Rasmus EjRnæs. Natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rasmus EjRnæs. Natur"

Transkript

1 Rasmus EjRnæs Natur æn e au e

2

3 NATUR

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Tænkepauser 7 FOLK af Ove Korsgaard Tænkepauser 8 DANMARK af Hans Hauge Tænkepauser 9 NATUR af Rasmus Ejrnæs Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 RASMUS EJRNÆS Natur ÆN E AU E

6 NATUR Tænkepauser 9 Rasmus Ejrnæs 2013 Omslag og tilrettelægning: Trefold Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET Diskuter bogen på litteratursiden.dk, og find mere materiale på dr.dk/taenkepauser Tak til 15. Juni Fonden for støtte til bogens udgivelse

7 IRIS OG SAND I ØJET 6 DØDEN I DET GRØNNE 17 MISVÆKSTENS NÅDEGAVE 26 ÅBNE DØRE OG LUKKEDE MAGTER 36 FLERE SLAGS ELEFANTER 49

8 IRIS OG SAND I ØJET GIGANTISK MEGET PLADS Uden plads havde det ikke været muligt at skrive og læse denne bog. Og her tænker jeg ikke kun på sommerhuset, følelsen af frirum og den tidslomme, bogen blev skrevet i. Eller på det mellemrum i en travl hverdag, hvor du, kære læser, tager en tænkepause. Jeg tænker også på den plads, som dinosaurerne efterlod, da de forsvandt. Hvis ikke disse giganter var blevet ryddet af vejen for 66 millioner år siden, ville pattedyrene aldrig have fået rum til at udvikle sig til heste, giraffer og mennesker. Plads af den ene eller anden slags går forud for alt andet, og derfor kommer denne bog om natur helt naturligt til at handle en hel del om at fylde og om at give plads. Men bare rolig, også om natur. Mest om Danmarks natur, for det er den, jeg kender bedst, og det er her, vi bor. UNDERJORDISKE VÆSENER Jeg tager i skoven efter kantareller. Vi er endnu kun i begyndelsen af juli, så det er egentlig lidt tidligt, men regnen er faldet tæt i juni. Jeg kunne også være gået i supermarkedet, hvor kantarellerne ligger i bakker, pluk- 6

9 ket af underbetalte samlere et sted i Østeuropas skove. Samme svampeart til en pris, som man ikke kan konkurrere med uden at arbejde gratis. Alligevel er der ikke den samme magi ved at købe hviderussiske kantareller i SuperBrugsen. Kantareller, trompetsvampe, trøfler og rørhatte skal man selv plukke ude i naturen. Man er nødt til at gå i skoven efter dem, for de tilhører den store gruppe af svampe, som i modsætning til champignoner og østershatte ikke kan dyrkes på gartneri, fordi de lever i samliv symbiose med træer. Træ og svamp hænger sammen under jorden og yder hinanden tjenester. Svampen hjælper træet med at optage næringsstoffer og vand, ligesom den beskytter mod angreb fra parasitiske dyr og svampe. Til gengæld får svampen kulstof. Træet danner kulstof ved fotosyntese, og dette kulstof sendes ned i rodspidserne, som er omsluttet af svampetråde. Det er ikke så let at forudsige, hvornår kantarellerne dukker op, og det gælder om at være fremme på pletten, når tiden er inde, helst som den første. Kantarellerne selv er blot frugterne, som viser sig, når vejret er varmt og fugtigt, og de kan plukkes, uden at svampen går til grunde. Resten af året lever svampen som et fint forgrenet netværk af tråde i jorden. MORBUND OG SVAMPE Min lille plet i skoven er et klassisk kantarelsted i en ikke særlig typisk kantarelskov. For vi er i Østjylland på fed morænejord, og kantareller findes typisk på fattig sandbund. Men nogle steder, under spredte gamle bøgetræer, 7

10 dannes alligevel fattig morbund oven på den fede lerjord. Den opstår, når jordbundsdyrenes nedbrydning af en eller anden grund er gået i stå, og det samme er sket for skov plan ter nes vækst. Måske er næringsstofferne blevet vasket ud af regnen, måske udtørres jorden af sol og vind. Årsagen kan være svær at udpege, men resultatet er til at få øje på: Under bøgetræerne er jorden bar og gold, uden andre vækster end mospuder og spredte tuer af bølget bunke, en græsart med tråd-fine blade i tætte tuer. Måske har træerne særlig gavn af samlivet med svampe netop her, på den fattige morbund. Det er i hvert fald sådanne steder, den trænede svampesamler kigger ud og lagrer i hukommelsen, så de kan besøges i sensommeren og om efteråret, et par uger efter at regnen har blødt skovbunden op. Her kan man finde rørhatte, trompetsvampe, tragtkantareller og spiselige skørhatte. Det er let at se kantarellerne mellem mospuderne og det sparsomme græs, små guldklumper i det brune og grønne. Det er faktisk ikke den almindelige kantarel, som vokser her i bøgeskovene oven på moræneleret. Bleg kantarel hedder den, og ud over voksestedet kendes den på sin flødefarvede overside og på, at den er lidt større og mere kødfuld end den almindelige kantarel. Bleg kantarel smager og dufter som almindelig kantarel, så forskellen er mest for kendere. HØST Jeg har heldet med mig. På 30 meters afstand kan jeg se, at skovbunden er gul af kantareller, og at jeg må 8

11 være den første samler på stedet. Endelig fremme ser jeg til min gru, at sneglene er kommet mig i forkøbet. Skoven er blevet invaderet af brune skovsnegle de sidste par år, de såkaldte dræbersnegle, som har spredt sig fra villahaverne og ud i skoven. Svampe er næringsrig kost sammenlignet med planter, og de har derfor altid tiltrukket dyr. Mus, egern, snegle, biller og svampemyg guffer ivrigt svampe i sig, og er spisesvampene ikke gnavet ned udefra, kan de let vise sig at være spækket med svampemyggenes små hvide larver. Svampene indgår på den måde i nye samspil, oven i symbiosen med bøgetræet. Det er naturligvis ærgerligt at skulle dele, men jeg vil da hellere afgive lidt af mine kantareller til snegle og egern end til min morgenduelige nabo. Her, ude i naturen, er det et grundvilkår, at man må dele med skovens vilde væsener, og jeg børster tålmodigt jord, bænkebidere og snegle af de pæneste kantareller og ender trods alt med at fylde næsten et kilo i kurven. Man skal huske at stikke næsen i sådan nogle nyplukkede kantareller: Sammen med lugten af skovbund og svampe udsender kantarellerne nemlig en forunderlig duft af abrikoser. Sommer og sol. HAVENS TERRORISTER Det der med at dele er slet ikke så let. Når man er i sin egen have, er det rigtig svært. Her bliver de brune skovsnegle for alvor til dræbersnegle ikke fordi de egentlig dræber noget særligt, de spiser fortrinsvis døde og svækkede planter. Indimellem formaster de sig dog til 9

12 at nedgnaske et forkælet salathoved, en række spirende ærter eller en flok modne jordbær. Selvom dræbersnegle hverken æder kattekillinger eller spædbørn, er der næppe noget andet dyr i den danske natur, som har trukket flere nyhedsindslag i medierne de seneste 15 år. Det sensationelle øgenavn har sikkert bidraget til artens berømmelse. Den vigtigste grund til at kalde sneglen en dræber er, at det giver os andre license to kill. Dræbersneglen er haveejerens personificerede terrorist, og den må derfor bekæmpes med alle til rådighed stående midler, uden smålige hensyn til dyrerettigheder og buddhistiske livsanskuelser. Nyhedsmedier og hjemmesider bugner med gode råd til, hvordan sneglene kan klippes, koges, druknes, hakkes eller forgiftes. Hjemme i min have myldrer det med snegle: brune, grå, sorte og leopardplettede og dem med sneglehus, som knaser så træls, når man træder på dem. Men den virkelige slange i paradiset er solsorten, som uden at blinke fortærer alle mine store, erotiske spisekirsebær, fjorten dage før de er blevet mørkerøde. Dette drama udspiller sig kun en uge efter, at samme solsort er færdig med at plyndre mit jordbærbed, her kan ikke engang sneglene følge med. De kirsebær, solsortene ikke får has på, klatter de på eller hakker i stykker, så hvepsene kan gå om bord i dem. Når solsortene er færdige, overskider de havemøblerne, og så er det så som så med erotikken. Dog ikke for solsortene, som ser ud til at have mægtig gang i formeringen. Jeg føler mig snydt og har ofte fantaseret om at postere tre raske drenge under 10

13 kirsebærtræet med skarpladte luftgeværer. Først er jeg naturligvis nødt til at overbevise min omverden om, at solsortene slet ikke er så rare og uskyldige, som de syner, når de sidder på rygningen af huset og synger solen ned. Måske kunne jeg rundsende et ondsindet smædebrev mod solsorte? Nej, det går ikke, jeg ville jo blive betragtet som en skydegal og blodtørstig galning. UVENTET IRIS På vejen tilbage, med kantareller i kurven, bremses jeg i skovbrynet ved synet af en stor mørk sommerfugl med lyse pletter, som svæver forbi mig og sætter sig i en solstribe for at suge fugt af den våde lerjord med sin lange snabel. Jeg er aldrig blevet rigtig god til at kende sommerfuglene fra hinanden, men jeg kan da se, at denne her er noget særligt. Mens jeg spekulerer over, hvad det kan være for én, slår den vingerne ud: Den brunsorte vingeflade, som vender mod mig, oplyses af en solstråle og udsender en lysende klar blåviolet refleks. Da slår det mig, at det er en iris. Jeg har kun læst om denne mystiske sommerfugl, aldrig set den, ikke før nu. Jeg ærgrer mig over, at mine bare tæer i sandalerne er nyvaskede, for iris tiltrækkes efter sigende af gammel ost og andre vederstyggeligheder, for eksempel sure, svedige tæer. Det kunne have været cool med en iris på tåspidserne. Sommerfuglen må være helt nyklækket, for den er slet ikke slidt af de seneste ugers regn. Iris er knyttet til frodige løvskove med seljepil. Den er ikke almindelig, og man ser den sjældent, fordi den mest flyver rundt i træernes 11

14 kroner. Seljepil er den eneste af vores piletræer, som kan udvikle sig til et rigtigt skovtræ. Seljepil er desværre, ligesom bævreasp, blevet ryddet af vejen i det moderne skovbrug, fordi disse træer ikke har nogen salgsværdi, men bare optager plads. Værdi eller ej: Jeg bobler af lykke, længe efter jeg har forladt skovbrynet og den forunderlige iris. Nu giver det mening, at det græske ord for sjæl psyche også kan betyde sommerfugl. ENSIAN-BLÅFUGL En uge senere er jeg et helt andet sted i den danske natur, ude for at tælle planter i Østerild Plantage med to biologkolleger. Østerild ligger i Thy, nord for Limfjorden, lidt øst for Hanstholm. Nåletræerne skal fældes for at gøre plads til tidligere tiders klitter og til moderne tiders mega-vindmøller, og vi tæller planterne for at overvåge forandringerne i naturen, når plantagerne ryddes. Min ene kollega har fået nys om en lille bestand af den sjældne orkidé thy-gøgeurt. Thy-gøgeurt vokser på meget næringsfattige sure enge og hedemoser, så vi må holde en pause og bevæge os ud af plantagen og ind på en af de få åbne og fugtige klitheder, som ikke er blevet drænet og tilplantet med grantræer. På vejen hen til orkidéen fanger mit blik en blåfugl, og vel at mærke en af de lidt større af slagsen. Sommerfuglen lader sig forstyrre af min nærhed og flagrer af sted mod nye mål. Mit øje fanger planten, hvor blåfuglen lige har siddet. Det er en klokkeensian, som endnu ikke har foldet sine store blå blomster ud, og på de øverste 12

15 blade omkring blomsterknopperne sidder de fineste små kridhvide æg. Halløjsa, vi har netop forstyrret en ensianblåfugl i færd med at lægge æg! Larven af ensian-blåfugl begynder sin udvikling i blomsterhovedet på klokkeensian, og sådan er der mange insekter, som er knyttet til en enkelt eller nogle få plantearter. Umiddelbart kan det jo lyde ganske smart, at insekterne har fundet ud af at dele planterne mellem sig, men i en natur, som forandres og kultiveres af mennesker, er det surt at have satset hele butikken på én værtsplante, når den pludselig bliver sjælden. Klokkeensian vokser kun i næringsfattige hedemoser, og det voksested har været almindeligt i millioner af år, men i tilbagegang de sidste 200 år. Ensian-blåfuglen har faktisk gjort det endnu sværere for sig selv, fordi den også kræver samliv med myrer. Når ensian-blåfuglens ganske lille larve har mæsket sig lidt i blomsterhovederne af klokkeensian, lader den sig falde til jorden, hvor den pinedød skal opdages af myrer. Myrerne slæber larven hjem til myreboet, hvor den opfodres, som var den myrernes eget af kom. Først da kan den velnærede larve forpuppe sig og forvandle sig til en voksen blåfugl. Efter at vi har krydset lidt rundt i hedemosen mellem klokkelyng, benbræk, djævelsbid og blåtop, dukker den hvidblomstrede thy-gøgeurt op. En ganske lille bestand, måske bare en relikt fra tidligere tiders store klitheder. Thy-gøgeurt er en underart af maj-gøgeurt, og i hele verden findes den kun her, i de våde klitter i Thy. Langt hovedparten af områdets vidtstrakte våde klitheder er blevet drænet og 13

16 tilplantet med nåletræer, og det er et under, at ensianblåfugl og thy-gøgeurt har formået at overleve i Østerild Plantage frem til i dag. SAND I ØJET Østerild er et af de tyndest befolkede områder af Danmark. Plantagen ligger på flyvesand, og det er et godt sted at plukke kantareller, uden konkurrence fra naboer og bynære dræbersnegle. Men pludselig, midt i juli måned, slår aktivister fra nær og fjern lejr i Østerild Plantage for at kæmpe mod, at træerne skal fældes. Aktionen er en fest, og tv-kanalerne svælger i broget flowerpower fra Thy-lejren, lejrbåls-guitarister, studerende og hattedamer. Det er naturelskere, og de er harme over Folketingets beslutning om at placere et testcenter for kæmpevindmøller i et øde naturområde. Derfor vil de forhindre rydningen af 266 ha nåleskov. I mange dage lykkes det aktivisterne at standse skovningsmaskinerne. Skoven og træerne har, som stærke symboler for naturen, indtaget en central plads i modstanden mod industriens vindmøller. Der rejste sig et ramaskrig, da vindmølleindustriens første intentioner om fældning af mere end 1000 ha fredskov blev kendt i offentligheden. Som så ofte styres nyhedsdækningen dog mere af ord og forestillinger end af viden og kendsgerninger. Det vigtigste ord er her fredskov. Fredskov klinger af uberørthed og fredning og rammer lige ned i en urgammel følelse af respekt og kærlighed knyttet til gamle træer. Men Fredskovsforordningen fra 1805 nu Skovloven 14

17 havde ikke som formål at beskytte skovens vilde natur. Den skulle derimod sikre samfundet en stabil forsyning med tømmer. Skovbruget har siden lagt sig dette formål meget på sinde og omdannet Danmarks naturlige skove til unge monokulturer af nyttige træarter, ofte plantet i rækker. Siden er arealet med skov mangedoblet, hvilket især er sket gennem omfattende plantning af nåletræer på heder, græsland, klitter, enge og moser. Nåletræsplantagerne har over store arealer skygget den mangfoldige flora og fauna i de lysåbne naturtyper bort. Af samme grund har Danmark i de senere år modtaget økonomisk støtte fra EU til at fælde naturfattige nåletræsplantager og genskabe græsland og klitter, som for bare 100 år siden lå, hvor plantagerne ligger i dag. Fredskoven i Østerild er altså først og fremmest en naturfattig plantage, ikke en dansk urskov. GOD VILJE OG NYTTIG VIDEN På den ene side kan protesterne mod vindmøllerne ses som tegn på en folkelig modstand mod, at naturen fortsat skal vige for samfundets økonomiske vækst. På den anden side er modstandskampen i høj grad båret af lokale beboere i Thy, som ikke ønsker kæmpevindmøller i deres lokale baghave. Det er set før og ikke så perspektivrigt. Hvis man et øjeblik glemmer aktivisternes hensigter og i stedet ser på konsekvenserne for naturen, tegner der sig et andet billede: Det vil utvivlsomt være en stor fordel for den sårbare natur i området for thy-gøgeurt, klokkeensian, ensian-blåfugl og trane at fælde nåletræ- 15

18 erne, lukke drængrøfterne og genskabe de våde klitheder og moser, som dækkede hele området i 1800-tallet, før plantagerne blev anlagt og moserne tørlagt. Plantagerne i området tager mange gange så meget plads fra den truede natur, som vindmølletestcenteret nogensinde kommer til. I en rationel verden burde naturelskerne altså i samlet flok møde op og kræve, at der blev ryddet meget mere plantage, end der nu er planer om. Hvis hjerterne banker for skovens natur, skal vi i stedet vende harmen mod det nyttefikserede skovbrug og kræve, at langt flere af Danmarks hjemmehørende løvtræer eg, bøg, ask, birk, bævreasp, seljepil, fugle-kirsebær, hæg, avnbøg, navr, spidsløn, skov-elm, småbladet elm og småbladet lind får lov at vokse sig gamle, store og krogede i skovene, med furet bark, begroet med mosser og laver, angrebet af store poresvampe og udstyret med såvel spættehuller som indre hulheder til ugler, flagermus og store farvestrålende biller. Vi skal kræve, at grøfterne lukkes, så skovene igen kan blive våde, og at store dyr som vildsvin, kronhjort, kvæg, bison og hest igen får adgang til at græsse i skovene. Slipper vi de sultne græsædere løs, vil de sammen med vandet genskabe de forsvundne skovlysninger. 16

19 DØDEN I DET GRØNNE HULLET I HÆKKEN Hvis man lader blikket hvile længe nok uden at anstrenge sig, viser der sig nogle gange en ny vej, et hul i hækken, man ikke havde set, første gang man gik forbi. Det er på høje tid, at vi finder nye veje til en bæredygtig sameksistens med den omgivende natur, og skal det lykkes, må vi se med åbne øjne på verden, som den er. Også selvom mennesket ikke fremstår i det smukkeste lys. MASSEUDDØEN Tabet af biologisk mangfoldighed er en af de mest afgørende forandringer af Jorden, vi mennesker har forårsaget. Det er ikke så let at opgøre antallet af uddøde arter, for vi kender endnu kun en lille del af den samlede mangfoldighed af planter, dyr og svampe, og det kan være svært at afgøre med sikkerhed, at en art ikke længere findes på Jorden. Selv i lille Danmark opdages der hvert år nye arter af insekter og svampe, både nogle som man ikke har fundet på dansk jord før, og nogle som dukker op for første gang overhovedet. Uddøen af arter er ikke noget nyt fænomen, faktisk overstiger antallet af uddøde arter på Jorden langt antallet af nulevende arter. 17

20 Men forskere vurderer, at den hastighed, hvormed arter uddør, i dag er gange større, end den naturligt ville være i en geologisk fredelig periode som vores. Fem gange tidligere i Jordens historie har man dokumenteret masseuddøen i samme skala, men da har årsagen været voldsomme hændelser som supervulkaner, kæmpemæssige meteornedslag og lignende. Der skal altså temmelig meget til at forårsage en masseuddøen blandt de vilde planter, dyr og svampe. Selv overgangen mellem varmetider og istider, som i vores øjne er voldsomme hændelser, har de fleste arter klaret. PLADSMANGEL Moderne masseuddøen skyldes, at naturen mangler plads. På dette afgørende punkt adskiller vores epokes masseuddøen sig fra de tidligere globale katastrofer, der frigjorde en herlig masse plads og skabte grobund for nye livsformer. Vor tids masseuddøen derimod frigør ikke plads til ny udvikling tværtimod er al pladsen optaget. Men hvordan skal denne mangel på plads egentlig forstås; Danmark er jo ikke blevet mindre siden 1864? Når jeg sidder og kigger ud af vinduet fra mit kontor på Kalø i Østjylland, er det svært at få øje på problemet: Der er grønt, så langt øjet rækker. Grønne marker, levende hegn, grøftekanter, græsmarker og længere væk de mørke tætte skove. Over marken hænger en lærke, langs skovbrynet træder et rådyr, og i grøften blomstrer vild kørvel. Biologerne taler om en masseuddøen af arter på Jorden, den sjette af slagsen i klodens historie, men jeg 18

21 ser hverken flammer, røg eller flodbølger. For mine øjne bølger grønne Dannevang i morgensolens dis. SUCCES ELLER FIASKO Hver art har sine helt egne behov, sin egen definition af plads. Sommerfuglen hedepletvinge kræver eksempelvis levesteder med masser af djævelsbidplanter, for larverne æder kun djævelsbid. Djævelsbidplanterne skal også vokse lyst og varmt, for at sommerfuglens larver kan trives, og primadonnaens krav slutter ikke her: Der skal der være eng, hede eller græsland med blomstrende urter, hvor hedepletvinge kan søge nektar som voksen sommerfugl. For 200 år siden var det let nok for hedepletvinge at finde naturenge og græsland med djævelsbid. Men selvom der stadig findes steder i Danmark, hvor djævelsbid vokser i rigt mål, udgør de i dag kun få procent af deres tidligere udbredelse, og derfor findes sommerfuglen nu kun i bittesmå lommer i Vendsyssel og Himmerland. Eftersom eng, hede og græsland er blevet til mark og plantage, må der også være arter, som har haft fremgang. Det er der sandelig også. Rådyr klarer sig storartet; de færdes i små grupper og kan hurtigt gemme sig i krat, hegn og småskove. I bytte for fortidens urskovslandskaber har rådyrene fået næsten uhindret adgang til at mæske sig i næringsrige vintergrønne marker og kløvergræsmarker. Succesfulde er også nogle af de små kortlivede insekter som bladlus og trips, som kan nå at gennemføre flere generationer, på den korte tid mellem at markerne 19

22 pløjes. Der er også arter, som har tilpasset sig mennesket i endnu højere grad: Den brune rotte har erobret kloakker, byer og landbrugsområder, hvor der er spiseligt affald og beskyttelse mod fjender og vinterkulde. Også andre arter har skiftet de naturlige levesteder ud med kunstige ditto. Eksempelvis har flagermus og ugler i et vist omfang skiftet naturlige levesteder i gamle hule træer ud med nye urbane vinterhi på lofterne i utætte bygninger. Held i uheld, når nu skovbruget efterlader så få gamle hule træer i skovene. HÅBLØST GAMMELDAGS Langt hovedparten af arterne i den danske natur er desværre håbløst gammeldags og ikke spor tilpasningsdygtige. De opfører sig, som de altid har gjort haletudser skal have rent vand for at blive til frøer, hedepletvingens larver skal have djævelsbid, og koralpigsvamp vokser kun på døde træstammer. Disse tilpasninger er grundlagt gennem millioner af års evolution, og de har fungeret fortræffeligt i lige så lang tid. Men når miljøbetingelserne forandres radikalt og hurtigt, i løbet af få hundrede år, bliver arterne pludselig levende anakronismer, som forsvinder ud af vores verden, hvis ikke vi giver dem plads. I dag findes pladsen til de sårbare og umoderne arter på en meget lille del af det samlede areal, nemlig de få områder som ikke er blevet pløjet, gødsket, tilplantet, afskovet, asfalteret eller bebygget. Det vil i praksis sige områder langs kysterne, i ådale, på stejle skrænter og i gamle løvskove. 20

23 DET ØKOLOGISKE RUM Pladsmanglen har altså langtfra blot at gøre med, hvor mange grønne kvadratmeter der findes i Danmark. Vi kan i stedet forestille os plads i form af et økologisk rum. Altså ikke et kølerum med økologiske varer, men et økologisk rum, hvis indhold er bestemt af de varierende levevilkår, naturen byder på. Forestil dig rummet formet som en kasse, hvor de seks sider hænger sammen parvist og udmåler yderpunkterne for naturens tre vigtigste kårfaktorer: næringsstofmængde, vandmætning og fysiske forstyrrelser. Holder vi kassen op foran os, vil venstre side være ekstremt næringsfattig, som en højmose eller lynghede, mens højre side vil være ekstremt næringsrig, som en rådnende tangvold på stranden eller en kokasse på engen. I dybdeplanet vil miljøforholdene i kassen nærmest beskueren være ekstremt tørre, som på en sydvendt bakkeskråning, mens forholdene i dybden vil være meget våde, som i en sø. Fra kassens top til bund vil miljøet variere fra helt uforstyrret, som i den urørte skov, til ekstremt forstyrret, som den vandrende hvide klit, hvor sandet konstant omlejres af vinden. I kassen findes hele den danske natur repræsenteret i form af et utal af kombinationer af næringsrigdom, vandmætning og forstyrrelse. Til hver af disse kombinationer findes et antal planter, dyr og svampe, som trives under netop disse forhold. Gennem evolutionen er pladsen i det økologiske rum blevet fyldt op med forskellige livsformer. 21

24 INDSNÆVRING AF DET ØKOLOGISKE RUM Tabet af natur skyldes ikke først og fremmest, at der er mennesker, huse og veje. Problemet er snarere, at vi har forvaltet naturen ved at indskrænke det økologiske rum til en brøkdel af dets oprindelige størrelse. Det har vi gjort for at optimere vores eget udbytte. Ikke mindst i landbrug og skovbrug har vi været dygtige til at fremelske optimale forhold for afgrøderne ved at dræne, gødske, pløje, vande, høste, så og plante. Derved klemmer vi det økologiske rum sammen til idealet for dyrkningen af enårige afgrøder som korn, raps, majs og roer. Marken skal være rig på næring, nypløjet og hverken for tør eller våd. Den anden del af pladsproblemet består naturligvis i, at vi også har sået og plantet og derved bestemt, hvilke arter der skal have plads i det indsnævrede økologiske rum. Eftersom næsten alle vores afgrøder er monokulturer, store flader med samme art, giver det sig selv, at det bliver svært for vilde arter at finde fodfæste, selv hvis de kunne trives i netop dette lille udsnit af det økologiske rum. På den måde har vi sikret, at den størst mulige andel af solens energi går til produktionen af mad og tømmer. Vi har været så dygtige, at befolkningstallet i Danmark er mere end femdoblet siden år I samme periode er naturarealer, som ikke udnyttes til landbrug, skovbrug eller bebyggelse, blevet reduceret tilsvarende. Dræningen har gjort det muligt at afvande, dyrke og tilplante naturligt våde moser og småsøer. Gødningen og brugen af bælgplanter, som fikserer kvælstof fra luften, 22

25 har forvandlet naturligt næringsfattige heder, græsland og enge til marker. Kunstvandingen har givet bonden herredømmet over selv tørre sandede bakker. Kystsikringen, sandflugtsdæmpningen og indførelsen af hårdføre nåletræer har tilladt os at tilplante og dæmpe de uregerlige klitter og opdyrke heder og moser i læ af plantagerne. Økologisk jordbrug opfattes af mange som løsningen på naturens krise, men selvom det er positivt, at økokøerne kommer på græs, og der ikke bruges sprøjtegifte, så klemmer økologerne også det økologiske rum, ligesom de bekæmper ukrudtet i de dyrkede marker. Økologisk landbrug er altså en naturvenlig form for landbrug, men stadigvæk landbrug, og dermed i åbenbar konflikt med biologisk mangfoldighed. SAMME KEDELIGE OPSKRIFT Skruer vi tiden 100 eller 200 år tilbage, var udbyttet på de dyrkede marker meget mindre, og det økologiske rum var meget større. Markerne havde lange hviletider og der var masser af vilde ukrudtsplanter og tørre og våde pletter, hvor afgrøden slog fejl. Det er fra denne tid, at vi har de første floraer med nedskrevne danske plantenavne, og det er påfaldende, hvor mange planter og dyr der hedder noget med mark eller ager. Markfrytle, agerkohvede, markærenpris, markbynke, marktusindgylden, markarve, agermåne og markkrageklo. Dyrene kan også være med: markfirben, markperlemorsommerfugl, markpiber og markgræshoppe. Kun få af disse arter har klaret transformationen til moderne landbrug ager- 23

26 tidsel og agerstedmoderblomst fx de fleste har mistet deres levesteder, i takt med at landmanden har tæmmet naturen. Der er ganske enkelt og meget logisk blevet mindre plads, i takt med at udbytterne er steget. Udviklingen i skovene er løbet ad de samme spor. Nyttige træer er blevet plantet, mens unyttige træer og buske er fjernet. Våde moser og enge er blevet drænet, og tørre lysninger er plantet til. Endelig fældes træerne i dag, længe før de bliver gamle, og det døde ved fjernes fra skoven som gavntræ eller brænde. Skovdyrkeren forholder sig til skoven, som landmanden gør til sine marker: Han sikrer, at skoven producerer mest muligt salgbart træ per areal og tidsenhed. For at det skal være nemt at styre og høste træet, plantes træerne i ensformige firkantede bevoksninger. Inspirationen kom i 1800-tallet fra Tyskland, og biologer kalder det i dag drillende for Ritter Sport-skovbrug: Quadratisch, Praktisch, Gut! HAVENS MONOTONI Det er bekvemt at pukke på landmænd og skovdyrkere. Særligt fordi der ikke længere er så mange tilbage af dem. Men i virkeligheden er andre private og offentlige grundejere ikke et hak bedre. Måske snarere tværtimod: I private haver og offentlige parker styres og kontrolleres naturen ofte benhårdt. En velholdt, gødet græsplæne er noget af det mest ensformige og artsfattige, man kan forestille sig, kun undergået af fliser og asfalt. Selv på sommerhusgrunden er det helt normal praksis at erstatte den mangfoldige vilde natur med græs og prydplanter 24

27 fra planteskolen. Egentlig er det paradoksalt: Vi betaler i dyre domme for at kunne nyde vores fritid ude i naturen, og det første, vi gør, er at bruge selvsamme dyrebare fritid på at lave naturen om til have. Krigen mod den vilde natur er vanskeligere at forsvare i haverne end på markerne, hvor landmanden skal leve af sit udbytte. 25

28 MISVÆKSTENS NÅDEGAVE GÆSTFRIHED, TAK! Man kan føle sig helt malplaceret som dansker i den tørre middelhavsvarme, når man trasker gennem en støvet tyrkisk landsby. Men pludselig bliver man inviteret indenfor af vildt fremmede og budt på te eller mad i deres hjem. Ikke fordi de har rigeligt, men fordi de har lyst til at dele det, de har. Så bliver man overrasket og glad, fordi det slet ikke indgik i planen, og fordi det giver nyt mod og friske kræfter at blive budt indenfor i den kølige skygge og hvile hoved og fødder. Vi havde næppe fået samme velkomst i Zürich, og sådan er det også i naturen: Nogle miljøer er mere rummelige end andre, mere gæstfri. Der er med andre ord flere dimensioner af plads end det økologiske rum, som vi stiftede bekendtskab med i sidste kapitel. Forskellige levesteder rummer ikke bare forskellige arter, nogle rummer flere arter end andre. Hvis vi vil forstå, hvordan vi kan give mere plads til den vilde natur, må vi lære at genkende og værdsætte rummeligheden. Det er svært, fordi rummelighed er en usynlig, endnu ikke realiseret mulighed. PLANTERNES LIVSFORMER Planterne er grundlaget for næsten al anden mangfoldig- 26

29 hed. De kan det der trick med at samle energi fra solen og lagre det i blade, rødder, stængler, frugter og frø. Det giver mad til dyrene, og på den måde er hver enkelt planteart en tilbygning på det økologiske rum. Almindelig kællingetand er for eksempel levested for seksplettet køllesværmer, hvis larver æder af bladene, en spidsmussnudebille æder frøene, mens de modner i bælgene, og larven af en glassværmer borer i rodmarven. Faktisk er flere end 140 arter af insekter fundet på kællingetand, og 30 af arterne er helt af hængige af den. Der findes mere end 1000 arter af planter i Danmark, så man kan godt miste pusten ved tanken om al den biodiversitet, der gemmer sig her, som en kasse fuld af kinesiske æsker. Forskere har gennem tiden forsøgt at forstå diversiteten og lave modeller for den. Blandt de mest kendte er Christen Raunkiær, Johannes Iversen og Eugen Warming, som forskede i første halvdel af 1900-tallet. Alle var de danskere og indflydelsesrige langt ud over landets grænser. De delte interessen for planternes tilpasninger til deres vækstmiljø og forsøgte at finde mønstre i form af livsformer eller funktionelle typer grupper af planter med de samme træk og tilpasninger. Raunkiær baserede sit livsformssystem på planternes placering af deres vækstpunkter, knopperne, i den ugunstige årstid, når det er for koldt eller tørt til, at planten kan vokse. De modige træer placerer knopperne højt til vejrs, men de må også give op i rigtig kolde egne. De mere forsigtige dværgbuske og urter placerer knopperne lige over jorden, i jordskorpen eller, som anemonen, under 27

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Salmer: Septembers himmel, Du gav mig og herre, Må din dag få glæde. Århus Universitetsforlag har de seneste par år fået forskere

Salmer: Septembers himmel, Du gav mig og herre, Må din dag få glæde. Århus Universitetsforlag har de seneste par år fået forskere Prædiken til søndag den 7. september 2014 hvor vi fejrer høsten i kirken med musik fra Arne A. band, samt frokost i haven. Jeg prædiker over teksten fra Matthæus evangeliet: Jesus sagde:»al synd og bespottelse

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv du vækst i vores liv, så dit rige kan sprede sig iblandt os. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv du vækst i vores liv, så dit rige kan sprede sig iblandt os. Amen Sexagesima II 31. januar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 403 Denne er dagen 6 Dig være mildeste 156 Guds rige lignes 330 Du, som ud af intet skabte 370 v. 5-6 Menneske dit liv 728 Du gav mig O Herre Bøn: Vor

Læs mere

www.dorteklattschou.dk/medlemsside

www.dorteklattschou.dk/medlemsside 1 Feng Shui optimerer de fysiske rammer omkring os. Kan bl.a. bruges til at skabe positiv energi ( chi ) og til at fjerne ubalancer omkring os. Feng Shui stammer fra Østens filosofi og betyder vind/vand.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central. Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød,

Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central. Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød, Prædiken søndag Seksagesima 2014, 2. tekstrække, Mark,26-32. Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød,

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

RØNTGEN. digte Daniel Boysen

RØNTGEN. digte Daniel Boysen RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Søndag seksagesima Mark. 4,26-32

Søndag seksagesima Mark. 4,26-32 Søndag seksagesima Mark. 4,26-32 15, 598, 413 / 320, 477, 156 Holsteinborg Lad hvisle kun i ormegård, at riget er lagt øde, Gud kroner ligefuldt dets år med frugtbarhed og grøde. Amen Danskerne er et haveglad

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 16-10-2016 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9. Årets gang påvirker vores liv og naturens udsving møder os med stadig vekslende udfordringer. Bare dette

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere