Rasmus EjRnæs. Natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rasmus EjRnæs. Natur"

Transkript

1 Rasmus EjRnæs Natur æn e au e

2

3 NATUR

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 RASMUS EJRNÆS Natur ÆN E AU E

6 NATUR Tænkepauser 9 Rasmus Ejrnæs 2013 Omslag og tilrettelægning: Trefold Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET Diskuter bogen på litteratursiden.dk, og find mere materiale på dr.dk/taenkepauser Tak til 15. Juni Fonden for støtte til bogens udgivelse

7 IRIS OG SAND I ØJET 6 DØDEN I DET GRØNNE 17 MISVÆKSTENS NÅDEGAVE 26 ÅBNE DØRE OG LUKKEDE MAGTER 36 FLERE SLAGS ELEFANTER 49

8 IRIS OG SAND I ØJET GIGANTISK MEGET PLADS Uden plads havde det ikke været muligt at skrive og læse denne bog. Og her tænker jeg ikke kun på sommerhuset, følelsen af frirum og den tidslomme, bogen blev skrevet i. Eller på det mellemrum i en travl hverdag, hvor du, kære læser, tager en tænkepause. Jeg tænker også på den plads, som dinosaurerne efterlod, da de forsvandt. Hvis ikke disse giganter var blevet ryddet af vejen for 66 millioner år siden, ville pattedyrene aldrig have fået rum til at udvikle sig til heste, giraffer og mennesker. Plads af den ene eller anden slags går forud for alt andet, og derfor kommer denne bog om natur helt naturligt til at handle en hel del om at fylde og om at give plads. Men bare rolig, også om natur. Mest om Danmarks natur, for det er den, jeg kender bedst, og det er her, vi bor. UNDERJORDISKE VÆSENER Jeg tager i skoven efter kantareller. Vi er endnu kun i begyndelsen af juli, så det er egentlig lidt tidligt, men regnen er faldet tæt i juni. Jeg kunne også være gået i supermarkedet, hvor kantarellerne ligger i bakker, pluk- 6

9 ket af underbetalte samlere et sted i Østeuropas skove. Samme svampeart til en pris, som man ikke kan konkurrere med uden at arbejde gratis. Alligevel er der ikke den samme magi ved at købe hviderussiske kantareller i SuperBrugsen. Kantareller, trompetsvampe, trøfler og rørhatte skal man selv plukke ude i naturen. Man er nødt til at gå i skoven efter dem, for de tilhører den store gruppe af svampe, som i modsætning til champignoner og østershatte ikke kan dyrkes på gartneri, fordi de lever i samliv symbiose med træer. Træ og svamp hænger sammen under jorden og yder hinanden tjenester. Svampen hjælper træet med at optage næringsstoffer og vand, ligesom den beskytter mod angreb fra parasitiske dyr og svampe. Til gengæld får svampen kulstof. Træet danner kulstof ved fotosyntese, og dette kulstof sendes ned i rodspidserne, som er omsluttet af svampetråde. Det er ikke så let at forudsige, hvornår kantarellerne dukker op, og det gælder om at være fremme på pletten, når tiden er inde, helst som den første. Kantarellerne selv er blot frugterne, som viser sig, når vejret er varmt og fugtigt, og de kan plukkes, uden at svampen går til grunde. Resten af året lever svampen som et fint forgrenet netværk af tråde i jorden. MORBUND OG SVAMPE Min lille plet i skoven er et klassisk kantarelsted i en ikke særlig typisk kantarelskov. For vi er i Østjylland på fed morænejord, og kantareller findes typisk på fattig sandbund. Men nogle steder, under spredte gamle bøgetræer, 7

10 dannes alligevel fattig morbund oven på den fede lerjord. Den opstår, når jordbundsdyrenes nedbrydning af en eller anden grund er gået i stå, og det samme er sket for skov plan ter nes vækst. Måske er næringsstofferne blevet vasket ud af regnen, måske udtørres jorden af sol og vind. Årsagen kan være svær at udpege, men resultatet er til at få øje på: Under bøgetræerne er jorden bar og gold, uden andre vækster end mospuder og spredte tuer af bølget bunke, en græsart med tråd-fine blade i tætte tuer. Måske har træerne særlig gavn af samlivet med svampe netop her, på den fattige morbund. Det er i hvert fald sådanne steder, den trænede svampesamler kigger ud og lagrer i hukommelsen, så de kan besøges i sensommeren og om efteråret, et par uger efter at regnen har blødt skovbunden op. Her kan man finde rørhatte, trompetsvampe, tragtkantareller og spiselige skørhatte. Det er let at se kantarellerne mellem mospuderne og det sparsomme græs, små guldklumper i det brune og grønne. Det er faktisk ikke den almindelige kantarel, som vokser her i bøgeskovene oven på moræneleret. Bleg kantarel hedder den, og ud over voksestedet kendes den på sin flødefarvede overside og på, at den er lidt større og mere kødfuld end den almindelige kantarel. Bleg kantarel smager og dufter som almindelig kantarel, så forskellen er mest for kendere. HØST Jeg har heldet med mig. På 30 meters afstand kan jeg se, at skovbunden er gul af kantareller, og at jeg må 8

11 være den første samler på stedet. Endelig fremme ser jeg til min gru, at sneglene er kommet mig i forkøbet. Skoven er blevet invaderet af brune skovsnegle de sidste par år, de såkaldte dræbersnegle, som har spredt sig fra villahaverne og ud i skoven. Svampe er næringsrig kost sammenlignet med planter, og de har derfor altid tiltrukket dyr. Mus, egern, snegle, biller og svampemyg guffer ivrigt svampe i sig, og er spisesvampene ikke gnavet ned udefra, kan de let vise sig at være spækket med svampemyggenes små hvide larver. Svampene indgår på den måde i nye samspil, oven i symbiosen med bøgetræet. Det er naturligvis ærgerligt at skulle dele, men jeg vil da hellere afgive lidt af mine kantareller til snegle og egern end til min morgenduelige nabo. Her, ude i naturen, er det et grundvilkår, at man må dele med skovens vilde væsener, og jeg børster tålmodigt jord, bænkebidere og snegle af de pæneste kantareller og ender trods alt med at fylde næsten et kilo i kurven. Man skal huske at stikke næsen i sådan nogle nyplukkede kantareller: Sammen med lugten af skovbund og svampe udsender kantarellerne nemlig en forunderlig duft af abrikoser. Sommer og sol. HAVENS TERRORISTER Det der med at dele er slet ikke så let. Når man er i sin egen have, er det rigtig svært. Her bliver de brune skovsnegle for alvor til dræbersnegle ikke fordi de egentlig dræber noget særligt, de spiser fortrinsvis døde og svækkede planter. Indimellem formaster de sig dog til 9

12 at nedgnaske et forkælet salathoved, en række spirende ærter eller en flok modne jordbær. Selvom dræbersnegle hverken æder kattekillinger eller spædbørn, er der næppe noget andet dyr i den danske natur, som har trukket flere nyhedsindslag i medierne de seneste 15 år. Det sensationelle øgenavn har sikkert bidraget til artens berømmelse. Den vigtigste grund til at kalde sneglen en dræber er, at det giver os andre license to kill. Dræbersneglen er haveejerens personificerede terrorist, og den må derfor bekæmpes med alle til rådighed stående midler, uden smålige hensyn til dyrerettigheder og buddhistiske livsanskuelser. Nyhedsmedier og hjemmesider bugner med gode råd til, hvordan sneglene kan klippes, koges, druknes, hakkes eller forgiftes. Hjemme i min have myldrer det med snegle: brune, grå, sorte og leopardplettede og dem med sneglehus, som knaser så træls, når man træder på dem. Men den virkelige slange i paradiset er solsorten, som uden at blinke fortærer alle mine store, erotiske spisekirsebær, fjorten dage før de er blevet mørkerøde. Dette drama udspiller sig kun en uge efter, at samme solsort er færdig med at plyndre mit jordbærbed, her kan ikke engang sneglene følge med. De kirsebær, solsortene ikke får has på, klatter de på eller hakker i stykker, så hvepsene kan gå om bord i dem. Når solsortene er færdige, overskider de havemøblerne, og så er det så som så med erotikken. Dog ikke for solsortene, som ser ud til at have mægtig gang i formeringen. Jeg føler mig snydt og har ofte fantaseret om at postere tre raske drenge under 10

13 kirsebærtræet med skarpladte luftgeværer. Først er jeg naturligvis nødt til at overbevise min omverden om, at solsortene slet ikke er så rare og uskyldige, som de syner, når de sidder på rygningen af huset og synger solen ned. Måske kunne jeg rundsende et ondsindet smædebrev mod solsorte? Nej, det går ikke, jeg ville jo blive betragtet som en skydegal og blodtørstig galning. UVENTET IRIS På vejen tilbage, med kantareller i kurven, bremses jeg i skovbrynet ved synet af en stor mørk sommerfugl med lyse pletter, som svæver forbi mig og sætter sig i en solstribe for at suge fugt af den våde lerjord med sin lange snabel. Jeg er aldrig blevet rigtig god til at kende sommerfuglene fra hinanden, men jeg kan da se, at denne her er noget særligt. Mens jeg spekulerer over, hvad det kan være for én, slår den vingerne ud: Den brunsorte vingeflade, som vender mod mig, oplyses af en solstråle og udsender en lysende klar blåviolet refleks. Da slår det mig, at det er en iris. Jeg har kun læst om denne mystiske sommerfugl, aldrig set den, ikke før nu. Jeg ærgrer mig over, at mine bare tæer i sandalerne er nyvaskede, for iris tiltrækkes efter sigende af gammel ost og andre vederstyggeligheder, for eksempel sure, svedige tæer. Det kunne have været cool med en iris på tåspidserne. Sommerfuglen må være helt nyklækket, for den er slet ikke slidt af de seneste ugers regn. Iris er knyttet til frodige løvskove med seljepil. Den er ikke almindelig, og man ser den sjældent, fordi den mest flyver rundt i træernes 11

14 kroner. Seljepil er den eneste af vores piletræer, som kan udvikle sig til et rigtigt skovtræ. Seljepil er desværre, ligesom bævreasp, blevet ryddet af vejen i det moderne skovbrug, fordi disse træer ikke har nogen salgsværdi, men bare optager plads. Værdi eller ej: Jeg bobler af lykke, længe efter jeg har forladt skovbrynet og den forunderlige iris. Nu giver det mening, at det græske ord for sjæl psyche også kan betyde sommerfugl. ENSIAN-BLÅFUGL En uge senere er jeg et helt andet sted i den danske natur, ude for at tælle planter i Østerild Plantage med to biologkolleger. Østerild ligger i Thy, nord for Limfjorden, lidt øst for Hanstholm. Nåletræerne skal fældes for at gøre plads til tidligere tiders klitter og til moderne tiders mega-vindmøller, og vi tæller planterne for at overvåge forandringerne i naturen, når plantagerne ryddes. Min ene kollega har fået nys om en lille bestand af den sjældne orkidé thy-gøgeurt. Thy-gøgeurt vokser på meget næringsfattige sure enge og hedemoser, så vi må holde en pause og bevæge os ud af plantagen og ind på en af de få åbne og fugtige klitheder, som ikke er blevet drænet og tilplantet med grantræer. På vejen hen til orkidéen fanger mit blik en blåfugl, og vel at mærke en af de lidt større af slagsen. Sommerfuglen lader sig forstyrre af min nærhed og flagrer af sted mod nye mål. Mit øje fanger planten, hvor blåfuglen lige har siddet. Det er en klokkeensian, som endnu ikke har foldet sine store blå blomster ud, og på de øverste 12

15 blade omkring blomsterknopperne sidder de fineste små kridhvide æg. Halløjsa, vi har netop forstyrret en ensianblåfugl i færd med at lægge æg! Larven af ensian-blåfugl begynder sin udvikling i blomsterhovedet på klokkeensian, og sådan er der mange insekter, som er knyttet til en enkelt eller nogle få plantearter. Umiddelbart kan det jo lyde ganske smart, at insekterne har fundet ud af at dele planterne mellem sig, men i en natur, som forandres og kultiveres af mennesker, er det surt at have satset hele butikken på én værtsplante, når den pludselig bliver sjælden. Klokkeensian vokser kun i næringsfattige hedemoser, og det voksested har været almindeligt i millioner af år, men i tilbagegang de sidste 200 år. Ensian-blåfuglen har faktisk gjort det endnu sværere for sig selv, fordi den også kræver samliv med myrer. Når ensian-blåfuglens ganske lille larve har mæsket sig lidt i blomsterhovederne af klokkeensian, lader den sig falde til jorden, hvor den pinedød skal opdages af myrer. Myrerne slæber larven hjem til myreboet, hvor den opfodres, som var den myrernes eget af kom. Først da kan den velnærede larve forpuppe sig og forvandle sig til en voksen blåfugl. Efter at vi har krydset lidt rundt i hedemosen mellem klokkelyng, benbræk, djævelsbid og blåtop, dukker den hvidblomstrede thy-gøgeurt op. En ganske lille bestand, måske bare en relikt fra tidligere tiders store klitheder. Thy-gøgeurt er en underart af maj-gøgeurt, og i hele verden findes den kun her, i de våde klitter i Thy. Langt hovedparten af områdets vidtstrakte våde klitheder er blevet drænet og 13

16 tilplantet med nåletræer, og det er et under, at ensianblåfugl og thy-gøgeurt har formået at overleve i Østerild Plantage frem til i dag. SAND I ØJET Østerild er et af de tyndest befolkede områder af Danmark. Plantagen ligger på flyvesand, og det er et godt sted at plukke kantareller, uden konkurrence fra naboer og bynære dræbersnegle. Men pludselig, midt i juli måned, slår aktivister fra nær og fjern lejr i Østerild Plantage for at kæmpe mod, at træerne skal fældes. Aktionen er en fest, og tv-kanalerne svælger i broget flowerpower fra Thy-lejren, lejrbåls-guitarister, studerende og hattedamer. Det er naturelskere, og de er harme over Folketingets beslutning om at placere et testcenter for kæmpevindmøller i et øde naturområde. Derfor vil de forhindre rydningen af 266 ha nåleskov. I mange dage lykkes det aktivisterne at standse skovningsmaskinerne. Skoven og træerne har, som stærke symboler for naturen, indtaget en central plads i modstanden mod industriens vindmøller. Der rejste sig et ramaskrig, da vindmølleindustriens første intentioner om fældning af mere end 1000 ha fredskov blev kendt i offentligheden. Som så ofte styres nyhedsdækningen dog mere af ord og forestillinger end af viden og kendsgerninger. Det vigtigste ord er her fredskov. Fredskov klinger af uberørthed og fredning og rammer lige ned i en urgammel følelse af respekt og kærlighed knyttet til gamle træer. Men Fredskovsforordningen fra 1805 nu Skovloven 14

17 havde ikke som formål at beskytte skovens vilde natur. Den skulle derimod sikre samfundet en stabil forsyning med tømmer. Skovbruget har siden lagt sig dette formål meget på sinde og omdannet Danmarks naturlige skove til unge monokulturer af nyttige træarter, ofte plantet i rækker. Siden er arealet med skov mangedoblet, hvilket især er sket gennem omfattende plantning af nåletræer på heder, græsland, klitter, enge og moser. Nåletræsplantagerne har over store arealer skygget den mangfoldige flora og fauna i de lysåbne naturtyper bort. Af samme grund har Danmark i de senere år modtaget økonomisk støtte fra EU til at fælde naturfattige nåletræsplantager og genskabe græsland og klitter, som for bare 100 år siden lå, hvor plantagerne ligger i dag. Fredskoven i Østerild er altså først og fremmest en naturfattig plantage, ikke en dansk urskov. GOD VILJE OG NYTTIG VIDEN På den ene side kan protesterne mod vindmøllerne ses som tegn på en folkelig modstand mod, at naturen fortsat skal vige for samfundets økonomiske vækst. På den anden side er modstandskampen i høj grad båret af lokale beboere i Thy, som ikke ønsker kæmpevindmøller i deres lokale baghave. Det er set før og ikke så perspektivrigt. Hvis man et øjeblik glemmer aktivisternes hensigter og i stedet ser på konsekvenserne for naturen, tegner der sig et andet billede: Det vil utvivlsomt være en stor fordel for den sårbare natur i området for thy-gøgeurt, klokkeensian, ensian-blåfugl og trane at fælde nåletræ- 15

18 erne, lukke drængrøfterne og genskabe de våde klitheder og moser, som dækkede hele området i 1800-tallet, før plantagerne blev anlagt og moserne tørlagt. Plantagerne i området tager mange gange så meget plads fra den truede natur, som vindmølletestcenteret nogensinde kommer til. I en rationel verden burde naturelskerne altså i samlet flok møde op og kræve, at der blev ryddet meget mere plantage, end der nu er planer om. Hvis hjerterne banker for skovens natur, skal vi i stedet vende harmen mod det nyttefikserede skovbrug og kræve, at langt flere af Danmarks hjemmehørende løvtræer eg, bøg, ask, birk, bævreasp, seljepil, fugle-kirsebær, hæg, avnbøg, navr, spidsløn, skov-elm, småbladet elm og småbladet lind får lov at vokse sig gamle, store og krogede i skovene, med furet bark, begroet med mosser og laver, angrebet af store poresvampe og udstyret med såvel spættehuller som indre hulheder til ugler, flagermus og store farvestrålende biller. Vi skal kræve, at grøfterne lukkes, så skovene igen kan blive våde, og at store dyr som vildsvin, kronhjort, kvæg, bison og hest igen får adgang til at græsse i skovene. Slipper vi de sultne græsædere løs, vil de sammen med vandet genskabe de forsvundne skovlysninger. 16

19 DØDEN I DET GRØNNE HULLET I HÆKKEN Hvis man lader blikket hvile længe nok uden at anstrenge sig, viser der sig nogle gange en ny vej, et hul i hækken, man ikke havde set, første gang man gik forbi. Det er på høje tid, at vi finder nye veje til en bæredygtig sameksistens med den omgivende natur, og skal det lykkes, må vi se med åbne øjne på verden, som den er. Også selvom mennesket ikke fremstår i det smukkeste lys. MASSEUDDØEN Tabet af biologisk mangfoldighed er en af de mest afgørende forandringer af Jorden, vi mennesker har forårsaget. Det er ikke så let at opgøre antallet af uddøde arter, for vi kender endnu kun en lille del af den samlede mangfoldighed af planter, dyr og svampe, og det kan være svært at afgøre med sikkerhed, at en art ikke længere findes på Jorden. Selv i lille Danmark opdages der hvert år nye arter af insekter og svampe, både nogle som man ikke har fundet på dansk jord før, og nogle som dukker op for første gang overhovedet. Uddøen af arter er ikke noget nyt fænomen, faktisk overstiger antallet af uddøde arter på Jorden langt antallet af nulevende arter. 17

20 Men forskere vurderer, at den hastighed, hvormed arter uddør, i dag er gange større, end den naturligt ville være i en geologisk fredelig periode som vores. Fem gange tidligere i Jordens historie har man dokumenteret masseuddøen i samme skala, men da har årsagen været voldsomme hændelser som supervulkaner, kæmpemæssige meteornedslag og lignende. Der skal altså temmelig meget til at forårsage en masseuddøen blandt de vilde planter, dyr og svampe. Selv overgangen mellem varmetider og istider, som i vores øjne er voldsomme hændelser, har de fleste arter klaret. PLADSMANGEL Moderne masseuddøen skyldes, at naturen mangler plads. På dette afgørende punkt adskiller vores epokes masseuddøen sig fra de tidligere globale katastrofer, der frigjorde en herlig masse plads og skabte grobund for nye livsformer. Vor tids masseuddøen derimod frigør ikke plads til ny udvikling tværtimod er al pladsen optaget. Men hvordan skal denne mangel på plads egentlig forstås; Danmark er jo ikke blevet mindre siden 1864? Når jeg sidder og kigger ud af vinduet fra mit kontor på Kalø i Østjylland, er det svært at få øje på problemet: Der er grønt, så langt øjet rækker. Grønne marker, levende hegn, grøftekanter, græsmarker og længere væk de mørke tætte skove. Over marken hænger en lærke, langs skovbrynet træder et rådyr, og i grøften blomstrer vild kørvel. Biologerne taler om en masseuddøen af arter på Jorden, den sjette af slagsen i klodens historie, men jeg 18

21 ser hverken flammer, røg eller flodbølger. For mine øjne bølger grønne Dannevang i morgensolens dis. SUCCES ELLER FIASKO Hver art har sine helt egne behov, sin egen definition af plads. Sommerfuglen hedepletvinge kræver eksempelvis levesteder med masser af djævelsbidplanter, for larverne æder kun djævelsbid. Djævelsbidplanterne skal også vokse lyst og varmt, for at sommerfuglens larver kan trives, og primadonnaens krav slutter ikke her: Der skal der være eng, hede eller græsland med blomstrende urter, hvor hedepletvinge kan søge nektar som voksen sommerfugl. For 200 år siden var det let nok for hedepletvinge at finde naturenge og græsland med djævelsbid. Men selvom der stadig findes steder i Danmark, hvor djævelsbid vokser i rigt mål, udgør de i dag kun få procent af deres tidligere udbredelse, og derfor findes sommerfuglen nu kun i bittesmå lommer i Vendsyssel og Himmerland. Eftersom eng, hede og græsland er blevet til mark og plantage, må der også være arter, som har haft fremgang. Det er der sandelig også. Rådyr klarer sig storartet; de færdes i små grupper og kan hurtigt gemme sig i krat, hegn og småskove. I bytte for fortidens urskovslandskaber har rådyrene fået næsten uhindret adgang til at mæske sig i næringsrige vintergrønne marker og kløvergræsmarker. Succesfulde er også nogle af de små kortlivede insekter som bladlus og trips, som kan nå at gennemføre flere generationer, på den korte tid mellem at markerne 19

22 pløjes. Der er også arter, som har tilpasset sig mennesket i endnu højere grad: Den brune rotte har erobret kloakker, byer og landbrugsområder, hvor der er spiseligt affald og beskyttelse mod fjender og vinterkulde. Også andre arter har skiftet de naturlige levesteder ud med kunstige ditto. Eksempelvis har flagermus og ugler i et vist omfang skiftet naturlige levesteder i gamle hule træer ud med nye urbane vinterhi på lofterne i utætte bygninger. Held i uheld, når nu skovbruget efterlader så få gamle hule træer i skovene. HÅBLØST GAMMELDAGS Langt hovedparten af arterne i den danske natur er desværre håbløst gammeldags og ikke spor tilpasningsdygtige. De opfører sig, som de altid har gjort haletudser skal have rent vand for at blive til frøer, hedepletvingens larver skal have djævelsbid, og koralpigsvamp vokser kun på døde træstammer. Disse tilpasninger er grundlagt gennem millioner af års evolution, og de har fungeret fortræffeligt i lige så lang tid. Men når miljøbetingelserne forandres radikalt og hurtigt, i løbet af få hundrede år, bliver arterne pludselig levende anakronismer, som forsvinder ud af vores verden, hvis ikke vi giver dem plads. I dag findes pladsen til de sårbare og umoderne arter på en meget lille del af det samlede areal, nemlig de få områder som ikke er blevet pløjet, gødsket, tilplantet, afskovet, asfalteret eller bebygget. Det vil i praksis sige områder langs kysterne, i ådale, på stejle skrænter og i gamle løvskove. 20

23 DET ØKOLOGISKE RUM Pladsmanglen har altså langtfra blot at gøre med, hvor mange grønne kvadratmeter der findes i Danmark. Vi kan i stedet forestille os plads i form af et økologisk rum. Altså ikke et kølerum med økologiske varer, men et økologisk rum, hvis indhold er bestemt af de varierende levevilkår, naturen byder på. Forestil dig rummet formet som en kasse, hvor de seks sider hænger sammen parvist og udmåler yderpunkterne for naturens tre vigtigste kårfaktorer: næringsstofmængde, vandmætning og fysiske forstyrrelser. Holder vi kassen op foran os, vil venstre side være ekstremt næringsfattig, som en højmose eller lynghede, mens højre side vil være ekstremt næringsrig, som en rådnende tangvold på stranden eller en kokasse på engen. I dybdeplanet vil miljøforholdene i kassen nærmest beskueren være ekstremt tørre, som på en sydvendt bakkeskråning, mens forholdene i dybden vil være meget våde, som i en sø. Fra kassens top til bund vil miljøet variere fra helt uforstyrret, som i den urørte skov, til ekstremt forstyrret, som den vandrende hvide klit, hvor sandet konstant omlejres af vinden. I kassen findes hele den danske natur repræsenteret i form af et utal af kombinationer af næringsrigdom, vandmætning og forstyrrelse. Til hver af disse kombinationer findes et antal planter, dyr og svampe, som trives under netop disse forhold. Gennem evolutionen er pladsen i det økologiske rum blevet fyldt op med forskellige livsformer. 21

24 INDSNÆVRING AF DET ØKOLOGISKE RUM Tabet af natur skyldes ikke først og fremmest, at der er mennesker, huse og veje. Problemet er snarere, at vi har forvaltet naturen ved at indskrænke det økologiske rum til en brøkdel af dets oprindelige størrelse. Det har vi gjort for at optimere vores eget udbytte. Ikke mindst i landbrug og skovbrug har vi været dygtige til at fremelske optimale forhold for afgrøderne ved at dræne, gødske, pløje, vande, høste, så og plante. Derved klemmer vi det økologiske rum sammen til idealet for dyrkningen af enårige afgrøder som korn, raps, majs og roer. Marken skal være rig på næring, nypløjet og hverken for tør eller våd. Den anden del af pladsproblemet består naturligvis i, at vi også har sået og plantet og derved bestemt, hvilke arter der skal have plads i det indsnævrede økologiske rum. Eftersom næsten alle vores afgrøder er monokulturer, store flader med samme art, giver det sig selv, at det bliver svært for vilde arter at finde fodfæste, selv hvis de kunne trives i netop dette lille udsnit af det økologiske rum. På den måde har vi sikret, at den størst mulige andel af solens energi går til produktionen af mad og tømmer. Vi har været så dygtige, at befolkningstallet i Danmark er mere end femdoblet siden år I samme periode er naturarealer, som ikke udnyttes til landbrug, skovbrug eller bebyggelse, blevet reduceret tilsvarende. Dræningen har gjort det muligt at afvande, dyrke og tilplante naturligt våde moser og småsøer. Gødningen og brugen af bælgplanter, som fikserer kvælstof fra luften, 22

25 har forvandlet naturligt næringsfattige heder, græsland og enge til marker. Kunstvandingen har givet bonden herredømmet over selv tørre sandede bakker. Kystsikringen, sandflugtsdæmpningen og indførelsen af hårdføre nåletræer har tilladt os at tilplante og dæmpe de uregerlige klitter og opdyrke heder og moser i læ af plantagerne. Økologisk jordbrug opfattes af mange som løsningen på naturens krise, men selvom det er positivt, at økokøerne kommer på græs, og der ikke bruges sprøjtegifte, så klemmer økologerne også det økologiske rum, ligesom de bekæmper ukrudtet i de dyrkede marker. Økologisk landbrug er altså en naturvenlig form for landbrug, men stadigvæk landbrug, og dermed i åbenbar konflikt med biologisk mangfoldighed. SAMME KEDELIGE OPSKRIFT Skruer vi tiden 100 eller 200 år tilbage, var udbyttet på de dyrkede marker meget mindre, og det økologiske rum var meget større. Markerne havde lange hviletider og der var masser af vilde ukrudtsplanter og tørre og våde pletter, hvor afgrøden slog fejl. Det er fra denne tid, at vi har de første floraer med nedskrevne danske plantenavne, og det er påfaldende, hvor mange planter og dyr der hedder noget med mark eller ager. Markfrytle, agerkohvede, markærenpris, markbynke, marktusindgylden, markarve, agermåne og markkrageklo. Dyrene kan også være med: markfirben, markperlemorsommerfugl, markpiber og markgræshoppe. Kun få af disse arter har klaret transformationen til moderne landbrug ager- 23

26 tidsel og agerstedmoderblomst fx de fleste har mistet deres levesteder, i takt med at landmanden har tæmmet naturen. Der er ganske enkelt og meget logisk blevet mindre plads, i takt med at udbytterne er steget. Udviklingen i skovene er løbet ad de samme spor. Nyttige træer er blevet plantet, mens unyttige træer og buske er fjernet. Våde moser og enge er blevet drænet, og tørre lysninger er plantet til. Endelig fældes træerne i dag, længe før de bliver gamle, og det døde ved fjernes fra skoven som gavntræ eller brænde. Skovdyrkeren forholder sig til skoven, som landmanden gør til sine marker: Han sikrer, at skoven producerer mest muligt salgbart træ per areal og tidsenhed. For at det skal være nemt at styre og høste træet, plantes træerne i ensformige firkantede bevoksninger. Inspirationen kom i 1800-tallet fra Tyskland, og biologer kalder det i dag drillende for Ritter Sport-skovbrug: Quadratisch, Praktisch, Gut! HAVENS MONOTONI Det er bekvemt at pukke på landmænd og skovdyrkere. Særligt fordi der ikke længere er så mange tilbage af dem. Men i virkeligheden er andre private og offentlige grundejere ikke et hak bedre. Måske snarere tværtimod: I private haver og offentlige parker styres og kontrolleres naturen ofte benhårdt. En velholdt, gødet græsplæne er noget af det mest ensformige og artsfattige, man kan forestille sig, kun undergået af fliser og asfalt. Selv på sommerhusgrunden er det helt normal praksis at erstatte den mangfoldige vilde natur med græs og prydplanter 24

27 fra planteskolen. Egentlig er det paradoksalt: Vi betaler i dyre domme for at kunne nyde vores fritid ude i naturen, og det første, vi gør, er at bruge selvsamme dyrebare fritid på at lave naturen om til have. Krigen mod den vilde natur er vanskeligere at forsvare i haverne end på markerne, hvor landmanden skal leve af sit udbytte. 25

28 MISVÆKSTENS NÅDEGAVE GÆSTFRIHED, TAK! Man kan føle sig helt malplaceret som dansker i den tørre middelhavsvarme, når man trasker gennem en støvet tyrkisk landsby. Men pludselig bliver man inviteret indenfor af vildt fremmede og budt på te eller mad i deres hjem. Ikke fordi de har rigeligt, men fordi de har lyst til at dele det, de har. Så bliver man overrasket og glad, fordi det slet ikke indgik i planen, og fordi det giver nyt mod og friske kræfter at blive budt indenfor i den kølige skygge og hvile hoved og fødder. Vi havde næppe fået samme velkomst i Zürich, og sådan er det også i naturen: Nogle miljøer er mere rummelige end andre, mere gæstfri. Der er med andre ord flere dimensioner af plads end det økologiske rum, som vi stiftede bekendtskab med i sidste kapitel. Forskellige levesteder rummer ikke bare forskellige arter, nogle rummer flere arter end andre. Hvis vi vil forstå, hvordan vi kan give mere plads til den vilde natur, må vi lære at genkende og værdsætte rummeligheden. Det er svært, fordi rummelighed er en usynlig, endnu ikke realiseret mulighed. PLANTERNES LIVSFORMER Planterne er grundlaget for næsten al anden mangfoldig- 26

29 hed. De kan det der trick med at samle energi fra solen og lagre det i blade, rødder, stængler, frugter og frø. Det giver mad til dyrene, og på den måde er hver enkelt planteart en tilbygning på det økologiske rum. Almindelig kællingetand er for eksempel levested for seksplettet køllesværmer, hvis larver æder af bladene, en spidsmussnudebille æder frøene, mens de modner i bælgene, og larven af en glassværmer borer i rodmarven. Faktisk er flere end 140 arter af insekter fundet på kællingetand, og 30 af arterne er helt af hængige af den. Der findes mere end 1000 arter af planter i Danmark, så man kan godt miste pusten ved tanken om al den biodiversitet, der gemmer sig her, som en kasse fuld af kinesiske æsker. Forskere har gennem tiden forsøgt at forstå diversiteten og lave modeller for den. Blandt de mest kendte er Christen Raunkiær, Johannes Iversen og Eugen Warming, som forskede i første halvdel af 1900-tallet. Alle var de danskere og indflydelsesrige langt ud over landets grænser. De delte interessen for planternes tilpasninger til deres vækstmiljø og forsøgte at finde mønstre i form af livsformer eller funktionelle typer grupper af planter med de samme træk og tilpasninger. Raunkiær baserede sit livsformssystem på planternes placering af deres vækstpunkter, knopperne, i den ugunstige årstid, når det er for koldt eller tørt til, at planten kan vokse. De modige træer placerer knopperne højt til vejrs, men de må også give op i rigtig kolde egne. De mere forsigtige dværgbuske og urter placerer knopperne lige over jorden, i jordskorpen eller, som anemonen, under 27

Salmer: Septembers himmel, Du gav mig og herre, Må din dag få glæde. Århus Universitetsforlag har de seneste par år fået forskere

Salmer: Septembers himmel, Du gav mig og herre, Må din dag få glæde. Århus Universitetsforlag har de seneste par år fået forskere Prædiken til søndag den 7. september 2014 hvor vi fejrer høsten i kirken med musik fra Arne A. band, samt frokost i haven. Jeg prædiker over teksten fra Matthæus evangeliet: Jesus sagde:»al synd og bespottelse

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere