Max Brants missioner 3: Døde mænds drømme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Max Brants missioner 3: Døde mænds drømme"

Transkript

1 Max Brants missioner 3: Døde mænds drømme Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN Kapitel 1: Metalstorm Det gamle DC-3 fly stod ensomt på marken. Solen spejlede sig i metalkroppen, der efter mange års flyvning over Chile stadig var blank og skinnende, og den karakteristiske næse stak stædigt i sky, som om det smukke propelfly længtes efter den blå himmel. DC-3 eren havde fløjet tusindevis af kilometer for det chilenske flyselskab LanChile, men tiden var løbet fra det. Nye modeller fløj hurtigere, længere og billigere, og til sidst var DC-3 eren sat på pension og solgt. Nu stod flyet her på en øde mark ved foden af Andesbjergene. Der var ingen passagerer, der glædede sig til at komme ombord. Ingen piloter i flotte uniformer. Kun flyet alene under solen. Og så en mystisk metalkasse med seksten metalrør knap hundrede meter væk. Der lød først en metallisk hylen og så en række plaf-plafplaf fra metalkassen. I samme sekund blev DC-3 eren gennemhullet på brutal vis. Vinduerne smadrede, metalkratere åbnede sig i flyets blanke krop, og eksplosioner og flammer stod ud fra alle åbninger. Men det stoppede ikke der. Metalkassen fortsatte affyringen af 40 millimeter granater mod det forsvarsløse fly. Larmen fra ødelæggelsen overdøvede affyringen, og haleroret var det første, der blev skudt helt af. Nu så DC-3 eren helt forkert

2 ud, og flammerne begyndte at for alvor at få fat, da en sønderskudt vinge også faldt til jorden granater affyret med 600 skud i minuttet udgjorde en regulær metalstorm. Flyets krop knækkede til sidst sammen på midten, da der ikke var mere metal til at holde den sammen. Med et brag eksploderede den sidste vinge, hvori der stadig havde været noget brændstof. Da metalstormen endelig lagde sig, stod kun den forreste del af flyet tilbage. Den venlige næse spejdede ikke længere mod himlen, men lå gennemhullet og ødelagt i støvet på den øde mark. DC-3 eren var på under to minutter reduceret til skrot af en elektronisk granatkaster. "Bravo Wolf!" lød det hæst fra den gamle mand i det hvide jakkesæt. Hans hår var også hvidt, men hans hud var lyserød og øjnene falmede blå. I over 60 år havde han levet under Sydamerikas stærke sol, men han havde aldrig vænnet sig til det. Al denne sol forekom ham unaturlig, og han forsøgte at skærme sig mod den, ligesom han skærmede sig fra menneskene i landet. Det var ikke ligesom i hans ungdom i Europa, hvor det var de andre, der skulle undgå ham. "Meget imponerende. Alle pengene værd. Denne metalstorm, som du kalder den, skal vi nok få brug for." "Tak onkel Heinrich" sagde den midaldrende mand i den sorte læderjakke. Hans sorte hår var vandkæmmet tæt ind til hovedet, og hans blå øjne lyste intenst, som hans onkels øjne havde gjort det engang. "Den er udviklet i Australien, og der er intet, der kan klare sig mod den," forklarede Wolf, mens han betragtede resterne af flyet på marken. Han var glad for våben. Jo større jo bedre. Og metalstormen var det bedste våben, han nogensinde havde haft. "Men lige nu har jeg brug for dig til en anden opgave," sagde den gamle mand. "Vi har et afgørende projekt igang nede sydpå, men jeg tror, at lederen, en svensk fysiker, er

3 ved at miste overblikket." "Sydpå?" spurgte Wolf. "En lille ø. Et stort projekt. Et projekt der kan vinde vores kamp. Men jeg har brug for en stærk mand dernede. En jeg kan stole på. Dig Wolf!" Wolf smilede fedladent og knækkede sine fingerled højtlydt. Kapitel 2: Skeletter i sandet Det sydlige Chile består af en lang række øer, og vandene omkring Isla Desolación er farlige og uforudsigelige. Det vrimler med understrømninger og skibsvrag, og lumske kastevinde kan styre et skib ind i enhver sømands værste mareridt såsom The Screaming Sixties. De Skrigende Tressere, som de må kaldes på dansk, er navnet for de sydlige breddegradder mellem sydspidsen af Sydamerika (Kap Horn) og Sydpolen. Her kan vinde cirkle rundt om hele jorden uden at møde land, og bølgerne kan vokse sig større og større - nogle af dem kan blive over 60 meter høje. Isla Desolación er del af øgrupen Tierre del Fuego, hvor der er snestorme 80 dage om året og kun 20 dage med solskin. Der falder op til fem meter regn eller sne, og der ingen mineraler eller andre råmaterialer til at give øen værdi. Det hårde miljø passer godt til øens navn, for Isla Desolación betyder Trøstesløshedens Ø. Gid jeg var hjemme hos Gunilla i Karlskrona, tænkte Eric Kronvogel. Den svenske fysiker med de runde briller og det rødlige hår kunne ikke komme længere væk hjemmefra uden at forlade planeten, men kræfter større end ham selv havde placeret ham på Trøstesløshedens Ø. Isla Desolación var en del det yderste bolværk mod Stillehavets evige brændinger. Der var langt til den nærmeste civilisation og meget, meget langt hjem til Sverige.

4 Kronvogel vidste, at straffen ville blive hård, hvis han svigtede. Han havde personligt checket hver forbindelse mellem de mange instrumenter, der stod på hylder og i skabe i kontrolrummet, men han var alligevel usikker på, om det hele ville virke efter hensigten. Han og nogle assistenter skulle til at gentage et eksperiment, der kun var forsøgt en gang før. Det var i Sydhavet i 1928, men dengang slog det fejl, og mange mænd døde. Derfor havde Eric Kronvogel foreslået, at man for en sikkerheds skyld fjernstyrede eksperimentet. Så kunne det vel ikke gå helt galt. Kronvogel foretrak at have fuldstændig kontrol. Han afskyede overraskelser og især de grimme af slagsen. Hjemme i Sverige var han faktisk kendt for sin forudsigelighed og pålidelighed. Der var sjældent mennesker på denne ugæstfri ø, men hvis nogen havde besluttet sig for at besøge en bestemt afsides bugt på Isla Desolación netop denne dag, ville de have fået et par store overraskelser. Den første overraskelse ville have været synet af et gammel femmastet sejlskib, der lå for anker i den ene ende af bugten. Skibet var hærget af mange års vejr og vind, og sejlene hang i få iturevne laser. Kølen var grundstødt for længe siden, og det lokale dyreliv havde indrettet sig mageligt, hvor søfolkene før havde boet. Men både kaptajnen og styrmanden og matroserne var for længst borte. Deres spor kunne dog findes rundt omkring på øen, som det aldrig var lykkedes dem at undslippe. Enkelte var blevet begravet, men de fleste lå og flød som hvide skeletter med knoglerne stikkende i alle retninger. Skibet havde overlevet dem alle, og det var et ganske særligt skib, der ikke havde noget at gøre i en af verdens fjerneste afkroge. Ikke når hele verden antog Skoleskibet København for at være sunket i København var i januar måned 1928 på vej fra Buenos Aires i Argentina til Adelaide i Australien, da det forsvandt i det sydlige Atlanterhav. Cirka en måned senere

5 i januar 1929 berettede en pastor på den nærliggende ø Tristan de Cunha, at han havde set et iturevet 5-mastet skib sejle forbi som et spøgelsesskib med knækkede master. Det sidste man hørte fra Skoleskibet København var en melding den 22. december 1928 til et norsk skib. Meldingen var "Alt vel, roligt vejr..." Siden da hørte eller så ingen nogensinde skibet igen, og ingen af de 14 besætningsmedlemmer og 45 elever dukkede nogensinde op for at forklare, hvad der skete. I den anden ende af bugten lå den anden overraskelse, som var endnu et skib. I modsætning til den gamle femmaster var dette skib helt moderne med helikopterlandingsplads agterude og en masse vinduer i ned langs siderne. Hvad der lignede en meget stor og dyr yacht husede dog andet end elegante kahytter. Skibet var nemlig stort set fyldt med kontrolrum og eletronik. "Alt er parat hr. Kronvogel. Eksperimentet kan begynde," sagde Kaushal Daswani med et bredt smil fra den ene ende af kontrolrummet. Daswani var en indisk fysiker, og han havde arbejdet sammen med Eric Kronvogel og de andre folk på dette projekt i næsten to år. Langs begge vægge var der fyldt med computere og radarer og andet måleudstyr, og den lille, mørke Daswani, som altid havde let til smil, fik ofte fornemmelsen af at være inde i en rumstation og ikke ombord på et skib. Hvis det går galt, vil det være mit ansvar alene, tænkte Kronvogel. Han blev fyrsteligt betalt for sit arbejde med eksperimentet, men hvis han fejlede, ville Heinrich von Niemanns vrede være frygtelig. Og rygterne ville vide, at hans nevø Wolf var på vej til øen for at overtage styringen. Wolf var koldblodig og ubarmhjertig, og Eric Kronvogel ønskede ikke at komme ham på tværs. Gennem de sidste to års arbejde for den gamle, tyske rigmand i Chile var Kronvogel efterhånden kommet til at frygte for sit liv, og han glædede sig bare til at komme

6 hjem til Gunilla i Sverige. Det skulle vise sig, at hans glæde var forgæves. Kapitel 3: Det sidste håb Som ung tysker i 1920 erne havde rigmandssønnen Heinrich Von Niemann haft få bekymringer i verden. Høj og med lyst hår og blå øjne havde han både udseendet og familieformuen med sig. Men fordi hans far krævede, at han foretog sig noget fornuftigt med sit liv ud over at feste, studerede han arkæologi på universitetet i Berlin. Det var et studie, der først havde kedet ham, men efterhånden havde han fattet interesse for emnet. Hans læselyst havde ledt ham vej til skrifterne om det oldgamle folk ammonitterne og deres menneskeofringer til guden Moloch. Brændte menneskeofre. En hul bronzestatue af Moloch med et tyrehoved blev opvarmet af ild, og mennesker blev brændt på statuen. Jordans hovedstad Amman er oprindeligt navngivet efter Ammonitterne. Jo mere han læste, jo mere forstod han, hvad ammonitterne aldrig havde fattet. At nogle få ofre her og der ikke var nok. At Moloch krævede ofre i tusindevis, måske titusindevis, for at vende tilbage og regere over menneskene. Med masser af menneskeofre og Europa i kaos, ville den rette ceremoni kunne kalde ammonitternes mægtige gud tilbage, og de, der tjente Moloch trofast, ville blive fyrsteligt belønnet. Egentlig var det mest for hans egen underholdnings skyld, at Heinrich Von Niemann stiftede sekten Molochs Tjenere i studietiden. Han fandt ammonitterne og Moloch fascinerende, og der var en aura af forbudt spænding ved at klæde sig ud og afholde de gamle ceremonier. Han fik fremstillet en kappe med påsyede menneskehår, og gennem en bekendt på universitetets medicinske faktultet fik han handlet sig til nogle menneskeknogler han regnede med, at de stammede fra et af de kadavre, de lægestuderende

7 øvede sig på. Blodlysene, der var vokslys blandet med menneskeblod, måtte han selv fremstille, og blod havde han heldigvis rigeligt af i sine egne årer. Unge Heinrich fantaserede om at bringe Moloch tilbage, men menneskeofre og kaos var ikke noget, der nemt lod sig fremskaffe. Dette ændrede sig dog, da Adolf Hitler invaderede Polen i 1939 og startede anden verdenskrig. Heinrich fandt Hitler og hans krig tåbelig, men han kunne ikke undsige sig militærtjeneste, og med navnet Von Niemann blev han hurtigt forfremmet til både løjtnant, major og endelig til general. Nu var Heinrich von Niemann 99 år gammel, og han havde været med til at myrde titusindevis af mennesker under krigen. Han havde deltaget i opbygningen af dødslejre og fragtet fanger til henrettelse som kvæg til slagtehuset. General Von Nieman havde nydt Hitlers respekt, for han havde været særdeles dygtig til sit arbejde. Uhyggeligt dygtig. Men hvad Hitler ikke havde vidst var, at Von Niemann havde sin egen hemmelige agenda med dødslejrene. Molochs Tjenere med Heinrich Von Niemann i spidsen havde jævnligt afholdt ceremonier for deres gud, når henrettelserne foregik i døgndrift. Siden Tyskland tabte krigen i 1945, havde han levet i eksil i Chile. Mange af de øverste ledere fra den tyske hær var flygtet til Sydamerika, men selv om de havde undgået døden i Berlin, havde deres skæbne ikke været problemfri. I alle efterkrigsårene havde de levet i skjul, jaget af amerikanerne og europæerne og eftersøgt af pressen. Og selvom de havde penge nok til at leve komfortabelt i skjul, havde de aldrig opgivet håbet om en dag at regere over Europa måske endda over hele verden. Heinrich bar stadig denne drøm i sit hjerte. "Det er nu eller aldrig Wolf," sagde den gamle Von Niemann til sin nevø. Hans stemme var rolig og sikker, selvom hans krop var skrøbelig og udslidt. "Mine kræfter

8 er ved at slippe op. Din generation er vores sidste chance for at skabe det kejserrige, der tilhører os og Moloch." De sad i en anonym bil med tonede ruder. Udenfor var et par folk i gang med at slukke flammerne efter det sønderskudte DC-3 fly og læsse metalstormen ombord på en lastbil. Der var ingen fare for, at uvedkommende havde set den larmende demonstration af den formidable granatkaster. Heinrich Von Niemann ejede Territorio Escondido på 13 hektarer ved foden af Andesbjergene, hvor han stadig var leder af Molochs Tjenere. "Men hvad skal vi gøre onkel? Vi har hverken midlerne eller våbnene til at begynde en krig. Kun nogle få idealistiske grupper rundt omkring i verden, og de altså ikke alt for snedige," sagde Wolf. Den gamle mand hostede, så hans øjne løb i vand. Han fik nogle slemme anfald fra tid til anden, og han vidste, at hans tid var ved at løbe ud. "Du har helt ret kære Wolf. Men der er også en anden mulighed. Et projekt som jeg har arbejdet på i to år." Han hostede et par gange mere, før han fortsatte. "Jeg skal fortælle dig, hvordan det kan skabe de rette betingelser for Molochs tilbagevenden. Og du må lytte godt efter, for du skal føre os i mål." På køreturen hjem hørte Wolfgang Von Niemann om, hvordan hans onkel havde gjort et fantastisk fund på en ø i det sydlige Chile. Hvordan det fund kunne bruges til at skabe kaos i Europa ja overalt i verden, Og hvordan titusindevis af mennesker nemt kunne fortæres i Molochs flammer. Kapitel 4: København forsvinder igen En nervøs sved bredte sig ned ad ryggen på Eric Kronvogel.

9 Det var nu eller aldrig. Om lidt ville han aktivere den gamle teknologi i lasten på det femmastede sejlskib, og eksperimentet ville tage sin begyndelse. På en videoskærm havde han et klart billede af bugten, hvor alt var roligt og fredeligt. Fuglene og de andre dyr, der boede på skibet, havde ingen anelse om, hvad der snart skulle ske. "Er signalet til København kalibreret?" "Javel hr Kronvogel," svarede Daswani, der stod foran et gråt metalskab fyldt med digitale måleinstrumenter. Kronvogel tog fat om computermusen og førte markøren rundt på skærmen foran sig. Hans armbåndsur viste 11:21:00, og han kastede et sidste blik på videoskærmen, der viste et klart billede af skibet i bugten uden for. Hvis det ikke lykkes..., men han turde ikke tænke tanken til ende. Med pegefingeren klikkede han på musens knap og satte eksperimentet igang. Det gamle sejlskib blev pludselig indhyllet i et pulserende lys, og store, elektriske lyn sprang fra toppen af masterne. Vandet begyndte at boble omkring skibet, og fiskene vendte bugen i vejret og døde. Kogt af varmen. På få sekunder tog lyset og lynene så meget til i styrke, at man ville have været nødt til at vende blikket bort, men Kronvogel kunne nemt følge udviklingen via videoskærmen i kontrolrummet. Han vovede ikke at se bort eller blinke med øjnene. Om et øjeblik skulle det mest utrolige gerne ske. Det pulserende lys havde sat hastigheden op og blev til sidst konstant. Lynene fra toppen af masten greb fast i vandet omkring skibet og holdt fast, og så begyndte det gamle træskib at blive gennemsigtigt. Fra det ene øjeblik til det andet forsvandt det, og lyset og lynene stoppede samtidig. Bugten var tom, og himlen var klar. Der var ikke en lyd at høre nogen steder. Skibet var teleporteret til en anden

10 lokation forhåbentlig en lille bugt kort derfra, hvor Heinz Hitzig holdt udkig. "Hallo Heinz, hvad kan du se?" spurgte Kaushal Daswani ind i en radio. "Heinz? Er du der?" Mindre end en kilometer derfra stod en høj, tynd mand og kiggede ud over vandet. Heinz Hitzig havde altid været loyal mod Heinrich Von Niemann og Molochs Tjenere, men han var ikke tilfreds med at lege simpel håndlanger for en gruppe nørdede forskere og deres gamle skib. Mens han betragtede bugten foran sig og ventede på, at det gamle skib skulle dukke frem som ved et mirakel, kørte han sin ene hånd ned over sin venstre kind. Et rødligt, slangeformet ar strakte sig fra øjet og ned over kæben, og Heinz kunne ikke lade være med at røre ved det. Han lod et par fingre følge den velkendte, glatte fure ned over kinden, men stoppede da han så en bille kravle på en sten foran sig. Roligt flyttede han foden og placerede den over billen. Hans smalle læber formede et tyndt smil, da han stirrede ud over vandet og trykkede foden ned. Der lød et lille knas. Heinz checkede sit armbåndsur som viste 11:21:49. Alt var fredeligt. Han tog radioen fra sit bælte og svarede. "Hallo! Jeg ser ingenting. Gentager: Jeg ser ingenting!" Daswani sank en klump, og hans smil forsvandt. "Hr Kronvogel. Heinz rapporterer, at..." "Jeg kan sagtens høre ham," svarede Eric Kronvogel med en stemme, som nu syntes fjern og svag. Han havde pludselig fået ondt i maven, og sveden sprang på hans pande. Han frøs vist også lidt. Det var tydeligt, hvad der var sket. De havde teleporteret det femmastede skib til en ukendt lokation. Skibet kunne være hvorsomhelst i verden nu. "Jeg kan sagtens høre ham," gentog han uhørligt, før han sank sammen i en stol.

11 Heinz stemme lød igen fra radioen. "Der er intet at se her. Jeg tror, vi har mistet København." Kapitel 5: Torden og lynild TI ÅR SENERE: Xavier Le Arbaudie havde ingen anelse om, at denne smukke sommermorgen skulle blive hans sidste. Fru Le Arbaudie havde blot vendt sig om i sengen og sovet videre, da Xavier stod op klokken fire. Han elskede den tidlige morgenstund i skoven, og siden han blev pensioneret, kunne kan gå på jagt så ofte, han ville. Nu bevægede han sig stille langs stengærdet, der adskilte skoven og den dugvåde eng, mens han spejdede efter tegn på fasaner. Pludselig stoppede hans hund Niki, en veltrænet brun og hvid Kleiner Münsterländer, og stirrede stålsat ud over engen. I mere end 20 år havde han haft retten til at jage i netop disse enge sydøst for Saint-Dizier, og der havde altid været rigeligt med vildt. Xavier plejede området og lagde foder ud til dyrene, og han høstede til gengæld både rådyr, vildsvin og duer med mere, når sæsonen tillod det. Lige nu var det dog fasaner, han mente at have set. Niki stod bombestille, og i hans strube begyndte en dyb knurren at rumle. Fra skovkanten havde man udsigt mod øst over en stor eng, der i den sydlige ende blev krydset af en lille bæk. Fordi Xavier fik den gryende morgensol lige i øjnene, havde han svært ved at se, hvad Niki havde fået færten af. De havde været på vej nord om engen, men han vidste, at når Niki havde fundet et bytte, forlod han det ikke gerne. "Rolig Niki," hviskede han og satte sig på knæ ved siden af hunden. Dens snude vibrerede, og hver en muskel i dens krop var spændt. Xavier undrede sig, for sådan plejede hunden aldrig at reagere. Måske var det ikke fasaner, men noget andet den havde vejret.

12 Forsigtigt og uden at lave en eneste unødvendig lyd lagde han et par patroner i sit gevær og lukkede det. Af traditionelle sikkerhedsgrunde bar han altid sit våben åbnet, men en svag fornemmelse fik ham til at forberede sig på det ukendte. Xavier gjorde sig klar til at skyde, hvis det blev nødvendigt. En skønnere morgen i den franske natur kunne man næppe forestille sig. Bækken klukkede, solen varmede og ikke en vind rørte sig. Derfor trak Xavier sin hund med sig ned mod skovbunden, da træernes blade begyndte at rasle. Fuldstændig uanmeldt slog en vind pludselig ned mod dem, og få øjeblikke senere susede det mellem grenene, og det høje græs på engen kastede sig forvirret først til den ene side og så til den anden. En skypumpe! Vi bliver suget op af en skypumpe, tænkte Xavier instinktivt, mens han holdt godt fast i Niki, der knurrede og sled i sit halsbånd for at angribe den underlige vind. Over sig kunne han se den blå himmel, så det var ikke et uvejr, der havde sneget sig ind på dem. Det bekymrede ham, for skypumper opstod vist kun ved helt specielle vejrforhold det var noget med lavtryk og tordenskyer, mente han. Men der var ingen skyer at se. Selv Nikis ukuelige mod forstummede, da et dusin knitrende, blåhvide lyn pludselig slog op fra jorden ude på engen. Den stærke hund trykkede sig nu mod jorden ved siden af Xavier, mens de korte, elektriske udladninger sprang og dansede inden for et ganske koncentreret område. Xavier holdt om Niki, mens han stirrede på lynene. Dette var hverken en skypumpe eller en tordenstorm. Det var noget helt andet, og han var bange for, at hans våben ikke kunne beskytte dem. Med ét holdt vinden inde, og lynene forsvandt. Xavier kunne dårligt fatte det, men den stormende vind og de knitrende lyn, der for et øjeblik siden havde domineret engen, var pludselig væk, og han kunne igen høre bækkens

13 svage klukken. Han rejste sig op, og Niki fulgte ham, da der tydeligvis ikke længere var fare på fære. Et par burrer og nogle smattede blade havde sat sig på hans tøj, og han børstede dem hurtigt af sig. Der var ingen grund til at være stille nu, for fasanerne og alt andet vildt var over alle bjerge. "Hva ba?" var hans eneste kommentar, da han påny kastede blikket ud over engen. Der, hvor lynene havde sprunget omkring, stod nu et skab. Det så ud til at være lavet af sort metal, og Xavier kunne ikke se nogen dør, men det var omtrent på højde med ham selv, og det lignede altså et skab. "Hva ba?" sagde han igen uden at være klar over det. Niki var allerede hoppet over stengærdet og luntede nysgerrigt ind mod det nyankomne. Der lugtede lidt brændt, men ellers var skoven og engen igen rammen om en idyllisk morgen. Xavier begyndte at træde over stengærdet for at følge efter Niki, da skabet eksploderede med en kraft, der brændte hele engen af og udslettede alt levende. Bækkens vand fordampede på under et sekund, mens stenene i gærdet blev slynget ind i skoven som kanonkugler der skød adskillige træer i sænk. En af dem fjernede Xaviers hoved fra hans skuldre. Hvor der før havde været en eng med en jæger og hans hund, var der nu en krigsskueplads med ild og røg og væltede træer. Den blå himmel formørkedes af sort røg fra de brændende træer, og der var ingen fasaner. Kapitel 6: En eksplosiv situation Det var en højst uvirkelig situation, og hvis den ikke havde været så alvorlig, kunne EIS-agent Max Brant næsten have leet af den. Han sad i en Burger King-restaurant i et af Bruxelles industrikvarterer sammen med seks politifolk og diskuterede, hvordan en masse sprængstoffer og

14 atomaffald var forsvundet for næsen af dem. Udenfor piskede regnen ned, og himlen var så mørk, at man skulle tro, det var aften og ikke eftermiddag. De to belgiske politifolk udstrålede en selvsikker og professionel holdning, men det var selvfølgelig heller ikke dem, der var problemets årsag. De var blot tilkaldt for at hjælpe de to tyske og de to franske politifolk, der var langt hjemmefra og involveret i en slem situation. Max var den sidste, der var ankommet, og han sad og vippede på en elendig plastikstol, hvor det ene ben var lidt kortere end de andre. Bordet imellem dem var af lysegult plastik og skruet fast i gulvet i tilfælde af, at nogen skulle finde på at stjæle det. Max mente, at Burger King overvurderede sine borde. "Nå, hvad er der sket?" spurgte Max Brant. Sprængstoffer og atomaffald var så stort og foruroligende et problem, at han sprang alle høflighederne over og gik direkte til sagen. Det behagede tydeligvis ikke de to belgiske politifolk i deres ulastelige jakkesæt og nystrøgede skjorter. Dette var deres hjemmebane, og de brød sig ikke om at blive forhørt af EIS-agenter. "Sagens alvor og internationale komplikationer taget i betragtning," sagde en af dem, mens hans lille overskæg vippede, "fandt vi det nødvendigt at kontakte EIS, før situationen udviklede sig i en mere uhensigtsmæssig retning." Max krummede tæer i skoene. "Det er vist allerede sket," sagde han. "Men hvad er situationen?" Den belgiske politimand med overskægget forsøgte sig igen: "Hvad vi har her er et tilfælde af nationale interesser i transnational konflikt. Grundet adskillige overskridelser af beføjelser og reglementer er de potentielle konsekvenser for byens integritet ekskaleret ud af proportioner."

15 Max stirrede på manden. Måske var det blot det irriterende overskæg, der distraherede ham, men det lød som om, at manden ikke kunne tale klart. "Det er deres skyld," brød den ældste af de tyske, civilklædte politifolk ind og pegede på de to franske politifolk, imens han og hans tyske kollega havde travlt med at sætte et par Double Whoppers til livs. De tyske politifolk var gennemblødte, og en pøl af vand havde dannet sig omkring deres fødder. "Hvis de ikke havde ladet den bil køre helt til Bruxelles fyldt med sprængstoffer, så..." "Vores skyld?" afbrød en af de franske politifolk fornærmet. "Den højt besungne tyske effektivitet har vist fejlet endnu engang, når man ikke engang kan standse en enkelt mand med en enkelt kuffert fuld af radioaktivt affald." De to franske politifolk havde heller ikke uniform på, men de skulle ikke nyde noget af at besudle deres ganer med billig junkfood. I stedet røg de cigaretter i hobetal. "Det var ikke meningen, at han skulle stoppes," vrængede den ældre tysker. "Ikke før vi fandt ud af, hvor han skulle hen med den kuffert." Han hævede stemmen, så et par af restaurantens ekspedienter løftede blikket imod dem. Hans yngre kollega koncentrerede sig om at hælde ketchup ud over sine pomfritter. "STOP!" udbrød Max. "Jeg har ikke tid til høre på det ævl." Han pegede på den anden franskmand og sagde "Dig! Forklar mig kort og præcist, hvad der er sket. Før det er for sent." Kapitel 7: Ulykken på Sydpolen Solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen lå lige under frysepunktet. Det var en dejlig dag på Sydpolen, da Paulo Pérez Barbeito mærkede jorden forsvinde under

16 sig, og han styrtede i en dyb spalte i isen. Det var ikke alle, der fik chancen for at besøge Antarktis. To professorer og fem studerende fra universitetet i Santiago var blandt de få heldige, der fik midler til at rejse ud i år. Chile var ikke et rigt land, og udlandsrejser til universitetsfolk var ikke højt prioriteret. Men takket været Von Niemann-legatet for Sydpolsforskere var de her alligevel. Von Niemann-legatet støttede en årlig studietur til området omkring Bryan Coast ved Bellingshausenhavet. Paulo var ved at skrive sin endelige afhandling om dyrelivet på Antarktis, og han havde glædet sig til at opleve dyrene med egne øjne. Når man bevæger sig ud i nærheden af den faste havis, binder man sig altid sammen med et reb. Cirka ti meter mellem hver person er passende. Skulle en person gå gennem isen, kan de andre straks smide sig ned og stoppe faldet med deres vægt. Eller sådan er det i hvert fald meningen, at det skal virke. Paulo havde hørt grusomme historier om folk, der var gået gennem isen. Enten fordi de ikke havde haft reb på, eller fordi rebafstanden mellem dem var for lang. Nogle var bare forsvundet, og de var de heldige. Andre var styrtet langt ned og kommet til skade eller havde siddet uløseligt fast. De havde været ved bevidsthed, men uden for deres kammeraters rækkevidde, og efterhånden som timerne gik, og håbet om redning forsvandt, nåede de til den værste af alle situationer. Personen i isen og hans kammerater over ham måtte tage afsked med hinanden og skære rebet over. Derefter var han efterladt alene til at dø i en frossen grav. "Aaaahh!" lød det fra Paulo i samme sekund, han faldt. Han gik forrest og var opslugt af naturen omkring ham, da sneen og isen pludselig gav efter. Men inden han nåede at reagere eller råbe om hjælp, var han allerede på vej ned i isen. Hvis hans professorer og de andre studerende havde gået

17 med rebet strakt ud imellem dem, ville han måske have været den eneste, der styrtede i isspalten. Men de gik alt for tæt og pegede og snakkede begejstret om alt, hvad de så. Da Paulo forsvandt foran dem, gik der kun et enkelt øjeblik, før han trak den næste efter sig. En kvindelig studerende ved navn Isolde Núñez. Og hun trak straks den næste med efter hende. Simpel fysik dikterer, at den tungeste vægt automatisk bestemmer bevægelsen. Hvis to mennesker går gennem isen, og der er fem tilbage i den anden ende af rebet, vil de kunne holde de tos vægt. Men når der går tre gennem isen, og der kun er fire tilbage til at holde dem, bliver det meget sværere. Især siden de tre har farten på deres side. Efter Isolde røg professor Cárdenas i spalten, og havde det ikke været for de tilbageværendes hurtige reaktion, ville de alle være forsvundet på få sekunder. Andre Sydpolsforskere ville i tiden derefter have snakket om, hvordan syv chilenere forsvandt på deres første dag på Antarktis. De ville have blevet en af de uhyggelige historier. Nu kunne de fire i det mindste redde livet. Kapitel 8: Den beskidte bombe Den franske politimand kastede et kort blik på sin kollega, der nikkede diskret. Det var i alles interesse, at EIS-agent Max Brant fik en komplet redegørelse for situationen. Det forsvundne sprængstof og det radioaktive atomaffald skulle findes hurtigst muligt, inden det blev brugt til noget forkert. "Oui," sagde franskmanden. "Vi fik altså et tip om at en varevogn skulle forlade havnen i Marseilles fyldt med dette hersens Titadyn sprængstof. Men i stedet for at standse den, valgte vi at følge den for at fange bagmændene. De ved... ellers kunne man jo bare arrangere en ny transport." Han tændte en ny cigaret med den gamle, som var brændt helt ned til filteret. "Vi troede, at den måske skulle til Paris,

18 men den fortsatte ind i Belgien. Og da vi kom her til Bruxelles, kørte den ind på dette hersens lager, der ligger her på den anden side af vejen." Den franske politimand pegede ud af vinduet, og Max så gennem regnen, at der lå en stor bygning bag nogle kraftige gitterlåger. Der holdt adskillige politibiler, og det vrimlede med uniformerede betjente i regnslag derovre. "Som franske politifolk kunne vi ikke få adgang til en belgisk virksomhed, så vi måtte tilkalde det lokale politi," sagde han og nikkede i retning af de to belgiske politifolk ved bordet. Ham med overskægget så ekstra stram ud. "De forstår... før sprængstoffet måske blev lastet om til en anden bil og forsvandt. Men det var for sent." Overskægget indskød en af sine uforståelige bemærkninger. "Vi har lokaliseret omtalte transportmiddel på virksomheden på den anden side af gaden og erfaret, at bemeldte Titadyn 30 AG sprængstof er fjernet. Siden vores bombehunde med stor sikkerhed har konstateret, at sprængstoffet ikke længere opholder sig på ejendommen, formoder vi, at det er afgået med en uidentificeret transport." Max vidste, at Titadyn 30 AG er en form for komprimeret dynamit. Han sukkede. "De har altså flyttet sprængstoffet over i en anden bil og kørt det væk lige for øjnene af jer." "Oui" sagde franskmanden en anelse ydmyg. "Hvad så med jer?" spurgte han og kiggede på de to tyske politifolk. "Hvad laver I her? Og hvem er ham med kufferten?" Den unge tyske politimand gumlede i sin burger og kiggede ned i bordet. Den ældste svarede. "Vi var rimeligt sikre på, at Oleg Kuznetsov var kurer," startede han. "Oleg Kuznetsov, hvem er det?" spurgte overskægget. "En lille, skaldet og ret usikker mandsling blind på det

19 højre øje, det er helt hvidt. Han arbejder, så vidt vi ved, for en fraktion af den russiske mafia. Ifølge vores kilder sælger han atomaffald illegalt fra østlandene. Han rejste fra Novovoronezh i det nordlige Rusland med en specialbygget kuffert, som skulle være fyldt med radioaktive affaldsprodukter, vistnok plutonium, fra det lokale atomkraftværk." Tyskeren kastede et enkelt blik på sine franske kolleger. "På en måde er vores historier ens. Vi fulgte Kuznetsov tværs over Tyskland for at se, hvor han skulle hen med kufferten. Han fortsatte ind i Belgien og hele vejen til Bruxelles, hvor han ankom til den samme adresse som den franske bil i dag. Og nu er han også væk." Max lænede sig ind over bordet og stillede et spørgsmål, som han var bange for at få svar på. "De herrer. Dette her er yderst vigtigt. Fortæl mig: Er der nogen som helst forbindelse mellem bilen med sprængstoffet og kufferten med det radioaktive affald?" Den ene belgier rømmede sig og sagde overraskende fladt og forståeligt: "Vi fandt den tomme kuffert i den forladte, franske bil." "Kom! Afsted!" udbrød Max og skubbede stolen tilbage, mens han rejste sig i samme bevægelse. De seks politifolk fik straks fornemmelsen af, at Max var svaret på alle deres problemer. Han hev sin mobiltelefon frem og gik hurtigt mod restaurantens udgang og den silende regn. Situationen var pludselig blevet stærkt forværret. Et eller andet sted i byen var der en beskidt bombe. Og Max havde ingen anelse om, hvordan han skulle finde en vognfuld Titadyn og plutonium i en storby som Bruxelles. Kapitel 9: Skibet i isen Det tog et øjeblik, før det gik op for holdet, at Paulo og Isolde var forsvundet ned i den kolde antarktiske is. Først da professor Cárdenas forsvandt foran dem, kastede den anden professor og de tre studerende sig ned i sneen og

20 forsøgte at holde fast. Frygten for at blive trukket med ned indfandt sig straks som en lammende fornemmelse i dem alle, men den næste i rebet, en studerende ved navn Vittorio, blev kun trukket hen til kanten, hvor han blev liggende. I den anden ende af rebet hang professor Cárdenas to meter nede i spalten. Han var omgivet af blåhvid is, men efter et øjeblik overkom han sin forskrækkelse og fik placeret sine støvler på en lille afsats i isvæggen. Omtrent 10 meter under ham hang Isolde. Han kunne ikke se hende, for hun var gledet ud over en kant, der dækkede for synet. Spalten var ikke et regulært hul lodret ned i isen. Der var udspring og afsatser og skarpe kanter overalt. Det var ikke et rart sted at falde ned, og havde professoren kunnet se Isolde, ville han være blevet forskrækket over blodet fra hendes hoved. På vejen ned havde hun ramt en iskant og var blevet slået bevidstløs, og som hun hang livløs på rebet som en ødelagt dukke, kunne man ikke vide, om hun var i live. Rebet skar hårdt ind i maven på professor Cárdenas, men ikke hårdere, end han kunne holde både Isolde og Paulo oppe. Og det overraskede ham faktisk. Isolde var en slank og spinkel pige, som de fleste ville kunne bære uden besvær. Man Paulo var en kraftig fyr på over 100 kilo, og professoren kunne ikke forstå, at Paulos vægt ikke var ved at trække ham ned. Han frygtede, at rebet måske var sprunget, og Paulo var fortabt. "Paulo! Isolde! Er I okay?" råbte han ned til dem, men de svarede ikke. Mange meter under ham var forklaringen en helt anden. Hvis Isolde havde været ved bevidsthed, ville hun ikke have mærket Paulos vægt. Hun ville dog have kunnet se ham ganske tydeligt. Han lå ikke på en afsats i isen, og han klamrede sig ikke til en glat kant. Turen ned gennem isspalten havde været hård. Han havde

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Djævlespejlet. Skæbnefortællinger samlet og fortalt af. Søren & Morten Ellemose

Djævlespejlet. Skæbnefortællinger samlet og fortalt af. Søren & Morten Ellemose Djævlespejlet Djævlespejlet Skæbnefortællinger samlet og fortalt af Søren & Morten Ellemose Alarmen Det var tidligt om morgenen. Mere sikkert kunne man ikke fastslå tidspunktet for alarmen. Det var europas

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 18. december

JULEPOSTHUSET. 18. december STHUSET afs. 18 - side 1 JULEPOSTHUSET 18. december "" LYD: CLS GADE CLS FUGLESANG PÅ ENGE CLS STILLE STUE MED TIKKENDE BORNHOLMERUR LYD FRA RAMPONERET CYKLENDE CYKEL RINGEKLOKKE CYKEL-UHELD DØR ÅBNES

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere