af madvarer i Mbete? 2. Hvordan laver man på nemmeste og bedste vis levering af rent drikkevand og elektricitet til Mbete? Afgrænsning I køleprojektet vil vi runde begrebet køling, hvilke muligheder der findes samt hvordan de virker, og hvordan de vil kunne bruges i Afrika. Derudover vil vi beskrive, hvordan vi arbejdede med køling i Afrika, og vores metoder dernede vil blive skitseret i Autocad. Som afslutning på afsnittet om køling vil vi kigge på om vores metoder dernede er de rette, eller om der med fordel kan benyttes andre. I projekt dæmning vil vi skitsere og dokumentere, hvordan vandingssystemet vil komme til at fungere, og i forlængelse af det vil vi beregne mængden af energien, der vil kunne trækkes ud af i løsningen. Ud fra de tal vil vi finde en passende løsning til energiomsætning. Løsningen og processen deri vil blive beskrevet. Afslutningsvis vil vi konkludere på vores valg af løsning. 12

13 3. Mad opbevaring i Mbete. I Mbete er den bedste løsning, den mest simple. Hvilket var vores fundamentale tankegang, med alt vi arbejdede med dernede. I Mbete er der ingen elektricitet, og i vores camp var der som nævnt et begrænset antal af solceller til driften. Udover det, er de i Mbete utrolig fattige, så vores løsning måtte være billig. Ellers ville det på ingen måde blive ført ud i livet. Som bonus info kan det nævnes at solcellerne til vores vandingssystem, er blevet stjålet efter vi er kommet hjem. Det giver et ret godt billede af hvor meget de mangler penge. Der er stor chance, for at det kan være lokale fiskere fra Mbete, der i nattens ly har stjålet dem og solgt dem. I et lignende eksempel fra området, blev der opført en lege plads, en morgen var alt der ikke var støbt ned væk. Det var altså blevet stjålet, alt fra skurer til brædder. Alt dette til trods for det er lavet med det formålet, at deres børn kan komme i skole, lege og dyrke sport. Med andre ord, det skal ikke være rentabelt at stjæle løsningen. Mbete's udvikling/mentalitet er endnu ikke udviklet til løsninger med pumper, solceller eller andet teknik. Vores løsninger skulle derfor udarbejdes med omtanke. Vi lavede 2 løsninger dernede, begge med udgangspunkt i basis køleteknik. Vi har på uddannelsen arbejdet med køleteknik i form af kompressionskøleanlæg, og faseskiftene deri. Hvilket giver anledning til en beskrivelse af disse processer og teknikken bag, og hvordan vi har omsat det det primitiv køling i Zambia. 3.1 Kompressionskøleanlæg Denne type anlæg er et lukket kredsløb, hvori der florer et kølemiddel, som gennemgår termodynamiske faseskifter, ved hjælp af tryk. I disse faseskift, ligger de egenskaber man bruger til køling, og som vi har brugt i vores løsninger. Når man siger kompressionskøleanlæg, så siger man samtidig Log P-H diagram. Et Log P-H diagram fortæller om et kølemiddels karakteristikker i en kølekreds. Hvor godt kompressoren driver systemet, samt hvad man får ud af det. Vi har i programmet Coolpack 1, indtastet nogle værdier, se figur 6. Derudover har vi tegnet en kølekreds i Autocad. Se figur 7. Kølekredsen viser den føromtalte basis kølekreds, vi har lært om på studiet. Vi har taget udgangspunkt i et almindeligt fryseskab fra Danmark, til Log P-H diagrammet. Det har ikke nogen relevans til vores projekter i Afrika, det er blot for at visualisere. Dog har de termodynamiske faseskift relevans, de vil blive forklare efter diagrammet. De indtastede værdier er; R600A Kondenserings temperatur; 0 o C Fordampningstemperatur; -20 o C Samt overophedning og underafkølings temperaturerne til 8 o K. 1 Program udarbejdet af DTU, til at analysere bland andet kølemiddel. 13

14 Figur 6 - Log p-h diagram Faseskifte 1-2 Mellem disse faser kommer kølemidlet ud fra kompressoren, trykket og temperatur er nu på det højeste. 9,5 o C ved 1,5 bar. Igennem kondenseringen er trykket konstant, men temperaturen falder til -7,9 o C. Dermed et fald i entalpi niveauet; Kompressoren Q kond = 388kj/kg En kompressorens arbejde, er at transportere eller komprimere luft. En kompressor operer udelukkende med luft (damp), tåler ikke væsker. Formålet med kompressoren i et køleanlæg er at skabe tryk og flow i kredsen. Kompressoren er hjertet i anlægget, og den der er en direkte energi udgift. Der findes forskellige typer af kompressorer, den mest udbredte og velkendte er stempelkompressoren. Stempel kompressoren er hermetisk lukket, den transporterer det luft, der bliver ført til den via rørføring. Faseskifte 2-3 I dette faseskift sker der ekspansion i trykket, altså bliver det lettet. Det klarer en ekspansionsventilen. Trykket bliver lettet til 0,7bar, som også medfører at temperaturen på kølemidlet falder. Det falder til -20 o C. Det skal siges at R600a har et normalt kogepunkt ved atmosfærisktryk på -12,1 o C. Kølemidlet er altså på sit laveste niveau, og er nu klar til at komme igennem fordamperen og gøre sit arbejde. 14

15 Ekspansionsventil Efter kondensatoren er kølemidlet i væske form, det laver ekspansions ventilen om på. Væsken har nu det absolut laveste entalpi niveau og tryk i hele kredsløbets proces, Faseskifte 3-4 Når kølemidlet rammer fordamperen, er det i halv væske halv damp form, energi niveauet (entalpi) er her på det laveste, og det samme med trykket. I fordamperen, trækker kølemidlet en masse energi til sig (køleskab), og entalpi og trykket vil stiger. Fordamper Qford; 359kJ/kg Fordamperen er typisk opbygget med aluminium lameller hvori kølemidlet løber igennem et kobberrør. Kobber og aluminium har gode varme ledende egenskaber, de temperaturer kølemidlet trækker til sig får det til at koge og fordampe. Deraf fordamper. Faseskifte 4-1 I den sidste fase, går kølemidlet fra fordamperen til kompressoren, den er her i 100% damp form. Den kan igen at starte dens cyklus. I kompressionsprocessen stiger temperaturen fra de ca. -12 o C til de omkring 9 o C. Det er trykket i kompressoren, der hæver denne temperatur til de 9 o C. Kølemidlet, er klar til igen at kondensere. Qkomp; 29kJ/kg Jo stejlere kurven er i dette fase skifte, jo højere er Qkomp (W) hvilket fortæller hvor godt kompressoren driver kølemidlet. Dette fortæller dog ikke noget om virkningsgrad. Kølemiddel Kølemidlet er det fluid, der drives rundt i kredsløbet. Kølemidlet kan aflæses på mærkeplanen på et køleskab eller en fryser, det starter med et R (refrigerant). Det kan overordnet inddeles i 2 typer, nemlig de naturlige og de kunstigt sammensatte. De naturlige er kølemidler kunne være; Ammoniak, brine (vand), eller nitrogen. De sammensatte kølemidler er typisk bestående af brint, flour og kulstoffer. Disse gasser er miljøskadelige og skal omgås med stor forsigtighed. Man er begyndt at blande kølemidler, og der er regler for hvor meget kunstigt sammensat kølemiddel, en kredsløb må indeholde. Disse blandede kølemidler starter med R4 eller R5. (www.mst.dk) 15

16 Essensen er, at kølemidlet har et lavt kogepunkt. Et eksempel kunne være at ammoniak, det har et kogepunkt ved -33,6 o, C ved atmosfærisk tryk. Det fordamper, altså hvis man har det i et åbent glas. Under tryk kna man kontrollere det, og dermed udnytte dets fordele.. (tabel over kølemidler) Figur 7 - Kredsløbs processen i kompressionskøling. Tegnet i AutoCad. 3.2 Vigtig fakta Entalpi (H)er et begreb man støder på, under køletekniske problemstillinger. Entalpi er en sammensat størrelse, og er resultatet er af systems indre energi. Formlen ser ud som følger; H Energi i J (U), tyk(p) og volumen (v). 16

17 Denne størrelse, fortæller om mængden af energi der er til stede i et system, som f. eks også kunne være et varmepumpe. En varmepumpe er opbygget efter samme princip som en kølekreds, blot modsat. Man har her fordamperen placeret udenfor, og kondensatoren placeret indenfor. Da man i kondensator delen afgiver varme. Entalpi fortæller altså noget om hvor stort et potentiale et system har, til at udføre et stykke arbejde. Entalpi defineres [kj/kg]. Entalpi kan beregnes, eller en aflæses i coolpack. Exoterm Kaldes denne proces hvori entalpi niveauet via en kemisk proces afgiver varme. Hvilket sker i en kondensator. (køleteknik) Endoterm Det modsatte af denne proces er den endoterme, hvor i energi optages og derfor trækker kulde til sig. Hvilket sker i en fordampningsproces. Det er den endoterme proces vi bruger i Zambia, når vores væske fordamper. COP- værdi (Coefficient Of Performance). Figur 8 - Entalpi Forskellen mellem Qford og Qkomp vil give den såkaldte COP værdi. Den kan aflæses, eller udregnes. 17

18 COP-værdien er altså en indikator, for hvor effektiv kompressoren driver processen. Med en COP - værdi på 12,4, har man et dårligt køleskab. Man skal bestræbe sig på at have et lavt tal i en køleproces. Ændrer vi på fordampning eller kondenseringstemperaturerne i Coolpack, vil tallene ændre sig. Det skal igen påpeges, at det er fiktive tal vi arbejder med i vores eksempel. Virkningsgrad Figur 9 - Sankey diagram Man må ikke forveksle COP-værdi med virkningsgrad (Ƞ), en virkningsgrad kan aldrig være over 1. Når vi taler om køleanlæg, kan man måle virkningsgraden på kompressoren, da det er den der leverer energien til processen. Altså forskellen på hvad vi putter ind af el, i forhold til hvad vi får ud af kølende effekt. I Coolpack er virkningsgraden indtastet til 1, altså er der ingen tab, så e kompressoren isentropisk. Der vil altid være et varmetab, men i moderne anlæg udnytter man den varme, til en del af processen. Man kan argumentere for at kompressorens virkningsgrad er 1. 18

19 4. Løsning 1 - køletønde Med det i baghovedet, og med henvisning til faseskiftet der ligger imellem 3-4 (Qford), og effekten der af. Ved vi at når noget fordamper, så køler det. Da det i denne situation i Mbete, var udelukket at bruge moderne teknologi, er man begrænset til simple ressourcer, noget der altid er til rådighed i. Sol, vind og vand. Vi fik tilegnet os 2 olie tønder, lavede den ene en anelse mindre end den anden. Således der var en hulrum på omkring på ca. 5cm, imellem den inderste og yderste tønde. I hulrummet skulle der være et sugende materiale, og den kølende effekt i den inderste kreds. Toppen skæres af begge tønder, og bunden af den ene. Tønden uden top og bund skæres op på langs, hvorefter et stykke skæres af, og den svejses sammen på en bundplade. Således passede den ind, i den hvor vi kun havde skåret toppen af, og vi havde nu fundamentet til vores Kølehus. På figur 10 er det ilustreret. Figur 10 - tønden set fra oven Vi fyldte derfor hulrummet og bunden op med trækul, som er let tilgængeligt og forholdsvis billigt. Kul har gode suge egenskaber, og det er et let materiale, hvilket gjorde tønden mere mobil. Hvilket er en fordel da den let kan flyttes efter behov. Vi testede den først med sand, det sugede for meget vand til sig. Og fordampningsprocessen processen virkede aldrig. Og så var tønden utrolig tung, umulig at flytte. I den yderste tønde bankede vi små luft huller. Alt sammen med håndkraft. Som låg havde vi nederst et termo låg, der skulle beskytte mod varme oppefra, samt holde kulden inde. Som dobbelt sikring havde vi tøndens top til at ligge oven over igen. Denne proces fungerer, hvis man væder kullet korrekt. Får det for meget, fordamper det for langsomt, og den kølende effekt bliver ikke kraftig nok. Figur 11 - Tønden køler Vi vædede kullet med 3L (ca.) vand for morgenen, og til til middag med 3L. Med det havde vi succes. 19

20 4.1 Termodynamik Denne kombination af, vind og varme der giver den kølende effekt, hører ind under genren termodynamik. Termo betyder varme, dynamik betyder bevægelse. Det er læren om hvordan tryk og temperatur har indflydelse på gasser, væsker eller legemer. Og hvordan man kan udnytte det til at omsætte, og bruge energi. Termodynamik er over det hele, det er noget vi ser og bruger i over alt i dagligdagen. Indenfor termodynamik taler man om termodynamikkens hovedsætninger. (termodynamik, 2012) Termodynamikkens 0. hovedsætning Fortæller os om termodynamisk ligevægt. Tager du en kop kaffe ved 80 o C, og blander sammen med en kop vand ved 10 o C, vil der ske det at det varme vil afkøles og det kolde vil opvarmes. Temperaturerne vil udjævne hinanden, og blive til et. Der er foregået en udveksling af energi. Figur 12 Termodynamisk ligevægt (www.wikipedia.dk) Selv om energien ændrer sig er den konstant tilstede. Termodynamikken i køletønden Tidligere har vi beskrevet, at vores løsning køler ved hjælp af en fordampnings proces. Det sker fordi vi har vædet kullet med vand, på omkring 20 o C. Når solens stråler rammer tønden, varmer den tønden op til o C. Vandet vil lige så stille fordampe. I takt med temperaturen stiger, og den konstant vil være varm rundt om fra solen stråler. Tvinger derfor kullet til at suge energi til sig fra kølerummet, for at få ligevægt. Vinden er med til at få mere varmluft i omløb, man kan kalde det for vores systems flow. 20

21 4.1.2 Termodynamikkens 1. hovedsætning Fortæller at energien er konstant, og er i stand til at skifte tilstandsform. Man får aldrig mere energi ud end man putter ind. I tilfældet med diesel generatoren i campen, kan vi lave følgende eksempel. Q = Tilført varme til et system, W = Forøgelsen af indre energi, ΔU= Arbejde til omgivelserne. Vi smider 10L ind. Diesel vejer 0,832kg/L. Diesel har en brændværdi på 44,8Mj/kg. (44,8Mj/kg x 8,32kg diesel = 373MJ/kg) 373MJ = 104kW. Q = 104kW Men i virkeligheden kommer der kun 50kW til batterierne. ΔU= 50kW Figur 13 Energi omsætning i generator Generatoren mister altså halvdelen af sin energi til omgivelserne, tabet ligger i form af varme. Varmen stiger til vejrs og forsvinder. Det bekræfter igen, hvorfor en generator er en dårlig ide, specielt når man ikke kan udnytte varmen. 21

22 I Danmark er vi rigtig gode til at udnytte processen i, at energi er konstant og at den skifter form. I vores kraftvarmeværker, benytter vi overskudsvarmen det giver, at lave elektricitet, til at lave varmt vand med. Eksempel; Kraftvarmeværket Vattenfall ved Aalborg er et kulforbrændingsanlæg. De benytter kemisk energi ved kul forbrænding. Når kul bliver forbrændt, frigives der energi ved en kemisk proces. Den kemiske proces afgiver varme(termisk energi), der opvarmer vand til kogepunktet i en kedel. Inde i kedlen forsager dampen et tryk, dette tryk driver en turbine der er forbundet til en generator der laver elektrisk energi. Figur 13 - Hvordan energi kan skifte form (udleveret PDF undervisning i processer) Det gør det generelt problematisk, at få fuld udbytte ved forbrænding for at få elektricitet, da på ingen måde har behov for varmen. Når man ikke har opvarmning af vand med, hedder det blot et kraftværk, og som figur 13 viser er der et lavt udbytte ved netop dette. Det bedst i Afrika er at udnytte andre ressourcer til energiomsætning end forbrænding. Med solceller kan man komme langt, mange steder dernede. 22

23 5. Løsning 2 - kulhus Den næste løsning er lavet som en fast installation, samt større og billigere. Figur 15 - kulhus køler Designet er en 3kant, med den brede side mod vindretningen, i Mbete kommer vindretningen ofte fra søen. På figuren 16, viser pilene hvordan vinden fra søen kommer til kulhuset. Det 3kantede design giver en stor overflade, hvor vinden og solen bedre kan arbejde sammen. Det er støbt ned i jorden, og lavet af hønsenet. Forklaring følger: Vi har valgt at støbe fordi, det vil mindske risikoen for tyveri, udover det vil den fungere som en fast del af det huset, den er tilkoblet. Derudover giver det mere plads, designet kan rumme 200L. Sammen med det, udnytter vi at kulde søger ned af, og varme søger op af - konvektion. Det giver altså en bedre mulighed, for konstant lav temperatur i bunden. 23

24 Solen sørger for at vores store flade bliver opvarmet, og vandet i kullet vil stille og rolig fordampe, samme kølefunktion som før. Figur 16 - skitse fundament Figur 16 - formen Dette kølehus kræver en stor mængde vand, desværre var det sidst i forløbet det stod færdigt, så vi fik ikke testet det så vi kendte det 100%. Men det er designet til at man skal gennemvæde hele huset, der skal masser af vand til. Modsat tønden, som holde på vandet, løber det ud her. Udover det er der 4 x meget kul. Fordelen ved dette er vindens effekt, den øger fordampningsprocessen, og hjælper samtidig med at transporterer kulden til det inderste rum. Skulle dette omsættes til et log p - h diagram, vil der ikke komme den velkendte form fra figur 6. Vi ville blot have en vandret streg, og entalpi niveauet vil stige efterhånden som vandet fordamper. Når kullet vædes starter processen forfra, vi ser kun faseskift Q ford. 24

25 5.1 Implementeringen Implementeringen af dette, skal ske ved en fusion af dansk frivilligt arbejde, samt en integrering af de lokale i Mbete. Dette er en plan, Eventure har for de kommende grupper der skal ned i Campen. En plan der naturligvis først skal testes og vises, for derefter at blive modtaget med åbenhed. Og det skal ske ved at lave et eksemplar, for vise dem de muligheder der findes. I nabolandsbyen Katoto, hvor der blot er 100 indbyggere, blev der for et år siden lavet rørføring med vand fra en mindre dæmning. Det har gjort at kvinderne i Katoto ikke skal gå til vandet for at hente bade, men får friskt vand fra bjerget. Disse kvinder er en del af Eventures plan om at reklamere for gode tiltag. Det er desværre nødvendigt, da mange af de lokale er mistroiske, og ikke helt kan forstå man faktisk gerne vil hjælpe dem. Finansieringen af disse kølehuse er noget vil Eventure godt vil stå for. Det vil tage omkring 1 uge af lave vore kulhus. Til det formål har vi derfor lavet en komplet samlevejleding, hvor i stykliste, beskrivelse og billeder vil forekomme. Alt sammen tegnet i AutoCad. 25

26 6. Samlevejledning til Eventure Billede 17 viser kølehuset færdigt og klar til brug. Det er en prototype hvor vi undervej tilegnede os en del erfaring ift. konstruktions delen. Dette afsnit beskriver netop det, og skal resultere i man i en gruppe let kan overskue processen i opbygningen af projekt. Alt er tegnet i AutoCad. Figur 17 - færdig resultat kølehus Som rapporten beskriver er det afhængig af vind og vejr hvordan huset skal vædes. Årsagen til den 3 kantede konstruktion er at havde størst mulig flade til retningen hvor den varme vind kommer fra. På dette billede har vi lavet et vandingssystem hvor vand vil rende igennem slangen og ned igennem kullet. Vores erfaringer er dog at denne proces ikke vil være den praktiske, igen må vi henvise til vendingen - keep it simple. Forudsætningen for et kølehus ligger i at have vand tilgængeligt. I denne situation kan vores eget etablerede vandingsystem levere vand, der vil komme e udtræk ved siden af. Det rette og gøre er at tage vandslangen og væde kullet i toppen først, derefter rundt i siderne ovenfra og ned. Dette gøres ved morgen stunden og omkring middag. Her skal det igen tilføjes det er situationsbestemt, som energi nu er. Det kræver en omsorgsperson, en der har ansvar for projektet. På den måde vil vedkommende hurtigt finde balancen for den optimale køleproces. Til info skal det siges at hønse net er bøvlet at arbejde med, handsker og en langærmet trøje er at anbefale. 26

27 4.8.1 Stykliste Styk liste trælægter og bræder Antal Størrelse i cm 2 5 x 5 x x 5 x x 5 x x 5 x x 5 x x 2,5 x x 2,5 x x 5 x x 5 x5 Stykliste i Skruer Antal Størrelse i mm 40 8 x 4 x x 5 x 50 Udover det skal der bruges 2 hængsler til døren. Vi har brugt dem i målene; 6 x 3 x 0,3cm Konstruktionen Til start skal delene til konstruktionen laves. De skal nemlig støbes ned i fundamentet som vi kommer til senere. I vores situation i Zambia var træet enormt hårdt, så vi var nød til at bore for med 3mm bor, før vi kunne køre skruen ned i med skruemaskinen. Del 1. Brug her 2 af de små 5 x 5 x 10cm klodser og monter dem på lægten med længden 5 x 5 x 90cm. Alt sammen med 80mm skruer. (bor for med 3mm bor) 27

28 Del 2. Der skal her laves 2 stk. Brug her 2 af de små 5 x 5 x 10cm klodser og monter dem på lægten med længden 5 x 5 x 95cm. + en mindre 5 x 5 x cm. (til at montere hylde indvendigt, højde valgfrit) Alt sammen med 80mm skruer. (bor for med 3mm bor) Del 3. Her skal igen laves 2 stk. Brug her 4 af de små 5 x 5 x 10cm klodser og monter dem på lægten med længden 5 x 5 x 100cm. (de skal I dette tilfælde skal koldserne dog ikke sidde modsat. Men på siden ved siden af, som billedet illustrer. Alt sammen med 80mm skruer. (bor for med 3mm bor) 28

29 Del 4. Dette er lågen til døren. Her bruges 2stk af brædderne på 7 x 2,5 x24cm og 2stk. 7 x2,5 x39cm. Til montering skal der bruges 8 skruer af 50mm. Man skal her mejsle2 fuger hvor i hængslerne kan sidde. (kan være bøvlet) Man skal ud over det mejsle en fuge (se orange linie) ned og bore 4 huller. Dette er til vandafledning. Del 5. Indsatsen til døren. Her skal bruges 2 stk. 5 x 10 x 90cm, og 2 stk 5 x 10 x 40cm. Samt 2 klodser 5 x 5 x 5cm (til at montere hylde indvendigt, højde valgfrit). Alt sammen med 80mm skruer. (bor for med 3mm bor) Afstanden mellem de vandrette brædder er fra underkant til over kant 30cm. Hængsler monteres med mål fra del 4. En fordel kan være at mejsle et indhug. 29

30 Del 6. Set ind fra døren som det første billede viser. Beton fundamentet Hønsenettet monteres på klodserne med små søm. Så det dækker indersiden og ydersiden af konstruktionen Del 1. Den 2 Del 3 Sådan kunne hylden med et låg konstrueres. Del 5 hvor i del 4 monteres. 30

31 4.8.2 Fundamentet Alle dele er nu lavet og klar til at blive støbt ned i fundamentet. Når man støber en lægte i et fundament, kan man med fordel slå nogle søm ind i træet. Det gør at betonen og træet binder bedre sammen, og konstruktionen står mere stabilt. Dog skal der ikke slås søm i siden der går ind mod mad opbevaringsrummet. Rammen til fundamentet beskriver arealet på huset. Det er vigtigt dette bliver lavet med omtanke. Når man er klar til at støbe de forskellige komponenter ned, skal de som et slut resultat samles som en trekant. Hvilket man kan se på billede 18. Selve former på den inder trekant er 120på grundlinen og de 2 sider er 72cm og højden er 40cm. det er vigtigt man laver formen så den kan skilles ad efter støbningen. (der skal være arbejdsplads) Figur 18 - Rammen til fundamentet Støbning Vi gravede et hul til formen, som var omkring 15cm større end kasse hele vejen rundt og 40cm dyb. Placerede kassen deri, og støbte derefter med beton. Det er vigtigt bunden bliver støbt og planet ud, samt et afdræningshul. Billed 19 viser konstruktionen efter 1 støbning. Man kan her se vi har smidt sten i, det har været en optimering i form af at bruge mindre beton. Figur støbning 31

32 Figur 20 - Støbning 2 med hældning til vandafledning. Billede 20 viser fundamentet efter 2 støbning. Som det fremgår har lavet en hældning der vil mindske chancer for vand i selv kølerummet. Vi har påmonteret hønsenettet på inderste side nu, og lagt det det fint ned af hældningen. På dette billede kontra vores samlevejledning mangler del 2. Den med i konstruktionen af praktiske årsager, da vore erfaringer har vist os at hønsenettet (muren) bliver for bred uden den. Når man kommer kul imellem de 2 lag hønsenet, udvider mure sig gevaldigt, og det skal man have mere kontrol over. Det klarer den ekstra lægte. Det har en betydning på den kølende effekt hvor bred kulmuren er, muren må helst ikke være bredere end 10-15cm. Årsagen er at konventions delene, der skal kunne trænge luft igennem. Der ingen årsag til at have kul der ikke bliver udnyttet. Når det inderste hønsenet er monteret, kan man montere det yderste og smide kul i. Når man har med konstruktion at gøre skal man altid huske at sine element er i vatter og lod. Når taget skal monteres kan man som på billede 21 beklæde det med montere spær og derefter lig tag på. Vi brugte her blik. Derefter smed vi kun oven på det og pakkede det ind i hønse net. Vi har ikke mål på taget, da der kan komme afvigelser når man støber. Kulde vil altid søge ned af. Derfor er denne konstruktionsmart, da vi har en depot under jorden. Hvor der i øvrigt også vil komme en kølende effekt fra jorden. Væd det godt til, for morgenen af og til middag. Alt kul skal være vådt. Så klarer naturen resten. Held og lykke Figur 21 - Tagspær 32

33 5. Levering af rent drikkevand og elektricitet til Mbete I Mbete er det kutyme at kvinderne går til bjerget og henter vand, de transporterer det med en spand på hovedet. På billede 22 ser vi et eksempel på denne arbejdes gang. Det er på ingen måde optimalt, og det er på skadeligt for kroppen. Det skal projekt dæmning ændre på. Dette projekt skal sørge for at der bliver ledet vand ned fra den allerede etablerede dæmning, i et rør til en stor vandopbevaringstank. Hvorefter denne tank skal have fordelings net til nogle vandstationer i landsbyen. Derfra skal alle kunne tanke drikkevand, hvilket kunne gave meget. Den overskydende tid kunne forældrene bruge på at lege med deres børn. Samtidig er det planen der skal laves nogle brusere så kvinderne kan komme ordentligt i bad. I Mbete bader de lokale i søen, det gjorde vi også dernede. Hvilket var fantastisk. Men som kvinde har man af hygiejne mæssige årsager behov for en bruser. I Campen var der etableret en bruser som pigerne/kvinderne kunne benytte sig af. En simple installation, en spand med huller i. Figur 22 - Ung pige på arbejde Sådan en bruser har kvinderne i Katoto fået installeret, og de taler meget positivt om det overfor kvinderne i Mbete. Og mon ikke dette vandingssystem bliver en stor succes når først det er implementeret. Status pt. er at dæmningen er lavet, men tanken mangler at blive lavet, og røret er ikke købt endnu. Sådan et rør vi skal bruge kan nærmest købes i Lusaka, en 2 dages rejse fra Mpulungu distrikt. Glenn har derfor ventet med at købe det, til vi har regnet på hvilken størrelse der vil være mest optimal ift. vi har planer om at lave elektricitet samtidig. I det rør der skal føres fra dæmningen (ca. 700m) ligger der en masse energi, og den energi ønsker vi at udnytte til at genere strøm. Det er et mindre projekt og vi taler om elektricitet nok til at lave gadebelysning og måske nok til nogle hjem. Vi vil derfor i dette afsnit først beskrive dæmningen og hvordan det skal levere vand til tanken. Derefter vil vi finde frem til mængden af energien i røret, for at finde en passende løsning til at omsætte denne energi til elektrisk energi. 33

34 5.1.Beskrivelse af dæmningen Dæmningen er udformet af en gruppe frivillige arbejdende, i samarbejde med de lokale og med Glenn som styrmand. Dæmningen er placeret ved siden af det nuværende vandløb hvor de henter rent drikke vand, vandet skal ledes til dæmningen når den skal tages i brug. Figur 23 - projekt dæmning med rør udtag Figur 23 illustrer dæmningen næsten klar til brug. Det tog en uge for 14 arbejdere at lave dette. Som det ses er det støbt et rør ud, det vil næste afsnit behandle Teknisk beskrivelse (Alle disse informationer er udleveret af Glenn Mott's via og er dermed kildehenvisning) Dæmningen er placeret 700m væk fra hvor tanken skal placeres, som bliver placeret et strategisk sted i Mbete. Højdeforskellen er ca. 60m, det ved vi grundet måling med GPS. Der skal trækkes en 700m lang PVC 2 rør, dette rør bliver også 40mm. Glenn vil gerne vi undersøger energien der vil være 40mm kontra 60mm. Der vil blive monteret en ventil på dæmningen så man kan stoppe for vandforsyningen, hvis det skulle blive aktuelt. 2 Plastik materiale. 34

35 Røret vil blive trukket ned til tanken som er på 30m 3. Dæmningen indeholder omkring 1,4m 3 vand med en vand tilstrømning på omkring 20L/s. Figur 24 Simple tegning over projekt dæmning Udregning af energi med 40m, og 60mm Først regner vi ud hvor meget vand der bliver tilført dæmningen pr. time. Det er altså de 20 L/s x 3600 (sekunder/time) = L/time. Vands densitet er ved 4 o C 1000 kg/m 3. I vores udregninger sætter vi vandets temperatur til 10 o C. Og der er densiteten; 999,7kg/m3.(www.biosite.dk) Næste skridt er af kende trykket ved tanken, også kaldet vandsøjletryk, målt i bar. Pr. faktum siger de fysiske love at for hver 10m man kommer op, stiger trykket med 1bar. Det vil altså sige 6bars tryk ved vandtanken (60m). For at understøtten denne teori har vi valgt at udregne vandsøjletrykket. Det kan gøre med formlen; Hvor m er de højde meter (60m) og 9,78m/s. er vandets densitet (999,7kg/m 3 ) samt v er strømningshastighed De 9,78m/s er et aflæst tal, tyngdeaccelerationen ved ækvator. (fysiklokalet.dk). Vi bruger dette tal da vi ikke har en pumpe tilkoblet, men i stedet har med et naturlig fald at gøre Det giver ,96Pa og det kan omregnes til bar ved divider med hvor det giver 5.87bar. 35

36 Nu kender vi trykket når vandet kommer ud, og hvor meget der bliver tilført. Vi vil nu regne ud hvor meget vand der kommer ud ved tanken med 40mm rør. Formlen ; Q v er volumenflowet m 3 /s V er mediets strømningshastighed i m/s D i er den indvendige rør diameter i m (6mm trukket fra) Det giver et Q v på 0, m 3 /s, omregner vi det til L/s bliver det 8,9L/s. Det er altså det der vil strømme igennem røret til tanken konstant, hvilket er ganske fornuftigt. For med den hastighed vil dæmningen ikke blive tømt, og der vil være vand til rådighed hele tiden. 40mm er altså fornuftigt, men hvad med 60mm. (52mm i indvendig diameter) Det bliver med 60mm altså 20,7L/s. Det betyder at den vil trække for meget vand ift. hvad dæmningen kan klare. 60mm er altså ikke hensigtsmæssig uden en regulering. Opsummering - Vi ved altså at der er 5,87bars tryk i det 700m rør. - 40mm kan vi forvente et udgangs flow ved tanken på 9,78L/s. - 60mm 20,7L/s. 36

37 4.1 3 Teoretisk effekt ved 60mm Det vi gerne vil vide er hvor meget effekt vi kan forvente at have i bunden, til en given installation. Til det kan man benytte effektformlen for pumper, der får man en teoretisk effekt, på hvor mange W en pumpe vil kræve. P = Teoretiske effekt i W, p = flow, som regnes; faldet x tyngde accelerationen i x vandets densitet x massen = v =Vand gennemstrømning; 20L/s - 0,02m 3 /h Ved 40mm og samme regnestykke; 5279W x 0,02m3/s = W Altså har vi en teoretisk effekt, på lige under 12kW til rådighed ved udgangen af røret, til en løsning. 5.2 Hydro electric generator En optimal løsning, til udnyttelse af dette vandenergi, er en Hydro Electric generator. En sådan løsning kan være udformet på mange måder, i Danmark ser man det meget sjældent. Men løsninger som disse har stort potentiale i Zambia, og andre steder i Afrika. Hvilket er en af årsager, til at Glenn Mott gerne vil etablere en løsning som denne i Mbete, han vil gerne vise at det kan lade sig gøre. Figur 25 illustrer godt hvordan en løsning vil fungere. Vandets strømning, og energien i det, vil give omdrejninger til en turbine. Turbinen er via en aksel forbundet til en generator der producerer strøm. En smart og bæredygtig løsning. I vore situation skal løsningen være en meget lille skala, hvilket er vores achilleshæl. Figur 25 - funktions princip hydro electric generator (kilde; google billeder) 37

38 5.2.1 Kinesisk færdigløsning Det er svært at finde en pålidelig producent med præfabrikerede løsninger. Det har kun lykkes os af finde nogle på det asiatiske marked, hvor informationer har været manglende. Og firmaets profil usikker. Det foruroligende ved denne producent er at der ikke er oplyst nogen hjemmeside, alt foregår fra hjemmesiden Hvilket kan hænge sammen med det er et firma der er stiftet i 2013, og de dermed har sprunget over en markedsføringskanal og i stedet bruger alibaba.com. På alibaba.com oplyser de dog at de er certificerede under ISO 9001:2000;ISO 9001:2008;QS-9000;ISO 14001:2004. Figur 26 ISO certificering ISO certificeringer International Organization for Standardization. Det er med andre ord et internationalt "sikringsnet" mod dårlig kvalitet, holder man sig som producent inden for nogle rammer ift. kvalitet, kan man blive ISO certificeret. ISO9000 serien er eksempelvis standarder for produktionsvirksomheders kvalitets sikring. Der er også certificeringer der har henblik mod arbejdes miljø, så man ved at de ansatte altså er blevet behandlet ordentligt. Overordnet set er det altså til gavn for forbrugerne, men i den grad også producenterne. Naturligvis fordi det giver sørger for et vis niveau, men også i høj grad fordi det sender et signal til kunderne om at sagerne er i orden i virksomheden. Det er derfor meget relevant at kigge efter disse certificeringer, og i dette tilfælde med den kinesiek producent er det naturligvis beroligende at de kan fremvise nogle certificeringer. De har blandet andet tidligere nævnt ISO900. (www.gyldendal.dk) 38

39 Funktion Afsnittet illustrer funktionen i denne mekanisme. Billedet nedenfor er desuden et billede af deres løsning. Figur 27 - Hydro Electric Generator Figur 28 - specifikationer 39

40 Trykudligning Vores rør lever med 60mm; 20,7L/s, men mekanismen kan kun klare 19L/s. Udover operer kinesiske løsning ved 3,5bar og ikke 6 som vi har. Vi skal derfor have en trykudligning et sted i systemet. Der kan påmonteres en ventil for enden af røret ved løsningen. Installering Denne installation vejer 80kg og skal placeres over tanken så vandet kan ledes ud, man skal under opførsel af tanken tage hensyn til dette. Derudover skal den tildækkes mod sol, så temperaturen holdes i nede. Pris og udbytte Vi blev efter kontakt med den kinesiske leverandør, oplyst en salgspris på en løsning passende vores behov. 2500USD ved køb af minimum 5 inkl. forsendelse. Det er altså omkring USD, omregnet er det ca DKKR. Dette gør det problematisk for eventure, det er en stor investering og de skal ikke bruge 5. Denne kinesiske løsning har ikke blot visse usikkerheder, og høj omkostning, men den kan også kun lave 3kW mod den teoretiske effekt på 12kW. Løsningen er altså ikke optimal. 5.3 Alternativ løsning (er) Vores vurdering holde fast i hydro electric generatoren fordi den er lille, simpel, praktisk og forholdsvis vedligeholdelsesfri. Den passer rigtig godt til forholdene i Mbete. Den bedste, vil være at lave en skræddersyet løsning, tilpasser tallene vi har udregnet. Gør man det får man en mekanisme med størst udbytte, i forhold til vores flow og tryk. En mulighed kunne være at kontakte et uddannelsesinstitut, som f. eks Martec maskinmesterskolen i Frederikshavn. Det kunne være et oplagt projekt for nogle studerende deroppe at udarbejde, og måske endda udføre. Denne rapport kunne være et oplæg til deres problemformulering. Ellers er det en mulighed at kontakte et ingeniørfirma der laver speciallavede løsninger, det kan dog gå hen og blive en dyr fornøjelse. 5.4 Implementering Skal løsningen udarbejdes i Mbete, skal tanken opføres, røret forbindes, og systemet testes. Samtidig med opføringen, skal der tages højde for at installationen skal stå over vandkanten. Når de lokale oplever at dette er en god ting, og det bliver en del af hverdagen, kan eventure i samarbejde med de ledende roller i Mbete indføre muligheden for el til byen. Det skal gøres med små skridt, men det kan lade sig gøre. 12kW i teoretisk effekt kan køre 1200stk 10W sparepærer. Det vil altså give lys i alle hjem, og i gaderne. Og med tiden kan de arbejde på lidt mere avanceret køling. 40

41 8. Konklusion Vores problemformulering er os pålagt, det er løsninger der vil blive brugt i praksis i Zambia. I vores problemformulering skriver vi, at vi gerne vil finde den bedste løsning for køling af madvarer i Mbete. Hvilket gør vores rapport speciel, da vi allerede kendte denne løsning på forhånd. Vi kendte løsningen, fordi vi vidste at Mbete, på ingen måde er i stand til at have køling med tekniske installationer, grundet mangel på elektricitet. Det er ganske enkelt alt for langt fra deres kultur, at have noget i den stil endnu, som rapporten også beskriver. Løsningen med at lave et køle huse, der kun er drevet af naturen er den helt rette. For rapportens indhold har vi ikke involveret løsninger der ikke er realistiske, vi har kun forholdt os til hvad Mbete og Eventure kan bruge. Dog har vi fokuseret på at være så tekniske som muligt, og involvere teorier fra køleteknik og termodynamik, der forklarer hvorfor vores løsninger virkede. Det har været rigtig interessant. Derudover har vi haft mulighed for at reflektere over vores løsning, og optimere på det. En af opgaverne for Eventure var at lave en samlevejledning, som de kan benytte når de i fremtiden skal laves i Mbete. Samlevejledningen er udarbejdet med stor omtanke, således mindst mulig materiale bliver brugt. Eftersom vi ikke fandt det relevant at udarbejde andre løsninger, da ikke i vores situation var til det. Har vi i perspektiveringen gjort os tanker om løsninger der kunne blive brugt andre steder i Afrika. Det har været rigtig spændende, og givende at arbejde med. Vi har med denne fremgangsmåde, haft mulighed for at få køleteknik helt ind under huden. Og vil mene at vi kender køleteknik til et behov, som en energiteknolog skal kunne. I sidste del stiller vi spørgsmålet, hvordan Mbete nemmest får rent drikkevand og elektricitet. Her havde vi inden, fået udarbejdet en dæmning, som vi har brugt til denne løsning. Det optimale her, er ret simpelt. Dæmningen leverer vandet igennem et rør, til en tank 700m væk, og med et fald på 60m. Sådan vil de i fremtiden får rent drikkevand, det er optimalt fordi alt foregår med naturens kræfter, der på ingen måde involveret elektricitet til at driften systemet. Den nemmeste og billigste måde at levere elektricitet på til Mbete, er ved at have en enkelt installation med lidt vedligeholdelse. I denne situation, er det klart den bedste løsning, at udnytte den energi der ligger i røret. Det er stabil og effektiv, og vi vurderer løsningen vil være noget billigere end et tilsvarende alternativ, som f. eks. tilsvarende solpaneler eller en vindmølle. Vi har udregnet den teoretiske effekt, dæmningen kan levere. Og til det, har vi fundet en 2 måder Eventure nu kan vælge at fortsætte dette projekt på. 41

42 9. Perspektivering Eftersom vi kendte løsningen på vores problemformulering, har vi ikke inddraget løsninger der ikke har været relevante. Vores job som energiteknologer er at finde de rette løsninger, til de rette situationer. Det ville derfor ikke være relevant for os, at udarbejde en større tekniske køleløsning. Ikke desto mindre, er der nogle interessante emner som kunne bruges andre steder i Afrika, eller måske i Mbete nogle år frem i tiden. 9.1 Frikøling Frikøling er at udnytte allerede eksisterende temperaturer, til sin fordel. Frikøling bliver brugt i Danmark til f. eks at køle serve rum med. Konceptet er enkelt, et aggregat transporterer udeluft ind som køling. Et server rum må ikke komme over 20 o C, man kan derfor størstedelen af året bruge luften udefra. Det er billigere at transportere luft med et aggregat, som også kunne køres af solceller, end det er at have et klimaanlæg kørende. Vi har inspiration fra; Vender vi blikket mod Mbete, og mulighederne for frikøling dernede, er det naturligt at kigge på omgivelserne. Mbete er beliggende tæt på lake Tanganyika som med et areal på m 2, og en dybde på op mod 2000m er en af de største ferskvandssøer i verden set på volumen. (http://en.wikipedia.org/wiki/lake_tanganyika) Man skal ikke mange meter ud i søen, før den bliver meget dyb, 50m ud er der 30-50m til bunden. På de dybder i en sø, er der meget lave temperaturer. De temperaturer kan udnyttes til køling. Man kan lave en forholdsvis simpel opstilling med kølede egenskaber. Se figur 29. Figur 29 - Princip tegning af frikøling i Mbete (tegnet i Autocad) Princippet her er at transportere den kolde vand med en pumpe, pumpen kan med fordel drives af en solcelle. På den måde har man gratis køling. Pumpen skal transportere vandet via rørføring, til en kølebeholder. Beholderens udformning kan diskuteres, men skal som udgangspunkt gerne være skjult fra den Afrikanske sol, og være godt isoleret. Rørene skal føres omkring beholderen, som skal have samme effekt som en køletaske. Den må ikke modtage noget varme fra omgivelserne, og kulden i rørene skal give den kølende effekt. Der uden tvivl mange måder denne løsning kan laves på, og det er i sig selv en rapport værdig. 42

43 Forudsætningen for at dette skal virke, er at rørene er i stand til at afgive de lave temperaturer til beholderen, rørene i beholderen skal derfor laves i aluminium eller kobber, som begge har en god varmelednings evne. Varmelednings evne fortæller om et materiales evne til at lede varme eller kulde. Et køleskabs kreds er f.eks lavet i kobber. Rørføringen fra vandet til beholderen skal være gravet ned under jorden for så vidt muligt at undgå varmen fra solen. Fri køling kunne være interessant at arbejde med til Camp eventure, hvor behovet for køling er stort. Det der skal arbejdes på, er at lave et hus, der kan udnytte de lave temperaturer der er i søen. Det eneste der skal køre, er en mindre pumpe, som om dagen kan køre med en pumpe. Måske det kunne være en opgave for nogle kommende energiteknologer at arbejde på. 9.2 Absorptions køling Princippet i absorptionskøling, ligner rigtig meget det vi kender fra kompressionskøleanlægget, alle delene går igen, undtagen kompressoren. Ideen er nemlig her, at udnytte varme til at lave kulde, ved hjælp af en termisk kompressor. Den termiske kompressor er en lukket enhed, kun drevet af en pumpe. Heri ligger besparelsen, pumpen frem for kompressoren. Udover det skal man have mulighed for varme, som er med til at skabe et tryk og et flow. Derfor er det oplagt at lave i Afrika. Man kan kombinere det med en solvamrmer. Der har de i campen, netop udviklet en primitiv solvarmer, der skal nedsætte deres forbrug af kul. De burger kul hver dag til opvarmning af dyrefoder. Ved at hæve vandtemperaturerne i vandet fra søen fra 20 o C til 80 o C, sænkes de ΔT. Hvilket har en kæmpe besparelse på kul, en rigtig god optimering. Eksempel Til at vise energibesparelsen kan vi bruge formlen; Q = Energimængde i J m = massen af et medie, i dette tilfælde vand. 200L (det tønden kan indeholde) c= specifik varmekapacitet for vand ved 20 o C. = 4,186 kj/(kgk) De skal altså efter at have lavet en vandvarmer, bruge omkring 4 x så lidt kul hver dag. 43

44 Campens vandvarmer Vi har set en film den en kører, og vandet damper når det kommer ud. Det er altså meget varmt, på figur 30. er et billede af den velfungerende løsning i campen. Figur 30 - Solvarmeren i camp eventure Solvarmere ses meget i de sydlige lande, i Danmark ser vi dem mest i forbindelse til en varmepumpe. Hvor den her kører igennem fordamperen. Tanken fyldes op efter brug, hvorefter solen opvarmer vandet både direkte på tanken. Men også med varmelederne, som i dette tilfælde er bestående af aluminium dåser (Budweiser). Der vil konstant være cirkulation i systemet, da vandet vil ryge ned i varmelederne ved hjælp af tyndekræften. Når det bliver varmere det bliver dernede, søger det op igen. Dermed har de et naturligt flow. Denne varmedel kan bruges til absorptionskøling. Figur 31 illustrer funktionen, og hvor en solvarmer vil passe ind. 44

45 1. Til koncentratoren tilføres varme fra en ekstern varmekilde (solvarmen). 2. Koncentratoren, kølemidlet fordamper og ledes til kondensatoren, som vi kender. 3. I et andet kredsløb strømmer den resterende del af opløsningen, der nu er fattig på kølemiddel, fra koncentratoren til absorberen via en varmeveksler og en drøvleventil. (trykreduktion) til fordamperen. 4. Det fordampede kølemiddel fra koncentratoren kondenserer i kondensatoren og føres via en ekspansionsventil. 5. I fordamperen sprayes kølemidlet over en rørsektion, hvori systemvandet, der leverer kuldeydelsen, strømmer. Herved afkøles systemvandet samtidig med, at temperaturen af kølemidlet øges. Ved denne opvarmning fordamper kølemidlet. 6. Fra fordamperen ledes det dampformige kølemiddel til absorberen. Her absorberes kølemidlet af opløsningen under afgivelse af varme 7. Opløsningen, der nu er beriget med kølemiddel, pumper via en varmeveksler retur til koncentratoren. Herved er kredsløbet sluttet, og processen påbegyndes på ny Figur 6 - diagram og forklaring til absorptionskøling (kilde dgc.dk) 45

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Anlægget har foruden en køle- og en varmefunktion tillige en affugtningsfunktion. De tekniske specifikationer fremgår af nedenstående tabel.

Anlægget har foruden en køle- og en varmefunktion tillige en affugtningsfunktion. De tekniske specifikationer fremgår af nedenstående tabel. Thermex Thermex SDRI-13 klimaanlæg (med lynkoblinger) SDRI-13 leveres som varmepumpe af typen splitanlæg med et reversibelt system, således at det både kan køle og varme alt efter behov og ønske. Med inverter

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Afsnit 9. Vandkøleanlæg, varmepumper og kondenseringsaggregater. Beskrivelse

Afsnit 9. Vandkøleanlæg, varmepumper og kondenseringsaggregater. Beskrivelse Afsnit Beskrivelse Side IDRA RSA, luftkølede chillere med aksiale ventilatorer 140-144 EGEA RMA, luftkølede chillere og varmepumper samt kondenseringsaggregater 145+147 IDRA RSC, luftkølede chillere og

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

R717 Høj Temperatur Varmepumper

R717 Høj Temperatur Varmepumper Cool Partners R717 Høj Temperatur Varmepumper p Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23 års erfaring fra Danfoss, Sb Sabroe, YORK og Stal Praktisk produkt kendskab og system design Thomas

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH

Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH - Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk

DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk Fejlfri ydelse er lig med penge i banken Vi introducerer DHP-AQ

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER Byg EN HULE SOLFANGER Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Seks dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe

Læs mere

Weishaupt væske/vand kompakt varmepumpe. Ydelse i kompaktformat med integreret varmtvandsbeholder. Et sikkert valg.

Weishaupt væske/vand kompakt varmepumpe. Ydelse i kompaktformat med integreret varmtvandsbeholder. Et sikkert valg. Weishaupt væske/vand kompakt varmepumpe Ydelse i kompaktformat med integreret varmtvandsbeholder Et sikkert valg. Weishaupt højeffektiv væske/vand varmepumpe En kapacitet i kompaktformat Den højeffektive

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi En varmepumpe helt tilpasset til dine behov Vores nye varmepumpe Kirigamine er udstyret med en række unikke funktioner

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.baxi.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en indlysende god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

MiniCooler Plus brugermanual Side 1. brugermanual. MINICOOLER Plus giver iskoldt vand direkte fra hanen...

MiniCooler Plus brugermanual Side 1. brugermanual. MINICOOLER Plus giver iskoldt vand direkte fra hanen... MiniCooler Plus brugermanual Side 1 MINICOOLER Plus brugermanual MiniCooler Plus brugermanual Side 3 Tillykke med din nye MiniCooler Plus Før du tilslutter MiniCoolerPlus og før MiniCooler Plus tages

Læs mere

Elektriske Varmeflader type EL-G

Elektriske Varmeflader type EL-G Brugsanvisning 1(7) INDEX Side Modtagelse, transport- og løfteanvisning 3 Montage 4 Termostater mv. 5 Drift og vedligehold 6 Sikkerhedsforskrifter 7 2(7) VAREMODTAGELSE Kontroller ved ankomst at batteriet

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

XXX. EFTER: Det store rum er opdelt i

XXX. EFTER: Det store rum er opdelt i XXX EFTER: Det store rum er opdelt i to med en delvist åben skillevæg. På den ene side er der et ryddeligt og luftigt soveværelse. Og på den anden side en rummelig garderobe med masser af opbevaringsplads.

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil

oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil oxy 3 heatpump Vi har tænkt på dig, der har fokus på miljø og sund livsstil 2 electrolux varmepumper electrolux varmepumper 3 Nyhed! Oxy 3 heatpump med vedligeholdelsesvarme Den nye Oxy 3 heatpump har

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg Jordvarme vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Elkedler. Tænk anbefaler: Elkedler

Elkedler. Tænk anbefaler: Elkedler Elkedler 11.3.2013 Tænk har testet 18 elkedler i vidt forskelligt design, og fraråder 4 af kedlerne, hvor overfladetemperaturen kommer op på 95 grader. 1 kedel er god på alle punkter og vinder Bedst i

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Så let er det at udskifte vinduerne

Så let er det at udskifte vinduerne NYE VINDUER I ET SNUPTAG: Så let er det at udskifte vinduerne Et parcelhus fra 1963 fik nye vinduer og terrassedørsparti på et par dage. Da først teknikken var lært, var opgaven ikke så uoverskuelig som

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse Solvarmekatalog Indholdsfortegnelse Prisliste...2 Hvorfor vælge en vakuumsolfanger med 3-lags absorber?...5 Hvorfor skal jeg vælge solfangere med Solar Keymark?...5 Dækker et solvarmeanlæg mit behov?...6

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere