Videnskabsteater. Professor Jumpalots Mission. Trin for trin-manual
|
|
- Einar Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Videnskabsteater Professor Jumpalots Mission Trin for trin-manual
2 Scene 1 Introduktion Varighed ca. 10 min. UDE AF ROLLE Aktivitet Sådan gør du Noter Præsentation Tema Præsenter dig selv. Fortæl, at I skal lave videnskabsteater. Fortæl, at de næste timer kommer til at handle om sundhed. Vejledning 1a Videnskabsteater: Sådan foregår det Brainstorm Lav evt. en kort brainstorm: Hvad betyder sundhed? Vejledning 1b Brainstorm Introduktion til historien Introduktion til roller Fortæl eleverne, at: a. Historien handler om en professor fra fremtiden, der søger hjælp til at ændre fremtiden. b. De skal digte med på historien og løse forskellige opgaver. c. Du vil spille professoren fra fremtiden: I. Jumpalot. d. Eleverne skal spille en gruppe superforskere, der arbejder på det anerkendte Jumpstart Academy. e. Det er vigtigt, de leger med og spiller deres roller. Jo mere de spiller med, jo sjovere bliver det! f. Vis brillerne, og fortæl, at du er professor I. Jumpalot, når du tager brillerne på, og at du er dig selv, når du tager brillerne af. g. Eleverne vil også gå ind og ud af forskellige roller undervejs i forløbet. Fortæl eleverne, hvad der skal ske, og rids rammefortællingen op. Så er det nemmere for dem at gå med ind i legen.
3 Scene 2 Ind i rollen Stillbilleder Varighed ca. 15 min. UDE AF ROLLE Aktivitet Sådan gør du Noter Introduktion til superforskerne på Jumpstart Academy Fortæl eleverne, at I nu skal undersøge nærmere, hvordan det er at være forsker på det anerkendte Jumpstart Academy. Hæng skiltet til Jumpstart Academy op på væggen. Bed dem alle stille sig ned til endevæggen i lokalet. Rekvisit Skilt til Jumpstart Academy Stillbilleder af superforskerne på Jumpstart Academy Lav aktiviteten Stillbilleder. Fortæl, at: a. Historien nu kan begynde. b. Professoren kommer ind på akademiet lige om lidt. c. Han har forberedt en tale. d. Eleverne skal sætte sig ned og være klar til at lytte til talen. e. Eleverne skal huske, at de lige om lidt er superforskere, der har fået besøg fra fremtiden. f. Superforskerne vil lytte meget nøje til talen. De reagerer måske med forfærdelse eller overraskelse måske med udbrud undervejs hvis professoren siger noget overraskende eller forfærdeligt. Når du tager brillerne på, bliver de forskere, og du bliver professor I. Jumpalot. Vejledning 2 Stillbilleder Aktiviteten sætter fantasien og kroppen i gang. Eleverne introduceres til deres rolle. Tag brillerne på. Nu går tæppet op!
4 Scene 3 Forhistorien fra fremtiden Varighed ca. 10 min. I ROLLEN SOM PROFESSOR JUMPALOT Aktivitet Sådan gør du Noter Jumpalots tale + evt. forberedelse af Rødkålsindikator I. Jumpalot siger: Goddag, og undskyld, at jeg braser ind i jeres vigtige og betydningsfulde arbejde her på Jumpstart Academy. Jeg har brug for jeres hjælp og har længe glædet mig til at møde jer. Jeg har forberedt en tale til dette vigtige øjeblik. Mens jeg holder min tale, vil min assistent forberede en test, som vi skal lave bagefter (eller sig: Efter talen har jeg forberedt en test). Frygt ikke, jeg har kun gode hensigter! Jeg har kaldt min tale: Forhistorien fra fremtiden (Talen læses højt). Talen introducerer hele rammefortællingen og danner grundlaget for det fiktive univers. Vejledning 3 Jumpalots tale Rekvisit Plakat af Sugarmore Rekvisit Jumpalots tale Vejledning 4 Rødkålsindikator
5 Scene 4 Rådkålsindikator Varighed ca. 10 min. I ROLLEN SOM PROFESSOR JUMPALOT Aktivitet Sådan gør du Noter Forsøg: Rødkålsindikator I. Jumpalot siger: Vi er klar til at teste. Jeg kan endnu ikke afsløre testens formål. Rødkålsindikatoren viser en sjov kemisk effekt, som man kan skabe med dagligdags remedier. Udfør forsøget Rødkålsindikator. Vejledning 4 Rødkålsindikator Alle består testen. Sammenlign farven i deres glas med den oprindelige væske. Konklusion I. Jumpalot siger: Testen har bevist, at I alle er rigtige mennesker fra 200?. Jeg måtte teste jer for at sikre mig, at der ikke var nogen af Sugarmores robotagenter iblandt os. Sugarmores robotagenter ligner rigtige mennesker på en prik. Kun ved at teste deres udåndingsluft kan man afsløre, at de ikke er mennesker. De udånder nemlig ikke CO 2, som rigtige mennesker gør. På grund af CO 2 -indholdet i jeres udåndingsluft ved jeg nu, at I er rigtige mennesker fra 200?. Vi kan nu fortsætte missionen.
6 Scene 5 Avisartikel: Sugarmore viser vejen Varighed ca. 15 min. UDE AF ROLLE Aktivitet Sugarmores leveregler Avisartikel Sådan gør du Hæng plakaten med Sugarmores leveregler op. Fortæl eleverne, at I skal se lidt nærmere på Sugarmore og hans verden. Fortæl, at Sugarmore har mange tilhængere og er meget i medierne. Lav aktiviteten Avisartikel: Sugarmore viser vejen. Noter Sugarmores univers udfoldes. Eleverne digter med på historien. Rekvisit Sugarmores leveregler Vejledning 5 Avisartikel: Sugarmore viser vejen Elevark Avisartikel: Sugarmore viser vejen Opsamling Hvordan var Sugarmore? Hvad svarede han på spørgsmålene?
7 Scene 6 Sukkerstabling Varighed ca. 10 min. UDE AF ROLLE Aktivitet Sådan gør du Noter Forberedelse til Sukkerstabling Fortæl, at I. Jumpalot lige om lidt vil bede forskerne om hjælp til nogle forsøg. Fortæl, at de første forsøg handler om sukker. Forbered materialerne til scene 6, Sukkerstabling, og scene 7, Sukkervandsmagning. Når I er klar, kan forestillingen fortsætte. Tag brillerne på alle går i rolle. Jf. Vejledning 6 og 7. I ROLLEN SOM PROFESSOR JUMPALOT Aktivitet Sådan gør du Noter Forsøg: Sukkerstabling Jumpalot viser forsøget Sukkerstabling. I. Jumpalot siger: I fremtiden, hvor jeg kommer fra, drikker vi mest af det her. Sugarmores yndlingsdrik ufortyndet naturligvis! (Hæld koncentreret saft op, jf. vejledning). Derefter kommer denne drik (juice). Herefter denne drik (sodavand). Denne drik (mælk) er et fortidslevn fra jeres tid og drikkes aldrig. Der står nu en flot lagdelt drink på bordet. Er superforskerne overraskede over resultatet? Hvorfor lægger væskerne sig oven på hinanden? Hvad mener superforskerne om fremtidens drikkevaner? Jumpalot stabler sukkervæskerne, mens han fortæller om fremtidens drikkevaner. Det er et spektakulært forsøg, der viser noget om sukkers egenskaber. Vejledning 6 Sukkerstabling
8 Scene 7 Sukkervandsmagning Varighed ca. 15 min. I ROLLEN SOM PROFESSOR JUMPALOT Aktivitet Sådan gør du Noter Forsøg: Sukkervandsmagning Opsamling I. Jumpalot siger: Sugarmore kan skam godt lide vand. Bare der er masser af sukker i! I fremtiden tilsættes drikkevandet derfor sukker. Hvor meget sukker kommer Sugarmore i vandet, for at det bliver lige så sødt som cola? Superforskerne udfører forsøget Sukkervandsmagning. Resultater og svar skrives på elevarket. I. Jumpalot siger: Disse resultater fortæller os måske, hvorfor Sugarmore er så stor og doven! Hvad mener I superforskere om resultatet? Har I superforskere ideer til, hvordan Sugarmore hellere skulle tilfredsstille sin søde tand? I. Jumpalot siger: Jeg kan høre, at I ved en masse om sukker. Med al den viden, der er samlet her på akademiet, må vi kunne forandre fremtiden for Sugarmore og hans kumpaner. Lad os fortsætte med de næste forsøg, så vi kan finde en løsning. Vejledning 7 Sukkervandsmagning Elevark 7 Sukkervandsmagning Eleverne får en konkret oplevelse af, hvor meget sukker der er i sodavand. Bemærk Der kan være uenighed om svaret! Superforskerne vurderer måske resultaterne forskelligt. Iscenesæt evt. en lille faglig diskussion mellem grupperne. Tag brillerne af alle går ud af rolle.
9 Scene 8 Puls og forbrænding Varighed ca. 15 min. UDE AF ROLLE Aktivitet Sådan gør du Fortæl eleverne, at Jumpalot har forberedt en række forsøg mere. Fortæl, at de næste forsøg kommer til at handle om forbrænding. Tag brillerne på alle går i rolle. Noter I ROLLEN SOM PROFESSOR JUMPALOT Aktivitet Sådan gør du Noter Forsøg: Puls og forbrænding I. Jumpalot siger: En af Sugarmores leveregler lyder: Spar på energien grin ikke højt og længe! Men hvor meget er et godt grin egentlig værd? Kan I superforskere hjælpe med at undersøge, hvor meget man egentlig forbrænder ved at grine? Jeg har opstillet nogle forsøg, jeg vil bede jer hjælpe mig med. (Uddel elevark 8). I. Jumpalot dirigerer puls- og forbrændingsforsøgene. I. Jumpalot siger: Jeres resultater imponerer mig. I ved virkelig meget her på Jumpstart Academy. Men hvorfor lever folk så så usundt i fremtiden? Noget er gået helt galt. Vi må sætte alle ekspertkræfter ind på at finde ud af, hvad der er gået galt, og hvordan vi kan ændre fremtiden. Jeg foreslår, vi holder et stort møde en konference, hvor vi kan lægge en slagplan for, hvad vi skal gøre. Vejledning 8 Puls og forbrænding Elevark 8 Puls og forbrænding Eleverne tilegner sig viden om energiindhold, energiforbrug og forbrænding. Tag brillerne af alle går ud af rolle.
10 Scene 9 Superforskernes konference Varighed ca. 20 min. UDE AF ROLLE Aktivitet Sådan gør du Noter Bed eleverne være med til at rydde op efter forsøgene. Opsummer: Jumpalot undrer sig over, at det er gået så galt i fremtiden, når vi her i 200? ved så meget om sundhed. Han foreslår, at forskerne holder en konference for at finde ud af, hvordan de kan ændre fremtiden. Fortæl, at superforskerne synes, det er en god ide at holde en konference. Tag brillerne på alle går i rolle. I ROLLEN SOM PROFESSOR JUMPALOT Aktivitet Sådan gør du Noter Superforskernes konference Lav aktiviteten Superforskernes konference. Når konferencen slutter, siger I. Jumpalot: Jeg er meget begejstret for jeres ideer. Jeg vil straks rejse hjem til fremtiden og se, om jeres forslag har virket! Jeg ser frem til at opleve store forandringer. Tak for jeres hjælp! Vejledning 9 Superforskernes konference Rekvisit Dagsorden til superforskernes konference Professoren tager afsked og går ud af døren.
11 Scene 10 Fremtidsvision Varighed ca. 10 min. UDE AF ROLLE Aktivitet Sådan gør du Noter Jumpalots fremtidsvision Ude af rolle kommer du ind af døren igen. I skal nu forestille jer, hvordan den fremtid, som Jumpalot vender hjem til, ser ud. Er hans mission lykkedes? Er fremtiden forandret? Lav aktiviteten Jumpalots fremtidsvision. Vejledning 10 Jumpalots fremtidsvision Tæppefald!
12 Videnskabsteater Professor Jumpalots Mission Vejledninger
13 Vejledning 1a Videnskabsteater: Sådan foregår det Side 1 Denne vejledning giver en overordnet introduktion til, hvordan arbejdet med forestillingen kan gribes an. Hvad er videnskabsteater? Videnskabsteater er en tværfaglig aktivitet, der blander elementer fra drama og rollespil med naturvidenskabelige emner og aktiviteter. Temaet sundhed og livsstil sættes i scene i en rammefortælling, hvor både underviser og elever spiller en væsentlig rolle. Undervejs laves fysik- og kemieksperimenter, rollespil og teaterlege, og resultaterne og temaer, der rejser sig, debatteres. I løbet af forestillingen digter de medvirkende med på udviklingen og udfylder huller i historien. Aktiviteten er tilrettelagt, så den er enkel at gennemføre. Det er dog en forudsætning, at du har lyst til at lege med! Rammefortælling: Professor I. Jumpalot er kommet rejsende fra år 2056 for at få hjælp til at ændre fremtiden. Jumpalots fremtid regeres nemlig af skurken Simon Sugarmore, hvis usunde leveregler har skabt en worst case scenario sundhedstilstand. I. Jumpalot er rejst tilbage til nutiden for at få eksperthjælp fra børn med en god portion sund fornuft og videnskabeligt tække. Kun med deres hjælp kan han redde sundhedstilstanden i fremtiden er det for sent! Målgruppe: Historien henvender sig til de 9 12-årige. Men børn er forskellige, så det vil være hensigtsmæssigt at gennemse forsøg og dramaøvelser og evt. justere i forhold til den aktuelle målgruppe. Som gæstelærer bør du tage en snak med klassens lærer om materialets egnethed. Flere undervisere? Tilføj voksenroller: Hvis du ikke er vant til at undervise eller lave rollespil, er det en god ide at være to eller tre voksne, så I kan støtte og supplere hinanden. I behøver blot at finde på navne og titler til de ekstra roller og fordele opgaverne imellem jer. Handlingen og forløbet er det samme som beskrevet i Trin for trin-manualen. Sådan etableres det dramatiske univers: Spil med! Understreg over for eleverne, at det er vigtigt, de spiller med i fantasiuniverset! Jo mere I alle spiller med, jo lettere kommer forestillingen i gang, og jo sjovere bliver det. (Det betyder f.eks., at man selvfølgelig tager imod en fiktiv kop te, hvis man bliver tilbudt sådan en). Fantasiens scenografi: I behøver ikke avanceret scenografi og kostumer, trick og overraskelser. Med fantasiens hjælp kan klasseværelsets tid og sted let omskabes. Med rekvisitplakaterne skabes desuden en simpel scenografi. Den store forestilling: Hvis der arbejdes tværfagligt eller tematisk med en større forestilling, kan I selvfølgelig lave jeres egen scenografi. I kan lave kostumer og rekvisitter, tilføje flere roller, formulere jeres egne replikker og tilføje flere spændende forsøg og dramaøvelser. Find inspiration i vejledningerne og linksamlingen.
14 Vejledning 1a Videnskabsteater: Sådan foregår det Side 2 I rolle og ude af rolle : I dele af forestillingen spiller du dig selv, i andre dele spiller du professor I. Jumpalot. Trin for trinmanualen angiver, hvornår du er i rolle, og hvornår du er ude af rolle. Ude af rolle : Når du optræder som dig selv, er du ude af rolle. Passagerne, hvor du er ude af rolle, giver både dig og eleverne nogle pauser fra jeres roller. Du har her mulighed for at give instrukser om, hvad der skal ske, eller hvad der er sket i historien, og I kan alle forberede jer til næste rollesekvens. I rolle : Når du er i rolle, taler og agerer du derimod som din rolle, og du følger fiktionsrammens regler og overenskomster. I denne forestilling er du i rolle, når du optræder som professor I. Jumpalot. Professor I. Jumpalots rekvisit: Du skal bruge en enkel rekvisit, der markerer, hvornår du er i rolle og ude af rolle. Et par briller er gode, fordi de er nemme at tage af og på. Samtidig giver de en tydelig ændring i dit ansigt, der giver din rolle karakter. Skiftet mellem at være i rolle og ude af rolle er ganske simpelt: Tænk rolleskiftet som noget let og naturligt. Det vigtigste er, at du selv går fuldt og helt ind i din rolle. Når du tager brillerne på, er du professor Jumpalot. Du vil sikkert opleve, at eleverne ikke undrer sig over skiftet de er helt vant til det fra deres lege. Brug ude af rolle -sekvenserne til at samle op på historien og forberede det næste, der skal ske. Sig f.eks.: Nu er det jo sådan i historien, at Husk: Din opgave er at fastholde historiens rammer og sætte præmisserne. Trin for trin-manual: som manuskript eller inspiration: Manualen kan bruges på flere måder. Du kan vælge at følge den trin for trin som et manuskript og gennemføre forestillingen som beskrevet, eller du kan bruge den som inspiration til din egen version af forestillingen. I begge tilfælde er det vigtigt, at du selv digter med på replikkerne som reaktion på børnenes spørgsmål og input. Forslag til brug af manualen: Brug manualen som manuskript. Lær den udenad, eller støt dig til papiret (direkte oplæsning er ikke så engagerende). Brug manualen som stikordsliste og inspiration til at fortælle historien med egne ord. Læg til, og træk fra helt efter eget ønske. Brug vejledningerne til dramaøvelser og aktiviteter som inspiration eller byggeklodser til at skabe jeres egen historie. Inddrag eleverne i arbejdet. Brug forsøgene selvstændigt, og arranger et kemi- eller fysikshow. Suppler evt. med flere spændende eksperimenter. (Find link til spændende og spektakulære eksperimenter i linksamlingen). Brug dramaaktiviterne selvstændigt til temaarbejde om sundhed eller et andet emne.
15 Vejledning 1b Brainstorm Brainstorm: Formålet med en brainstorm er at få taget hul på emnet. Det gælder i første omgang om at få alle de umiddelbare ideer og tanker formuleret i noteform. På den måde er I allerede godt i gang med at arbejde med emnet. En brainstorm er en speeder, der gasser op under den forestående proces. I en brainstorm er din rolle at være igangsætter og at opsummere elevernes kommentarer. Skriv noter på tavlen undervejs. Bed evt. et par af eleverne om at hjælpe med at skrive noter. Gyldne regler for brainstorm: Lyt til hinandens ideer, skriv dem ned, og overvej dem først senere. Kritik og vurdering er absolut forbudt. Tilskynd til vilde ideer. Byg videre på hinandens ideer. Tilskynd til spontane indfald. Kvantitet er vigtigere end kvalitet. Sæt eventuelt brainstormen i gang med nogle spørgsmål som f.eks.: Hvad vil det sige at leve sundt? Tænk på en situation, hvor I har følt jer rigtigt sunde eller rigtigt usunde? Hvad tror I, jeres forældre tænker på, når de hører ordet sundhed? Hvad er det modsatte af sundhed? (Usundhed? Sygdom? Lad eleverne selv formulere det). eller med nogle fakta som f.eks.: Vidste I, at de morgenmadsprodukter, man køber i supermarkedet, i gennemsnit indeholder 25% sukker altså 1/4. Nogle produkter indeholder helt op til 37% sukker. Langt de fleste morgenmadsprodukter (ca. 80%) har et højere energiindhold end Matadormix! Det betyder, at hvis man spiser en normal børneportion (73 g), så svarer det til, at man drikker mere end 1/2 liter cola til morgenmad! Vidste I, at vi på 10 år næsten har fordoblet vores sodavandsforbrug? Vidste I, at 600 g frugter og grøntsager om dagen nedsætter risikoen for en række forskellige livsstilssygdomme med 15 30%. Find evt. selv andre relevante fakta. Du kan evt. fokusere på udviklingen i sundhedstilstanden i jeres eget land. Hvordan vil det se ud om 50 år f.eks. med hensyn til levealder, udbredelsen af fedme og andre livsstilsrelaterede sygdomme som type 2-diabetes, hvis den nuværende udvikling fortsætter? Find fakta i linksamlingen på School Challenge-hjemmesiden. Opsummer til sidst: Hvad var de gennemgående overvejelser? Kan I evt. sortere bidragene i kategorier? Er der enighed om, hvad sundhed er, eller peger overvejelserne i forskellige retninger?
16 Vejledning 2 Ind i rollen Stillbilleder Stillbilleder: Stillbilleder er fastfrosne eller stivnede positioner, som man indtager enten enkeltvis eller i grupper, og som skildrer eller udtrykker en følelse, en stemning, en situation eller et begreb. Man kan også kalde det statuer, skulpturer, fotos eller billeder, man laver med kroppen. Denne øvelse giver mulighed for at undersøge en rollefigur eller en bestemt situation i frossen tilstand. En gruppe eller en enkelt person skaber en statue med sin krop et fysisk billede, som klassen kan studere, sammenligne og diskutere. Arbejdet med stillbilleder af de rollefigurer, man skal spille i forestillingen, er en enkel og virkningsfuld forberedelse til at spille sin rolle. Gennem stillbillederne introduceres eleverne til det fiktive univers og begynder at leve sig ind i deres rolle. I Vejledning 3 findes flere ideer til, hvordan man kan arbejde med at komme ind i sin rolle. Brug øvelserne som forberedelse til dig selv, eller lav dem sammen med eleverne. Stillbilleder sådan gør du: Eleverne skal stille sig i den ene ende af rummet. Når du giver signal, løber de ned til den modsatte væg. Ved væggen skal de vende sig om og vise et stillbillede af en forsker, der lige har fået sit forsøg til at lykkes. Når du igen giver signal, skal de løbe ned til den anden væg og lave et stillbillede af en forsker, der er endnu mere glad for, at et endnu mere spændende forsøg er lykkedes. Fortsæt 2 3 gange, så udtrykkene bliver mere ekstreme. Eleverne skal blive stående i det sidste billede. De skal nu finde på en opfindelse, som figuren har gjort, som har forbedret sundheden. Det kan være en opdigtet eller en virkelig opfindelse. Brug fantasien! Bed nogle af eleverne fortælle, hvad figuren har opfundet. Gode råd: Mind eleverne om, at de skal stå helt stille i billedet og blive stående til du siger til de skal være helt stille og må kun sige noget, hvis du spørger dem de skal være opmærksomme på, at stillbilledet let går i opløsning, hvis de begynder at tale. Som en videreudvikling af øvelsen kan man bede eleverne tænke på et udsagn, som passer på deres figur. Man kan også gøre stillbillederne levende og f.eks. bede eleverne vise: hvordan figuren går hvordan figuren spiser hvordan figuren danser Osv.
17 Vejledning 3 Jumpalots tale Gode råd, når du holder tale: Forbered dig godt på talen hjemmefra. Prøv at læse den højt for dig selv et par gange. Se billederne for dit indre blik, mens du læser. Husk at tale langsomt og holde pauser. Jo mere du lever dig ind i fortællingen, jo mere levende formidler du historien. Husk: Du er professor I. Jumpalot. Leg med! Sådan bruges rollen: Du kan spille din rolle på mange måder. Man behøver ikke et stort skuespiltalent for at spille rollespil, men det er vigtigt, at du har taget en beslutning om, hvordan din rollefigur er. Jo bedre du kender din rolle, jo bedre kan du bruge rollen som virkemiddel i forestillingen, og jo nemmere er det at spille med. Definer din rolle: Det kan være en god ide at overveje nogle af følgende spørgsmål Er rollefiguren ung eller gammel? Distræt, nørdet eller supertjekket? Genert eller udadvendt? Er der bestemte faste sproglige vendinger, din karakter ynder at bruge? Hvordan bor din rollefigur? Hvordan er rollefigurens familieforhold? Hvad var den bedste dag i rollefigurens liv? Har rollefiguren fritidsinteresser? Kæledyr? Hvad kan gøre rollefiguren rasende? Hvad er rollefigurens livret? Find evt. på et navn eller tilnavn til rollefiguren. Disse spørgsmål kan også anvendes i øvelsen Stillbilleder. I Vejledning 2 finder du også forslag til fysiske øvelser, som du kan bruge som redskaber til at komme ind i rollen.
18 Vejledning 4 Rødkålsindikator Side 1 Du skal bruge: Et frisk rødkålshoved Vand, gryde, kniv, skærebræt, si Et stort opbevaringsglas En stor glaskolbe eller alternativt et vist antal mindre plastikkrus Sugerør Sådan gør du: Forberedelse (assistenten forbereder under Jumpalots tale): Rødkålshovedet hakkes i små stykker. Kålstykkerne fyldes i en gryde/skål. Kogende vand hældes over, til det dækker. Rødkålen trækker mindst 1 minut. Den mørkeblå saft sies og hældes på kande. Udførelse Et antal mindre plastikkrus fyldes med vand (evt. flaskevand se nedenfor!). Der tilsættes rødkålsafkog, indtil væsken har en flot, blå farve. Det skal ikke være mørkere, end at man stadig kan se gennem glasset. Tag et glas fra, der kan bruges til sammenligning senere. Der uddeles et sugerør til hver elev. Eleverne bedes nu puste gennem sugerøret ned i det fortyndede rødkålsafkog. Efter at have pustet i 2 3 minutter, vil afkoget have antaget en synligt lilla nuance. Farveskiftet ses bedst ved sammenligning med et glas afkog, der ikke er pustet i. Gode råd: Du kan vælge at forberede saften hjemmefra Hakket kål koges i dækkende vand ca. 15 minutter. Den mørkeblå saft sies fra og hældes over i en beholder med låg. Saften stilles koldt, indtil den skal bruges. Test, om det vand, du koger i, er ph-neutralt: Et par spiseskefulde rødkålsafkog hældes i et glas, hvorefter der fyldes 1 2 dl rent postevand oveni. Hvis vandet er ph-neutralt, dvs. har ph = 7, vil det fortyndede afkog være klart blåt. Hvis det fortyndede afkog har lilla eller grønlige toner, er postevandet ikke ph-neutralt. I dette tilfælde bør du lave en ny portion afkog, men anvende ph-neutralt købt flaskevand i hele processen (ph-værdien vil fremgå af flaskens etiket). Rødkålsafkog kan kun holde sig et par dage i køleskab. Tilsæt ikke konserveringsmidler, da dette ofte vil ændre ph-værdien af afkoget og gøre det ubrugeligt til dette formål. Baggrundsviden: Når eleverne puster gennem sugerøret ned i saften, vil den CO 2, der findes i udåndingsluften, gradvist opløse sig i vandet. Derved dannes kulsyre (H 2 CO 3 (aq)), der tilsvarer kulsyren i sodavand. Her er der dog tale om en meget lavere koncentration. Den kemiske ligevægt ser sådan ud: H 2 O (l) + CO 2 (g) <-> H 2 CO 3 (aq).
19 Vejledning 4 Rødkålsindikator Side 2 Elevernes udåndingsluft danner faktisk en tynd danskvandsopløsning nede i glasset. Kulsyren sænker ph-værdien i rødkålsafkoget fra 7 til ca. 6 og fremkalder derved en lilla nuance. Den gruppe af stoffer, der gør, at rødkålssaft er blåt ved neutral ph-værdi, kaldes antocyaniner. De findes bl.a. i rødkål, brombær og rødbeder. Farven af antocyaniner er afhængig af, hvilken phværdi de udsættes for. Antocyaninerne i rødkål er særligt følsomme og kan antage mange forskellige farver alt efter ph. Nedenstående tabel viser, hvilke farver der kan fremkaldes: ph-værdi Ca. 1 2 (meget surt) Ca. 4 5 (svagt surt) Farve Højrød Lilla 7 (neutralt) Blå 9 10 (svagt basisk) Grøn (stærkt basisk) Gul Farveovergangene mellem ovennævnte ph-værdier er glidende. Den mest ph-følsomme farve er den blå, der kun opstår lige omkring ph-neutralitet. Alternative forsøgsmuligheder: Har du lyst til at vise de mange farver, som rødkålsafkog kan antage, eller lade eleverne eksperimentere videre, er her en liste med forslag til, hvad man kan hælde i for at fremkalde forskellige farver: Citronsaft (ph 2 3, farver rødt) Danskvand (ph ca. 5, farver lilla) Almindelig håndsæbe smuldret (ph ca. 10, farver grønt) Druesukker (hverken syre eller base ingen ph-ændring fra blå) Potaske, K 2 CO 3, hjortetaksalt, [NH 4 ] 2 CO 3 (karbonatholdige stoffer, dvs. ph ca , farver grønt) Potaske, K 2 CO 3 (farver gult, hvis det står længe) Husholdningseddike (ph ca. 4 5, farver rødt/lilla) Syltede agurker skåret i små tern (ph ca. 4 5 pga. eddiken, dvs. farveskift til rød/lilla) Brug evt. ren eddike. Herudover kan man lave forsøg med forskellige slags klare, transparente håndsæber, opvaskemidler og lignende. Nogle gange vil farven skifte i retning af lilla (typisk på grund af citronsyre, der er tilsat produktet). Andre gange vil rødkålsafkoget forblive blåt. Bemærk, at man ved udførelse af disse alternative forsøg skal bære beskyttelsesbriller. Det kan være meget ubehageligt at få visse af ovenstående stoffer i øjnene! I værste fald kan der ske skade på øjnene. Vær opmærksom på, at ved tilsætning af syre til de karbonatholdige stoffer (K 2 CO 3 og [NH 4 ] 2 CO 3 ) opstår en kraftig brusen, idet karbonatet reagerer med syren under dannelse af gasformig CO 2.
20 Vejledning 5 Avisartikel Sugarmore viser vejen Artikel og interview I denne aktivitet skal eleverne deltage aktivt i at udfolde historien. De skal digte med på skildringen af Sugarmores fremtidsunivers og undersøge Sugarmores karakter lidt nærmere. Interview Sådan gør du: Uddel artiklen Sugarmore viser vejen. Eleverne læser artiklen lad dem evt. læse højt for hinanden. Bed eleverne finde ord, der beskriver Sugarmore på baggrund af artiklen. Bed dem overveje, hvad de ville spørge Sugarmore om, hvis de kunne møde ham. Skriv stikord til spørgsmålene på elevarket. Lad eleverne gå sammen i par. Nu skal de forestille sig, at den ene af dem er Simon Sugarmore, og den anden er en skarp journalist, der stiller kritiske spørgsmål til Sugarmores regler. De kan bruge stikordene som inspiration. Lad dem bytte roller efter nogle minutter. Alternativ aktivitet: Sladremølle Sådan gør du: Eleverne skal stå i en cirkel. Hver enkelt forestiller sig, at han/hun er borger i Sugarmores fremtid. De kan enten vælge at være tilhængere eller kritikere af Sugarmores leveregler. Karaktererne kender alle til Sugarmore og hans leveregler. Én efter én skal de give en oplysning om, hvordan Sugarmores fremtid er. F.eks.: Jeg kan ikke købe grøntsager i supermarkedet, for Sugarmore sørger for, at der kun er chokolade på hylderne. Den eneste regel er, at det, der siges, skal være i overensstemmelse med det, der allerede er blevet sagt. En anden kan derfor f.eks. ikke sige: Der er salat på hylderne i supermarke- det, men kan f.eks. godt sige: Sugarmore kan godt lide salat. Derfor kan man købe chokoladebarer med salatsmag, osv. Udsagnene behøver i øvrigt ikke hænge sammen. Opsamling: Hvordan er det at leve under Sugarmores diktatur?
21 Vejledning 6 Sukkerstabling I. Jumpalot udfører forsøget, mens eleverne ser på. Du kan også vælge at lade eleverne udføre forsøget. I så fald skal du beregne længere tid. Lad dem evt. afprøve tre forskellige rækkefølger af væskerne. Hvilken rækkefølge vil lykkes? Du skal bruge: En meget koncentreret, sukkerholdig saft (f.eks. sunquick ) Juice (kold) En rød eller grøn sodavand (kold) Sødmælk (økologisk eller uhomogeniseret) 1 stort gennemsigtigt glas, plastikglas eller stort reagensglas 1 ske (til at hælde væsken ned over) Sådan gør du: Hæld først den koncentrerede saftevand op, indtil glasset er ca. 1/5 fuldt. Hæld derefter forsigtigt juice oveni. Hvis man hælder forsigtigt nok, vil juicen flyde oven på saftevandet uden at blande sig med det. Der tilsættes juice, indtil glasset er ca. 1/2 fuldt. Hæld dernæst forsigtigt rød eller grøn sodavand oveni, indtil glasset er 3/4 fuldt. Forskellen i sukkerindhold mellem juice og sodavand er ikke stor, så tilsætning af sodavand skal gøres meget forsigtigt. Til sidst tilsætter man meget forsigtigt lidt økologisk sødmælk. Mælken vil flyde ovenpå pga. det lave sukkerindhold og høje fedtindhold. (I skillelaget mellem mælk og sodavand vil mælken skille pga. kulsyren i sodavanden). Bemærk! Væskerne skal tilsættes langsomt og forsigtigt! Hold glasset på skrå, mens du hælder, eller hæld væske ud over bagsiden af en spiseske, så du får en spredt, blød stråle. Saften skal være så koncentreret som muligt. Light saftevand duer ikke. Juice med frugtkød gør eksperimentet lettere, da frugtkødet vil mindske risikoen for opblandning (f.eks. ved for hurtig tilsætning). Økologisk sødmælk er uhomogeniseret, og fedtperlerne i mælken er derfor intakte, hvilket giver en bedre flydeeffekt. Jo federe mælk, jo lettere lykkes forsøget. Forklaring: Jo mere sukker der er i en væske, des tungere bliver den i forhold til, hvor meget den fylder. Bemærk, at der faktisk er mere sukker i juice end i sodavand! En væske med lavere sukkerindhold vil derfor kunne lægge sig oven på en væske med højere sukkerindhold. Jo større forskellene i sukkerindhold er, des lettere er væskerne at stable.
22 Vejledning 7 Sukkervandsmagning Eleverne deles op i grupper. Hver gruppe skal bruge: 0,5 liter cola (ikke light) uden brus 5 stk. 0,5 liter plastikbægre med numrene 1 5 samt et unummereret bæger 100 sukkerknalder En ske til at røre med Vand Sådan gør du: Se Elevark 7 Sukkervandssmagning. Gode råd: Fjern bruset fra colaen ved at ryste den og lade den bruse af. Gør evt. dette, inden spillet går i gang. Bruset skal fjernes, da det består af kulsyre, som smager surt, og som derfor gør colaen mindre sød, end den virkelig er. Sørg for, at alle eleverne har opløst sukkerknalderne helt i vandet, inden de smager. Vand og cola skal have nogenlunde samme temperatur, da kulde og varme påvirker smagen. Forklar eleverne, at de skal tage SMÅ mundfulde og lade væsken ligge lidt på tungen. De skal skiftevis smage på cola og sukkervand. Fjern evt. etiketten på colaen for større børn, så de ikke kan regne sig frem til resultatet. På cola-etiketten står der ca. 11 gram kulhydrat pr. 100 g dvs. 55 gram pr. 0,5 liter, og al kulhydrat i cola er sukker. Resultatet: Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan vi opfatter smag, så der bliver nok ikke fuld enighed om, hvilken sukkervand der er lige så sød som colaen. Der er ca. 25 stk. sukkerknalder eller 50 gram sukker i 0,5 liter cola. Det rigtige resultat er altså sukkervandet i bæger nr. 4. Det kan være, at sukkermængden undervurderes, fordi kulsyresmagen dulmer sødmen i colaen. Baggrundsviden: Det er bl.a. sukkeret, der giver cola og sodavand smag. Sukker indeholder en masse energi og er hjernens og kroppens brændstof. Men sukker kan også være skadeligt. Hvis man ikke får nok motion, kan sukker virke meget fedende. Sukker indeholder nemlig kun kalorier. Der er ingen af de gode stoffer som f.eks. vitaminer, mineraler eller kostfibre i sukker. Derfor kalder man det også for tomme kalorier. Eksplosionen i forbruget af sodavand kan være en medvirkende årsag til den voldsomme stigning i antallet af overvægtige.
Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mere[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]
2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for
Læs mereVær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.
LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereSUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE
FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1
Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereSmag for naturvidenskab
Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereBLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?
FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet
Læs mereMikkel og Line får stråler
Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereLÆRERVEJLEDNING SIDE 1
INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereDu er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?
Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter
Læs mere1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer
1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereUDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?
MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center
Læs mere"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"
GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereSct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?
Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereINSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.
UNDERVISNING 1 Forberedelse. 2 Musikken. 3 Step Sheet. 4 Program for en danseaften. 5 Evaluering. 6 Vær altid opmærksom på. 7 Planlægning af en sæson. 8 Etik på dansegulvet. 9 Mine gode råd. 1 Forberedelse
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereDesign dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af
Design dit måltid Smage Få energi Hygge Sanse Blive mæt Snakke Lade op Slappe af I skal bruge 1 Sanse- og smagskittet (fælles i klassen) Gruppens planche og klassens planche En hjerne til at tænke jer
Læs mere13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).
Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt
Læs mere12-12-2012 FEDME CELF. Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge
12-12-2012 CELF FEDME Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge Indledning Fedmeepidemien er et stort problem i Danmark. Vi har tænkt os til nogle forslag der kan hjælpe overvægtige med at tabe sig og
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs mereI sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.
Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereSpis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen
Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereTro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året
Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige
Læs mereGrøn Institution - Dramaforløb om Gajus -
Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes
Læs mereOpgaver til side 20-21
Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereVanebrydernes anbefalinger
Aalborg Sundhedscenter Vanebrydernes anbefalinger Mad og måltider Aktivitet og bevægelse Søvn Skærmtid Forældreansvar Vanebrydernes anbefalinger - gælder hele familien, og alle dage også i weekenden! Vælg
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs merenatur / teknik sjove forsøg med kroppen
Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereMax s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereIDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling TO og elevernes egne kreative
Læs mereTag godt imod. Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet. Til dig, der er ansvarlig for eller deltager i et organiseret fællesskab
Tag godt imod Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Til dig, der er ansvarlig for eller deltager i et organiseret fællesskab Tag godt imod Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereVEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereMin Gud er en stor, stor Gud -2
Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:
Læs mereVEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens
Læs mere